Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/12-08

20. november 2008
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 2. december 2008
1. Forberedelse af DER den 11.-12. december 2008
a) Europæisk strategi vedr. økonomisk aktivitet
- Rådskonklusioner/bidrag til DER
b) Oliepriser
- Rapport til Rådet
c) International finansiel arkitektur og reaktion på den finansielle krise
- Rådskonklusioner/bidrag til DER
2. Finansielle tjenesteydelser
a) Kapitalkravsdirektivet
- Generel orientering
KOM(2008) 602
b) Solvens II
- Generel orientering
KOM(2007)361, KOM(2008)119
c) Direktivet om investeringsinstitutter (UCITS)
- Generel orientering
KOM(2008)458
d) Direktivet om indskydergarantiordninger
- Generel orientering
KOM(2008)661
3. Skat
a) Nedsat moms
- Generel orientering
KOM(2008)428
b) Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser
- Fremskridtsrapport
side 3
side 7
side 10
side 11
side 21
side 29
side 36
side 41
side 45
Offentligt
2911 - Økofin - Bilag 1
Europaudvalget 2008
2
c) Rentebeskatningsdirektivet
- Rådskonklusioner/Orienterende debat
KOM(2008)552
d) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
- Rådskonklusioner/Fremskridtsrapport
e) (evt.) Koordination af systemer for direkte beskatning - exitbeskatning
- Rådsbeslutning
KOM(2006)825
4. Revisionsrettens årsberetning for 2007
5. Makrofinansiel assistance til Georgien
side 51
side 53
side 56
side 59
side 67
3
Dagsordenspunkt 1a: Forberedelse af Det europæiske Råd den 11.-12.
december 2008 – Europæisk strategi vedrørende
økonomisk aktivitet
Resumé
ECOFIN ventes at drøfte forberedelsen af Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008,
herunder en europæisk strategi vedr. den økonomiske aktivitet, og drage rådskonklusioner her-
om. Kommissionen ventes at offentliggøre en meddelelse den 26. november 2008, der omfatter en
ramme for EU-landenes økonomiske politiktiltag med henblik på at håndtere effekterne af den
finansielle krise i overensstemmelse med Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse samt Sta-
bilitets- og Vækstpagten.
Baggrund
Den 7. november 2008 afholdtes et uformelt møde i Det Europæiske Råd (DER),
hvor EU’s stats- og regeringschefer blev enige om en række principper vedrøren-
de reform af den internationale finansielle struktur. Herudover besluttedes at ud-
arbejde en fælles EU-tilgang til implementering af økonomiske politiktiltag i lyset
af den finansielle krise til behandling på DER i december 2008. DER anmodede i
den forbindelse ECOFIN og Kommissionen om at udarbejde en europæisk stra-
tegi, som bygger på Lissabonstrategien og Stabilitets- og Vækstpagten, og som
omfatter principper såvel som specifikke tiltag, der adresserer den økonomiske
afmatning og bidrager til vækst og beskæftigelse.
Indhold
ECOFIN ventes at drage konklusioner om en europæisk strategi vedrørende øko-
nomisk aktivitet som et bidrag til forberedelsen af DER den 11.-12. december
2008. Kommissionen ventes i den anledning at fremlægge en meddelelse den 26.
november 2008, der foreslår en ramme for økonomiske politiktiltag med henblik
på at håndtere effekterne af den finansielle krise i overensstemmelse med Lissa-
bonstrategien for vækst og beskæftigelse og Stabilitets- og Vækstpagten.
Det er endnu uklart, hvilke konkrete forslag Kommissionens meddelelse vil om-
fatte. Kommissionen forventes imidlertid at lægge op til, at både finanspolitiske og
strukturpolitiske tiltag kan overvejes i lyset af effekten af den finansielle krise på
den økonomiske aktivitet.
Kommissionen ventes at lægge vægt på, at eventuelle finanspolitiske initiativer
skal ske inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten med en balance mel-
lem kortfristede stabiliseringsbehov, herunder i lyset af Stabilitets- og Vækstpag-
tens bestemmelser vedr. fleksibilitet i situationer med lav vækst, og fortsat imple-
mentering af reformer og tiltag, der styrker de offentlige finanser på lang sigt. EU-
landenes offentlige finanser ventes forværret i de kommende år, hvilket både skyl-
des den økonomiske lavkonjunktur og tilpasning i nogle sektorer, f.eks. boligsek-
toren, som følge af den finansielle krise. Nationale planer for finansiel stabilitet og
bankredningsinitiativer ventes kun direkte at påvirke saldoen på de offentlige fi-
4
nanser i den grad offentlige garantier effektueres. Herudover øges bruttogælden
ved kapitalindskud i pengeinstitutter.
Særligt ventes fremhævet en række principper for finanspolitiske tiltag, der bl.a.
lægger vægt på, at eventuelle tiltag skal gennemføres inden for rammerne af mel-
lemfristede budgetstrategier, og at strukturelle reformer gennemføres for at styrke
den finanspolitiske holdbarhed. Det ventes endvidere understreget, at initiativer
skal tage højde for landespecifikke forhold med hensyn til råderum og behov.
Endeligt ventes Kommissionen at opfordre til, at eventuelle kortsigtede finanspo-
litiske tiltag er veltimede, målrettede, midlertidige og effektive.
I forbindelse med implementering af Stabilitets- og Vækstpagten ventes Kommis-
sionen at sondre mellem forværring af de offentlige finanser, der skyldes budget-
skred og manglende konsolidering i gode tider, og forværring, der skyldes cykliske
effekter af konjunkturnedgangen knyttet til den finansielle krise og konsekvenser-
ne af nationale stabiliseringsplaner.
Kommissionen ventes endvidere at lægge op til tiltag, der accelererer strukturelle
reformer og investeringer, som styrker innovation og produktivitet, på linje med
anbefalingerne i Lissabonstrategien. Forslagene ventes bl.a. at vedrøre EIB’s inve-
steringsaktiviteter, målrettede investeringer i energieffektiv og grøn teknologi samt
understøttelse af åbne markeder og øget handel.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Strategier for håndtering af effekterne af den finansielle krise, der fremmer struk-
turelle reformer og investeringer i innovation og produktivitet, kan styrke den
europæiske økonomi og derved have positive langsigtede samfundsøkonomiske
effekter. Konjunkturpolitiske tiltag vil på kort sigt kunne påvirke den økonomiske
aktivitet, men vil ikke have langsigtede effekter.
5
Høring
Sagen har ikke været i høring
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen lægger vægt på, at finanspolitiske tiltag, som adresserer effekterne af
den finansielle krise og den økonomiske afmatning i EU, gennemføres inden for
rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten og tager højde for det enkelte EU-lands
manøvrerum, behov og hensynet til en sund sammensætning af finanspolitik og
pengepolitik.
Stabilitets- og Vækstpagten er opbygget således, at også den nuværende økonomi-
ske situation kan håndteres inden for dens rammer. Det er vigtigt at skelne mel-
lem effekterne af manglende konsolidering i de seneste års højkonjunktur og ef-
fekterne af den finansielle krise på de offentlige finanser.
Regeringen fremhæver endvidere, at det er nødvendigt at tage højde for landespe-
cifikke forhold vedrørende råderum på de offentlige finanser og behovet for en
finanspolitisk ekspansion. For en række lande er finanspolitikken også nødt til at
tage højde for risikoen for øget rentespænd. Finanspolitiske tiltag kan blive rele-
vante for nogle lande, men det er vigtigt, at kun lande, der vurderes at have til-
strækkelig manøvrerum og behov, implementerer eventuelle tiltag, der er veltime-
de, målrettede, effektive og midlertidige. Finanspolitiske tiltag bør være understøt-
tet af reformer, der øger holdbarheden af de offentlige finanser.
Endeligt understreger regeringen, at finanspolitiske initiativer ikke må undergrave
pengepolitikkens mulighed for at modvirke den økonomiske recession. Modsat
andre lande, som USA og Japan, kan pengepolitiske lempelser i EU fortsat bidrage
til at styrke den økonomiske aktivitet, hvis da den Europæiske Centralbank (ECB)
måtte vurdere, at det inflationære pres aftager, og vil særligt være relevante, idet
lavkonjunkturen er fælles for EU-landene. Store, koordinerede finanspolitiske
ekspansioner vil imidlertid begrænse ECB’s handlemuligheder og evt. tvinge ECB
til at hæve renten, ligesom større ekspansioner kan drive de lange renter op og
således have en negativ effekt på vækst og beskæftigelse. Det konstateres allerede,
at lande med relativt svage offentlige finanser har rentespænd, der er relativt høje
og er steget meget under krisen.
Overvejelser om finanspolitiske initiativer bør tage hensyn til ventede effekter af
automatiske stabilisatorer. Herudover bør der tages højde for, at en række EU-
lande allerede har planlagt eller implementeret finanspolitiske initiativer, herunder
både ekspansioner og stramninger.
6
Det er endvidere vigtigt, at målrettede tiltag til styrkelse af strukturelle reformer og
investeringer i overensstemmelse Lissabonstrategien implementeres på en effektiv
måde. Øget fokus på investeringer i produktivitet og innovation kan støttes, men
regeringen er skeptisk over for støtte til specifikke industrier eller brancher.
Andre landes holdninger
Andre EU-landes holdninger til forslag om en koordineret strategi for økonomi-
ske politiktiltag i lyset af den finansielle krise kendes ikke endnu.
7
Dagsordenspunkt 1b: Forberedelse af Det Europæiske Råd den 11.-12.
december 2008 - Oliepriser
Resumé
ECOFIN ventes på baggrund af en rapport fra Kommissionen at drøfte udviklingen i oliepri-
serne. Der ventes ikke rådskonklusioner herom, men det er muligt, at rapporten bliver videre-
formidlet som et bidrag til DER den 11.-12. december.
Baggrund
Drøftelsen sker som led i det arbejdsprogram, der blev tiltrådt på ECOFIN den 8.
juli som opfølgning på DER konklusionerne fra 19.-20. juni. Som led i dette ar-
bejdsprogram har olieprisen også været diskuteret på ECOFIN den 7. oktober.
Drøftelsen sker på baggrund af en kort rapport fra Kommissionen. Rapporten
behandler reelt ikke mulige økonomisk-politiske tiltag, men det er muligt at
ECOFIN-drøftelsen vil berøre dette spørgsmål.
Det ventes ikke at ECOFIN vedtager rådskonklusioner om udviklingen i oliepri-
sen, men det er muligt, at rapporten vil blive videreformidlet som et bidrag til
DER den 11.-12. december.
Indhold
Af udkastet til Kommissionens rapport fremgår, at olieprisen siden toppunktet på
147 $/tønde i juli er faldet til aktuelt omkring 50-60 $/tønde. Faldet afspejler
primært lavere olieefterspørgsel og forventninger om moderat efterspørgsels-
udvikling i medfør af den globale afmatning i kølvandet på den finansielle krise.
De seneste års stigning i det globale olieforbrug har navnlig været drevet af
emerging markets som f.eks. Kina, og udsigterne for emerging markets spiller en
stor rolle for olieprisudviklingen. Stor usikkerhed om den økonomiske situation
indebærer usikkerhed om olieefterspørgslen og dermed stor volatilitet i olieprisen.
På udbudssiden har der bl.a. været negative stød fra orkaner i den amerikanske
golf samt afbrud af olierørledningsforsyninger i forbindelse med krisen i Georgi-
en. Disse synes dog at have haft ret begrænset indvirkning på olieprisen.
Forwardpriserne på olie til fremtidig levering ligger aktuelt mærkbart over spot-
prisen. Det er i modsætning til situationen for nogle måneder tilbage, hvor for-
wardpriserne lå lidt lavere end spotprisen. Oliemarkedernes forventninger til olie-
prisen på lidt længere sigt er således ikke nedjusteret markant.
På mellemfristet sigt, når den økonomiske afmatning må forventes at aftage, kan
forventes fornyet vækst i olieefterspørgslen, navnlig drevet af emerging markets.
På udbudssiden er udsigterne på mellemfristet sigt fortsat usikre. IEA skønner, at
der grundet naturlig nedgang i produktionen i mange eksisterende oliefelter hvert
år skal tilføres nyt udbud på omkring 3 mio. td. daglig (ca. 3½ pct.) for at fasthol-
8
de en samlet uændret olieproduktion. Stigende koncentration af konventionelle
reserver i mellemøstlige lande og mulige miljømæssige begrænsninger i udvinding
af ukonventionelle reserver kan dæmpe udbuddet. Samtidig kan den finansielle
krise have en negativ indvirkning på muligheden for at finansiere nye investeringer
i oliesektoren og derved påvirke udbuddet. Særligt mindre, uafhængige producen-
ter kan være sårbare.
Rapporten konkluderer, at der fortsat må forventes relativt høje oliepriser på mel-
lemfristet og længere sigt, og at et primært svar herpå må være en tilpasning i form
af øget effektivitet i energianvendelsen.
Gennemslag fra råolieprisen til forbrugerpriserne
En foreløbig analyse viser, at ændringen i råolieprisen afspejles i spotprisen for
raffinerede produkter stort set øjeblikkeligt, mens ændringer i spotprisen for raffi-
nerede produkter afspejles i forbrugerpriserne for benzin mv. i løbet af omtrent 1
uge. Det synes at gælde omtrent symmetrisk for olieprisstigninger såvel som olie-
prisfald.
Bedre transparens på oliemarkeder
Det anføres, at utilstrækkelig transparens og pålidelighed af data om bl.a. olielagre
kan bidrage til volatilitet i olieprisen. Kommissionen har fremlagt forslag om at
øge frekvensen for data for kommercielle oliereserver i EU.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet har ikke været hørt i sagen.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Samlenotat om udviklingen i olieprisen blev forelagt FEU forud for ECOFIN-
mødet den 7. oktober 2008.
Samlenotat om drøftelse af oliepriser i opfølgning på DER den 19.-20. juni blev fo-
relagt FEU forud for ECOFIN-mødet den 8. juli 2008.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen er enig i Kommissionens analyse af drivkræfterne bag olieprisudvik-
lingen og udsigterne for olieprisen. Herunder er der efter dansk vurdering ikke
tegn på at olieprisen er drevet af spekulation (en spekulativ boble), og der ikke
synes at være tegn på at oliemarkedet fungerer dårligt.
Regeringen støtter Manchester-aftalen, og at eventuelle tiltag for at afbøde konse-
kvenserne af højere energipriser for udsatte grupper bør være midlertidige og mål-
rettede, samt at forvridende fiskale tiltag og tilsvarende bør undgås idet de hindrer
den nødvendige tilpasning i økonomien.
Andre landes holdninger
Der ventes forholdsvis bred opbakning til Kommissionens analyse.
10
Dagsordenspunkt 1c: Forberedelse af Det europæiske Råd den 11.-12.
december 2008 – International finansiel arkitektur og
reaktion på den finansielle krise
Følger snarest.
11
Dagsordenspunkt 2a: Kapitalkravsdirektivet
Resumé
Forslaget justerer dele af kapitalkravsdirektivet som opfølgning af ECOFINs køreplan i relati-
on til den aktuelle finansielle uro.
De vigtigste elementer i forslaget omhandler en forbedret forvaltning af store engagementer, en
forbedring af kvaliteten af kreditinstitutters kapital, en forbedret styring af likviditetsrisici, en
forbedret risikoforvaltning af securitiserede produkter samt et forbedret tilsyn med grænseover-
skridende kreditinstitutkoncerner bl.a. på likviditetsområdet.
På det kommende ECOFIN ventes formandskabet at søge politisk enighed.
KOM(2008) 602
Baggrund og indhold
Kommissionen har fremsat ændringsforslag af kapitalkravsdirektiverne–(direktiv
2006/48/EF og 2006/49/EF). Kommissionen har fremlagt en konsekvensanaly-
se1
af forslaget.
Kapitalkravsdirektiverne har til formål at sikre, at kreditinstitutter og investerings-
selskaber er finansielt sunde.
Som følge af udviklingen og uroen på finansmarkederne siden sommeren 2007
fremlagde ECOFIN i oktober 2007 en køreplan, der igangsatte en række analyser
og vurderinger af behovet for eventuelle justeringer i lovgivningen og de regule-
ringsmæssige rammer for den finansielle sektor.
Et element i denne plan er et forslag om tilpasninger i de gældende europæiske
tilsynsregler for kreditinstitutter og investeringsselskaber (institutter). Målet med
ændringerne er at sikre en passende beskyttelse af kreditorernes interesser og fi-
nansiel stabilitet.
Dato for ikrafttræden af de reviderede regler foreslås til den 31. marts 2010. Reg-
lerne skal være implementeret og offentliggjort senest den 31. januar 2010 i den
nationale lovgivning.
Securitisering
Forslaget tager sigte på at imødegå risikoen for en lemfældig og på anden måde
uhensigtsmæssig kreditpolitik i forbindelse med ydelse af lån, hvor kreditrisikoen på
lånene ikke beholdes af den oprindelige låneudbyder, men i stedet gennem mere eller
mindre gennemskuelige transaktioner overføres til en tredjepart.
1 http://ec.europa.eu/internal_market/bank/docs/regcapital/impact_assessment_en.pdf
12
En securitisering er en transaktion, hvor kreditrisikoen på en pulje af lån overføres
fra låneudbyderen (det eksponeringsleverende institut) til en særskilt juridisk enhed,
f.eks. et andet selskab, hvis eneste aktivitet består i at udstede obligationer med sik-
kerhed i de underliggende lån. Betalingerne i tilknytning til de udstedte obligationer
betinges udelukkende af rente og afdragsbetalingerne på de underliggende lån.
Transaktionen tilrettelægges og formidles ofte af et kreditinstitut, der er specialiseret i
den type transaktioner (det organiserende institut).
Hvis de udstedte obligationer er opdelt i trancher underlægges de særlige regler for
kapitaldækning af securitisering, jf. nedenfor.
En trancheopdeling indebærer, at betalingerne fra de underliggende lån først tilfalder
investorerne, som har erhvervet obligationerne i den bedste tranche, og først når
disse har fået deres tilgodehavender, tilfalder betalingerne fra de underliggende lån
obligationsindehaverne af de underliggende trancher, således at betalingerne først
tilgår indehaverne af obligationerne i den næstbedste tranche og så fremdeles. Dette
indebærer, at tabene på de underliggende lån først bæres af indehaverne af de dårlig-
ste trancher, og efterfølgende bæres af de mellemliggende trancher osv. Det er denne
trancheopdeling, der kan gøre transaktionerne vanskelige at gennemskue og vanske-
lige at vurdere kreditmæssigt, navnlig når der er tale om gensecuritiseringer af tran-
cher fra tidligere securitiseringer. De obligationer, der udstedes i de enkelte trancher,
kaldes i det følgende securitiseringspositioner. Forslaget består af følgende elementer:
I forslaget stilles krav til institutter, der er investorer i securitiseringspositioner:
• Et institut må kun investere i securitiseringer, såfremt de, der oprindeligt har
udstedt lånet mv., har udstedt en udtrykkelig forpligtelse til løbende at op-
retholde en væsentlig økonomisk interesse og aldrig mindre end 5 pct. i po-
sitioner med den samme risikoprofil, som den kreditinstituttet er eksponeret
overfor. Tilsynsmyndigheder skal kunne dispensere fra dette krav i perioder,
hvor markedet er under likviditetspres. Kravet skal gælde fra 1. januar 2011.
• Et institut, der investerer i en securitiseringsposition, skal være i stand til
løbende at dokumentere over for tilsynsmyndighederne, at de for hver en-
kelt securitiseringsposition, som de indehaver, har en omfattende og grun-
dig forståelse af alle elementer i securitiseringen. Dette omfatter bl.a. en for-
ståelse af risiciene på de underliggende lån og værdiansættelsen af eventuelle
sikkerheder, der ligger til grund for de underliggende lån. Endvidere skal in-
stitutterne bl.a. gennemføre stresstest. Opfylder institutter, der investerer i
securitiseringspositioner, ikke dette krav, skal securitiseringspositionerne
kapitaldækkes krone for krone.
• Et institut, der investerer i en securitiseringsposition, skal have formelle
forretningsgange med henblik på at overvåge information over udviklingen i
de underliggende lån, der indgår i securitiseringen. Opfylder institutter, der
investerer i securitiseringspositioner, ikke dette krav, skal securitiseringspo-
sitionerne kapitaldækkes krone for krone.
13
Krav til eksponeringsleverende institutter og organiserende institutter:
• Institutterne skal underlægge de lån, der securitiseres, samme kreditpolitik,
som lån, der ikke securitiseres - herunder kriterier for kreditgivning.
• Institutterne skal overfor investorerne oplyse, hvorledes instituttet opfylder
sin forpligtelse til at bibeholde en økonomisk interesse i de securitiseringer,
de er involveret i. Endvidere skal de sikre, at investorer og potentielle inve-
storer løbende har tilstrækkelig og tilgængelig information om de underlig-
gende lån, således at investorerne har et grundlag for at overvåge disse ek-
sponeringer og gennemføre relevante stress tests.
Tilsynsmyndighederne skal mindst en gang om året offentliggøre:
• Oplysning om de metoder, de har benyttet til at sikre, at kravene til investo-
rer samt eksponeringsleverende og organiserende institutter efterleves.
• En beskrivelse af og oplysning om antal tiltag som myndigheden har iværk-
sat for at overvåge, at kravene til investorer samt eksponeringsleverende og
organiserende institutter efterleves.
• Oplysning om antal og en kortfattet beskrivelse af de sager, hvor myndig-
heden inden for de sidste 12 måneder har konstateret, at investorer eller ek-
sponeringsleverende og organiserende institutter ikke har efterlevet kravene.
CEBS (Det Europæiske Banktilsynsudvalg, hvori Finanstilsynet er medlem) skal
årligt rapportere til Kommissionen om tilsynsmyndighedernes overholdelse af deres
oplysningsforpligtelse.
Regler om opgørelse af store engagementer
Formålet med at have regler om store engagementer er at forhindre institutterne i
at få uforholdsmæssige store tab som følge af en enkelt kundes (eller forbundne
kunders) nedbrud.
Kommissionens overordnede formål med de foreslåede ændringer er at forenkle
reglerne og øge transparensen bl.a. ved at fjerne en række muligheder for at afvige
fra de generelle regler og ved at mindske rapporteringskravene. Kommissionen
forventer, at forslaget vil understøtte den finansielle stabilitet ved, at tydeliggøre
en grænse for det enkeltes institut eksponering overfor andre parter.
De forretningstyper, der undtages fra reglerne, udvides med visse forretningsty-
per, der udføres for kunder, og som kun har en varighed på én forretningsdag
("money transmission", "securities clearing" og "settlement services").
Kommissionen foreslår, at engagementer med andre institutter maksimalt må ud-
gøre 25 % af instituttets basiskapital2
eller EUR 150 mio. (svarende til ca. 1,125
mia. kr.), hvis dette beløb er højere. Engagementer med andre institutter indgår
2 Ved basiskapital forstås den kapital, der er grundlaget for, at en finansiel virksomhed kan drive virksomhed i henhold til
lov om finansiel virksomhed.
14
som hovedregel med pålydende værdi i opgørelsen (dvs. det nedvægtes ikke læn-
gere med 80 procent). Forslaget kan være en lempelse for primært små- og mel-
lemstore institutter og en stramning for stor institutter. Det foreslås, at medlems-
landene kan sætte en lavere beløbsgrænse. Hvis denne option udnyttes, skal
Kommissionen underrettes.
Kommissionen foreslår visse undtagelser fra denne regel, f.eks. er muligheden for
at lade dækkede obligationer (covered bonds) indgå med en lavere vægt eller at
undtage dem helt fra behandling under store engagementer bevaret. Førstnævnte
mulighed anvendes i Danmark. Endvidere foreslår Kommissionen mulighed for at
undtage visse typer af forretninger med andre institutter helt eller delvist, forudsat
at disse mellemværender ikke indgår i modpartens basiskapital, ikke har en varig-
hed udover næste bankdag og er denomineret i medlemsstatens valuta. Det forud-
sættes, at denne valuta ikke er EURO.
Endvidere foreslås det, at den nuværende grænse for sum at store engagementer
på 800 %´s af basiskapitalen udgår.
Med ændringsforslaget fjernes en del valgmuligheder for medlemslandene. Ek-
sempelvis udgår muligheden for at tildele ikke-balanceførte poster med mellemlig-
gende/lav risiko en vægt på 50 %.
Herudover pålægges institutterne at vurdere, om der er kundemæssigt sammenfald
i de tilfælde, hvor instituttet er involveret i forretningstyper med underliggende
aktiver ("looking through").
Det foreslås endvidere, at institutter, der har tilsynstilladelse til at anvende egne
metoder til at opgøre størrelse af risikovægtede poster (IRB-institutter) – det vil
typisk være de større institutter - altid skal indberette de 20 største engagementer.
Regler for medregning af hybride kapitalelementer
Hybride kapitalinstrumenter (hybrider) er passiver, der indeholder elementer af
både aktiekapital og gæld.
Formålet med at udstede sådanne instrumenter er at dække kapitalkravet og -
behovet i et institut. Instrumentet appellerer til investorer, som er villige til at tage
en større risiko end i fast forrentede produkter, og som derfor forventer et højere
afkast.
Anvendelsen af hybride kapitalinstrumenter har ikke tidligere været reguleret i
direktiverne.
Hybridinstrumenterne skal for at kunne medregnes i kernekapitalen dække tab,
tillade at udbetaling annulleres i kriseperioder, være "dybt efterstillet" andre simple
krav under likvidation, og de skal være permanent tilgængelige, således at der ikke
hersker tvivl om, at de kan støtte indskyderne og andre kreditorer i krisetider.
15
Der foreslås en række grænser for medregning af de hybride kapitalelementer i
basiskapitalen. Kommissionens begrundelse herfor er, at institutterne ikke i "om-
fattende" grad bør basere sig på hybride kapitalelementer ved opgørelse af kerne-
kapitalen. Kommissionen foreslår, at institutterne får en overgangsperiode på ind-
til 30 år, hvor allerede udstedte instrumenter efter nærmere regler kan medregnes.
Direktivforslaget indeholder bestemmelser om offentliggørelse af specifik infor-
mation om de hybride kapitalelementer, herunder specielt dem, der er omfattet af
overgangsbestemmelserne.
Ændringer af regler om tilsynssamarbejde
Regler om informationsudveksling og samarbejde mellem tilsynsmyndigheder
præciseres og effektiviseres i forslaget.
Tilsynsmyndigheders mandat udvides med en såkaldt EU-dimension, således at de
enkelte tilsynsmyndigheder i deres afgørelser skal tage højde for virkningen af
finansiel stabilitet i andre lande, navnlig i nødsituationer.
Tilsynsmyndigheder i lande, der er værter for systemiske vigtige filialer vil kunne
anmode tilsynsmyndighederne i moderselskabets hjemland om at indlede et tætte-
re samarbejde, hvorved værtslandet får informationsrettigheder om koncernens
aktivitet mv.
Én samarbejdskomite med nationale tilsynsmyndigheder etableres for hver kon-
cern, der har aktiviteter i flere EU-lande for at forbedre samarbejdet mellem de
tilsynsmyndigheder, der føre tilsyn med dele af koncernen3
. Der ændres ikke på
kompetencefordelingen mellem myndighederne. Tilsynsmyndigheder fra moder-
selskabets og datterselskabernes hjemlande deltager som udgangspunkt, og til-
synsmyndigheder, der er værter for systemiske filialer og myndigheder fra lande
uden for EU kan inddrages i komitéen hvor relevant.
Kommissionen foreslår, at beføjelserne for den konsoliderende tilsynsmyndighed
(typisk tilsynet i moderlandet) styrkes i forslaget. Det konkretiseres, at tilsynet med
ansvar for det konsoliderede tilsyn skal samarbejde med tilsynsmyndigheder med
ansvar for tilsyn med en datterenhed i relation til:
• processen om koncerners solvensbehov og tilsynsprocessen med henblik
på at bedømme den finansielle situation og risikoprofil,
• det påkrævede niveau for forhøjede individuelle kapitalkapitalkrav for
hver enhed i koncernen og for koncernen samt
3 Samarbejdskomiteerne skal udveksle information, kan indgå frivillige aftaler om arbejdsdeling, planlægge inspektionspro-
grammer, undgå overlappende handlinger i relation til indberetning og indhentning af oplysninger, planlægge og koordinere
handlinger som led i krisehåndtering. Samarbejdet i tilsynssamarbejdskomiteerne bliver baseret på skriftlige aftaler. Det
Europæiske Banktilsynsudvalg vil udvikle en ramme for samarbejdet
16
• forhold om solvensindberetninger.
I tilfælde af uenighed mellem tilsynene i samarbejdet får tilsynet med det konsoli-
derede tilsynsansvar det endelige ord. Det Europæiske Banktilsynsudvalg bliver
tildelt rollen som mægler i situationer, hvor der er uenighed mellem tilsynene.
Endvidere åbnes for at tavshedsbelagt information i højere grad kan videregives til
relevante centralbanker og ministerier med ansvar for tilsynslovgivningen inden
for EU.
Ændringer af regler om likviditetsrisici
Efter det gældende direktiv skal institutter udarbejde politikker og procedurer for
måling og styring af deres aktuelle og fremtidige nettofinansieringsbehov. Der skal
opstilles alternative scenarier, og de antagelser, som beslutninger om netto-
finansieringen baseres på, skal regelmæssigt tages op til revision.
Kommissionens forslag indeholder en udbygning af reglerne, således at institut-
terne udover politikker og procedurer også skal udarbejde strategier og systemer4
for styring og måling af likviditetsrisici over en passende tidshorisont for at sikre
en passende størrelse af likviditetsbuffere.
Proportionalitetsprincippet skal tilgodeses under hensyn til kompleksiteten, risi-
koprofilen, målsætning og til ledelsens risikotolerance og instituttets systemiske
betydning i de medlemsstater, hvor aktiviteterne udføres.
Det kræves endvidere i forslaget, at institutterne udvikler metoder til identifikati-
on, måling og styring af positionerne ved fastsættelse af grænser for lines, som
inkluderer cash-flows fra aktiver, passiver, off-balance poster, herunder eventual-
forpligtelser. Institutterne skal skelne mellem pantsatte og ubehæftede aktiver, og
tage hensyn begrænsninger for overførsel af aktiver mellem juridiske enheder.
Kreditinstitutterne skal jævnligt overveje metoder til nedbringelse af likviditetsrisi-
ko, bl.a. likviditetsbuffere for at modstå forskellige stresspåvirkninger og overveje
spredning af kilder til likviditet og dens struktur.
Institutterne skal udarbejde stress-tests for fundingpositioner, især for ikke-
balanceførte poster og andre, eventualforpligtelser, herunder securitiseringsenhe-
der med særligt formål eller andre enheder med et særligt formål over for hvilke
instituttet fungerer som organiserende institut eller yder materiel likviditetstøtte.
Der skal tages hensyn til både institutspecifikke påvirkninger og markedspåvirk-
ninger.
Kommissionens forslag udbygger endvidere kravene til de kompetente myndighe-
ders tilsyn med likviditetsrisici og -styring, således at tilsynet omfatter udviklingen
4 Systemer skal bl.a. sikre identifikation, måling og styring af instituttets dispositioner.
17
af stress-tests og beredskabsplaner. Myndighederne skal jævnligt foretage en vur-
dering af institutternes likviditetsrisikostyring og fremme udviklingen af gode in-
terne modeller. Tilsynene skal også se på institutternes rolle i de finansielle marke-
der og risikoen for påvirkning af den finansielle stabilitet.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget er omfattet af den fælles beslutningstagning, jf. Traktatens artikel 251.
Forslaget er baseret på Traktatens artikel 47, stk. 2.
Nærhedsprincippet
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da
ensartede konkurrencevilkår i EU samt øget grænseoverskridende konkurrence for-
udsætter fælles regler.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Direktivforslagets område er delvist reguleret i lov om finansiel virksomhed med
tilhørende bekendtgørelser og vejledninger.
Lov om finansiel virksomhed samt kapitaldækningsbekendtgørelsen og bekendtgø-
relsen om store engagementer vil skulle ændres.
Statsfinansielle konsekvenser
Det forventes, at de øgede krav til behandlingen af de oplysninger, som institutterne
skal indsende til tilsynsmyndighederne, og grænseoverskridende samarbejde mellem
tilsynsmyndigheder vil kræve øgede ressourcer i Finanstilsynet.
Udgifterne til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra institutterne i den finansielle
sektor.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens konsekvensanalyse peger på, at formålet med forslaget er at gøre
reglerne mere robuste. Kommissionen venter, at forslaget vil føre til forbedret risiko-
styring (store engagementer, likviditet og securitiseringer), en forbedring af kreditin-
stitutters kapital (hybridkapital) og et forbedret tilsyn med grænseoverskridende kre-
ditinstitutkoncerner (krisehåndtering).
Forslaget vil bidrage til at mindske risikoen for finansiel ustabilitet og vil dermed
reducere de fremtidige samfundsmæssige omkostninger af finansielle kriser.
De samlede virkninger af reglerne, herunder de administrative konsekvenser, og de
opnåede fordele forventes ifølge konsekvensanalysen at være positive for industrien.
18
Høring
Elementerne i forslaget har mundtlig været fremlagt for EU-specialudvalget for den
finansielle sektor den 5. september 2008.
Finansrådet (FR) støtter ikke offentliggørelse af individuelle solvensbehov af hensyn
til fortrolighed om følsomme oplysninger, og FR finder, at en eventuelt sådan regule-
ringsvej må ske ved en global aftale.
FR støtter, at EU-dimension for finanstilsynenes mandat formuleres så tæt op ad
ECOFIN's konklusioner herom som muligt.
FR finder, at forslaget om securitiseringer er for omfattende, og at 5 pct.-kravet kan
være ødelæggende for markedet. Hertil kommer, at FR finder, at løsnings-modellen
også bør undgå utilsigtede afledte konsekvenser som følge af, at tilsynene mindst en
gang årligt skal offentliggøre oplysninger om de metoder, som de har benyttet til at
sikre, at kravene til investorer og institutter efterleves samt oplysninger om sager,
hvor investorer og institutter ikke har efterlevet kravene.
FR ønsker en undtagelse for interbank-engagementer med op til 3 måneders løbetid i
forhold til store engagementer. Undtagelsen vil tage hensyn til, at sektoren har behov
for fleksibilitet.
FR mener ikke at, der skal være mindsket mulighed for at medregne hybrid kerneka-
pital i kernekapitalgrundlaget.
FR finder, at kravene til solvens bør udmøntes på koncernniveau, således der ikke
stilles krav om, at institutterne i koncerner skal opgøre deres individuelle solvensbe-
hov. Hertil finder FR, at tilsynene har implementeret tilsynsprocessen uden fuld-
kommen konvergens.
Realkreditrådet (RR) har bemærkninger til forslaget vedrørende store engagementer.
RR finder, at fjernelsen af 20 % vægten for engagementer med andre kreditinstitutter
vil mindske likviditeten i interbank-markedet og gøre det mere ustabilt. RR mener, at
det især kan få meget uheldige konsekvenser i perioder med mangel på likviditet. RR
lægger op til at bibeholde de relevante artikler i direktivet, således at muligheden for
at nedvægte eksponeringer mod kreditinstitutter med 20 % videreføres, eller at der
for interbank mellemværender skal gælde en undtagelse for engagementer op til 3
måneders løbetid.
RR finder endvidere, at Danmark bør være åben for forslag om, at alle medlemslan-
de helt eller delvist skal undtage eksponeringer i 'covered bonds' ved opgørelsen af
store engagementer.
Realkreditforeningen kan tilslutte sig synspunktet fra FR og RR om, at der skal tages
hensyn til interbank likviditeten.
19
Danmarks Nationalbank (DN) støtter, at der arbejdes for at sikre, at der med de
reviderede EU-regler bliver skabt større gennemsigtighed om institutters solvens og
risikoprofil.
DN støtter, at relevante oplysninger kan udveksles mellem tilsyn, finansministerier
og centralbanker i krisesituationer såvel som i det løbende arbejde med at sikre fi-
nansiel stabilitet.
DN finder vedrørende store engagementer, at der hurtigst muligt bør iværksættes en
analyse af potentielle konsekvenser for det danske pengemarked.
DN støtter at mindske muligheden for at medregne hybrid kapital i kernekapital-
grundlaget. Hertil kommer, at DN finder, at det ikke bør være muligt at medregne
hybrid kapital i de første 4 procent af et instituts kernekapitalgrundlag.
Dansk Aktionærforening kan tilslutte sig indstillinger i det udsendte notat til special-
udvalget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere være forlagt Folketingets Europaudvalg. Nærhedsnotat er
fremsendt d. x, og grundnotat er fremsendt d. 19. november 2008.
Holdning
Regeringens holdning
Danmark arbejder for at sikre, at der skabes større gennemsigtighed om institutters
solvens og risikoprofil med det mål, at institutterne skal offentliggøre deres individu-
elle solvensbehov, så offentligheden får et indblik i institutternes finansielle styrke.
Dette er ikke aktuelt indeholdt i Kommissionens forslag.
Securitisering
Regeringen kan støtte intentionen med de foreslåede bestemmelser, nemlig at redu-
cere incitamenterne til en gentagelse af den usunde kreditgivning.
Store engagementer
Den nævnte alternative tærskelværdi på EUR 150 mio. medfører, at grænsen lempes
betydeligt ved overgangen fra de gamle til de nye regler for mange små- og mellem-
store pengeinstitutter med hensyn til interbank engagementer, mens tærskelværdien
vil være uden betydning for store institutter i Danmark. Det skønnes forbundet med
risiko, at de små og mellemstore pengeinstitutter fremover kan tage yderligere risici
på andre individuelle pengeinstitutter og dermed imod formålet med initiativet.
Regeringen arbejder for at der fortsat må sættes en relativ grænse for institutters mu-
lighed for at låne penge til hinanden, også når engagementet er mindre end tærskel-
værdien på EUR 150 mio. Det er en fordel, at forslaget giver medlemslande mulig-
hed for at fastsætte en lavere grænse end 150 mio. euro..
20
Det er i øvrigt af stor betydning, at dækkede obligationer kan fritages helt eller delvist
fra opgørelsen af store engagementer, da risikoen med produktet er meget begræn-
set. (Artikel 113, stk. 4, litra a).
Hybrid kernekapital
Hvis direktivforslaget bliver gennemført i den nuværende form, kan effekten være en
udvanding af kvaliteten af institutternes kernekapital. Regeringen har i direktivets
tilblivelsesfase argumentet for, at kernekapitalen skulle være så "ren" som mulig. I
høringsfasen har vi således argumenteret for, at hybrid kernekapital kun skulle med-
regnes, hvis den øvrige kernekapital efter fradrag (det vil primært dreje sig om aktie-
kapital) udgør mindst 4 % af instituttets risikovægtede poster.
I forbindelse med den igangværende krise er det dansk erfaring, at privat sektor kri-
seløsninger kan besværliggøres, hvis et institut har optaget hybrid kernekapital, da
indehaverne af de hybride instrumenter ved overtagelser og sammenlægninger har
ret til at opsige lånene. Privat sektor løsninger har prioritet frem for løsninger, der
involverer den offentlige sektor, og tiltag, der besværliggør disse skal bidrage med
væsentlige andre fordele. Dette vurderes ikke at være tilfældet.
Regeringen arbejder for at mindske muligheden for at medregne hybrid kapital i ker-
nekapitalgrundlaget, samt for at aftaleelementerne for den hybride kernekapital ikke
forhindrer nødvendige tilpasninger i institutterne.
Ændringer af regler om tilsynssamarbejde
Udgangspunktet er, at ansvar og beføjelser må følges ad. Regeringen lægger vægt på
at få ændret forslaget således, at det fortsat skal være muligt for en tilsynsmyndighed
med tilsynsansvar for et datterinstitut, at det kan stille forhøjede individuelle kapital-
krav over for datterinstitutter, at det kan kræve indberetning af solvensbehov og, at
det kan bestemme kravene til solvensindberetninger.
Forslaget om at indføre en EU-dimension i tilsynsmyndighedernes mandat må ikke
skabe tvivl om tilsynenes primære funktion, som er at påse at reglerne overholdes.
Det er vigtigt, at der er tillid til reglernes overholdelse. Danmark arbejder for at få
EU-dimensionen formuleret så tæt op ad ECOFIN's konklusioner muligt.
Andre landes holdninger
Andre landes holdninger kendes ikke.
21
Dagsordenspunkt 2b: Solvens II
Resumé
Kommissionen har udsendt forslag til direktiv vedrørende udøvelse af forsikringsvirksomhed. Et
centralt element i forslaget er indførelse af risikobaserede kapitalkrav. På ECOFIN-rådsmødet
den 7. oktober opnåede formandskab ikke et kvalificeret flertal for forslaget. På rådsmødet for-
ventes formandskabet på ny at søge politisk enighed om forslaget med henblik på forhandling
med Europa-Parlamentet og en vedtagelse i 1. læsning.
KOM(2007)361 + KOM(2008)119.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 10. juli 2007 udsendt et forslag til direktiv om adgang til
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Den 26. februar
2008 fremsatte Kommissionen revideret forslag med en række tekniske justerin-
ger.
På rådsmødet forventer formandskabet at søge politisk enighed om forslaget med
henblik på forhandling med Europa-Parlamentet og en vedtagelse i 1.læsning.
Forslaget består af en revision af de gældende regler for beregning af kapitalkrav i
forsikringsselskaber og af en sammenskrivning af 13 eksisterende direktiver om
skadesforsikring, livsforsikring, genforsikring, forsikringsgrupper og ophør af for-
sikringsvirksomhed.
Formålet med forslaget er, at:
• forbedre mulighederne for, at forsikringsselskaberne kan overholde de på-
tagne forpligtelser overfor forbrugerne
• understøtte den finansielle stabilitet i medlemslandene
• give forsikringsvirksomheder ensartede regler inden for det indre marked
• øge europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne internationalt.
Centrale elementer i forslaget er: risikobaserede kapitalkrav, gruppetilsyn og grup-
pestøtte, samt kapitaldækning af aktiekursrisici, jf. nedenfor.
Forsikrings- og pensionsselskaberne adskiller sig fra banksektoren på flere punk-
ter. For det første er forsikringsselskabers forpligtelser langvarige. For det andet
kan kan kundene ikke frit disponere over deres opsparing. For det tredje bygger
betalingsstrømme på forudberegnelige betalingsmønstre. Det sikrer en væsentlig
og stabil finansieringskilde i pensions- og forsikringssektoren. For det fjerde er
likviditet ikke af samme centrale betydning som i pengeinstitutter. Herudover gæl-
der også at pensions- og forsikringssektoren, kan påvirke de finansielle markeder,
men deres rolle i forhold til den øvrige finansielle sektor er ikke på same måde
som i bankerne knyttet til direkte långivning og –tagning. Forsikringsselskaberne
har derfor ikke samme centrale placering i de finansielle markeder eller samme
centrale kobling til den øvrige finansielle sector.
22
Risikobaserede kapitalkrav
I de gældende direktiver afspejler kravet til forsikringsselskabernes kapital for-
trinsvis forretningsomfanget. Kapitalkravet er et gennemsnitskrav. Kommissio-
nens forslag indebærer, at forsikringsselskabers kapitalkrav skal modsvare de risici,
som det enkelte selskab er eksponeret overfor. Hvor nogle selskaber i dag vil have
for lave kapitalkrav i forhold til deres aktuelle risici vil andre have for høje. Det
forventes, at Solvens II typisk vil føre til øgede kapitalkrav til danske forsikrings-
selskaber.
Et selskab, som er koncentreret om en bestemt branche, vil eksempelvis være
mere eksponeret, mens diversifikation mellem lande og/eller brancher vil føre til
lavere eksponering overfor risici. Det har betydning for den kapital, der skal være
tilgængelig for at kunne honorere forpligtelser overfor forbrugerne.
Forsikringsvirksomheden skal hensætte, så den kan imødekomme forsikringstage-
res og begunstigedes krav. Værdiansættelse af aktiver og passiver sker efter de
internationale regnskabsreglers definitionen på markedsværdi ("fair value").
Forsikringsvirksomheden skal investere efter et forsigtighedsprincip ("prudent
person" princip). Dette betyder, at forsikringsvirksomheder skal investere i akti-
ver, så forsikringstagernes interesser varetages bedst muligt, dvs. at der er tilstræk-
kelig sikkerhed for, at forsikringsselskabet kan honorere forsikringstagernes krav.
Virksomheden skal tillige udvise påpasselighed i forhold til finansielle risici, såsom
risici som følge af koncentration af investeringerne.
I forslaget lægges op til nye regler for den kvantitative beregning af henholdsvis
solvenskapitalkravet (SCR) og minimumskapitalkravet (MCR). Solvenskravet er
den kapitalgrænse, som udløser tilsynsreaktioner. Minimumskapitalkravet er den
grænse, som kræver øjeblikkelige indgreb fra tilsynsmyndigheden.
Efter direktivforslaget skal forsikringsvirksomhederne hvert år offentliggøre en
rapport om deres solvens og finansielle situation.
Solvenskravet skal beregnes mindst en gang hvert år. Når en virksomhed opfylder
solvenskravet, betyder det, at der er tilstrækkelig kapital til at kunne modstå bety-
delige kriser5
. Forsikringsvirksomheder kan bruge en standardformel til beregnin-
gen af SCR, eller de kan søge tilsynet om tilladelse til at bruge en specialdesignet
intern model. Det vil sige modeller, der tager højde for forholdene i de enkelte
selskaber, og er udarbejdet af selskabet selv. Tilsynet har beføjelser til at kræve fx
en genopretningsplan, hvis solvenskravet ikke opfyldes.
5 Kapitalkravet kan ikke fastlægges så alle kriser vil kunne modstås. Men det fastlægges til et niveau så betydelige sandsyn-
lige kriser vil kunne modstås. Rent teknisk gøres det ved at fastlægge en grænse for hvilke type kriser kapitalkravet skal
kunne modstå. Af sandsynlige kriser, accepteres kun at kriser - der på baggrund af matematiske modeller forventes hvert
200. år - ikke kan modstås med de fastlagte kapitalkrav.
23
Hvis tilsynet efter tilsynsprocessen vurderer, at en forsikringsvirksomheds faktiske
risici ikke understøttes tilstrækkeligt i det beregnede kapitalkrav, kan tilsynet på-
lægge virksomheden et højere kapitalkrav.
Ledelsen i forsikringsvirksomheder har det fulde ansvar for, at virksomheden le-
ver op til kravene i Solvens II-direktivet. De skal efter forslaget have nedskrevne
retningslinjer for interne kontroller, intern revision, risikostyring og for evt. out-
sourcing. Forsikringsvirksomhederne skal foretage en egen risiko- og solvens-
vurdering, som tilsynet skal informeres om.
Gruppetilsyn
Kommissionen foreslår endvidere en ændring af de gældende regler om tilsyn med
grænseoverskridende forsikringskoncerner. Forslaget introducerer det såkaldte
"gruppetilsyn". For hver forsikringsgruppe vil en enkelt medlemsstats tilsyn blive
udpeget som gruppetilsyn og få konkrete koordinations- og beslutningskompe-
tencer. Gruppetilsynet er som udgangspunkt dét tilsyn, som fører tilsyn med mo-
derselskabet i en forsikringskoncern.
Gruppetilsynet får efter forslaget hovedansvaret for de centrale dele af tilsynet
med gruppen: Gruppesolvens, transaktioner internt i gruppen, risiko-
koncentration, risikostyring og interne kontroller i gruppen. Gruppetilsynets op-
gaver skal udøves i tæt samarbejde med de lokale tilsynsmyndigheder, som har
tilsyn med de enkelte selskaber i gruppen.
For at sikre et effektivt gruppetilsyn indeholder forslaget regler om informations-
udveksling mellem tilsynsmyndighederne, der bl.a. forpligter tilsynsmyndigheder-
ne til at rådføre sig med hinanden forud for vigtige beslutninger.
Gruppestøtte
Kommissionen foreslår også, at et moderselskab skal kunne benytte overskydende
kapital (”gruppestøtte”) i koncernen, dvs. kapital ud over solvenskapitalkravet
som kapitalgrundlag i et datterselskab. Herudover kan positive diversifikationsef-
fekter (reduktion af risiciene bl.a. som følge af spredning af forsikringerne på flere
lande) reducere det samlede kapitalkrav til koncernen. På baggrund af en juridisk
erklæring fra moderselskaber skal gruppestøtten kunne dække en del af et datter-
selskabs kapitalkrav. Koncernstøtten til et datterselskab kan maksimalt være for-
skellen mellem minimumskapitalkravet og solvenskapitalkravet i datterselskabet.
Hvis datterselskabet kommer i økonomiske problemer skal moderselskabet over-
føre gruppestøtten til datterselskabet i henhold til erklæringen.
Efter forslaget kan forsikringsgrupper søge om tilladelse til at bruge en intern mo-
del til beregning af gruppens samlede kapitalkrav samt til kapitalkravene i de en-
kelte selskaber i gruppen. Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem gruppe-
tilsynet og de nationale tilsyn om en sådan ansøgning, er det gruppetilsynet, som
træffer den endelige afgørelse herom.
24
Formandskabets forslag
Det franske formandskab har fremsat forslag til kompromis, jf. nedenfor.
Gruppetilsyn og samarbejde mellem tilsyn
Formandskabet nedtoner gruppetilsynets rolle i forhold til Kommissionens udspil.
Formandskabet foreslår, at beslutninger om koncernforhold træffes i en såkaldt
samarbejdskomite, hvor alle koncernselskabernes tilsynsmyndigheder deltager.
Beslutningerne træffes som fælles beslutninger i enighed, og de skal efterfølgende
håndhæves af de deltagende myndigheder efter reglerne i det land, hvor myndig-
heden er beliggende. Hvis der ikke kan træffes en fælles beslutning eller, hvis mo-
derselskabets tilsynsmyndighed og tilsynsmyndigheden til et datterselskab ikke kan
blive enige, træffes afgørelser om oprettelse og betingelserne for medlemskab af
"gruppen" m.v. samt om interne forhold i gruppen af moderselskabets tilsyns-
myndighed. Det er fx godkendelse af interne modeller til beregning af kapitalkrav
for koncernen.
Formandskabet foreslår endvidere, at tilsynet med datterselskaber i en forsikrings-
koncern som udgangspunkt sker i et samarbejde mellem moderselskabets tilsyns-
myndighed og tilsynene i datterselskabernes hjemland.
Tilsynet i datterselskabets hjemland fører tilsyn med datterselskabets solvens- og
minimumskapitalkrav.
Tilsynsmyndigheden i datterselskabets hjemland skal meddele moderselskabet og
tilsynet i dette land, hvis en kapitaltilførsel til et datterselskab er nødvendig og en
forudsætning for, at datterselskabet kan opretholde sin tilladelse til at drive virk-
somhed.
Det foreslås, at tilsynsmyndighedernes EU-samarbejdsorganisation - CEIOPS –
fungerer som mægler ved uenighed mellem to tilsynsmyndigheder.
Gruppestøtte
Formandskabet har foreslået, at gruppestøtte højest må kunne udgøre halvdelen
af forskellen mellem solvenskravet og minimumskapitalkravet i et datterselskab.
Et selskab skal altid opfylde kravet om minimumskapital.
Efter gruppestøtten er godkendt af relevante myndigheder, har koncernledelsen
mulighed for at overføre denne til datterselskaber uden udsættelse fra direktion og
bestyrelse i datterselskaberne, eller administrative og retlige myndigheder.
Hvis et datterselskab ikke overholder solvenskapitalkravet, skal der kunne overfø-
res midler fra andre selskaber, herunder fra datterselskaber, der ikke har medreg-
net gruppestøtten, hvis disse ligger over solvenskapitalkravet.
25
I en krisesituation, hvor koncernen ikke har tilstrækkelig egenkapitalmidler til at
opfylde minimumskapitalkravet i alle selskaberne, skal kapitalen fordeles mellem
moder- og datterselskaberne. Et selskab skal altid opfylde kravet om minimums-
kapital, og der kan derfor ikke flyttes kapital fra et selskab, der alene opfylder mi-
nimumskapitalkravet.
Kapitaldækning relateret til aktiekursrisici
I Kommissionens forslag beregnes kapitalkravet til forskellige aktiver efter samme
principper. Formandskabet foreslår en afvigelse herfra i forhold til aktier.
For at reducere konsekvenserne for kapitalkravet relateret til ændringer i aktiekur-
ser har Formandskabet foreslået, at en risikofaktor for aktier kan beregnes på to
måder:
(1) som en fast procentdel af aktieeksponeringen, dvs. en større aktieeksponering
alt andet lige øger kapitalkravet
(2) udfra forsikringsforpligtelsernes varighed, dvs. perioden fra den forsikrede
indskyder betaling til at selskabet skal udbetale forsikring, pension mv. Hypotesen
er, at jo længere varighed på forpligtigelserne, jo mindre risiko er der ved at eje
aktier, og dermed kan kapitalkrav alt andet lige reduceres.
Begge metoder kan kombineres med en udjævningsmekanisme over konjunktur-
forløb, som skal reducere virkningerne af udsving i aktiekurserne særligt ved fald i
aktiekurserne (den såkaldte procykliske effekt) på kapitalkravet.
Særlige bonushensættelser
Formandskabet har foreslået, at betingelserne for medtagelse af forsikringstager-
nes andel af opsparet overskud ved solvensberegningen (særlige bonushensættel-
ser) skærpes i forhold til de nuværende regler. De særlige bonushensættelser vil
kunne indgå i et datterselskabs egenkapital men vil ikke kunne indgå som gruppe-
støtte eller som grundlag for grænseoverskridende virksomhed. Særlige bonushen-
sættelser er tilladt og benyttes i Danmark til opfyldelse af krav til særlig god kapi-
tal.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 55. Forslaget skal ved-
tages efter den fælles beslutningstagning i Traktatens artikel 251.
Nærhedsprincippet
Direktivforslagets formål er bl.a. at give forsikringsvirksomheder ensartede regler
inden for det indre marked. Kommissionen anfører, at formålet med direktivfor-
slaget bedst kan opnås ved at regulere på fællesskabsplan.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet.
26
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets økonomiudvalg stemte om forslaget den 7. oktober 2008.
Europa-Parlamentet forventer at afgive udtalelse om forslaget i december 2008.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Gældende dansk ret findes i lov om finansiel virksomhed med tilhørende be-
kendtgørelser, særligt bekendtgørelserne om solvens og driftsplaner og om finan-
sielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Direktivet
er et rammedirektiv, og derfor kendes alle lovgivningsmæssige konsekvenser ikke,
før gennemførelsesforanstaltningerne er endelig fastlagt.
Statsfinansielle konsekvenser
Ved en vedtagelse af SOLVENS II-forslaget forventes øgede offentlige udgifter til
nye medarbejdere i Finanstilsynet i forbindelse med gennemførelsen. Finanstilsynet
vil blandt andet fremover skulle godkende virksomhedernes meget omfattende in-
terne modeller for beregning af solvensbehov. Finanstilsynets udgifter finansieres
ved afgifter pålagt de finansielle virksomheder under tilsyn og de øgede udgifter vil
derfor modsvares af øgede indtægter på finansloven.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
De risikobaserede kapitalkrav, der lægges op til i Solvens II forslaget, vil fremme
effektiv risikostyring og sund diversifikation af risici i forsikringsbranchen og dermed
sikre en bedre kapitalallokering til gavn for samfundet som helhed. Det vil samtidig
kunne øge forbrugere og virksomheders sikkerhed for deres tilgodehavender og
dermed øge tilliden til branchen.
I Danmark er der allerede taget skridt i retning af risikobaserede kapitalkrav. Dele af
den forventede effekt af risikobaserede kapitalkrav er derfor allerede opnået i Dan-
mark. På kort sigt vil de nye regler medføre implementeringsomkostninger for bran-
chen.
Da der er tale om et rammedirektiv kan størrelsesordenen af de samfundsmæssige
konsekvenser først fastlægges, når detaljerne i reguleringen bliver fastlagt i udfylden-
de forordninger.
På længere sigt vil harmonisering af regler på EU-niveau endvidere kunne øge den
grænseoverskridende integration og konkurrencen i sektoren til gavn for borgerne
i EU.
Høring
Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor samt
til en række organisationer, hvis medlemmer forventes berørt af forslaget. Fristen
for indgivelse af kommentarer var onsdag den 22. august 2007. Der er tale om et
omfangsrigt direktiv, hvor det ikke var muligt for alle medlemmer af specialudval-
27
get at forholde sig til alle dele af direktivet og konsekvenserne for dansk regulering
endnu. Høringssvarene skal ses i lyset heraf.
Følgende organisationer og myndigheder er hørt: Advokatrådet, Amtsrådsfor-
eningen, Sammenslutningen Danske Andelskassen, Beskæftigelsesministeriet,
Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Aktionærforening, Danske For-
sikringsfunktionærers Landsforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Dansk
Handel og Service, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, EU-repræsentationen, Finans-
forbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,
Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen Statsautoriserede Revisorer, For-
sikring og Pension, Forsikringsmæglernes brancheforening, Fødevareministeriet,
Hovedorganisation for Offentlige og Privat Ansatte, Håndværksrådet, Indenrigs-
ministeriet, Investeringsforeningsrådet, Justitsministeriet, Kommunernes Lands-
forening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Fondsbørs, Landbrugsrådet, Ny-
kredit, Realkreditrådet, Skatteministeriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet,
Videnskabsministeriet, Værdipapircentralen, Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Høringssvarene er beskrevet i den kommenterede dagsorden oversendt forud for
ECOFIN den 2. juni 2008.
Forslaget har senest været drøftet på et møde den 5. september 2008 i EU-
Specialudvalget for den finansielle sektor. På mødet var der tilslutning til forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 14.
september 2007. Forslaget blev forelagt til orientering den 30. november 2007
forud for rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2007 i forbindelse med frem-
læggelsen af en fremskridtsrapport. Der er fremsendt grundnotat om det ændrede
forslag til Folketingets Europaudvalg den 28. april 2008. Forslaget blev forelagt til
orientering den 30. maj 2008 forud for ECOFIN-mødet den 3. juni 2008, hvor
der blev fremlagt en fremskridtsrapport om forslaget. Forslaget blev forelagt med
forhandlingsoplæg forud for ECOFIN-mødet den 7. oktober 2008.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens udspil.
Særlige bonushensættelser er tilladt i Danmark og benyttes til opfyldelse af kapi-
talkrav. Regeringen lægger vægt på, at denne mulighed også vil eksistere fremover.
Beregningen af solvenskravet skal i overensstemmelse med formålet med direkti-
vet ske på en måde, så det afspejler forsikringsvirksomhederne reelle risici, herun-
der investeringsrisici. Der skal være en tilstrækkelig grad af offentlighed om sol-
vensbehovet for selskaberne.
28
Tilsynsmyndighederne skal sikres muligheder for at føre et effektivt tilsyn med
forsikringsselskaber, der er datterselskaber i forsikringskoncerner, herunder at
håndtere nedbrudssituationer for forsikringsvirksomheder omfattet af gruppestøt-
te.
Andre landes holdning
De øvrige EU-lande støtter generelt principperne i forslaget om et risikobaseret
tilsyn. Der forhandles fortsat om fordeling af opgaver i forbindelse med tilsyn af
forsikringskoncerner, gruppestøtte, særlige bonushensættelser og kapitaldækning
af aktiekursrisiko.
29
Dagsordenspunkt 2c: Direktivet om investeringsinstitutter (UCITS)
Resumé
Kommissionen har fremlagt ændringsforslag vedrørende regler for investeringsinstitutter, det så-
kaldte UCITS-direktiv6
. Et centralt element er at skabe et fælles grundlag for grænseoverskri-
dende fusioner, således at investeringsinstitutterne bedre kan opnå stordriftsfordele til gavn for
investorerne. På det kommende ECOFIN ventes formandskabet at søge politisk enighed om
forslaget.
KOM(2008)458
Baggrund og indhold
Kommissionen har fremlagt ændringsforslag til direktiv 85/611/EØF om sam-
ordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer, det såkaldte UCITS-direktiv.
UCITS-direktivet fra 1985 havde til formål at forbedre forretnings- og investerings-
mulighederne for såvel erhvervslivet som investorer gennem en integration af EU-
markedet for investeringsfonde. Direktivet har dannet baggrund for udviklingen af
investeringsinstitutter i Europa. I juni 2007 forvaltede investeringsinstitutter aktiver
til en værdi af seks billioner euro (6.000 mia. euro). Investeringsinstitutter tegner sig
for omkring 75 % af markedet for investeringsfonde i EU. I Danmark berører for-
slaget udelukkende investeringsforeninger.
En investeringsforening er en forening, hvor medlemmerne investerer i fællesskab.
Dermed kan risikoen i forhold til at købe enkeltpapirer for den enkelte reduceres. I
praksis bliver man medlem ved at købe en andel i foreningen. Eventuelle tab dækkes
af den enkelte investor. Tilsynsmyndighedernes rolle er at sikre, at de regler der gæl-
der overholdes og at de nødvendige informationer i relation til investeringsforenin-
gerne er tilgængelige og forståelige for borgeren.
Formålet med ændringsforslaget er dels at give investeringsinstitutter mulighed for
at udnytte stordriftsfordele ved at skabe grundlag for grænseoverskridende fusio-
ner til gavn for investorerne dels at styrke forbrugerbeskyttelsen ved at sikre, at
investorerne modtager klar, letforståelig og relevant information, når de investerer
i investeringsinstitutter, der er omfattet af direktivet.
Formandskabet har tilføjet et forslag om et administrationsselskabspas, der vil
give adgang til at et administrationsselskab i ét medlemsland kan administrere et
investeringsinstitut, der er hjemmehørende i et andet.
Forslaget forventes færdigbehandlet af Rådet og Europa Parlamentet i anden halvdel
af 2009 med henblik på, at ændringerne kan træde i kraft i midten af 2011.
6 UCITS står for "Undertaking for Collective Investment in Transferable Securities".
30
Konkrete elementer i forslaget uddybes nedenfor.
Grænseoverskridende markedsføring af investeringsinstitutter
Kommissionen ønsker at fjerne de administrative hindringer for grænseoverskriden-
de markedsføring af investeringsinstitutter for at øge udbuddet til investorer. Der
stilles forslag om, at et investeringsinstitut, der ønsker at markedsføre sig i et
værtsland (dvs. en anden medlemsstat end instituttets hjemland) skal indsende en
anmeldelse til de kompetente myndigheder i sit hjemland. Hjemlandets myndig-
heder skal kontrollere, at oplysningerne i anmeldelsen er korrekte og sende an-
meldelsen til de kompetente myndigheder i værtslandet sammen med en erklæring
om, at investeringsinstituttet overholder sine forpligtelser efter direktivet, hvoref-
ter investeringsinstituttet kan markedsføre sig i værtslandet. Således er det hjem-
landets godkendelse af investeringsinstitutter, der gælder og værtslandet skal kun-
ne stole på validiteten af denne godkendelse.
Central investorinformation
Kommissionen foreslår, at styrke informationen til investorerne ved at erstatte de
nuværende krav til information (det såkaldte forenklede prospekt) med det, der kal-
des "central investorinformation." Det er et dokument med en række nøgleoplysnin-
ger, som investorerne kan benytte til at træffe deres investeringsbeslutning. Den cen-
trale investorinformation skal kunne anvendes uden ændringer i alle medlemslande.
Grænseoverskridende fusioner
De europæiske investeringsinstitutter er i gennemsnit kun 1/5 så store som de
tilsvarende amerikanske institutter. For at europæiske institutter bedre skal kunne
udnytte de stordriftsfordele større institutter vurderes at have, foreslår Kommissi-
onen, at der indføres fælles regler for fusioner i EU. Hensigten er, at gøre det
nemmere for investeringsinstitutter at fusionere over landegrænser. Der vil blive
indført fælles EU-regler for fusioner og ensartede krav til investoroplysningen.
Som et led heri foreslås, at krav om godkendelse fra deltagernes side i en generelfor-
samling kun stilles, hvis den nationale lovgivning foreskriver dette. Er det tilfældet,
kan det maksimalt kræves, at 75 % af de fremmødte deltagere skal stemme for god-
kendelsen.
Kommissionen foreslår, at deltagerne (i både det ophørende og det fortsættende
investeringsinstitut) her ret til omkostningsfrit at indløse andele eller aktier forud for
fusionen fra det tidspunkt, hvor investeringsinstitutterne har underrettet dem om
den påtænkte fusion.
Endelig foreslås, at ansvaret for dækning af fusionsomkostningerne ikke må påhvile
deltagerne i det ophørende og/eller fortsættende investeringsinstitut. Disse omkost-
ninger påhviler forvalteren/fondsudbyderen.
31
Master-feeder strukturer
Som et alternativ til egentlig fusion foreslår Kommissionen at det skal være muligt at
etablere fleksible strukturer, såkaldte "master-feeder-strukturer", der giver institutter-
ne mulighed for at udnytte potentielle stordriftsfordele. Da kan et investeringsinstitut
(feeder-instituttet) investere alle sine aktiver i et andet investeringsinstitut (master-
instituttet). Forvaltningen af aktiver fra forskellige feeder-institutter kan derved sam-
les i én enhed, samtidig med at feeder-institutternes lokale tilstedeværelse på de en-
kelte markeder fastholdes.
Øget samarbejde mellem tilsynsmyndigheder
Kommissionen påpeger, at direktivændringerne vil øge samarbejdsmulighederne
mellem de nationale tilsynsmyndigheder samt styrke og øge informationsudvekslin-
gen tilsynene imellem. De nationale tilsyn får derved bedre og hurtigere informatio-
ner fra de andre tilsynsmyndigheder og i tilfælde af krisesituationer er der nemmere
adgang til oplysninger fra andre EU-lande.
Indførelse af et administrationsselskabspas
Formandskabet har præsenteret et forslag til bestemmelser om et administrationssel-
skabspas.
Formandskabet ønsker med administrationsselskabspasset at øge konkurrencemu-
lighederne på området og herved sænke omkostningerne. Samtidig ønskes et mere
effektivt indre marked for UCITS, hvor gennemsigtigheden for den enkelte forbru-
ger ligeledes forbedres. Der vil for investorerne kunne forefindes et større antal fi-
nansielle produkter at vælge imellem.
Administrations-selskabspasset skal give et administrationsselskab i ét medlems-
land mulighed for at administrere et investeringsinstitut, der er hjemmehørende i
et andet. Tilsynet med administrationsselskabet7
vil blive varetaget i det ene med-
lemsland (hjemlandet for administrationsselskabet), mens tilsynet med investe-
ringsinstituttet8
vil blive varetaget af det andet medlemsland (hjemlandet for inve-
steringsinstituttet).
Det foreslås, at medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder i deres til-
synsarbejde, herunder bl.a. forsyner hinanden med de oplysninger, der er nødvendige
for et effektivt tilsyn. Hvis tilsynsmyndighederne i investeringsinstituttets hjemland
har mistanke om mangler i administrationsselskabets administrationspraksis af inve-
steringsinstituttet skal de kontakte tilsynsmyndighederne i administrationsselskabets
hjemland.
7 Herunder regulering af administrationsselskabets organisation, delegation og risikostyringsprocesser. Tilsynet skal også
sikre, at selskabet er i stand til at administrere investeringsinstituttet.
8 Herunder i relation til investeringsinstituttets juridiske struktur, godkendelse af instituttet, investeringspolitikker/grænser,
prisberegning af investeringsinstitutandele mv.
32
Det foreslås i øvrigt, at en medlemsstats kompetente myndighed efter anmodning
skal tillade, at en anden medlemsstats kompetente myndighed deltager ved tilsynsak-
tiviteter på medlemsstatens område i begge lande.
Hjemmelsgrundlag
Direktivforslaget bygger på Traktatens artikel 47, stk. 2. Forslaget er omfattet af
den fælles beslutningstagning.
Nærhedsprincippet
Det er den danske regerings vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, da ensartede konkurrencevilkår og forbrugerbeskyttelse i EU
samt øget grænseoverskridende konkurrence bedst opnås gennem fælles regler.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentets Økonomiudvalg vil stemme om direktivforslaget.
Gældende dansk ret og forslaget konsekvenser herfor
Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investe-
ringsordninger m.v. (LIS) indeholder regler om
• Grænseoverskridende fusioner, der er snævre end bestemmelsen i
direktivforslaget.
• Regler om grænseoverskridende markedsføring i overensstemmelse med
det gældende direktiv.
• Regler om forenklede prospekter i overensstemmelse med det gældende
direktiv.
De foreslåede regler om grænseoverskridende fusioner vil medføre behov for en
ændring af fusionsreglerne i LIS samt særlige selskabsretlige regler, som skal an-
vendes ved fusioner over grænserne af investeringsinstitutter. Herudover skal der i
Lov om finansiel virksomhed (FIL) indføres en pligt for depotselskabet til at kon-
trollere fusionsplanen.
De foreslåede regler om at etablere mulighed for oprettelse af master-feeder-
strukturer, betyder at der skal indføres regler herom i LIS.
De foreslåede regler om grænseoverskridende markedsføring, vil medføre et be-
hov for at ændre de gældende regler i LIS om markedsføring.
De foreslåede regler om investorinformation, betyder at reglerne i LIS om, at in-
vesteringsforeninger skal udarbejde et forenklet prospekt, skal erstattes af regler
om udgivelse af en standardiseret investorinformation.
De foreslåede regler om et administrationsselskabspas, vil medføre behov for
omfattende ændringer i LIS og i FIL. Der skal skabes mulighed for at administrere
eller blive administreret over grænserne og betingelserne herfor. Der skal indføres
33
regler om hvilket lands ret, der skal gælde for forholdet og hvilket lands tilsyns-
myndigheder, der er kompetente m.v.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes at ville øge ressourcebehovet i Finanstilsynet som følge af nye
investeringsprodukter, der skal godkendes og tilsyn relateret til administrationssel-
skabspasset. Finanstilsynets ydelser er brugerfinansierede og udgifterne hertil beta-
les derfor af sektoren.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget giver EU-investeringsinstitutter og administrationsselskaber en lettere
adgang til det danske marked og vil dermed medføre en øget konkurrence. Der-
udover får de danske investeringsforeninger og administrationsselskaber lettere
adgang til udenlandske markeder. Samtidig giver forslaget investeringsforvalt-
ningsselskaberne og investeringsforeningerne samt deres distributører mulighed
for at tilbyde investorerne nye produkter (master feeder fonde).
Kommissionen har udarbejdet en rapport vedrørende konsekvenserne af direk-
tivændringerne.9
Heri vurderer Kommissionen blandt andet, at de foreslåede ændringer kan
forventes at munde ud i både omkostningsbesparelser for branchen og investorerne og dy-
namiske fordele takket være en skærpet konkurrence og produktivitetsgevinster.
Høring
Kommissionens forslag og formandskabets forslag om administrationsselskabspas
har været sendt til skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor.
Finansforbundet fremførte at de generelle selskabsretlige direktiver vedr. grænse-
overskridende fusioner samt SE-direktivet indeholder regler for, hvorledes man
skal forholde sig med hensyn til etablering af strukturer for medarbejderindflydel-
se. Det vil være særdeles uhensigtsmæssigt, hvis UCITS-direktivets fusionsregler
ikke kommer til at indeholde tilsvarende indflydelsesregler eller henviser til eksi-
sterende regler.
InvesteringsForeningsRådet (IFR) ønskede en afklaring af, hvilke fusionsregler,
der kommer til at gælde nationalt. Det blev påpeget, at der er tale om vidtgående
regler i direktivforslaget, der tager udgangspunkt i fondsmodellen og ikke i den
danske model med juridiske personer. I Danmark er investorhensyn allerede vare-
taget på anden vis. IFR ønsker at bibeholde de danske regler for nationale fusio-
ner herunder generalforsamlingerne. IFR udtrykte glæde for master-feeder kon-
ceptet, men fremførte at disse regler bør tilpasses den danske model, da det ellers
ikke vil være muligt for danske investeringsforeninger at anvende master-feeder
strukturen.
9 http://ec.europa.eu/internal_market/investment/docs/legal_texts/framework/summary_da.pdf
34
Finansrådet kommenterede ligeledes punktet, der omhandlede grænseoverskri-
dende fusioner og spurgte, hvorvidt de nationale danske regler kan bibeholdes.
Finansrådet foreslog, at der kunne være valgfrihed til at benytte begge regelsæt -
henholdsvis det danske og det europæiske. Depotselskaberne bør endvidere ikke
have tilsynsopgaver i forbindelse med fusioner. Finansrådet påpegede endvidere,
at det er vigtigt at behandle investorerne rimeligt i forhold til omkostningsforde-
lingen ved de grænseoverskridende fusioner. Det bør derfor ikke forbydes at af-
kræve indløsningsfradrag fra de investorer, der forlader en "fond", der fusioneres
ind i en anden fond og ophører, da omkostningerne ellers alene må bæres af de
øvrige investorer. Finansrådet understregede ligeledes, at det er ønskeligt, at det
præciseres, hvilke nationale markedsføringsregler, der ønskes bibeholdt.
Vedrørende forslaget om et administrationsselskabspas har Finansrådet påpeget
vigtigheden af, at der ikke opstår et dobbelttilsyn ved at både administrationssel-
skabets hjemlands tilsyn og investeringsinstituttets hjemlands tilsyn, fører tilsyn
med de samme områder.
Finansrådet har i øvrigt fremført, at det bør være muligt for investeringsinstitut at
have et depotselskab, der har hjemsted i et andet land end det pågældende investe-
ringsinstitut.
Endelig har Finansrådet fremført, at forslaget ved definitionen af et investerings-
instituts hjemland ikke tager højde for et investeringsinstitut, der ikke har udpeget
et administrationsselskab.
Dansk aktionærforening finder, at der er et klart behov for at beskytte minoritets-
investorer. Der bør som en del af den fri konkurrence og "level playing field"
principperne være de samme beskyttelsesmekanismer i relation til investeringsfor-
eninger og investeringsfonde, som i forhold til aktieselskaber. Det skal være mu-
ligt for minoritetsinvestorerne at komme ud af deres investering, uden at blive
pålagt særlige omkostninger, gebyrer eller kurstab, hvis der sker ændringer i forud-
sætningerne for investeringen. Det kan både være fusioner og etableringer af ma-
ster-feeder ordninger, besluttet af en majoritetsinvestor, en gruppe af store inve-
storer eller fonden. Mekanismer svarende til indløsningsretten og muligheden for
en uafhængig vurdering i aktieselskabsloven bør også gælde i forhold til investe-
ringsforeninger og fonde. Foreningen finder endvidere, at det som hovedregel
bør være forbudt at kræve indløsningsfradrag fra de investorer, der forlader en
"fond", der fusioneres ind i en anden fond og ophører, da omkostningerne bør
bæres af de, der er ansvarlige.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg. Nærhedsnotat er
oversendt den 19. august 2008. Grundnotat er oversendt den 4. september 2008
og et revideret grundnotat er oversendt den 28. oktober 2008.
35
Holdning
Dansk holdning
Regeringen kan støtte direktivændringerne og deres formål.
Andre landes holdninger
Andre landes holdninger kendes ikke.
36
Dagsordenspunkt 2d: Direktivet om indskydergarantiordninger
Resumé
Forslaget har til formål at øge indskydergarantien på EU-plan ved indskud i et kreditinstitut.
Beløbsgrænsen foreslås forhøjet fra 20.000 euro til 50.000 euro inden 30. juni 2009. Fra 31.
december 2011 foreslås en yderligere forhøjelse til 100.000 euro. Direktivet følger en hasteproce-
dure, således at direktivet kan træde i kraft den 31. december 2008. På det kommende ECO-
FIN forventes formandskabet at søge politisk enighed.
KOM(2008)661
Baggrund og indhold
Kommissionen har fremsat ændringsforslag til direktivet om indskudsgarantiordnin-
ger (94/19/EF). Ændringsforslaget følger en hasteprocedure, således at direktivet
kan træde i kraft den 31. december 2008.
Indskudsdirektivet har til formål at beskytte indskydere, hvis et kreditinstitut (heref-
ter institut) går i betalingsstandsning eller konkurs.
Som følge af udviklingen og uroen på finansmarkederne enedes ECOFIN den 7.
oktober 2008 at tage de nødvendige skridt til at få genoprettet tilliden til den finan-
sielle sektor og beskytte indskydere, blandt andet ved, at alle medlemsstater, forelø-
bigt for en periode på mindst et år, skulle stille indskudsgaranti til enkeltpersoner for
et beløb på mindst 50.000 euro, idet mange medlemslande dog besluttede at forhøje
deres minimumsdækning til mindst 100.000 euro.
Forslaget vil
• reducere tidsfristen for udbetalinger af dækkede beløb,
• fjerne muligheder for at beregne selvrisiko hos indskydere,
• øge minimumsdækningen og ændre dækningsområdet, og
• fremme samarbejde mellem EU-landenes garantiordninger.
Udbetalingsfrister
Det foreslås at reducere udbetalingsfristen til tre dage uden mulighed for forlængelse.
Det foreslås, at fristen løber fra det tidspunkt, hvor tilsynene har konstateret, at et
berørt institut efter deres opfattelse ikke er i stand til at tilbagebetale indskud, eller en
domstol har afsagt kendelse, som indebærer, at indskydernes mulighed for at hæve
deres indskud over for instituttet suspenderes.
Selvrisiko hos indskydere
Det foreslås at fjerne muligheden for at indføre et selvrisikoelement hos indskydere.
Princippet om selvrisiko har destabiliseret indskyderes tryghed ved at have anbragt
midler hos institutter.
37
Dækning
Det foreslås at hæve minimumsdækningen i to trin. Pr. 15. oktober 2008 skal dæk-
ningen være mindst 50.000 euro. Pr. 31. december 2009 skal dækningen forhøjes til
mindst 100.000 euro.
Det foreslås, at kun detailkunder skal være omfattet af dækningen. Detailkunder de-
fineres som privat personer. Dog kan lande vælge, at andre kategorier af kunder bli-
ver omfattet af dækningen.
Det foreslås at fjerne mulighed for højere eller mere omfattende dækning af indskud,
fx fuldstændig dækning af særlige indlån.
Det foreslås, at medlemslandene fortsat kan udelukke indskud fra dækning eller kan
nedsætte dækningen, men at muligheden begrænses, idet følgende gældende udeluk-
kelsesmuligheder ophæves, (dvs. at de med forslaget vil være omfattet af dækning):
• indskud fra finansieringsinstitutter,
• indskud fra forsikringsselskaber, pensionsfonde og pensionskasser
• indskud fra kommunale og regionale myndigheder
• indskud fra institutter for kollektiv investering
• indskud fra direktører og andre medlemmer af ledelsen, herunder nære pårø-
rende, fra indehavere af mindst 5% af kapitalen, fra de ansvarlige revisorer
samt fra personer med lignende status i andre selskaber i samme koncern
• indskud fra andre selskaber i koncernen
• visse særligt forrentede indskud, som har bidraget til at forværre instituttets
situation.
Det forslås endvidere, at tilpasninger af beløbet, herunder midlertidige forhøjelser for
dækning fremover henlægges under komitologi-procedure, således at der kan udvises
handlekraft, særligt i nødsituationer.
Grænseoverskridende samarbejde
En filial af et udenlandsk institut kan tilslutte sig indskudsgarantiordningen i et andet
EU-land (topping-up), hvis dækningen i værtslandet er højere end dækningen i insti-
tuttets hjemland. Adgangen til at tilslutte sig garantiordningen i værtslandet skal sikre,
at institutterne kan konkurrere på samme vilkår. Det foreslås, at garantiordninger
over landegrænserne er forpligtet til at samarbejde.
Det franske formandskab
Formandskabet har under forhandlingerne overvejet en harmonisering af dæknings-
beløbet og sætte mindre ambitiøse, men mere realistiske, udbetalingsfrister.
Dansk fokus under forhandlingerne har særligt været at få bevaret den eksisterende
mulighed for at have fuld dækning af særlige indlån (artikel 7.3 i direktiv 94/19/EF).
I mere end 20 år har indskydergarantien i Danmark tilbudt fuld dækning af særlige
indlån.
38
Formandskabet har foreslået følgende kompromiser:
Dækningsbeløb
Pr. 31. december 2011 foreslås dækningsbeløbet forhøjet og harmoniseret til
100.000 euro. Kommissionen forpligter sig til at foretage en vurdering inden 31.
december 2009. Hvis kommissionens analyser skulle vise, at dette ikke er nødven-
digt, skal kommissionen fremsætte et forslag om, at denne forhøjelse og harmoni-
sering ikke gennemføres.
Dækningsområde
Lande, der pr. 1. januar 2008 tilbød indskydere fuld dækning på særlige indlån, får
mulighed for at videreføre fuld dækning af særlig indlån ud fra sociale hensyn.
Komitologibeføjelser
Det foreslås, at komitologi beslutninger vedrørende tilpasninger af dækningsbeløb
kun kan finde anvendelse for at tage højde for inflation.
Muligheden for at foretage midlertidige forhøjelser af dækningsbeløbet ved brug af
en hastende komitologiprocedure foreslås slettet af forslaget.
Udbetalingsfrister
Det foreslås, at udbetalingsfristen sættes til 20 arbejdsdage når indskud bliver indis-
ponible, med en mulighed for at udskyde udbetalinger yderligere 10 arbejdsdage.
Dato for at direktivet træder i kraft og skal være implementeret
Det foreslås, at medlemslandene sætter de nødvendige love og bestemmelser i kraft
inden 30. juni 2009, herunder forhøjelse af dækningsbeløb til mindst 50.000 euro.
Harmonisering af dækningsbeløb til 100.000 euro træder i kraft pr. 31. december
2011. Udbetalingsfrister træder i kraft senest den 30. juni 2010.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget er baseret på Traktatens art. 47, stk. 2 og er omfattet af art. 251 – den fælles
beslutningstagning. Direktivet følger en hasteprocedure, således at direktivet kan
træde i kraft den 31. december 2008.
Nærhedsprincippet
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet forventes at udtale sig inden udgangen af 2008.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Direktivforslagets område er reguleret i lov om en garantifond for indskydere og
investorer med tilhørende bekendtgørelse.
39
Danmark har udelukket visse indskud fra at være omfattet af dækning. Der er tale
om indskud fra direktører og bestyrelsesmedlemmer samt selskaber som indgår i
koncern med det pågældende institut. Hertil kommer indskud fra indskydere eller
investorer, der ejer 10 % eller mere af kapitalen. Endvidere udelukkes institutter, som
er bidragspligtige til Garantifonden.
Endvidere har Danmark indført en mere omfattende dækning for så vidt angår visse
særlige indskud, herunder skattebegunstigede opsparingsordninger og deponerede
midler i forbindelse med huskøb.
Lov om en garantifond for indskydere og investorer samt tilhørende bekendtgø-
relse skal ændres.
Statsfinansielle konsekvenser
Der vurderes ikke at være statsfinansielle konsekvenser. Udgifter til indskydergaranti
dækkes af institutterne.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har til formål at øge trygheden hos detailkunder for indskud af mellemstore
beløb i institutterne og kan derigennem bidrage til at understøtte den finansielle sta-
bilitet.
På grund af forslagets hastende karakter er der ikke udarbejdet en konsekvensanalyse
af forslagets virkninger.
Kommissionen skønner, at 90 procent af alle indskud hos forbrugere vil være omfat-
tet af dækning, hvis dækningen øges til mindst 100.000 euro. Dette vil være en stig-
ning på 25 procent-point i forhold til den nuværende situation.
Høring
Finansrådet (FR) støtter bestræbelserne på at reducere udbetalingsfristen af hensyn
til indskydere, men den må fastsættes under skyldig hensyn til det praktisk mulige.
Tidsfristen må ikke sættes så kort, at det de facto bliver nødvendigt for garantiord-
ningerne at have en større likvid beholdning. FR støtter øgning af dækningsbeløb til
50.000 euro, og er åbne over øgning af beløbet til 100.000 euro, såfremt der samles
et flertal herfor mellem medlemslandene.
FR anbefaler, at de dækkede indskydere i direktivet omfatter såvel privatkunder som
erhvervskunder. FR anbefaler, at der foretages en totalharmonisering heraf. FR støt-
ter, at 'særlige indlån', herunder navnlig pensionsopsparing, fortsat omfattes af den
fulde dækning.
FR finder, at tilpasninger af dækninger bør træffes efter den almindelige beslutnings-
procedure. FR støtter, at implementering må sættes realistisk.
40
Dansk Aktionærforening støtter at ændre indskydergarantidirektivet med meget kort
gennemførelsesfrist. Foreningen anbefaler, at udbetalingsfristen skal være højst en
uge. Foreningen finder, at indskudsgaranti principielt bør være en brutto ordning
uden mulighed for at modregne eventuelle lån eller kreditter. Foreningen anbefaler
endvidere at minimumsdækningen hæves til 50.000 euro hurtigst muligt, og at den
hæves pr. 31. december til et beløb, der svarer til mindst 500.000 DKK. Endelig
finder foreningen, at indskydergarantien principielt bør omfatte alle indskydere under
dækningsområde.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Nærhedsnotat er frem-
sendt den 3. november 2008.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen støtter intentionen i Kommissionens forslag. Regeringen kan støtte, at
dækningsbeløbet hæves til et niveau på 50.000 euro, men kan ikke umiddelbart til-
slutte sig, at mindstedækningsbeløbet hæves til 100.000 euro. Regeringen er dog åben
overfor en totalharmonisering af niveauet i EU givet, at der fortsat vil være mulighed
for fuld dækning på særlige indlån.
Andre landes holdninger
Andre landes holdningen kendes ikke.
41
Dagsordenspunkt 3a: Nedsat moms
Resumé
Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag om nedsatte momssatser med henblik på at
opnå politisk enighed. Forslaget indeholder bl.a. tekniske ændringer af gældende kategorier af
varer og ydelser, der kan belægges med nedsat moms, samt indsættelse af nye kategorier, herunder
restaurations- og cateringydelser. Desuden gøres en hidtil tidsbegrænset mulighed for anvendelse af
nedsat moms på en række arbejdskraftintensive ydelser permanent.
KOM(2008)428
Baggrund
Kommissionen kom i juli 2007 med en meddelelse, som lægger op til en bred po-
litisk debat om løsningsmodeller for nedsatte satser. Dette skete på baggrund af
en rapport udarbejdet af Copenhagen Economics om hensigtsmæssigheden af
nedsatte momssatser. Rapporten konkluderer bl.a., at én momssats i hvert enkelt
medlemsland er det bedste valg ud fra et rent økonomisk synspunkt. Rapporten
anbefaler endvidere, at medlemslandene i hvert enkelt tilfælde nøje overvejer, om
andre redskaber end nedsat moms med fordel kan tages i brug for at nå et givent
politisk mål.
På kort sigt mener Kommissionen, at der bør foretages en række udvidelser af
systemet for nedsatte satser af hastende karakter i relation til områder, der efter
Kommissionens opfattelse ikke kræver yderligere undersøgelser. Formålet med
forslaget KOM(2008)428 er ifølge Kommissionen at sikre lige muligheder for
medlemslandene, større gennemsigtighed og et velfungerende Indre Marked for så
vidt angår nedsatte momssatser for ydelser, der leveres lokalt, herunder arbejds-
kraftintensive ydelser og restaurationsydelser.
Kommissionen har desuden meddelt, at den i løbet af efteråret 2008 vil fremlægge
en analyse og eventuelle forslag i relation til nedsatte momssatser på energibespa-
rende materialer og på andre miljøvenlige produkter eller ydelser. Baggrunden er
inddragelsen af et fransk-britisk forslag i DER-konklusionerne fra marts 2008.
Indhold
Kommissionens forslag indeholder bl.a. følgende væsentlige ændringer:
• Listen med arbejdskraftintensive ydelser flyttes fra momssystemdirektivets anneks
IV til anneks III vedrørende varer og tjenester, således at alle medlemslande
permanent kan anvende nedsat moms (ned til 5 pct.) for arbejdskraftintensive
ydelser.
Listen udvides samtidig med:
- renovering, reparation, ombygning, vedligeholdelse og rengøring af reli-
giøse samlingssteder og kulturarvsteder samt historiske monumenter,
som er anerkendt af den pågældende medlemsstat,
42
- have- eller landskabspleje og vedligeholdelse af haver, og
- mindre reparationer af alle løsøregenstande, dog ekskl. alle andre trans-
portmidler end cykler, samt rengøring og vedligeholdelse af alle løsøre-
genstande, samt
- ydelser vedrørende personlig pleje
• Restaurant- og cateringydelser (dog ikke alkoholholdige drikkevarer) optages i
momssystemdirektivets anneks III. Visse medlemslande har i dag særlige tilla-
delser til at have nedsat moms på disse ydelser, og med forslaget ønsker
Kommissionen at give medlemslandene ens muligheder.
Derudover indeholder forslaget forskellige mindre indholdsmæssige og teknisk-
redaktionelle tilpasninger vedrørende andre kategorier i anneks III.
Kommissionen anfører, at forslaget vil gavne små og mellemstore virksomheder
og dermed er i overensstemmelse med Lissabonstrategien for vækst og beskæfti-
gelse for disse virksomheder.
Retsgrundlag
Traktatens art. 93, som kræver enstemmig vedtagelse af medlemslandene.
Nærhedsprincippet
Kommissionen mener, at forslaget skaber ens muligheder for alle medlemslande
og ligebehandling af borgere. De nuværende regler om nedsatte momssatser kan
kun ændres ved eller forlænges ved en fællesskabsretsakt og derfor er forslaget i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Høring
Forslaget har været sendt til høring hos relevante erhvervsorganisationer. med
frist den 1. oktober 2008. Høringssvarerne er vedlagt som bilag til grundnotatet.
Kommissionen har haft forslaget i høring, og oplyser, at størstedelen af svarene
støtter Kommissionens analyse og tilføjelsen i momssystemdirektivets anneks III
af ydelser, der leveres lokalt. De støtter også Kommissionens fremgangsmåde med
at handle hurtigt i relation de konkrete og hastende ting (nærværende forslag)
samtidig med, at den brede drøftelse af systemet for nedsat moms foretages.
Resultaterne af høringen kan ses på:
http://ec.europa.eu/taxation_customs/common/consultations/tax/article_4850
_en.htm
Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
Såfremt man fra dansk side måtte vælge at indføre nedsat moms på alle de katego-
rier, der er mulighed for efter forslaget, skønnes det at medføre et provenutab for
staten på ca. 10,5 mia. kr. årligt. Differentieret moms må desuden forventes at
medføre et produktivitetstab og øget spekulation.
43
Anvendelse af nedsatte satser kræver større informations- og kontrolressourcer og
medfører derfor øgede omkostninger for staten.
En større anvendelse af nedsat moms i andre lande kan, hvis det alene vedrører
lokale ydelser, have begrænsede negative direkte konkurrenceforvridninger for
Danmark. En forskydning af forbrug til mere lokale ydelser vil imidlertid medføre
mindre handel og eksportmuligheder.
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Såfremt man fra dansk side måtte vælge at indføre nedsat moms på en eller flere
kategorier af varer og ydelser, skønnes det at medføre øgede administrative om-
kostninger for de erhvervsdrivende, som skal håndtere flere momssatser.
Modstykket til et offentligt provenutab vil være en økonomisk gevinst for den del
af erhvervslivet, der tilgodeses. Størrelsen afhænger af, hvor meget de vælger at
øge fortjenesten henholdsvis sætte prisen på de relevante varer og ydelser ned. En
differentiering af momsen, som er fuldt finansieret indenfor momssystemet, vil
medføre en omfordeling af omsætning mellem sektorer.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Såfremt man fra dansk side måtte vælge at indføre nedsat moms på en eller flere
kategorier af varer og ydelser, vil forslaget medføre ændringer i momsloven.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Et grundnotat
er oversendt til udvalget den 6. oktober 2008.
Holdning
Dansk holdning
Danmark er imod anvendelsen af nedsat moms. Det skyldes, at de effekter man
typisk ønsker at opnå gennem anvendelsen af nedsatte momssatser enten ikke er
til stede eller kan opnås mere effektivt med andre midler.
Dertil kommer, at:
• Nedsat moms giver store provenutab, der skal kompenseres af andre poten-
tielt mere forvridende skatter.
• Nedsat moms øger erhvervslivets administrative byrder.
• Nedsat moms på udvalgte varer eller tjenester medfører ikke nødvendigvis
lavere priser, men fører delvist eller helt til højere avance.
• Den samlede beskæftigelse øges ikke.
• Nedsat moms på en ydelse, der kan grænsehandles, vil skabe et pres for
nedsat moms i nabolandet.
• Nedsat moms på f.eks. reparationsydelser kan medføre, at efterspørgslen
efter nye varer falder.
44
Konkrete forslag om nedsatte momssatser bør først drøftes efter, at ECOFIN har
opnået enighed om principperne for det fremtidige regime for nedsat moms.
Danmark vil således ikke medvirke til isolerede løsninger, der udvider anvendel-
sesområdet for nedsat moms. Derudover bør drøftelsen knyttes til skadevirknin-
ger på det Indre Marked, effektivitet ift. fremme af sektorpolitiske mål, samt bud-
getmæssige konsekvenser.
Andre landes holdninger
Der ventes at være en række forskellige holdninger til forslaget.
45
Dagsordenspunkt 3b: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikrings-
tjenesteydelser
Resumé
Formandskabet ventes at fremlægge en fremskridtsrapport, som giver en status for arbejdet i
rådsarbejdsgruppen vedrørende direktivforslaget om moms på forsikrings- og finansielle tjeneste-
ydelser.
Kommissionens forslag har bl.a. til formål at forbedre retssikkerheden for markedsdeltagerne og
de nationale skattemyndigheder, mindske de administrative byrder forbundet med anvendelse af
reglerne for momsfritagelse, samt mindske omkostningseffekten af skjult moms for udbydere af
forsikrings- og finansielle tjenesteydelser.
Baggrund og indhold
Forsikrings- og finansielle tjenesteydelser er som hovedregel aktuelt fritaget for
moms, men utidssvarende definitioner af afgiftsfritagne forsikrings- og finansielle
tjenesteydelser har ifølge Kommissionen ført til forskellig fortolkning og anven-
delse af disse fritagelser i medlemslandene. De lovgivningsmæssige rammer og
skiftende administrative praksis medvirker desuden til retslig usikkerhed for mar-
kedsdeltagerne og de nationale skattemyndigheder, hvilket har resulteret i et vok-
sende antal retssager om fortolkningen af anvendelsen af fritagelserne og forøget
de administrative byrder forbundet hermed.
Tendensen i den finansielle sektor til i højere grad at anvende f.eks. ”outsourcing”
af aktiviteter, at flere virksomheder ”pooler” aktiviteter i puljer og indgåelse af
underleveranceaftaler indebærer ifølge Kommissionen, at momsfritagelsen er
uhensigtsmæssig, idet de pågældende aktiviteter udføres som tjenesteydelser, der
leveres af selvstændige tredjeparter til udbydere af forsikrings- og finansielle tjene-
steydelser. Derved falder de pågældende tjenesteydelser ikke længere ind under
afgiftsfritagelsen og pålægges derfor moms, som ofte ikke er fradragsberettiget for
kunden. Den ikke-fradragsberettigede moms bliver således en del af omkostnin-
gerne.
Kommissionens forslag indeholder følgende væsentlige ændringer:
1) Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse
2) Retten til for en finansiel virksomhed at vælge at betale moms
3) Omkostningsdeling
Ad 1) Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse
Præciseringen af reglerne for momsfritagelse af forsikrings- og finansielle tjeneste-
ydelser er ifølge Kommissionen nødvendig som følge af produktudviklingen i
branchen og har til formål at sikre en mere ensartet anvendelse af momsfritagel-
sen og dermed forbedre retssikkerheden og mindske den administrative byrde for
markedsdeltagerne.
Præciseringen består af følgende elementer:
46
• Indførelse af objektive økonomiske kriterier vedrørende betingelserne for
anvendelse af momsfritagelsen. Dette har til formål at afkoble dem fra en for-
tolkning baseret på nationale privatretlige begreber, der er en af hovedårsager-
ne til den forskelligartede fortolkning og anvendelse medlemslandene imellem.
• Indførelse af et princip om, at fritagelsen dækker alle bestanddele af en forsik-
rings- eller finansiel tjenesteydelse, forudsat at denne bestanddel danner et
særskilt hele og bærer de specifikke og væsentlige kendetegn ved den tjeneste-
ydelse, der er momsfritaget (dvs. en definition af, hvornår der er tale om en
samlet ydelse, der samlet set kan anses for at være eksempelvis en momsfri fi-
nansiel ydelse, og hvornår der er tale om en ydelse bestående af flere ydelser,
f.eks. en selvstændig momsfri finansiel hovedydelse og en række momspligtige
biydelser).
• Indførelse af en fælles harmoniseret definition på mægling/formidling i for-
bindelse med forsikrings- og finansielle tjenesteydelser.
• Forbedring af sammenhængen med reglerne vedrørende det indre marked
(f.eks. når det gælder investeringsfonde).
Ad 2) Retten til at vælge at betale moms
Ifølge forslaget vil det være markedsdeltagerne, der bestemmer, om de ønsker at
være fuldt afgiftspligtige. Udnytter de denne rettighed, kan de som alle andre mar-
kedsdeltagere fratrække den indgående moms på deres køb. På denne måde indfø-
res der ifølge Kommissionen ensartede spilleregler for den finansielle sektor, ef-
tersom kun meget få medlemslande har indrømmet virksomhederne denne mulig-
hed og på meget forskellige betingelser.
Samtidig vil medlemslandene ifølge Kommissionen få mulighed for selv at fast-
lægge reglerne for udøvelsen af denne ret, således at den kan tilpasses til de natio-
nale skattekontrolstrukturer. Hvis der opstår behov for at vedtage gennemførel-
sesbestemmelser på fællesskabsplan, vil det også være muligt.
Ad 3) Omkostningsdeling
Med den foreslåede omkostningsfordelingsmodel vil især mindre markedsdeltage-
re, f.eks. mindre pengeinstitutter i flere EU-lande, kunne samle deres investeringer
i en gruppe, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt, f.eks. for at opnå bedre
markedsvilkår. Gruppen, som er en selvstændig enhed med personale og hvori de
pågældende pengeinstitutter er medlemmer, kan opnå stordriftsfordele på den
måde, at indkøb af f.eks. IT centraliseres i gruppen. Gruppen står således for ind-
køb og videresalg til gruppens medlemmer uden avance, dvs. medlemmerne alene
betaler den ”nøgne” kostpris. Forslaget indebærer, at gruppen er fritaget for at
opkræve moms af videresalget til medlemmerne.
Hjemmelsgrundlag
Traktatens artikel 93 (kræver høring af Europa-Parlamentet og enstemmighed).
47
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslagene falder ind under Fællesskabets enekompe-
tence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har 15. september 2008 afgivet betænkning. Efter en forelø-
big undersøgelse af forslaget mener ordføreren, at:
1. forslagets anvendelsesområde er positivt, navnlig fordi det skaber større rets-
sikkerhed. De nye definitioner, der er foreslået af Kommissionen, er brugbare
og længe ventede, hvis der skal holdes trit med de økonomiske realiteter.
2. det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem definitionerne og hand-
lingsplanen for finansielle tjenester. På grund af behovet for en streng fortolk-
ning af momsfritagelserne bør de nye definitioner dog, hvor det er hensigts-
mæssigt, være mere begrænsede end dem, der findes i reglerne for det Indre
Marked.
3. der er behov for at foretage en grundig og omhyggelig undersøgelse af den
virkning, som den omfattende ret til at vælge at betale afgift af finansielle tje-
nester og forsikringer vil have på de endelige forbrugspriser, navnlig med vægt
på den begrænsede erfaring, der er med anvendelsen af denne ret, og manglen
på pålidelige tal, der tillader en præcis vurdering af virkningen. Lempelsen af
procedurerne for virksomheder bør ikke ske på bekostning af øgede forbru-
gerpriser. Denne bekymring er så meget mere berettiget, da forsikringssekto-
ren skal medtages under afgiftsfritagelses-ordningens anvendelsesområde,
navnlig i de lande, hvor der opkræves forsikringspræmier.
For mange afgørende detaljer overlades til medlemsstaterne, hvad angår ret-
tens anvendelsesområde, f.eks. om de kun gælder for visse afgiftsbaserede tje-
nester. Det overordnede resultat vil derfor afhænge af de præcise detaljer i
gennemførelses-foranstaltningerne. Som nævnt ovenfor bekræfter forslaget,
selv om det tilkendegiver, at Kommissionen skal vedtage gennemførelsesfor-
anstaltninger, ikke desto mindre, at medlemsstaterne træffer afgørelse om dis-
se regler i mangel af foranstaltninger fra Kommissionen. Forslaget bør inde-
holde beskyttelsesklausuler for at undgå en markedsopsplitning som følge af
medlemsstaternes uenighed om, hvordan retten til at vælge fritagelsen skal
gennemføres.
4. som Kommissionens konsekvensvurdering viser, er en bivirkning ved grænse-
overskridende konsolidering, at afgiftsindtægten, der genereres af indgående
moms, primært vil tilflyde medlemsstaterne, hvor tjenesten skabes af tjeneste-
udbyderen i modsætning til medlemsstaterne, hvor forbrugeren (erhvervs-
mæssig eller privat) af tjenesten er etableret. Er der nogen beskyttelsesklausu-
ler, der også kunne hindre manglende balance i omfordelingen af genereringen
af afgiftsindtægter? På grund af manglen på pålidelige oplysninger om virknin-
gen af de foreslåede foranstaltninger kunne en forpligtelse til at vurdere, hvor
effektive foranstaltningerne har været, sammen med en forpligtelse til at fore-
48
tage indberetning til Rådet og Europa-Parlamentet, indsættes i lovgivningstek-
sten.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse
Momslovens bestemmelser for fritagelser for dels forsikrings- og genforsikrings-
virksomhed og dels finansielle aktiviteter vil skulle ændres. Muligvis skal anvendel-
sesområdet for lønsumsafgiftsloven konsekvensændres.
Retten til at vælge at betale afgift
Momslovens regler for frivillig registrering vil skulle udvides til også at omfatte
forsikrings- og finansielle tjenesteydelser.
Omkostningsdeling
Momslovens regler for fællesregistrering vil skulle udvides til også at gælde fælles-
registrering med et selskab m.v. i et andet medlemsland.
Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse samt omkostningsdeling
Opdatering og præcisering af reglerne vurderes ikke at have nævneværdige sam-
fundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.
Retten til at vælge at betale afgift - B2B transaktioner
Såfremt Kommissionens forslag vedtages, skønnes provenutabet for den danske
stat på nuværende tidspunkt med meget stor usikkerhed at være omkring 3,5 mia.
kr. Heraf skønnes ca. 2,5 mia. kr. at komme fra fradrag for købsmoms, mens 1
mia. kr. skønnes at vedrøre reduceret lønsumsafgiftsgrundlag.
Finansielle ydelser er i dag fritaget for moms, hvorfor virksomhederne ikke har
mulighed for fradrag for moms på indkøb. Desuden har Danmark en lønsumsaf-
gift, der betales af momsfritagne virksomheder. Hvis virksomhederne kan vælge at
gøre finansielle ydelser momspligtige, kan de undgå disse betalinger, når de hand-
ler med momspligtige kunder. Lønsumsafgiften forsvinder, fordi ydelserne bliver
momspligtige, og købsmomsen forsvinder, fordi den finansielle virksomhed og
dens momspligtige kunder får fuld fradragsret for momsen (lige som alle andre
momspligtige virksomheder).
Provenuskønnene er baseret på en forudsætning om, at de finansielle virksomhe-
der kan vælge at gøre alt salg af finansielle ydelser til momspligtige virksomheder
momspligtigt – bort set fra renter.
Forslaget vil alt andet lige give et særligt stort provenutab i Danmark på grund af
den danske lønsumsafgift.
49
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse samt omkostningsdeling
Opdatering og præcisering af reglerne vurderes ikke at have nævneværdige admi-
nistrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Retten til at vælge at betale afgift
De administrative konsekvenser for erhvervslivet afhænger af, hvordan retten til
at vælge at betale afgift udnyttes nationalt. Bort set fra den finansielle sektor er
langt den største del af erhvervslivets indkøb af varer og ydelser i forvejen pålagt
moms.
Den finansielle sektor vil opleve en omkostningsreduktion, idet den bl.a. vil kunne
få fradrag for moms af varer og tjenester, som sektoren køber hos det øvrige er-
hvervsliv. Desuden betales der ikke lønsumsafgift af momspligtige ydelser.
Det øvrige (momspligtige) erhvervsliv skønnes at få en omkostningsreduktion,
såfremt omkostningsreduktionen i den finansielle sektor resulterer i lavere salgs-
priser før moms. At de finansielle ydelser pålægges moms har ingen realøkono-
misk betydning for det øvrige (momspligtige) erhvervsliv, da momsen kan trækkes
fra.
Høring
Forslagene blev sendt i høring hos relevante erhvervsorganisationer og myndighe-
der med frist den 11. februar 2008. Den 22. maj 2008 blev oversendt et supple-
rende samlenotat til Folketingets Europaudvalg med høringssvar.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. maj 2008
forud for ECOFIN den 3. juni 2008. Grundnotat om sagen blev oversendt til
udvalget den 20. februar 2008.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen støtter en opdatering og præcisering af momsfritagelsen for forsik-
rings- og finansielle tjenesteydelser. Dette vil øge retssikkerheden og dermed ska-
be større klarhed på området.
Regeringen kan ikke støtte, at sektoren får mulighed for at vælge at betale moms,
bl.a. pga. et ventet større provenutab jf. afsnittet herom. Forslaget ses desuden
ikke at øge harmoniseringen, hvis der kan indføres forskellige frivillige registre-
ringsregler i alle medlemslande.
Vedrørende omkostningsdeling findes der allerede i dag en bestemmelse herom i
momssystemdirektivet, hvorefter man kan danne sådanne grupper og lave moms-
fri leverancer til gruppens medlemmer. I forslaget udbygges den gældende ord-
ning, så den også kan anvendes på tjenester, der leveres over grænserne inden for
50
EU. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvordan ordningen skal fungere i
praksis. Danmark stiller sig positivt afventende overfor forslaget og afventer en
afklaring af de mere tekniske spørgsmål.
Andre landes holdninger
Et stort flertal af medlemslandene støtter præcisering af reglerne for momsfrita-
gelse. Der er dog ikke støtte til retten til at vælge at betale afgift, og omkostnings-
delingselementet afvises af flere medlemslande med henvisning til, at det som en
grænseoverskridende ordning vil lede til svig og misbrug.
51
Dagsordenspunkt 3c: Rentebeskatningsdirektivet
Resumé
Kommissionen ventes at aflægge rapport om de første tre års erfaringer med rentebeskatningsdirekti-
vet. Rapporten lægger op til en række mindre justeringer i direktivet og det er muligt, at Kommissio-
nens forslag til ændringsdirektiv også vil blive drøftet.
KOM (2008)552
Baggrund
Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparingsind-
komst, som betales fra et EU-land til en person i et andet EU-land. Det skal ske ved,
at oplysning om betalingen indberettes til betalerens skattemyndigheder, som videre-
sender oplysningerne til rentemodtagers skattemyndigheder. Tre medlemsstater (Bel-
gien, Luxembourg og Østrig) har valgt i en overgangsperiode at opkræve kildeskat af
renteindtægter til rentemodtagere i andre EU-lande i stedet for at videregive oplys-
ninger om betalingen.
Ifølge rentebeskatningsdirektivets revisionsbestemmelse, artikel 18, skal Kommissio-
nen aflægge rapport hvert tredje år til Rådet om, hvordan direktivet virker. Det er
den første af disse treårs-rapporter, som er på dagsordenen, men det er muligt, at
Kommissionens forslag til ændringsdirektiv også vil blive drøftet.
Indhold
Kommissionen vurderer i rapporten, at rentebeskatningsdirektivet generelt har fun-
geret efter hensigten, men at der med fordel kan gennemføres ændringer, herunder
f.eks. at udvide definitionen af rentebetalinger, at reducere muligheden for at omgå
direktivet samt undgå forskelsbehandling.
Kommissionen vurderer, at definitionen af rentebetalinger bør udvides, således at direkti-
vet også omfatter udbetalinger fra visse innovative finansielle produkter, der med hensyn
til risikoniveau, fleksibilitet og på forhånd fastsatte investeringsafkast kan sidestilles med
fordringer, samt visse forsikringsprodukter, hvor risikoelementet er ganske underordnet i
forhold til et opsparingselement, der er forbundet med indtægter fra fordringer (der er
omfattet af direktivet).
Kommissionen vurderer desuden, at direktivet i et vist omfang bør finde anvendelse
på betalinger til visse juridiske personer (dvs. virksomheder) og retlige arrangementer
beliggende i visse områder uden for EU, hvor regulær beskatning af indtægter fra
opsparing oppebåret af disse juridiske personer eller retlige arrangementer ikke er
sikret. I dag gælder direktivet kun for fysiske personer.
Kommissionen vurderer endvidere, at direktivet medfører en utilsigtet og uhensigtsmæs-
sig forskelsbehandling af institutter til kollektiv investering, samt at alle institutter til kol-
lektiv investering fremover bør være omfattet af direktivet.
52
En række af de justeringer, som Kommissionens rapport peger på, er indarbejdet i et
ændringsforslag til direktivet.
ECOFIN ventes at tage Kommissionens rapport til efterretning og opfordre til, at
der arbejdes videre med Kommissionens konkrete forslag til ændringer i direktivet.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen ventes at få ingen eller kun marginal betydning for gældende dansk ret. Der
mangler dog at blive foretaget en nærmere vurdering af Kommissionens forslag.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men effektiviseringer af direk-
tivet vil have positive statsfinansielle konsekvenser gennem øget provenu fra skat af
renter mv. i udlandet
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Ikke relevant.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens fremskridtsrapport har tidligere været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg den 9. maj 2008 forud for ECOFIN den 14. maj 2008, mens Kommissio-
nens ændringsforslag ikke tidligere har været forelagt.
Holdning
Dansk holdning
Danmark tager Kommissionens rapport til efterretning og er åben over for sigtet med
justeringerne i direktivet. Der mangler dog at blive foretaget en nærmere vurdering af
Kommissionens forslag.
Andre landes holdninger
En række lande vil muligvis tage forbehold for, om Kommissionens bebudede æn-
dringer er tilstrækkeligt funderet i rapporten.
53
Dagsordenspunkt 3d: Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
Resumé
Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning aflægger rapport om arbejdet i andet halvår
2008. Gruppen har undersøgt, om EU-landene overholder aftalen i adfærdskodeksen om at
afvikle allerede sortlistede ordninger og ikke at indføre nye ordninger, der kan skade andre lan-
de. Gruppen har desuden drøftet dens fremtidige arbejde. ECOFIN ventes at tage rapporten til
efterretning.
Baggrund
Som del af EU’s skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en politisk aftale
om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning på
selskabsområdet med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. De nye
EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.
Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig.
Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den:
• medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. nulbeskat-
ning i forhold til de skatteregler, der normalt gælder i det pågældende land),
og
• er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører
fordele for udenlandsk ejede virksomheder eller for transaktioner med
udenlandske virksomheder).
EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), og
de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige
elementer fjernes (”rollback”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdsko-
deksgruppe til at overvåge, at kodeksen overholdes. Gruppen træffer afgørelse
ved ”bred enighed”.
Gruppen rapporterer løbende til Rådet, hvilket ventes igen at ske den 2. december
2008.
Indhold
Adfærdskodeksgruppen aflægger rapport til ECOFIN om det fortsatte arbejde i
andet halvår 2008 med at overvåge overholdelse af pligten til ”standstill”.
Standstill
I marts 2008 skulle medlemslandene oplyse, om de i perioden 1. februar 2007 –
31. januar 2008 havde indført nye skatteordninger, som kan være i strid med
standstill forpligtelsen. Alle medlemslande - bortset fra Slovakiet - oplyste, at de
ikke havde indført sådanne ordninger. Slovakiet notificerede en ordning om skat-
temæssig investeringsstøtte (”Investment Aid Tax Credit”).
54
En række medlemslande notificerede desuden nogle ordninger, som adfærdsko-
deksgruppen har vurderet:
1. Belgien: Ny forhåndsbesked om hybrid finansiering,
2. Belgien: Ny lovgivning om nedsat beskatning af indkomst fra patenter,
3. Luxembourg: Ny lovgivning om nedsat beskatning af indkomst fra patenter,
4. Portugal: Ændring af lovgivningen om fri zoner på Madeira,
5. Slovakiet: Ny lovgivning om skattemæssig investeringsstøtte,
6. Spanien: Ny lovgivning om nedsat beskatning af indkomst fra patenter,
7. UK: Ny skattelovgivning på Guernsey, Isle of Man og Jersey.
Ad 2, 3 og 6) Gruppen besluttede, at der ikke er behov for at undersøge patent-
skatte-ordningerne, idet ordningerne ikke er afgrænset i forhold til national økonomi
på nogen måde.
Ad 4) Gruppen besluttede, at der ikke er behov for at undersøge de portugisiske
ændringer af lovgivningen om fri zoner på Madeira, idet ændringerne er i overen-
stemmelse med ECOFIN’s afgørelse fra 3. juni 2003.
Der er dog et tysk forbehold for de nævnte beslutninger, som derfor ikke er ende-
lige.
Ad 1, 5 og 7) Gruppen har i efteråret 2008 fortsat drøftelsen af den belgiske ord-
ning med hybrid finansiering, den slovakiske ordning om skattemæssig investeringsstøtte
og ordningerne på Guernsey, Isle of Man og Jersey på baggrund af yderligere op-
lysninger.
Gruppens fremtidige arbejde
Gruppen har fortsat drøftelsen af det fremtidige arbejde.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning
af skadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil have positive
samfundsøkonomiske konsekvenser.
55
Høring
Ikke relevant.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om adfærdskodeksgruppens rapport vedrørende 1. halvår 2008 blev forelagt
for Europaudvalget den 30. maj 2008 forud for ECOFIN den 3. juni 2008.
Holdning
Dansk holdning
Danmark er enig i rapporten og kan støtte, at ECOFIN tager rapporten til efter-
retning.
Vedrørende kriteriet for, om en ordning kun medfører fordele for udenlandsk-
ejede virksomheder eller for transaktioner med udenlandske virksomheder, støtter
Danmark, at oplysninger om størrelse og åbenhed kan indgå i vurderingen på
samme måde som andre elementer - idet et lille land vil have en tendens til mange
udenlandsk ejede virksomheder ift. et stort land - dog under forudsætning af, at
det ikke medfører forskelsbehandling. To ens eller tilsvarende ordninger i to lande
må således ikke bedømmes forskelligt på grundlag af landenes størrelse.
Andre landes holdninger
Andre lande og Kommissionen ventes at støtte, at ECOFIN tager rapporten til ef-
terretning.
56
Dagsordenspunkt 3e: Koordination af systemer for direkte beskatning -
exitbeskatning
Resumé
Der ventes en drøftelse af retningslinjer for exitbeskatning og muligvis vedtagelse af rådskonklu-
sioner.
KOM(2006) 825
Baggrund og indhold
Kommissionen offentliggjorde den 19. december 2006 en meddelelse om sam-
ordning af medlemslandenes systemer for direkte beskatning i det Indre Marked,
jf. KOM(2006)823. Inden for rammerne af denne meddelelse offentliggjorde
Kommissionen samme dato en meddelelse om exitbeskatning og behovet for
samordning af medlemsstaternes skattepolitik, jf. KOM(2006)825.
Meddelelsen KOM(2006)823 har karakter af et rammedokument. Baggrunden for
meddelelsen er, at Kommissionen finder, at der løbende er behov for at forbedre
det Indre Markeds funktion, herunder et ønske om at samordne og effektivisere
de ikke-harmoniserede nationale skattesystemer med henblik på at undgå, at per-
soner og selskaber hindres i at udøve deres ret til fri etablering.
Meddelelsen KOM(2006)825 er udsendt på baggrund af blandt andet EF-
domstolens afgørelse i Lasteyrie-sagen. I afgørelsen fastslog EF-domstolen, at de
franske regler om exitbeskatning af fysiske personer var i strid med EF-traktatens
bestemmelser om fri etableringsret, fordi Frankrig beskattede urealiserede fortje-
nester på aktier ifm. flytning til et andet land. Selvom dommen vedrører beskat-
ningen af en fysisk person, har den efter Kommissionens opfattelse direkte kon-
sekvenser også for medlemsstaternes regler om exitbeskatning af selskaber.
I meddelelsen anfører Kommissionen, at det sandsynligvis vil være i strid med
EF-traktatens bestemmelser om etableringsfrihed, hvis et medlemsland foretager
en umiddelbar beskatning af urealiserede gevinster i forbindelse med, at et selskab
overfører aktiver til et fast driftssted i en anden medlemsstat eller flytter sit skat-
temæssige hjemsted til en anden medlemsstat. Et medlemsland vil i sådanne til-
fælde efter Kommissionens opfattelse alene kunne beregne det indkomstbeløb,
som den ønsker at bevare sin beskatningsret til, forudsat at det ikke fører til en
umiddelbar beskatning. Medlemslandet må herefter give en ubetinget henstand
med skattebetalingen til det tidspunkt, hvor de pågældende aktiver eventuelt sene-
re bliver afstået.
Meddelelsen om exitbeskatning er blevet drøftet på tre møder i Rådets arbejds-
gruppe vedrørende direkte beskatning i januar, februar og marts 2007.
På grundlag af disse drøftelser blev meddelelsen behandlet i ECOFIN den 27.
marts 2007 (som et A-punkt), hvor Rådet tog meddelelsen til efterretning og sam-
tidig opfordrede medlemslandene til fortsat at arbejde sammen med Kommissio-
nen for at identificere områder, hvor der er behov for yderligere koordination.
57
Mulighederne for at opstille retningslinjer for udformningen af de enkelte med-
lemslandes exitskatteregler er siden blevet drøftet på møder i arbejdsgruppen ved-
rørende direkte beskatning.
Drøftelserne har udmøntet sig i et udkast til rådskonklusioner, der ventes behand-
let i ECOFIN den 2. december 2008.
Udkastet til rådskonklusioner opstiller retningslinjer for medlemslandenes exit-
skatteregler, herunder ved at definere begrebet ”overførsel af økonomiske aktivi-
teter” samt ved at fastslå de dertil knyttede rettigheder for fraflytnings- og tilflyt-
ningslandet vedrørende beskatningen af den overførte økonomiske aktivitets re-
server og urealiserede gevinster. Det seneste udkast fjerner den hidtidige uklarhed
om fraflytningslandets rettigheder.
Kommissionens åbningsskrivelse
Kommissionen har parallelt den 23. september 2008 fremsendt en åbningsskrivel-
se vedrørende de danske bestemmelser om exitbeskatning, hvori det anføres, at
bestemmelserne muligvis kan være uforenelige med EF-traktatens artikel 43 om
retten til fri etablering og de tilsvarende bestemmelser i EØS-aftalen.
Skatteministeriet har den 11. november 2008 besvaret Kommissionens åbnings-
skrivelse. Folketingets Europaudvalg er orienteret ved notat af 14. november 2008
herom. I svaret til Kommissionen fastholdes, at de danske exitskatteregler er fuldt
forenelige med fællesskabsretten. Der henvises i den forbindelse til, at formålet
med exitskattereglerne er at sikre opretholdelsen af dansk beskatningskompetence
og at forhindre en vilkårlig omfordeling af den danske skattebase til andre med-
lemsstater. Dette formål kan efter EF-domstolens afgørelser i Marks & Spencer-
sagen, N-sagen og Oy AA-sagen lovligt opstilles. Det anføres dernæst i svarudka-
stet, at Lasteyrie-dommen ikke kan udstrækkes til at omfatte erhvervsforhold og
overførsel af aktiver, der indgår i en erhvervsmæssig virksomhed.
Det er således et væsentligt kendetegn for aktiver, der indgår i en erhvervsmæssig
virksomhed, at de er bestemt til at generere indtægter og typisk ikke vil være be-
stemt til salg med fortjeneste på et senere tidspunkt. Herved adskiller erhvervs-
mæssigt anvendte aktiver sig grundlæggende fra for eksempel værdipapirer som
omhandlet i Lasteyrie-dommen.
Endelig redegøres der nærmere for, at de danske exitskatteregler ikke går videre,
end hvad der er nødvendigt af hensyn til formålet bag reglerne.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
58
Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Det er ikke muligt at beregne direkte statsfinansielle konsekvenser grundet forsla-
genes generelle karakter.
Høring
Sagen er ikke sendt i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Danmark kan støtte Kommissionens udkast til rådskonklusioner, eftersom de ikke
længere sår tvivl om retten for et medlemsland til at fastsætte eller opretholde
exitskatteregler for erhvervsdrivende fysiske personer og selskaber.
Andre landes holdninger
Et flertal af medlemslandene ventes at være enige om, at EF-domstolens afgørelse
i Lasteyrie-sagen ikke som anført af Kommissionen kan udstrækkes til at omfatte
erhvervsforhold og erhvervsdrivende personers og selskabers overførsel af aktiver
til udlandet.
59
Dagsordenspunkt 4: Revisionsrettens årsberetning for 2007
Resumé
På ECOFIN den 2. december 2008 ventes Revisionsretten at præsentere årsberetningen for
2007, der blev offentliggjort den 10. november. ECOFIN forventes at tage Rettens præsentation
af årsberetningen til efterretning. Herefter vil Rådet behandle årsberetningen med henblik på ud-
arbejdelsen af decharge-henstillingen til Europa-Parlamentet, der forventes drøftet på møde i
ECOFIN i februar 2009.
Revisionsretten har siden 1995 (for regnskabsår 1994) afgivet en revisionserklæring (DAS) til
Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners (betalin-
gers) lovlighed og formelle rigtighed. Erklæringen udarbejdes på grundlag af en DAS-revisions-
metode, der tager hensyn til de særlige forhold vedrørende EU-budgettets forvaltning og kontrol.
Revisionserklæringen for 2007 indeholder følgende hovedbudskaber: En blank erklæring (uden
forbehold) om regnskabernes rigtighed; en blank erklæring om betalingernes lovlighed og formelle
rigtighed for indtægterne og ca. 46 % af EU-budgettets udgiftsområder, der vurderes at være
uden væsentlig fejlforekomst (d.v.s. fejl i under 2 % af betalingerne); og en negativ erklæring (med
forbehold) om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på ca. 54 % af EU-budgettets udgifts-
områder (d.v.s. fejl i over 2 % af betalingerne). Derudover noterer Retten sig en række forbedrin-
ger i kontrolsystemerne især i Kommissionen og på samhørighedssområdet (strukturfonde m.v.).
Med hensyn til de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer fra Kommissionens generaldirektører
viser Rettens revision, at kvaliteten atter er blevet forbedret. Rettens årsberetning indeholder en
enkelt kritisk bemærkning om Danmark vedrørende forvaltningen af EU’s traditionelle egne
indtægter (told, landbrugstold og sukkerafgifter).
Revisionsretten anbefaler, at Rådet og Parlamentet træffer beslutning om niveauer for acceptable
risici ved den finansielle kontrol med EU-budgettets gennemførelse, der tager hensyn til balancen
mellem omkostningerne og udbyttet ved kontrolindsatsen. Endvidere anbefaler Retten, at kon-
trollerne og rapporteringen herom fortsat forbedres, ligesom komplekse forordninger og regler bør
forenkles.
Selvom Retten atter peger på forbedringer i budgetgennemførelsen, er det efter dansk opfattelse
fortsat utilfredsstillende, at Revisionsretten igen må afgive en revisionserklæring med væsentlige
forbehold for gennemførelsen af EU’s budget. Dette forhold skal - som også fremhævet af Revisi-
onsretten - ses i sammenhæng med budgetgennemførelsens kompleksitet. Baseret på allerede opnå-
ede og forventede yderligere fremskridt i den finansielle forvaltning og kontrol af budgettet er der
dog fortsat grund til forsigtig optimisme, hvad angår muligheden for at opnå en revisionserklæring
med gradvist færre forbehold.
Fra dansk side har man gennem årene spillet en meget aktiv rolle under Rådets behandling af
Revisionsrettens årsberetning og herunder bl.a. bidraget med konkrete forslag til Rådets decharge-
henstilling, der kan medvirke til at forbedre forvaltningen og kontrollen af EU’s budget og in-
formationen herom. Denne aktive linje vil blive fortsat under Rådets kommende behandling af
Revisionsrettens årsberetning.
60
Baggrund
Decharge-proceduren
På ECOFIN den 2. december 2008 ventes Revisionsretten at præsentere årsbe-
retningen for regnskabsåret 2007 med tilhørende revisionserklæring. Revisionsret-
tens årsberetning blev forelagt for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg den
10. november 2008 - samme dag som beretningen blev offentliggjort.
ECOFIN forventes at tage Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til
efterretning. Herefter vil beretningen blive behandlet i Rådets Budgetudvalg og
Coreper med henblik på udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parlamen-
tet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet,
jf. artikel 276 i EF-traktaten. Henstillingen forventes behandlet på møde i ECO-
FIN i februar 2009. Det bemærkes, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal.
Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen
for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 2 i EF-traktaten. Kommissio-
nen skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme be-
mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge,
jf. artikel 276, stk. 3 i EF-traktaten.
Rettens årsberetning og revisionserklæring
Revisionsrettens årsberetning, der omhandler samtlige indtægter og udgifter i Fæl-
lesskabet, offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Fællesskabets øvrige
institutioner har haft mulighed for at afgive bemærkninger til beretningen.
Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 afgivet en
revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse institutioners
behandling af EF’s regnskab og dermed Kommissionens gennemførelse af bud-
gettet, jf. også EF-traktatens artikel 248, stk. 1. Revisionserklæringen omtales ty-
pisk som DAS’en, der er en forkortelse for ”la déclaration d’assurance”, som di-
rekte oversat betyder forsikrings- eller sikkerhedserklæringen. Erklæringen hviler
på Revisionsrettens kontrol af regnskabernes rigtighed og de underliggende trans-
aktioners lovlighed og formelle rigtighed.
Regnskabernes rigtighed
Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en erklæ-
ring om regnskabernes rigtighed, er at få rimelig sikkerhed for, at alle Fællesska-
bets indtægter og udgifter og hele dets formue er registrerede, og at regnskaberne
giver et retvisende billede af den finansielle stilling ved regnskabsårets udgang. I
den forbindelse efterprøves bl.a. følgende aspekter ved regnskaberne: Fuldstæn-
dighed, faktisk forekomst (herunder tilstedeværelse og ejendomsret), målbarhed
(herunder værdiansættelse), regnskabsopstilling samt offentliggørelse.
61
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en erklæ-
ring om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, er at til-
vejebringe tilstrækkeligt mange direkte og indirekte revisionsbeviser som doku-
mentation for, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne, er i over-
ensstemmelse med de gældende regler og kontrakter, og at beløbet for disse trans-
aktioner er beregnet korrekt. I den forbindelse efterprøves bl.a., om de enkelte
transaktioner er gennemført i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og
om der på det givne tidspunkt var bevillinger på budgettet til at dække transaktio-
nen.
Rettens revisionsmetode
Baseret på ændringer i revisionsforholdene og indhøstede erfaringer har Revisi-
onsretten gennem årene tilpasset og udviklet den revisionsmetode, der ligger til
grund for DAS-erklæringen. Kernen i den nuværende DAS-metode er en såkaldt
”sikkerhedsmodel”, som bygger på to hovedkilder til revisionsbevis ved kontrol-
len af lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner
(betalinger):
• En undersøgelse af, hvordan de overvågnings- og kontrolsystemer fungerer,
som EU-institutionerne, medlemsstaterne og tredjelande anvender, når de
skal opkræve og udbetale EU-midler (systemrevision).
• Undersøgelser baseret på repræsentative stikprøver af transaktioner vedrø-
rende indtægter og udgifter, som kontrolleres helt ned til den endelige mod-
tager (substansrevision).
For at opnå yderligere sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtighed af de
stedfundne betalinger kan Retten supplere hovedkilderne med to andre kilder:
• En analyse af de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer fra Kommissio-
nens generaldirektører.
• En undersøgelse af andre uafhængige revisorers arbejde, herunder særligt
arbejde udført af de overordnede revisionsorganer i medlemsstaterne (i
Danmark Rigsrevisionen).
Rettens behandling og vurdering af fejl
Med DAS-revisionen ønsker Retten at undersøge arten og omfanget af de fejl
EU-betalingerne måtte være behæftet med. Vurderingen af de ved repræsentative
stikprøver konstaterede fejl indgår som et vigtigt element i førnævnte substansre-
vision.
En fejl er en afvigelse fra kravene i de gældende forordninger m.v., som revisor
konstaterer. Nogle fejl er kvantificerbare og har dermed en direkte og målelig fi-
nansiel effekt på det beløb, der udbetales fra EU-budgettet (substansfejl). Det kan
eksempelvis være anmeldelser af for store arealer eller for mange dyr, eller det kan
62
være støttemodtagere, der anmoder om EU-tilskud, som ikke er støtteberettigede.
Andre fejl har ingen effekt på betalingerne, eller det er meget vanskeligt at kvanti-
ficere denne effekt (formelle fejl). Det kan eksempelvis være manglende overhol-
delse af (betalings)frister, en manglende bankgaranti eller mindre mangler ved den
foreliggende dokumentation.
I erkendelse af, at heller ikke gennemførelsen af EU-budgettet kan være fuldstæn-
dig fejlfri, tolererer Retten en vis fejlprocent i betalingerne. Den acceptable fejl-
procent - eller væsentlighedstærskel - er i DAS-revisionen fastsat til 2 % af beta-
lingerne på et givet budgetområde. Overskrider de ved stikprøver konstaterede
substansfejl denne tærskel, vurderes fejlniveauet typisk for højt til at være accepta-
belt. Væsentlighedstærsklen er dermed bestemmende for, om der kan gives en
blank påtegning af regnskabet eller om der skal tages et revisionsforbehold for
betalingernes lovlighed og rigtighed.
Revisionsretten har i øvrigt gennem årene understreget, at konstaterede fejl ikke
kan anvendes som indikator for omfanget af formodet eller konstateret svig (for-
sætlig handling eller undladelse) mod fællesskabsbudgettet, idet svig er en kriminel
adfærd, der først kan kvalificeres som sådan efter en retlig procedure. Hvis Retten
har en begrundet mistanke om svig, meddeles dette til EU’s Kontor for Svigbe-
kæmpelse (OLAF). I de sidste fire år har Retten i gennemsnit årligt indberettet 3,5
sager om formodet svig til OLAF.
I de tilfælde, hvor der foretages fejludbetalinger, er der primært tale om, at den
økonomiske forvaltning og kontrollen hermed ikke fungerer effektivt nok. Kon-
staterede fejludbetalinger søges i øvrigt inddrevet ved brug af finansielle korrekti-
oner eller sanktioner, således at de økonomiske tab for EU’s kasse formindskes
mest muligt.
Indhold
Revisionserklæringen
Revisionserklæringen for 2007 indeholder følgende hovedbudskaber:
• Retten afgiver en blank erklæring (ingen forbehold) om regnskabernes rigtig-
hed, idet EU’s regnskab i alt væsentligt giver et retvisende billede af EU’s
finansielle stilling og af resultaterne af deres transaktioner og pengestrøm-
me. De forbehold, Retten sidste år fremsatte om regnskabet for 2006, er ik-
ke nødvendige i forbindelse med 2007-regnskabet, da der er sket forbedrin-
ger.
• Retten afgiver ligeledes en blank erklæring (ingen forbehold) om betalinger-
nes lovlighed og formelle rigtighed vedrørende EU’s egne indtægter samt
vedrørende forpligtelser og betalinger inden for følgende budgetgrupper:
Administrationsudgifter og andre udgifter samt gruppen økonomiske og fi-
63
nansielle anliggender. Retten konkluderer, at transaktionerne på disse områ-
der er uden væsentlig fejlforekomst (fejl i under 2 % af betalingerne). End-
videre viser Rettens revision, at fejlforekomsten for udgifterne under Den
Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) ligeledes ligger under den
acceptable fejlprocent. De nævnte udgiftsområder udgør ca. 46 % af de i
2007 afholdte betalinger.
• Retten afgiver en negativ erklæring (med forbehold) om betalingernes lovlig-
hed og formelle rigtighed inden for følgende udgiftsgrupper: Landbrug og
naturressourcer med undtagelse af betalingerne under Den Europæiske Ga-
rantifond for Landbruget (EGFL); samhørighed (strukturfonde m.v.);
forskning, energi og transport; bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse
samt gruppen uddannelse og medborgerskab.
Omfanget af fejl i de underliggende transaktioner på disse områder - der
udgør ca. 54 % af de i 2007 afholdte betalinger - ligger over Rettens væsent-
lighedstærskel på 2 %. I gruppen samhørighed (strukturfonde m.v.) vurderer
Retten, at fejlforekomsten er mindst 11 % af udbetalingerne, mens fejlfore-
komsten på de øvrige områder vurderes at være mellem 2 % og 5 % af ud-
gifterne.
• Retten understreger, at komplicerede eller uklare lovkrav - som f.eks. støtte-
regler - har stor betydning for de underliggende transaktioners lovlighed
og/eller formelle rigtighed på de områder af udgiftsbudgettet, der har fået
en negativ revisionserklæring.
• Retten konstaterer, at der er gjort yderligere fremskridt med hensyn til
Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer især vedrørende gene-
raldirektørernes årlige aktivitetsrapporter og erklæringer. Endvidere er der
sket forbedringer i overvågnings- og kontrolsystemernes funktionsmåde på
samhørighedsområdet (strukturfonde m.v.).
Revisionsrettens anbefalinger
Årsberetning for 2007 indeholder følgende hovedanbefalinger:
• Det vil være alt for dyrt at kontrollere alle endelige støttemodtagere og der
vil derfor altid være en vis restrisiko for fejludbetalinger. Denne restrisiko
bør fastsættes på et acceptabelt niveau, der tager hensyn til balancen mellem
omkostningerne og udbyttet ved kontrolindsatsen. Spørgsmålet er så væ-
sentligt, at der bør træffes beslutninger herom af budget- og dechargemyn-
digheden (Rådet og Parlamentet).
• Kommissionen bør fortsat arbejde på at forbedre sin overvågning og rap-
portering om budgetgennemførelsen, ligesom medlemsstaterne bør forbed-
re oplysningerne i de årlige oversigter over de foreliggende revisionsrappor-
64
ter og erklæringer på de enkelte sektorområder. Der bør finde en passende
opfølgning sted på Kommissionens handlingsplan for bedre intern kontrol
med EU-budgettet og herunder særligt vedrørende inddrivelsen af udestå-
ende fordringer og oplysningerne herom.
• Der er behov for forenkling af komplekse regler og forordninger. Velud-
formede regler og bestemmelser, som er utvetydige og enkle at anvende,
mindsker risikoen for fejl, gør de nødvendige kontroller mere strømlinede
og reducerer hermed deres omkostninger. På områder såsom udvikling af
landdistrikter og forskning har Retten også tidligere rådet de politiske myn-
digheder til at overveje at forenkle lovgivningen.
Omtalen af Danmark
Rettens årsberetning for 2007 indeholder en enkelt kritisk bemærkning om Dan-
mark vedrørende forvaltningen af EU’s traditionelle egne indtægter (told, land-
brugstold og sukkerafgifter). De traditionelle egne indtægter opkræves af med-
lemsstaterne, som opfører dem i deres nationale regnskabssystem (det såkaldte A-
regnskab) og dernæst stiller dem til rådighed for Kommissionen. Retten fandt, at
de økonomiske aktørers data-input til det elektroniske afregningssystem i mange
tilfælde ikke afspejlede den faktiske import og at dataene derfor ikke var pålidelige.
Det havde medført, at der netto var overført et for lavt beløb til Kommissionen.
Derudover er Danmark omtalt enkelte steder i årsberetningens tabeller m.v.
Årsberetningen, der som nævnt blev offentliggjort den 10. november 2008, vil
blive analyseret nærmere med henblik på en yderligere kortlægning af Revisions-
rettens bemærkninger om budgetgennemførelsen og herunder bemærkningerne
om Danmark.
Hjemmelsgrundlag
Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen
for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 2 i EF-traktaten. Kommissio-
nen skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme be-
mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge,
jf. artikel 276, stk. 3 i EF-traktaten.
Nærhedsprincippet
Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af budgettet fo-
retages på fællesskabsniveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet bl.a. Rådets decharge-henstil-
ling som indledningsvist nævnt indgår som en del af Parlamentets beslutnings-
grundlag.
Parlamentet forventes at træffe sin decharge-beslutning ultimo april 2009.
65
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen lovgivningsmæssige
eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
Sagen har ikke været i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten gennem alle årene - si-
den revisionserklæringens indførelse med virkning fra regnskabsåret 1994 - med
visse forbehold har anset EU´s regnskaber for at give et retvisende billede af Fæl-
lesskabernes indtægter og udgifter samt finansielle stilling. Denne del af revisions-
erklæringen har med andre ord som helhed betragtet været positiv gennem alle
årene og er for regnskabsåret 2007 blank (helt uden forbehold).
Selvom Retten atter peger på forbedringer i budgetgennemførelsen, finder rege-
ringen det dog fortsat utilfredsstillende, at Revisionsretten igen har måttet afgive
en revisionserklæring med væsentlige forbehold for budgetgennemførelsen. Det drejer sig
hovedsageligt om de dele af udgiftsbudgettet, hvor forvaltningen er delt mellem
Kommissionen og medlemsstaterne: Gruppen landbrug og naturressourcer (der
samlet set har en for høj fejlforekomst) samt gruppen samhørighed (strukturfonde
m.v.). Når det gennem årene har vist sig så vanskeligt at gennemføre EU-
budgettet på en fuldt tilfredsstillende måde i praksis, hænger dette efter regerin-
gens opfattelse sammen med, at forvaltningen og kontrollen af EU’s budget er en
særdeles kompliceret opgave. Dette forhold har Revisionsretten understreget ved
mange tidligere lejligheder og med særlig vægt i årsberetningen for 2007.
Der er dog ikke tale om nogen fastlåst og dermed statisk situation, idet Revisions-
retten - trods de gennem årene gentagne forbehold i dele af revisionserklæringen -
anerkender de fremskridt i den finansielle forvaltning og interne kontrol af EU’s budget, der
har fundet sted i de seneste år og som også fremgår af Rettens årsberetning for
2007. Der er derfor fortsat grund til forsigtig optimisme, hvad angår muligheden
for gradvist at opnå en revisionserklæring med samlet set færre forbehold og der-
med en mere ”positiv DAS”.
Fra dansk side har man gennem årene spillet en meget aktiv rolle under Rådets
behandling af Revisionsrettens årsberetning og herunder bidraget med konkrete
forslag til Rådets decharge-henstilling, der kan medvirke til at forbedre forvaltnin-
gen og kontrollen af EU’s budget og informationen herom. Derudover har vi fra
dansk side konsekvent arbejdet for at styrke Rådets - og dermed medlemsstaternes
- engagement og ansvarsfølelse i spørgsmål vedrørende den finansielle styring og
kontrol af budgettet, ligesom vi aktivt har støttet de forslag vedrørende finansiel
66
forvaltning og kontrol, Kommissionen har fremlagt og som efter vores opfattelse
har kunnet medvirke til at løfte budgetgennemførelsens kvalitet. Denne aktive
linje vil blive fortsat under Rådets kommende behandling af Revisionsrettens års-
beretning for 2007 og den dertil knyttede decharge-henstilling.
Vedrørende andre landes holdninger
Da Revisionsrettens årsberetning endnu ikke har været drøftet, kendes andre lan-
des holdninger endnu ikke.
67
Dagsordenspunkt 5: Makrofinansiel assistance til Georgien
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ny makrofinansiel assistance til Georgien på 46 mio. euro
som gavebistand i 2009. Forslaget ventes behandlet på et kommende rådsmøde.
Baggrund
ECOFIN har tidligere stillet makrofinansiel assistance til rådighed til Georgien i
1997, 2000 og 2006 beløbende sig til i alt 110 mio. euro i lån og 65 mio. euro i
gavebistand.
I perioden 1998-2001 modtog Georgien lån på 110 mio. euro og 25 mio. euro i
gavebistand. EU's støtte var betinget af, at Georgien implementerede IMF’s
PRGF10
-program. Da implementeringen ikke fandt sted som planlagt, stoppede
IMF og EU bistanden tidligere end forventet og derfor blev udbetalingen af den
resterende del af gavebistanden ikke udbetalt.
Siden ”Rosen-revolutionen” i november 2003 har den georgiske præsident og
regering arbejdet for et omfattende reformprogram, herunder med henblik på at
øge væksten, forbedre rammebetingelserne for erhvervslivet og reducere fattig-
dommen. Danmark har blandt andet bidraget med støtte til god regeringsførelse.
Georgien er omfattet af EU’s naboskabspolitik, og spiller generelt en rolle som
drivkraft i reformprocessen i Kaukasusregionen. IMF vedtog i juni 2004 et nyt
PRGF-program, som yder finansiel støtte til Georgien i perioden 2004-2006. EU
besluttede i oktober 2004 at udbetale yderligere 6,5 mio. euro i makrofinansiel
assistance som gavebistand.
Georgien opnåede ikke det fulde udbytte af det tidligere program for makrofinan-
siel assistance, men fik kun udbetalt 31,5 mio. euro af gavebistanden. Den 24.
januar 2006 besluttede ECOFIN at tildele Georgien de resterende 33,5 mio. euro i
gavebistand under et nyt program for 2005-2006 for at støtte den nye regerings
økonomiske reformprogram samt hjælpe Georgien med at reducere landets eks-
terne gæld. Heraf udbetaltes 22 mio. euro i to rater i 2006.
Efter den væbnede konflikt med Rusland i september 2008 står Georgien over for
væsentlige udfordringer med hensyn til genopbygning af den økonomiske stabili-
tet. Konflikten har medført betydelig forværring af tilliden hos investorer og for-
brugere, og sammenfaldet med den finansielle krise betød, at den finansielle sek-
tor i Georgien ramtes særligt hårdt. Kapitalindstrømning fra udlandet standsede
brat, og den høje vækst på i gennemsnit 10 pct. over de sidste 5 år ventes reduce-
ret til 3,5 pct. i 2008. Der ventes en betydelig stigning i arbejdsløsheden og et un-
derskud på de offentlige finanser i 2008 på 6 pct. af BNP, hvilket hovedsagligt
skyldes en væsentlig stigning i forsvarsudgifter og et fald i økonomisk aktivitet.
10 Poverty Reduction and Growth Facility
68
På det ekstraordinære DER den 1. september 2008 besluttede EU’s stats- og rege-
ringschefer at intensivere EU’s samarbejde med Georgien. Ved en donorkonfe-
rence den 22. oktober 2008 gav Kommissionen tilsagn om støtte til Georgien på
samlet 500 mio. euro fra Fællesskabets budget, som hovedsagligt kanaliseres via
instrumenter under EU’s naboskabsprogram (ENPI), som et bidrag til den øko-
nomiske genopbygning efter Georgiens væbnede konflikt med Rusland.
Indhold
Kommissionen har fremsat forslag om at yde ny makrofinansiel assistance til Ge-
orgien på i alt 46 mio. euro som gavebistand i 2009 som en del af EU’s samlede
støtte til Georgien på i alt 500 mio. euro. Endvidere foreslår Kommissionen, at
det udestående beløb på 11,5 mio. euro på det tidligere makrofinansiel assistance
program fra 2006 udbetales i 2008 under forudsætning af, at programmets betin-
gelser vedr. strukturelle reformer er opfyldte.
Principperne for at yde makrofinansiel assistance er indeholdt i de såkaldte Gen-
val-kriterier, der bl.a. angiver, at der skal være tale om en exceptionel støtte i for-
bindelse med betalingsbalancekriser. På baggrund af Kommissionens forslag vur-
deres Genval kriterierne at være opfyldte.
Georgiens betalingsbalance viser et eksternt finansieringsbehov på i alt 1,4 mia.
USD i perioden 2008-2010. I september 2008 indgik IMF en aftale med Georgien
om et stand-by arrangement på 750 mio. USD. IMF’s program omfatter en række
strukturelle benchmarks, som bl.a. stiller krav til forbedret samarbejde mellem
Georgiens finanstilsynsmyndigheder og centralbanken samt til centralbankens
indførsel af et likviditetsstyringsinstrument. Herudover indeholder IMF-
programmet en plan for finanspolitisk konsolidering fra 2009. Første evaluering af
arrangementet er programsat til december 2008, og Georgiens fremtidige mulig-
heder for at trække på arrangementet er betingede af tilfredsstillende implemente-
ring af IMF-programmet.
Ifølge IMF’s opgørelser, er Georgiens eksterne finansieringsbehov i 2008 dækket
af assistance fra IMF, Verdensbanken og andre donorer. I 2009-2010 er der et
eksternt finansieringsbehov på 450 mio. USD, efter der er taget højde for IMF’s
stand-by arrangement. Det foreslåede makrofinansiel assistance program opfylder
13 pct. af behovet, hvilket er i overensstemmelse med Genval-kriterierne.
Kommissionen foreslår, at den makrofinansielle assistance på 46 mio. euro udbe-
tales i to rater i 2009. Udbetalingen af gavebistanden betinges af, at
• IMF løbende godkender evalueringer af Georgiens implementering af IMF-
programmet, samt at Georgien herefter beslutter at trække på IMF’s stand-
by arrangement,
• Georgien opfylder en række kriterier vedr. strukturelle reformer fastlagt i et
’Memorandum of Understanding’, som forhandles med Kommissionen ef-
ter vedtagelse af rådsbeslutningen.
69
Forslaget ventes færdigbehandlet i december og ventes efterfølgende vedtaget i
forbindelse med et rådsmøde.
Hjemmelsgrundlag
Sagen har hjemmel i Traktatens artikel 308.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Sagen har ikke været i høring
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Sagen om
tildeling af makrofinansiel bistand til Georgien under det tidligere program blev
forelagt for Folketingets Europaudvalg den 17. februar 1997 til forhandlingsoplæg
og den 10. marts 2000 til fornyelse af forhandlingsoplægget. Sagen vedrørende
makrofinansiel assistance til Georgien i perioden 2005-2006 blev forelagt Folketin-
gets Europaudvalg den 15. december 2005 til orientering.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen støtter Georgiens reformbestræbelser og kan støtte en tildeling af ny
makrofinansiel assistance til Georgien.
Andre landes holdninger
Der forventes generelt at være enighed om forslaget om makrofinansiel assistance
til Georgien.