L 94 - svar på spm. 23 om, hvordan ministeren konkret vil få indført særlige habilitetskrav for rådgivere af offentlige myndigheder, fra ministeren for sundhed og forebyggelse
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for sundhed og forebyggelse
- Adressat: ministeren for sundhed og forebyggelse
- Stiller: Sophie Løhde
Svar på spm. 23.DOC
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L94/spm/23/svar/1107395/1327422.pdf
Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 27. januar 2014 Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sags nr.: 1303663 Dok nr.: 1379221 Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 21. januar 2014 stil- let følgende spørgsmål 23 til L 94 til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V). Spørgsmål 23: ’’Ministeren bedes præcisere, hvordan ministeren konkret vil få indført særlige habilitetskrav for rådgivere af offentlige myndigheder, og herunder hvordan ministeren konkret vil få disse krav indført ved instruks? ” Svar: Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 9 til L 94 om mine planer om at indføre særlige habilitetskrav for sundhedspersoner, der rådgiver offentlige myndigheder om lægemidler og medicinsk udstyr. Som det fremgår heraf, vil jeg søge at få indført særlige habilitetskrav for disse rådgivere ved aftaler med Danske Regioner og de relevante fagforeninger. Jeg forventer, at det vil være hensigtsmæssigt, at de aftalte krav – eventuelt med visse afvigelser – også kommer til at gælde for Sundhedsstyrelsens eks- terne rådgivere. Når aftaler med Danske Regioner og fagforeninger er på plads, vil Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse give besked til Sundhedsstyrelsen om, hvilke særlige habilitetskrav der skal gælde ved udpegning af eksterne rådgivere til styrelsen. Med venlig hilsen Astrid Krag / Hanne Bonne Jørgensen Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 L 94 endeligt svar på spørgsmål 23 Offentligt