Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Ministeren
29. januar 2014
J nr. 2013-3745
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes vedlagt høringssvar modtaget i forbindelse med
den eksterne høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i
energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og lov om kommunal
fjernkøling, som var i høring fra den 18. november 2013 til den 9. december 2013.
Endvidere vedlægges Energistyrelsens notat med sammenfatning af høringssvarene.
Med venlig hilsen
Martin Lidegaard
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
L 121 Bilag 1
Offentligt


Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
L 121 Bilag 1
Offentligt


Side1
HØRINGSNOTAT 8. januar 2014
J.nr.2532/1650-0001
Høringsnotat om lovforslag til ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbru-
get, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og lov om kommunal fjernkøling (Im-
plementering af EU’s energieffektivitetsdirektiv m.v.)
Energistyrelsen har den 18. november 2013 sendt et udkast til ændring af lov om fremme af
besparelser i energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og lov om kommu-
nal fjernkøling i høring med frist for afgivelse af bemærkninger den 9. december 2013, kl. 12.
Energistyrelsen har i alt modtaget 26 høringssvar.
Dansk Center for Lys, BAT-kartellet, KTO, 3F, Datatilsynet, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv
har ikke haft bemærkninger.
Der er indkommet høringssvar fra HOFOR, KL, DANAK, Dansk Gartneri, Dansk Energi og
Branchefællesskab for Intelligent Energi, Dansk Affaldsforening, FRI, VedvarendeEnergi, DI,
DBDH, Københavns Kommune – Teknik og Miljøforvaltningen, Sekretariatet for Energitil-
synet, CO-industri, FSE, HMN Naturgas I/S, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center
A/S og Landbrug & Fødevarerog Danske Advokater.
Svarene har især berørt følgende punkter:
 graden af implementering, herunder afgrænsningen af virksomhederne og differentierede
energisyn, som reflekterer typen af virksomhed,
 omkostningerne relateret til energisyn samt evt. salg af besparelsen til energiselskaberne
og relationen til andre ordninger,
 kompetencen hos konsulenterne samt akkreditering
 cost-benefit-analysen og
 kombineret produktion af varme og køling.
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte punkter. Kommentarer
hertil er anført i kursiv.
Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder høringssvarene
en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til lovforslaget. Disse kommentarer vil
blive indarbejdet i fornødent omfang. Endelig er der foretaget en række mindre ændringer,
herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i lovforslaget.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
L 121 Bilag 1
Offentligt
Side2
Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplys-
ninger om svarenes indhold, henvises der til de vedlagte høringssvar.
1. Energisyn og energiledelsessystemer
1.1. Implementering
CO-industri og Landbrug & Fødevarer finder det afgørende, at Danmark ikke implementerer
energieffektivitetsdirektivet mere omfattende end de øvrige EU-lande.
VedvarendeEnergi foreslår, at kravet om obligatoriske energisyn for større virksomheder sup-
pleres med krav om, at virksomheder fremlægger planer for omstilling til vedvarende energi
indtil 2030, herunder brug af el produceret med vedvarende energi.
Energistyrelsens bemærkninger
Energieffektivitetsdirektivet indeholder minimumskrav og er derfor ikke til hinder for, at de
enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere foranstaltninger. Lovforslaget in-
deholder ikke nogen bestemmelse, der overimplementerer energieffektivitetsdirektivet m.h.t.
obligatorisk energisyn m.v. for store virksomheder. Til VedvarendeEnergi’s forslag om sup-
plerende planer fra store virksomheder for omstilling til vedvarende energi bemærkes, at der i
den energipolitiske aftale fra marts 2012 er aftalt en tilskudspulje på 3,75 mia. kr. i perioden
2013-2020 til virksomheders omstilling af deres procesenergi til vedvarende energi. Hørings-
svarene har derfor ikke givet anledning til ændring af udkastet.
1.2. Afgrænsning af virksomheder.
Dansk Energi finder det glædeligt, at klima, energi- og bygningsministeren kan præcisere,
hvornår en virksomhed er omfattet af definitionen af en stor virksomhed. Dansk Energi op-
fordrer ministeren til i samråd med de respektive brancher at klargøre og udarbejde retnings-
linjer, der inddrager opførelsestidspunkt og energiforbrug, således at virksomheder med et
meget lille/lavt energiforbrug, der opfylder kravene om antal ansatte og omsætning, undgår at
blive omfattet af kravet om obligatorisk energisyn.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) mener, at virksomheder med fx. få ansatte, men
med et stort energiforbrug, også skal have foretaget et energisyn hvert 4. år.
FRI undrer sig over, at offentlige virksomheder ikke er med.
Energistyrelsens bemærkninger
Som nævnt indeholder lovforslaget ikke nogen bestemmelse, der overimplementerer energief-
fektivitetsdirektivet m.h.t. obligatoriske energisyn m.v. for store virksomheder. Der er ingen
intentioner om at udvide lovforslaget til at omfatte andre end de store virksomheder, der iføl-
ge direktivet er forpligtet til at gennemgå et energisyn hvert 4. år. Direktivet og også lovfors-
laget indeholder krav om, at store virksomheder, der opfylder kriterierne til ansatte og om-
sætning eller balance, skal foretage et obligatorisk energisyn uanset virksomhedens energi-
forbrug. Det fremgår af direktivet og af høringsforslaget, at offentlige virksomheder og insti-
tutioner er med, hvis de udfører en økonomisk aktivitet på et marked. Høringssvarene har
derfor ikke givet anledning til ændring af udkastet.
Side3
1.3. Energisyn
En række organisationer – Dansk Industri, Dansk Energi, CO-industri, FRI og Foreningen af
Slutbrugere af Energi (FSE) og Landbrug & Fødevarer - bemærker, at kravene til obligatorisk
energisyn bør være afhængig af, hvilken virksomhedstype, der er tale om, således at der stilles
andre krav til f.eks. kontorvirksomhed end til virksomheder med tunge processer.
Bl.a. FRI mener, at den nye ordning med obligatoriske energisyn i mange tilfælde vil over-
lappe med den eksisterende EMO-ordning for energimærkning af bygninger specielt hvad an-
går større bygninger. Som ordningen lægger op til, vil der være dobbelt kontrol af en række
virksomheder.
Dansk Affaldsforening anbefaler, at det præciseres, at kvoteomfattede virksomheder helt eller
delvist undtages for elementer af energisyn, eftersom kravene til deltagelse efter ETS (CO2-
kvoteordningen) omfatter mange af de samme forhold, som er nævnt i lovforslagets § 16, stk.
2 og 3.
Energistyrelsens bemærkninger
Ifølge lovforslagets § 16, nr. 2, kan ministeren fastsætte nærmere regler for krav til bl.a.
energisyn. Det fremgår af lovbemærkningerne, at kravene til energisynet skal tilpasses efter,
om der er tale om et energisyn i kontorbygninger eller i en industrivirksomhed. Det fremgår
endvidere af lovbemærkningerne, at de elementer af energisyn, der er dækket af anden lov-
givning, som varetager energibesparelseshensyn, i særlige tilfælde ikke skal medtages i de
energisyn, der er omfattet af forslagets § 15. I lov om fremme af energibesparelser i bygnin-
ger er der krav om, at bygninger med et samlet etageareal på 1.000 m2 eller derover, som
ejes af andre end offentlige institutioner m.v., skal have et gyldigt energimærke. Kommissio-
nen angiver i sin vejledning, at det er muligt i særlige tilfælde, at en gyldig energimærkning af
bygninger kan lægges til grund i forbindelse med et energisyn, for så vidt angår de elementer,
der er omfattet af energimærket. Forslaget lægger op til at bemyndige ministeren til at kunne
fastlægge de nærmere regler herom, herunder regler om, i hvilket omgang energimærkning af
bygninger vil kunne erstatte et obligatorisk energisyn i en kontorvirksomhed.
Mange kvoteomfattede virksomheder har indført og benytter et certificeret energi- eller miljø-
ledelsessystem, og er derfor fritaget for kravet om at skulle have foretaget et energisyn, forud-
sat at ledelsessystemet lever op til minimumskriterierne til energisyn i direktivets bilag 6. Det
følger af direktivet og Kommissionens vejledning til direktivets artikel 8, at kvotevirksomhe-
der, der ikke har et sådant ledelsessystem, skal have foretaget et energisyn, der opfylder di-
rektivets og lovforslagets krav.
Høringssvarene har givet anledning til, at lovbemærkningerne bliver uddybet og præciseret,
således at det mere klart fremgår, at kravene til det obligatoriske energisyn afhænger af virk-
somhedstypen, herunder om der er tale om en kontorvirksomhed eller en virksomhed med
energiintensive processer.
Side4
1.4. Omkostningseffektive energisyn og salg af energibesparelser
En række organisationer –DI, Dansk Energi,CO-industri, FSE, Landbrug & Fødevarer - har
bemærket, at de obligatoriske energisyn bør være omkostningseffektive og fleksible, således
at omkostninger til energisynet så vidt muligt dækkes af forventede energibesparelser.
En række organisationer – HOFOR, Dansk Energi, HMN Naturgas I/S - har endvidere be-
mærket, at det er vigtigt, at energisynet bør indeholde et indledende skøn over besparelsespo-
tentialet, og at der er fokus på realisering af energibesparelser.
Energistyrelsens bemærkninger
Som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger blev det i forbindelse med forhandlin-
gerne om energieffektivitetsdirektivet vurderet, at Kommissionens forslag om obligatoriske
energisyn for store virksomheder isoleret set vil medføre øgede omkostninger for erhvervsli-
vet. Hvis energisynene giver anledning til energibesparelser i det omfang, der fremgår af
Kommissionens konsekvensanalyse, vil disse besparelser kunne dække omkostningerne til
energisynet.
Ved fastlæggelse af kravene til energisynet vil der blive lagt vægt på, at energisynet er om-
kostningseffektivt, herunder at energisynet identificerer omkostningseffektive energisparemu-
ligheder. Energisynet vil således skabe et grundlag for, at virksomhederne får et overblik over
de mest rentable energibesparelser.
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at der overvejes flere muligheder for at frem-
me, at energisynet kan skabe bedre grundlag for energiselskabernes energispareindsats En
mulighed kunne være at gøre energisynsrapporter offentligt tilgængelige, hvis virksomheden
giver sin accept hertil. Dette vil i væsentlig grad lette transaktionsomkostningerne i forbindel-
se med energiselskabernes spareindsats. De energibesparelser, som virksomhederne har mu-
lighed for at sælge til energiselskaberne, vil også give virksomheden varige og lavere drifts-
omkostninger.
Aftaleparterne bag energiselskabernes spareindsats vil blive inddraget i de videre drøftelser i
udformningen af koblingen mellem de foretagne energisyn og den eksisterende aftale om
energiselskabernes spareindsats.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af udkastet.
1.5. Kompetencer hos konsulenter og honorar
FRI har bemærket, at energisynet bør foretages af fagfolk med de rette kompetencer inden for
de respektive fagområder og nævner specifikt, at der ikke er nogen tvivl om, at energisyn-
sordningen er relevant for procesvirksomheder, men det er svært at se, at de tunge tekniske
kompetencer, som ligger i energisynsordningen kan udnyttes fornuftigt, når det drejer sig om
eftersyn af f.eks. en lille bankfilial eller lokalkontor. FRI bemærker endvidere, at det er vig-
tigt, at honoraret følger opgavens kompleksitet, således at der, såfremt der er tale om et kom-
pleks anlæg, gives mulighed for at anvende mere tid til at vurdere anlægget.
HOFOR bemærker, at det vurderes hensigtsmæssigt, at energiselskaberne også kan godkendes
til at foretage energisyn.
Side5
Energistyrelsens bemærkninger
Forslaget indeholder en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte krav til energisynseksper-
ters kvalifikationer. Det fremgår af bemærkningerne, at kravene til ekspertens kvalifikationer
vil afhænge af energisynets omfang og kompleksitet. Hvis der er tale om en energiintensiv
procesvirksomhed, vil der blive stillet større krav til ekspertens kvalifikationer, end hvis virk-
somheden f.eks. er en rådgivningsvirksomhed. I dag findes der en ordning for registrerede
energisynskonsulenter, der har kvalifikationerne til at foretage energisyn i energiintensive
procesvirksomheder. Vedrørende udførelse af det foreslåede obligatoriske energisyn i en
energiintensiv virksomhed forventes bemyndigelsen anvendt til at stille krav til eksperten på
niveau med de krav, der i dag gælder til de registrerede energisynskonsulenter. Med hensyn
til de eksisterende internationale og europæiske standarder, så som ISO 14001 om miljøledel-
se og ISO 50001 om energiledelse, vurderes det, at infrastrukturen, herunder kvalifikations-
krav til eksperterne, er på plads, således at der ikke her er behov for at fastsætte yderligere
regler.
P.t. er der ingen overvejelser om at fastsætte regler om honorar. Det følger af direktivet, at
energisynet skal foretages på en omkostningseffektiv måde, hvilket bl.a. søges sikret ved, at
der er tilstrækkeligt antal kvalificerede eksperter for at sikre konkurrence.
I dag er en række af energiselskabernes medarbejdere godkendt til at foretage energisyn, li-
gesom en del af selskabernes medarbejdere er registrerede energisynskonsulenter og dermed
er vurderet som kvalificerede til at foretage energisyn i energiintensive procesvirksomheder.
Det forventes, at en række medarbejdere i energiselskaberne også fremover vil have kvalifika-
tionerne til at foretage de obligatoriske energisyn, men der vil ske en konkret vurdering af
kvalifikationer i forhold til krav om energisyn under energieffektiviseringsdirektivet.
1.6. Akkreditering
DANAKbemærker i høringssvaret, at i henhold til forordning 765/2008 af 9. juli 2008 om
krav til akkreditering og markedsovervågning, artikel 5, stk. 1 og artikel 2 (13) akkrediteres
overensstemmelsesorganer og ikke enkelt personer.
DANAK foreslår derfor, at § 15, stk. 1, 1. sætning ændres, så henvisningen til ”akkrediterede
eksperter” fjernes og der alene henvises til kvalificerede eksperter.
Energistyrelsens bemærkninger
Høringssvaret har givet anledning til, at § 15, stk. 1, 1. sætning, ændres som foreslået af DA-
NAK.
Høringssvaret har endvidere givet anledning til at § 16, nr. 3, ændres til: 3) Krav til eksper-
ter, der sikrer nødvendige kvalifikationer og uafhængighed og der indsættes 4) Omfang og
indhold til akkrediterings – og certificeringsordninger.
1.7. Energispareindsats.
Dansk Gasteknisk Center A/S (DGC) bemærker, at der i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget anføres, at”der overvejes flere muligheder for at fremme, at energisyn kan skabe
bedre grundlag for elselskabernes energispareindsats”. DGC påpeger, at det vel også gælder
for de andre energisforsyningsselskabers (gas- og fjernvarme) energispareindsats?
Side6
Energistyrelsens bemærkninger
Høringssvaret har givet anledning til,at de almindelige bemærkninger revideres i overens-
stemmelse med DGC’s høringssvar.
2. Energieffektiv opvarmning og køling
2.1. Generelt
Dansk Gartneri opfordrer til, at man undlader at indføre den påtænkte godkendelsesordning
for industrielle energianlæg.
Energistyrelsens bemærkninger
Indførelse af godkendelsesproceduren for industrianlæg er påkrævet af EU-ret. Det er derfor
ikke muligt at undlade indførelse af proceduren. Der vil ikke blive indført mere eller skarpere
krav end direktivet kræver. Godkendelsesproceduren gælder alene industrianlæg med en ind-
fyret termisk effekt på over 20 MW. Mindre anlæg vil således stadig kunne etableres uden
projektgodkendelse.
2.2. Cost-benefit-analyse
CO-industri finder, at cost-benefit-analyse for varme/køling skal medtage mulighederne for at
udvikle hele genanvendelsessystemer mellem flere virksomheder indbyrdes i lokalområdet.
Dansk Gartneri mener, at lovforslaget indeholder overimplementering i og med, at det fore-
slås, at klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til at inddrage overordnede sam-
fundsmæssige hensyn. Det giver bedre mening at etablere rammevilkår, der sikrer overens-
stemmelse mellem selskabsøkonomiske og samfundsøkonomiske interesser.
VedvarendeEnergi mener, at reglerne om cost-benefit-analyse ikke skal bremse udnyttelsen af
kraftvarme og fjernvarme. Det må antages, at anlæggene kun bliver opstillet, hvis de samlet
set har en positiv selskabsøkonomi for de investerende selskaber.
Landbrug & Fødevarer finder det afgørende, at det danske regelsæt ikke går videre end mini-
mumskravene i direktivet. Det samme synspunkt har organisationen i forhold til godkendelse
af kollektive varmeforsyningsanlæg, hvor det anses, at kravet i forhold til selskabsøkonomi
går et skridt videre end direktivets krav om cost-benefit-analyse.
Efter Danske Advokaters opfattelse kan der rejses spørgsmål, om den gældende danske ord-
ning med et udelukkende samfundsøkonomisk krav er i overensstemmelse med energieffekti-
vitetsdirektivets krav om en samlet cost-benefit-analyse. Organisationen anbefaler derfor at
udbygge de almindelige bemærkningers pkt. 7 med en mere detaljeret redegørelse for, hvorfor
den finansielle analyse kan udelades ved projektgodkendelse af kollektive varmeforsynings-
anlæg.
Energistyrelsens bemærkninger
Energieffektivitetsdirektivets bestemmelser om fremme af effektiv opvarmning og køling har
til formål at sikre bedre udnyttelse af overskudsvarme. Cost-benefit-analysen baseret på
energieffektivitetsdirektivet tages derfor udgangspunkt i at sammenligne det ønskede projekt
Side7
med et scenarium, hvor der udnyttes overskudsvarme fra industrianlæg eller leveres over-
skudsvarme til fjernvarmenettet. For ikke at overimplementere, vil der ikke stilles krav om vi-
deregående cost-benefit-analyser.
Energieffektivitetsdirektivet indeholder minimumskrav og er derfor ikke til hinder for, at de
enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere foranstaltninger. Den gældende
godkendelsesordning for kollektive varmeforsyningsanlæg kan betragtes som en strengere
foranstaltning, der bliver opretholdt. Den er strengere i den forstand, at kommunalbestyrelsen
vil kunne give påbud om, at et projekt for kollektiv varmeforsyning indrettes sådan, at der ud-
nyttes eller anvendes overskudsvarme. Kommunalbestyrelsen kan gøre dette uden at tage hen-
syn til virksomhedens selskabsøkonomi, hvis projektet er det samfundsøkonomisk bedste pro-
jekt.
Efter energieffektivitetsdirektivets artikel 14, stk. 8, skal overskudsvarme udnyttes eller an-
vendes, hvis dette giver et cost-benefit-overskud. En cost-benefit-analyse indeholder efter bi-
lag IX, del 2, udover en samfundsøkonomisk analyse også en finansiel analyse, der viser fak-
tiske pengestrømme (investerings- og driftsbesparelser m.v.) som følge af gennemførelse af
projektet. I forhold til direktivets artikel 14, stk. 8, betyder dette, at en virksomhed ikke kan
blive forpligtet til at udnytte eller anvende overskudsvarme, hvis dette selskabsøkonomisk set
er for bekosteligt.
Kravet om udarbejdelse af en cost-benefit-analyse efter direktivet bliver indført for kraftvær-
ker med en eleffekt over 25 MW, industrianlæg og fjernkølingsanlæg, såfremt disse anlæg har
indfyret termisk effekt på over 20 MW. Kraftvarmeværker med en eleffekt under 25 MW,
fjernvarmenet og ren varmeproducerende anlæger kollektive varmeforsyningsanlæg og om-
fattet af den gældende godkendelsesordning, som er fastlagt i projektbekendtgørelsen.
Efter projektbekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr. 8 og 9, skal kollektive varmeforsyningsanlæg til
brug for projektgodkendelse udarbejde forskellige vurderinger af projektet, herunder bruger-
økonomiske, samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske. Det derfor ikke korrekt, at en sel-
skabsøkonomisk vurdering kan udelades.
Efter § 23, stk. 1, nr. 10, skal der til brug for projektgodkendelse desuden udarbejdes en sam-
fundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. Kommunalbestyrelsen vil efter de gældende
regler kun have mulighed for at godkende projektet, hvis dette i sammenligning med mulige
alternativer er det samfundsøkonomisk bedste projekt. I denne sidste vurdering spiller sel-
skabsøkonomien således ikke nogen rolle, men systemet er indrettet således, at det må anta-
ges, at det projekt, der forelægges til godkendelse, også er det projekt, som virksomheden er
interesseret i at gennemføre.
Hertil kan bemærkes, at princippet om god samfundsøkonomi er et grundlæggende princip i
den danske varmeforsyningslovgivning, som fremgår af varmeforsyningslovens formålsbe-
stemmelse. Desuden adskiller kollektive varmeforsyningsanlæg sig fra de øvrige anlæg, der er
omfattet af energieffektivitetsdirektivets artikel 14, stk. 5 (kraftværker, industrianlæg og fjern-
kølingsanlæg), idet de bliver etableret med varmeforsyning som hovedformål. Det er således
ikke et spørgsmål, om der skal leveres eller anvendes varme, som det kan være i forhold til
anlæg, der bliver etableret til andre formål såsom elproduktion (kraftværker), procesformål
(industrianlæg) eller køling (fjernkølingsanlæg). I forhold til artikel 14, stk. 8, vil der derfor
Side8
typisk ikke være tale om, at kollektive varmeforsyningsanlæg, f.eks. de små kraft-varme-
anlæg, skal forpligtes til at udnytte overskudsvarme fra elproduktionen. Varmeforsyning er
deres hovedformål. Derimod vil kraftværker, industrianlæg og fjernkølingsanlæg kunne være
interesseret i at gennemføre projektet uden levering/anvendelse af fjernvarme.
Derudover er kollektive varmeforsyningsanlæg underlagt varmeforsyningslovens prisregule-
ring. Der må kun indregnes nødvendige omkostninger i varmeprisen. Kollektive varmeforsy-
ningsanlæg må ikke drives med fortjeneste for øje. Ved varmeplanlægning er selskabsøkono-
mien og brugerøkonomien derfor vigtige som udgangspunkt for planlægningen. Det skal være
økonomisk interessant for forbrugere at skifte til den kollektive forsyning. En god selskabs-
økonomi eller brugerøkonomi er således en forudsætning for projektets succes, men under
denne forudsætning skal man efter den gældende regulering finde den samfundsøkonomiske
bedste forsyning til området.
Fordi kollektive varmeforsyningsanlæg har varmeforsyning som hovedformål og er underlagt
hvile i sig selv-princippet, er det i forhold til disse anlæg mindre relevant at tage hensyn til
selskabsøkonomien, hvis man skal vurdere om projektet kan indrettes til at udnytte eller leve-
re overskudsvarme, end det er i forhold anlæg, som drives med fortjeneste for øje og ikke har
varmeforsyning som hovedformål.
I anledning af Danske Advokaters høringssvar er der i de almindelige bemærkningers afsnit
1.3.2. og 7 nærmere redegjort for dette.
Med hensyn til Dansk Gartneris høringssvar, bemærker Energistyrelsen, at det netop er vig-
tigt, at ministeren kan tage hensyn til overordnede samfundsmæssige hensyn, idet der hermed
henvises til, at ministeren kan inddrage selskabsøkonomiske hensyn i vurdering af projekter
for f.eks. industrianlæg. Varmeforsyningslovens formålsbestemmelse kræver, at den mest
samfundsøkonomiske anvendelse af energi fremmes. At der efter cost-benefit-analysen skal
tages hensyn til både samfundsøkonomi og selskabsøkonomi, er således en afvigelse fra det
princip, som er fastlagt i formålsbestemmelsen. Derfor er det nødvendigt, at ministeren kan
inddrage overordnede samfundsmæssige hensyn således, at der kan inddrages selskabsmæs-
sige hensyn. De rammer, som er fastlagt i energieffektivitetsdirektivet og i lovforslaget, sikrer
således en overensstemmelse mellem selskabsmæssige og samfundsmæssige interesser, som
også Dansk Gartneri forestår.
Begrebet ’overordnede samfundsmæssige hensyn’ er tidligere, ved ordningen for bar-
marksværkerne som opfølgning på energiaftalen af 22. marts 2012, anvendt til at muliggøre,
at der kan inddrages brugerøkonomiske hensyn ved projektgodkendelse. På tilsvarende måde
er samme begreb ’overordnede samfundsmæssige hensyn’ anvendt i dette lovforslag til at mu-
liggøre inddragelse af selskabsøkonomiske hensyn ved projektgodkendelse.
Energistyrelsen er enig med VedvarendeEnergi, at cost-benefit-analysen ikke må bremse ud-
nyttelse af kraftvarme og fjernvarme. Projekter vil normalt kun blive forelagt til godkendelse,
hvis de også er selskabsøkonomiske interessante. Krav om udarbejdelse af en cost-benefit-
analyse vil blive påkrævet ved etablering eller ændring af kondensværker (elproducerende
virksomheder uden varmeudnyttelse), industrianlæg og fjernkølingsanlæg med en indfyret ef-
fekt på mere end 20 MW. Der vil ikke blive ændret på de gældende regler for kraftvarmean-
læg og fjernvarmeanlæg.
Side9
3. Øvrige bemærkninger vedr. implementering af energieffektivitetsdirektivet
HOFOR har meddelt, at de støtter op om uddannelse af aktører og brugere af varme- og køle-
systemer under punkterne om information, uddannelse og fremme af energitjenester i Energi-
effektivitetsdirektivet. Ligeledes skal der fremmes frivillige mærkningsordninger som kan
kortlægge energiforbrug på en optimal måde.
Dansk Energi mener det er vigtigt, at implementering af energieffektivitetsdirektivet sker un-
der hensyntagen til at sikre, at virkemidlerne er omkostningseffektive på alle niveauer, således
at de forskellige virkemidler konkurrerer og måles på den samlede effekt.
Energistyrelsens bemærkninger
Information, uddannelse og fremme af energitjenester er en væsentlig del af energieffektivi-
tetsdirektivet. I forbindelse med den endelige implementering af direktivet vil der derfor også
blive lagt fokus på information og uddannelse og ikke mindst fremme af energitjenester som
følge af direktivets artikel 16 og 17.
Omkostningseffektivitet er en væsentlig del af EU’s strategi for 2020. Det tilstræbes, at de
igangsatte initiativer som følge af energieffektivitetsdirektivet er med til at fremme omkost-
ningseffektivitet på alle niveauer, der fremmer bedre økonomi, konkurrenceevne og beskæfti-
gelse.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af udkastet.
4. Kombineret produktion af varme og køling
4.1. Generelt
HOFOR finder, at fjernkølingsselskaber skal have samme rammer for at udnytte varme. Såvel
el-, damp- eller varmtvandsdrevne varmepumper samt ATES-anlæg skal derfor kunne betrag-
tes som et kollektivt varmeforsyningsanlæg. HOFOR er i øvrigt af den opfattelse, at lov om
fjernkøling også omfatter produktionsmetoder som elkompressorer, absorptionskølemaskiner
drevet via damp og varmt vand udover den nævnte absorptionsvarmepumpe og frikøling.
DBDH finder, at lovforslaget begrænser teknologianvendelse og nævner herudover andre bar-
rierer for fjernkøling. DBDH foreslår desuden, at nedsætte grænsen for kollektive varmefor-
syningsanlæg fra en varmekapacitet på 0,25 MW til 125 kW.
HMN Naturgas I/S har den umiddelbare opfattelse, at der bør ske en ensartet selskabsmæssig
håndtering af de forskellige teknologier.
Dansk Energi og Branchefællesskab for Intelligent Energi mener, det er vigtigt, at der skabes
incitamenter, der understøtter det Intelligente Energisystem således, at fjernkøling og fjern-
varme på lige fod kan indgå som fleksibel ressource.
KL foreslår at udvide varmeforsyningslovens § 1 således, at det fremgår, at lovens formål og-
så omfatter fremme af den samfundsøkonomiske anvendelse af energi til køling og proces.
Side10
Dansk Affaldsforening vurderer, at det fremsatte forslag om kommuners mulighed for at vare-
tage fjernkølingsvirksomhed umiddelbart virker stærkt indskrænkende. Hvis fjernkøling skal
udskilles i et særskilt selskab, adskilt fra varmeaktiviteter, hvilken regulering er da gældende
for virksomheden? Skal en sådan virksomhed følge lov nr. 548 om kommuners udførelse af
opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber?
Dansk Gasteknisk Center A/S påpeger, at samproduktion af varme og køling på samme fysi-
ske anlæg også er mulig på visse typer af absorptionsvarmepumper.
Dansk Fjernvarme finder, at der skal gives mulighed for kommunegaranti til varmepumper,
der producerer varme og køling.
Energistyrelsens bemærkninger
Det skal understreges, at dette lovforslag alene har til formål at implementere energieffektivi-
tetsdirektivets krav i artikel 8 og 14 og at rette op på, at kommuner i dag ikke har mulighed
for at producere køling ved anvendelse af en kompressionsvarmepumpe, mens udskillelses-
kravet i øvrigt står i vejen for anlæg til kombineret produktion af varme og køling. Med hen-
syn til artikel 14 vedrører lovforslaget implementering af kravet om, at visse virksomheder
med potentiale for at levere eller udnytte overskudsvarme, skal underlægges krav om godken-
delse, som sikrer, at de udarbejder en cost-benefit-analyse. Ved denne analyse vurderes det,
om det kan betale sig at levere/udnytte overskudsvarme.
Udover disse cost-benefit-analyser på virksomhedsniveau, pålægger artikel 14 medlemssta-
terne at foretage en national cost-benefit-analyse af bl.a. potentialet for fjernkøling. Energi-
styrelsen har sat denne analyse i gang. Analysen skal være færdig ved udgangen af 2015.
Desuden er det fastlagt i regeringens vækstplan af oktober 2013, at mulighederne for at ud-
nytte synergierne mellem fjernvarme ogfjernkøling skal undersøges. Der foretages således et
videre arbejde omkring fjernkøling, som vil kunne føre til yderligere ændringer af den gæl-
dende lovgivning.
Energistyrelsen finder ikke, at der er behov for ændring af varmeforsyningslovens formålsbe-
stemmelse. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske anvendelse af energi
til bygningers opvarmning. Loven vil omfatte anlæg, der udover rumvarme også kan produce-
re andre ydelser, såsom industrianlæg, der også producerer procesvarme, og varmepumper
til samproduktion af varme og køling. Energistyrelsen finder ikke, at dette grundlæggende
ændrer på lovens formål. Godkendelsesproceduren for industri-og fjernkølingsanlæg har til
formål at fremme udnyttelse af overskudsvarme til opvarmning af bygninger, hvilket typisk er
samfundsøkonomisk fornuftigt.
Energistyrelsen er enig i, at både absorptionsvarmepumper og kompressionsvarmepumper vil
kunne producere varme og køling. Hvis et anlæg har til formål at producere både varme og
køling, skal dette anlæg kunne betragtes som et kollektivt varmeforsyningsanlæg, hvis det el-
lers opfylder de øvrige kriterier for det. Det betyder, at der skal være tale om varmelevering
til rumopvarmning og varmt brugsvand, og at varmekapaciteten er over 0,25 MW. I så fald vil
dette varmeproducerende anlæg anses som et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Dette gælder
også, når anlægget samtidig har til formål at procedure køling. Lovforslaget er ændret i
overensstemmelse hermed.
Side11
Fordi anlæg til samproduktion af varme og køling producerer disse ydelser på ét fysisk an-
læg, er det ikke hensigtsmæssigt, at ydelserne skal være selskabsmæssigt adskilt. Derfor vil
der ikke længere være krav om selskabsmæssig adskillelse for disse samproduktionsanlæg,
der fremover vil blive betragtet som kollektive varmeforsyningsanlæg omfattet af varmeforsy-
ningsloven. Kravet om selskabsmæssig adskillelse for rent køleproducerende anlæg bliver ik-
ke ophævet. Det er muligt at adskille disse anlæg selskabsmæssigt. Derfor opretholdes kravet,
som har sin baggrund i et ønske om at holde køling, som er en kommerciel aktivitet, adskilt
fra kommunens øvrige økonomi, og fra virksomhedens varmeaktiviteter således, at varmefor-
brugerne ikke udsættes for unødig risiko.
Det er efter de gældende regler ikke muligt at yde kommunal garanti til kølingsanlæg. Køling
er en kommerciel aktivitet og baggrunden for begrænsningen er, at der ikke skal ske konkur-
renceforvridning ved at kommuner engagere sig i kølingsvirksomhed. Dette gælder også for
kølingsanlæg, der producerer køling sammen med varme. Kommuner har heller ikke en tradi-
tionel rolle på kølingsområdet, som de har på elområdet. Her har kommuner en hjemmel til at
stille garanti til elvirksomhed i elforsyningsloven. Denne hjemmel er baseret på den historiske
rolle kommuner har haft på området, som stammer fra en tid, hvor elområdet var et hvile i sig
selv-område, ligesom varmesektoren er i dag.
Energistyrelsen ser i øvrigt ikke anledning til at nedsætte grænsen på 0,25 MW til 125 kW.
Grænsen skal skelne det kollektive varmeforsyningsanlæg fra individuelle opvarmningssyste-
mer. Varmeforsyningslovens formål er at fremme den meste samfundsøkonomiske anvendelse
af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Anlæg af en vis størrelse
kan også bidrage til dette formål. Derfor skal større individuelle anlæg såsom blokvarmecen-
traler, der egentlig ikke kan kvalificeres som et kollektivt anlæg, hvis de udelukkende anven-
des til forsyning af egne bygninger eller et enkelt byggeri (en lukket kreds), alligevel projekt-
godkendes og vurderes samfundsøkonomisk.
Energistyrelsen er i øvrigt ikke enig i HOFOR’s opfattelse, at den gældende lov om kommu-
nal fjernkøling også omfatter elkompressorer. Det fremgår af den gældende lovs § 2, at der
ved kommunalt fjernkølingsanlæg forstås en hel eller delvis kommunal virksomhed, der har til
formål at levere køling til bygninger, og hvor produktionen af kølet vand primært sker ved
brug af fjernvarme og frikøling. Dette udelukker produktion af køling ved anvendelse af el.
Energistyrelsen har dog i anledning af høringssvarene ændret lov om fjernkøling således, at
der ikke længere henvises til bestemte teknikker til at producere køling på. Kommuner vil dog
kun have adgang til at udøve fjernkølingsvirksomhed, hvis der dermed kan opnås synergige-
vinster med fjernvarme.
Energistyrelsen kan oplyse, at lov 548 ikke finder anvendelse. Lov 548 finder kun anvendelse,
når der ikke i øvrigt i lovgivningen er hjemmel til, at kommuner eller regioner kan varetage
opgaven, herunder i selskabsform. I dette tilfælde hjemler lov om kommunal fjernkøling, at
opgaven varetages i selskabsform. Det er således fjernkølingsloven, der regulerer, hvad der
gælder for disse selskaber.
4.2. Godkendelse af fjernkølingsanlæg
HOFORog Københavns Kommune finder, at den projektgodkendende myndighed for fjernkø-
lingsanlæg med en indfyret termisk effekt på under 20 MW skal være den kommune, hvor an-
Side12
lægget ønskes etableret, og ikke den kommune, der vil eje kølingsanlægget. Som absolut mi-
nimum skal den kommune, der påvirkes, være høringspart i en sag om projektgodkendelse.
Dansk Energi mener, det fremgår at høringsudkastet, at Energistyrelsen både skal lave sam-
fundsøkonomiske analyse og cost-benefit analyse, og at det derfor i den kommende bekendt-
gørelse bør præciseres, hvordan disse to analyser vurderes i forhold til hinanden i tilfælde af
uens vurderinger.
KL mener, at det kan være selskabs- og samfundsøkonomisk fordelagtigt at levere køling til
andre formål end til bygninger, og at kommunale fjernkølingsanlæg derfor bør kunne levere
køling til andre formål.
Dansk Fjernvarme finder, at der savnes en stillingtagen til, om anlæg over 20 MW, der leverer
køling til industrielle formål, skal godkendes.
Energistyrelsens bemærkninger
Efter gældende regler har kommuner kun adgang til at engagere sig i fjernkølingsvirksomhed,
hvis de ejer et fjernvarmeværk, der vil etablere og drive fjernkølingsanlægget. Anlægget skal i
så fald godkendes af kommunalbestyrelsen. Af bemærkningerne fremgår det, at det er op til
den enkelte kommune at beslutte, hvorvidt der skal etableres fjernkølingsanlæg og at lovfors-
laget derfor ikke medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner.
Energistyrelsen har derfor fortolket reglerne sådan, at den projektgodkendende myndighed er
den kommune, der ejer det fjernvarmeværk, der skal etablere fjernkølingsanlægget. Fordi det
kun er i dette tilfælde, at kommunen selv kan beslutte, hvorvidt der etableres et anlæg. Det
gælder ikke, hvis det er den kommune, hvor kølingsanlægget skal placeres, og derfor vurderer
Energistyrelsen ikke, at det er denne kommune, der skal godkende kølingsprojektet, selv om
det sagligt set giver god mening, at projektgodkendelse vil foregå i den kommune, hvor an-
lægget ønskes etableret.
Bemærkninger har givet anledning til at foreslå at ændre reglerne således, at den godkenden-
de myndighed fremover vil være kommunalbestyrelsen af den kommune, hvor kølingsanlægget
planlægges opført. Det er blevet drøftet med KL. Deter KL’s umiddelbare vurdering, at æn-
dringen vil medføre, at der ved nye anlæg flyttes udgifter mellem kommunerne, men at æn-
dringen ikke samlet set vil medføre merudgifter for kommunerne i et omfang, der kræver
DUT-kompensation.KL vil dog af proceduremæssige hensyn gerne holde fast i, at ændringen
skal udsendes i DUT-høring. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er mere
hensigtsmæssigt at projektgodkendelse fremover vil foretages af den kommune, hvor projektet
skal gennemføres. Dette vil blive fastlagt i en bekendtgørelse med hjemmel i § 5, stk. 2, i lov
om fjernkøling. Bekendtgørelsen vil blive sendt i DUT-høring.
Energistyrelsen gør i øvrigt opmærksom på, at der efter etableringskravene i lov om fjernkø-
ling ikke nødvendigvis skal ske en samfundsøkonomisk vurdering af projektet. Lov om fjernkø-
ling kræver alene, at fjernkølingsprojektet fremmer en energieffektiv køling af bygninger.
Energistyrelsen er enig med KL i, at køling også kan anvendes til andre formål, f.eks. til kø-
ling af varer i en køledisk. Baggrunden for lov om fjernkøling har været at tillade kommunale
fjernvarmeværker at udnytte synergieffekter med fjernvarme. Derfor er det i denne forbindel-
Side13
se ikke relevant, hvad kølingen skal anvendes til. Energistyrelsen mener derfor, at et fjernkø-
lingsanlæg omfattet af lov om fjernkøling også bør kunne levere køling til andre formål. Dette
er fastlagt i en ny definition af begrebet ’fjernkølingsanlæg’ og lovforslagets bemærkninger.
Dermed er Dansk Fjernvarmes bemærkning om, at en stillingtagen hertil savnes, også imøde-
kommet.
Godkendelse af fjernkølingsanlæg vil enten kræve udarbejdelse af en samfundsøkonomisk
analyse eller af en cost-benefit-analyse, afhængig af om anlægget er omfattet af varmeforsy-
ningsloven og skal godkendes efter projektbekendtgørelsen eller af lov om fjernkøling og skal
godkendes efter den nye bekendtgørelse for industrianlæg og fjernkølingsanlæg. Der skal så-
ledes ikke udarbejdes to analyser efter forskellig metode.
Fjernkølingsanlæg, der kan betragtes som kollektive varmeforsyningsanlæg, skal projektgod-
kendes efter varmeforsyningsloven. Denne type af projektgodkendelse foretages af den kom-
mune, hvor anlægget ønskes placeret, og efter en samfundsøkonomisk vurdering af projektet.
Er fjernkølingsanlægget ikke et kollektivt varmeforsyningsanlæg, men har det en indfyret ter-
misk effekt på mere end 20 MW, skal det forelægges Energistyrelsen til godkendelse. I så fald
vil der ske inddrages en cost-benefitanalyse i vurdering af projektet. Hvis et fjernkølingsan-
læg hverken er omfattet af lov om fjernkøling eller lov om varmeforsyning, skal det ikke pro-
jektgodkendes.
Det vil sige, at kommunalt ejede frikølingsanlæg og kommunalt ejede absorptionsanlæg under
20 MW, der ikke leverer rumvarme/varmt brugsvand, skal godkendes af den kommune, der vil
eje anlægget. Der skal i så fald ikke udarbejdes en samfundsøkonomisk vurdering/analyse,
men kommunen skal vurdere, om projektet fremmer en energieffektiv køling og udnytter sy-
nergieffekter med fjernvarme.
Fjernkølingsanlæg, der også producerer rumvarme/varmt brugsvand, skal godkendes efter
varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen af den kommune, hvor anlægget ønskes
etableret. Det gælder både private og kommunalt ejede anlæg. Der skal i så fald ske en sam-
fundsøkonomisk vurdering af projektet efter den metode, som fremgår af Energistyrelsens vej-
ledning herom.
Absorptionsanlæg med en indfyret effekt over 20 MW skal forelægges for Energistyrelsen til
godkendelse, og herved vil der ske en cost-benefit-analyse efter den metode, der fremgår af
energieffektivitetsdirektivets bilag IX, del 2. Ved indfyret termisk effekt forstås kun effekten af
et brændsel, der tilføres kølingsanlægget. El betragtes ikke som brændsel, hvilket medfører, at
kompressionsvarmepumper ikke skal godkendes efter energieffektivitetsdirektivets krav. Fri-
kølingsanlæg har heller ikke en indfyret termisk effekt.
Privatejede frikølingsanlæg og absorptionsanlæg med en indfyret effekt under 20 MW er ikke
underlagt krav om projektgodkendelse.
4.3. Samfundsøkonomien
HOFOR anser det for afgørende, at lovgivningen sikrer, at der sker en vurdering af sam-
fundsmæssigt hensigtsmæssige løsninger i forbindelse med kombinerede kollektive varme- og
køleanlæg under varmeforsyningsloven. Sikres det ikke, må det forventes, at markedet vil re-
Side14
gulere og styre sin adfærd alene efter kortsigtet profit og suboptimering. Dette kunne medfø-
re,at varmeenergien om sommeren skal tilkobles fjernvarmesystemet, hvor der i nogle tilfælde
er overskudsvarme fra affaldsforbrændingsanlæg og solfangersystemer, og hvor energien ikke
har den værdi, som en fast varmepris giver. HOFOR finder desuden, at Energistyrelsens efter-
følgende skal have dokumentation for, at driften følger projektets forudsætninger ved projekt-
godkendelsen.
Energistyrelsens bemærkninger
Etablering og ændring af anlæg til produktion af både varme og køling skal projektgodkendes
af kommunalbestyrelsen. Som led heri skal der udarbejdes en samfundsøkonomisk vurdering
af projektet og analyse af relevante scenarier. Kommunalbestyrelsen vil kun kunne godkende
projektet, hvis det ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk bedste projekt. Er
anlægget blevet etableret, vil driften af anlægget kunne indrettes efter markedsmæssige prin-
cipper. Kommunalbestyrelsen vil dog kunne stille vilkår for godkendelsen. Desuden vil var-
me-/kølingsvirksomheden kunne indgå aftaler med kunder, som kan medføre leveringsforplig-
telser. Endelig sætter prisreguleringen grænser for de omkostninger, der må indregnes i pri-
sen for varmelevering fra anlægget. Priserne for levering af køling er dog ikke reguleret.
HOFOR bemærkninger angåendeden samfundsøkonomiske værdi af varme an forbruger om
sommeren versus om vinteren tager Energistyrelsen til efterretning. Det vurderes dog umid-
delbart ikke, at det er muligt at tage højde for det i beregningsforudsætningerne.
Der arbejdes i forbindelse med opdatering af den samfundsøkonomiske metodevejledning på,
at driftsøkonomisk optimering skal spille en væsentlig rolle, når det gælder de dimensione-
rings- og driftsovervejelser, der lægges til grund i basisscenariet og de alternative projekt-
scenarier. Dette sker for at sikre, at de varmeforsyningsalternativer, der indgår i projektvur-
deringen er i overensstemmelse med, hvordan anlæggene forventes at blive drevet i praksis.
4.4. Fordeling af omkostninger
HOFOR oplyser, at fordelingsnøglen for prisen for henholdsvis varme og køling sker ud fra
en fastlagt fordelingsnøgle baseret på investeringen og den forventede leverance fra varme-
pumpen. HOFOR finder det afgørende, at varmepumpens driftsprofil inddrages.
DBDH ønsker, at fjernvarmeselskabet som investerer i en kompressionsvarmepumpe også har
rettighed til at medtage omkostninger til at investere i fjernkølingens infrastruktur. Desuden
foreslås det, at køleakkumuleringstank fremhæves specifikt som kollektivt varmeforsynings-
anlæg.
Sekretariatet for Energitilsynet anfører, at det vil lette Energitilsynets behandling af sager om
omkostningsfordeling til gavn for varmeproducenterne, hvis hjemlen til at fastætte regler her-
om udnyttes. Sekretariatet henstiller, at bestemmelsen skal bemyndige til at fastsætte en fast
fordeling af omkostninger, uden at der i enkeltafgørelser foretages det omfattende individuelle
skøn, som er lovens hovedregel, og det derfor er vigtigt, at hjemlen er klar. Derfor foreslås, at
det overvejes om ordet “eventuelle” skal udgå af lovteksten. Det understreges desuden, at
estimeringen af ressourcebehov i Energitilsynet er forbundet med betydelig usikkerhed, og at
det skal sikres, at Energitilsynet kan tilføres flere ressourcer, hvis forudsætninger ikke holder
stik.
Side15
Dansk Fjernvarme finder, at det bør være muligt, at der hverken sker regnskabsmæssig eller
selskabsmæssig opdeling af varme- og kølingsdelen i en varmepumpe, der leverer disse begge
ydelser, hvis indtægterne fra køling modregnes i varmeprisen. Denne praksis er også tilladt
for kraftvarmeværker.
Energistyrelsens bemærkninger
Klima-, energi- og bygningsministeren får som forslået mulighed for at fastsætte regler om
fordeling af omkostninger på bl.a. anlæg til kombineret produktion af varme og køling. Disse
regler vil blive fastlagt i en bekendtgørelse. Energistyrelsen vil inddrage HOFOR’sog Sekre-
tariatet for Energitilsynets bemærkninger om omkostningsfordelingen ved udarbejdelse af
denne bekendtgørelse. Lovhjemlen er ændret i overensstemmelse med Sekretariatet for Ener-
gitilsynets forslag.
Energistyrelsen bemærker, at det fremgår af afsnit 4.2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, at gebyret kan justeres, afhængig af det ressourcebehov, der måtte være i Energitilsy-
net som følge af sager vedrørende omkostningsfordeling i anlæg til samproduktion af varme
og køling.
Energistyrelsen understreger, at der kun vil kunne indregnes omkostninger til varmedelen i et
kølingsanlæg i varmepriserne. Varmeforbrugerne vil således ikke kunne betale for køledelen i
et anlæg, hverken for produktionsdelen, kølenet eller en køleakkumuleringstank.
Der er dog ikke noget til hinder for, at fjernvarmevirksomheder investerer i kølingsanlægget,
hvis dette kan ske uden anvendelse af varmemidler. Det gælder både produktionsanlæg og
net. Energistyrelsen finder, at fjernkølingsnet er omfattet af definitionen af et fjernkølingsan-
læg i lov om fjernkøling. Det samme gælder for en køleakkumuleringstank. Det vil sige, at
kommuner har mulighed for at investere i disse anlæg, hvis reglerne herfor overholdes. Pri-
vate fjernvarmeværkers investeringer i anden virksomhed end varme reguleres ikke bortset
fra, at der ikke vil kunne indregnes omkostninger hertil i varmepriserne.
Varmeforsyningsloven regulerer kun prisen for levering af varme fra et anlæg til kombineret
produktion af varme og køling. Levering af køling sker på markedsvilkår, ligesom f.eks. leve-
ring af el fra et kraftvarmeanlæg sker på markedsvilkår. Energistyrelsen finder ikke, at der er
grund til at fastsætte regler for levering af køling, herunder om priserne eller om hvem, der
må leveres til. Energistyrelsen udelukker dog ikke, at det videre arbejde, der vil ske som op-
følgning på vækstplanen, og den nationale analyse af kølingspotentialet, som foretages som
implementering af energieffektivitetsdirektivet, vil kunne give anledning til fastsættelse af
yderligere regler om køling.
Energistyrelsen bemærker, at små kraftvarmeværkernes mulighed for at føre ét regnskab un-
der forudsætning af, at elindtægterne anvendes til at nedsætte varmepriserne, ikke er fastlagt
i lovgivningen. Det er baseret på en praksis fra Energitilsynet. Det er Energitilsynet, der kan
afgøre, om samme praksis kan gøre sig gældende for varmepumper med en kombineret pro-
duktion af varme og køling.
Side16
5. Øvrige bemærkninger
DBDH foreslår at ændre kraftvarmekravet i projektbekendtgørelsen således, at den ikke om-
fatter varmeproducerende anlæg, der ikke anvender brændsel.
KL finder det nødvendigt at ændre § 13 i projektbekendtgørelsen for at sikre, at kompressi-
onsvarmepumper kan levere varme til et fjernvarmenet, der forsynes af et centralt kraftvarme-
anlæg.
Dansk Fjernvarme gør opmærksom på, at § 13 i projektbekendtgørelsen er et problem i for-
hold til varmepumper, geotermi og indretningen af et fleksibelt fjernvarmesystem generelt,
der matcher fremtidens udfordringer og store vind-andel af energiforsyningen.
HOFOR finder, at køling leveret fra en kompressionsvarmepumpe skal medtages i CO2-
udledingen for køling forholdsmæssigt i forhold til energiforbruget.
Energistyrelsens bemærkninger
Som opfølgning på energiaftalen af den 22. marts 2012 udarbejdes forskellige energianaly-
ser. I disse analyser indgår også spørgsmålet om kraftvarmeværkernes rolle i det fremtidige
energisystem. Spørgsmålet om eventuel ændring af kraftvarmekravet i projektbekendtgørelsen
vil indgå i disse analyser og opfølgningen herpå.
Det fremgår af kvotelovens § 8, stk. 1, nr. 1, at forbrænding af brændsel i anlæg med en sam-
let nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW undtagen i anlæg til forbrænding af
farligt affald eller anlæg, der udelukkende har til formål at forbrænde kommunalt affald er
omfattet af EU's kvoteordning. Da der ikke foregår en forbrænding af brændsel i varmepum-
per, er de ikke omfattet af EU's kvoteordning. Det bemærkes desuden, at en virksomhed kan
købe oprindelsesgarantier som anført i VE-direktivets artikel 15 og derigennem dokumentere
andelen af vedvarende energi i sit elforbrug. Det gælder også elforbrug til varmepumper.
.