Meddelelse om bekæmpelse af hiv/aids i EU og EU's nabolande i perioden 2006-2009

DA DA
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 15.12.2005
KOM(2005) 654 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
om bekæmpelse af hiv/aids i EU og EU's nabolande i perioden 2006-2009
Offentligt
KOM (2005) 0654 - Meddelelse
Europaudvalget 2005
DA 2 DA
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
om bekæmpelse af hiv/aids i EU og EU's nabolande i perioden 2006-2009
1. INDLEDNING
Denne meddelelse bygger på principperne og prioriteringerne i Kommissionens
arbejdsdokument "Coordinated and integrated approach to combat HIV/AIDS within
the European Union and in its neighbourhood" og beskriver målene for indsatsen
indtil udgangen af 2009 i store træk. Bilag indeholder en mere detaljeret
handlingsplan for dette tidsrum. Mange af aktiviteterne skal gennemføres i
samarbejde med diverse partnere og kræver en engageret indsats fra aktørerne i
medlemsstaterne. Dette dokument samler de EU-politikker og -instrumenter, der er
til rådighed på området og af betydning i kampen mod hiv/aids. Hvad angår eksterne
foranstaltninger er denne meddelelse helt på linje med og bidrager til gennemførelsen
af den overordnede politiske rammei
.
Hiv/aids-strategierne er nært forbundet med indsatsen for at styrke de almindelige
europæiske værdier med hensyn til menneskers sikkerhed og beskyttelse af
menneskerettighederne, herunder seksuelle og reproduktive rettigheder, minoriteters
rettigheder og de grundlæggende rettigheder for indvandrere og omrejsende
personer, flygtninge og fordrevne.
De overordnede mål, der er beskrevet i de tematiske kapitler (kapitel 2-6), er i tråd
med de tilsagn, der er givet med UNGASS-erklæringenii
samt Dublin- og Vilnius-
erklæringerneiii
. Kapitel 7 omhandler mulighederne for at styrke gennemførelsen af
hiv/aids-politikker i Rusland og det område, der er omfattet af den europæiske
naboskabspolitikiv
. I det sidste kapitel (kapitel 8) beskrives i store træk de opgaver,
der venter på samtlige partnere, samt mulighederne for at overvåge de opnåede
resultater.
Situationen med hensyn til hiv/aids-epidemien i Europa og Middelhavsområdet er
vist i figur 1. Nærmere oplysninger om udviklingen i epidemien findes på adressen
www.eurohiv.org.
DA 3 DA
Kommissionen finder det problematisk, at fokus i et vist omfang er blevet fjernet fra
forebyggelse, idet dette element altid vil være grundpillen i indsatsen for at takle
hiv/aids over en bred front. Hvis ikke der virkelig gøres noget for at fremme den
primære forebyggelse såsom uddannelse og oplysning, brug af kondomer og
foranstaltninger til skadebegrænsning (f.eks. udlevering af rene kanyler og sprøjter),
vil det være umuligt at nå de andre mål, der er opstillet (som f.eks. bekæmpelse af
mor-til-barn-smitte eller fri adgang til behandling). De øvrige indsatsområder, der
kræver en styrket indsats, er menneskerettighedsspørgsmål, overvågning og aktioner
målrettet mod særlige udsatte grupperv
.
Den største merværdi af EU-aktiviteterne på hiv/aids-området er politisk lederskab
og stillingtagen. Kommissionen vil sørge for, at hiv/aids og relaterede emner fortsat
er på den brede politiske dagsorden, og vise lederskab i kampen mod stigmatisering
og diskrimination. Samtidig vil Kommissionen arbejde for at sikre fri adgang til
forebyggende tjenester, ARV-behandling og skadebegrænsningstjenester for
stiknarkomaner. Andre eksempler på områder, hvor fælles aktioner på EU-
niveau/europæisk plan kan bibringe indsatsen andre steder en merværdi, er
koordinering, befordring af udviklingen af en fælles vidensbase, tilvejebringelse af
fælles redskaber til brug i beslutningstagningen og allokering af supplerende midler
til støtte for nationale aktiviteter og forsknings- og udviklingsprogrammer på dette
område.
2. INDDRAGELSE AF CIVILSAMFUNDET
Målet er at sikre, at civilsamfundet i højere grad inddrages i alle aspekter af
indsatsen mod epidemien, herunder i udformningen samt gennemførelsen,
overvågningen og evalueringen af de relevante politikker.
**********
DA 4 DA
Kommissionen har siden Dublin-erklæringen inddraget det organiserede
civilsamfundvi
i tænketanken vedrørende hiv/aids, som nu har etableret et
civilsamfundsforum vedrørende hiv/aids, der mødtes første gang i september 2005.
Der er tale om en uformel arbejdsgruppe, som skal fremme inddragelsen af ngo'er,
herunder organisationer, der repræsenterer hiv/aids-smittede, i udformningen og
gennemførelsen af politikker og i udvekslingen af oplysninger. Forummet har
deltagelse af 30 organisationer fra hele Europa, som repræsenterer forskellige
aktivitetsområder.
Foranstaltninger
Kommissionen vil aktivt inddrage civilsamfundet, først og fremmest hiv/aids-
smittede, i udformningen, gennemførelsen og overvågningen af politikker.
Kommissionen opfordrer de regionale og nationale myndigheder til at forbedre
betingelserne for ikke-statslige og lokalsamfundsbaserede organisationervii
og i
højere grad inddrage dem i udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af
politikker i EU og andre europæiske lande.
Partnerskabet med den private sektor
Mange virksomheder påvirkes allerede i dag på deres konkurrenceevne af hiv/aids.
For andre er risikoen betydelig - uanset hiv/aids-prævalensen. Ifølge en undersøgelse
foretaget af World Economic Forumviii
i 2004 tror 10 % af virksomhedslederne i
Vesteuropa, at hiv/aids i en vis udstrækning vil have betydning for deres virksomhed,
mens tallet er 19 % for Østeuropa.
Kommissionen har etableret partnerskaber med Alliance for Microbicide
Development og Global HIV Vaccine Enterprise og har desuden indledt et
samarbejde med Global Business Coalition, lægemiddelindustrien og andre
understøttende virksomheder for at få klarlagt, hvor der er basis for samarbejde i
bekæmpelsen af hiv/aids.
Foranstaltninger
Kommissionen tilskynder via Sammenslutningen af Industri- og
Arbejdsgiverorganisationer i Europa (Unice)ix
og andre kanaler det europæiske
erhvervsliv til at intensivere indsatsen mod epidemien og til at udfylde deres roller i
forbindelse med gennemførelsen af denne strategi.
3. OVERVÅGNING
Målet er:
• at forbedre og harmonisere de overvågningssystemer, der bruges til at overvåge
og følge udviklingen i epidemien, risikoadfærd og modtageligheden over for
aids/hiv
• at bidrage til at fremskaffe dokumentation og prævalensdata samt oplysninger om
andre seksuelt overførte infektioner, hepatitis C, hepatitis B og tuberkulose,
navnlig i de grupper, der er udsat for størst risiko og er mest sårbare
DA 5 DA
• at støtte overvågningen af hiv-testning.
**********
Overvågningen af hiv/aids i Europa koordineres p.t. af EuroHIV-
overvågningsnetværketx
, som medfinansieres af Europa-Kommissionen inden for
rammerne af folkesundhedsprogrammetxi
. I 2008 overtager Det Europæiske Center
for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)xii
ansvaret for netværket.
Eftersom ECDC blandt andet er ansvarligt for en integreret forvaltning af
overvågningsnettene, vil man forsøge at undgå overlapning og fremme synergier i
forbindelse med overvågningen af henholdsvis hiv, tuberkulose, andre seksuelt
overførte infektioner, hepatitis B (HBV) og hepatitis C (HCV).
Indberetningen af hiv-tilfælde har udviklet sig til et nøgleredskab i overvågningen af
epidemien i Europa. Det er derfor absolut nødvendigt at have adgang til data fra alle
de europæiske lande, hvilket ikke er tilfældet i øjeblikket. En forudsætning for bedre
strategier og mere målrettede foranstaltninger er mere fyldestgørende information om
faktorer, der begrænser risikoadfærd, herunder brug af kondomer og adgang til rene
sprøjter og kanyler. I lande med lav hiv-prævalens bør der også tilrettelægges
overvågningssystemer, der gør det muligt at opdage tidlige tegn på, at hiv er ved at
blive et problem i de befolkningsgrupper, der er mest udsatte for infektion. Af
hensyn til planlægningen vedrørende fremtidige behov for behandling og tjenester
bør der også være adgang til nøjagtige tal for antallet af nye hiv-infektioner pr. år
(forekomsten af hiv). Situationen i dag er den, at størstedelen af de nye tilfælde, der
indberettes, faktisk vedrører infektioner, som de pågældende personer har pådraget
sig for mange år siden.
Kapaciteten til at overvåge hiv-modtageligheden over for ARV-medicin bør udvikles
som en integrerende del af hiv-overvågningen på nationalt og europæisk plan.
Foranstaltninger
Kommissionen vil fremme overvågning som et vigtigt grundlag for alle strategier og
politikker til bekæmpelse af hiv/aids.
Kommissionen vil via de eksisterende strukturerxiii
støtte indsamling og analyse af
data om modtagelighed og i det øjemed gøre det lettere at anvende de eksisterende
EU-finansieringsinstrumenter.
Medlemsstaterne bør sikre, at dette mål kan nås, ved at stille de nødvendige
ressourcer (personale, penge og udstyr)/den nødvendige kapacitet til rådighed, og de
bør i den forbindelse overveje, hvordan EU-finansieringsinstrumenterne kan
anvendes.
Kommissionen vil i tæt samarbejde med ECDC, medlemsstaterne, nabolande og
andre partnere arbejde på:
• at bidrage til at opnå fuld geografisk dækning i forbindelse med indberetningen af
hiv-tilfælde
• at revurdere målsætningerne med aids-overvågningen og indarbejde
rapporteringsdelen i et integreret overvågningssystem
DA 6 DA
• at udforme en standardiseret fremgangsmåde med hensyn til de relevante
indikatorer for forebyggelse
• at udarbejde skøn over hiv-forekomsten i Europa
• at lette etableringen af sentinelovervågningxiv
i højrisikogrupper
• at skabe bedre rammer for gennemførelsen af praktiske løsninger på problemerne
vedrørende tillid og tavshedspligt.
4. FOREBYGGELSE AF NYE HIV-INFEKTIONER
Målet er:
• at lette gennemførelsen af foranstaltninger til forebyggelse af hiv i den brede
befolkning og i særlige målgrupper
• at sørge for, at alle borgere har adgang til oplysninger, uddannelse og tjenester,
der gør dem mindre udsatte for hiv/aids
• at udvide adgangen til forebyggelse, behandling for narkotikamisbrug og
skadebegrænsningstjenester for stiknarkomaner
• at søge at imødekomme indvandreres og omrejsende personers særlige behov for
adgang uden diskrimination til oplysninger og forebyggelse, behandling, pleje og
støtte
• at støtte overvågningen og evalueringen af forskellige forebyggelsesmetoder.
**********
Eftersom der ikke findes nogen vaccine eller helbredende behandling, er
forebyggelse fortsat grundpillen i kampen mod hiv/aids. Omfattende gennemførelse
af foranstaltninger vedrørende primær forebyggelse, uddannelse og oplysning,
tilskyndelse til brug af kondomer, skadebegrænsende tiltag og adgang til frivillig
rådgivning og testning er en forudsætning for, at de mål, der er opstillet på de øvrige
områder, kan nås. Erfaringen i mange europæiske lande viser, at udviklingen i
spredningen af hiv kan stoppes, holdes i ave eller vendes ved hjælp af efterprøvede
og dokumentationsbaserede tiltag.
Der er på baggrund af hiv-epidemiologien i EU og nabolandene behov for en
intensiveret forebyggende indsats i den brede befolkning og for særlige grupper som
unge, kvinder, stiknarkomaner, mænd, der dyrker sex med mænd, prostituerede,
indsatte i fængslerne samt indvandrere og omrejsende personer.
Det skønnes, at omfattende hiv-forebyggelsesforanstaltninger vil kunne forhindre
63 % af de 45 millioner nye tilfælde af infektion, der ellers forventes at ville blive
konstateret på verdensplan mellem 2002 og 2010xv
.
Antallet af hiv/aids-smittede stiger hvert år, uden at man oplever en tilsvarende
stigning i forebyggelsestjenesterne. FN skønnerxvi
, at der i dag er 13 millioner
stiknarkomaner på verdensplan - med 1,5 millioner alene i Ruslandxvii
, hvilket svarer
DA 7 DA
til over 11 % af det skønnede samlede antal. Dette skal sammenholdes med, at det i
henhold til nye rapporterxviii
er 7,6 % af stiknarkomanerne i Østeuropa, der har
adgang til skadebegrænsningsprogrammer.
Forebyggelse og behandling er nært forbundne størrelser, idet udvidet adgang til
ARV-behandling styrker hiv-forebyggelsesarbejdet via mere frivillig rådgivning og
testning. Dette bidrager igen til at reducere problemerne med stigmatisering og
diskrimination, som fortsat gør det vanskeligt at opnå gode resultater. Det, at de
eksisterende forebyggelsesprogrammer stadig kun i ringe omfang evalueres og
overvåges og derfor ikke nødvendigvis virker efter hensigten eller generelt er af god
kvalitet, kan også lægge hindringer i vejen for en vellykket indsats.
Forebyggelsen af mor-til-barn-smitte er fortsat et af de prioriterede indsatsområder.
Kommissionen har efter Vilnius-konferencenxix
rådført sig med berørte parter og
eksperter på området om dette emne, og den vil fortsætte med at indkredse områder,
hvor der er behov for foranstaltninger i EU-regi.
Foranstaltninger
Kommissionen vil befordre gennemførelsen af omfattende
forebyggelsesprogrammer, som når ud til de mest udsatte befolkningsgrupper.
Kommissionen vil i arbejdet med seksuel og reproduktiv sundhed i særlig grad
fokusere på udviklingen af innovative strategier, der sigter mod at fremme sikker sex
og takle den øgede udbredelse af risikoadfærd blandt unge. Dette vil ske inden for
rammerne af folkesundhedsprogrammet.
Kommissionen vil i en rapport gøre status over situationen med hensyn til mor-til-
barn-smitte i Europa. På grundlag heraf vil det blive vurderet, hvilke foranstaltninger
der er behov for.
4.1 Reduktion af helbredsskader forbundet med narkotikamisbrug
Rådet vedtog i december 2004 EU's narkotikastrategi 2005-2012 og i juni 2005 EU's
narkotikahandlingsplanxx
for perioden 2005-2008 til gennemførelse af denne strategi.
Forebyggelse af hiv/aids indtager en central plads i narkotikahandlingsplanen, som
tilskynder til gennemførelse af integrerede globale programmer på nationalt og
regionalt plan.
EU's narkotikaforanstaltninger bør gennemføres i tråd med hiv/aids-politikken. Det
vil være muligt at skabe synergier, for eksempel på forskningsområdet. I denne
forbindelse opfordres der i narkotikahandlingsplanen til at fremme forskning i,
hvordan der gøres en effektiv indsats for at bekæmpe hiv/aids, samt forskning i
identificering af beskyttende faktorer i lande med få hiv/aids-smittede
stofmisbrugere.
Kommissionen vil udarbejde en midtvejsrapport om gennemførelsen af Rådets
henstilling fra 2003 om forebyggelse og reduktion af helbredsskader forbundet med
narkotikamisbrugxxi
. På grundlag af denne rapport vil det blive vurderet, hvilke
foranstaltninger der vil være behov for.
DA 8 DA
Foranstaltninger
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at forbedre udbuddet af og adgangen til
skadebegrænsningstjenester med henblik på at forebygge helbredsskader og dødsfald
som følge af narkotikamisbrug.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at der er adgang til
substitutionsbehandling for alle, der har behov for en sådan behandling.
4.2 Uddannelse
Hiv og andre seksuelt overførte infektioner kan kun forebygges, hvis den nødvendige
viden kombineres med en i helbredsmæssig forstand fornuftig adfærd. Det er således
af allerstørste betydning at inddrage skolerne og andre undervisningsmiljøer i
forebyggelsen af hiv/aids via sundhedsundervisningen i fundamentale færdigheder.
Skolerne og andre undervisningsmiljøer kan samtidig medvirke til at reducere
problemerne med stigmatisering og diskrimination relateret til hiv/aids.
Foranstaltninger
Kommissionen vil fremme udviklingen af skræddersyede undervisningsplaner for
sundhedspersonale og andre, der i deres arbejde har at gøre med hiv/aids-smittede og
med befolkningsgrupper, som er særligt udsatte for hiv/aids (deriblandt
stiknarkomaner og indvandrere/omrejsende personer).
Kommissionen vil befordre gennemførelsen af en strategi baseret på fundamentale
færdigheder, som skal fremme en reel ændring i adfærdsmønstret blandt unge på
skoler og i andre relevante undervisningsmiljøer. Dette skal opnås gennem
udveksling af oplysninger og bedste praksis samt udvikling af undervisningsmoduler.
5. FRIVILLIG RÅDGIVNING OG TESTNING, BEHANDLING, PLEJE OG STØTTE
Målet er:
• at bekæmpe stigmatisering og diskrimination af hiv/aids-smittede i Europa
• at bidrage til at sikre fri adgang til effektiv, prismæssigt overkommelig og ensartet
behandling og pleje, herunder sikker antiretroviral behandling
• at fremme integreringen af hiv/aids-smittede i samfundet og på arbejdsmarkedet.
**********
Adgang til prismæssigt overkommelige tjenester og gode behandlingsresultater er
med til at begrænse stigmatisering og social udstødelse og til at fremme en ansvarlig
seksuel adfærd, som igen medvirker til at forebygge spredningen af hiv.
Der er behov for et bredt dækkende kompleks af sundhedstjenester, der sikrer
behandling og pleje af høj kvalitet. Tilbud om frivillig rådgivning og testning (VCT)
er en hjørnesten for alle tjenester, eftersom de gør det muligt at diagnosticere tilfælde
af hiv-infektioner på et tidligt tidspunkt og sikrer, at den smittede får den rigtige
DA 9 DA
behandling i rette tid. Disse tjenester bør også omfatte personer, der er smittet med
både hiv/aids og hepatitis B, hepatitis C eller tuberkulose. Substitutionsbehandling af
stiknarkomaner er et vigtigt element i tjenesterne, som er med til at sikre en effektiv
behandling og pleje.
Hiv/aids-smittede bør medvirke aktivt til at styre deres tilstand
(behandlingsparathed). De tjenester, der stilles til rådighed, bør være vidtfavnende,
ligesom de skal give patienterne opbakning og sætte dem i stand til i højere grad at
styre deres eget liv. De sociale tjenester bør i videst mulige udstrækning samkøres
med sundhedstjenesterne og tilgodese særlige udsatte gruppers behov.
Højaktiv antiretroviral behandling (HAART) har stor indflydelse på hiv/aids-
smittedes livskvalitet. For at HAART-behandlingen skal kunne give optimale
resultater, er der behov for en betydelig indsats for at sikre, at patienten fortsætter
behandlingen hele livet, og for ressourcer til at overvåge patientrespons, den
anvendte medicins toksicitet og dens interaktion med andre lægemidler. I adskillige
lande kan behandlingsforløbet vanskeliggøres yderligere af manglen på erfarne
tjenesteydere, der kan nå ud til bestemte udsatte grupper såsom stiknarkomaner,
indvandrere og omrejsende personer.
Eftersom virusset kan udvikle resistens over for antiretrovirale midler, bliver det
stadig vigtigere at følge situationen for så vidt angår fremkomst af resistente
stammer. Hvis laboratoriekapaciteten er utilstrækkelig, kan det være vanskeligt at
tilvejebringe relevante data om modtagelighed.
Foranstaltninger
Kommissionen vil hjælpe med til at opbygge kapaciteten hos tjenesteudbyderne. Der
vil i særlig grad blive lagt vægt på udvikling af skræddersyede undervisningsplaner
for sundhedspersonale og andre, der i deres arbejde har at gøre med hiv/aids-smittede
og med befolkningsgrupper, som er særligt udsatte for hiv/aids.
Kommissionen vil hjælpe medlemsstaterne med at opbygge kapaciteten hos de ikke-
statslige organisationer, der er aktive på hiv/aids-området, til at rådgive om
behandling og bidrage til en højere grad af behandlingsparathed.
Kommissionen vil bidrage til udviklingen af hiv/aids-overvågningen på europæisk
plan ved at tilskynde til inddragelse af specifikke datasæt for brugen af tjenester og
behandlingsresultater.
Kommissionen vil bidrage til udviklingen af et "værktøjssæt" til medlemsstaterne
med en række mulige europæiske modeller til bredt dækkende hiv/aids-tjenester.
Dette redskab kunne stilles til rådighed for partnerne i den europæiske
naboskabspolitikxxii
.
Kommissionen vil bistå de berørte medlemsstater med at sikre et tilstrækkeligt udbud
af prismæssigt overkommelig ARV-medicin. Kommissionen vil desuden undersøge
andre potentielle anvendelsesmuligheder for denne type behandling i tilfælde af en
krisesituation på folkesundhedsområdet, f.eks. en alvorlig hiv/aids-epidemi.
DA 10 DA
6. HIV/AIDS-FORSKNING
Målet er:
• at øge indsatsen inden for forskning i og udvikling af vacciner og mikrobicider
• at investere i udvikling af prismæssigt overkommelige og lettere anvendelige
behandlings- og diagnosemetoder som middel til at øge antallet af personer, der
har adgang til behandling
• at støtte forskning til imødekommelse af folkesundhedsmæssige behov
• at fremme den private sektors - og især små og mellemstore virksomheders -
engagement og indsats på området
• at støtte udviklingen af forskning i og evaluering af forebyggelsesmetoder
vedrørende ændring af adfærdsmønstre.
**********
Forskning i hiv/aids er under det sjette rammeprogram for forskning, teknologisk
udvikling og demonstration for 2002-2006 blevet en topprioritet for Europa-
Kommissionen. Der afsættes årligt omkring 50 mio. EUR til dette område, idet der
ydes tilskud til såvel forebyggelse som behandling. Der er finansieret projekter, der
involverer store konsortier og sigter mod at etablere et netværkssamarbejde mellem
forskere, der arbejder på nye produkter til forebyggelse og behandling af hiv/aids, og
helt nyskabende fremgangsmåder og mere målrettet forskning med henblik på
udvikling af nye koncepter til bekæmpelse af virusset.
De nye medlemsstater og nabolandene i Østeuropa tillægges stor vægt i det sjette
rammeprogram, idet de tilskyndes til at deltage i såvel EF-finansierede projekter som
evalueringsprocessen. En af de opgaver, de er inddraget i, er koordineringen af
kohorteundersøgelserxxiii
af behandling af og opfølgning hos hiv-smittede voksne,
børn og gravide samt hiv-resistens og mor-til-barn-smitte. Et andet eksempel er
ekspertisenetværket (et instrument under det sjette rammeprogram) vedrørende
forsøg med klinisk behandling, hvor de nye medlemsstater og nabolandene i
Østeuropa i særlig grad tilskyndes til at deltage. Netværket forventes at dække
perioden 2006-2010 og skal efter planen tilrettelægge, standardisere og koordinere
kliniske hiv/aids-forsøg i europæisk regi. Målet med netværket bør være at fastlægge
optimale strategier for håndtering af hiv-infektioner og at udvikle retningslinjer for
en mere effektiv indsats i både Vest- og Østeuropa.
Foranstaltninger
Kommissionen har fremsat forslag til det syvende rammeprogram, som der vil blive
forhandlet om med EU's medlemsstater. Hiv/aids-forskningen vil være et prioriteret
område også under det syvende rammeprogram. Kommissionen har foreslået, at man
afsætter flere midler til programmet, og den vil fortsætte med at fremhæve
betydningen heraf. Forskningen på sundhedsområdet vil være koncentreret om tre
DA 11 DA
hovedsøjler: bioteknologi med potentiale for menneskers sundhed, translational
forskning og sundhedspleje til Europas borgere.
7. NABOSKAB
I dette dokument menes der med "nabolandene" Den Russiske Føderation og
partnerne i den europæiske naboskabspolitik. Sidstnævnte omfatter 16 nuværende og
potentielle partnere: Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Egypten, Georgien,
Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Moldova, Marokko, Den Palæstinenske Myndighed,
Syrien, Tunesien og Ukraine.
Kandidatlandene er involveret i aktiviteterne via tiltrædelsesprocessen og de
relevante instrumenter. Kommissionen vil undersøge mulighederne for at udvide
hiv/aids-aktiviteterne til det vestlige Balkan og Centralasien, herunder de nødvendige
praktiske foranstaltninger.
De overordnede principper for indsatsen mod hiv/aids i nabolandene er dem, der er
beskrevet i Kommissionens arbejdsdokument. Kommissionen vil støtte udviklingen
af et stærkt og ansvarligt politisk lederskab, der kan føre an i kampen mod hiv/aids-
epidemien. Kommissionen vil udnytte alle eksisterende instrumenter og resultaterne
af den fremtidige forskning og udvikling, navnlig klinisk forskning, fuldt ud for
bedre at kunne imødekomme behovene blandt partnerlandene. Kommissionen vil i
den forbindelse følge de fastsatte procedurer og handle i overensstemmelse med det
mandat, der er fastsat i de pågældende landestrategipapirer og vejledende
programmer. Derigennem vil Kommissionens operationelle enheder få mulighed for
følgende:
• at lette dokumentationsbaserede tiltag som led i den strategi, det arbejdsprogram
og de udgiftsrammer, der er fastlagt på nationalt plan sammen med de nationale
myndigheder og andre berørte partnere
• inden for rammerne af dette koncept at slå sig sammen med andre partnere og
bane vejen for, hvad der kunne være et eksempel på god praksis for nabolande
• via øget fællesskabsdeltagelse at optimere anvendelsen af de eksisterende
instrumenter såsom den globale fond og partnerskabet mellem de europæiske
lande og udviklingslande vedrørende kliniske forsøg (EDCTP).
Kommissionen agter desuden i stadig større udstrækning at inddrage nabolandene i
EU's aktiviteter på hiv/aids-området med henblik på udveksling af oplysninger og
bedste praksis.
Kommissionen vil sikre, at der - på grundlag af de hidtidige erfaringer - etableres
interne mekanismer, der kan sikre sammenhæng mellem den foreslåede strategi og
eksterne foranstaltninger på bilateralt (EF, medlemsstaterne og andre bilaterale
partnere) og multilateralt plan (WHO, UNAIDS og den globale fond).
DA 12 DA
7.1 Den Russiske Føderation
EU og Rusland enedes i 2003 om at styrke deres samarbejde ved at oprette fire
samarbejdsområder eller "fælles rum" inden for rammerne af partnerskabs- og
samarbejdsaftalen. Køreplanerne for disse "rum" blev vedtaget på topmødet mellem
EU og Rusland i maj 2005 og skal danne grundlag for samarbejde mellem EU og
Rusland i de kommende år. Hiv/aids nævnes i forbindelse med foranstaltninger til
forebyggelse af narkotikamisbrug og undervisning af unge, som begge er helt
centrale elementer i en integreret hiv/aids-strategi.
Den nordlige dimensions politikxxiv
omfatter fremme af dialog og praktisk
samarbejde mellem EU, Rusland, Norge og Island. Sundhed er et af de fem
identificerede nøgleområder, og arbejdet her er blevet fortsat i partnerskabet for
folkesundhed og social velfærd inden for den nordlige dimensionxxv
. Hiv/aids har
været det prioriterede indsatsområde i denne sammenhæng og i det mellemstatslige
samarbejde mellem landene i området omkring Barentshavetxxvi
.
Foranstaltninger
Hovedansvaret for de russiske borgeres velfærd og sundhed ligger hos Den Russiske
Føderations regering. Planlægningen af særlige fælles aktioner baseres på
køreplanerne for "de fælles rum", og der vil blive gennemgået flere forskellige
løsningsmodeller for udveksling af bedste praksis og networking på nærmere
afgrænsede områder.
Kommissionen vil fortsætte den politiske dialog for at gøde jorden for, at
beslutningstagerne tager teten på dette område, og at samarbejdet mellem de
forskellige myndigheder, som er så vigtigt i kampen mod hiv/aids, udvikles.
Kommissionen opfordrer Den Russiske Føderation til sammen med Kommissionen
at tilrettelægge fælles EU/Rusland-seminarer for eksperter i hiv/aids og dermed
beslægtede emner.
Kommissionen indbyder repræsentanter for Den Russiske Føderation til at deltage i
tænketanken og civilsamfundsforummet vedrørende hiv/aids.
Kommissionen vil fortsat gøre sit til at skabe optimale rammer for den nordlige
dimensions politik, ligesom den vil støtte de aktiviteter, der gennemføres af
partnerskabet for folkesundhed og social velfærd inden for den nordlige dimension.
7.2 Partnerne i den europæiske naboskabspolitik
Partnerne i den europæiske naboskabspolitik (ENP) er hver især ansvarlige for at
træffe beslutning om, tilrettelægge og gennemføre deres respektive nationale
strategier til bekæmpelse af hiv/aids-epidemien.
Kommissionen offentliggjorde i 2004 landerapporter om syv ENP-partnere (Israel,
Jordan, Moldova, Marokko, Den Palæstinenske Myndighed, Tunesien og Ukraine),
som blev efterfulgt af forhandlinger om 3-5-årige ENP-handlingsplaner, som nu står
over for at skulle gennemføres. I 2005 blev der offentliggjort landerapporter om
yderligere fem lande (Armenien, Aserbajdsjan, Egypten, Georgien og Libanon), og
DA 13 DA
handlingsplaner for disse lande er på arbejdsbordet. Alle disse handlingsplaner
omfatter samarbejde på folkesundhedsområdet, og planerne for Ukraine og Moldova
omhandler desuden hiv/aids-relaterede foranstaltninger.
Flere hårdt ramte lande har brug for betydelige ressourcer udefra for at kunne
optrappe indsatsen på området og for teknisk bistand til at styrke deres
sundhedssystemer, hvilket er en forudsætning for, at der kan sættes effektivt ind over
for hiv/aids.
Foranstaltninger
Kommissionen opfordrer ENP-partnerne, navnlig lande med en handlingsplan, til at
deltage i diverse EU-initiativer vedrørende hiv/aids, herunder tænketanken og
civilsamfundsforummet.
8. HANDLINGSPLAN
Europa-Kommissionen foreslår, at partnerne fortsætter arbejdet inden for de politiske
rammer, der er beskrevet under de foregående punkter, og de særlige
foranstaltninger, der er indeholdt i handlingsplanen (bilag), som på et senere
tidspunkt vil blive lagt på internettet og ajourført af Kommissionen i samråd med
tænketanken og civilsamfundsforummet vedrørende hiv/aids og andre aktører på
området.
Kommissionen vil på sit offentlige websted for folkesundhed lægge en oversigt over
de finansieringsinstrumenter, der vil kunne bruges til at gennemføre strategien.
Kommissionen vil sammen med sine partnere (blandt andre tænketanken, UNAIDS
og WHO) udvikle et sæt hensigtsmæssige nøgleindikatorer til overvågning af
processen. Målet er at følge ikke blot de umiddelbare resultater af disse aktiviteter,
men også deres gennemslagskraft. Dette arbejde vil blive gennemført under
anvendelse af de tilgængelige redskaber og gængse metoderxxvii
og burde være med
til at sikre en effektiv overvågning af loyalitetserklæringen fra UNGASS om hiv/aids
samt Dublin- og Vilnius-erklæringerne.
DA 14 DA
Annex : Action Plan (as 29/11//2005)
Area for
action
Action Indicative
timetable
Outcome Main players
1. Leadership and advocacy
Human rights Establish a working
group to conceptualise
problems and define
where action at EU level
is needed
Second half
of 2006
Proposal for a list
of priorities for
action
Civil society
HIV/AIDS Think
Tank
Commission
Neighbouring
countries
Organise a Conference on
HIV/AIDS and human
rights
Spring 2007 Council Presidency
Commission
Member States
Neighbouring
countries
Partners
2. Involvement of civil society
Participation in
policy
development
and
implementation
HIV/AIDS Civil Society
Forum
Twice a
year
Commission
HIV/AIDS civil
society
representatives
Participation in
prevention and
treatment
Develop and implement a
training programme for
NGOs with a view to
their involvement in
ARV treatment and in
prevention programmes
Ready by
mid-2007
Training
programme on
treatment
preparedness
Training
programme on
prevention with
specific focus on
harm reduction
measures for IDUs
Commission
Member States
Non-governmental
organisations
Implement the training
programme
From 2008
on
Number of NGO
representatives
trained annually
Commission
Member States
NGOs
DA 15 DA
3. Surveillance
Area for
action
Action Indicative
timetable
Outcome Main players
Coverage of
data
Complete the geographic
coverage of HIV case
reporting within the EU and
the WHO European region
Complete the geographic
coverage of HIV single case
reporting within the EU and
the WHO European region
2006
2008
Complete
surveillance data
ECDC/EuroHIV
Member States
WHO Euro
ECDC/EuroHIV
Member States
WHO Euro
HIV-related
information
Reassess the objectives of
HIV/AIDS surveillance in
order to gain information on
severe HIV-related
morbidity, access to
diagnosis and treatment
2006 ECDC/EuroHIV
Member States
System
development
Develop an integrated
database for HIV and AIDS
surveillance
2007-2008 Integrated
database
ECDC/EuroHIV
Developing
behavioural
data
collection
Start with establishing an
inventory of behavioural
surveys/surveillance already
existing in each country
2006 Inventory of
available methods
ECDC/EuroHIV
Member States
UNAIDS
EMCDDA
Establish a list of important
prevention indicators to be
collected on an annual basis
(e.g. % of IDUs sharing
equipment in the past x
months, % of MSM having
unprotected anal intercourse
at last sex)
2007-2009 Data on
behavioural risk
factors
ECDC/EuroHIV
Member States
UNAIDS
EMCDDA
Sentinel
surveillance
for early
warning
Facilitate the setting-up of
sentinel surveillance in high-
risk groups in countries with
a low-level epidemic
2006 Number of
countries with
sentinel
surveillance
ECDC/EuroHIV
Countries concerned
DA 16 DA
HIV
incidence
Estimate HIV incidence in
Europe
2007 True HIV
incidence in
Europe
ECDC/EuroHIV
WHO Euro
3. Surveillance (cont’d)
Area for
action
Action Indicative
timetable
Outcome Main players
HIV
prevalence
Provide HIV prevalence
estimates for Europe
2006 HIV prevalence
estimates for
individual
countries
ECDC/EuroHIV
WHO Euro, UNAIDS
Data
protection
Work with the Member
States to identify possible
practical problems with the
protection of personal data
and with the free movement
of such data in the context of
HIV/AIDS surveillance
2006-2007 Commission
ECDC/EuroHIV
Member States
Development
of resistance
Facilitate Europe-wide
surveillance on HIV drug
resistance
2007-2008 Number of
countries
implementing
national HIV drug
resistance
surveillance
ECDC/EuroHIV
Commission
Member States
4. Prevention of new HIV infections
Area for action Action Indicative
timetable
Outcome/indicator Main players
Sexual transmission 1) Develop innovative
strategy to promote safe
sex and address the
increase in risk-taking
behaviour among youth
2) Implement the strategy
2006–
2009-
1) Innovative safe sex
strategy developed
2) Number of countries
implementing the strategy
Commission
Member States
Civil society
organisations
International
organisations
Mother-to-child
transmission
Report on the state of
play in Europe
2006 Report followed by an
action plan
Commission
ECDC/EuroHIV
Harm reduction Monitor implementation
of the Council
Recommendation of
2007 Report Commission
DA 17 DA
18 June 2003
Member States
Blood Monitor the data
compiled by Member
States under the
Commission Directive on
traceability and adverse
events and reactions
(adoption expected in
September 2005) related
to transmission of HIV
(and other diseases) by
blood and blood
components
Annual
reporting to
Commission
to begin by
end of 2007
Report Member States
Commission
Youth Include youth as a
priority target group for
the development of public
health intervention
2006- Commission
Member States
Civil society
organisations
International
organisations
Prisoners Develop HIV prevention
strategies for prisons
Identify best practices for
HIV prevention in prisons
in Europe
2006- HIV prevention strategies
developed for prisons
Commission
Member States
Civil society
organisations
International
organisations
Population-wide
information
EBU “European health
information platform”
2006 Material for media
Information website with
updates, ready for use by
TV and radio
EBU and its partners
Commission
Member States
Awareness-raising
among general public
1) Bring visibility to
HIV/AIDS in Europe
2) Link Europe into the
World AIDS Campaign
3) Promote prevention
and Voluntary
Counselling and Testing
2006-2009
May
June/July
December
One to three EU-led events
on HIV/AIDS every year
Commission
Member States
ECDC/EuroHIV
WAC
Other partners
Education 1) Organise a consensus
meeting on best practice
2006 1) Consensus report Commission
DA 18 DA
on HIV/AIDS peer
education
2) Develop a training
module for HIV/AIDS
peer education
3) Implement the training
module
2006-2007
2007-2009
2) Training module
3) Number of national
HIV/AIDS focal points
and peer education
officials trained
Member States
WHO, UNAIDS, other
partners
5.Treatment, care and support
Area for
action
Action Indicative
timetable
Outcome Main players
Access of
vulnerable
groups to
services
1) Prepare a European
inventory on best
practices/know-how on drug
treatments
2) Prepare guidelines/best
practices on access to
treatment for vulnerable
populations
1) Inventory of
best practices
2) Guidelines
on access to
treatment
Commission
Member States
Support capacity-building
among service providers to
improve access for vulnerable
groups
Continue the development of
European curricula/training
modules
2006- Training
programme for
service
providers
Commission
Member States
Treatment
preparedness
Develop patient-friendly
information on treatment
Number of
information
packages
developed
Commission
Member States
NGOs
Develop a training module on
treatment preparedness
2006- Training
module on
adherence
Commission
Member States
NGOs
DA 19 DA
Service
standards
Provide a toolkit for Member
States for developing
comprehensive HIV/AIDS
services
2006- Toolkit for
service
standards
Affordable
ARV
Continue exploring possible
solutions
Feasible
solution to
reduce the cost
of ARV
Commission
Pharmaceutical
industry
Member States
concerned
Laboratory
capacity
Training of
personnel
Integrate in curricula of
university and continuing
medical education
Commission,
ECDC,
Universities,
Medical
associations,
ESCMID, WHO
Euro
Networking of
laboratories for
susceptibility
testing
Establish a Europe-wide
network of national
[reference] laboratories for
HIV susceptibility testing
Network of
specialist
laboratories
established
ECDC
Member States
Upgrading
national
laboratories
Assess the needs [training,
equipment, etc.] in HIV
laboratories at national level
Number of
national
inventories
ready
Member States
ECDC
6. Research
Area for action Action Indicative
timetable
Outcomes Main
players
Advance treatment Establish a European
network of clinical trials
on new therapeutic
approaches to HIV/AIDS
2006-2010 New strategies for
the management of
HIV infection
Member States
Commission
Facilitate
vaccine/microbicide
research
Establish a European
network for
vaccine/microbicide
research
2006-2010 Standardisation of
HIV research tools;
new
vaccine/microbicide
candidates; closer
European
collaboration with
global research
initiatives and
Commission
Member States
Research
centres
Industry, SMEs
DA 20 DA
partnerships
Cohort studies Set up a network of
European cohort studies
on HIV/AIDS
2006-2009 New treatment
options to overcome
resistance to HIV
drugs; PMTCT1
Commission
Clinical
research centres
1
Prevention of mother-to-child transmission.
DA 21 DA
7. Neighbouring countries
Area for
action
Action Indicative
timetable
Outcomes Main players
Russian Federation
EC participation in the
work of the Country
Coordinating Mechanism
2006- EC Delegation
Russian Federation
CCM
Expert
meetings on
HIV/AIDS-
related issues
1) Organise an expert
meeting on HIV/AIDS
2) Finnish Presidency
meeting
1) 2006
2)
September
2006
1) Commission
Russian Federation
Partners
2) Council
Presidency
European Neighbourhood Policy partners
EC participation in the
work of the Country
Coordinating Mechanism
2006- EC Delegation
CCM
ENP Partners
Invite ENP
partners to EU
activities
1) Invite ENP partners to
Think Tank meetings on
specific topics
2) Invite ENP partners to
HIV/AIDS-related
meetings/conferences
2006- Exchange of
information and
best practises
Commission
Member States
NGOs
Partners
Surveillance Ensure that networks
increasingly cover Southern
Mediterranean countries
2009 Surveillance data
available
ECDC
EpiSouth
Explore the
scope for
specific
HIV/AIDS
meetings
targeted at
ENP partners
Hold exploratory meeting
with ENP Partners [in
particular those with an
ENP Action Plan]
Hold a series of follow-up
meetings on specific topics,
2007
2008-
Exchange of
information and
best practises
Commission
Member States
Partners
DA 22 DA
countries or regions
i
Kommissionens meddelelse "En sammenhængende europæisk politisk ramme for eksterne
foranstaltninger til bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose" (KOM(2004) 726). Kommissionens
meddelelse "Et europæisk handlingsprogram til bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose gennem
eksterne foranstaltninger (2007-2011)" (KOM(2005) 179).
ii
http://www.unaids.org/en/events/un+special+session+on+hiv_aids.asp.
iii
http://europa.eu.int/comm/health/ph_threats/com/aids/keydocs_aids_en.htm.
iv
Den europæiske naboskabspolitik, EU's og Ruslands partnerskabs- og samarbejdsaftale.
v
De særlige udsatte grupper er i dette dokument defineret for hvert enkelt af de prioriterede
indsatsområder. Det skal bemærkes, at definitionen af grupperne kan variere alt efter hiv/aids-
epidemiens omfang og de økonomiske og kulturelle rammer inden for det pågældende indsatsområde.
vi
Civilsamfundet adskiller sig i sine institutionelle former fra staten, familien og markedet, og
civilsamfundet dækker ofte flere forskellige sfærer, aktører og institutionelle afskygninger med
varierende grad af formalitet, selvstændighed og indflydelse. Civilsamfundene omfatter ofte en lang
række organisationer såsom registrerede velgørende organisationer, udviklings-ngo'er, lokalsamfund,
kvindeorganisationer, trosbaserede organisationer, erhvervs- og handelssammenslutninger,
fagforeninger, selvhjælpsgrupper, sociale bevægelser og diverse foreninger og støttegrupper.
http://www.lse.ac.uk/.
vii
Dvs. private nonprofitorganisationer, som er etableret og arbejder i lokalsamfundene. Disse
organisationer oprettes normalt som reaktion på en specifik situation eller et specifikt behov (høj
arbejdsløshedsprocent – beskæftigelsesfremme) i lokalsamfundet, og organisationens arbejde udføres af
lokale borgere.
viii
www.weforum.org/globalhealth/globalsurvey
ix
http://www.unice.org/Content/Default.asp?
x
http://www.eurohiv.org
xi
EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1.
xii
EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1. http://www.ecdc.eu.int
xiii
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (http://www.ecdc.eu.int/) og
Spread-programmet (http://www.umcutrecht.nl/afdeling/index.asp?dep=9), som der ydes støtte til under
det femte rammeprogram for forskning.
xiv
Overvågning baseret på udvalgte udsnit af befolkningen, som udpeges til at repræsentere særlige
gruppers relevante erfaringer (J. M. Last: A Dictionary of Epidemiology, 4. udgave, 2001), f.eks.
testning af blod over en seksmåneders periode til overvågning af prævalensen af hiv-infektioner og
udviklingen heri blandt prostituerede i en storby.
xv
Stover, J., Walker, N., Garnett, G. P. et al. Can we reverse the HIV/AIDS pandemic with an expanded
response? Lancet 2002; 360(9326):73-77.
xvi
Aceijas, C., Hickman, M., Stimson, G., Rhodes, T. Global overview of HIV among injecting drug users,
AIDS 2004;18: 2295-2302.
xvii
Global Illicit Drug Trends 2002, UNODC, 2003, Wien.
xviii
Intensifying HIV prevention. UNAIDS policy position paper. UNAIDS/PCB 05.329, juni 2005.
xix
http://www.aids.lt/iac/
xx
EUT C 168 af 8.7.2005, s. 1. http://europa.eu.int/comm/health/ph_determinants/life_style/drug_en.htm.
xxi
EUT L 165 af 3.7.2003, s. 31.
xxii
Jf. punkt 7.
xxiii
Forskningsmetoder, som indebærer observation af de samme emner [mange personer] over en længere
periode med sammenholdelse af antal tilfælde i grupper med forskellige eksponeringsniveauer.
xxiv
http://europa.eu.int/comm/external_relations/north_dim/index.htm.
xxv
http://www.ndphs.org/index.php?cat=29143.
xxvi
http://www.beac.st/.
DA 23 DA
xxvii
UNAIDS (2005). Monitoring the Declaration of Commitment on HIV/AIDS: Guidelines on construction
of core indicators, Genève: UNAIDS.
WHO/UNAIDS (2005). National AIDS programmes: A Guide to Monitoring and Evaluating
Antiretroviral Programmes. Genève: WHO.
WHO/UNAIDS (2004). National AIDS programmes: A Guide to Monitoring and Evaluating National
HIV/AIDS Care and Support. Genève: WHO.
WHO/UNAIDS (2004). Guide to Monitoring and Evaluating National HIV/AIDS Prevention
Programmes for Young People. Genève: WHO.
Family Health International (2000). Behavioural Surveillance Surveys: Guidelines for Repeated
Behavioural Surveys in Populations at Risk of HIV. Arlington, USA: Family Health International.