L 100 - svar på spm. 3, de gældende muligheder for frie skoler til at trække profit ud af driften af dagtilbud m.v., fra undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål 3_1.doc

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L100/spm/3/svar/1112738/1335578.pdf

Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
18-02-2014
I forbindelse med behandlingen af (L 100) Forslag til lov om ændring af
lov friskoler og private grundskoler m.v. (Tilbud til børn i alderen 0-2½
år) har udvalget efter ønske fra Rosa Lund (EL) i brev af 21. januar 2014
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 3:
"Ministeren bedes redegøre for de gældende muligheder for frie skoler til
at trække profit ud af driften af dagtilbud og hvilke overvejelser, dette
har givet ministeren anledning til i forbindelse med lovforslaget."
Svar:
Hensigten med lovforslaget er at udvide frie grundskolers eksisterende
ret til at etablere og drive tilbud til børn i børnehavealderen efter dagtil-
budslovens regler til også at omfatte børn 0-2½-årsalderen. Det er ikke
hensigten med lovforslaget at gennemføre andre realitetsændringer.
Den foreslåede ordning indebærer således heller ingen ændring af den
eksisterende ordning, hvorefter et eventuelt overskud fra varetagelsen af
opgaven som privatinstitution eller privat pasningsordning alene kan
tilføres den frie grundskole til skolens skoleformål i henhold til dens
vedtægt.
Med venlig hilsen
Christine Antorini
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 100 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt (01)