URU alm. del - svar på spørgsmål 246, hvilken kritik Danmark har rettet til de egyptiske myndigheder, efter at Human Rights Watch har rejst anklager mod det egyptiske militærregime for forbrydelser mod menneskeheden, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 246)
Aktører:
Følgeskrivelse URU 246.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/URU/spm/246/svar/1154821/1398715.pdf
Folketingets Udenrigsudvalg Bilag Journalnummer Kontor Dato 1 2014-14656 MENA 12. september 2014 Vedlagt fremsendes svar på URU spørgsmål 246 vedrørende menneskerettighedssituationen i Egypten. Martin Lidegaard Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Udenrigsudvalget 2013-14 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt
URU SPM 246 - Svar 8 sept 2014.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/URU/spm/246/svar/1154821/1398716.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Dato 12. september Spørgsmålet fra Udenrigsudvalget til udenrigsministeren fra 19. august 2014. URU alm. del spm. 246 stillet af Nikolaj Villumsen (EL). Spørgsmål 246: Ministeren bedes redegøre for, hvilken kritik Danmark har rettet til de egyptiske myndigheder, efter at Human Rights Watch har rejst anklager mod det egyptiske militærregime for forbrydelser mod menneskeheden, jf. artiklen ”Egypt: Rab’a Killings Likely Crimes against Humanity”, lagt på hrw.org/news den 12. august 2014. Desuden bedes det oplyst, om ministeren på denne baggrund vil indstille den direkte danske støtte til den egyptiske regering. Svar: Fra dansk side udtrykker man jævnligt bekymring over menneskerettighedssituationen og den politiske polarisering i Egypten over for de egyptiske myndigheder. Samme budskaber sender Danmark også i EU- og FN-regi. Den konkrete Human Rights Watch (HRW) rapport, ”All According to Plan – Rab’a Massacre and Mass Killings of Protesters in Egypt”, har været drøftet med den egyptiske ambassadør medio august d.å. Fra dansk side søger man et bredspektret engagement i forhold til Egypten, hvor en kritisk, principiel linje i forhold til demokrati- og menneskerettigheder fastholdes samtidig med, at dialogen og samarbejdet, inkl. bistandssamarbejdet, opretholdes. Uden dialog og engagement har man fra dansk side kun ringe muligheder for at få indflydelse på situationen i Egypten og forsøge at påvirke i positiv retning. Regeringen har således ingen konkrete planer om at indstille samarbejdsprojekter og dialog med den egyptiske regering på baggrund af HRWs rapport, men det er klart, at vi følger situationen nøje. Udenrigsudvalget 2013-14 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt