Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 17-20/12-07

1
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer
6. december 2007
FVM 472
____________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.- 19. december 2007
____________________________________________________________________
1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og dertil
knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for
EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsnin-
ger
- Politisk enighed
KOM (2007) 759
Side 4
2. Plantebeskyttelsesmidler
(a)Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om markedsføring af plante-
beskyttelsesmidler
- fremskridtsrapport
KOM (2007) 388
(b)Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en ramme for Fællesskabets
indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider
- Politisk enighed
KOM (2006) 373
Side13
3. Forslag om fødevareforbedringsmidler
- Politisk enighed
(a)Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles godkendelsespro-
cedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer
KOM (2006) 423 og KOM(2007) 672
(b)Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevaretilsætningsstoffer
KOM (2006) 428 og KOM(2007) 673
(c)Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareenzymer og om
ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999, Eu-
Offentligt
2841 - landbrug og fiskeri - Bilag 2
Europaudvalget 2007
2
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, og Rådets direktiv 2001/112/EF
KOM (2006) 425 og KOM(2007) 670
(d)Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aromaer og visse fødevare-
ingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om
ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89, Rådets forordning (EØF) nr.
1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96 og direktiv 2000/13/EF
KOM (2006) 427 og KOM(2007) 671
Side 14
4. Rapport fra Kommissionen til Rådet om indførelse af elektronisk identifikation af får og
geder og forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr.
21/2004 for så vidt angår datoen for indførelse af elektronisk identifikation af får og ge-
der.
- Vedtagelse
KOM (2007) 710 og KOM (2007) 711
Side 24
5. Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin og om ændring af
visse forordninger
- Politisk enighed
KOM (2007) 372
Side 27
6. (evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om
fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte
og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og af forordning (EF) nr.
1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugs-
fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (krydsoverensstemmelse)
- Politisk enighed
KOM (2007) 484
Side 37
7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse, præ-
sentation og mærkning af spiritus.
- Vedtagelse/offentlig forhandling
KOM (2005) 125
Side 40
3
8. (evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) om en fælles
markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse land-
brugsprodukter (fusionsmarkedsordningen for nationale kvoter for mælk).
- Præsentation
KOM-dokument foreligger endnu ikke
Side 45
9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv om
ændring af Rådets direktiv 96/22/EF vedrørende forbud mod anvendelse af visse stoffer
med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug
- Generel indstilling (evt. som a-punkt)
KOM (2007) 292
Side 49
10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF)
nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (”Anprisningsfor-
ordningen”)
- Vedtagelse (evt. som a-punkt)
KOM (2007) 368
Side 51
4
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 17.- 19. december 2007
1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og
dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande
gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet
af fangstbegrænsninger
KOM(2007) 759
Nyt forslag.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse af de samlede tilladte
fangstmængder (TAC) og kvoter for visse fiskebestande samt betingelser for disse fangstmængder
for 2008 (TAC/kvoteforslaget). Forslaget omfatter dels EU-bestande, herunder Svalbard, dels be-
stande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for
2008 og fordele Fællesskabets rådighedsmængder til medlemslandene samt fastsætte visse tekniske
foranstaltninger og kontrolforanstaltinger for fiskeriet for 2008. Forslaget omfatter en videreførelse
af den nuværende havdageordning i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, farvandet vest for Skotland,
den østlige del af Den Engelske Kanal og Det Irske Hav med henblik på regulering af fiskeriindsat-
sen efter torsk, tunge og rødspætte i forskellige fiskerier.
Baggrund
Kommissionen har den 28. november 2007 fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for
2008 af de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter for visse fiskebestande og grupper af
fiskebestande samt visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder i EU-farvande, og for EU-
fartøjer i andre farvande, hvor der er fastsat fangstbegrænsninger. Forslaget er oversendt til Rådet
den 28. november 2007. Forslaget foreligger endnu ikke i en dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 20, stk. 1 og stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr.
2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeri-
politik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-19. de-
cember 2007 med henblik på politisk enighed.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har at anført, at forslaget falder ind under Fællesskabets eksklusive kompetence,
hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s
fælles fiskeripolitik, er regeringen enig heri.
5
Formål og indhold
Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, herunder bestande ved Svalbard, dels bestande, der for-
valtes i fællesskab med tredjelande.
Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2008 og fordele EU’s rådighedsmængder til med-
lemslandene. Der skal endvidere fastsættes visse tekniske foranstaltninger og kontrolforanstaltnin-
ger for fiskeriet for 2008.
Forslaget omfatter en videreførelse af den nuværende havdageordning i Nordsøen, Skagerrak, Kat-
tegat, farvandet vest for Skotland, den østlige del af Den Engelske Kanal og Det Irske Hav med
henblik på regulering af fiskeriindsatsen efter torsk, tunge og rødspætte i forskellige fiskerier. Hav-
dageordningen er et instrument i tilknytning til forskellige genopretningsplaner.
Aftaler med tredjelande:
Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU har indgået for 2008 med en række tredjelande,
herunder Norge, Færøerne og Grønland samt fordeler de kvoter, som blev vedtaget bl.a. på årsmø-
derne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisatio-
nen for fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav og ICCAT (Den Internationale Kommission for Be-
varelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den Inter-amerikanske Kommission for
Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Ant-
arktis) m.fl.
EU-Norge
EU og Norge har en bilateral fiskeriaftale. Der er blandt andet aftalt fælles forvaltning i Nordsøen
og Skagerrak for torsk, kuller, hvilling, sej, rødspætte, sild samt makrel. Ved de årlige
konsultationer aftales TAC’er for det kommende år for disse bestande, bl.a. ud fra fælles vedtagne
forvaltningsplaner. Aftalen indebærer også en afbalanceret udveksling af fiskerimuligheder for
bestande, der ikke forvaltes i fællesskab, herunder arktisk torsk, arktisk kuller, blåhvilling, rejer,
havtaske, jomfruhummer, tobis, brisling m.fl. Udveksling af fiskerimuligheder er dels knyttet til den
bilaterale aftale dels knyttet til EØS-aftalen fra 1992.
Konsultationerne med Norge blev efter to forhandlingsrunder afsluttet den 26. november 2007, hvor
EU og Norge blev enige om følgende TAC’er for Nordsøen og Skagerrak for 2008 (mængder i
tons):
Art og ICES-område (ICES
område IV er Nordsøen)
Aftalt TAC
2007
Aftalt TAC
2008
Ændring af TAC
(pct.)
Torsk IV 19.957 22.152 + 11 pct.
Kuller IV 54.640 46.444 - 15 pct.
Mørksej IIIa, IV 123.250 135.900 + 10 pct.
Hvilling IV 23.800 17.850 - 25 pct.
6
Rødspætte IV 50.261 49.000 - 2,5 pct.
Sild Konsum IV, VIId 341.063 201.227 - 41 pct.
Sild Bifangst IV, VIId 31.875 18.806 - 41 pct.
EU har i 2008 opnået følgende fiskerimuligheder i norsk farvand, som har særlig dansk interesse:
rejer: 500 t (- 44 pct.), blåhvilling: 8.000 t (- 58 pct.), sperling: 5.000 t (uændret), tobis: 20.000 t
(uændret), havtaske: 1.610 (-2,4 pct.), jomfruhummer: 1.250 t (-3,8 pct.). EU’s kvote for ”andre
arter” er reduceret med 28,6 pct. til 5.000 t. Norge har tilsvarende opnået muligheder for at fange
20.000 t tobis (uændret) og 10.063 t brisling (-46,5 pct.) i Nordsøen. Endvidere reduceres EU’s
overførsel til Norge af blåhvilling fra 140.000 t til 108.000 t (- 22 pct.). Reduktionerne berører
primært kvoter, som har haft en lav udnyttelsesgrad i de seneste år.
I Skagerrak (og for visse bestande Kattegat) er EU og Norge blevet enige om følgende TAC’er for
2008 (mængder i tons):
Art
Skagerrak (S) og Kattegat
(K)
Aftalt TAC
2007
Aftalt TAC
2008
Ændring af TAC
(pct)
Torsk (S) 2.851 3.165 + 11 pct.
Kuller (S+K) 3.360 2.856 - 15 pct.
Hvilling (S+K) 1.500 1.050 - 30 pct.
Rødspætte (S) 8.500 9.350 + 10 pct.
Rejer (S) 11.620 11.620 Uændret
Sild (S+K) Konsum 69.360 51.673 - 25,5 pct.
Sild (S+K) Bifangst 15.396 11.470 - 25,5 pct.
Brisling (S+K) 52.000 52.000 Uændret
EU-Færøerne
Der afholdes konsultationer mellem EU og Færøerne om udveksling af fiskerimuligheder for 2008
den 4.- 5. december 2007. Fiskeriaftalen mellem EU og Færøerne giver bl.a. Danmark
fiskerirettigheder efter blåhvilling og makrel i færøsk farvand.
Makrel
Kyststaterne EU, Norge og Færøerne enedes den 30. oktober 2007 om at fastsætte en reference-
TAC for makrel i 2008 på 385.366 tons. Efterfølgende er der i regi af Kommissionen for Fiskeriet i
det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) fastsat en kvote for makrel i internationalt farvand. Samlet
set er der tale om en reduktion i fiskerimulighederne i forhold til 2007 på 9 pct.
Blåhvilling
Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne fastsatte den 23. oktober 2007 en TAC for blåhvilling
for 2008 på 1.150.514 tons svarende til en reduktion på 32 pct. i forhold til 2007. Efterfølgende er
der i regi af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) fastsat en
supplerende kvote for Rusland og Grønland i internationalt farvand på i alt 115.768 tons.
7
Atlanto-skandisk sild
Kyststaterne Norge, Island, Rusland, EU og Færøerne er enedes om en samlet TAC for atlanto-
skandisk sild i 2008 på 1.518.000 tons svarende til en stigning på 19 pct. ift 2007. Desuden er den
adgangsaftale, der blev indgået for 2007 videreført i 2008, således at EU’s fiskere har adgang til at
fiske sild i norsk farvand.
EU-bestande:
Tobis
Der er usikkerhed om størrelsen af den tobisårgang, der kommer ind i fiskeriet. Kommissionen fo-
reslår derfor som i 2007 en regulering af tobisfiskeriet i 2008, hvor TAC’en fastsættes på baggrund
af resultaterne af et moniteringsfiskeri. Der er ikke foreslået fastsat en TAC fra årets begyndelse.
Kommissionen skal så hurtigt som muligt på grundlag af udtalelser fra ICES (Det internationale
Havundersøgelsesråd) og STECF (Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fi-
skeri) vedrørende størrelsen af 2007-tilvæksten af tobis træffe beslutning om TAC’en og fiskeriind-
satsen for resten af året. Med henblik på at undgå unødige afbrydelser i fiskeriet skal EU og Norge
afholde konsultationer om niveauet for den foreløbige TAC inden moniteringsfiskeriet afsluttes.
TAC’en kan maksimalt fastsættes til 400.000 t, og den fastsættes efter en glidende skala for vurde-
ring af forholdet mellem TAC og fangstudbytte pr. trawltime under moniteringen. Kommercielt fi-
skeri efter tobis i perioden 1. august til 31. december 2008 vil være forbudt. Der foreslås en fortsat
lukning for tobisfiskeri i et område ud for den skotske østkyst.
I en konsolideret version af 29. november 2007 af Kommissionens forslag foreslår Kommissionen
bl.a., at den totale indsats i 2008 ikke må overstige fiskeriindsatsen i 2007. Moniteringsfiskeriet må
tidligst påbegyndes den 1. april og skal afsluttes senest den 6. maj 2008. Fiskeriindsatsen under
moniteringsfiskeriet skal fastsættes på basis af den totale fiskeriindsats for EU-fartøjer i 2007 og
skal fordeles blandt medlemsstaterne i overensstemmelse med kvoteallokeringen af denne TAC.
Torsk i Kattegat
Kommissionen foreslår en reduktion af TAC med 25 pct. fra 731 t til 548 t. Bestanden er ifølge
ICES på et meget lavt niveau, og ICES anbefaler en 0-TAC.
Tunge i Skagerrak/Kattegat
Kommissionen foreslår en reduktion i TAC med 15 pct. fra 900 t til 765 t. ICES har anbefalet en
TAC på mindre end 970 t.
Tunge i Nordsøen
Kommissionen foreslår en reduktion i TAC med 15 pct. fra 15.020 t til 12.800 t i henhold til den i
EU vedtagne flerårige plan for rødspætte og tunge i Nordsøen. ICES anbefaler, at der ikke må fiskes
mere end 9.800 t.
8
Sperling
Kommissionen foreslår en TAC på 37.500 t for EU-farvande, som kan revideres af Kommissionen i
en forvaltningskomitéprocedure, når der foreligger ny rådgivning. I 2007 har der været fastsat en 0-
TAC for EU. ICES har anbefalet en TAC på 97.000 t for hele 2008 eller en TAC på 50.000 t for 1.
halvår af 2008 med revision efter ny rådgivning. I forbindelse med fastsættelsen af en TAC for
sperling er der også behov for at afsætte mængder til industribifangster af kuller og hvilling i sper-
lingfiskeriet. I den konsoliderede version af 29. november 2007 af Kommissionens forslag foreslås
der således på traditionel vis forlods afsat mængder hertil ved fastsættelsen af TAC’erne for så vidt
angår kuller i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat samt hvilling i Nordsøen. For så vidt angår hvilling i
Skagerrak/Kattegat foreslås imidlertid industrielle bifangster inkluderet i selve TAC’en på 1.050 t.
Brisling i Nordsøen
Kommissionen foreslår en TAC på 195.000 t (svarende til dette års endelige TAC), som kan revide-
res af Kommissionen i en forvaltningskomitéprocedure, når der foreligger ny rådgivning.
Jomfruhummer
Kommissionen forventes at foreslå en uændret i TAC for jomfruhummer i Nordsøen på 26.144 t.
Kommissionen forventes ligeledes at foreslå en uændret TAC for jomfruhummer i Skagerrak/ Kat-
tegat.
TAC’er i øvrigt
Med henblik på beskyttelse af bestanden af sildehaj foreslås fastsat en ny TAC for sildehaj for et
stort forvaltningsområde, hvori bl.a. Skagerrak, Kattegat og Nordsøen er inkluderet. TAC’en fore-
slås fastsat til 422 t, og den danske kvote foreslås fastsat til 17 t.
Der foreslås ændringer i adgangen til kvotefleksibilitet for en del bestande, herunder jomfruhummer
i Skagerrak/Kattegat.
Havdageordningen i bilag IIA
Kommissionen foreslår generelt en videreførelse af den nuværende havdageordning, hvilket skal ses
i sammenhæng med, at Kommissionen har udskudt drøftelsen af en alternativ indsatsregulering
baseret på kW-lofter til 2008.
Der er i teksten foretaget visse tekniske justeringer i forhold til havdageordningen for 2007.
Områdeafgrænsningen for Nordsøen er blevet præciseret. Referenceårene for, hvilke fartøjer der må
fiske under ordningen, er blevet opdateret således, at fartøjer, der har fisket i 2007, også omfattes af
ordningen.
I afs. 8.3, er der foreslået en særlig ordning med fiskeri under lempeligere krav, hvis der medtages
observatører. Efter havdageordningen skal fartøjer historisk have fisket efter et særligt selektivt
9
fiskerimønster for at være omfattet af ordningen. Med forslaget har fartøjer, der ikke tidligere har
opfyldt denne betingelse, mulighed for at fiske under havdageordningen blot betingelsen overholdes
i 2008 og, at der medtages observatører. Planer om observatørdækning skal vedtages i
forvaltningskomiteprocedure.
I afs. 8.4 og 8.5, er der mulighed for, at en medlemsstat kan basere sit fiskeri efter et kW-
dagsystem. Ved dette system kan medlemsstaten tillade en gruppe fartøjer at fiske indenfor
havdageordningens forskellige redskabskategorier og særlige betingelser samt områder efter en
anden tildeling af havdagene end den der fremgår af tabel I (”matricen”). Nationale systemer om
kW-dage, skal vedtages i forvaltningskomiteprocedure.
Med 8.3 og 8.4 sikres der således en større fleksibilitet i havdageordningen.
I den konsoliderede version af 29. november 2007 af Kommissionens forslag er der foretaget visse
ændringer i forhold til det oprindelige forslag. I det følgende beskrives forslagene til antal havdage
på grundlag af den konsoliderede version.
Kommissionen foreslår, at der skal ske reduktion med op til 25 pct. i antallet af havdage for
udvalgte redskabskategorier.
Der er bl.a. foreslået reduktioner i følgende fiskerier: For trawlfiskeri i Kattegat en reduktion på 25
% for fiskeri med 90 mm maske. For trawlfiskeri i Skagerrak og Nordsøen med 90 mm maske
foreslås en reduktion på hhv. 9 % og 10 %.
Endvidere foreslås der en reduktion på 10 % i Skagerrak og Nordsøen for trawlfiskeri med hhv. 100
mm og 120 mm mindstemaskemål.
Antallet af havdage i garnfiskeriet med maskestørrelse under 110 mm i Katttegat, Skagerrak og
Nordsøen foreslås at være det samme i 2008 som i 2007 (140 havdage). Antallet af havdage i
garnfiskeriet mellem 150 mm og 220 mm i Kattegat foreslås at være det samme i 2008 som i 2007
(140 havdage).
For fiskeri med bomtrawl på 80 mm til 90 mm i Nordsøen er der lagt op til en reduktion af
havdagene på 10 %.
Tekniske bestemmelser og kontrolbestemmelser
I 2006 og 2007 har der været mulighed for at gennemføre forsøg med elektrisk bomtrawl. Kommis-
sionen foreslår for 2008 en videreførelse af forsøget under samme betingelser som i 2007, dvs. bl.a.
betingelser om, at der højst må anvendes 15V, at højst 5 pct. af en medlemsstats bomtrawlsflåde må
tillades brug af elektricitet, og området er begrænset til syd for 56ºN.
10
Der foreslås en bestemmelse, hvorefter føreren af et fartøj, som gennemfører fiskeri, som udeluk-
kende drives med henblik på videnskabelige undersøgelser, skal tage en observatør fra en medlems-
stat, i hvis farvand dette fiskeri gennemføres, om bord, når den pågældende medlemsstat anmoder
den medlemsstat, hvis flag fartøjet fører, herom.
Forslaget indeholder et forbud mod alt fiskeri i fire nærmere afgrænsede områder i farvandet vest
for de britiske øer. Forslaget er en hasteforanstaltning, der baserer sig på videnskabelig rådgivning
fra ICES og skal gælde indtil permanente beskyttelsesforanstaltninger er på plads. Foranstaltningen
iværksættes, idet der er fundet og kortlagt meget følsomme dybhavsnaturtyper vest og sydvest for
Irland. Dette tiltag er et led i Irlands udpegning af Natura 2000 områder i henhold til habitatdirekti-
vet.
Restriktionerne for anvendelse af visse garn på dybder over 200 m i visse områder udvides til også
at finde anvendelse i Skagerrak/Kattegat og i Nordsøen.
Der kan under forhandlingerne forventes indsat yderligere forslag om foranstaltninger til beskyttel-
se af ungtorsk.
Andre bestemmelser
Der foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter marine organismer, som er fanget ved fiskeri udført
alene med henblik på videnskabelig forskning ikke må sælges, opbevares, frembydes eller udbydes
til salg til noget formål.
Der foreslås indsat en bestemmelse, hvori det anføres, at maskestørrelse og trådtykkelse, som der
henvises til i denne forordning, skal bestemmes i overensstemmelse med Kommissionens forord-
ning (EF) nr. 129/2003 af 24. januar 2003 om de nærmere regler for bestemmelse af fiskeredskabers
maskestørrelse og trådtykkelse.
Der indsættes en bestemmelse om, at fiskeriindsatsen, målt i kW-dage til havs, for fartøjer med
dybhavsfiskeritilladelse, reduceres fra 75 pct. i 2007 af den pågældende medlemsstats fiskeriindsats
i 2003 til 70 pct. i 2008. I den konsoliderede version af 29. november 2007 af Kommissionens for-
slag er procentsatsen ændret til 65 pct. i 2008.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Det anføres i forslaget, at Kommissionen vurderer, at forslaget ikke har nye finansielle virkninger
for medlemsstaterne. I det omfang der indføres forbud mod salg af marine organismer fanget ved
videnskabeligt forsøgsfiskeri, vil det medføre visse statsfinansielle konsekvenser.
11
Fastsættelse af TAC og kvoter har både på kort og på lang sigt direkte erhvervsøkonomiske konse-
kvenser. På kort sigt indebærer Kommissionens forslag i en række fiskerier en reduktion i erhver-
vets fiskerimuligheder. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil afhænge af den samtidige udvik-
ling i afsætningspriserne samt omkostninger, ikke mindst brændstof. Reduktionen i fiskerimulighe-
derne i 2008 forventes på længere sigt at medføre et mere bæredygtigt fiskeri.
Høring
På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 3. december 2007 var der følgende bemærkninger til forslaget:
TAC/kvoter generelt
Danmarks Fiskeriforening fandt, at en reduktion i TAC for torsk i Kattegat på 25 pct. var uaccep-
tabel og blot resulterede i forøget udsmid. Dette skulle også ses i lyset af, at TAC’en allerede er på
et meget lavt niveau. Danmarks Fiskeriforening mente, at en eventuel beslutning om anvendelse af
et obligatorisk selektivt redskab i Kattegat burde medføre en uændret TAC for torsk i Kattegat. I så
fald var man villig til at se på en obligatorisk anvendelse. Det var imidlertid foreningens opfattelse,
at en beslutning om obligatorisk anvendelse burde træffes nationalt, og ikke på EU-plan. For så vidt
angår tunge i Skagerrak/Kattegat fandt Danmarks Fiskeriforening, at rådgivningen gav plads til en
stigning i TAC’en. Forsøgsfiskeri viste også, at tungebestanden i Skagerrak/Kattegat var i frem-
gang, og en reduktion på 15 pct. som foreslået var under alle omstændigheder uacceptabel.
WWF Danmark opfordrede generelt til at udvise forsigtighed ved fastsættelsen af TAC’erne og lyt-
te til biologernes råd med henblik på at sikre tilstrækkelig beskyttelse af bestandene. For så vidt an-
går torsk, fandt WWF Danmark i udgangspunktet, at der var behov for at overveje, om torsk alene
burde fanges som bifangst. WWF Danmark var dog opmærksom på, at dette ville være et drastisk
tiltag, men fandt, at man under alle omstændigheder burde overveje udvidelse af observatørord-
ninger med henblik på at oparbejde dokumentation for omfanget af udsmid. Dette skulle også ske
med henblik på at undgå at straffe fiskere, som ikke bidrog til udsmid. WWF Danmark fandt gene-
relt, at det var væsentligt at skabe incitamenter til brug af mere selektive redskaber.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation fandt det kritisabelt, at Den Pelagiske RAC's énstem-
mige anbefaling om en reduktion i TAC'en for Nordsø-sild på 35 pct. i 2008 ikke var blevet imøde-
kommet i forhandlingerne mellem EU og Norge. Man opfordrede i øvrigt til, at Danmark støtter
RAC'ens anbefaling om en TAC for den vestlige bestand af hestemakrel på 170.000 tons i overen-
stemmelse med den forvaltningsplan, som er blevet til på RAC'ens initiativ og efterfølgende god-
kendt af ICES.
Tobis og sperling
Danmarks Fiskeriforening fandt det helt afgørende at undgå den foreslåede restriktion i fiskeri-
indsatsen for tobis i 2008, idet den tilladte indsats efter al sandsynlighed vil være opbrugt førend
kvoten vil være opfisket. Danmarks Fiskeriforening foreslog derfor, at indsatsniveauet for 2008 i
stedet fastsættes på baggrund af niveauet for den endelige TAC.
12
WWF Danmark understregede vigtigheden af at følge forsigtighedsprincippet og den biologiske
rådgivning med henblik på at sikre en genopbygning af tobisbestanden.
Danmarks Fiskeriforening var imod forslaget om en foreløbig TAC for sperling på 50.000 tons for
1. halvår og fandt, at der i stedet bør fastsættes en samlet TAC for 2008 på 97.000 tons.
Havdageordning
Danmarks Fiskeriforening opfordrede til, at der kom en løsning, således at fartøjer, der henligger
som passiv kapacitet vil kunne ophugges, samtidig med, at det sikres, at ejeren af sådanne fartøjer
fortsat vil kunne råde over de havdage, som er tilknyttet den ophørte kapacitet. Danmarks Fiskeri-
forening mente, at det var tvivlsomt, om der i forslaget til en havdageordning for 2008 er en løsning
på dette problem.
Danmarks Fiskeriforening gjorde desuden opmærksom på, at der skal være mulighed for at over-
drage havdage mellem fartøjer, som fisker under de særlige betingelser om selektivitet.
Tekniske foranstaltninger
Danmarks Fiskeriforening anmodede om, at tillæg 1 til Bilag III blev ændret således, at der generelt
tillades et fiskeri med 16 mm maske efter fjæsing i Kattegat. Danmarks Fiskeriforening anmodede
endvidere om, at det pågældende tillæg blev ændret således, at reglerne fremtræder klart og gen-
nemskueligt.
Forsøgsfiskeri med henblik på videnskabelig forskning
Danmarks Fiskeriforening udtrykte bekymring for forslaget til forbud mod salg af fisk, som var
fanget med henblik på videnskabelig forskning, idet et manglende provenu ville betyde færre midler
til forskningen.
WWF anførte, at der var problemer med visse forsøgsfiskerier, og at disse problemer måtte løses,
men at det samtidig var vigtigt at undgå at hindre mulighed for at gennemføre fornuftige forsøgs-
fiskerier.
Regeringens foreløbige generelle holdning
TAC/kvoter
Regeringen kan generelt støtte resultaterne af Norgesforhandlingerne. Regeringen finder, at der skal
sikres en bedre regulering af fiskeriet i Kattegat ved brugen af et mere selektivt redskab med hen-
blik på beskyttelse af torsken frem for en fortsat reduktion i TAC’en, der allerede er på et meget
lavt niveau. Regeringen vil endvidere arbejde for i 2008 at etablere et forsøgsfiskeri i Kattegat med
fuld dokumentation af fangsterne og hvor alt bringes i land, med henblik på reduktion af udsmid.
Regeringen finder, at der er biologisk grundlag for større kvoter end foreslået for tunge i Skager-
rak/Kattegat. Vedrørende tobis støtter Regeringen en model som i år, hvor den endelige TAC og fi-
skeriindsats fastlægges efter en moniteringsperiode.
13
Havdageordningen
Regeringen kan støtte en reduktion af havdagene og er positiv over for forslaget om ikke at reducere
antallet af havdage for fiskere, der anvender selektive redskaber.
Regeringen kan desuden støtte, at der kommer mere fleksibilitet i havdageordningen.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages på rådsmødet i december.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
2. Plantebeskyttelsesmidler
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler
KOM (2007) 388
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en ramme for Fælles-
skabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider
KOM (2006) 373
Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.
14
3. Forslag om fødevareforbedringsmidler
(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles godken-
delsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødeva-
rearomaer
KOM (2006) 423 og KOM(2007) 672
(b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevaretilsæt-
ningsstoffer
KOM (2006) 428 og KOM(2007) 673
(c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareenzymer
og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets forordning (EF) nr.
1493/1999, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, og Rådets
direktiv 2001/112/EF
KOM (2006) 425 og KOM(2007) 670
(d) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aromaer og visse
fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på
fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89, Rådets
forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96 og direktiv
2000/13/EF
KOM (2006) 427 og KOM(2007) 671
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. maj 2007.
Ændringer er markeret i margenen.
Resumé
Kommissionen har fremsat en ”4-pakke” af forordningsforslag, som omhandler aromaer, enzymer
og tilsætningsstoffer samt en fælles godkendelsesprocedure for de tre stofgrupper. Indenfor de tre
områder bliver der fastsat anvendelsesbetingelser, og senere skal der fastsættes fællesskabslister
over tilladte stoffer henholdsvis aromaer, enzymer og tilsætningsstoffer – såkaldte positivlister. For
så vidt angår aromaområdet sker der en opdatering af lovgivningen i forhold til den nye teknologi-
ske og videnskabelige udvikling. Indenfor enzymområdet fastsættes der fællesskabsregler på et el-
lers ikke harmoniseret område. Med hensyn til tilsætningsstofferne sker der en sammenskrivning af
lovgivningen til en fælles retsakt, da tilsætningsstoffer på nuværende tidspunkt er reguleret i tre
særdirektiver om sødestoffer, farvestoffer og de øvrige stoffer. Den fælles godkendelsesprocedure
gør sig gældende for både aromaer, enzymer og tilsætningsstoffer. Der vil således ske en ensretning
af godkendelsesproceduren for disse tre områder. Det vil betyde et skift fra rådsprocedure til en
forskriftkomitéprocedure. Forordningsforslagene forventes at indvirke positivt på beskyttelsesni-
veauet i såvel Danmark som i resten af EU.
15
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2006) 423, KOM (2006) 425, KOM (2006) 427 samt KOM (2006)
428 (2006) fremsendt forslag til:
• Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles godkendelsesprocedure
for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer, revideret
ved KOM(2007) 672 endelig.
• Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareenzymer og om ændring af
Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999, direktiv
2000/13/EF og Rådets direktiv 2001/122/EF, revideret ved KOM(2007) 670 ende-
lig.
• Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aromaer og visse fødevareingredi-
enser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om æn-
dring af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89, Rådets forordning (EØF) nr.
1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96 og direktiv 2000/13/EF, revideret ved
KOM(2007) 671 endelig.
• Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevaretilsætningsstoffer, revide-
ret ved KOM(2007) 673 endelig.
Forslagene er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og 95, men er nu ændret til artikel 95.
Forslagene skal alle behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Forslagene er oversendt til Rådet den 28. juli 2006 og forelå på dansk den 10. august 2006. Europa-
Parlamentet fremsatte i forbindelse med 1. behandlingen af forslagene den 9. juli 2007 et antal æn-
dringsforslag, og Kommissionen har på den baggrund fremsat reviderede forslag om tilsætnings-
stoffer, enzymer, aromaer og en fælles godkendelsesprocedure. Der føres forhandlinger mellem
Formandskabet, Kommissionen og Europa-Parlamentet med henblik på at opnå en tidlig 2. læs-
ningsløsning.
Forslagene er sat på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. – 19. december 2007
med henblik på politisk enighed.
Nærhedsprincippet
Kommissionen fremfører i sin begrundelse for forslagene, at den fælles godkendelsesprocedure og
de foreslåede bestemmelser om enzymer, aromaer og tilsætningsstoffer er nødvendige for at opfylde
målsætningen om et frit indre marked for anvendelsen af stofferne i fødevarer og til sikring af det
ønskede høje beskyttelsesniveau på fællesskabsplan, som bl.a. forudsætter en systematisk og ensar-
tet videnskabelig vurdering af stofferne forud for tilladelse til markedsføring. Kommissionen vurde-
rer de foreslåede foranstaltninger til at være fordelagtige for såvel erhverv som forbrugere.
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at en harmonisering af anvendelsen af de pågæl-
dende stoffer er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet en effektiv funktion af det indre
marked og samtidig sikring af det høje beskyttelsesniveau gør det særdeles relevant at fastsætte ens-
16
artede regler for anvendelse af de pågældende stoffer. Det obligatoriske videnskabelige grundlag for
markedsføringen af stofferne overalt i fællesskabet kan reelt kun gennemføres på fællesskabsni-
veau. Det tilføjes, at tilsætningsstoffer og aromaer allerede er omfattet af fællesskabsregulering og
for så vidt angår enzymer, har danske regeringer i en årrække anmodet Kommissionen om at iværk-
sætte en harmonisering på området.
Formål og indhold
Kommissionen har fremsat en 4-pakke bestående af fire forordninger, som omhandler aromaer, fø-
devareenzymer og fødevaretilsætningsstoffer samt en fælles godkendelsesprocedure, der gælder for
disse tre områder.
Kommissionens formål med forslagene i pakken er overordnet at opdatere lovgivningsprincipperne
for tilsætningsstoffer og aromaer, som gør reglerne på et kompliceret område (aktuelt spredt over et
antal retsakter) ensartede, sammenhængende og overskuelige. Samtidig inkluderes enzymer i den
sammenhængende fællesskabsregulering, hvilket hidtil ikke har været tilfældet.
Med forslagene erstattes den gældende harmoniseringslovgivning med en central godkendelsespro-
cedure, som indebærer, at Kommissionen etablerer ”fællesskabslister” for henholdsvis enzymer,
aromaer og tilsætningsstoffer. Listerne skal løbende ajourføres og offentliggøres i EF-tidende af
Kommissionen.
Der er for alle stofferne (med visse undtagelser for aromaer) tale om anvendelse af positivliste-
princippet, hvorved det sikres, at stoffer defineret som enzymer, aromaer og tilsætningsstoffer i
henhold til forslaget kun må anvendes i fødevarer, såfremt de er optaget på de respektive lister. Når
et stof optages på en liste, kan der fastsættes anvendelsesbetingelser, som kan omfatte f.eks. mæng-
demæssige begrænsninger og begrænsninger i, hvad stoffet må anvendes til m.v., hvorved det sik-
res, at de videnskabeligt fastlagte grænser for indtag uden sundhedsmæssige risici ikke overskrides.
Alle stoffer omfattet af EU-bestemmelserne om GMO’er skal være godkendt til markedsføring i
henhold til GMO-bestemmelserne, før de kan optages i listerne omfattet af nærværende forslag.
Der fastlægges specifikke krav til mærkning, som udgør et nødvendigt supplement til de almindeli-
ge regler for mærkning af fødevarer, herunder for mærkning af stoffer, som ikke sælges til den di-
rekte forbruger men til anvendelse i fødevareforarbejdning, hvor der er behov for oplysninger om
korrekt anvendelse, holdbarhed, producentoplysninger m.v.
Forslagene følger risikoanalyse-principperne og fastlægger, at optagelse af nye stoffer på listerne
forudsætter en sundhedsmæssig vurdering fra EFSA, der som hovedregel skal foreligge efter 6 må-
neder. Ud over de nødvendige EFSA-udtalelser skal Kommissionens forslag om opdateringer af li-
sterne tage hensyn til andre legitime faktorer, og forslagene skal fremlægges for SCoFCAH senest 9
måneder efter udtalelsen fra EFSA. Tidsfristerne, som under visse betingelser kan afviges, er rets-
17
sikkerhedsmæssigt begrundet, idet man herved sikrer ansøger behandling af anmodningen indenfor
en gennemskuelig tidsramme.
I tilfælde af at en producent eller forbruger af stofferne får nye oplysninger, som kan have indfly-
delse på sikkerhedsvurderingen af det pågældende stof og dets anvendelse, skal disse oplysninger
straks videregives til Kommissionen, og der skal endvidere efter anmodning afgives oplysninger til
Kommissionen om den faktiske anvendelse af de pågældende stoffer. Dernæst forpligtes medlems-
staterne for så vidt angår aromaer og tilsætningsstoffer til som et led i fødevarekontrollen at opret-
holde systemer til overvågning af forbrug og anvendelse af stofferne i fødevarer og årligt aflægge
rapport herom til Kommissionen og EFSA.
Opdateringer af listerne sættes i værk på Kommissionens initiativ eller efter ansøgning, som kan
indgives af såvel medlemsstaterne som af interesserede parter. Siden det oprindelige forslag blev
fremsat, er der ved beslutning 2006/512/EF vedtaget nye komitologiregler. Det reviderede forslag er
bragt i overensstemmelse hermed. Således er forskriftkomitéproceduren blevet erstattet af forskrift-
komitéprocedure med kontrol.
Forslagene indeholder dernæst hjemmel til efterfølgende fastlæggelse af diverse gennemførelsesbe-
stemmelser i forskriftkomité-proceduren og en ”sundhedsklausul”, som gør det muligt for en med-
lemsstat eller Kommissionen at foretage øjeblikkelige indgreb, såfremt nye oplysninger om et stof
optaget på fællesskabslisten viser sig at indebære hidtil upåagtede sundmæssige betænkeligheder.
Forslagene indeholder endelig bestemmelser, hvorefter ansøgers oplysninger kan holdes fortrolige,
såfremt offentliggørelse heraf kan skade ansøgers konkurrencemæssige stilling væsentligt, og der er
medtaget en række overgangsforanstaltninger for at sikre en glidende overgang fra den nu gældende
retstilstand for de pågældende stoffer.
Enzymer kan anvendes både som fødevaretilsætningsstoffer og tekniske hjælpestoffer. De skal for
at blive optaget på listen være sundhedsmæssigt vurderet af EFSA, der skal være et tilstrækkeligt
teknologisk behov for anvendelsen, og anvendelsen må ikke vildlede forbrugeren. Når enzymer an-
vendes som tilsætningsstoffer (som har en teknologisk funktion i den færdige fødevare), skal det
fremgå af fødevarens ingrediensliste på lige fod med øvrige tilsætningsstoffer. For enzymer anvendt
som tekniske hjælpestoffer (som ikke har en teknologisk funktion i den færdige fødevare, og som
bortset fra enkelte utilsigtede rester ikke er til stede i den færdige fødevare) skal der ikke mærkes
med, at enzymet er anvendt ved fremstillingen. Et specifikt mærkningskrav kan fastsættes i konkre-
te tilfælde, såfremt det anses for nødvendigt at give forbrugerne fyldestgørende oplysning om føde-
varens fysiske tilstand eller fremstillingsmetode.
I Kommissionens reviderede enzymforslag, er der foreslået et antal præciseringer af teksten. Derud-
over fremgår, at novel food forordningen (EF) nr. 258/97 ændres, således at enzymer fremover ikke
er omfattet af novel food reglerne. Desuden præciseres det, at enzymer til direkte konsum anvendt
til ernæringsmæssige/fordøjelsesmæssige formål, ikke er omfattet af forordningen. Det præciseres
ligeledes, at kun enzymer og fødevarer indeholdende enzymer, der er i overensstemmelse med for-
18
ordningen, må bringes på markedet. Ligeledes præciseres, at enzymer opført på fællesskabslisten,
skal vurderes på ny, såfremt de er fremstillet ved nye produktionsmetoder (for eksempel ved nano-
teknologi). For så vidt angår mærkningsbestemmelserne er enkelte artikler blevet sammenskrevet
og rækkefølgen ændret med henblik på at give et mere overskueligt kapitel vedr. mærkning. Endelig
er der ved det reviderede forslag fastsat en overgangsperiode for de enzymer eller fødevarer inde-
holdende enzymer, der legalt kommer på markedet før forordningen træder i kraft, således at disse
produkter må markedsføres indtil udløb af holdbarhedsdato.
Aromaer er produkter, der ikke er beregnet til at spises selvstændigt, men som tilsættes fødevarer
med det formål at give smag og duft. Forslaget omfatter foruden aromaer også aromagivende føde-
vareingredienser. For at blive optaget på fællesskabslisten må aromaer på det foreliggende viden-
skabelige grundlag ikke indebære sundhedsmæssige betænkeligheder, og de må ikke vildlede for-
brugeren. Visse produkter, f.eks. fødevarer med aromagivende egenskaber, er undtaget fra positivli-
steprincippet og må således anvendes uden at være optaget på fællesskabslisten. Disse produkter
anvendes under fødevarelovgivningens almene ansvarsbetingelser, men de skal undergives en
sundhedsmæssig vurdering af EFSA, såfremt Kommissionen, en medlemsstat eller EFSA udtrykker
tvivl om deres sikkerhed.
Med forslaget går Kommissionen bort fra den eksisterende opdeling i naturlige, naturidentiske og
syntetiske aromaer, og der opstilles i stedet krav til anvendelsen af udtrykkene ”naturlig” og ”natur-
lig aroma” i varebetegnelsen for at undgå vildledende anvendelse af disse positivt ladede betegnel-
ser.
Der findes en række planter, der traditionelt anvendes som aroma eller aromagivende fødevarein-
gredienser og som indeholder sundhedsmæssigt betænkelige stoffer. Med henblik på at regulere
indtaget af disse stoffer indeholder forslagets bilag II, III og IV forbud eller begrænsninger i anven-
delsen af sådanne planter eller dele heraf.
I Kommissionens reviderede aromaforslag, er der foreslået et antal præciseringer af teksten. Det
præciseres endvidere, at kun aromaer og fødevarer indeholdende aromaer, der er i overensstemmel-
se med forordningen, må bringes på markedet. For så vidt angår mærkningsbestemmelserne er en-
kelte artikler blevet sammenskrevet og rækkefølgen ændret med henblik på at give et mere oversku-
eligt kapitel vedr. mærkning. Af det reviderede forslag fremgår ligeledes, at en aroma må kaldes
”naturlig”, når 95 % af aromaen er af naturlig oprindelse. I det oprindelige forslag var procentsatsen
90. Endelig er der ved det reviderede forslag fastsat en overgangsperiode for de aromaer og fødeva-
rer indeholdende aromaer, der legalt kommer på markedet før forordningen træder i kraft, således at
disse produkter må markedsføres indtil udløb af holdbarhedsdato.
Tilsætningsstoffer reguleres som hidtil ved opstilling af en positivliste, hvor optagelse forudsætter
en sundhedsmæssig vurdering fra EFSA, at der skal være et teknologisk behov for anvendelsen, og
at stofferne ikke må medvirke til at vildlede forbrugeren. Ved fastlæggelsen af anvendelsesbetingel-
serne for tilsætningsstofferne skal maksimumværdien fastsættes
19
- som den laveste værdi, som er nødvendig for at opnå den ønskede effekt,
- under hensyntagen til indtaget fra alle kilder af det pågældende stof
- under hensyntagen til det daglige indtag hos særlige forbrugergrupper
- uden mængdebegrænsning (quantum satis), hvis stoffets indtagelse ikke indebærer
sundhedsmæssige betænkeligheder under anvendelse af god fremstillingspraksis.
Forslaget opretholder de særlige mærkningskrav, som er gældende for tilsætningsstoffer, og der er
indsat et bilag, som opretholder særlige restriktioner for nationale specialiteter, som f.eks. at Dan-
mark kan opretholde restriktioner mod konserveringsstoffer og forbud mod farvestoffer i leverpo-
stej. Forslaget berører ikke andre omstridte anvendelser som f.eks. nitrit/nitrat i kødprodukter.
De allerede tilladte tilsætningsstoffer overføres efter en vurdering af, hvorvidt de overholder for-
ordningens krav til optagelse på den nye liste. Efterfølgende skal stofferne underkastes en fornyet
sundhedsmæssig vurdering af EFSA efter et program, som fastlægges senest et år efter forordnin-
gens ikrafttræden.
I Kommissionens reviderede tilsætningsstofforslag, er der foreslået et antal præciseringer af teksten,
herunder at kun tilsætningsstoffer og fødevarer indeholdende tilsætningsstoffer, der er i overens-
stemmelse med forordningen, må bringes på markedet. Ligeledes præciseres, at tilsætningsstoffer
opført på fællesskabslisten, skal vurderes på ny, såfremt de er fremstillet ved nye produktionsmeto-
der (for eksempel ved nanoteknologi). For så vidt angår mærkningsbestemmelserne er enkelte artik-
ler blevet sammenskrevet og rækkefølgen ændret med henblik på at give et mere overskueligt kapi-
tel vedr. mærkning. Endelig er der ved det reviderede forslag fastsat en overgangsperiode for de til-
sætningsstoffer og fødevarer indeholdende tilsætningsstoffer, der legalt kommer på markedet før
forordningen træder i kraft, således at disse produkter må markedsføres indtil udløb af holdbarheds-
dato.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet afgav udtalelse om de fire forslag i 1. læsning på Plenaren den 9. juli 2007.
Europa-Parlamentets ændringsforslag er primært af redaktionel karakter.
Af mere substantiel karakter foreslår Europa-Parlamentet
• at risikovurderingen af stofferne skal ske i henhold til forsigtighedsprincippet.
• at EFSA skal have 9 måneder til vurdering af et stof, og ikke som oprindeligt foreslået 6
måneder.
• at aromaforordningens bilag III, hvori der fastsættes grænseværdier for sundhedsmæssigt
betænkelige stoffer i aromaer og aromagivende ingredienser, i første omgang skal være
blankt, det vil sige uden grænseværdier.
• At fødevarer, der indeholder stoffer fremstillet ved hjælp af genteknologi, skal mærkes her-
med.
20
Gældende dansk ret
Aromaområdet:
Bekendtgørelse nr. 433 af 3. juni 2005 om aromaer m.m., der må anvendes til fødevarer, som æn-
dret ved bekendtgørelse nr. 1041 af 24. oktober 2005. Positivlisten, 2005.
Enzymområdet:
Bekendtgørelse nr. 22 af 11. januar 2005 om tilsætningsstoffer til fødevarer som ændret ved be-
kendtgørelse nr. 1175 af 8. december 2005.
Tilsætningsstofområdet:
Bekendtgørelse nr. 22 af 11. januar 2005 om tilsætningsstoffer til fødevarer, som ændret ved be-
kendtgørelse nr. 1175 af 8. december 2005. Positivlisten, 2005.
Vedtagne forordninger vil være umiddelbart gældende i medlemsstaterne.
Konsekvenser
En vedtagelse af de fire forslag skønnes generelt at medføre et højere beskyttelsesniveau i Danmark
og generelt i EU, idet en harmoniseret og ensartet regulering af anvendelsen af de omhandlede stof-
fer i fødevarer efter positivliste-princippet vil medføre en ensartet kontrolforpligtelse i alle med-
lemsstater, og tilladelse til anvendelse af stofferne baseres på indførelse af et systematisk krav om
videnskabelige sundhedsmæssige vurderinger. Det faktiske beskyttelsesniveau vil dog bero på fast-
læggelse af de af forslagene resulterende positivlister, og det vil være nødvendigt at få præciseret
afgrænsningen af, hvilke fødevarer visse aromagivende planter må anvendes i.
Forslagene forventes ikke have statsfinansielle konsekvenser og skønnes at få positive samfunds-
økonomiske konsekvenser for erhvervet som følge af de harmoniserede regler.
En administrativ byrde for virksomhederne følger af et krav om en årlig indberetning af forbruget af
aromastoffer, og en lettelse følger af bortfald af en national ordning for godkendelse af mælkearo-
maer. En lettelse skønnes endvidere at være følgen af, at godkendelse af enzymer fremover vil være
gældende i hele EU.
Myndighederne vil få visse administrative lettelser som følge af bortfald af godkendelsesordninger
for mælkearomaer og enzymer og få ekstra opgaver i forbindelse med overvågning af den mæng-
demæssige anvendelse af aromaer i fødevarer og indberetning til Kommissionen af data herom.
Nettoeffekten vurderes at være neutral.
21
Høring
Forslagene har været sendt i høring i en bred kreds af forbruger- og erhvervsorganisationer i hen-
hold til Fødevareforordningens1 artikel 9.
Bryggeriforeningen anerkender, at der indføres en fælles central godkendelsesprocedure, som er
med til at sikre en harmonisering samt ensartethed i vurderingen af stofferne. Bryggeriforeningen
udtrykker desuden tilfredshed med de øvrige tre forslag, idet de bemærker, at den nugældende defi-
nition af tekniske hjælpestoffer opretholdes, samt at tekniske hjælpestoffer fritages fra mærknings-
kravene. Vedrørende aromaer er grænseværdierne for visse stoffer, der er naturligt forekommende i
aromaer, og fødevareingredienser med aromagivende egenskaber, blevet ændret, og Bryggerifor-
eningen ønsker at vurdere nærmere, hvorvidt de ændrede grænseværdier vil påvirke produktionen af
øl og læskedrikke i Danmark.
DFVF (Danmarks Fødevareforskning) finder det positivt, at områderne bliver strømlinet og bragt i
overensstemmelse med det nuværende system til bedømmelse af fødevaresikkerhed, men påpeger,
at der i forordningen om den fælles godkendelsesprocedure lægges op til, at Kommissionen kun
skal bede om udtalelse fra EFSA, hvis "opdatering kan få virkninger for folkesundheden". En sådan
vurdering bør fortages af EFSA, som netop har til opgave at vurdere, om der er fødevaresikker-
hedsproblemer. For så vidt angår forslaget om at indberette forbrugsdata for aromaer finder DFVF
det ønskeværdigt, om der bliver fastlagt minimumskrav til omfang og udformning af data.
DMA (Danish Meat Association) støtter, at der med 4-pakken sker en forenkling af reglerne på om-
rådet, samt at der etableres fælles godkendelsesprocedure for fødevarearomaer, fødevaretilsætnings-
stoffer og fødevareenzymer. DMA foreslår at forenkle regelsættet for aromaer ved at indarbejde
forordningen om røgaromaer i den nye forordning. For tilsætningsstoffer foreslås at forlænge ikraft-
trædelse af forordningen fra 12 til 24 måneder efter offentliggørelse i lighed med forslaget til aro-
maforordning.
DFO (Dansk Flavour Organisation) giver udtryk for uenighed for så vidt angår aromaforslagets nye
definition af aromaer, hvor anvendelsen af betegnelsen ”naturidentisk” udelukkes. En samlet beteg-
nelse, der dækker både naturidentiske og kunstige aromaer vil efter DFO’s opfattelse resultere i et
tab af mulig forbrugerinformation.
Med hensyn til den fælles godkendelsesprocedure udtrykkes bekymring for så vidt angår fortrolig-
hedsbestemmelserne. DFO finder det således problematisk, at det ifølge forslaget ikke vil være mu-
ligt at opretholde fortrolighed for nyanmeldte aromastoffer indtil sidste fase af godkendelsesproce-
duren. DFO fremfører, at de fleste fremstillingsmetoder for aromastoffer ikke kan patenteres, og at
en sådan fortrolighedsperiode derfor vil have stor værdi for aromaindustrien, idet konkurrerende
virksomheder ikke får mulighed for en samtidig opstart af produktion af aromastoffer.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fø-
devarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende føde-
varesikkerhed
22
Fagligt Fælles Forbund (3F) har – også på vegne af NNF (Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder
Forbundet) indenfor den korte høringsfrist skimmet forslagene og bemærker, at udarbejdelsen af
forslagene har været præget af, at det er industrien, der har været kontakt til, og ikke arbejdstager-
organisationerne. De anmoder derfor om, at EFFAT (den europæiske arbejdstagerorganisation for
ansatte i fødevareindustrien og landbruget) bliver inddraget fremover, samt at de arbejdsmiljømæs-
sige aspekter også tages i betragtning.
Forbrugerrådet har meddelt, at den mere transparente fælles beslutningsprocedure bør anvendes
frem for komitéprocedure. Ligeledes finder Forbrugerrådet, at EFSA’s økonomiske ressourcer bør
styrkes. Forbrugerrådet støtter genevaluering af både tilsætningsstoffer og aromastoffer og ønsker i
den forbindelse en reduktion i antallet af stoffer og finder, at en genevaluering hver 10. år er rele-
vant. Endvidere ønsker Forbrugerrådet, at kriterierne for teknologisk behov, forbrugervildledning
og forbrugerbehov bør defineres og fremgå tydeligt af lovgivningen med eksempler. Dette gælder
både for tilsætningsstoffer og enzymer. Forbrugerrådet støtter kravet om monitering af indtag og
forbrug. Ligeledes ønsker Forbrugerrådet klare regler vedr. mærkning og ønsker en genovervejelse
af definitionen af tilsætningsstoffer således, at tekniske hjælpestoffer inkluderes. Forbrugerrådet
støtter, at enzymer tilstede i slutproduktet skal mærkes, og at der skal være adgang til information
vedrørende alle enzymer, som er indgået i produktionsprocessen. Og sluttelig, med henblik på at
undgå vildledning af forbrugerne, bør 90-% reglen vedrørende aromastoffers herkomst erstattes af
en 98-% regel. Den procentvise angivelse beskriver hvor stor en del af aromaen, der skal stamme
fra naturligt udgangsmateriale, såfremt aromaen skal kunne kaldes ”naturlig”.
Fødevare Industrien (FI) støtter generelt de fire forordningsforslag og er tilfredse med, at godken-
delserne skal ske via komitéproceduren. Dog finder FI, at Kommissionens frist på 9 måneder til at
fremsætte et udkast til forordning om godkendelse bør reduceres betydeligt, da det vil betyde en no-
get langsommere godkendelsesproces, end for eksempel den nuværende danske. Ydermere kan FI
ikke se formålet med, at Kommissionen skal bestemme hvilke informationer, der skal være fortroli-
ge – det bør afgøres sammen med den pågældende virksomhed.
I forslaget for aromaer fastsættes, at en aroma eller udgangsmateriale hertil, der er omfattet af regu-
lering for genetisk modificerede (GMO) fødevarer (forordning 1829/2003), først kan optages på po-
sitivlisten for aromaer, når den/det er blevet tilladt efter procedure for GMO fødevarer. FI har be-
mærket hertil, at det jævnfør Kommissionens ”one door - one key” princip bør præciseres, at der er
tale om én godkendelsesprocedure for en aroma, også når aromaen eller udgangsmaterialet hertil er
omfattet af forordning om genetisk modificerede fødevarer. I forslaget indgår krav til fødevarevirk-
somhedsledere om årlig indberetning til Kommissionen om anvendte mængder af aromaer samt an-
vendelsesniveauer af disse i de enkelte fødevarekategorier. FI finder, at gennemførsel af en sådan
indberetning fra samtlige fødevarevirksomheder i EU eller deres repræsentanter vil være urealistisk.
FI foreslår derfor, at aromaproducenterne foretager disse indberetninger baseret på estimeret anven-
delse for fødevarekategorierne, idet antallet af aromaproducenter er langt færre end antallet af føde-
varevirksomheder.
23
Fødevareindustrien anfører at, de ønsker, at business to business mærkning, dvs. mærkning af pro-
dukter, der handles virksomhederne imellem, ikke behøver at være på dansk men på et sprog, der er
let forståeligt i det pågældende modtagerland.
Europa-Parlamentet har i 1. læsning foreslået, at aromastoffer kun må kaldes naturlige, såfremt 95
% af aromaen er af naturlig oprindelse. Dette er Fødevareindustrien imod, idet dette vil medføre, at
det er vanskeligt for aromaindustrien at producere ”naturlige” aromaer.
For så vidt angår forordningen om enzymer finder FI, at enzymer, der allerede har en national god-
kendelse, bør optages på fællesskabslisten uden en ny sikkerhedsvurdering. Dertil finder FI, at det
skal fremgå af fællesskabslisten, hvorvidt enzymet er godkendt som teknisk hjælpestof eller som
tilsætningsstof henset til mærkningskravet. FI mener, at det alene er enzymer, der tilsættes på grund
af sin aktivitet i færdigvaren, der skal opfattes som et tilsætningsstof.
I forbindelse med den foreslåede genevaluering (risikovurdering foretaget af EFSA) af tilsætnings-
stofferne finder FI, at risikovurderingen bør begrænses til de stoffer, hvor der foreligger ny data og
viden, der begrunder en ny vurdering.
Landbrugsraadet støtter forordningsforslagene, da der er tale om harmonisering, opdatering og
forenkling. Desuden støttes, at fællesskabslisterne skal vedtages via komitéproceduren. Landbrugs-
raadet er dog bekymret for de fastsatte tidsfrister – om de er realiserbare, da EFSA har en meget
massiv arbejdsbyrde. Samtidig undres Landbrugsraadet over, at Kommissionen efterfølgende har 9
måneder til fremsættelse af forslag. Der opfordres derfor til en kortere frist, således at processen
bliver så effektiv som muligt.
Novozymes A/S er positive over for en harmonisering af lovgivningen på enzym-området og støt-
ter, at godkendelse af enzymer af effektivitetsgrunde skal ske efter komitéproceduren, men foreslår,
at de angivne tidsfrister for Kommissionens behandling af sagerne kortes væsentligt ned fra 9 til 3
måneder. Novozymes A/S er desuden positive overfor den foreslåede overgangsordning, samt at de
enzymer, der anvendes som tekniske hjælpestoffer, ikke skal mærkes. Slutteligt foreslås, at der
etableres en form for ”fast track” procedure for de enzymer, der allerede er godkendt i henholdsvis
Danmark og Frankrig (der som de eneste har nationale godkendelsesordninger), således at EFSA
hurtigere kan evaluere enzymerne med henblik på godkendelse.
Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg har i forbindelse med forberedelsen af rådsmø-
det (EPSCO) 30.-31. maj 2007 haft mulighed for at udtale sig om forslaget på ny. Landbrugsrådet,
3F og FødevareIndustrien har henvist til deres tidligere udtalelser.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forholder sig generelt positivt med hensyn til at gennemføre en samlet regulering af an-
vendelsen af aromaer, enzymer og tilsætningsstoffer i fødevarer, især fordi man hermed udbygger
24
fællesskabsreguleringen på aromaområdet og for første gang etablerer fælles regler for anvendelse
af enzymer - en regulering, som har været ønsket fra dansk side i en årrække. Det er positivt, at der
indføres en mere systematisk EFSA-risikovurdering af de omhandlede stoffer, og at man ved et me-
re sammenhængende og overskueligt regelsæt efter positivlisteprincippet gør det muligt at forbedre
det samlede beskyttelsesniveau. Regeringen finder det tilfredsstillende, at proceduren for udarbej-
delse af positivlister ændres til kontrolprocedure og Regeringen arbejder i denne forbindelse for, at
den nye kontrolprocedure anvendes i videst muligt omfang indenfor de juridiske rammer, som fast-
lagt i komitologi afgørelsen.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det vurderes, at der kan etableres et kvalificeret flertal for forslagene.
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslagene i andre medlems-
stater.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat om sagen af 3. oktober 2006. Samlenotat er
tidligere oversendt den 18. maj 2007. Folketingets Europaudvalg tiltrådte Regeringens forhand-
lingsoplæg den 25. maj 2007.
4. Rapport fra Kommissionen til Rådet om indførelse af elektronisk identifikation
af får og geder og forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forord-
ning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår datoen for indførelse af elektronisk iden-
tifikation af får og geder.
KOM (2007) 710 og KOM (2007) 711
Nyt notat.
Resumé
På basis af en rapport fra Kommissionen til Rådet om anvendelse af elektronisk identifikation af får
og geder foreslår Kommissionen, at fristen for hvornår der skal være indført obligatorisk elektro-
nisk identifikation af får og geder i medlemsstaterne, bliver udskudt fra den 1. januar 2008 til ube-
stemt tid. Dog således, at der bliver mindst et år til at gennemføre beslutningen, når en ny dato se-
nere er blevet besluttet. Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Baggrund
Kommissionen har den 15. november 2007 fremlagt forslag om ændring af Rådets forordning (EF)
nr. 21/2004 for så vidt angår datoen for indførelse af elektronisk identifikation. Kommissionen har
endvidere den 16. november 2007 fremlagt en rapport fra Kommissionen til Rådet om anvendelse
af elektronisk identifikation af får og geder. En dansk version af både rapport og forslag er modta-
get i Rådet de pågældende datoer.
25
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter høring af Europa-Parlamentet.
Rapporten og forslaget er sat på dagsordenen til Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. -19. de-
cember 2007 med henblik på vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget vedrører ændring af en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens holdning, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for
identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og di-
rektiv 92/102/EØF og 64/432/EØF, skal Kommissionen forelægge Rådet en rapport om medlems-
staternes erfaringer med gennemførelsen af ordninger for elektronisk identifikation inden den 30.
juni 2006.
Rapporten skal ledsages af et forslag, som Rådet skal træffe afgørelse om med henblik på at bekræf-
te eller ændre den 1. januar 2008 som datoen for obligatorisk indførelse af elektronisk identifikati-
on.
Rapporten beskriver en række fordele og ulemper ved brugen af de nuværende godkendte former
for elektronisk identifikation af får og geder. Dvs. anvendelsen af elektroniske øremærker og en
mærkning, der indgives oralt til drøvtyggere og som bliver siddende permanent i formaven på dyret.
(Ruminal bolus).
Endvidere beskrives erfaringerne med andre typer mærkning, der endnu ikke er godkendt på EU
plan: F.eks. mærkning som implanteres i kroppen af et dyr ved injektion og elektronisk mærkning
fastgjort til den nederste del af dyrets ben (kodebenet).
Rapporten konkluderer bl.a., at i lyset af de forskelligartede drifts- og miljøforhold i medlemsstater-
ne, bør fællesskabslovgivningen ikke fremme en bestemt teknisk løsning. Nærhedsprincippet må
finde anvendelse, så udstyret til elektronisk identifikation kan vælges i overensstemmelse med de
specifikke behov i de enkelte medlemsstater.
Endvidere bliver det konkluderet, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at fastsætte en ende-
lig frist for obligatorisk indførelse af elektronisk identifikation på fællesskabsplan. Fristen for gen-
nemførelse af elektronisk identifikation bliver derfor foreslået udsat.
Det nye forslag til forordning foreslår, at den fastsatte frist 1. januar 2008 for, hvornår der skal være
indført obligatorisk elektronisk identifikation af får og geder i medlemsstaterne, bliver udskudt til
26
ubestemt tid. Dog således, at der bliver mindst et år til at gennemføre beslutningen, når en ny dato
senere er blevet besluttet i en forskriftskomitéprocedure.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet (EP) har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Bekendtgørelse nr. 1066 af 10. november 2005 om mærkning, registrering og flytning af kvæg,
svin, får og geder. Den dato, der foreslås ændret er dog endnu ikke indføjet i bekendtgørelsen, idet
det er planlagt at ændre bekendtgørelsen, når en ny dato for kravet om obligatorisk elektronisk iden-
tifikation er fastsat.
Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle eller øvrige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vurderes heller ikke at give øgede administrative eller økonomiske byrder for erhvervet.
Høring
Forslaget er ikke sendt i høring.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen tager indholdet af rapporten om erfaringerne med elektronisk identifikation af får og
geder til efterretning. Den indeholder ikke egentlige nye faktuelle oplysninger omkring elektronisk
mærkning, og regeringen er generelt enig i rapportens konklusioner.
Regeringen anser det for rimeligt, at overgangen til elektronisk mærkning bliver udskudt, da den
eksisterende form for mærkning fungerer udmærket.
Regeringen støtter derfor forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være generel opbakning til principperne i forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
27
5. Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin og om
ændring af visse forordninger
KOM (2007) 372
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. november 2007.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af forordningen om den fælles markedsordning for
vin. Forslag om reform af markedsordningen for vin sigter mod en større markedsorientering i
EU’s vinsektor. Det sker ved at afskaffe alle eksisterende markedsforanstaltninger. De budgetmid-
ler, der i dag er allokeret til disse markedsforanstaltninger, foreslås dels overført til såkaldte natio-
nale konvolutter (=støtteprogrammer) og dels overført til landdistriktsprogrammet i de vinproduce-
rende lande. Hensigten med programmerne er at understøtte overgangen til en bæredygtig vinpro-
duktion gennem en række konkrete foranstaltninger. Tiltagene i landdistriktsprogrammerne er ge-
nerelt af bredere socioøkonomisk karakter. Kommissionen foreslår, at der gives rydningspræmier i
perioden 2009-2011. Målet er, at op til 175.000 ha vindyrkningsareal ryddes. De ryddede arealer
indlemmes i enkeltbetalingsordningen. Endelig foreslås reglerne for vinfremstilling og mærkning
forenklet og tilpasset internationale regler.
Baggrund
Kommissionen fremsatte den 4. juli 2007 forslag til Rådets forordning om den fælles markedsord-
ning for vin og om ændring af visse forordninger.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget er en udmøntning af de seneste års drøftelser, der officielt indledtes med Kommissionens
meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet ”Mod en bæredygtig europæisk vinsektor” af 22. juni
2006.
Et endeligt kompromisforslag forventes at være på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug og fiske-
ri) den 17.-19. december 2007 med henblik på politisk enighed.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Kommissionens mål med reformen er, at markedsordningen for vin skal forenkles og så vidt muligt
bringes i overensstemmelse med den reformerede landbrugspolitik. Samtidig skal reformen imøde-
gå en række af de problemer og tendenser, der præger sektoren:
• Oversøiske producenter vinder stadig større markedsandele i EU.
28
• Forbruget af vin i EU er faldende.
• Der er en stor overskudsproduktion.
• Det nuværende regelsæt er meget indviklet.
Formålet med reformen vil være, at:
• Styrke europæisk vinproduktions konkurrenceevne, styrke EU-vines omdømme samt gen-
vinde og forøge markedsandele i såvel EU som i 3. lande.
• Skabe et enkelt og klart regelsæt, der effektivt kan skabe en balance mellem udbud og efter-
spørgsel.
• Bevare de bedste traditioner inden for europæisk vinproduktion, samt opretholde livet i
landdistrikterne og tage hensyn til miljøet i alle led af produktionen.
Derudover skal EU’s nye vinpolitik tage højde for samfundets øgede fokus på sundhed og forbru-
gerbeskyttelse, behovet for forenelighed med WTO-reglerne og sammenhæng med reformen af den
fælles landbrugspolitik (CAP) samt overensstemmelse med de fremtidige økonomiske rammer.
Reformens hovedlinjer
Forslaget indebærer en reform i to trin. Første fase fra 2008-2013 skal sikre, at markedsbalancen
genoprettes ved at afskaffe markedsforanstaltningerne og derefter hjælpe ikke-konkurrencedygtige
vinproducenter til at ophøre med vinproduktion bl.a. gennem rydningsordningen (der dog ifølge
Kommissionens seneste arbejdsdokument af 31. oktober 2007 ophører efter 2011). Fra 1. januar
2014, når markedsbalancen forventes at være genoprettet, indledes anden fase i reformen med at
ophæve plantningsforbudet.
På baggrund af de seneste forhandlinger i forbindelse med Rådsmødet den 26.-27. november 2007
kan følgende status over reformens hovedområder og muligt kompromis udledes.
Afskaffelse af markedsforanstaltningerne
Forslaget medfører, at støtten til destillation bliver fjernet, herunder støtten til destillation af bipro-
dukter, støtten til destillation af vin til konsumalkohol, støtten til destillation af vin fremstillet af
druesorter med dobbelt klassificering og støtten til krisedestillation. Endvidere afskaffes støtten til
privat oplagring samt støtten til at anvende druemost til bl.a. berigelse og til andre formål end vin-
produktion, ligesom eksportrestitutionerne fjernes.
Tendensen for et kompromisforslag synes at gå i retning af, at i hvert fald støtten til destillation til
konsumalkohol udfases, mens støtten til krisedestillation opretholdes, dog således at kriterierne for
at opnå støtte skærpes. Foranstaltningerne vil formentlig indgå som et tiltag medlemslandene kan
vælge at finansiere under de nationale konvolutter.
Overførsel af midler til landdistriktsprogrammet (LDP)
En del af de midler, der frigøres ved at afskaffe markedsforanstaltningerne, overføres til landdi-
striktsprogrammet (søjle II). Midlerne er særligt øremærkede til vinproducerende regioner. Der kan
29
iværksættes foranstaltninger som f.eks. støtte til tidlig pensionering, investeringer i ny teknik, etab-
leringsstøtte til yngre producenter, støtte til producentorganisationer, støtte til at bevare traditionelle
kulturlandskaber og støtte til miljøforanstaltninger m.v. Budgettet til Landdistriktsprogrammet er
uafklaret.
Overførsel af midler til nationale konvolutter (støtteprogrammer)
Af de frigjorte budgetmidler vil der blive overført 634 mio. € til nationale konvolutter i 2009 og
derefter 879 mio. € i 2010 faldende til 858 mio. € i 2013. Fra 2015 og frem vil der blive overført
850 mio. € pr. år. Hvert år vil en nærmere fastsat procentdel af de nationale konvolutter gå til salgs-
fremme i 3. lande. Der er i 2009 og frem reserveret minimum120 mio. € pr. år.
De nationale konvolutter vil blive fordelt til medlemsstaterne på grundlag af deres vindyrkningsare-
al, produktionsmængde og historiske udgifter. Fordelingen sker som udgangspunkt efter satserne ¼
areal, ¼ produktion og ½ udgifter. Fordelingen til de enkelte medlemsstater fremgår af bilag II til
forslaget. For så vidt angår midlerne til salgsfremme sker fordelingen med ½ areal og ½ produktion.
Programmerne kan ikke co-finansieres af medlemsstaterne, men der er mulighed for at give stats-
støtte til salgsfremme og til høstforsikringer i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Medlems-
staterne kan anvende midlerne i forbindelse med iværksættelsen af 5-årige støtteprogrammer. For-
målet er at øge konkurrenceevne og markedstilpasning i sektoren. Medlemsstaterne udarbejder selv
programmerne, der skal tilpasses deres specifikke behov. Programmerne skal forelægges Kommis-
sionen og skal indeholde mindst to af følgende fem foranstaltninger:
• Omstrukturering/omstilling (fx nye sorter el. ny teknik).
• Salgsfremme i 3. lande (dette er obligatorisk, og en bestemt procentdel af de afsatte midler
skal gå til sådanne aktiviteter).
• Grøn høst (høst af umodne druer).
• Gensidige forsikringsfonde, der skal sikre mod konjunktursvingninger (midlertidige og fal-
dende støtte til administrative omkostninger).
• Høstforsikringer (støtte til forsikringspræmier).
Deltagelse i de nationale støtteprogrammer (omstilling/omstrukturering og grøn høst) medfører krav
til producenterne om krydsoverensstemmelse. Overtrædelse af reglerne sanktioneres ved reduktion i
støtteudbetalingen fra de nationale støtteprogrammer.
Rydning
Rydningsordningen opretholdes i en overgangsperiode fra 2008-2011 med henblik på at opnå ryd-
ning af 175.000 ha vindyrkningsareal. Rydningspræmierne vil være højest i de første år efter refor-
men, € 464 mio. (+20 % i 2008/2009 over nuværende niveau), for derefter at falde degressivt de ef-
terfølgende to år til € 334 mio. (+10 % i 2009/2010) og € 276 mio. i 2010/2011, svarende til det nu-
værende niveau. Medlemslandene kan forbyde yderligere rydning, når 8 % af landets (eller 10 % af
regionens) vinarealer er ryddet, samt friholde op til 3 % særligt følsomme områder fra rydning.
Endvidere kan Kommissionen, af hensyn til fordelingen af midler medlemslandene imellem, stoppe
30
rydning når 15 % af en medlemsstats vindyrkningsareal er ryddet. Det samlede beløb afsat til ryd-
ningspræmier udgør € 1.073 mio. fordelt over perioden, hvilket vil sige € 3 mio. mere end de oprin-
deligt foreslåede € 1.070 mio. Medlemslandene har endvidere mulighed for tildeling af top-up ved
hjælp af nationale midler, der dog højst kan udgøre 50 % oveni rydningspræmien. De ryddede area-
ler vil blive indlemmet i enkeltbetalingsordningen og tildelt betalingsrettigheder.
Kommissionen har tidligere oplyst, at hvis de afsatte EU-midler til rydning ikke udnyttes, vil de
bortfalde, dvs. at de ikke på anden vis vil indgå i markedsordningen for vin.
Der synes at tegne sig et kompromis omkring rydningsordningens indhold, idet det imidlertid fort-
sat er uafklaret, om medlemslandene vil støtte Kommissionens seneste forslag omkring finansierin-
gen.
Enkeltbetalingsordningen
Vinarealerne gøres støtteberettigede under enkeltbetalingsordningen, idet alene ryddede arealer kan
tildeles betalingsrettigheder
Der forventes ikke overført flere midler end de foreslåede 5 % til enkeltbetalingsordningen, hvorfor
Kommissionen har foreslået, at medlemslandene kan anvende de nationale konvolutter til at finan-
siere betalingsrettigheder til andre vinarealer, end de ryddede.
Forbud mod nyplantninger
Forbudet mod nyplantninger opretholdes indtil 2013, således at de nye tiltag med bl.a. rydning og
omstrukturering kan få tid til at virke. Fra 2014, når markedet forventes stabiliseret, ophæves forbu-
det, så de tilbageblevne konkurrencedygtige producenter herefter frit kan udvide deres bedrifter.
Den seneste tendens synes at gå i retning af, at plantningsrettighederne opretholdes efter 2013.
Mærkning, geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser
Kvalitetsbegrebet for EU-vine er baseret på geografisk oprindelse. Kommissionen vil forenkle og
tilpasse de nuværende regler om mærkning, geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser til de
regler, der gælder for andre landbrugsprodukter og fødevarer bl.a. det horisontale mærkningsdirek-
tiv og WTO’s regler. Det foreslås endvidere, at angivelse af druesort og årgang i mærkningen, der i
dag er forbeholdt vine med geografisk betegnelse og kvalitetsvine (kvbd), fremover også kan
anvendes på andre vine.
Kommissionen forventer, at der kan opnås kompromis omkring mærkning med druesort og årgang,
med krav om autorisation af vinproducenter og en begrænsning på de tilladte sorter.
Frugtvin
I den nuværende forordning fremgår det, at betegnelsen ”vin” også kan anvendes i forbindelse med
”frugtvin” og i andre sammensatte udtryk. Der er ikke en tilsvarende bestemmelse i forslaget.
31
Der forventes et kompromis på dette punkt, således at status quo opretholdes.
Vinfremstillingsmetoder (ønologiske metoder)
Tilsætning af sukker til forhøjelse af det naturlige alkoholindhold i vin og most (berigelse/ chaptali-
sering), som traditionelt bruges ved vinfremstilling i de nordlige EU-lande, foreslås forbudt. Ligele-
des opretholdes forbudet mod sammenblanding af EU-vin med vin med oprindelse i tredjelande
samt forbudet mod at anvende druemost fra tredjelande til vinfremstilling i EU.
Et muligt kompromis, hvor man fortsat tillader sukker, kan muligvis indebære, at støtten til most li-
geledes opretholdes.
Miljøtiltag
For at få del i de nationale støtteprogrammer skal producenterne opfylde kravene til krydsoverens-
stemmelse. Alle vindyrkningsarealer (herunder også ikke-ryddede) arealer vil blive indlemmet i en-
keltbetalingsordningen og dermed underlagt krav om krydsoverensstemmelse. En del midler over-
føres fra markedsforanstaltningerne (søjle I) til landdistriktsmidlerne (søjle II), hvor der ydes støtte
til miljøtiltag i landområder. Endelig kan rydning begrænses i særligt miljøfølsomme områder.
Salgsfremme
En forholdsvis stor del af de midler, der allokeres til de nationale støtteprogrammer, skal gå til mar-
kedsføringstiltag i 3.-lande. Disse tiltag finansieres af fællesskabet med max. 50 %, organisationer-
ne min. 20 % og medlemsstaterne op til 30 %. Landdistriktsmidlerne kan ligeledes gå til markedsfø-
ring. Endelig indebærer forslaget, at der opstilles rammer for producent- og brancheorganisationer,
så de enkelte producenter bliver organiseret i enheder, der effektivt kan udnytte de muligheder for
koordineret markedsføring, der ligger i markedsordningen.
Endelig vil nye kampagner kunne iværksættes på det indre marked for at oplyse forbrugerne om an-
svarligt indtag af vin. Disse kampagner vil blive finansieret via markedsordningen for salgsfremme.
Komitologi
Med henblik på at opnå større fleksibilitet foreslås Rådets kompetence til at godkende vinfremstil-
lingsmetoder overført til Kommissionen, bortset fra tilsætning og fjernelse af syre og chaptalisering,
ligesom gennemførelsesbestemmelser vedr. mærkning, geografiske betegnelser og definition af vin-
avlsprodukter foreslås fastsat i en forvaltningskomitéprocedure.
Der er formentlig nået et kompromis om at kompetencen til at fastsætte ønologiske metoder frem-
over kan fastsættes ved forskriftskomitéprocedure. De øvrige områder er fortsat udeståender, men et
muligt kompromis kunne gå på, at forskriftskomitéproceduren ligeledes finder anvendelse ved geo-
grafiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser og ændring af eksisterende definitioner på vinavls-
produkter samt analysemetoder, mens mærkning (herunder med druesort og årgang) fastlægges i
forvaltningskomitéprocedure.
32
Konsekvenser
Budget
Almindeligvis udgør markedsordningen for vin mellem 2,5 % og 5,5 % af de samlede udgifter til
landbrugspolitikkens søjle I. Forslaget indebærer, at en del af den produktionsafhængige støtte af-
kobles og overføres til enkeltbetalingsordningen, mens de resterende midler overføres til nationale
støtteprogrammer, rydningspræmien og landdistriktsordningen. Reformen vil derfor formentlig
medføre større forudsigelighed for EU's budget på dette område. I Kommissionens budgetoverslag
ligger de samlede udgifter på mellem 1.311 og 1.319 mio. €/år fra 2009-2013. Dette synes at være i
overensstemmelse med Kommissionens udtalelser om budgetneutralitet, da de samlede udgifter til
markedsordningen i de næste år anslås til at ligge lidt over dette beløb (1.487 mia. € i 2007 og 1.377
mia. € i 2008).
I den nuværende markedsordning udgør markedsforanstaltningerne og eksportrestitutionerne ca. 60
% af budgettet. Den resterende del af budgettet går dels til omstrukturering (ca. 37 %) og dels til
rydningspræmier (omkring 2-3 %).
Midlerne skal efter reformen fordeles mellem rydning, enkeltbetalingsordningen, nationale støtte-
programmer og landdistriktsordningen. Rydningspræmierne vil gradvist blive formindsket frem til
2011, hvor de ophører helt. Den budgetmæssige fordeling forventes i 2014 at være som følger:
• Ca. 30 % overføres til landdistriktsprogrammet
• Ca. 64 % bruges til de nationale støtteprogrammer (heraf omkring 15 % til salgsfremme)
• Ca. 5 % overføres til enkeltbetalingsordningen
Lovgivningsmæssig effekt
Forslaget forventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der kan blive tale om mindre til-
pasninger i bekendtgørelse nr. 708 af 18. juli 2000 om dansk vinproduktion samt bekendtgørelse nr.
582 af 6. juni 2007 om tilvirkning af vin for så vidt angår mærkningsregler, geografiske betegnelser
og ønologiske metoder.
Effekt på markedsbalance, prisdannelse og erhvervets indkomster
For at opnå en markedsstabiliserende effekt af reformen skal sektorens strukturelle problemer løses.
Dette er formålet med at afskaffe de eksisterende støtteforanstaltninger, der har bidraget til at opret-
holde overskudsproduktionen. Ifølge Kommissionen vil dette tiltag bevirke, at overskydende vin
ikke fjernes fra markedet, og på kort sigt medføre en nedgang i priser og indkomster. De kortsigtede
negative effekter søges imødegået igennem rydningsordningen, der kan skabe en mere glidende
overgang mod øget markedsorientering. På langt sigt vil markedet blive bragt i balance ved, at pro-
duktionen tilpasses efterspørgslen. Redskaberne i de nationale støtteprogrammer samt landdistrikts-
programmerne kan yderligere bidrage til at skabe og støtte en mere bæredygtig strukturudvikling.
Effekten beror dog på, hvilke redskaber fra disse ordninger, de enkelte medlemslande vælger at
bruge.
33
Effekter på konkurrenceevnen
Europæisk vinproduktion er hæmmet af en stor andel af meget små produktionsenheder, fraværet af
en effektiv markedsføringsstrategi samt en meget høj grad af regulering af produktionsmetoder og
mærkning. Kommissionen antager, at forslagets forenklingstiltag, mulighederne for nyplantninger i
2014 samt den øgede fokus på salgsfremme i specielt tredjelande vil afhjælpe denne situation bl.a.
ved at åbne for nye markeder og øge kendskabet til EU’s kvalitetsvine.
Udtalelser
Europa-Parlamentets landbrugsudvalg vedtog den 28. november 2007 betænkning om Kommissio-
nens forslag til Rådsforordning om markedsordningen for vin (KOM(2007) 372). Europa-
Parlamentets plenarforsamling forventes at vedtage en udtalelse om reformen af markedsordningen
for vin den 11. december 2007.
Betænkningen indeholder 287 ændringsforslag, bl.a.:
 Muligheden for støtte i de nationale konvolutter udvides med: Kriseforebyggelse; forskning
og udvikling; dyrkningsmetoder og miljønormer; forbedring af kvaliteten af druer og vin;
samt privat oplagring.
 Rydningsordningen begrænses til 3 år med tilsvarende højere præmier.
 Plantningsrettighederne opretholdes indtil 31. december 2013, men i løbet 2012 undersøges
om tiltagene under reformen har været effektive med henblik på ophævelse at plantningsret-
tighederne.
 Budgettet til markedsordningen forbeholdes vinsektoren, og der overføres ikke midler til
landdistriktsordningen.
 Forbud mod sukkertilsætning støttes.
 Mærkning af druesort og årgang på alle vine støttes ikke.
Høring
På §2-udvalget (landbrug) den 3. juli 2007 spurgte Landbrugsraadet, hvorfor man vil tildele støtte
fra nationale konvolutter og landdistriktsprogrammer i stedet for blot at lægge vinarealerne ind und-
er Enkeltbetalingsordningen.
Fødevareministeriet (FVM) svarede, at alle arealer med forslaget til vinreformen kan være grundlag
for enkeltbetalingsordningen, men kun de ryddede arealer (200.000 hektar ud af 3,4 mio. hektar) får
nye betalingsrettigheder. Flere af de vinproducerende medlemslande har udtrykt ønske om særlige
tiltag, da vinsektoren er i vanskeligheder.
Landbrugsraadet bemærkede, at der ville blive et øget incitament til at dyrke vinarealerne med an-
dre afgrøder. Man spurgte desuden til om mærkningsreglerne ville blive ændret og om der fortsat
ville være mulighed for geografiske betegnelser.
34
Dertil svarede FVM, at mærkningsreglerne ville blive ændret, og at der i forhold til geografiske be-
tegnelser ville blive ens regler for bordvine med og/eller uden geografiske betegnelser, så man kan
angive druesort og årgang også på bordvine uden geografiske betegnelser. Reglerne i mærkningsdi-
rektivet vil blive suppleret.
Endelig spurgte Landbrugsraadet, om man nationalt vil kunne beslutte at give alle vinarealer beta-
lingsrettigheder.
FVM svarede, at spørgsmål af den detaljeringsgrad må vente til det endelige forslag foreligger. Det
blev tilføjet, at nationale støtteprogrammer også vil være EU-finansieret (nationale konvolutter).
Foreningen af Danske Vinavlere har ved brev af 23. juli 2007 tilkendegivet, at foreningen som ud-
gangspunkt er enige i Kommissionens målsætning med forslaget, at forbedre konkurrenceevnen, at
skabe enklere og mere effektive regler og omlægning af støtteordningerne. Foreningen finder dog,
at forslaget om forbud mod tilsætning af sukker til druemost er helt uacceptabelt for dansk vinavl.
At afhjælpe en overproduktion i Sydeuropa med et forbud der hovedsagelig rammer Nordeuropa,
synes helt ude af proportioner. Når omlægningen af støtteordningerne samtidigt hovedsagelig tilgo-
deser Sydeuropa og ikke nævner dansk vinavl i de fremtidige direkte kvalitetsforbedrende ordnin-
ger, finder foreningen ikke at vinavlen stilles lige i EU.
Foreningen finder ikke, at forslaget om ensartet mærkning af vin tilgodeser kvalitetsvin. Man har
netop fået godkendt dansk vin med geografisk betegnelse som netop fremhæver kvalitetsvin frem
for bordvin. Kvalitetsvinen med geografisk betegnelse muliggør årgangsbetegnelse og druesort til
forskel fra bordvin. Med Kommissionens forslag skal dette gælde for alle sorter fra næste år. Ende-
lig mener foreningen, at det ikke kan afvises, at der indenfor de næste 3 – 5 år bliver behov for en
forøgelse af arealet til vindyrkning, f.eks. til 150 HA. Man ønsker derfor, at dette bliver taget med i
forhandlingerne.
Ved skriftlig høring af § 2 udvalget har Landbrugsraadet den 11. september 2007 tilkendegivet, at
man fastholder det tidligere tilkendegivne høringssvar, samt at rådet støtter Foreningen af Danske
Vinavleres brev af 23. juli 2007.
På mødet i § 2-udvalget den 12. november 2007 gav Landbrugsraadet udtryk for betænkelighed
over tiltagene i vinreformen, da man fandt, at de åbner mulighed for nationale ordninger. Man var
derfor bekymret for, om der var tale om en tendens, som ville slå igennem i den øvrige fælles land-
brugspolitik. Endvidere udtrykte Landbrugsraadet støtte til Foreningen af Danske Vinavlere og støt-
ter, at muligheden for at tilsætte sukker i forbindelse med vinproduktion opretholdes. Man støtter
endvidere forslaget om mærkning af vin. Yderligere nævntes, at Foreningen af Danske Vinavlere
fandt, at de også burde være støtteberettigede efter enkeltbetalingsordningen.
35
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at en reform af vinsektoren bør fokusere på en øget mar-
kedsorientering og liberalisering af ordningen. Regeringen finder det væsentligt, at reformen af vin-
ordningen er i tråd med tidligere reformer af markedsordninger for landbrugsvarer samt, at udgifts-
loftet fra Det Europæiske Råd i Bruxelles 2002 for perioden 2007-2013 respekteres som i land-
brugsreformen fra 2003. Regeringen finder, at budgettet samlet set bør falde, og at reformen som
minimum bør være budgetneutral og lægger vægt på, at forslaget ikke medfører øgede totale udgif-
ter, såvel nationale som EU-midler til den fælles landbrugspolitik.
Flere af mulighederne i den nye forslag er efter dansk opfattelse i deres natur af midlertidig karak-
ter. Der bør derfor fastsættes en udløbsdato for markedsordningen med udgangen af 2013, hvor
markedet forventes at være stabiliseret. Forinden da bør tiltagene tages op til revision.
Endvidere bør en reform, inkl. eventuelle krisestyringsforanstaltninger, overholde de forpligtelser,
der følger af internationale aftaler, herunder inden for WTO-reglerne. Principielt finder regeringen,
at krisestyringsforanstaltninger bør undgås, og at salgsfremmeforanstaltninger bør begrænses i vi-
dest muligt omfang.
Regeringen finder endvidere, at tilsætning af sukker fortsat bør være muligt, idet sukkertilsætning er
nødvendig til vinproduktion i de nordlige EU-lande og da et forbud ville svække konkurrenceevnen
i forhold til vine fra 3. lande.
Danmark ønsker blandt andet, at det bliver frivilligt, om medlemsstaterne vil føre og opdatere et re-
gister over druesorter, der kan dyrkes i Danmark med henblik på produktion af vin, og at også vin
uden geografisk betegnelse (bordvin), kan mærkes med druesorter og årstal.
De specifikke mærkningsregler for vin skal angives på et sprog, der umiddelbart kan forstås af den
endelige forbruger.
Endelig bør reformen fokusere på en mærkbar forenkling af hele EU-regelsættet, herunder særligt af
reglerne for mærkning og oprindelsesbetegnelser, idet der må sikres overensstemmelse med de
horisontale regler for mærkning.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt medlemslandene generel enighed om behovet for en dybdegående reform af markeds-
ordningen for vin.
Flertallet af medlemslande forventes at støtte en reform. Endvidere forventes der at være en generel
tilslutning til en reformmodel i 2 trin, hvor der i en kortere periode kan ydes støtte til rydning sam-
tidig med, at forbudet mod nyplantninger opretholdes, så planen om ophør af støtte til destillation,
oplagring m.m. ikke får så store økonomiske konsekvenser for sektoren.
36
En gruppe af lande, heriblandt de største vinproducerende lande, forventes at være betænkelige ved
omfattende rydning som et dominerende tiltag. De ønsker i stedet større fokus på støtte til markeds-
føring, samt fremme af kvalitet og konkurrenceevne, en mere glidende overgang samt større natio-
nale konvolutter. På den måde vil der kunne tages hensyn til særlige lokale behov og mulighed for
kriseforanstaltninger. Hovedparten af disse lande ønsker således, at størstedelen af midlerne overfø-
res til nationale konvolutter og med mindre rydning og mindre overførsel til landdistriktsområdet.
En række nordligt beliggende lande ønsker fortsat at kunne berige vinen med sukker. Der er kun få
lande, som ønsker et forbud mod sukkertilsætning.
Det forventes, at der på rådsmødet den 17.-19. december 2007 kan opnås kvalificeret flertal for et
kompromisforslag indeholdende følgende afgørende elementer:
1. Visse markedsforanstaltninger fra den eksisterende ordning videreføres (evt. midlertidigt) i
de nationale konvolutter.
2. Sukkertilsætning tillades fortsat og støtte til most videreføres.
3. EU-budgettet fastholdes på nuværende niveau (omkring 1,3 mia. €/år).
4. Systemet med plantningsrettigheder videreføres foreløbig uden fastsættelse af udløbsdato.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt folketingsgrupperne ved møde i Statsministeriet den 23. november
2007 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. november 2007, jf. samlenotat over-
sendt den 16. november 2007. Forslaget har ligeledes tidligere været forelagt Folketingets Europa-
udvalg den 21. september 2007 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. september 2007,
jf. samlenotat af 13. september 2007 og den 12. oktober 2007 forud for Rådsmødet (landbrug og fi-
skeri) den 22.-23. oktober 2007, jf. samlenotat af 4. oktober 2007. Det forventede forslag har tidli-
gere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. juli 2007 forud for Rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 16. juli, jf. samlenotat af 5. juli 2007.
Der er oversendt grundnotat den 26. juli 2007.
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
37
6. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om
fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for di-
rekte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og af
forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
(krydsoverensstemmelse)
KOM (2007) 484
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. november 2007.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
I sin rapport til Rådet om gennemførelsen af krydsoverensstemmelseskravene af 29. marts 2007
fremsatte Kommissionen forenklingsforslag til krydsoverensstemmelsessystemet. Rådet anmodede
på rådsmødet den 11. juni 2007 Kommissionen om at sikre, at de planlagte lovgivningsmæssige
foranstaltninger vedtages hurtigt og om muligt anvendes allerede i 2007. På den baggrund har
Kommissionen den 29. august 2007 fremsat forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003
og forordning (EF) nr. 1698/2005.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2007) 484 af 29. august 2007 fremsat forslag om ændring af enkelt-
betalingsordningen, for så vidt angår reglerne om krydsoverensstemmelse og om landbrugerens rå-
dighedsperiode. Forslaget er oversendt til Rådet den 29. august 2007.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, stk. 2, tredje afsnit og kan vedtages af Rådet
med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. – 19. december 2007
med henblik på politisk enighed.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførslen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-
godeset.
Formål og indhold
Forslaget indebærer følgende ændringer af forordning (EF) nr. 1782/2003 og forordning (EF) nr.
1698/2005:
• Hjemmel til at indføre bagatelgrænser på krydsoverensstemmelsesordningen:
- Medlemsstaterne kan vælge at undlade at gennemføre nedsættelser på 50 EUR og derunder
pr. landbruger pr. kalenderår. Kontrolmyndigheden skal underrette landbrugeren om alle
konstaterede overtrædelser og foretage opfølgende kontrol det efterfølgende kalenderår.
38
- Medlemsstaterne kan beslutte at undlade at sanktionere mindre overtrædelser, medmindre
der er tale om overtrædelser, der udgør en direkte risiko for mennesker eller dyrs sundhed.
Kontrolmyndighederne skal dog foretage en særlig opfølgning, medmindre landbrugeren
umiddelbart foretager afhjælpende foranstaltninger, der bringer overtrædelsen til ophør.
• 10-måneders rådighedsperioden ændres, således at ansøger skal have arealet til rådighed på
en dato fastsat af medlemsstaten. Datoen dog ikke kan dog ikke være senere end sidste dato
i medlemsstaten for ændring af støtteansøgningen.
• Præcisering af landbrugernes ansvar i forhold til krydsoverensstemmelse i tilfælde af over-
dragelse af arealer i løbet af kalenderåret:
- Støtteansøger holdes ansvarlig for overholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne i hele
støtteåret, hvis overtrædelsen direkte kan tilskrives ham selv eller erhverver, såfremt han har
overdraget sin landbrugsjord i løbet af det pågældende kalenderår.
- Støtteansøger holdes tillige ansvarlig for overtrædelser, der direkte kan tilskrives overdra-
ger, såfremt han inden rådighedsdatoen har erhvervet arealer, der medtages i støtteansøgnin-
gen.
• Indfasning af krydsoverensstemmelsesordningen i de nye medlemsstater:
- Krydsoverensstemmelsesreglerne indfases over en 3-årig periode fra 1. januar 2009 re-
spektivt 1. januar 2012 (Rumænien og Bulgarien).
- Samme indfasningsperiode gælder for krydsoverensstemmelsesreglerne under landdi-
striktsordningerne.
Udtalelser
Europa-Parlamentet forventes at udtale sig den 13. december 2007.
Konsekvenser
Forslaget indebærer ændring af bekendtgørelse nr. 279 af 22. marts 2007 om krydsoverensstem-
melse.
Forslaget kan indebære statsfinansielle konsekvenser, idet forpligtelsen for kontrolmyndigheden til
at gennemføre en særlig opfølgning – afhængig af den nærmere forpligtelse i forbindelse hermed -
kan forøge arbejdet i forbindelse med gennemførelsen af kontrollen.
Den nuværende 10-måneders rådighedsperiode har medvirket til at vanskeliggøre ejendomshandler,
forpagtninger m.v., ligesom den har været en stor administrativ byrde for ansøger og administratio-
nen. Fastsættelsen af en rådighedsdato vil imødekomme disse vanskeligheder.
Høring
Notatet er sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug) den 12. september 2007.
Landbrugsraadet skriver i høringssvar af 13. september 2007, at Landbrugsraadet finder det positivt,
at Kommissionen vil afskaffe den gældende 10 måneders rådighedsperiode. I stedet vil man dog
indføre den 15. juni som skæringsdato. Det vil de facto indebære, at der fortsat vil være en rådig-
hedsperiode, nemlig tidsrummet mellem ansøgningsdagen og den 15. juni. Dette finder Landbrugs-
39
raadet unødigt og anbefaler derfor, at skæringsdatoen bliver lig med den dato, som de enkelte lande
har fastsat som ansøgningsfrist i de enkelte år.
Landbrugsraadet kan tiltræde forslagets bagatelgrænse for støttereduktioner, i det man dog finder, at
den foreslåede grænse på 50 EUR er meget lav.
Endelig er Landbrugsraadet meget tilfreds med, at der foreslås hjemmel i Rådets forordning (EF) nr.
1782/2003 til at indføre en tolerancetærskel for mindre overtrædelser af kravene under ordningen
for krydsoverensstemmelse.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark finder, at krydsoverensstemmelse er, og fortsat skal være, et centralt element i den fælles
landbrugspolitik. Danmark hilser derfor forslaget velkomment, idet det ses som et skridt i retning af
at sikre en mere ensartet implementering og enkel ordning omkring krydsoverensstemmelse, der
samtidig er lettere at administrere.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt en positiv holdning til idéen med forslaget, selvom der er delte holdninger til en
række elementer. Et flertal af medlemsstaterne giver udtryk for, at bagatelgrænsen bør hæves fra 50
€ til 100 €. Flere medlemsstater lægger vægt på, at krydsoverensstemmelseskravene ikke finder
anvendelse for landbrugsarealer som i støtteåret overgår til ikke-landbrugsformål, og at der åbnes
mulighed for opdeling af betalingen af støtte i rater. Et flertal af de nye medlemsstater ser gerne, at
indfasningsperioden for krydsoverensstemmelseskravene forlænges til 2013.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget indgik i samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. november 2007.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2007 forud for Rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 22.- 23. oktober 2007 jf. samlenotat af 4. oktober 2007 og den 21. septem-
ber 2007 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. september 2007 jf. samlenotat af 13.
september 2007
Kommissionens beretning til Rådet om anvendelse af krydsoverensstemmelsessystemet (KOM
(2007) 147) blev forelagt Folketingets Europaudvalg senest den 8. juni 2007 forud for Rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 11. – 12. juni 2007, jf. samlenotat af 1. juni 2007.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
40
7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse,
præsentation og mærkning af spiritus.
KOM (2005) 125
Genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. november 2007. Ændrin-
ger er markeret med i margenen.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, be-
tegnelse, præsentation og mærkning af spiritus. Forslaget indebærer en revision og sammen-
skrivning af gældende spiritusforordninger med tilhørende gennemførelsesbestemmelser med det
formål at øge læsbarheden af forordningens tekst og tilpasse den til nye tekniske udviklinger. For-
slaget introducerer bl.a. en kategorisering af forskellige spiritustyper i tre kategorier afhængig af,
hvilke råvarer den enkelte spiritustype må baseres på samt hvilke aromastoffer, der må tilsættes.
Endvidere stilles forslag om ændring af visse mærkningsregler for spiritus samt til ændring i pro-
cedureformen for fremtidige ændringer af lovgivningen på området, idet bl.a. forordningens bilag,
herunder bl.a. definitionerne for spiritustyper, fremtidigt vil kunne ændres i komitéprocedure, hvor
ændring i dag forudsætter vedtagelse via fælles beslutningstagen af Europa-Parlamentet og Rådet.
En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Europa-Parlamentet stemte om forslaget på plenarsamlingen den 19. juni 2007.
Baggrund
Kommissionen har med KOM (2005) 125 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus. Forslaget er oversendt til
Rådet d. 15. december 2005. Forslaget er modtaget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion den
22. december 2005.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og skal behandles efter proceduren for fælles be-
slutningstagen i TEF artikel 251.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. -19. december 2007
med henblik på vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Det er regeringens opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der er tale
om en ændring af allerede vedtaget fællesskabslovgivning, og regeringen finder, at harmoniserede
standarder for spiritus bør fastsættes på fællesskabsniveau.
41
Formål og indhold
Forslaget indebærer en revision og sammenskrivning af gældende spiritusforordninger med tilhø-
rende gennemførelsesbestemmelser2
med det hovedformål at øge læsbarheden af forordningernes
tekst og tilpasse lovgivningen til nye tekniske udviklinger. Desuden introduceres ved forslaget en
række ændringer af den gældende lovgivning som uddybet i det følgende.
Definitionen af spiritus foreslås videreført fra gældende forordning, hvorefter spiritus defineres som
en drik med et alkoholindhold på mindst 15 %, beregnet til human konsum og med særlige organo-
leptiske kvaliteter. Alkohol, der anvendes til fremstilling af spiritus, skal også fortsat være af land-
brugsmæssig oprindelse.
Forslaget introducerer en kategorisering af spiritustyper, hvorefter spiritus inddeles i følgende 3 ka-
tegorier: ”spiritus”, ”særlig spiritus” og ”anden spiritus” og defineres som følger:
• ”spiritus”: stiller krav om bestemte råvarer. Der må ikke tilsættes alkohol og der må kun til-
sættes naturlige aromaer og aromapræparater.
• ”særlig spiritus” kan fremstilles på baggrund af landbrugsalkohol uden bestemte krav til rå-
varen, og der må kun tilsættes naturlige, naturidentiske aromaer eller aromapræparater som
defineret i ”aromastofdirektivet”3
.
• ”anden spiritus” kan fremstilles på baggrund af landbrugsalkohol uden bestemte krav til rå-
varen og der må tilsættes aromastoffer i overensstemmelse med reglerne i ”aromadirekti-
vet”.
Definitioner af spiritustyper og andre tekniske bestemmelser for de forskellige spiritustyper flyttes
fra at være angivet i selve forordningens tekstdel til at blive reguleret ved et bilag til forordningen.
Ændring af definitioner mv. forudsætter i dag ændring af Rådets og Parlamentets forordning via
proceduren om fælles beslutningstagen. Ifølge forslaget skal bl.a. bestemmelser i bilagene, herunder
definitioner af spiritustyper, fremover kunne ændres via behandling i en forvaltningskomité.
Det foreslås, at der i komitéprocedure ud over de nævnte ændringer af definitioner kan vedtages
gennemførelsesforanstaltninger samt fravigelse af forordningens bestemmelser i velbegrundede til-
fælde. Kommissionen foreslår en forvaltningskomitéprocedure.
Hvad angår særligt definitionen af vodka er den i store træk identisk med den gældende definition,
hvor der ikke er krav til råvaren, som det er tilfældet for en række andre typer af spiritus. Endvidere
foreslås defineret en ny type spiritus ”Aromatiseret vodka”, som er vodka, hvor der må være tilført
en fremherskende smag.
2
Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 af 29. maj 1989 om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse
og præsentation af spiritus og Kommissionens forordning (EØF) nr. 1014/90 af 25. april 1990 om gennemførelsesbe-
stemmelser for definition af, betegnelse for og præsentation af spiritus.
3
Rådets direktiv 88/388/EØF af 22. juni 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aromaer,
som må anvendes i levnedsmidler, og om udgangsmaterialer til fremstilling af disse.
42
Som det er tilfældet i gældende forordning, indebærer forslaget, at der fastsættes specifikke be-
stemmelser for mærkning af spiritus udover, hvad der er fastsat i de horisontale bestemmelser om
mærkning af fødevarer, jf. mærkningsbekendtgørelsen4
. Ifølge forslaget skal de i forordningen fast-
satte definitioner for de forskellige former for spiritus angives som ”varebetegnelse”, jf. bestemmel-
serne om mærkning af fødevarer. Et varemærke eller ”brand” kan ikke erstatte den obligatoriske
anvendelse af varebetegnelse. For spiritus, hvor der ikke er fastsat en definition, skal varebetegnel-
sen være ”spiritus”. Mærkningsoplysningerne skal anføres på et eller flere af Fællesskabets offici-
elle sprog, således, at den endelige forbruger let kan forstå de enkelte oplysninger, svarende til be-
stemmelserne i de horisontale mærkningsregler. Specifikt for ”Vodka” foreslås, at det af mærknin-
gen skal fremgå hvilke råvarer, der er anvendt ved fremstillingen.
Bestemmelserne i forslaget vedrørende anvendelse af sødestoffer, farvestoffer og aromastoffer er i
overensstemmelse med de gældende EU-direktiver på disse områder.
I bilag I til forordningen vedrørende tekniske definitioner og betingelser fastsættes grænseværdier
for visse uønskede stoffer, bl.a. metanol (træsprit) i landbrugsalkohol. Grænseværdierne svarer til
de eksisterende.
Spiritusområdet er ikke omfattet af EU-forordningen om beskyttelse af geografiske betegnelser5
.
Forslaget indeholder derfor selvstændige bestemmelser om definition, beskyttelse og registrering af
geografiske betegnelser. Disse bestemmelser justeres med dette forslag i overensstemmelse med in-
ternationale standarder.
For geografiske betegnelser, der er beskyttet efter gældende regler, skal der for at opretholde denne
beskyttelse forelægges et teknisk dossier for geografiske betegnelser for Kommissionen. Hvis ikke
der er offentliggjort et dossier inden 7 år efter den nye forordnings ikrafttræden, vil beskyttelsen af
den geografiske betegnelse ophøre.
Særligt definitionen af vodka samt spørgsmålet om komitologi har været centrale emner under drøf-
telserne af forslaget i Rådet.
For så vidt angår definitionen af vodka har de traditionelle ”Vodka-lande” støttet af blandt andet
Danmark arbejdet for en begrænsning af råvarerne til korn og kartofler samt eventuelt sukkeroer.
De bærende argumenter herfor har været, at vodka er en traditionel spiritus i disse lande, og at for-
brugerne forventer, at vodka er fremstillet af de nævnte råvarer.
4
Bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2004 om mærkning m.v. af fødevarer.
5
Rådets forordning (EØF) Nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbeteg-
nelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler.
43
Der har dog ikke været tilslutning fra andre medlemsstater til en definition, hvor vodka kun kan
produceres på basis af korn og kartofler og eventuelt sukkerroer. Rådet blev således enig om et
kompromis i oktober 2006, der omfattede krav om mærkning, hvis der blev anvendt andre råvarer
end de traditionelle råvarer. Dette kompromis har dannet grundlag for de videre drøftelser med Eu-
ropa-Parlamentet. I lyset af disse drøftelser samt under hensyntagen til diverse forbrugerundersøgel-
ser blev der i foråret 2007 i Rådet opnået tilslutning til et revideret kompromisforslag, som indebar,
at hvis der ved produktionen af vodka anvendes andre råvarer end korn og kartofler, skal de pågæl-
dende råvarer fremgå af mærkningen. Der er ikke særlige formkrav til denne mærkning. Mærknin-
gen skal blot opfylde de generelle krav til mærkningsoplysninger.
For så vidt angår komitologispørgsmålet foreslår formandskabet, at forvaltningskomitéproceduren
erstattes af henholdsvis forskriftskomitéproceduren og den nye kontrolprocedure (artikel 5a)6. Såle-
des foreslår formandskabet, at kontrolproceduren, hvor Rådet og især Europa-Parlamentet tildeles
forøgede beføjelser, skal anvendes i forbindelse med ændring af bilagene (herunder spiritusdefiniti-
onerne) samt i forbindelse med vedtagelse af overgangsbestemmelser og fravigelse af forordningens
bestemmelser i velbegrundede tilfælde. Forskriftkomitéproceduren foreslås derimod anvendt i for-
bindelse med vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser samt med henblik på at løse visse prakti-
ske problemer, der måtte opstå.
Udtalelser
Europa-Parlamentet stemte om forslaget på plenarsamlingen den 19. juni 2007.
Konsekvenser
Forslaget er fremsat som en forordning, der ved vedtagelse er direkte anvendelig i dansk ret. Straf
for overtrædelse af gældende spiritusregler er hjemlet ved bemyndigelsesloven7
. Der er ikke fastsat
supplerende nationale bestemmelser i forbindelse med administrationen af gældende spiritusforord-
ning. Forslaget vurderes således ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet vurderes ikke at blive berørt af forslaget. Forslaget skønnes på det forelig-
gende grundlag ikke at få statsfinansielle konsekvenser, og det skønnes heller ikke at indebære sam-
fundsøkonomiske konsekvenser for hverken erhverv eller forbrugere.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i en række organisationer og offentlige myndigheder i henhold til
Fødevarelovens § 6 (generel høring), Fødevarelovens § 69 (Det Rådgivende Fødevareudvalg) og i
henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. juni
6
Rådets afgørelse af 17. juli 2006 om ændring af afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udø-
velsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.
7
Bekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004 af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om
markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
44
2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske
Fødevareautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (fødevareforordningen).
Forslaget blev udsendt i høring den 23. december 2006 straks efter forslagets fremsættelse. Hø-
ringssvarene relaterer sig således til Kommissionens oprindelige forslag.
Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Dansk Landbrug og COOP Danmark fremfører al-
le en specifik modstand mod forslaget til definition af ”Vodka”.
Ifølge forslaget er der ikke særlige krav til udgangsmaterialet (råvaren) ved fremstilling af ”Vodka”,
hvilket er ”status quo” i forhold til gældende spiritusforordning. De nævnte høringsparter ønsker en
definition, hvorefter ”Vodka” kun kan fremstilles på basis af korn eller kartofler, dog således, at og-
så anvendelse af melasse vil kunne accepteres i et kompromis.
Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter finder, at forslaget til definition af ”Vodka” står i mod-
sætning til årelange oprindelige og traditionelle produktionsmetoder, produktkategoriens image og
ikke mindst forbrugernes forventninger både i EU-medlemsstaterne og på eksportmarkederne. På
denne måde diskrimineres ”Vodka” i forhold til de øvrige større traditionelle kategorier af destille-
ret spiritus i spiritusforordningen, som alle er defineret ned til brug af råvare.
Foreningen finder forslaget om, at der af mærkningen skal fremgå, hvilke råvarer, der er anvendt
ved fremstillingen, uacceptabelt, idet dette også vil være diskriminerende i forhold til andre traditi-
onelle typer spiritus, samt at mærkningskravet vil betyde øgede omkostninger for producenter med
stor eksport.
Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter finder endvidere, at en opdeling af spiritus i tre kategorier
er unødvendig, og foreningen er ikke bekendt med, at der har været fremsat ønske herom, hverken
fra branche- eller forbrugerorganisationer. Videre anføres, at det ikke forekommer logisk, når et
produkt som vodka, fremstillet efter fermentering og destillering præcis som f.eks. kornbrændevin,
men blot destilleret til én procent højere alkohol, er placeret i kategori B – mens kornbrændevin er i
kategori A med øvrige fermenterede, destillerede spiritustyper.
Foreningen finder endelig, at de geografiske betegnelser, der allerede i dag er optaget i Rådets for-
ordning (EØF) nr. 1576/89, bør være beskyttet i den nye forordning og således ikke skal igennem
optagelsesproceduren som beskrevet i forslagets artikel 16.
Dansk Industri henholder sig bemærkningerne fra Foreningen af danske spiritusfabrikanter.
Forbrugerrådet er ligeledes af den opfattelse, at vodkadefinitionen er for bred, idet vodka normalt
fremstilles på korn og kartofler.
45
Lægemiddelstyrelsen, Danmarks Restauranter og Cafeer (Under Dansk Handel og Service) har
anført, at de ikke har bemærkninger til forslaget.
VSOD (Vin og spiritusorganisationen i Danmark) har ikke fremsendt bemærkninger til forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er principielt positiv overfor Kommissionens initiativ med hensyn til revision og sam-
menskrivning af gældende spiritusforordninger med det formål at øge læsbarheden af forordningens
tekst og tilpasse den til nye tekniske udviklinger. Regeringen støtter på det foreliggende grundlag
det kompromis, der blev opnået mellem Rådet og Europa-Parlamentet forud for Parlamentets af-
stemning på plenarsamlingen i juni 2007 og som blandt andet vedrører definitionen af vodka samt
komitologispørgsmålet. For så vidt angår definitionen af vodka, indeholder kompromiset alene an-
vendelse af korn og kartofler og ikke melasse, som råvare til traditionel vodka. Anvendelse af me-
lasse har ikke været afgørende for det danske erhverv, jf. høringssvarene.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være kvalificeret flertal for forslaget. Som det fremgår af notatet i øvrigt har de tra-
ditionelle ”Vodka-lande” arbejdet for en begrænsning af råvarerne til korn og kartofler samt even-
tuelt sukkeroer. De bærende argumenter herfor har været, at vodka er en traditionel spiritus i disse
lande, og at forbrugerne forventer, at vodka er fremstillet af de nævnte råvarer.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt folketingsgrupperne ved møde i Statsministeriet den 23. novem-
ber 2007 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.- 27. november 2007, jf. samlenotat
oversendt den 23. november 2007. Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg med
henblik på forhandlingsoplæg den 12. oktober 2007 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
22. – 23. oktober 2007, jf. samlenotat af 4. oktober 2007.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
8. (evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) om
en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser
for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen for nationale kvoter
for mælk)
KOM-dokument foreligger endnu ikke
Nyt notat.
Resume
Kommissionen forventes at fremsende rapport til Rådet angående markedssituationen for mejeri-
produkter. Kommissionen forventes på denne baggrund at fremsætte forslag om en forhøjelse med 2
46
% af mælkekvoterne fra 1. april 2008. Danmark kan støtte at mælkekvoterne, som led i afviklingen
af mælkekvoterne, trinvis forhøjes.
Baggrund
I den forventede rapport forventes Kommissionen at anbefale, at mælkekvoterne forhøjes med 2 %
fra 1. april 2008, dvs. fra begyndelsen af det nye mælkekvoteår. En forhøjelse af mælkekvoterne
kan gennemføres ved en ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1788/03.
Det forventede forslag er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den
17.-19. december 2007 med henblik på præsentation.
Nærhedsprincippet
Et forslag om forøgelse af mælkekvoterne vil være led i gennemførelsen af den fælles landbrugspo-
litik, hvorfor nærhedsprincippet vil være tilgodeset.
Formål og indhold
I juni 2003 blev markedsordningen for mælk og mejeriprodukter reformeret. Interventionsprisen for
smør blev i den forbindelse over fire gange nedsat med i alt 25 %, ligesom interventionsprisen for
skummetmælkspulver blev nedsat med i alt 15 % over tre gange. Som kompensation for prisnedsæt-
telsen blev der indført en mælkepræmie, som en særlig støtte til mælkeproducenter. Mælkekvotesy-
stemet blev forlænget til 2014/15.
Kommissionen har i meddelelse om sundhedstjekket oplyst, at der vil komme forslag om udfasning
af produktionskvoter for bl.a. mælk, idet der lægges op til en drøftelse af en ”blød landing” for
mælkeproducenterne f.eks. via gradvis øgning af kvoterne frem til 2014/2015, hvorefter mælkekvo-
tesystemet ophører. Det forventede forslag om en forøgelse af mælkekvoterne er ikke en del af
sundhedstjekket, men en reaktion på markedsudviklingen.
Siden reformen i 2003 har markedsudviklingen for mælk og mejeriprodukter været præget af øget
produktion af ost og friske produkter samt reduceret produktion af skummetmælkspulver og smør.
Priserne på ost var svagt stigende i perioden 2003-2006, mens priserne på skummetmælkspulver og
smør var svagt faldende frem til og med 2006. I 2007 er priserne på både skummetmælkspulver og
smør steget stærkt og ligger på ca. 218 % af interventionsprisen for skummetmælkspulver og på ca.
184 % af interventionsprisen på smør.
Denne markedsudvikling skyldes især øget efterspørgsel på verdensmarkedet kombineret med min-
dre udbud i vigtige eksportørlande som Australien og New Zealand. Eksporten finder kun sted i
form af forarbejdede produkter som smør, ost og skummetmælkspulver, og eksporten udgør 6-7 %
af den samlede produktion. Prisstigninger har medført, at EU siden juni 2007 har kunnet eksportere
til verdensmarkedet uden restitutioner, ligesom interventionslagrene er tomme.
47
For mælkekvoterne har der været en tendens til, at udnyttelsen falder. I kvoteåret 2006/2007 ud-
gjorde underudnyttelsen af den samlede kvote 1,9 millioner tons mælk. Kvoterne blev navnlig un-
derudnyttet i Frankrig og UK, hvorimod kvoterne blev overskredet i Italien, Østrig og Danmark.
For indeværende kvoteår 2007/2008 der udløber 31. april 2008 forventes det, at underudnyttelsen
vil udgøre 3 millioner tons. Forordningen åbner ikke mulighed for at overføre uudnyttede kvoter
mellem medlemsstaterne.
Kommissionen forventer, at EU fra 2008 uden risiko for at belaste interventionssystemet vil kunne
øge sin produktion af ost, smør og skummetmælkspulver, og at der alene til at imødekomme beho-
vet på EU’s marked vil være behov for yderligere 8,0 millioner tons mælk. Kommissionen skønner
på den baggrund, at en øget produktion som følge af en forhøjelse af mælkekvoterne med 2 % let
vil kunne afsættes på markedet uden risiko for at belaste interventionssystemet.
Udtalelser
Europa-Parlamentet vil blive hørt om det forventede forslag.
Konsekvenser
Budget
Det forventede forslag har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekvenser
udover indvirkningen på EU’s budget. For EU’s budget må en forøgelse af kvoten forventes at med-
føre en mindre indtægt i form af lavere betaling af tillægsafgift, idet færre medlemslande vil over-
skride deres mælkekvote og derved være forpligtet til at betale tillægsafgift. For mælkekvoteåret
2006/2007 udgjorde tillægsafgiften 221 millioner €.
Lovgivningsmæssig effekt
Det forventede forslag vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø, sundhed og forbrugerbeskyt-
telse
En vedtagelse af det forventede forslag skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Erhvervsmæssige og administrative konsekvenser for virksomhederne.
For erhvervet vil en forøgelse af mælkekvoten antageligt medføre, at nogle producenter ikke skal
betale tillægsafgift eller i givet fald en mindre tillægsafgift. Den administrative byrde for disse pro-
ducenter må således formodes at blive lettet.
Høring
Ved skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) den 5. december 2007 har Dansk Kvæg og Mejerifor-
eningen udtalt, at man til fulde kan støtte en forhøjelse af mælkekvoterne gældende fra 1. april
2008. Man finder, at det er det rigtige skridt at foretage i retning af at forberede en blød landing af
kvotesystemet i 2015 og man ser frem til at kursen følges op med yderligere trinvise kvoteforhøjel-
ser i forbindelse med Sundhedstjekket. I lyset af markedssituationen mener Dansk Kvæg og Mejeri-
48
foreningen dog, at den forhøjelse på 2%, som ventes foreslået for 2008, er for beskeden og man
anmoder derfor om, at der fra dansk side argumenteres for en forhøjelse i størrelsesordenen 3-4%.
Det skyldes at en række lande ikke udnytter den eksisterende kvote og således heller ikke kan for-
ventes at øge produktionen, selvom kvoten forhøjes. En forhøjelse på 2% vil næppe føre til en pro-
duktionsudvidelse på mere end 1%, hvilket stort set kun dækker den årlige forbrugsvækst på EU-
markedet. Dermed bidrager EU fortsat ikke til at afhjælpe den strukturelle ubalance mellem udbud
og efterspørgsel, som er opstået på verdensmarkedet som følge af blandt andet den langvarige tør-
kesituation i Australien. Markedsudviklingen har betydet, at alle former for EU-afsætningsstøtte –
herunder eksportrestitutionerne - til mejeriprodukter er nulstillede. Dansk Kvæg og Mejeriforenin-
gen mener derfor, at en kvoteudvidelse, som tillader øget eksport til tredjelande, ikke vil belaste
EU-budgettet.
Landbrugsraadet skriver i høringssvar den 5. december 2007, at de støtter en udvidelse af mælke-
kvoten per 1. april 2008, idet det både imødekommer en øget efterspørgsel i markedet, samt bidra-
ger til en udfasning af mælkekvotesystemet frem mod 2015.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter en forhøjelse af mælkekvoterne som led i afviklingen af mælkekvoterne gennem
en trinvis forhøjelse. Danmark meddelte på Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. september
2007, at en forhøjelse i størrelsesordenen 3 % vil være ønskelig. En forhøjelse af kvoten med 2 %
vil dog også kunne støttes.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være et kvalificeret flertal for et eventuelt forslag om forhøjelse af mælkekvoterne.
Dog vil nogle medlemslande antageligt kræve en form for sikring af mælkeproduktionen i bjergeg-
ne og lignende ugunstigt stillede områder, hvor mælkekvotesystemet har medvirket til at fastholde
produktionen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
49
9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets
direktiv om ændring af Rådets direktiv 96/22/EF vedrørende forbud mod an-
vendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-
agonister i husdyrbrug
KOM (2007) 292
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. august 2007.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé:
Kommissionen foreslår at ændre Rådets direktiv 96/22/EF vedrørende forbud mod anvendelse af
visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agnonister i husdyrbrug. Det nye
forslag gør det muligt at anvende en række hormoner til behandling af sygdomme hos selskabsdyr
(”kæledyr.”). Forslaget vil endvidere helt forbyde at anvende hormonet østradiol 17 beta i husdyr
bestemt til fødevareproduktion. Danmark støtter forslaget. Forslaget vurderes at styrke beskyttel-
sesniveauet i Danmark.
Baggrund
Kommissionen har med ovennævnte fremsat et forslag om at ændre Rådets direktiv 96/22/EF ved-
rørende forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-
agnonister i husdyrbrug.
En dansk version af forslaget er oversendt til Rådet den 13. juni 2007.
Forslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særligt
artikel 152, stk. 4, litra b. Forslaget skal behandles efter procedurerne for fælles beslutningstagen i
artikel 251.
Forslaget forventes sat på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17.- 19. december
2007 med henblik på opnåelse af generel indstilling evt. som a-punkt.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at emnet for forslaget har hørt under Fællesskabets enekompetence siden
1981. Det anføres endvidere, at der længe har været enighed om, at emnet skal reguleres på fælles-
skabsplan. Kommissionen angiver derfor, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Regeringen
er enig i Kommissionens vurdering. Der er endvidere tale om ændringer af allerede eksisterende EU
regler vedrørende forbud mod markedsføring af en række stoffer (hormoner), der kan misbruges til
at fremme vækst hos dyr.
50
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at gøre det muligt at anvende en række stoffer (hormoner) til behandling
af sygdomme hos selskabsdyr (”kæledyr”). De gældende regler forbyder specifikt markedsføring af
en række stoffer (hormoner) der kan misbruges til at fremme vækst hos dyr. Det gældende forbud
omfatter anvendelsen af hormoner til behandling af dyr af alle arter. Med forslaget om ændring af
direktiv 96/22/EF foreslår Kommissionen, at selskabsdyr ikke længere skal være omfattet af de på-
gældende bestemmelser, hvilket betyder, at de omtalte stoffer gerne må anvendes til behandling af
forskellige hormonelle lidelser hos selskabsdyr, eksempelvis forhøjet stofskifte hos hunde og katte.
Forslaget vil endvidere helt forbyde at anvende østradiol 17 beta i dyr bestemt til fødevareprodukti-
on. Stoffet er længe videnskabeligt blevet anset for at være kræftfremkaldende, da det både har tu-
morfremkaldende og tumorfremmende virkninger.
Videnskabeligt er det vurderingen, at det ikke er absolut nødvendigt at anvende stoffet i produktio-
nen af dyr bestemt til fødevareproduktion, fordi tilgængelige alternativer allerede er almindeligt an-
vendt af praktiserende dyrlæger i medlemsstaterne.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget, men forventes at vedtage 1. læsning
primo 2008.
Konsekvenser
Bekendtgørelse nr. 481 af 29. maj 2007 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødeva-
revirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer og bekendtgørelse nr. 482 af 29. maj 2007
om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr.
Vedtagelse af ændringerne vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet de eksisterende
bekendtgørelser på området skal ændres i overensstemmelse med forslaget.
Det vurderes, at sundhedsbeskyttelsesniveauet bliver styrket i Danmark.
Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle eller øvrige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vurderes heller ikke at give øgede administrative eller økonomiske byrder for erhvervet.
Høring
Forslaget har været sendt i høring til en bred kreds af organisationer.
Det Jordvidenskabelige Fakultet (DJF) mener, at hensigten med lovgivningen er god, ikke mindst
fordi en fjernelse fra markedet af godkendte østradiol produkter til husdyr er hensigtsmæssigt i fo-
rebyggelse af forkert brug. DJF peger dog på, at det ikke er ualmindeligt i Danmark og andre lande,
51
at der findes både mink og andre husdyr på en gård. Skønt anvendelse af østradiol 17 beta ikke er
almindelig til mink, vil lovgivningen tillade, at stoffet stadig kan anvendes overfor mink.
På gårde med både mink og husdyr er der således en risiko for at stoffet ved en fejl bliver brugt på
husdyrene til fødevareformål, og dermed ender i produktionen bestemt til konsum.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt restriktive regler imod at anvende hormoner, der kan misbruges til
vækstfremmende formål. På den anden side er det ikke rimeligt af dyrevelfærdsmæssige grunde at
påføre f.eks. hunde og katte unødvendige lidelser ved at afskære dem fra den mest hensigtsmæssige
behandling, fordi der ikke findes alternative behandlingsmuligheder for en række hormonelt betin-
gede sygdomme hos disse dyr.
Regeringen forholder sig positivt til forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være kvalificeret flertal for forslaget. Man er fra dansk side ikke bekendt med of-
fentlige tilkendegivelser om forslaget i de andre medlemsstater.
Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg
Der er oversendt nærhedsnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 28. juni 2006. Folketingets
Europaudvalg har modtaget grundnotat om sagen 2. august 2007.
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forord-
ning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer
(”Anprisningsforordningen”)
KOM (2007) 368
Revideret genoptryk af grundnotat af 24. juli 2007. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Forslaget indebærer, at anprisninger, der henviser til børns udvikling og sundhed, omfattes af de
samme overgangsforanstaltninger som de øvrige sundhedsanprisninger.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2007)368 endelig af 28. juni 2007 fremsendt forslag om Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og
sundhedsanprisninger af fødevarer. Forslaget er oversendt til Rådet den 28. juni 2007.
52
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og behandles efter proceduren for fælles beslut-
ningstagen i TEF artikel 251.
Forslaget forventes sat på dagsordenen på det kommende Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-
19. december 2007 til vedtagelse evt. som a-punkt.
Nærhedsprincippet
Kommissionen fremfører i sin begrundelse for forslaget, at overgangsperioden og godkendelsespro-
ceduren for sundhedsanprisninger af børns udvikling og sundhed vil sikre beskyttelse af den forbru-
gergruppe, de henvender sig til, og give erhvervslivet passende tid til at sikre en gnidningsfri over-
gang med hensyn til overholdelse af forordningens bestemmelser.
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, idet der er ta-
le om en ændring til eksisterende EU-regler vedrørende harmonisering af regler om ernærings- og
sundhedsanprisninger af fødevarer.
Formål og indhold
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanpris-
ninger af fødevarer blev vedtaget den 30. december 2006 og har fundet anvendelse siden den 1. juli
2007. Ved anprisningsforordningen etableres generelle principper gældende for alle frivillige ernæ-
rings- og sundhedsanprisninger anvendt i mærkning og præsentation af samt reklame for fødevarer.
På Europa-Parlamentets foranledning blev sundhedsanprisninger med henvisning til børns udvik-
ling og sundhed indskrevet i forordningens artikel 14 kort før forordningens vedtagelse i december
2006. Ved denne lejlighed blev der dog ikke indskrevet en passende overgangsordning for disse an-
prisninger, som det ellers er tilfældet for andre sundhedsanprisninger. Anprisninger af børns udvik-
ling og sundhed anvendes allerede i dag i medlemsstaterne.
Formålet med dette forslag er at indføre en overgangsbestemmelse for sundhedsanprisninger af
børns udvikling og sundhed. De overgangsbestemmelser, der ønskes indføjet i forordningen vil be-
tyde, at sundhedsanprisninger af børns udvikling og sundhed vil blive omfattet af artikel 28, stk. 6.
Anprisninger, som har været anvendt før forordningens ikrafttrædelsesdato, vil dermed, under hen-
syntagen til formelle krav i overgangsbestemmelsen, kunne anvendes frem til, at listen over tilladte
artikel 14-anprisninger er fastlagt.
De nævnte artikel 14-anprisninger skal godkendes efter proceduren i forordningens artikel 15, 16,
17 og 19 med henblik på opførelse på en liste over sådanne tilladte anprisninger og nødvendige be-
tingelser for anvendelse af sundhedsanprisningerne. Listen er under udarbejdelse, men endnu ikke
fastlagt efter procedurerne i forordningen.
53
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse forventes at foreligge den 12. december 2007.
Konsekvenser
Forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer regulerer den
frivillige anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger i mærkning og ved reklame af fødeva-
rer indenfor Fællesskabet. Forordningen er direkte gældende i Danmark og de øvrige medlemssta-
ter.
Overgangsordninger har generelt til formål at sikre status quo på det indeværende marked. Anpris-
ninger med henvisning til børns udvikling og sundhed, jf. artikel 14, har ikke hidtil været anvendt
på det danske marked, og vedtagelsen af forslaget vurderes ikke at få direkte konsekvenser for
Danmark.
En vedtagelse af forslaget skønnes derfor ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Forslaget vurderes desuden ikke at få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Forslaget har været sendt i høring til en bred kreds af organisationer. Det Rådgivende Fødevareud-
valgs EU-underudvalg har ligeledes haft lejlighed til at udtale sig ved høring af 6. september 2007.
FødevareIndustrien udtrykker tilfredshed med, at anprisninger med henvisning til børns udvikling
og sundhed bliver fuldt ud integreret i anprisningsforordningen. Samtidigt opfordres Fødevaresty-
relsen til at vejlede nærmere i, hvad der vil blive opfattet som en anprisning til børn.
Forbrugerrådet mener ikke, at der skal indføres overgangsbestemmelser for anprisninger, der henvi-
ser til børns udvikling og sundhed. Med henvisning til begrundelsen i ændringsforslaget mener For-
brugerrådet, at der sikres bedre beskyttelse af børn, hvis de nævnte anprisninger hører under den
samme ordning, som anprisninger med en reduceret risiko for sygdom. Det er ikke sikkert, at de ek-
sisterende anprisninger vil ende med at blive godkendt, og at man sikrer den bedste beskyttelse af
børn ved at undgå en overgangsordning. De anprisninger, der er på markedet i en overgangsperiode,
vil kunne påvirke den praksis, der vil blive fulgt i forbindelse med at godkende anprisninger.
Kost & Ernæringsforbundet udtrykker en generel positiv holdning til anprisninger med sundheds-
budskaber henvendt til børn men finder samtidig, at det er af afgørende betydning, at budskaberne
er saglige og entydige.
Dansk Erhverv har ingen bemærkninger til indførelsen af en overgangsordning. De understreger
samtidigt, at der mangler en definition af børn i relation til alder.
54
Regeringens foreløbige generelle holdning
Forslaget sikrer en overgangsordning for anprisninger med henvisning til børns udvikling og sund-
hed således, at der bliver en status quo-periode for de anprisninger, som allerede findes på Fælles-
markedet. De nævnte anprisninger har ikke hidtil været anvendt på det danske marked, og vedtagel-
sen af forslaget giver ikke hjemmel til i Danmark at benytte anprisninger med henvisning til børns
udvikling og sundhed. Danmark støtter en overgangsordning for at eliminere et juridisk tomrum i de
lande, hvor der benyttes anprisninger med henvisning til børns udvikling og sundhed, indtil listen
over godkendte anprisninger er etableret.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være kvalificeret flertal for forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er tidligere orienteret om sagen ved nærhedsnotat af 11. juli 2007 og
grundnotat om af 24. juli 2007.
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.