L 87 - svar på spm. 18 om uddybning af retningslinjerne for, hvorledes ”kapacitetsargumentet” i forhold til afvisning af patienter kan benyttes, fra ministeren for sundhed og forebyggelse
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for sundhed og forebyggelse
- Adressat: ministeren for sundhed og forebyggelse
- Stiller: Jane Heitmann
Svar på spørgsmål 18.DOC
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L87/spm/18/svar/1114993/1338623.pdf
Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 24. februar 2014 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMANI Sags nr.: 1305865 Dok nr.: 1378050 Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 20. januar 2014 stil- let følgende spørgsmål nr. 18 (L 87) til ministeren for sundhed og forebyggel- se, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heit- mann (V). Spørgsmål nr. 18: ’’Ministeren bedes præcisere og uddybe retningslinjerne for, hvorledes ”kapa- citetsargumentet” i forhold til afvisning af patienter kan benyttes.” Svar: Som det fremgår af bemærkningerne til nærværende lovforslag er det udeluk- kende faglige årsager, der kan begrunde, at udredningsfristen ikke overholdes. Kapacitetsmæssige udfordringer af den art, som kan løses ved at henvise til andre offentlige eller private sygehuse, kan ikke begrunde, at udredningsfri- sten ikke opfyldes. Derimod kan mangel på en meget speciel ressource, f.eks. en særligt sjælden ekspertise, som regionen allerede i fuldt omfang anvender, og som det ikke er realistisk muligt for regionen at købe sig til, udgøre en gyl- dig faglig grund til, at retten til hurtig udredning ikke kan overholdes. Med venlig hilsen Nick Hækkerup / Anna Skat Nielsen Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 L 87 endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt (02)