Henvendelse af 19/11-15 fra Det Økologiske Råd

Pressemeddelelse den 19. november 2015
Finansloven – en gyser for klima og miljø
Finanslovsaftalen indeholder en række alvorlige forringelser i forhold til bl.a. landbrugets forurening og
udledningen af kvælstofoxider (NOx) samt en sænket registreringsafgift på de større biler, som vil
tilskynde til at købe biler med højere brændstofforbrug. Og så afsættes der ”håndører” til at modvirke
den øgede forurening fra landbruget.
Miljøorganisationen Det Økologiske Råd er rystet over finanslovsaftalen. Den indeholder en række alvorlige
forringelser for klima og miljø og ingen forbedringer.
Registreringsafgiften sænkes på de større (dyrere) biler – fra 180 til 150%. Det vil give en tilskyndelse til at
købe flere og større biler, som alt andet lige vil have højere brændstofforbrug. Det fremgår, at det
umiddelbart vil koste statskassen 1,2 mia. kr i 2016, men ”efter tilbageløb og adfærd” kun 350 mio. kr. Det
dækker over, at staten henter noget af tabet ind igen bl.a. ved at folk køber flere og dyrere biler samt
bruger mere benzin og diesel. Sænkningen af afgiften skal ses i sammenhæng med at afgiften allerede er
faldet stærkt siden man sidst lagde den om i 2007. Da faldt det årlige provenu med ca. 10 mia. kr, i takt
med EU's skærpede krav til nye bilers brændstofforbrug. Det betyder, at man i dag giver afgiftsrabatter til
ca. 90% af de nye biler, som om de var særligt brændstofbesparende.
”Finanslovsaftalen tilskynder ved at sænke registreringsafgiften danskerne til at købe flere og større biler.
Man kalkulerer direkte med at få en del af afgiftstabet ind igen i benzin- og dieselafgifter, som følge af at
forbruget går i vejret. Det er absolut ikke hvad klimaet har brug for”, siger sekretariatsleder i Det Økologiske
Råd, Christian Ege.
NOx-afgiften har været med til at sænke udslip af de farlige NOx-gasser, som bl.a. er med til at give øget
sygelighed samt forurener havene med kvælstof. Aftalen sænker afgiften til en femtedel af det nuværende.
Det vil kraftigt sænke virksomhedernes tilskyndelse til at investere i miljøteknologi til reduktion af NOx-
udledningen. Også her angiver man et tab af provenu ”efter tilbageløb og adfærd”. Her kan vi ovenikøbet
se, at det umiddelbare provenutab i f.eks. 2017 er beregnet til 960 mio. kr. Men det halveres som følge af
bl.a. den forventede øgede forurening. Det fremgår også, at sænkningen senere vil give Danmark
problemer til at leve op til vores internationale forpligtelser over for EU og FN. Til den tid skal man så bruge
penge på at sænke forureningen yderligere.
”Sænkningen af NOx-afgiften er en mavepuster både til miljøet, folkesundheden og til de danske
virksomheder, som lever af at sælge miljøteknologi. Man kunne i stedet have indført en
tilbageførselsordning efter svensk model. Det ville have fastholdt tilskyndelsen til at sænke forureningen”,
siger sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege.
Endelig fastslår aftalen en række af de forringelser af landbrugets miljø- og klimaforhold, som ligger i den
såkaldte 16-punkts plan. Der afsættes så 75 mio. i 2016 og 150 mio. kr/år i 2017-19 til tiltag, som skal
afbøde den øgede forurening som planen vil medføre.
”De afsatte beløb til at afbøde den øgede forurening fra landbruget som følge af 16-punkts planen vil forslå
som en skrædder i helvede, medmindre man senere indfører andre virkemidler hertil”, siger
sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege.
For mere information
sekretariatsleder Christian Ege, tlf. 33181933 / 28580698
Skatteudvalget 2015-16
L 70 Bilag 3
Offentligt
Uddybning:
Lovforslaget om sænket NOx-afgift, Skatteministeriet, 5. oktober 2015, har været i høring. Det fremgår af
forslaget, at det umiddelbare provenutab er i f.eks. 2017 beregnet til 960 mio. kr. Men som følge af bl.a.
den forventede øgede forurening, vil tabet alligevel kun blive på 480 mio. kr. ”efter tilbageløb og adfærd”.
16-punkts planen blev fremlagt af de fire borgerlige partier i november 2014. Den indebærer bl.a. at man
sløjfer alle randzoner langs vandløb, dropper efterafgrøder og tillader flere svin pr. hektar samt at gøde
25% mere end hidtil.