L 100 - svar på spm. 9 om konsekvenser for vedtagelsen af lovforslaget på det offentlige dagtilbudsområde m.v., fra undervisningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spørgsmål 9_1.doc
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L100/spm/9/svar/1112740/1335580.pdf
Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg 18-02-2014 I forbindelse med behandlingen af (L 100) Forslag til Lov om ændring af lov friskoler og private grundskoler m.v. (Tilbud til børn i alderen 0-2½ år) har udvalget efter ønske fra Rosa Lund (EL) i brev af 23. januar 2014 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 9: "Hvilke konsekvenser forventes vedtagelsen af lovforslaget at få for det offentlige dagtilbudsområde? Hvor mange pladser forventes nedlagt i den kommunale dagpleje og i kommunale og selvejende daginstitutioner som følge af lovændringen?" Svar: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold oplyser, at der efter dagtilbudsloven er pasningsgaranti for børn indtil skolestart. Dette indebærer, at kommunerne skal tilbyde plads i et dagtilbud, hvis forældrene ønsker det. Kommunen kan blandt andet anvise plads i kommunale og selvejende dagtilbud. Forældre kan efter eget ønske vælge at benytte en plads i en godkendt privatinstitution i stedet og modtage et tilskud til pladsen fra bopæls- kommunen. Efter eget ønske kan forældrene, som et alternativ til en plads i et dagtilbud, desuden vælge et tilskud til privat pasning, hvis bo- pælskommunen giver tilskud til barnets aldersgruppe. Det er ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang forældrene vil efterspørge en plads i en privatinstitution eller ønske at modtage et tilskud til privat pasning i en pasningsordning etableret i tilknytning til en friskole eller en privat grundskole. Det er endvidere ikke muligt at vurdere, om eventuelle pladser i privatin- stitutioner eller i private pasningsordninger etableret i tilknytning til fri- skoler eller private grundskoler som følge af lovforslaget vil erstatte en Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 L 100 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt (01) 2 plads i dagtilbud under den kommunale forsyning, eller om de vil erstatte pladser i privatinstitutioner eller i private pasningsordninger etableret af andre private leverandører. Det er således ikke muligt at vurdere de afledte konsekvenser på efter- spørgslen af kommunale og selvejende dagtilbud, idet det afhænger af forældrenes valg af tilbud. Med venlig hilsen Christine Antorini