L 94 - svar på spm. 15 om, hvorfor regeringen med lovforslaget ikke foreslår f.eks. skærpede oplysningskrav til speciallægerne om egeninteresser, når speciallæger (ørelæger) både kan henvise patienter til høreapparatbehandling, samtidig med at de selv er leverandør af høreapparatbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 15.DOC

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L94/spm/15/svar/1121844/1349508.pdf

Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 21. marts 2014
Enhed: Jurmed
Sagsbeh.: hbj
Sags nr.: 1303663
Dok nr.: 1379203
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 21. januar 2014 stil-
let følgende spørgsmål 15 til L 94 til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde
(V).
Spørgsmål 15:
’’Vil ministeren oplyse, hvorfor regeringen med lovforslaget - på trods af tidlige-
re løfter om at gøre noget ved problemstillingen - ikke foreslår f.eks. skærpede
oplysningskrav til speciallægerne om egeninteresser, når speciallæger (øre-
læger) både kan henvise patienter til høreapparatbehandling, samtidig med at
de selv er leverandør af høreapparatbehandling?”
Svar:
Med lovforslaget har jeg netop til hensigt at indføre skærpede krav til special-
læger og andre sundhedspersoner om, at de skal oplyse om egeninteresser,
når de har tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder. Med ændrings-
forslaget, som jeg omtaler i mit svar på spørgsmål 1 til L 94, foreslår jeg den
yderligere skærpelse, at oplysningspligten også kommer til at omfatte lægers
tilknytning til specialforretninger med medicinsk udstyr.
En gennemførelse af ændringsforslaget vil således betyde, at der også indfø-
res åbenhed om speciallægers ejerskab af selvstændige detailforretninger
med salg af høreapparater – i det omfang denne tilknytning er anmeldt til eller
tilladt af Sundhedsstyrelsen i overensstemmelse med de nye regler.
Data om tilknytningen vil blive registreret og offentliggjort på Sundhedsstyrel-
sens hjemmeside.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup / Hanne Bonne Jørgensen
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
L 94 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt