Fremsat den 23. januar 2014 af Christian Juhl (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)

Fremsat den 23. januar 2014 af Christian Juhl (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at anerkende Den Saharawiske Arabiske Demokratiske Republik
(Vestsahara) som en selvstændig stat
Folketinget pålægger regeringen senest i juli 2014 at anerkende Den Saharawiske Arabiske Demokratiske Republik (herefter
Vestsahara) som en fri og selvstændig stat. Endvidere pålægges regeringen at arbejde for en fælles anerkendelse af Vestsahara
i EU-regi.
Beslutningsforslag nr. B 40 Folketinget 2013-14
AX015722
Bemærkninger til forslaget
Siden 1975 har tre fjerdedele af Vestsahara – primært den
frugtbare og ressourcerige del – været besat af Marokko.
Med marokkanernes indtog flygtede i tusindtal af det oprin-
delige folk, saharawierne, og i dag bor der op mod 165.000
mennesker i flygtningelejre i et ørkenområde i nabolandet
Algeriet.
Marokkos besættelse har i de sidste 30 år skabt en svær
konflikt mellem Marokko og Vestsaharas befrielsesbevæ-
gelse, Polisario, om områdets status. Vestsahara blev allere-
de i 1975 erklæret uafhængig af eksilregeringen under nav-
net Den Saharawiske Arabiske Demokratiske Republik
(SADR). Juridisk behandles området af FN som Afrikas sid-
ste koloni. Spanien administrerer således formelt set Vestsa-
hara, eftersom landet ikke har opfyldt sine historiske og juri-
diske forpligtelser som kolonimagt ved at give området selv-
bestemmelse. Marokko er dog på grund af besættelsen de
facto administrationsmagt.
Vestsahara har sæde i Den Afrikanske Union, hvor det er
anerkendt som uafhængig stat på lige fod med de andre
medlemslande. Fra flygtningelejre i Algeriet opererer eksil-
regeringen, som har både præsident, premierminister, rets-
væsen m.v., og som gennem fredelige midler forsøger at op-
nå uafhængighed og kontrol med hele sit land, jf. artiklen
»Vestsahara: 35 års kolonisering og eksil er nok«, Afrika
Kontakt, den 23. marts 2011.
FN har siden indgåelsen af våbenhvilen mellem Marokko
og Vestsahara i 1991 arbejdet for en fredelig løsning mellem
de to parter, men forhandlingerne går yderst langsomt. Par-
terne står stejlt over for hinanden, idet Marokko hævder, at
Vestsahara er en del af Marokko, mens befrielsesbevægel-
sen, Polisario, kræver retten til et selvstændigt Vestsahara.
Den langsommelige proces skyldes bl.a. det ulige styrkefor-
hold mellem de to parter, men også at konflikten er lavinten-
siv. Der er ingen spektakulære drab eller bombninger, og
konflikten får derfor kun meget begrænset dækning i pres-
sen og deraf begrænset international opmærksomhed. Det er
til trods for, at i tusindvis af saharawierne nu har levet i
flygtningelejre i generationer. En anerkendelse af Vestsaha-
ra og et øget fokus på konflikten vil kunne sætte pres på be-
stræbelserne for at opnå en fredelig løsning på konflikten i
form af i første omgang en folkeafstemning. Danmark bør
derfor gennem EU og FN presse på for at opnå en anerken-
delse.
En anerkendelse af Vestsahara vil ligge i forlængelse af
FN’s resolutioner. United Nations Mission for the Referen-
dum in Western Sahara (MINURSO) blev etableret af Sik-
kerhedsrådet i 1991 (Resolution 690 af 29. april 1991) for at
gennemføre aftalen mellem de to parter, som blev indgået
ved fredsaftalen i 1991 om afholdelse af en folkeafstemning,
der skulle bestemme, hvorvidt Vestsahara skulle være en del
af Marokko eller en selvstændig stat. Folkeafstemningen er
dog aldrig blevet afholdt, da de to parter endnu ikke er ble-
vet enige om formen for folkeafstemningen. MINURSO’s
mandat er løbende blevet forlænget af FN’s Sikkerhedsråd,
senest frem til den 30. april 2014 (resolution 2099 (2013)),
hvor Sikkerhedsrådet opfordrer de to parter til at fortsætte
arbejdet med at finde en politisk løsning. Af FN’s generalse-
kretærs rapport (S/2013/220) fremgår det således, at der er
vilje til at mødes fra begge parters side, men at det endnu ik-
ke er lykkedes at blive enige om en permanent løsning. En
dansk anerkendelse af Vestsahara – og et pres om det sam-
me internt i EU – vil øge presset på begge parter for at opnå
en fredelig løsning af konflikten.
Sikkerhedsrådet nævner ikke menneskerettighedssituatio-
nen i sin resolution. Danmark bør støtte, at MINURSO’s
mandat udvides til også at omfatte overvågning af menne-
skerettighederne. Endvidere bør Danmark arbejde for, at in-
ternationale organisationer og især EU påtaler menneskeret-
tighedssituationen i Vestsahara i endnu højere grad end tidli-
gere. Det er gentagne gange blevet fremhævet af førende
menneskeretsorganisationer som Amnesty International og
Human Rights Watch, hvordan basale rettigheder er blevet
indskrænket og situationen således forværret siden re-
formbevægelserne i foråret 2011. De to organisationer peger
desuden på, at den marokkanske besættelsesmagt beviseligt
udøver tortur og alvorlig mishandling af Vestsaharas befolk-
ning, og at dette har stået på de sidste 30 år, jf. Human
Rights Watch 2012 og artiklen »Inside disputed Western Sa-
hara«, Aljazeera.com, den 10. januar 2013. Det er endnu en
grund til at Danmark bør gøre sin stilling klar og støtte op
om eksilregeringens krav om selvstændighed.
Over 50 lande anerkender i dag områdets uafhængighed –
det er overvejende lande fra Afrika, Sydamerika og Asien.
Senest har det svenske parlament den 5. december 2012 som
det første EU-land vedtaget en opfordring til den svenske re-
gering om, at Sverige snarest bør anerkende Vestsahara som
en fri og selvstændig stat, jf. Utriksutskottets betäkande
2012/13: UU8 Mellanöstern och Nordafrika.
Med det svenske parlaments beslutning om at opfordre
den svenske regering til en anerkendelse af Vestsahara som
en selvstændig stat er der banet vej for et unikt samarbejde
mellem Danmark og Sverige for at få EU til at engagere sig
i denne glemte konflikt. Indtil videre har EU kun gjort det
modsatte, og den foreslåede EU-fiskeriaftale med Marokko,
som parlamentet netop har godkendt, tager således ikke høj-
de for Vestsaharas rettigheder. EU har ellers gode mulighe-
der for at engagere sig og sikre det oprindelige folk retten
over deres land. Det kunne f.eks. ske via de igangværende
forhandlinger om en frihandelsaftale med Marokko, hvor
der kunne presses på for en løsning ved f.eks. at blokere for
import af varer fra Vestsahara, således at kun varer fra det
anerkendte Marokko omfattes af handelsaftalen, så længe
Marokko opretholder sin besættelse. Blokaden bør inkludere
naturressourcer og fødevarer, såfremt det ikke kan garante-
res, at det er den oprindelige befolkning, som tjener på han-
del med disse varer. Dette kunne øge presset på Marokko
for at indgå mere aktivt i forhandlingerne om at nå til en løs-
ning på denne langvarige konflikt.
2
Skriftlig fremsættelse
Christian Juhl (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at anerkende Den
Saharawiske Arabiske Demokratiske Republik (Vestsahara)
som en selvstændig stat.
(Beslutningsforslag nr. B 40)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3