B 6 - svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 23/1-14 fra Dansk Friskoleforening m.v., fra undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


BUU B 6 - svar på spm 11_1.doc

https://www.ft.dk/samling/20131/beslutningsforslag/B6/spm/11/svar/1110141/1331057.pdf

Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (B 6) Forslag til folketingsbeslutning 05-02-2014
om større frihedsgrader for frie skoler har Børne- og Undervisningsud-
valget efter ønske fra Anni Matthiesen (V) i brev af 24. januar 2014 stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 11:
”Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse af 23. januar 2014 fra
Dansk Friskoleforening fsva. angår bemærkningerne om afdelingsopdelte
frie grundskoler, jf. B 6 - bilag 8.”
Svar:
Det har historisk dybe rødder hos de frie skoler, at hver skole bygger på
en lokal forankring og et lokalt folkeligt engagement, og at den enkelte
skole er en samlet geografisk og bygningsmæssig enhed. Beslutningsfor-
slaget om større frihedsgrader for frie skoler og Dansk Friskoleforenings
forslag indebærer en principiel ændring af grundlaget for de frie skoler.
Der er i øjeblikket over 500 frie grundskoler i Danmark og dermed gode
muligheder for, at forældre, der ønsker det, kan finde en fri grundskole
til deres barn i nærområdet.
Jeg nærer stadig de samme betænkeligheder overfor beslutningsforslagets
punkt 2 om mulighed for de frie skoler til at etablere filialer, som jeg gav
udtryk for i folketingssalen under 1. behandling af beslutningsforslaget,
og jeg savner konkrete eksempler på behovet for denne ændring.
Den enkelte skoles forankring i nærmiljøet er helt afgørende for skole-
formen og den enkelte skole. Jeg kan på baggrund heraf ikke støtte for-
slagene fra Dansk Friskoleforening. Hvis der er konkrete eksempler på
behov for at etablere afdelinger eller filialer, er jeg naturligvis rede til at se
på dem.
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
B 6 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt (01)
2
Jeg har i mit svar af 9. december 2013 på udvalgets spørgsmål 3 til be-
slutningsforslag B 6 ved konkrete eksempler illustreret ministeriets prak-
sis i spørgsmål om geografisk og bygningsmæssig enhed. Heraf fremgår
løsninger i konkrete tilfælde.
Med venlig hilsen
Christine Antorini