Foreløbigt forslag til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget for regnskabsåret 2006

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
(EF, EURATOM)
FORELØBIGT FORSLAG
til De Europæiske
Fællesskabers almindelige budget
for regnskabsåret 2005
BIND 0
Offentligt
KOM (2005) 0300 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2005
Medmindre andet er angivet, er beløbene i dette budgetdokument udtrykt i euro.
FORELØBIGT FORSLAG TIL
EUROPA-KOMMISSIONENS FOR
REGNSKABSÅRET 2005
INDHOLD
Bind 0
Almindelig gennemgang
SAMLET OVERSIGT OVER INDTÆGTER
Bind 1
A. Indledning samt det almindelige budgets finansiering
B. Almindelig oversigt over indtægter pr. budgetpost
C. Personale
D. Unionens faste ejendom
OVERSIGT OVER INDTÆGTER OG UDGIFTER FORDELT PÅ DE ENKELTE SEKTIONER
Bind 2
Sektion I: Parlamentet
— Oversigt over indtægter
— Oversigt over udgifter
Bind 3
Sektion II: Rådet
— Oversigt over indtægter
— Oversigt over udgifter
Bind 4
Sektion III: Kommissionen
Afdeling I
— Oversigt over udgifter
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 3
DA
Afdeling II
— Oversigt over indtægter
— Bilag:
— Udgiftsområde V
— Publikationskontoret
— Det Europæiske kontor for bekæmpelse af svig
— De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor
— Kontoret for forvaltning og fastsættelse af individuelle rettigheder
— Kontoret for infrastruktur og logistik, Bruxelles
— Kontoret for infrastruktur og logistik, Luxembourg
— Strukturfonde
— Forskning og teknologisk udvikling
— Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
— Fortegnelse over budgetposter til de associerede Central- og Østeuropæiske lande og Tyrkiet
— Budgettets del II: Lånoptagelses- og långivningstransaktioner — Lånoptagelse og långivning med sikkerhedsstillelse over det
almindelige budget
— Klassifikation af bevillingerne i obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter
— Samlet præsentation af ændringer i kontoplanen mellem 2004-budgettet og det foreløbige budgetforslag for 2005
Bind 5
Sektion IV: Domstolen
— Oversigt over indtægter
— Oversigt over udgifter
Bind 6
Sektion V: Revisionsretten
— Oversigt over indtægter
— Oversigt over udgifter
Bind 7
Sektion VI: Det Økonomiske og Sociale Udvalg
— Oversigt over indtægter
— Oversigt over udgifter
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
4 DA
Bind 8
Sektion VII: Regionsudvalget
— Oversigt over indtægter
— Oversigt over udgifter
Bind 9
Sektion VIII: Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
— Del A: Den Europæiske Ombudsmand
— Oversigt over indtægter
— Oversigt over udgifter
— Del B: Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
— Oversigt over indtægter
— Oversigt over udgifter
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 5
DA
FORORD
Budgettet for 2005 bliver det første budget, der dækker udgifterne for 25 medlemsstater og for hele året. Der bliver
ikke meget spillerum for nye initiativer i 2005, da de fleste udgifter allerede er fastlagt gennem beslutninger truffet af
Rådet og Europa-Parlamentet. Kommissionens foreløbige budgetforslag (FBF) omfatter udgifter til et samlet beløb af
109,5 mia. EUR. De nuværende finansielle overslag fastsætter et loft for udgifterne på 114,2 mia. EUR. Budgettet for
2005 skal dække de forpligtelser, EU har påtaget sig i forbindelse med Agenda 2000, tiltrædelsestraktaterne og refor-
men af landbrugssektoren. Det vil forøge støtten til de nye medlemsstater, styrke Fællesskabets sikkerhedspolitik og
sætte det i stand til at leve op til sit ansvar udadtil. Ikke desto mindre ligger budgettet igen langt under lofterne i de
finansielle overslag, ligesom det er i overensstemmelse med princippet om budgetdisciplin.
Det af Kommissionen foreslåede budgetvolumen
Med 109,5 mia. EUR svarer det af Kommissionen foreslåede udgiftsvolumen (betalingsbevillinger) til 1,03 % af bruttonational-
indkomsten for EU-25. Den finansielle ramme, der er vedtaget for det udvidede EU, indebærer, at EU-budgettet højst må udgøre
1,08 % af BNI. Det foreløbige budgetforslag ligger langt — nemlig 4,7 mia. EUR — under det loft, der er vedtaget for 2005.
Stigningen på 9,7 mia. EUR (+ 9,8 % i forhold til 2004) skyldes den fuldstændige inkorporering af de nye medlemsstater i
budgettet (+ 3,9 mia. EUR), reformen af den fælles landbrugspolitik (+ 1,3 mia. EUR) og den forbedrede udnyttelse af strukturfon-
dene (+ 2,7 mia. EUR). Disse tre faktorer forklarer således over 80 % af den samlede stigning i betalingsbevillingerne.
Forpligtelsesbevillinger — dvs. det maksimale volumen af nye finansielle forpligtelser, som EU kan indgå i 2005 — andrager
117,2 mia. EUR for den udvidede Union. For EU-25 medfører dette en stigning på 5,2 % i forhold til 2004. Det samlede beløb
efterlader en margen på 2,4 mia. EUR under loftet for 2005.
Landbrug
Det samlede bevillingsbehov for EU-25 udgør 50,7 mia. EUR, hvoraf 6,8 mia. EUR går til udvikling af landdistrikter (15 % mere,
den største stigning). Overslaget for de nye medlemsstater lyder på 3,6 mia. EUR, hvoraf 1,9 mia. EUR går til udvikling af landdi-
strikter. Beløbet til markedsordning og veterinære udgifter i de nye medlemsstater er steget betydeligt, men ligger stadig forholds-
vis lavt, idet den direkte støtte samtidig først er under indfasning. Det er det første år, hvor der betales direkte støtte til de nye
medlemsstater.
Stigningerne (+ 4,42 mia. EUR i betalingsbevillinger) skyldes især udvidelsen (2,1 mia. EUR), men også vekselkursen mellem EUR
og USD (1 EUR = 1,25 USD), der medfører en ekstraudgift på 240 mio. EUR. Desuden vil reformen af den fælles landbrugspolitik
betyde en stigning på 1,3 mia. EUR i 2005. Resten af forhøjelsen skyldes hovedsagelig en tilbagevenden til normale betingelser
efter tørken i sommeren 2003 (400 mio. EUR).
Kommissionen vil forelægge de seneste overslag over landbrugsudgifterne i en ændringsskrivelse i oktober 2004.
Strukturforanstaltninger
Strukturfondene et det næststørste udgiftsområde i den udvidede Union.
Forpligtelsesbevillingerne til strukturfondene udviser en stigning på 3,3 % for den udvidede Union. Af et samlet beløb på 42,4 mia.
EUR vil 7,7 mia. EUR blive tildelt de nye medlemsstater.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 7
DA
Udgifterne (betalingsbevillinger) via strukturfondene når op på 35,4 mia. EUR for den udvidede Union, hvilket er 14,8 % mere
end i 2004-budgettet. Denne væsentlige stigning skyldes først og fremmest en fordobling af det beløb, der skal anvendes i de nye
medlemsstater. Udgifterne via Samhørighedsfonden bliver lavere for både gamle og nye medlemsstater, hvilket er en følge af den
aftale, der blev indgået i København, og det forhold, at Irland ikke længere er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden.
Interne politikker
Sammenlignet med stigningerne for de to netop nævnte kategorier ligger udgiftsoverslagene for interne politikker for 2005 rela-
tivt stabilt. De samlede forpligtelsesbevillinger er sat til 8,95 mia. EUR og betalingsbevillingerne til 7,7 mia. EUR, en stigning på
2,8 %.
Forpligtelsesbevillinger på 5 mia. EUR er til rådighed for forskningsudgifter. Dette viser, at støtte til virkeliggørelse af Lissabon-
målene fortsat vil blive prioriteret højt i den udvidede Union.
Der foreslås tildelt 885 mio. EUR til uddannelse og kultur, der ligeledes er af afgørende betydning for konkurrenceevnen.
Der vil blive ydet finansiel støtte til sikkerhed og beskyttelse på energi- og transportområdet. Der afsættes 67 mio. EUR til nedluk-
ning af atomanlæg under Det Fælles Forskningscenter. Desuden er der afsat 139 mio. EUR til lukning af atomkraftværkerne i
Ignalina (Litauen) og Bohunice (Slovakiet). Forbrugerpolitik, folkesundhed, fødevaresikkerhed og etablering af et nyt europæisk
center for sygdomsforebyggelse og –kontrol vil blive støttet med i alt 120 mio. EUR.
De nye ydre grænser og det udvidede område med fri bevægelighed vil blive beskyttet gennem aktioner støttet via toldprogram-
met, og der afsættes over 530 mio. EUR til retlige og indre anliggender, herunder visuminformationssystemet og flygtningefon-
den. Der vil være 336 mio. EUR til rådighed for de nye medlemsstaters kontrol med de ydre grænser og 13 mio. EUR til en
overgangsfacilitet for Kaliningrad.
Foranstaltninger udadtil
For 2005 foreslår Kommissionen, at der indgås finansielle forpligtelser for lidt over 5,2 mia. EUR til udenrigspolitiske foranstalt-
ninger, hvilket stort set svarer til niveauet i 2004.
Og ligesom i 2004 foreslår Kommissionen, at Europa-Parlamentet og Rådet går ud over det maksimale beløb, der i den finansielle
ramme er fastsat til ekstraordinære udgifter, med henblik på fortsat at kunne støtte stabilisering og genopbygning i Irak, som ikke
oprindeligt var omfattet af programmeringen.
Dette beløb vil gøre det muligt at stabilisere støtten til Østeuropa og Centralasien (515 mio. EUR) og Latinamerika (315 mio. EUR)
og styrke naboskabspolitikken med landene i Middelhavsområdet og Mellemøsten (med i alt 1 070 mio. EUR, heraf 200 mio.
EUR til Irak). Efter årene med genopbygning på Balkan vil støtten her falde til 554 mio. EUR. EU vil således fortsat kunne opfylde
sine politiske forpligtelser i denne del af Europa. Bevillingerne til Asien går stadig bl.a. til støtte for genopbygningen i Afghanistan
(648 mio. EUR til hele regionen).
Desuden budgetteres der med en makrofinansiel bistand på 84 mio. EUR (60 mio. EUR til Balkanlandene og 24 mio. EUR til Øst-
og Centraleuropa).
I tematiske programmer vil bevillingerne til samarbejdet med ikke-medlemsstater om indvandringsspørgsmål blive forøget til
45 mio. EUR, fødevarehjælp vil blive forhøjet med 4 % (til 436 mio. EUR), og budgetposterne vedrørende sundhed vil blive
konsolideret. Det foreslås, at der over EU-budgettet ydes i alt over 1 mia. EUR til udviklingspolitik for de fattigste lande, foruden de
over 3,4 mia. EUR, der vil blive ydet via Den Europæiske Udviklingsfond. Kommissionen foreslår, at bevillingerne til den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik programmeres til 55 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger. Den fælles politimission i BiH og FYROM
spiller stadig en vigtig rolle i denne sammenhæng.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
8 DA
Førtiltrædelsesstrategien omfatter nu Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet. Bistanden til alle tre lande vil fra 2004 blive forhøjet
betydeligt. Førtiltrædelsesstøtten til Rumænien og Bulgarien vil blive forhøjet til 1 550 mio. EUR, medens der bliver stillet forplig-
telsesbevillinger på 300 mio. EUR til rådighed for Tyrkiet. Der vil stadig blive betalt 1,538 mio. EUR til de nye medlemsstater via
denne budgetpost med henblik på afslutning af førtiltrædelsesprogrammer påbegyndt i 2003 eller tidligere.
Hvad angår den nordlige del af Cypern, vil der blive fremsat konkrete forslag, uafhængigt af dette FBF.
I overensstemmelse med de beslutninger, der blev truffet i København, vil der over 2005-budgettet blive betalt i alt 1,3 mia. EUR i
kompensation til de nye medlemsstater. Med disse bevillinger, der ligger ca. 100 mio. EUR under niveauet i 2004, sikres det, at de
nye medlemsstater stadig vil være nettomodtagere efter tiltrædelsen.
Administrationsudgifter
De anslåede administrationsudgifter for EU-institutionerne (udgiftsområde 5) ligger på 6,36 mia. EUR, 3,6 % højere end i 2004.
Kommissionen anmoder om 700 nye stillinger som led i tilpasningen til udvidelsen på mellemlang sigt. Omkring halvdelen af det
nye personale vil blive ansat i sprogtjenesterne. Antallet af kommissærer vil blive reduceret fra 30 til 25.
Den nye personalevedtægts ikrafttræden vil medføre besparelser på ca. 40 mio. EUR på Kommissionens administrationsbudget.
Kommissionens tilbagevenden til Berlaymont vil medføre lejeudgifter på 32 mio. EUR i 2005.
Med indførelsen af aktivitetsbaseret budgetlægning er de fleste administrationsudgifter nu inkluderet under det tilsvarende politi-
kområde, og kun særlige udgifter, som f.eks. udgifter til publikationer og repræsentationskontorer, opføres nu særskilt.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 9
DA
INDHOLD
DEL I: POLITISK GENNEMGANG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
2. Den finansielle ramme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
3. Landbrugsudgifter: udgiftsområde 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
4. Strukturforanstaltninger: udgiftsområde 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
5. Interne politikker: udgiftsområde 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
6. Foranstaltninger udadtil : udgiftsområde 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
7. Administrationsudgifter: udgiftsområde 5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
8. Reserver : udgiftsområde 6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
9. Førtiltrædelsesstrategi: udgiftsområde 7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
10. Kompensationer: udgiftsområde 8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
11. Tabeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
DEL II: UDGIFTSANALYSE EFTER POLITIKOMRÅDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
2. Kontoplanen for det aktivitetsbaserede budget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
3. Udgiftsanalyse efter politikområde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
4. Bilag I: Oversigtstabel — Sjette forskningsrammeprogram. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154
5. Bilag IIA: Oversigtstabel — strukturfondene (forpligtelsesbevillinger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156
6. bilag IIB: Oversigtstabel — Strukturfondene (Betalingsbevillinger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157
7. Bilag III: Decentralisede agenturer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158
8. Bilag IV: Udvælgelse af aktiviteter til FBF 2005 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160
DEL III: INDTÆGTER — ANALYSE AF DE ENKELTE AFSNIT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163
1. Samlet vurdering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165
2. Overslag over egne indtægter for 2005 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166
3. Andre indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 11
DA
DEL I
POLITISK GENNEMGANG
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 13
DA
INDHOLD
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
1.1. Et budget for det udvidede EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
1.2. Aktivitetsbaseret budgetlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
1.3. Kommissionens politiske prioriteter for 2005. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
1.3.1. Konkurrenceevne og samhørighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
1.3.2. Sikkerhed og unionsborgerskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
1.3.3. Udenrigspolitisk ansvar: naboskab og partnerskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
2. Den finansielle ramme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
2.1. Rammerne for 2005-budgettet ifølge de finansielle overslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
2.2. Samlet vækst i forpligtelser og disponible margener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
2.3. Betalingsbevillinger og udestående forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
2.4. Budgetposter for teknisk og administrativ bistand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
2.5. Finansforordningen og poster uden retsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
3. Landbrugsudgifter: Udgiftsområde 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
3.1. Oversigtstabel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
3.2. Vigtige aspekter af udgiftsområde 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
3.3. Generel beskrivelse af udgiftsområde 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
3.3.1. Markedsordninger for landbrugsvarer og veterinære udgifter — underudgiftsområde 1a . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
3.3.2. Udvikling af landdistrikter — Underudgiftsområde 1b . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
4. Strukturforanstaltninger: Udgiftsområde 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
4.1. Oversigtstabel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
4.2. Vigtige aspekter af udgiftsområde 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
4.3. Generel beskrivelse af udgiftsområde 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
4.3.1. Strukturfondene. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
4.3.2. Samhørighedsfonden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
5. Interne politikker: Udgiftsområde 3. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
5.1. Oversigtstabel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
5.2. Vigtige aspekter af udgiftsområde 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
5.3. Generel beskrivelse af udgiftsområde 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
6. Foranstaltninger udadtil : Udgiftsområde 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
6.1. Oversigtstabel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
6.2. Vigtige aspekter af udgiftsområde 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
6.3. Generel beskrivelse af udgiftsområde 4 49
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 15
DA
7. Administrationsudgifter: udgiftsområde 5. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
7.1. Oversigtstabel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
7.2. Vigtige aspekter af udgiftsområde 5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
7.3. Generel beskrivelse af udgiftsområde 5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
7.3.1. Menneskelige ressourcer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
7.3.2. Bevillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
8. Reserver : Udgiftsområde 6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
9. Førtiltrædelsesstrategi: Udgiftsområde 7. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
9.1. Oversigtstabel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
9.2. Vigtige aspekter af udgiftsområde 7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
9.3. Generel beskrivelse af udgiftsområde 7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
10. Kompensationer: Udgiftsområde 8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
11. Tabeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
11.1. finansielle overslag i 2005-priser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
11.2. FBF 2005 og 2004-budgettet opdelt på udgiftsområde i de finansielle overslag, i forpligtelsesbevillinger (samlet oversigt) . . . . . . . . . . 66
11.3. FBF 2005 og 2004-budgettet opdelt på udgiftsområder i de finansielle overslag, i betalingsbevillinger (samlet oversigt) . . . . . . . . . . . 68
11.4. FBF 2005 og 2004-budgettet opdelt på udgiftsområder i de finansielle overslag, i forpligtelsesbevillinger (detaljeret oversigt). . . . . . . . 69
11.5. FBF 2005 og 2004-budgettet opdelt på udgiftsområder i de finansielle overslag, i betalingsbevillinger (detaljeret oversigt). . . . . . . . . . 72
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
16 DA
1. INDLEDNING
Mens budgetproceduren for 2004 var præget af, at der skulle tages hensyn til de ti nye medlemsstaters tiltrædelse den 1. maj, og
af, at det var det første år, den aktivitetsbaserede budgetlægning (ABB) blev gennemført fuldt ud, vil budgetproceduren for 2005
blive præget af andre større begivenheder som f.eks. valget til Europa-Parlamentet i midten af juni, der vil bringe et antal nye
repræsentanter til Europa-Parlamentet. Desuden skal nævnes de ti nye medlemsstaters fulde deltagelse i afstemningerne i både
Rådet og Europa-Parlamentet og udnævnelsen af en ny Kommission den 1. november. Dertil kommer, at debatten om de nye
finansielle rammer for tiden efter 2006, som Kommissionen startede i februar 2004 (1), og eventuel opnåelse af enighed om den
nye forfatning for Den Europæiske Union, som EU’s stats- og regeringschefer på Det Europæiske Råd i Bruxelles den 25. og
26. marts 2004 forpligtede sig til at nå inden udgangen af juni, begge vil få indflydelse på budgetprocedurens forløb.
1.1. Et budget for det udvidede EU
Budgettet for 2004 blev vedtaget af budgetmyndigheden i december 2003 for 15 medlemsstater (EU-15) sammen med en politisk
aftale om et ændringsbudget, der udelukkende skulle vedrøre udvidelsen og være baseret på de principper, der blev vedtaget på
mæglingsmødet den 24. november 2003. Med vedtagelsen af dette ændringsbudget, der træder i kraft den 1. maj 2004, og som
indebærer, at udgifterne i forbindelse med udvidelsen integreres i budgettet, vil det udvidede EU (EU-25) være fuldt ud operatio-
nelt fra tiltrædelsesdagen.
Det af Kommissionen udarbejdede budget for 2005 omfatter alle 25 medlemsstater og er baseret på de prioriteter, der er vedtaget
som led i den årlige politikstrategi (APS).
1.2. Aktivitetsbaseret budgetlægning
2005 bliver andet år af den officielle gennemførelse af aktivitetsbaseret budgetlægning, der kræves i henhold til den nye finansfor-
ordning, der trådte i kraft den 1. januar 2003 (2). Selv om der de seneste tre år er sket en gradvis indførelse af den nye fremgangs-
måde og en konsolidering af dens forbindelser med de andre komponenter af aktivitetsbaseret management, herunder den strate-
giske planlægnings- og programmeringscyklus, bliver budgetproceduren for 2005 første gang, at Kommissionens forslag og
budgetmyndighedens afgørelser udelukkende er baseret på ABB-strukturen. Kommissionen forbedrer yderligere de aktivitetsrede-
gørelser, der ledsager FBF, for at lette arbejdet hos begge budgetmyndighedens parter. Alle officielle dokumenter i forbindelse med
FBF 2005 anvender derfor ABB-kontoplanen.
1.3. Kommissionens politiske prioriteter for 2005
Den 25. februar 2004 vedtog Kommissionen for fjerde år i træk en meddelelse om den årlige politikstrategi (APS).
Formålet med APS-beslutningen er at fastlægge de politiske prioriteter for det følgende år, at identificere de vigtigste initiativer, der
bidrager til realiseringen af de fastsatte prioriteter, at vedtage de budgetmæssige rammer og retningslinjer for det pågældende år, så
de prioriterede initiativer får tildelt de nødvendige midler, og at fastlægge retningslinjer for den vejledende flerårige finansielle
programmering. APS danner rammen om udarbejdelsen af både det foreløbige budgetforslag og generaldirektoraternes og tjene-
sternes operationelle programmering.
2005 vil imidlertid frembyde en ganske særlig situation. Det vil være det første år med den nye Kommission og et vigtigt år for
gennemførelsen af alle foranstaltninger vedrørende de nye finansielle overslag, herunder de lovgivningsmæssige forslag vedrø-
rende den næste generation af strukturfonde, der skal vedtages inden udgangen af 2005. Det vil være et afgørende år, når det
drejer sig om at sikre, at det udvidede EU kommer til at fungere tilfredsstillende, og det vil være nødvendigt at afsætte de nødven-
dige midler for at klare denne udfordring.
For at opnå kontinuitet og sammenhæng i de politikker, som Kommissionen har ansvaret for, og for at sikre, at Kommissionen
opfylder sine institutionelle forpligtelser, har denne ved udformningen af APS-beslutningen taget hensyn til, at der skal sikres en
smidig overgang til den nye Kommission og sammenhæng med prioriteterne for de finansielle overslag for perioden efter 2006.
Under hensyntagen hertil besluttede kommissærkollegiet under sin debat om de politiske prioriteter for 2005, at det skal være en
vigtig operationel prioritet dels at sikre, at udvidelsen bliver en succes, dels at udforme Europas fremtid. Ifølge APS-beslutningen
betyder dette, at »man skal sikre, at det udvidede EU fungerer tilfredsstillende, og at politikker og regler anvendes fuldt ud i alle
medlemsstater«. Foruden denne operationelle prioritet har Kommissionen identificeret de politiske prioriteter for 2005 med
henblik på et udvidet EU med 25 medlemsstater, set i sammenhæng med de prioriteter, der blev fastlagt de foregående år.
(1
) KOM(2004) 101 endelig.
(2
) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige
budget (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1).
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 17
DA
Kommissionens hovedprioritet vil være at sætte ny gang i den økonomiske vækst med afsæt i øget konkurrenceevne og samhø-
righed; målet at sikre stabilitet og sikkerhed vil blive opretholdt gennem bestræbelser på at forbedre sikkerheden og
EU-borgerskabet; EU vil også få et nyt ansvar udadtil, med hovedvægt på naboskabsdimensionen, gennem styrkelse af EU’s
nye kontinentale legitimitet.
1.3.1. Konkurrenceevne og samhørighed
I løbet af det sidste årti er vækstraten i EU faldet til et niveau på kun 2 %. Samtidig er EU i færd med at byde velkommen til ti nye
medlemsstater, som tegner sig for 20 % af EU’s befolkning, men kun for 6 % af dens BNI. I betragtning af de beskedne økonomi-
ske resultater, som EU har kunnet notere på det seneste, og de vedvarende utilfredsstillende produktivitets- og beskæftigelsesrater,
og i betragtning af vores ønske om en succesfuld integration af de nye medlemsstater, vil en stigning i væksten være den vigtigste
politiske prioritet for Kommissionen, der til stadighed vil forsøge at forbedre den europæiske models konkurrenceevne, samtidig
med at velstand, beskæftigelse, samhørighed og miljøbeskyttelse bevares som integrerende elementer i dagsordenen for en bære-
dygtig udvikling. Stabiliteten i de makroøkonomiske rammer, den konkrete gennemførelse af vækstinitiativet og videreførelsen af
de strukturreformer, der ligger i Lissabon-strategien, vil være af afgørende betydning. Afgørende i denne sammenhæng er det, at
det udvidede indre marked fungerer korrekt, og at den gældende fællesskabsret gennemføres og anvendes fuldt ud.
Der bør lægges særlig vægt på:
— industripolitikken, herunder både fremstillings– og servicesektoren. Serviceydelser udgør i dag 2/3 af BNI og størstedelen af
de nye job, der skabes i EU; det er den sektor, som har det største potentiale for produktivitetsforbedringer og yderligere
jobskabelse, og som bidrager til opretholdelsen af et solidt industrielt grundlag
— reduktion af den eksisterende kløft mellem Europa og dets vigtigste handelspartnere med hensyn til forskningsindsatsen og
udviklingen af menneskelig og teknologisk kapital (herunder informations- og kommunikationsteknologi, informationssam-
fundet, livslang uddannelse og Erasmus Mundus)
— styrkelse af forbrugernes tillid til tværnational og elektronisk handel
— udjævning af forskellene i det udvidede EU: en effektiv samhørighedspolitik vil være af afgørende betydning, når det drejer sig
om at mindske ulighederne og bidrage til at øge vækstpotentialet.
Konkurrenceevne og samhørighed: nøgleinitiativer for 2005
Kommissionen har udvalgt følgende nøgleinitiativer:
— Fremme en bedre økonomisk styring og styrke mulighederne for overvågning af den makroøkonomiske og finansielle situation.
— Udvikle og iværksætte modne projekter, som er blevet identificeret inden for rammerne af vækstinitiativet, især gennem udvidelse af de tran-
seuropæiske net, forskningsbestræbelser samt udvikling af menneskelig og teknologisk kapital.
— Udforme en ny social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden for perioden efter 2006.
— Lægge særlig vægt på kontrollen med statsstøtte i det udvidede EU.
— Fremsætte et lovforslag, der skal styrke håndhævelsen af princippet om gensidig anerkendelse på vareområdet.
— Fremsætte et forslag om klagemuligheder i forbindelse med offentlige indkøb.
— Prioritere, at lovgivningsmyndighedens to parter hurtigt vedtager direktivforslaget om tjenesteydelser, og intensivere de bilaterale forhandlinger for
at give europæiske servicevirksomheder adgang til tredjelandes markeder.
— Fremlægge tre forslag til lovgivning inden for finansielle tjenesteydelser: om clearing og afvikling, om forsikringsselskabers solvens og om aktionær-
rettigheder i børsnoterede selskaber.
— Fremlægge nye forslag til lovgivning om selskabsskat efter udvidelsen af det indre marked med henblik på at fjerne skattemæssige forhindringer for
tværnationale aktiviteter og forenkle momsbestemmelserne.
— Fremlægge lovgivningsforslag på forsvarsområdet vedrørende overførsler inden for Fællesskabet og udbudsprocedurer i forbindelse med offentlige
indkøb.
— Sikre udvikling og implementering af nye administrationssystemer for luftfarten, som understøtter moderniseringen af sektoren inden for ram-
merne af initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum.
— Foreslå en styrket finansiering af transeuropæiske energi- og transportnetværk samt oprettelse af et europæisk garantiinstrument, som gør det
muligt at skaffe offentlige og private investeringer til konkrete projekter.
— Fremlægge forslag om samspillet mellem industripolitik og andre fællesskabspolitikker og om, hvordan disse politikker kan bidrage til at forbedre
konkurrenceevnen. Dybtgående analyse af sektorerne ICT, forsvar og råvarer og derefter fremsættelse af konkrete forslag til foranstaltninger, som
skal forbedre disse sektorers konkurrenceevne.
— Fremlægge forslag til bedre og forenklet lovgivning inden for vigtige industrisektorer, hvorved deres konkurrenceevne styrkes (f.eks. biler, byggema-
terialer, kosmetik), og forslag om fortsat gennemførelse og revurdering af politikken til fremme af informationssamfundet (de retlige rammer for
elektronisk kommunikation, eEurope-initiativet).
— Fortsætte det forberedende arbejde for en fælles referenceramme for europæisk aftaleret
— Vedtage forslag om det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling.
— Fremme det europæiske rumprogram.
— Inden for miljø, foreslå en overordnet fremgangsmåde baseret på områdestrategier (luftkvalitet, bæredygtig anvendelse og forvaltning af ressourcer,
havmiljø, bymiljø) samt integrerede løsninger (herunder lovgivningsforslag).
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
18 DA
1.3.2. Sikkerhed og unionsborgerskab
EU skal forvalte en landgrænse på 6 000 km og en søgrænse på 85 000 km. Det samlede antal tredjelandsstatsborgere bosat i EU
overstiger 14 mio., og der ankommer årligt næsten 1,5 mio. yderligere. Desuden vil udvidelsen øge mangfoldigheden af kulturer
og folkeslag, hvilket udgør en ny udfordring set i relation til unionsborgerskabet som en ny dimension i EU.
Udvidelsen af EU’s område og den øgede befolkning stiller krav om en skærpet indsats og en bedre koordination i forbindelse
med forvaltningen af de nye fælles grænser, den øgede mobilitet for enkeltpersoner inden for dette område samt nødvendigheden
af, at deres sikkerhed garanteres. Kommissionen har på dette punkt taget skridt til at oprette et europæisk område med sikkerhed,
frihed og retfærdighed i overensstemmelse med det mandat, som den fik på Det Europæiske Råd i Tammerfors i oktober 1999.
Denne strategi vil gå ind i sin anden fase i 2005.
Efter den 11. september 2001 og de ødelæggende togbomber i Madrid har EU stået over for en stigende frygt for truslen om
terrorangreb, hvilket yderligere har øget behovet for sikkerhed. Dette blev bekræftet af de europæiske stats- og regeringschefer på
topmødet den 25. og 26. marts 2004, der besluttede at udnævne en første koordinator af terrorbekæmpelsen og lovede hinanden
i højere grad end hidtil at udveksle oplysninger indsamlet af efterretningstjenesterne.
Desuden opfordres EU stadig oftere til at supplere eller optræde på vegne af medlemsstaterne for at beskytte borgerne mod risici
for naturkatastrofer og miljømæssige eller epidemiske kriser, når problemerne antager en fælleseuropæisk dimension. Til det
formål administrerer Kommissionen talrige programmer vedrørende beskyttelse, sikkerhed, folkesundhed, fødevaresikkerhed, fore-
byggelse og kontrol samt solidaritetsfonde og krisestyringsfonde.
I 2005 foreslås det:
— At konsolidere det europæiske område med sikkerhed, frihed og retfærdighed, som blev lanceret gennem Tammerfors-
programmet, hvilket vil indebære vedtagelse af supplerende lovgivningsmæssige instrumenter. Asyl og indvandring samt
bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme figurerer blandt de vigtigste spørgsmål.
— At fokusere på konsolidering af den enkeltes ret til beskyttelse (mod natur- eller miljøkatastrofer gennem forbedring og udbygn-
ing af det udvidede EU’s civilbeskyttelsesberedskab — og mod sundhedsmæssige eller nukleare kriser) og til adgang til
grundlæggende offentlige ydelser (sundhed, fødevaresikkerhed, uddannelse, transport, forbrugerbeskyttelse og et rent og sundt
miljø).
— At fremme initiativer, der bringer EU tættere på dets borgere.
Sikkerhed og unionsborgerskab: nøgleinitiativer for 2005
Kommissionen har udvalgt følgende nøgleinitiativer:
— Forberedelse af det fælles asylsystems anden fase (herunder gennemførelse af Den Europæiske Flygtningefond II).
— Styrkelse af den fælles visumpolitik og af sikkerheden ved rejsedokumenter (herunder biometri): gennemførelse af VIS (Visa Information System),
når Rådet har vedtaget retsakten, samt koordination, udformning og udvikling af SIS II (Schengen Information System).
— Forbedring af Det Europæiske Politiakademis (Cepol) rolle og kompetence i forbindelse med uddannelse af ledende EU-politiansatte, navnlig ved at
omdanne Cepol til et EU-organ.
— Etablering af et egentligt europæisk civilretligt område, herunder videreudvikling af det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige
område.
— Etablering af et egentligt europæisk strafferetligt område, herunder vedtagelse af fælles definitioner af lovovertrædelser og straffe for alvorlige
forbrydelser samt udvikling af projektet »Erasmus for dommere«.
— Iværksættelse af den nye handlingsplan mod narkotika.
— Iværksættelse af nye initiativer vedrørende forvaltning af borgernes elektroniske identitet for at forebygge informationsteknologiens potentielle
indgriben i privatlivets fred og i fortrolige og intime forhold.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 19
DA
— Forslag til ændring af Rådets forordning om kontrol med handelen med varer med dobbelt anvendelse, så forordningen kan fungere så effektivt
som muligt i et udvidet EU.
— Effektivisering af kontrol og overvågning ved det udvidede EU’s ydre grænser.
— Fremme af initiativer vedrørende forskning i sikkerhed (med henblik på etablering af et omfattende program til styrkelse af den europæiske
sikkerhed gennem forskning og teknologi).
— Forbedring af sikkerheden til søs ved at overvåge forbuddet mod udskylning af skibstanke på havet.
— Forslag til lovgivning om en fællesskabsramme for sikkerheden i forbindelse med forbrugertjenesteydelser.
— Udvidelse af sundhedsoplysningssystemer, harmonisering af beredskab ved trusler mod sundheden, anvendelse af standardprocedurer for tidlige
varslingssystemer.
— Sikre kontrol med fødevaresikkerhed og plantesundhed, harmoniseret sundhedskontrol med importerede dyr og sikkerhed i forbindelse med
importerede fødevarer og foderstoffer.
— Sikring af en harmoniseret strategi for afprøvning af og kontrol med kemiske og biologiske forurenende stoffer gennem et netværk af fællesskab-
sreferencelaboratorier.
— Gennemførelse af nye rammebestemmelser for mærkning af foderstoffer og udvidelse af det eksisterende hurtige varslingssystem for fødevarer og
foderstoffer til at omfatte lande uden for EU.
— Ændring af direktivet om fjernsyn uden grænser.
— Forhandling af en international konvention om kulturel mangfoldighed inden for rammerne af UNESCO.
1.3.3. Udenrigspolitisk ansvar: naboskab og partnerskab
EU’s nye dimension og de nye ydre grænser, som udvidelsen resulterer i, gør det nødvendigt at etablere stabile politiske rammer
for et omfattende samarbejde med nabolandene i syd og øst. I det øjeblik udvidelsen bliver en realitet, vil iværksættelsen af dette
andet område for velstand og stabilitet blive den vigtigste udenrigspolitiske prioritet.
I den forbindelse vil Kommissionen lancere en ny naboskabspolitik for EU og bestræbe sig på at fremme samarbejdet mellem
regionerne. Denne nye politik er rettet mod de nabostater, som (med undtagelse af landene i det vestlige Balkanområde) ikke
kandiderer til optagelse i EU. Denne tilgang vil blive støttet gennem relevante forslag, som Kommissionen vil forelægge inden
sommerferien, omfattende bl.a. et nyt instrument for nabolandene.
For så vidt angår landene i det vestlige Balkanområde vil stabiliserings- og associeringsprocessen fortsat være den politiske hjørnes-
ten.
Derudover vil Kommissionens indsats udadtil i 2005 være rettet mod følgende målsætninger:
— At bidrage til gennemførelsen af den igangværende udvidelsesproces og derefter til forberedelsen af Rumæniens og Bulgariens
tiltrædelse. Desuden vil Kommissionen, i lyset af de beslutninger, der træffes i 2004, fortsætte gennemførelsen af førtiltrædels-
esstrategien med Tyrkiet og muligvis indlede aktive forhandlinger med Kroatien.
— Det udvidede EU kan og bør påtage sig et større globalt ansvar. Kommissionen vil skulle spille en større rolle med hensyn til at
fremme en bæredygtig udvikling i overensstemmelse med Europas internationale forpligtelser, herunder 2015-målene, som
skal revideres i 2005. EU’s vigtige rolle for udviklingen og dets integrerede handelspolitik betyder, at EU må påtage sig et
større ansvar i forbindelse med den multilaterale styring.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
20 DA
— Endelig vil EU’s ekspansion medføre et større internationalt ansvar og kræve endnu større sammenhæng i EU’s optræden
udadtil opnået gennem anvendelse af alle eksisterende instrumenter. Denne øgede sammenhæng vil give EU bedre mulighed
for at imødegå de trusler og udfordringer, Europa står over for, sådan som det blandt andet fremgår af den europæiske
sikkerhedsstrategi (3). Der skal desuden etableres en tilstrækkelig krisestyringskapacitet, som kombinerer civile og militære
midler, samtidig med at det sikres, at den humanitære hjælp forbliver uafhængig af politiske overvejelser.
Udenrigspolitisk ansvar: naboskab og partnerskab: nøgleinitiativer for 2005
Kommissionen har udvalgt følgende nøgleinitiativer:
— Der vil blive lagt særlig vægt på stabiliserings- og associeringsprocessen med landene i det vestlige Balkanområde. Kapaciteten til at foretage
økonomisk overvågning af og yde rådgivning til landene i regionen skal styrkes.
— Indlede en aktiv fase i naboskabspolitikken, baseret på retningslinjer, som ventes vedtaget i foråret 2004, navnlig ved at udforme handlingsplaner
med en række af de pågældende lande baseret på fælles værdier, navnlig demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincipper og respekt for
minoriteter. Skabe mere produktive rammer for handel og investering, herunder oprindelsesbestemmelser, på regionalt plan. Styrke den økono-
miske overvågning i regionen. Styrke dialogen om lovgivning og fremme udviklingen af »ACAA’er« (Accreditation and Conformity Assessment
Agreements). Udvide det europæiske charter for små virksomheder til at omfatte disse lande.
— Udvide det indre marked for energi og transport til at omfatte landene på Balkan og i Middelhavsområdet.
— Fortsætte oprettelsen af fire fælles områder med Rusland (et økonomisk område; et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed; et område for
samarbejde om ekstern sikkerhed; et område for forskning og uddannelse, herunder kultur) gennem udarbejdelse af en fælles handlingsplan, som
desuden omfatter specifikke henvisninger til energipolitik. I den forbindelse skal det positive samarbejde på særlige områder udnyttes (f.eks. til-
nærmelse af lovgivningerne på toldområdet).
— Afslutte handelsforhandlingerne med Mercosur.
— Styrke EU’s relationer med landene i Golfen, især Iran, og forsøge at afslutte forhandlingerne med Golfsamarbejdsrådet.
— Sikre EU’s bidrag til genopbygningsprocessen i Irak.
— Udvide og implementere internationale fiskeriaftaler.
— Revision og opgradering af EU’s bidrag til 2015-målene.
— Støtte de afrikanske bestræbelser på at sikre fred og stabilitet på det afrikanske kontinent og at gøre fredsfaciliteten for Afrika operationel.
— Iværksætte en EU-vandfacilitet til gennemførelse af det EU-vandinitiativ, der blev stillet forslag om på topmødet i Johannesburg i 2002.
— Sikre EU’s rolle som en af de vigtigste bidragydere på FN’s verdenstopmøde om informationssamfundet II, der afholdes i Tunis i november 2005.
— Forelægge Rådet et revideret forslag til forordning om den hurtige reaktionsmekanisme med henblik på at anvende denne så effektivt som muligt i
krisesituationer. Øge Europas kapacitet mod masseødelæggelsesvåben og for så vidt angår destruering af postkonflikt-lagre af konventionelle
våben.
— Med henblik på at forbedre den internationale styring: fremme udviklingen af dialoger om lovgivning for finansmarkederne, databeskyttelse og
faglige kvalifikationer.
(3
) Vedtaget af Det Europæiske Råd i december 2003.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 21
DA
2. DEN FINANSIELLE RAMME
2.1. Rammerne for 2005-budgettet ifølge de finansielle overslag
De finansielle overslag for perioden 2000-2006, som indgår i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og
forbedring af budgetproceduren (4), er fortsat det vigtigste referencepunkt for budgetproceduren sammen med de rammebeløb,
der er fastlagt i de retsgrundlag, som er vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure. Det er yderst vigtigt, at lofterne i de
finansielle overslag for hvert af udgiftsområderne, der repræsenterer brede udgiftskategorier, overholdes. Det er især de margener,
der er tilbage under lofterne, som gør det muligt at reagere på uforudsete begivenheder i løbet af budgetproceduren eller under
gennemførelsen. I dette afsnit fremlægges og kommenteres de relevante tal.
Lofterne i de finansielle overslag er fastsat i 1999-priser og skal derfor omregnes til det nuværende prisniveau ved anvendelse af
deflatorer, i overensstemmelse med punkt 15 i den interinstitutionelle aftale (5) . Denne tekniske justering foretages hvert år af
Kommissionen, forud for budgetproceduren, på grundlag af de seneste foreliggende økonomiske prognoser. Med hensyn til
2005-proceduren blev justeringen gennemført i december 2003 (6) og indebar en reduktion af den anvendte deflator. Resultatet
er en væsentlig nedsættelse af lofterne i løbende priser, især for udgiftsområde 3, 4 og 5, hvor nedsættelserne er på henholsdsvis
134 mio. EUR, 76 mio. EUR og 94 mio. EUR.
Tabellerne med tal for de enkelte udgiftsområder i de finansielle overslag, både bevillinger til forpligtelser og bevillinger til betalin-
ger, er vist i bilaget med talmæssige oplysninger.
Hvad angår »landbrug« (udgiftsområde 1) er loftet for underudgiftsområde 1a på 44 598 mio. EUR svarende til en stigning på
4,3 % i forhold til 2004, og for underudgiftsområde 1b er loftet på 6 841 mio. EUR svarende til en stigning på 4,7 % i forhold til
2004.
Hvad angår strukturforanstaltninger (udgiftsområde 2) var der i 2000 en underudnyttelse, der førte til genopførelse på budget-
tet af 6 153 mio. EUR. Der blev i 2000 ikke indgået forpligtelser for dette beløb, der derfor blev genopført på budgettet og fordelt
over årene 2002-2006. I overensstemmelse hermed blev de finansielle overslag justeret ved en afgørelse truffet af budgetmyndighe-
den i maj 2001, hvorved loftet for 2005 blev forhøjet med 1 395 mio. EUR sammenlignet med Berlin-profilen.
Det samlede loft for bevillinger til forpligtelser for 2005 udgør derfor nu 42 441 mio. EUR. Af dette samlede beløb udgør tildelin-
gen til Samhørighedsfonden 5 194 mio. EUR (12 % af det samlede beløb). Der er afsat forpligtelsesbevillinger på 7 749 mio. EUR
til de lande, der tiltræder EU den 1. maj 2004, og heraf er 2 394 mio. EUR (31 %) tildelt Samhørighedsfonden. Den procentdel,
der tildeles Samhørighedsfonden, er derfor noget højere for de nye medlemsstater end for EU-15.
Tages der hensyn til den tekniske justering af de finansielle overslag for 2005, stiger loftet for interne politikker (udgiftsområde
3) nominelt med 290 mio. EUR svarende til 3,3 %. Stigningen er betydeligt mindre (134 mio. EUR), hvis der sammenlignes med
de overslag, der blev lavet under den seneste budgetprocedure, og som udgjorde grundlaget for en tilpasning af de samlede
bevillinger til de i fællesskab vedtagne programmer som følge af udvidelsen. Kommissionen tilpassede derfor sin finansielle pro-
grammering for at være i overensstemmelse med beslutningerne om en udvidelse af de nuværende politikker og programmer til
at omfatte de nye medlemsstater, og om de tre nye programmer, der blev besluttet i København: et program om nuklear sikkerhed
med henblik på nedlukning af atomkraftværker i de nye medlemsstater; en mekanisme vedrørende opbygning af institutioner,
med henblik på at forøge deres administrative kapacitet, så de på korrekt måde kan forvalte de EU-politikker og -programmer,
som henhører under deres ansvarsområde; og en »Schengen«-facilitet, der skal bringe dem op på det niveau, der kræves i forbin-
delse med Schengen-aftalerne om grænsekontrol.
Hvad angår foranstaltninger udadtil (udgiftsområde 4) udgør loftet 5 119 mio. EUR svarende til en stigning på 1 % i forhold til
2004.
Loftet for administrationsudgifter (udgiftsområde 5) udgør 6 185 mio. EUR (eller 6 360 mio. EUR, hvis man indregner 175 mio.
EUR svarende til personalets indbetalinger til pensionsordningen), hvilket er en stigning på 3,4 % i forhold til 2004, til dels som
følge af forhøjelsen af loftet i faste priser på grund af udvidelsen.
Udgiftsområde 6 (reserver) opererer med samme beløb, 223 mio. EUR, som de finansielle overslag, både til nødhjælpsreserven
og garantireserven.
Loftet for førtiltrædelsesstøtte (udgiftsområde 7) er på 3 472 mio. EUR, en stigning på 7,1 %.
(4
) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1.
(5
) Den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren, EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. Hvad angår
loftet for udgiftsområde 1 og tallet for strukturfondene under udgiftsområde 2, anvendes der en standarddeflator på 2 % pr. år. Med hensyn til
lofterne for de andre udgiftsområder anvendes der en deflator baseret på BNP (bruttonationalproduktet).
(6
) KOM(2003) 785.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
22 DA
Endelig falder loftet for kompensationer (udgiftsområde 8) fra 1 410 mio. EUR til 1 305 mio. EUR.
Det samlede loft for betalingsbevillinger for 2005 er på 114 235 mio. EUR , hvilket svarer til 1,08 % af BNP.
2.2. Samlet vækst i forpligtelser og disponible margener
Som vist i tabellen over forpligtelsesbevillinger udgør disse i alt 117 213,5 mio. EUR, en stigning på +5,2 % i forhold til
2004-budgettet. Stigningen er 8,2 % for obligatoriske udgifter og 3,3 % for ikke-obligatoriske udgifter.
Til landbrug (udgiftsområde 1) foreslår Kommissionen opført 50 675 mio. EUR, en stigning på 8,3 % i forhold til 2004, hvilket
især skyldes, at landbrugsudgifterne stiger til 43 834 mio. EUR (+8,9 %), mens udgifterne til udvikling af landdistrikterne stiger
med 4,7 %, svarende til stigningen i loftet for underudgiftsområde 1b. Margenen under udgiftsområde 1 er således på 764 mio.
EUR.
Loftet for og udgifterne til strukturfondene ligger i 2005 ca. 3,3 % højere end i 2004. En væsentlig del af denne stigning skyldes
forhøjelsen af de forpligtelsesbevillinger, der er til rådighed for de nye medlemsstater i henhold til strukturfondsprogrammerne,
en forhøjelse på ca. 40 % i forhold til 2004. For de eksisterende medlemsstater er forhøjelsen for strukturfondene 1,1 %.
Udgifterne via Samhørighedsfonden bliver derimod mindre for både eksisterende og nye medlemsstater, når der sammenlignes
med 2004. Hvad de nye medlemsstater angår følger dette af den aftale, der blev indgået i København. For de eksisterende
medlemsstater er der tale om en let nedskæring af bevillingerne sammenlignet med Berlin-profilen. Det skyldes, at Irland ikke
længere er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden efter den midtvejsrevision, der er omhandlet i artikel 2 i Rådets forordning
nr. 1164/1994 om oprettelsen af Samhørighedsfonden (KOM(2004)191 af 24. marts 2004).
Som følge af, at Irland ikke længere er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, falder det budgetterede beløb til
denne fond med 55 mio. EUR (i 1999-priser) (se KOM(2004)191). Dette svarer i 2005-priser til et fald på ca. 62 mio.
EUR. Det beløb, der opføres til Samhørighedsfonden på 2005-budgettet, efterlader således en margen under loftet i de
finansielle overslag svarende til dette beløb.
I FBF for 2005 foreslås der også for EU-10 opført det nøjagtige beløb, der følger af tiltrædelsesforhandlingerne, nemlig
7 748 991 718 (i 2005-priser). De finansielle overslag udtrykkes imidlertid pr. konvention i hele millioner. Opførelsen
af det nøjagtige beløb efterlader derfor en yderligere lille margen under loftet i de finansielle overslag, men af rent
teknisk art.
De foreslåede udgifter til interne politikker (udgiftsområde 3) udtrykt i forpligtelsesbevillinger stiger med 254 mio. EUR i
forhold til 2004-budgettet (fra 8 705 mio. EUR i 2004 til 8 959 mio. EUR foreslået for 2005), dvs. +2,9 %. Der fokuseres altså på
de nøgleforanstaltninger, der blev identificeret i Lissabon-strategien, herunder SMV. Den resulterende margen er på 53,4 mio.
EUR. I betragtning af nedsættelsen af loftet for udgiftsområde 3 med 134 mio. EUR i forhold til overslagene baseret på den
tekniske justering for 2004, måtte Kommissionen gøre en betydelig indsats for at begrænse udgifterne (113 mio. EUR i forhold til
den finansielle programmering) for at kunne forelægge budgetmyndigheden en margen, der giver denne mulighed for at foretage
forhøjelser eller tilføjelser, især vedrørende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger.
For udgiftsområde 4 (foranstaltninger udadtil) indebærer de foreslåede forpligtelsesbevillinger (5 234 mio. EUR) en stigning
på 1,1 % eller 57,5 mio. EUR i forhold til 2004-budgettet. Dette beløb overstiger loftet i de finansielle overslag med 115 mio. EUR.
Kommissionen foreslår derfor at anvende fleksibilitetsinstrumentet for at kunne videreføre støtten til stabiliserings-,
demokratiserings- og genopbygningsprocessen i Irak, som ikke var programmeret.
Udgiftsområde 5 (administrationsudgifter) stiger med 3,9 % for alle institutioner taget under et. De overslag, der er modtaget
fra institutionerne, giver grundlag for at antage, at loftet for administrationsudgifter kan overholdes trods denne stigning. Dette
blev muliggjort gennem den omprogrammering, som alle generalsekretariater har foretaget, og som førte til den ajourførte rap-
port fra marts 2004. Der blev fundet yderligere besparelser under udarbejdelsen af FBF.
Hvad angår udgiftsområde 6 (reserver) svarer begge instrumenter nøjagtig til loftet i de finansielle overslag.
Hvad angår udgiftsområde 7 (førtiltrædelsesstøtte) er der programmeret et samlet beløb på 1 856 mio. EUR til støtte for
Bulgariens, Rumæniens og Tyrkiets vej mod tiltrædelse. Det svarer til en stigning på 7,1 % i forhold til 2004-budgettet.
2.3. Betalingsbevillinger og udestående forpligtelser
FBF for 2005 omfatter betalingsbevillinger på 109 539 mio. EUR svarende til en stigning på 9,8 % i forhold til
2004-budgettet, jf. tabellen i bilaget. Dette beløb svarer til 1,03 % af BNP, hvorved der bliver en margen på 4,7 mia. EUR under
loftet i de nuværende finansielle overslag (1,08 %). Det er resultatet af en omhyggelig og stringent analyse af følgende to elementer:
mængden af 2005-forpligtelsesbevillinger, der vil blive betalt i 2005, og mængden af udestående forpligtelser (RAL), der vil blive
afviklet i det år.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 23
DA
Stigningsmønsteret for betalingsbevillinger udviser dette år større overensstemmelse for så vidt angår ikke-obligatoriske udgifter
(+11 %) sammenlignet med obligatoriske udgifter, der stiger med 8,2 %.
Stigningen i bevillingerne er særlig stor dette år på grund af virkningerne af udvidelsen, især for udgiftsområde 1 (+ 2 131 mio.
EUR) og 2 (+ 1 914 mio. EUR). Udvidelsen er således forklaringen på en samlet stigning på 3,8 mia. EUR, hvilket svarer til næsten
halvdelen af den samlede stigning i betalingsbevillingerne.
Hvad angår landbrug er det udgifterne til udvikling af landdistrikterne, der stiger mest (+15,3 %), men der er også en væsentlig
stigning i landbrugudgifterne på 8,9 %. Dette skyldes imidlertid ikke blot udvidelsen, men også vekselkursen mellem EUR og
USD. På den ene side er det foreløbige budgetforslag (FBF) 2005 baseret på den euro-dollar-vekselkurs, der blev konstateret i de
første tre måneder af 2004 (1 EUR = 1,25 USD), således som foreskrevet i artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2040/2000
om budgetdisciplin. Sammenlignet med den kurs, der blev anvendt i 2004-budgettet (1 EUR = 1,12 USD), betyder dette en
opskrivning af euroen med 0,13, hvilket vil medføre et ekstra bevillingsbehov på 240 mio. EUR, især til korn, sukker og bomuld.
På den anden side kan næsten halvdelen (2,1 mia. EUR) af en stigning på 4,42 mia. EUR (+ 9,7 %) sammenlignet med 2004,
forklares som konsekvenserne af udvidelsen som vist i følgende tabel. Dertil kommer, at nettoomkostningerne ved reformen af
den fælles landbrugspolitik vil løbe op i 1,3 mia. EUR i 2005. Resten af stigningen for EU-15 kan for en stor dels vedkommende
forklares ved en tilbagevenden til normale markedsbetingelser.
(beløb i mio. EUR)
Budget 2004 Foreløbigt forslag til budget 2005 Forskel 2005 - 2004
FB BB FB BB FB BB
EU-25 46 781 45 693 50 675 50 114 3 894 4 421
EU-15 44 761 44 761 47 050 47 051 2 289 2 290
EU-10 2 020 932 3 625 3 063 1 605 2 131
1a markedsforanstaltninger 287 287 300 300 13 13
1a direkte støtte 0 0 1 394 1 394 1 394 1 394
1b 1 733 645 1 931 1 369 198 724
Betalingsbevillingerne for udgiftsområde 2 i 2005 andrager 35 396 mio. EUR. Dette beløb vedrører både strukturfondene og
Samhørighedsfonden for både EU-10 og EU-15. Opdelingen mellem EU-15 og EU-10 giver forklaringen på den væsentlige stign-
ing inden for denne kategori. For EU-15 andrager de samlede betalingsbevillinger 31 662 mio. EUR sammenlignet med
28 962 mio. EUR i 2004 (+9,2 %), mens beløbet for EU-10 ligger på 3 774 mio. EUR sammenlignet med 1 859,9 mio. EUR i
2004, hvilket udgør en stigning på 102,9 %.
Følgende tabel viser klart udvidelsens virkninger på betalingsbevillingerne under udgiftsområde 2.
(beløb i EUR)
Budget 2004 Foreløbigt forslag til budget 2005 Forskel 2005 - 2004 Stigning 2005/2004
FB BB FB BB FB BB FB BB
Strukturfondene + andre strukturtiltag
EU25 35 353 000 000 28 022 302 882 37 246 564 454 32 390 527 705 1 893 564 454 4 368 224 823 5,4% 15,6%
EU15 31 541 000 000 26 320 302 882 31 892 000 000 29 297 527 705 351 000 000 2 977 224 823 1,1% 11,3%
EU10 3 812 000 000 1 702 000 000 5 354 564 454 3 093 000 000 1 542 564 454 1 391 000 000 40,5% 81,7%
Samhørighedsfonden
EU25 5 682 000 000 2 800 000 000 5 131 932 989 3 005 500 000 − 550 067 011 205 500 000 − 9,7% 7,3%
EU15 2 785 000 000 2 642 100 000 2 737 505 725 2 334 500 000 − 47 494 275 − 307 600 000 − 1,7% − 11,6%
EU10 2 897 000 000 157 900 000 2 394 427 264 671 000 000 − 502 572 736 513 100 000 − 17,3% 324,9%
Udgiftsområde 2 i alt
EU25 41 035 000 000 30 822 302 882 42 378 497 443 35 396 027 705 1 343 497 443 4 573 724 823 3,3% 14,8%
EU15 34 326 000 000 28 962 402 882 34 629 505 725 31 632 027 705 303 505 725 2 669 624 823 0,9% 9,2%
EU10 6 709 000 000 1 859 900 000 7 748 991 718 3 764 000 000 1 039 991 718 1 904 100 000 15,5% 102,4%
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
24 DA
Hvad angår udgiftsområde 3 (interne politikker) stiger betalingsbevillingerne med 2,9 % i forhold til 2004 eller med 218 mio.
EUR, men det skal understreges, at dette skyldes en stabilisering af betalingsbevillingerne efter den store stigning sidste år
(+ 20,9 %) på grund af forberedelsen af udvidelsen (»Schengen«-faciliteten, nedlukning af nukleare anlæg og affaldsforvaltning og
overgangsfaciliteten), der imidlertid kun udviser en mindre stigning på 63 mio. EUR.
Med hensyn til førtiltrædelsesstøtte anslås behovet for betalingsbevillinger til 3 179,9 mio. EUR svarende til en stigning på
11,3 % i forhold til 2004. Dette skyldes hovedsagelig afvikling af forpligtelser indgået under programmerne vedrørende Sapard,
Ispa og Tyrkiet. Der er afsat et beløb på 1 532 mio. EUR til udfasning af førtiltrædelsesstøtten til de nye medlemsstater (Sapard:
290 mio., Ispa: 500 mio. og Phare: 742 mio. EUR), hvortil skal lægges et beløb på 21 mio. EUR til Cypern og Malta.
Til gengæld faldt kompensationen for nye medlemsstater med 105 mio. EUR.
Ved at sammenlægge stigningerne i betalingsbevillinger vedrørende EU’s forpligtelser over for EU-10 (+ 3,9 mia. EUR), ansøgerlan-
dene (+ 0,5 mia. EUR), virkningen af euro-dollar-vekselkursen (+ 0,24 mia. EUR) og nettoomkostningerne ved reformen af den
fælles landbrugspolitik (+ 1,3 mia. EUR), forklares mere end 5,9 mia. EUR af stigningen. Hvis der tages hensyn til den nødvendige
stigning i betalingsbevillingerne for EU-15 under udgiftsområde 2 (+ 2,7 mia. EUR) og stigningen under udgiftsområde 1 for
EU-15 (+ 0,4 mia. EUR) som følge af tilbagevenden til normale forhold efter tørken i 2003, er de øvrige nettostigninger under de
forskellige udgiftsområder begrænset til 0,7 mia. EUR.
Kommissionen vil gerne understrege, at de tal, der foreslås i dette FBF, svarer til reelle behov. Der er således taget hensyn til, ikke
kun at uindfriede forpligtelser eventuelt kan frigøres, men også at særlige forvaltningstiltag vil kunne føre til øget afvikling af
forpligtelser. Kommissionen er klar over den bekymring over betalingsbevillingernes størrelse, som specielt Rådet har givet udtryk
for, nemlig i dets resolution vedtaget på ECOFIN-mødet den 16. marts 2004. Rådet understreger, at det er vigtigt at opretholde en
generel budgetdisciplin, og påpeger endnu engang betydningen af at have et fast greb om betalingsbevillingerne. I den forbindelse
mener Rådet, at overtildelingen af betalingsbevillinger under budgetproceduren de seneste år, der har ført til et betydeligt over-
skud hvert år, ikke bør forekomme igen, og det opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige forholdsregler, når den
udarbejder det foreløbige budgetforslag for 2005.
I 2005 kan tendensen imidlertid være omvendt. Hvis udligningen af forsinkelsen med at få gennemført strukturfondsprogram-
merne for 2000-2006 viser sig at gå endnu hurtigere end observeret for nylig og fører til et øget behov for betalingsbevillinger, vil
Kommissionen, efter en grundig undersøgelse af mulighederne for omfordeling, herunder overførsler, forelægge enten en
ændringsskrivelse til det foreløbige budgetforslag for 2005, under hensyntagen til budgetgennemførelsen i 2004, eller et ændrings-
budget i løbet af regnskabsåret 2005.
Sideløbende hermed overvåger Kommissionen til stadighed de uindfriede forpligtelser, RAL. Selv om RAL er steget markant de
seneste år, er de fleste uindfriede forpligtelser, således som påpeget af Kommissionen ved flere lejligheder, ikke unormale, men
snarere den forudseelige konsekvens af de flerårige forpligtelser: sådanne »normale« RAL vil findes, så længe de underliggende
forpligtelser endnu ikke er betalt, eller indtil de frigøres. Ved udgangen af 2003 udgjorde RAL ca. 104,5 mia. EUR. Når det drejer
sig om strukturfondene, vil udviklingen i RAL afspejle det forhold, at langt de fleste foranstaltninger fra før 2000 vil blive afsluttet
ved udgangen af 2004.
Blandt alle disse uindfriede forpligtelser er nogle blevet karakteriseret som »potentielt unormale«, dvs. sovende forpligtelser,
hvor der ikke er foretaget betalinger i de seneste to regnskabsår, og gamle forpligtelser, der har figureret på budgettet i mindst fem
regnskabsår. Budgetmyndigheden har anmodet Kommissionen om at undersøge sådanne tilfælde under de budgetposter, der er
opregnet i et bilag til de fælles erklæringer fra 2001 og 2002, men det skal understreges, at Kommissionens tjenestegrene deru-
dover regelmæssigt gennemgår alle forpligtelser, der henhører under denne kategori. I begyndelsen af 2003 havde Kommissionen
identificeret ca. 14 500 potentielt unormale forpligtelser til et samlet beløb på 17,3 mia. EUR. Ved udgangen af 2003 var praktisk
taget alle disse tilfælde blevet gennemgået af Kommissionens tjenestegrene og var på behørig vis blevet enten afsluttet, betalt,
frigjort eller fortsat opført i regnskaberne. Arbejdet fortsætter i 2004.
I år vil Kommissionen, ligesom i 2002 og 2003, sammen med FBF sende budgetmyndigheden en detaljeret rapport om resul-
taterne af arbejdet med at overvåge potentielt unormale RAL i 2003.
Samtidig vil Kommissionen indsende budgetgennemførelsesplanen for 2004. Kommissionen vil jævnligt rapportere om fak-
tiske gennemførelsestal og også sammenligne disse med overslagene, og den vil begrunde alle væsentlige afvigelser. Dette vil
udgøre et vigtigt forvaltningsværktøj og et tidligt varslingssystem for tjenestegrenene, og det vil give budgetmyndigheden mulighed
for at overvåge den aktuelle budgetgennemførelse.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 25
DA
2.4. Budgetposter for teknisk og administrativ bistand
Såkaldte »BA-poster« (der nu findes i XX 01 04-artikler) findes for mange operationelle programmer. De finansierer teknisk og
administrativ bistand til forvaltning og gennemførelse af den specifikke foranstaltning, aktivitet eller program, til gensidig fordel
for Kommissionen og modtageren. Siden ændringsskrivelse 1/2001 har de også, i form af reserver, dækket udgifter til udfasning
af kontorer for teknisk bistand. I specifikke budgetanmærkninger angives stadig grunden til, at udgifter til eksternt personale
afskrives på bevillinger under BA-poster.
I FBF-2005 udgør de samlede bevillinger under BA-poster og strukturfondenes »minibudgetter« 357 mio. EUR. Dette beløb ligger
betydeligt over (+ 6,6 %) de 335 mio. EUR, der blev bevilget i 2004-budgettet. Det samlede antal BA-poster stiger til 121 mod 111
i 2004-budgettet. Ca. 58 % af de bevillinger, der anmodes om, vedrører eksterne foranstaltninger og førtiltrædelsesstøtte; yderlig-
ere 29 % vedrører interne politikker, og de resterende 13 % dækker bevillinger til landbrug og strukturpolitikker. Hvad angår
førtiltrædelsesstøtte, herunder udlægning af opgaver til delegationer, er beløbet på BA-poster faldet med 30 % i forhold til 2004,
hovedsageligt som følge af tiltrædelsen. Der er afsat ca. 5 mio. EUR til forvaltningsorganet for intelligent energi, mens der er
oprettet nye poster uden bevillinger med henblik på de planlagte forvaltningsorganer for uddannelses- og kulturprogrammer
henholdsvis sundheds- og forbrugerprogrammer.
2.5. Finansforordningen og poster uden retsgrundlag
I den reviderede udgave af finansforordningen fra 2002 har man indarbejdet bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale af
6. maj 1999 vedrørende retsgrundlag (og gennemførelse af budgettet). I artikel 49 hedder det, at »anvendelsen af bevillingerne på
budgettet til fællesskabsforanstaltninger kræver forudgående vedtagelse af en basisretsakt«. En sådan basisretsakt defineres som
»en retsakt henhørende under den afledte ret, der giver et retligt grundlag for en fællesskabsforanstaltning eller EU-foranstaltning
og for afholdelsen af den dertil svarende udgift, der er opført på budgettet«. Derved udelukkes akter uden retsvirkning som f.eks.
meddelelser, resolutioner, konklusioner og erklæringer. Der nævnes i finansforordningen tre typer af undtagelser: pilotprojekter
og forberedende foranstaltninger med indtil 32 mio. EUR henholdsvis 75 mio. EUR, foranstaltninger gennemført på grundlag af
de institutionelle prærogativer og de særlige beføjelser, der tillægges Kommissionen ved traktaterne, eller som følger af institution-
ens administrative autonomi. Når det drejer sig om pilotprojekter og forberedende foranstaltninger kan Kommissionen, i kraft af
sin initiativret, foreslå nye budgetposter eller aktiviteter.
I henhold til den interinstitutionelle aftale skal Kommissionen ved forelæggelsen af FBF fremlægge en rapport vedrørende de
pågældende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger. Rapporten skal angive foranstaltningens mål og give en evaluering af
resultaterne og en plan for det videre forløb. Gennemførelsen af aftalen på dette område indebærer derfor, at der udarbejdes
detaljerede oplysninger til budgetmyndigheden i form af et arbejdsdokument, der knyttes til FBF.
Med hensyn til de særlige beføjelser, som traktaterne tillægger Kommissionen, indeholder artikel 33 i gennemførelsesbestem-
melserne (7) en liste over de artikler i EF- traktaten og Euratom-traktaten, som tillægger den sådanne beføjelser. I overensstem-
melse med artikel 33, stk. 3, udvider dette foreløbige budgetforslag listen med følgende:
— EF-traktaten, artikel 131-134 (handelspolitik, post 20 02 01 og 20 01 04): til et samlet beløb på 10,7 mio. EUR i 2005.
Den interinstitutionelle aftale kræver også, at Kommissionen, når den forelægger sit FBF, skal tage højde for mulighederne for nye
aktiviteter af denne art (ved at afsætte en tilstrækkelig margen) eller for videreførelse af flerårige foranstaltninger, der er ved at
være afviklet, på grundlag af en vurdering af, om der kan udstedes en basisretsakt (punkt 28 i den interinstitutionelle aftale). De
pågældende forslag i FBF, især vedrørende pilotprojekter, er i overensstemmelse med bestemmelserne og lofterne i finansforord-
ningen, og der er — især under udgiftsområde 3 — en rigelig margen (28 mio. EUR). Hvad angår forberedende foranstaltninger er
margenen på 11,885 mio. EUR på grund af den væsentlige stigning under post 18 03 08 vedrørende det finansielle instrument for
forvaltning af tilbagesendelse på indvandringsområdet (op til 15 mio. EUR) og post 08 14 01 vedrørende aktionen til fremme af
Europas sikkerhedsforskning (op til 24 mio. EUR).
VIGTIGE ASPEKTER VED FBF 2004 FORDELT PÅ UDGIFTSOMRÅDERNE I DE FINANSIELLE OVERSLAG
For hvert af de otte udgiftsområder i de finansielle overslag gives der en gennemgang af budgetforslaget, opbygget på følgende
måde: oversigtstabel, vigtige aspekter og generel gennemgang.
(7
) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning
(EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 367 af 31.12.2002,
s. 1).
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
26 DA
3. LANDBRUGSUDGIFTER: UDGIFTSOMRÅDE 1
3.1. Oversigtstabel
(Beløb i mio. EUR i løbende priser)
Budget 2004 FO 2005 Foreløbigt forslag til budget 2005 Forskel 2005 - 2004
FB BB FB FB BB FB BB
46 781,3 45 693,3 51 439 50 675,5 50 113,8 + 8,3% + 9,7%
Margen = 763,6
3.2. Vigtige aspekter af udgiftsområde 1
2005-budgettet er det første, hvor de 10 nye medlemsstater er med hele året. Til finansiering af denne udvidede Union foreslår
Kommissionen, at der opføres 50 676 mio. EUR under udgiftsområde 1, hvoraf 43 835 mio. EUR går til de fælles markedsord-
ninger for landbrugsvarer og veterinære udgifter (underudgiftsområde 1a) og 6 841 mio. EUR går til udvikling af landdistrikter
(underudgiftsområde 1b). Dette efterlader en margen på 764 mio. EUR under loftet i de finansielle overslag for EU-25 efter
justeringen i december 2003 (8). Det foreslåede budget for 2005 indebærer en stigning på 8,3 % eller 3 894 mio. EUR sammenlig-
net med bevillingerne på 2004-budgettet. Denne stigning kan opdeles i 3 589 mio. EUR til underudgiftsområde 1a og 305 mio.
EUR til underudgiftsområde 1b.
Hvad angår udvidelsen vil der blive betalt mere end 1,4 mia. EUR i direkte støtte til landbrugere i de nye medlemsstater.
2005-budgettet er det første, hvor der mærkes en væsentlig finansiel virkning af 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik.
Nye eller ændrede former for direkte støtte, der hovedsagelig vedrører mælk- og mejerisektoren, ris, markafgrøder og nødder,
medfører ekstraudgifter på 2005-budgettet på over 1,9 mia. EUR. Tages der imidlertid hensyn til de udgiftsreducerende virkninger
af 2003-reformpakken bliver nettoomkostningerne ved landbrugsreformen 1,3 mia. EUR i 2005.
Ses der bort fra virkningen af den direkte støtte, der skal betales i de nye medlemsstater, og nettoomkostningerne ved reformen af
den fælles landbrugspolitik, er der stadig en betydelig stigning for underudgiftsområde 1a i forhold til 2004-budgettet. Dette
skyldes imidlertid i vidt omfang en tilbagevenden til normale markedsbetingelser. I 2003 blev der — som forskud på præmier til
sektorerne for okse-, fåre- og gedekød — betalt 404 mio. EUR til visse regioner, der var berørt af tørke eller skovbrande, et beløb,
der normalt først skulle udbetales i 2004. Stigningen skyldes også en tilbagevenden til et normalt produktions- og eksportniveau
for visse markafgrøder.
Kommissionen har i sinde at anvende den mulighed, som den interinstitutionelle aftale giver for at revurdere behovene i forbin-
delse med ændringsskrivelsen i oktober 2004. Dette giver Kommissionen mulighed for at basere sine budgetforslag på ajourførte
økonomiske data og de seneste markedsoplysninger.
3.3. Generel beskrivelse af udgiftsområde 1
3.3.1. Markedsordninger for landbrugsvarer og veterinære udgifter — underudgiftsområde 1a
I regnskabsåret 2005 vil Fællesskabet for første gang skulle betale direkte støtte til de 10 nye medlemsstater. Den generelle arealbe-
talingsordning for de nye medlemsstater forventes at koste 1 394 mio. EUR. Udvidelsens virkninger tegner sig for mere end en
tredjedel af stigningen under underudgiftsområde 1a for 2005.
Ligesom tidligere tager FBF hensyn til de finansielle aspekter af de lovgivningsforslag, som Kommissionen har fremlagt. Reform-
forslagene vedrørende tobaks-, olivenolie-, bomulds- og humlesektorerne, som Kommissionen vedtog i november 2003, vil ikke
have nogen finansielle virkninger i 2005.
(8
) Lofterne i de finansielle overslag er fastsat i 1999-priser og justeres hvert år af Kommissionen på grundlag af de seneste foreliggende økono-
miske prognoser. For 2005-proceduren kan justeringen findes i KOM(2003) 785.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 27
DA
Reformen af den fælles landbrugspolitik, der blev formelt vedtaget af Rådet (landbrugsministrene) den 29. september 2003,
vil få betydelige budgetmæssige virkninger i 2005. Dette gælder især sektorerne for mælk, ris, korn, hård hvede og nødder. Den
for nylig indførte mælkepræmie og de supplerende betalinger til mælkeproducenter vil således føre til en ekstraomkostning for
2005-budgettet på henholdsvis 959 mio. EUR og 431 mio. EUR. I 2005 vil den ændrede afgrødespecifikke betaling for ris
medføre ekstraudgifter på 321 mio. EUR i forhold til 2004-budgettet. Inden for sektoren for markafgrøder vil nye eller forhøjede
direkte betalinger som f.eks. den specifikke kvalitetspræmie for hård hvede, den regionale støtte til tørring, præmien for proteinaf-
grøder og støtte til energiafgrøder koste 2005-budgettet yderligere 226 mio. EUR. Den nye arealbetaling for nødder budgetteres
til 97 mio. EUR. På den anden side har omkostningsbesparende foranstaltninger ført til reducerede udgifter, f.eks. en reduktion på
104 mio. EUR for så vidt angår hård hvede. Landbrugsreformen giver endvidere interventionsbesparelser inden for sektorerne for
mælk, korn, ris og tørfoder på 630 mio. EUR. Alt i alt kan landbrugsreformen siges at medføre en nettostigning i udgifterne på ca.
1 300 mio. EUR.
Der er også en betydelig stigning i finansieringsbehovet som følge af en »tilbagevenden til det normale« for så vidt angår direkte
støtte og forventningen om en normal høst i 2005. »Tørke«-forskuddene på 404 mio. EUR betalt i 2003 i stedet for 2004 har
nedsat de udbetalte beløb i indeværende år, men dette er kun et midlertidigt fænomen. Også de øgede bevillinger til eksportresti-
tutioner til korn skyldes en tilbagevenden til det normale. Kombinationen af de øgede mængder byg, der er til rådighed til eksport,
de lavere verdensmarkedspriser på byg og den højere euro/dollar-vekselkurs medfører, at eksportrestitutionerne for byg stiger
med 102 mio. EUR til trods for halveringen af de månedlige stigninger i interventionsprisen som følge af landbrugsreformen af
2003. Interventionsmængderne stiger også, hvilket resulterer i yderligere omkostninger.
De øgede udgifter inden for sektoren for frugt og grøntsager skyldes, hvis man ser bort fra de tidligere nævnte direkte betalinger
for nødder, at der i 2005 vil blive stillet yderligere 138 mio. EUR til rådighed for producentorganisationer i form af aktionsmidler.
Bevillingerne til veterinære foranstaltninger ændres kun lidt i forhold til 2004 (+ 24 mio. EUR). Ændringen skyldes følgende tre
faktorer: (1) en ny forordning om officiel kontrol med fødevarer og foder, der skal træde i kraft inden sommeren 2004 og finde
anvendelse fra den 1. januar 2005, vil øge behovet med næsten 6 mio. EUR, (2) det obligatoriske program for slagtning af dyr i
kølvandet på BSE-krisen blev, indtil 2004-budgettet, finansieret under AGRI-posten 05 03 02 10. Fra 2005 bliver de, af hensyn til
gennemsigtigheden, finansieret via SANCO-posten 17 04 01 (+ 20 mio. EUR), (3) der er opnået en beskeden besparelse på det
fytosanitære område.
Den gennemsnitlige euro-dollar-vekselkurs på 1 EUR = 1,25 USD, der anvendes i forbindelse med 2005-budgettet, ligger 11,6 %
over den kurs, der blev anvendt i forbindelse med 2004-budgettet, nemlig 1 EUR= 1,12 USD. Nedskrivningen af dollaren for-
ventes at medføre et øget behov for bevillinger på ca. 240 mio. EUR.
3.3.2. Udvikling af landdistrikter — Underudgiftsområde 1b
Et samlet beløb på 6,8 mia. EUR er øremærket til den anden søjle i den fælles landbrugspolitik.
De bevillinger, der er afsat til udvikling af landdistrikter for EU-15, er fastsat på præcist samme niveau som loftet i de finansielle
overslag (4 910 mio. EUR). Den gode udnyttelse i 2003 kunne tyde på, at medlemsstaterne vil anvende hele det beløb, der tildeles
for 2005.
Det skal bemærkes, at fordelingen af bevillingerne på forskellige ordninger for udvikling af landdistrikter, som er baseret på de
planer, der er fremlagt af medlemsstaterne og vedtaget af Kommissionen, kun er vejledende. I overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet kan medlemsstaterne nemlig inden for visse grænser omfordele bevillingerne mellem de forskellige ordninger.
De forpligtelsesbevillinger, der foreslås for udgifter vedrørende EU-10, svarer til det beløb, der blev aftalt i København (1 931 mio.
EUR). Disse bevillinger til udvikling af landdistrikter vil blive opdelte bevillinger. De tilsvarende betalingsbevillinger på 1 369 mio.
EUR er også blevet opført.
Følgende tabel viser budgetlofterne og behovene for udgiftsområde 1, fordelt på ABB-aktiviteter.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
28 DA
(beløb i mio. EUR)
EU-15 EU-25
Gennemførelse
2003
Budget 2004 FBF 2005
Forskel 2005 -
2004
1T = 1,22$ 1T = 1,12$ 1T = 1,25$
05 01 Administrative udgifter
05 01 04 01 Overvågning og forebyggelse — Direkte betalinger fra EF 1 4 4 0
05 01 04 06 Pilotprojekt om kvalitetsfremme — 1 p.m. − 1
I alt 1 5 4 − 1
05 02 Vegetabilske produkter
05 02 01 Markedsforanstaltninger for korn 514 368 395 27
05 02 02 Ris 231 175 469 294
05 02 03 Direkte betalinger for markafgrøder 16 322 17 254 17 403 149
05 02 04 Fødevareprogrammer 170 226 223 − 3
05 02 05 Sukker 1 444 1 721 1 815 94
05 02 06 Olivenolie 2 346 2 364 2 355 − 9
05 02 07 Spindplanter 890 886 936 50
05 02 08 Frugt og grøntsager 1 538 1 617 1 860 243
05 02 09 Produkter henhørende under vinsektoren 1 213 1 215 1 259 44
05 02 10 Tobak 953 941 952 11
05 02 11 Andre foranstaltninger for vegetabilske produkter 711 776 737 − 39
05 02 12 Direkte støtte af horisontal art − 7 − 6 1 388 1 394
I alt 26 325 27 537 29 792 2 255
05 03 Animalske produkter
05 03 01 Mælk og mejeriprodukter 3 110 2 959 3 901 942
05 03 02 Oksekød 8 091 8 054 8 088 34
05 03 03 Fårekød og gedekød 2 082 1 530 1 840 310
05 03 04 Svinekød, æg, fjerkræ og andet 178 175 197 23
I alt 13 461 12 718 14 026 1 309
05 04 Udvikling af landdistrikter
05 04 01 Udvikling af landdistrikter under EUGFL, Garantisektionen 4 657 4 803 4 910 107
05 04 04 Overgangsinstrument EUR-10 — 1 733 1 931 198
I alt 4 657 6 536 6 841 305
05 07 Kontrol med landbrugsudgifter
05 07 01 01 Overvågning og forebyggende foranstaltninger — Betalin-
ger foretaget af medlemsstaterne 24 16 16 0
05 07 01 02 Overvågning og forebyggende foranstaltninger — Direkte
betalinger fra EF 3 7 9 3
05 07 01 03 Afslutning af regnskabet for det foregående år − 410 − 400 − 400 0
05 07 01 04 Afslutning af regnskabet for det foregående år (udvikling af
landdistsrikter) − 26 p.m. p.m. 0
05 07 02 Bilæggelse af tvister — p.m p.m 0
I alt − 410 − 378 − 375 3
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 29
DA
EU-15 EU-25
Gennemførelse
2003
Budget 2004 FBF 2005
Forskel 2005 -
2004
1T = 1,22$ 1T = 1,12$ 1T = 1,25$
05 08 Politikstrategi og samordning
05 08 04 Fremmende foranstaltninger — Betalinger foretaget af
medlemsstaterne 22 49 49 0
05 08 05 Fremmende foranstaltninger — Direkte betalinger fra EF 5 11 11 0
05 08 06 Oplysning om den fælles landbrugspolitik 4 7 7 0
05 08 99 Andre fremmende foranstaltninger 0 p.m. p.m. 0
I alt 31 66 66 0
Andre politikområder
11 02 Markeder for fiskerivarer 23 33 33 0
17 01 04 01 Foranstaltninger vedrørende plantesundhed — administra-
tiv forvaltning 0 1 1 0
17 01 04 04 Pilotundersøgelse: finansieringsmodel for epidemier i
besætninger — 1 p.m. 0
17 01 04 05 Kontrol med levnedsmidler og foder — administrativ for-
valtning — — 4 4
17 03 02 Tobaksfonden — Direkte betalinger fra EU 7 14 14 0
17 04 01 Udryddelse af dyresygdomme og overvågningsprogrammer 135 184 204 20
17 04 02 Andre veterinære foranstaltninger og foranstaltninger
vedrørende dyrevelfærd og folkesundhed 8 13 10 − 3
17 04 03 Nødhjælpsfond (dyresundhed/fødevaresikkerhed) 138 48 48 0
17 04 04 Foranstaltninger vedrørende plantesundhed 2 4 3 − 1
17 04 05 Andre foranstaltninger — p.m. 0 0
17 04 07 Kontrol med foder og levnedsmidler — — 4 4
I alt 312 297 321 24
Underudgiftsområde 1a Landbrugsudgifter (bortset fra udvikling af
landdistrikter)
Subtotal 39 721 40 245 43 835 3 589
Underloft 42 680 42 769 44 598
Margen 2 959 2 524 764
Underudgiftsområde 1b Udvikling af landdistrikter og ledsageforan-
staltninger
Subtotal Udvikling af landdistrikter 4 657 6 536 6 841 305
Underloft 4 698 6 536 6 841
Margen 41 0 0
Bevillinger til udgiftsområde 1 i alt 44 378 46 781 50 676 3 894
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
30 DA
(mio. EUR)
Udgiftsområde 1 : landbrugsudgifter FBF 2005
DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS FØRSTE SØJLE (Landbrugsudgifter ekskl. udvikling af landdistrikter) : 43 834,45
— Vegetabilske produkter 29 792,40
— Animalske produkter 14 026,00
— Andre 16,05
DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE (Udvikling af landdistrikter) 6 841,00
I alt 50 675,45
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 31
DA
4. STRUKTURFORANSTALTNINGER: UDGIFTSOMRÅDE 2
4.1. Oversigtstabel
(Beløb i mio. EUR i løbende priser)
Budget 2004 FO 2005 Foreløbigt forslag til budget 2005 Forskel 2005 - 2004
FB BB FB BB FB BB
Strukturfondene (B2-1) 35 353 27 953 37 247 37 247 32 391 + 5,4% + 15,6%
Andre specifikke struktur-
foranstaltninger (B2-2) 69
Samhørighedsfonden
(B2-3) 5 682 2 800 5 194 5 132 3 005 − 9,7% + 7,3%
I alt 41 035 30 822 42 441 42 379 35 396 + 3,3% + 14,8%
Margen = 62 mio.
4.2. Vigtige aspekter af udgiftsområde 2
— Det vigtigste aspekt er den generelle forhøjelse af betalingsbevillingerne, som ligger ca. 14,8 % over 2004-budgettet. En
stor del af denne forhøjelse skyldes fordoblingen af betalingsbevillingerne til de nye medlemsstater i overensstemmelse med
København-aftalen. Bevillingerne for 2004 var imidlertid relativt lave (7 % lavere end i 2003).
— De foreslåede betalingsbevillinger for programmerne for 2000-2006 i EU-15 repræsenterer 95 % af forpligtelserne til
mainstream-programmer og 80 % af den gennemsnitlige årlige tranche til fællesskabsinitiativer. Disse procentsatser er højere
end sidste år, men stigningen ligger på linje med tendenserne i bevillingsudnyttelsen.
— De uindfriede forpligtelser for programmerne 2000-2006 forventes at stige en smule i løbet af 2005, idet betalingsbevil-
lingerne anslås til 95 % af forpligtelserne for hovedparten af programmerne.
— De foreslåede forpligtelsesbevillinger til strukturforanstaltninger for EU-25 er helt i overensstemmelse med de finansielle
overslag, der som bilag er knyttet til den interinstitutionelle aftale, og med formandskabets konklusioner fra Det Europæiske
Råd i København.
— For Samhørighedsfondens vedkommende falder forpligtelsesbevillingerne med 9,7 % i forhold til 2004. Hovedparten af denne
ændring sker i tildelingen til de nye medlemsstater og er en følge af København-aftalen. Der sker et fald på ca. 61 mio. EUR
(2005-priser) for EU-15 på grund af, at Irland ophører med at være berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden.
4.3. Generel beskrivelse af udgiftsområde 2
Der er programmeret et samlet beløb på 195 010 mio. EUR til strukturfondene (EU-15) for perioden 2000-2006, og der er tildelt
et beløb på 18 000 mio. EUR (EU-15) til Samhørighedsfonden for samme periode (begge dele i 1999-priser). For de nye
medlemsstaters vedkommende tildelte Det Europæiske Råd i København 14 156 mio. EUR til strukturfondene og 7 591 mio. EUR
til Samhørighedsfonden (også i 1999-priser) for perioden 2004-2006.
Ifølge strukturfondsforordningen når man frem til de årlige tildelinger til strukturfondene i løbende priser ved at indeksregulere
de nævnte beløb i 1999-priser med en fast sats på 2 % pr. år. Bevillingerne til Samhørighedsfonden indeksreguleres også hvert år,
men her anvendes den sats, som anvendes til den tekniske justering af de finansielle overslag. Det er derfor forholdsvis enkelt at
fastlægge det samlede budget.
Udgiftsområde 2 i de finansielle overslag dækker strukturfondene, dvs. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den
Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Det Finansielle Instrument til
Udvikling af Fiskeriet (FIUF) og Samhørighedsfonden.
Udgiftsområdet omfatter følgende ABB-politikområder:
— Regionalpolitik (EFRU og Samhørighedsfonden)
— Beskæftigelse og sociale anliggender (ESF)
— Landbrug og udvikling af landdistrikter (EUGFL, Udviklingssektionen)
— Fiskeri (FIUF).
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
32 DA
4.3.1. Strukturfondene
I perioden 2000-2006 anvendes ca. 94 % af strukturfondsmidlerne til EU-25 til de vigtigste programmer (enhedsprogrammerings-
dokumenter eller operationelle programmer), mens der er afsat 5,35 % af den samlede bevilling til fællesskabsinitiativerne. Resten
af bevillingen (0,65 %) anvendes til nyskabende aktioner (indtil 0,4 %) og teknisk bistand (indtil 0,25 %).
For 2005 beløber forpligtelsesbevillingerne for EU-25 i 2005-priser sig til 37 246 mio. EUR, inklusive genopførelser på 1 395 mio.
EUR hidrørende fra uudnyttede bevillinger fra 2000.
(Beløb i mio. EUR i løbende priser)
Foreløbigt forslag til budget 2005
Vigtigste programmer 34 868
Fællesskabsinitiativer 2 259
Teknisk bistand/Fornyende aktioner 120
I alt 37 247
4.3.1.1. Vigtigste programmer
De vigtigste mål for strukturfondene er:
— Mål 1: fremme af udviklingen og den strukturelle tilpasning i mindre udviklede regioner
— Mål 2: fremme af den økonomiske og sociale omstilling i områder med strukturelle problemer
— Mål 3: støtte til tilpasningen og moderniseringen af politikker og systemer for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og
beskæftigelse samt
— Strukturforanstaltninger inden for fiskerisektoren uden for mål 1-regioner
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i København og tiltrædelsestraktaterne tildeles der i 2005 føl-
gende beløb (i 2005-priser) til hovedmålene i de nye medlemsstater:
— Mål 1, finansieret af de fire strukturfonde: 5 014,9 mio. EUR
— Mål 2, finansieret af EFRU og ESF: 45,5 mio. EUR
— Mål 3, finansieret af ESF: 41,9 mio. EUR
— Der er afsat et beløb på 1,1 mio. EUR til FIUF uden for mål 1.
Fordelingen af bevillinger mellem fondene inden for mål 1 og 2 afhænger af resultatet af de nye medlemsstaters programmering,
som skal godkendes af Kommissionen.
For EU-15 giver den generelle forordning for strukturfondene basis for følgende fordeling i 2005 på hovedmålene:
— Mål 1 (inkl. overgangsstøtte), finansieret af de fire fonde: 22 218,1 mio. EUR
— Mål 2 (inkl. overgangsstøtte), finansieret af EFRU og ESF: 3 498,8 mio. EUR
— Mål 3, finansieret af ESF: 3 869,1 mio. EUR
— FIUF (uden for mål 1): 178,9 mio. EUR
Mål 1 omfatter også støtte til det særlige program for fredsprocessen i Nordirland (Peace) og et særligt tillægsprogram for visse
svenske regioner.
De regioner, der var støtteberettigede under mål 1 i den foregående periode (1994-1999), og som ikke længere opfylder støttekri-
terierne for perioden 2000-2006, modtager i hvert fald frem til 2005 overgangsstøtte under mål l fra alle strukturfondene.
Tilsvarende modtager de regioner, der var støtteberettigede under mål 2 eller 5b i 1999, og som ikke er støtteberettigede under det
nye mål 2, overgangsstøtte under mål 2 fra EFRU indtil 2005.
Fordelingen af bevillingerne mellem fondene inden for mål 1 og 2 følger af den programmering, der er fastlagt i partnerskab med
medlemsstaterne.
I de første måneder af 2004 vil medlemsstaterne tildele og programmere den »resultatreserve«, der blev etableret ved strukturfonds-
forordningen. Reserven på 4 % af det samlede rammebeløb for 2000-2006 tilbageholdes for at kunne tildele yderligere beløb til
de programmer, der giver de bedste resultater ifølge midtvejsrevisionen af programmerne i 2003. Den nøjagtige fordeling af det
samlede beløb mellem fondene vil derfor vise sig, efterhånden som anvendelsen af reserven programmeres.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 33
DA
Nedenstående tabeller viser den forventede fordeling af forpligtelsesbevillingerne. Tabellen for EU-25 forudsætter en fordeling-
snøgle efter politikområde for EU-10, som er identisk med den, der fremgår af den hidtil observerede programmering for EU-15.
Denne antagelse må revideres i lyset af den faktiske fordeling på politikområder af programmeringen for EU-10 og programmerin-
gen af resultatreserven for EU-15.
Forpligtelsesbevillinger i 2005 (inklusive genopførelser fra 2000)
(Beløb i mio. EUR i løbende priser)
Politikområdet
Regionalpolitik
Politikområdet
Beskæftigelse og
sociale anliggender
Politikområdet Land-
brug og udvikling af
landdistrikter
Politikområdet Fiskeri I ALT
MÅL 1 16 879 6 331 3 525 499 27 234
Mål 2 3 145 398 3 545
Mål 3 3 911 3 911
Andre strukturforanstaltninger
(uden for mål 1)
180 180
Total 20 024 10 640 3 525 679 34 868
Inden for hvert politikområde er der specifikke budgetposter, der dækker færdiggørelsen af tidligere programmer. For forplig-
telsernes vedkommende er der ud for disse budgetposter opført et »p.m.«. Det er kun betalingerne, der er relevante i forbindelse
med disse budgetposter, og de er marginale, eftersom de fleste uindfriede forpligtelser for disse posters vedkommende forventes at
blive indfriet i 2004.
4.3.1.2. Fællesskabsinitiativerne
Der er fire fællesskabsinitiativer, der hver især finansieres af en enkelt fond:
1) Interreg-initiativet, der skal fremme samarbejdet på tværs af grænserne i grænseområder samt mellem medlemsstater og
regioner, finansieres af EFRU
2) Leader+-initiativet, der skal fremme udviklingen af landdistrikterne, finansieres af EUGFL, Udviklingssektionen
3) Equal-initiativet, der skal fremme udviklingen af menneskelige ressourcer under overholdelse af princippet om lige mulighe-
der, finansieres af ESF og
4) Urban-initiativet, der skal fremme den økonomiske og sociale genopbygning af byer og byområder i krise med henblik på at
fremme en bæredygtig byudvikling, finansieres af EFRU.
For de nye medlemsstaters vedkommende besluttede Det Europæiske Råd i København, at kun Interreg og EQUAL skulle støttes.
Forpligtelsesbevillingerne for de fire fællesskabsinitiativer for EU-25 i 2005 andrager 2 259 mio. EUR i 2005-priser, hvoraf
2 022 mio. EUR er øremærket til EU-15. I overensstemmelse med strukturfondsforordningen, Kommissionens retningslinjer for
de enkelte initiativer og konklusionerne fra København er fordelingen af 2005-tildelingen som følger:
(Beløb i mio. EUR i løbende priser)
Foreløbigt forslag til budget 2005
Interreg 1 110
Leader 402
EQUAL 615
URBAN 132
Total 2 259
Der er også en separat budgetpost til dækning af betalinger fra tidligere programmeringsperioder, som omfatter alle de tidligere
fællesskabsinitiativer.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
34 DA
4.3.1.3. Fornyende foranstaltninger og teknisk bistand
Disse bevillinger (jf. tabel under punkt 2.3.1) dækker fornyende aktioner på fællesskabsplan, såsom undersøgelser, forsøgsprojek-
ter og erfaringsudveksling samt teknisk bistand i form af forberedelses-, opfølgnings-, evaluerings- og kontrolforanstaltninger.
Teknisk bistand af administrativ art i forbindelse med strukturfondene er nu fuldt ud budgetteret under kapitel 1, undtagen hvad
angår betaling af uindfriede forpligtelser i tilknytning til tidligere opdelte bevillinger (kapitel 49).
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i København andrager forpligtelsesbevillingerne til teknisk bistand
og fornyende aktioner for de nye medlemsstater 14,4 mio. EUR i 2005-priser. For EU-15 andrager forpligtelsesbevillingerne
105,1 mio. EUR i 2005-priser. Det samlede rammebeløb er derfor på 119,5 mio. EUR.
4.3.1.4. Betalingsbevillinger
Nye programmer 2000 - 2006
EU-15
For de nye programmer vil betalingerne i 2005 næsten udelukkende være godtgørelser. For det sjette år af gennemførelsen af de
nye programmer foreslås et beløb på 28 544 mio. EUR (hvilket repræsenterer en stigning på 13,2 %).
Det antages, at betalingerne i 2005 i gennemsnit vil udgøre 95 % af den gennemsnitlige årlige tranche af forpligtelsesbev-
illinger. Dette er højere end den antagelse, der blev anvendt i forbindelse med FBF-2004 (80 %). Stigningen fra 2004 til 2005
ligger imidlertid stort set på linje med stigningstendensen for betalinger udtrykt som procentdel af den gennemsnitlige tranche af
forpligtelser. Betalingerne steg fra 66 % af den gennemsnitlige årlige tranche i 2002 til 78 % i 2003.
Hvad angår EF-initiativerne, hvis gennemførelse halter bag efter hovedprogrammerne, forventes betalingerne at komme til at
ligge på 80 % af den gennemsnitlige årlige tranche. Dette svarer stort set til 2003-gennemførelsen af hovedprogrammerne.
Hvad angår teknisk bistand/fornyende aktioner er betalingsbevillingerne baseret på en vurdering foretaget af Kommissionens
tjenestegrene.
Med hensyn til Peace II-programmet udgør betalingsbevillingerne 101 mio. EUR.
Betalingsbehovet i 2005 vil delvis afhænge af gennemførelsen i 2004. Kommissionen vil derfor vurdere budgetgennemførelsen i
juli 2004 og om nødvendigt træffe korrigerende foranstaltninger.
EU-25
De samlede betalinger for de nye programmer (2000 – 2006) andrager 31 637 mio. EUR ud af de i alt 32 391 mio. EUR, der er
afsat til strukturfondene som helhed. Betalingerne for de nye programmer er opdelt på mål i følgende tabel:
(beløb i mio. EUR i løbende priser)
Betalinger EU-25 Nye programmer (2000 – 2006) Budget 2004
Foreløbigt forslag
til budget 2005
MÅL 1 19 483 21 711
Mål 2 2 904 4 272
Mål 3 3 077 3 800
FIUF uden for mål 1 141 218
Fællesskabsinitiativer 1 154 1 441
Teknisk bistand/fornyende aktioner 151 195
Total 26 910 31 637
»Af disse samlede beløb svarer den del, der er betalingsbevillinger for EU-10, fuldstændig til konklusionerne af Det Europæiske
Råd i København. Betalingerne for EU-10 svarer til 6 % af det samlede rammebeløb til forpligtelser for perioden 2004-2006 plus
40 % af de gennemsnitlige årlige forpligtelser for denne treårsperiode«.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 35
DA
Tidligere programmer fra før 2000
For disse programmer, der for størstepartens vedkommende skal afsluttes i 2004, afsættes der kun en beskeden mængde betalings-
bevillinger med henblik på forsinkede betalinger. Der er afsat bevillinger på 754 mio. EUR, hvilket stort set svarer til 10 % af de
uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2003.
4.3.2. Samhørighedsfonden
Forpligtelsesbevillingerne andrager 5 132 mio. EUR for EU-25, heraf er 2 738 mio. EUR til EU-15 og 2 394 mio. EUR til EU-10.
For EU-10 svarer disse tal til konklusionerne af Det Europæiske Råd i København. Inden for EU-15 vil Irland ikke længere være
berettiget til nye forpligtelser, eftersom landet i 2004 ophørte med at være berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden. Som følge
heraf er det beløb, der afsættes til Samhørighedsfonden for 2005, 61 mio. EUR lavere end i de finansielle overslag.
Betalingsbevillingerne andrager 3 006 mio. EUR for EU-25 og 2 335 mio. EUR for EU-15. Tallet for EU-10 er baseret på konklu-
sionerne fra København og repræsenterer 3 % af forpligtelsestranchen for 2005 plus 21 % af den årlige forpligtelsestranche for
2004. Beløbet for EU-15 er ca. 17 % lavere end det beløb, der var afsat til EU-15 i 2004-budgettet.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
36 DA
(mio. EUR)
Udgiftsområde 2 : strukturforanstaltninger FBF 2005
STRUKTURFONDE 37 246,56
— Mål 1 27 233,06
— Mål 2 3 544,29
— Mål 3 3 911,06
— Andre strukturforanstaltninger (bortset fra mål 1 -områder) 180,03
— Fællesskabsinitiativer 2 258,57
— Innovative foranstaltninger og teknisk bistand 119,56
SAMHØRIGHEDSFONDEN 5 131,93
I alt 42 378,50
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 37
DA
5. INTERNE POLITIKKER: UDGIFTSOMRÅDE 3
5.1. Oversigtstabel
(beløb i mio. EUR i løbende priser)
Budget 2004 FO 2005 Foreløbigt forslag til budget 2005 Forskel 2005 - 2004
FB BB FB FB BB FB BB
8 704,8 7 510,4 9 012 8 958.6 7 728.6 2.9% 2.9%
Margen = 53,4
5.2. Vigtige aspekter af udgiftsområde 3
De foreslåede bevillinger for udgiftsområde 3 dækker især to af de tre politiske prioriteter, som Kommissionen har foreslået for
2005 på basis af 25 medlemsstater: »Konkurrenceevne og samhørighed«og »Sikkerhed og unionsborgerskab«
Hvad angår den første prioritet, »Konkurrenceevne og samhørighed«, tager de aktiviteter, der finansieres via udgiftsområde 3,
især sigte på at styrke forskningsindsatsen og udvikle de menneskelige og teknologiske ressourcer ved at sikre respekt for miljøet
og den sociale dimension.
Hvad angår den anden prioritet, »Sikkerhed og unionsborgerskab«, vil bidraget via udgiftsområde 3 fokusere på konsolidering
af det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i overensstemmelse med Tammerfors-programmet og med
borgernes ret til beskyttelse mod natur- og miljøkatastrofer og deres ret til adgang til grundlæggende goder (sundhed, forbruger-
sikkerhed, fødevaresikkerhed, transportsikkerhed og sikkerhed i forbindelse med telekommunikation og informationsnetværk).
For regnskabsåret 2005 indebærer Kommissionens forslag, når det drejer sig om udgifter til dækning af interne politikker, en
forhøjelse til i alt 8 958,6 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 7 728,6 mio. EUR i betalingsbevillinger. Det svarer til en
stigning på 2,9 % i forhold til 2004. Det medfører en margen på 53,4 mio. EUR.
Den foreslåede nettostigning på 254 mio. EUR i forhold til 2004-budgettet skyldes hovedsagelig følgende:
— omprogrammeringen af 6. rammeprogram for FTU indebar en forhøjelse på 33 mio. EUR i 2003 og en tilsvarende nedsæt-
telse i 2005 af de bevillinger, der var afsat i finansieringsplanen fra maj 2003. Dette beløb tildeles derfor til andre politiko-
mråder i 2005.
— ca. 144 mio. EUR, sammenlignet med den finansielle programmering, kan tildeles andre politikområder. Disse bevillinger
tages hovedsagelig fra politikområderne økonomiske og finansielle anliggender, landbrug og udvikling af landdistrikter, fiskeri
samt energi og transport.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
38 DA
Disse besparelser er med til at muliggøre væsentlige forhøjelser, sammenlignet med 2004-budgettet, på følgende politikområder:
— Forskning og teknologisk udvikling (+232 mio. EUR)
— Nedlukning af nukleare anlæg og affaldsforvaltning (+ 51 mio. EUR).
— Retlige og indre anliggender (+ 44 mio. EUR)
— Uddannelse og kultur (+ 37 mio. EUR)
— Transport og energi (+ 35 mio. EUR)
— Sundhed og forbrugerbeskyttelse (+ 13 mio. EUR)
— Informationssamfundet (+ 9 mio. EUR)
— Beskatning og toldunionen (+ 8 mio. EUR)
5.3. Generel beskrivelse af udgiftsområde 3
Forskning og teknologisk udvikling (FTU): 6. rammeprogram blev etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
nr. 2002/1513/EF og Rådets afgørelse nr. 2000/668/Euratom. Begge afgørelser er blevet ændret i overensstemmelse med den
aftale, der blev indgået på mæglingsmødet den 24. november 2003. 6. rammeprogram blev vedtaget med det formål at bidrage til
at nå de mål, der er fastsat i traktatens artikel 163, stk. 1, nemlig at »styrke det videnskabelige og tekniske grundlag for Fællesska-
bets industri og at fremme udviklingen af dens internationale konkurrenceevne samt at fremme alle de forskningsaktioner, der
skønnes nødvendige i medfør af andre kapitler i denne traktat«.
Rammeprogrammet er stadig den største udgiftspost under dette udgiftsområde, idet de samlede bevillinger ligger på 5 047 mio.
EUR, hvilket er en stigning på 232 mio. EUR. Programmet er et centralt led i udviklingen inden for EU af en videnbaseret økonomi
og et videnbaseret samfund, der er nøglen til innovation, konkurrenceevne og beskæftigelse, bæredygtig økonomisk vækst og
social samhørighed.
Tabellen viser fordelingen af bevillingerne til 6. rammeprogram på politikområder:
(beløb i mio. EUR i løbende priser)
Politikområde Budget 2004 Foreløbigt forslag til budget 2005
Ervhervpolitik 73 800 75 598
Energi og transport 234 300 242 300
Forskning 3 157 000 3 292 900
Informationssamfundet 1 047 600 1 119 502
Direkte forskning 288 900 298 900
Fiskeri 13 400 17 800
I alt 4 815 000 5 047 000
Støtten fra Det Fælles Forskningscenter (FFC) til EU’s politikker vil hovedsagelig tage form af videnskabelig og teknisk støtte på
områderne miljøbeskyttelse, befolkningens sikkerhed og bæredygtig udvikling. Disse aktiviteter omfatter risikovurdering, afprøvn-
ing, godkendelse og forbedring af metoder, materialer og teknologier og tager sigte på at støtte en række politikker lige fra
fødevaresikkerhed til beskyttelse mod svig, kemiske stoffer, miljø og bæredygtig udvikling samt nuklear sikkerhed. Denne støtte
vil blive sikret gennem et nært samarbejde med laboratorier og forskningscentre i medlemsstaterne og i tredjelande.
Hvad angår udvidelsen vil FFC’s specifikke aktioner tage sigte på at fremme integrationen af de nye medlemsstaters forskningsin-
stitutter og forskningspersonale i FFC’s netværk og projekter, især på områder som f.eks. miljø, fødevaresikkerhed og nuklear
sikkerhed, hvor disse lande stadig må gennemløbe en udvikling for at kunne opfylde kravene i fællesskabsretten. FFC vil også
fortsætte sine informationsforanstaltninger og promotionen af sine aktiviteter i de tre resterende ansøgerlande og vil i stigende
grad åbne op for landene på det vestlige Balkan. Det vil også yde videnskabelig og teknisk støtte til EU’s nye naboskabspolitik.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 39
DA
Hvad angår aktiviteten »Historiske forpligtelser som følge af nukleare aktiviteter udført af Det Fælles Forskningscenter
(FFC) under Euratom-traktaten«, har Kommissionen siden 1999 gennemført en handlingsplan med henblik på nedlukning og
afvikling af alle de nukleare anlæg, der hidrører fra tidligere nukleare aktiviteter.
Handlingsplanen omfatter opførelse af affaldsbehandlingsanlæg i Ispra (I) og bygning af et oplagringscenter samme sted, idet der
ikke findes et sådant center i Italien. Planen fortsætter med den eksisterende affaldsbehandling og nedlukning af alle anlæg,
herunder behandling og oplagring af det herved opståede affald.
Gennemførelsen af handlingsplanen vedrører i første omgang FFC-centret i Ispra, hvor næsten alle nukleare aktiviteter nu er
afsluttet. Centrene i Petten (NL), Geel (B) og Karlsruhe (D), der stadig er aktive, vil gennemføre deres handlingsplan efter nedluknin-
gen af deres nukleare anlæg, hvilket kunne blive omkring 2015 for Pettens vedkommende og omkring 2025 for Geels og Karlsru-
hes vedkommende.
Evalueringen af Kommissionens program, der blev udført i 2002 og 2003 af et konsortium af eksterne virksomheder, bekræftede
de af FFC påtænkte retningslinjer og gav et nyt overslag over omkostningerne ved programmet, som de samtidig foreslog frem-
skyndet. Enhver udsættelse eller forlængelse af projektets varighed vil medføre ekstraomkostninger. Resultatet er en forøgelse af
bevillingsbehovet for 2005, med det formål at kunne returnere bestrålet brændsel af amerikansk oprindelse — der for øjeblikket
befinder sig i Petten — til USA (det skal ske før 2006, hvor denne mulighed forsvinder) og at bygge affaldsoplagringscentret i
Ispra. Sidstnævnte er en forudsætning for at kunne igangsætte aktiviteterne vedrørende affaldsbehandling og nedlukning.
De foreslåede bevillinger for 2005 til nedlukning af nukleare anlæg og affaldsforvaltning andrager 66,9 mio. EUR, hvilket
skyldes følgende arbejdsopgaver:
— 27,5 mio. EUR svarende til de bevillinger, der allerede er afsat til:
— Færdiggørelse af affaldsforvaltningsanlæggene i Ispra (bygning, istandsættelse)
— Udtagning og behandling af gammelt affald i Ispra (i overensstemmelse med FFC’s forpligtelser over for sikkerhedsmyn-
dighederne).
— Nedlukning i Karlsruhe af forældede handskekasser og fjernelse af nukleare materialer for at begrænse beholdningen af
nukleare materialer (som foreskrevet) og muliggøre nye aktiviteter.
— 10 mio. EUR, der skal muliggøre tidlig tilbagesendelse til USA af brændsel fra Petten, idet denne mulighed bortfalder i 2006.
— 20 mio. EUR til dækning af en generel entreprisekontrakt om bygning af interimslageret. Denne løsning med en enkelt kon-
trakt er at foretrække frem for en løsning med flere kontrakter, men de dermed forbundne udgifter betales over tre år for at
optimere ansvarlighed og sikkerhed.
— 9,4 mio. EUR skyldes behovet for kompaktering af affald enten ved bygning af et kompakteringsanlæg i Ispra eller en anden,
ekstern løsning, hvis denne viser sig at være økonomisk fordelagtig.
Størsteparten af stigningen skyldes engangsinvesteringer vedrørende interimslageret, tilbagesendelse af brændsel til USA og kompa-
ktering af affald.
Der skal gøres opmærksom på, at den uafhængige ekspertgruppe vedrørende nedlukning, som rådgiver FFC om programmet, har
anbefalet, at programmet gennemføres så hurtigt som muligt for at spare løbende omkostninger vedrørende sikker opbevaring,
sikkerhed og vedligeholdelse. Disse omkostninger anslås til ca. 6 mio. EUR om året.
Andre foranstaltninger:
— Forskningsprogrammet for Kul- og stålforskningsfonden, der finansieres af afkastet af de EKSF-midler, der blev investeret
ved EKSF-traktatens udløb.
— Fremme af Europas industrielle potentiale på området sikkerhedsforskning: denne forberedende foranstaltning, der nu
er i sit andet år, ligger i forlængelse af den indsats, der gøres af medlemsstaterne og af andre europæiske institutter på dette
område og fokuserer især på udvikling af et forskningsprogram for avanceret sikkerhed. Målet er at undersøge, på hvilke
betingelser og på hvilke måder der kan tilvejebringes et mere gunstigt miljø for videnskabelig, teknologisk og industriel
konkurrenceevne på området europæisk sikkerhed.
Energi og transport: Til trods for stigningen (eksklusive forskning) på 35 mio. EUR i forhold til 2004-budgettet, hvorved bevil-
lingerne kommer op på 1 047 mio. EUR, sker der på dette politikområde en nedsættelse på 52 mio. EUR i forhold til den tidligere
vedtagne finansielle programmering. Dette er en følge af tilbagetrækningen af ændringen af TEN-forordningen for så vidt angår
grænseregioner.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
40 DA
Bevillingerne til dette politikområde vil især muliggøre:
— Udvikling og gennemførelse af modne projekter identificeret under vækstinitiativet gennem en udvidelse af de transeuropæiske
netværk. Inden for rammerne af hvidbogen om den fælles transportpolitik blev der nemlig i 2003 vedtaget en ajourføring af
Fællesskabets retningslinjer for udvikling af transeuropæiske transportnetværk, med det formål at supplere den liste over
prioriterede projekter, der blev forelagt i 2001, med nye projekter, bl.a. vedrørende udvikling af transnationale motorveje til
søs, hvorved det samlede antal projekter bringes op på 29. Ajourføringen tager også sigte på at markere, at disse projekter er
af europæisk interesse, at indføre en mekanisme, der skal styrke medlemsstaternes operationelle og finansielle koordination
og at fastholde 2020 som det årstal, hvor det transeuropæiske netværk skal være fuldført. Retningslinjerne for det tran-
seuropæiske energinetværk blev også revideret for at få opstillet nye prioriteter og sikre større fleksibilitet i forbindelse med
vedtagelsen af projekter.
— Udvikling af en politik for sikkerhed og for beskyttelse af borgerne i forbindelse med energi og transport, især med oprettelse
af en ny aktivitet: »sikkerhed og beskyttelse af brugerne af energi og transport«. Den omfatter transportsikkerhed, nuklear
sikkerhed og strålingsbeskyttelse.
— Vedtagelse af Det Europæiske Jernbanesikkerhedsagentur og gennemførelse af aktiviteter under Det Europæiske Luftfartssikker-
hedsagentur og Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur. Specielt kan nævnes, at medlemsstaterne — som følge af udvidelsen
af sidstnævnte agenturs aktiviteter — får mulighed for at chartre skibe til forureningsbekæmpelse, der kan sættes ind ved
havforurening opstået ved uheld eller af mere permanent karakter.
Forhøjelsen af EU-tilskuddet til disse tre agenturer betyder også, at man kan fremskynde deres fuldstændige etablering på de
steder, som Det Europæiske Råd vedtog i december 2003.
— Etablering af et satellitovervågningssystem for søfartøjer med henblik på at overvåge skibe, der forurener EU’s farvande. Dette
vil bidrage til gennemførelsen af den nye forordning, der forbyder udskylning af skibstanke på havet. Som supplement hertil (9)
foreslås der også gennemført en feasibility-undersøgelse og foranstaltninger til koordination af EU’s kystbevogtningstjenester.
— Videreførelse af Marco Polo-programmet, der skal fremme fornyende aktioner på markederne for logistik og intermodaliteter.
— Gennemførelse af programmet »Intelligent Energi — Europa«, der skal fremme energibesparelser, især på transportområdet,
og udvikling af vedvarende energikilder.
— Modernisering af den infrastruktur, der anvendes til styring af lufttrafikken (Deploy-projektet).
— Finansiering (139 mio. EUR) — via foranstaltningerne vedrørende nuklear sikkerhed — af nedlukningen af atomkraftværk-
erne i Ignalina (Litauen) og Bohunice (Slovakiet).
Et beløb på 242,3 mio. EUR er afsat til aktioner på energi- og transportområdet finansieret via 6. rammeprogram for
forskning, i overensstemmelse med den finansielle planlægning af programmet. De valgte prioriteter skal konsolidere europæisk
industris position på det aeronautiske område (teknologi i tilknytning til virkeliggørelse af det fælles luftrum) og rumsektoren
(Galileo) og medvirke til at udnytte denne sektors potentiale, når det drejer sig om forbedring af sikkerhed og miljøbeskyttelse.
Hvad angår energiområdet tager prioriteterne især sigte på at styre energiefterspørgslen, fremme anvendelse i stor målestok af
vedvarende energikilder og tilskynde folk til at anvende miljøvenlig offentlig transport og alternative energikilder. Hvad transport-
sektoren angår opfylder initiativerne behovet for at udvikle miljøvenlige og konkurrencedygtige innovative systemer for alle
former for overfladetransport (jernbane, veje og indre vandveje), afbalancere og integrere de forskellige transportmåder og styrke
sikkerheden.
Økonomiske og finansielle anliggender: Der foreslås for dette politikområde bevillinger på 49,7mio. EUR, dvs. en nedsættelse
på 50 mio. EUR i forhold til 2004-budgettet.
Dette skyldes følgende forhold:
— De forpligtelsesbevillinger, der på 2004-budgettet var opført til Enterprise-programmet — forbedring af de finansielle betin-
gelser for SMV (MAP) — androg 91 mio. EUR. Ifølge de oplysninger, der er givet af Den Europæiske Investeringsfond (EIF),
forventes dette beløb at blive fuldt ud udnyttet i 2004. Men for 2005 er de foreslåede forpligtelsesbevillinger betydeligt mindre
end i 2004. Nærværende forslag tager højde for den forventede strøm af projekter for det sidste år, hvor der kan indgås
forpligtelser under MAP-programmet (2001-2005).
(9
) Som svar på et forslag fremsat af Europa-Parlamentet den 13. januar 2004.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 41
DA
Det skal bemærkes, at de finansielle instrumenter i forbindelse med MAP er markedsbestemte. Specielt for ETF-
iværksætterordningen gælder det, at nedgangen på børserne, omvurderingen af de hurtigt voksende erhvervsgrene og de deraf
følgende store tab for investorerne har bidraget afgørende til den forventede lavere igangsætteraktivitet i 2005, således som
det også afspejles i EIF’s pipeline for dette år. EIF’s pipeline for MAP støtter projekter på tilsammen 44,5 mio. EUR. Dette beløb
er baseret på den seneste pipeline-information, som EIF har givet for alle MAP-finansieringsinstrumenter taget under ét, og det
må betragtes som et mere realistisk mål end det mål, der er forudsat i den finansielle programmering fra maj 2003 (63,5 mio.
EUR). Det repræsenterer projekter, der forventes forelagt til godkendelse indtil udløbet af den periode, hvor der kan indgås
forpligtelser vedrørende MAP, og støtteberettigede udgifter i forbindelse med programmerne (f.eks. EIF-forvaltningsgebyrer,
marketing og retlige udgifter). For 2005 anmodes der kun om de forpligtelsesbevillinger, der med rimelighed kan forventes
anvendt i forbindelse med programmet.
— Udgifter via budgetposten »Nuklear sikkerhed« på dette politikområde afhænger af, om der indkommer ansøgninger om
Euratom-lån, der kan imødekommes inden for de eksisterende udlånsrammer og støttekriterier. I overensstemmelse med
budgetmæssig praksis og for at afspejle de nuværende forventninger om mulighederne for at efterkomme ansøgninger, der
kræver udgifter via denne budgetpost i 2005, foreslås der i dette FBF anført et p.m. i stedet for et bestemt beløb.
Informationssamfundet: På dette politikområde sker der en forhøjelse, eksl. forskning, på 8,9 mio. EUR i forhold til
2004-budgettet, i overensstemmelse med den finansielle plan.
Dette politikområde består af tre operationelle aktiviteter: kommunikationspolitik, eEurope og forskning og teknologisk udvikling
vedrørende informationssamfundet.
Kommunikationspolitikken yder et vigtigt bidrag til virkeliggørelsen af det mål, der blev fastlagt af stats- og regeringscheferne i
Lissabon i 2000, nemlig at gøre Europa til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske økonomi i 2010.
Dette bidrag går ud på at muliggøre og fremme udviklingen af et åbent og konkurrencepræget indre marked for kommunikation-
snet og kommunikationsydelser, således at vækst, innovation og effektivitet stimuleres.
Politikken vedrørende elektroniske kommunikationstjenester bidrager ikke blot til at skabe konkurrence på markedet, men sætter
også borgerne i stand til at drage fordel af informationssamfundet.
eEurope-aktiviteten omfatter flere programmer, der bidrager til gennemførelsen af eEurope-handlingsplanen, der udgør den
overordnede politiske ramme. Det overordnede mål for eEurope-handlingsplanen for 2005 er at fremme overgangen til informa-
tionssamfundet og sikre, at fordelene herved er tilgængelige for alle borgere. Med det formål omfatter eEurope-aktiviteten:
— MODINIS (overvågning af eEurope-handlingsplanen 2005, udbredelse af god praksis og forbedring af netværk og information-
ssamfund)
— e-Ten — støtte til etablering af »offentlige e-tjenester«, som er identificeret i handlingsplanen, ved at sikre, at tjenester af fælles
interesse, baseret på elektronisk datatransmission, gøres operationelle.
— eContent og eContentplus, der støtter udviklingen af europæisk digitalt indhold på globale netværk og derved søger at honor-
ere det vigtige krav om mere udbredt anvendelse af bredbåndsnettet
— Internet-handlingsplanen og handlingsplanen for et mere sikkert internet, der skal fremme en mere sikker informationsinfras-
truktur ved at fremme en mere sikker anvendelse af internettet gennem bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold
— Endelig vil Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed være fuldt operationelt og muliggøre en koordineret
tilgang til sikkerhedsemner på europæisk plan.
Under forskningstemaet informationssamfundsteknologi, som indgår i det sjette rammeprogram for forskning, fokuseres
der på den kommende generation af teknologier, hvor computere og net indbygges i dagligdagens omgivelser. Denne vision sætter
brugerne, dvs. mennesker og virksomheder, i centrum for den fremtidige udvikling hen imod et videnbaseret samfund, der er
åbent for alle. Der er afsat 1 119,5 mio. EUR til aktiviteten, hvilket svarer til den finansielle programmering i det sjette rammepro-
gram.
Uddannelse og kultur: Der foreslås et samlet beløb på 884,6 mio. EUR til dette politikområde. Formålet er at styrke Europas
menneskelige dimension og samtidig skabe et europæisk videnbaseret samfund, udvikle det europæiske kulturområde og ind-
drage borgerne i den europæiske integration.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
42 DA
Dette beløb vil specielt gøre det muligt at finansiere:
— Foranstaltningerne under aktiviteten »uddannelse«. Der foreslås en bevilling på 428,6 mio. EUR, hvilket er en stigning på
43,8 mio. EUR i forhold til 2004.
Denne stigning skyldes i et vist omfang forhøjelsen af bevillingerne til Socrates-programmet (der foreslås 361,2 mio. EUR for
2005) i overensstemmelse med programmeringen af den samlede bevilling for hele programperioden (2000-2006). Den
skyldes også forøgelsen af bevillingerne til Erasmus Mundus-programmet, som forhøjes fra 8 mio. EUR i 2004 til 27 mio.
EUR i 2005.
Derimod nedsættes bevillingerne til eLearning-programmet fra 16 mio. EUR i 2004 til 14 mio. EUR i 2005 for at overholde de
samlede bevillinger, som er afsat til programmet for hele programperioden (2004-2006).
For de bevillinger, som foreslås for de øvrige poster under denne aktivitet, der er omfattet af programmet til støtte for de
organisationer, som er aktive på uddannelsesområdet, er der ikke nogen større ændringer i forhold til bevillingerne for 2004.
— Fællesskabets vigtigste foranstaltning under aktiviteten »erhvervsuddannelse« vedrører anden fase af LEONARDO DA VINCI-
programmet, for hvilket der for 2005 foreslås 208,2 mio. EUR.
Dette kapitel omfatter også tilskuddene til CEDEFOP (der foreslås 16,1 mio. EUR for 2005) og Det Europæiske Erhvervsuddan-
nelsesinstitut i Torino (der foreslås 18,5 mio. EUR for 2005, herunder 2,5 mio. EUR under PHARE-programmet).
— Fællesskabets vigtigste foranstaltning under aktiviteten »kultur og sprog« er det kulturelle rammeprogram, for hvilket der for
2005 foreslås 34,9 mio. EUR i overensstemmelse med programmeringen af det samlede beløb, der er afsat til hele programp-
erioden (2000-2004, som foreslås forlænget til 2005 og 2006).
For de øvrige poster under denne aktivitet, der er omfattet af programmet til støtte for organisationer, som er aktive på
kulturområdet, foreslås der bevillinger, hvis størrelse skal gøre det muligt at overholde det flerårige rammebeløb for program-
met.
— Fællesskabets vigtigste foranstaltning under aktiviteten »audiovisuel politik og sport« er gennemførelsen af programmerne
Media Plus og Media Training. For 2005 foreslås der en samlet bevilling på 93,3 mio. EUR i overensstemmelse med program-
meringen af de samlede beløb for programmerne for hele programperioden (2001-2005, som foreslås forlænget til 2006).
Faldet i den samlede bevilling til denne aktivitet skyldes især, at bevillingerne for 2004 omfattede 8,6 mio. EUR under det
europæiske år for idrættens pædagogiske dimension.
— For Fællesskabets vigtigste foranstaltning under aktiviteten »ungdom«, nemlig programmet Ungdom, foreslås der for 2005 en
bevilling på 111,5 mio. EUR, hvilket er grunden til stigningen i bevillingerne til aktiviteten.
— Endelig foreslås det at oprette et samlet forvaltningsorgan for uddannelses- og kulturområdet. Det skal hjælpe Kommissionen
med den løbende programforvaltning, idet alle basisretsakterne indeholder bestemmelser om anvendelse af ekstern bistand.
Oprettelsen af organet, som først og fremmest er begrundet i behovet for at erstatte kontorerne for teknisk bistand, giver
desuden mulighed for at forbedre programforvaltningen og sikre en bedre service for modtagerne, samtidig med at aktiv-
iteterne i Kommissionens tjenestegrene kan koncentreres om de mere politiske og prioriterede opgaver på dette område.
Informations- og kommunikationsforanstaltningerne er fordelt på flere forskellige politikområder, nemlig presse og kommu-
nikation, uddannelse og kultur, økonomiske og finansielle anliggender, udvidelsen, retlige og indre anliggender, foranstaltninger
udadtil og koordinering af Kommissionens politikker. Der foreslås en samlet bevilling på 89,7 mio. EUR, herunder 63,8 mio. EUR
til politikområdet presse og kommunikation. Dette beløb vil gøre det muligt at:
— informere medierne og borgerne om Kommissionens aktiviteter og målene med dens politikker
— informere Kommissionen om udviklingen i den offentlige mening i medlemsstaterne.
Beskatning og toldunion: Der er afsat et samlet beløb på 58,2 mio. EUR, dvs. en stigning på 8 mio. EUR i forhold til 2004, til
dette politikområde, hvilket allerede fremgik af finansieringsplanen; dette beløb vil gøre det muligt at inddrage de nye
medlemsstater fuldt ud i de nuværende programmer, specielt:
— Told 2007 (35,1 mio. EUR): De foranstaltninger, som planlægges for 2005, sigter hovedsagelig mod anvendelsen af fællesskab-
sretten med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt i et udvidet Fællesskab. De specifikke mål for program-
met tager hensyn til behovet for at sikre, at de eksisterende edb-systemer fungerer gnidningsløst og videreudvikles, og for at
styrke bekæmpelsen af svig og mindske efterlevelsesomkostningerne ved at fremme skabelsen af et konkurrencepræget virk-
somhedsmiljø. Foranstaltningerne vedrører kommunikationssystemer, informationsudveksling, styrings- og projektgrupper,
sammenlignende analyser, udveksling af embedsmænd, afholdelse af seminarer og workshops samt uddannelses- og opfølgn-
ingsaktiviteter.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 43
DA
Da toldunionen skal udvides med de ti nye medlemsstater, og en stor del af EU’s ydre grænser flyttes østpå, vil der blive gjort
en indsats for at hjælpe myndighederne i de nye medlemsstater med at indføre en kontrolordning, som beskytter det indre
marked i forbindelse med samhandelen med tredjelande.
— Fiscalis 2007 (14,6 mio. EUR): Dette program sigter mod at få skattesystemerne i det indre marked til at fungere bedre ved at
styrke samarbejdet mellem de deltagende lande og deres myndigheder og embedsmænd, og mod at finde frem til de proble-
mer, som vil kunne vanskeliggøre dette samarbejde vedrørende lovgivning og administrativ praksis, og afhjælpe disse proble-
mer. Specielt er der planer om at indføre forskellige foranstaltninger vedrørende kommunikationssystemer og informationsud-
veksling, udveksling af embedsmænd, arbejdsgrupper, multilaterale seminarer, multilateral kontrol og fælles
uddannelsesinitiativer.
Sundhed og forbrugerbeskyttelse: Der er afsat 120,6 mio. EUR til dette politikområde, dvs. en stigning på 12,6 mio. EUR i
forhold til 2004.
De vigtigste aktiviteter under dette politikområde på mellemlang sigt er de foranstaltninger, som er fastsat i strategien for forbruger-
politikken 2002-2006, gennemførelsen af folkesundhedsprogrammet 2003-2008 og færdiggørelsen og gennemførelsen af de
foranstaltninger, der er beskrevet i hvidbogen om fødevaresikkerhed samt det generelle arbejde med tilpasning til et Fællesskab
med 25 og senere endnu flere medlemsstater.
Blandt de specifikke mål for 2005, som finansieres under udgiftsområde 3, kan specielt nævnes:
— Gennemførelse af et aktionsprogram under den femårige strategi for forbrugerpolitikken (2002–2006). Denne strategi
udstikker en klar politisk kurs ved at fastsætte tre mål på mellemlang sigt: »et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau«, »effektiv
håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne« og »inddragelse af forbrugerorganisationerne i EU’s politikker«. I 2005 vil man
videreføre arbejdet med at opbygge et miljø, hvor forbrugerne føler sig trygge og med hensyn til udvalg og priser nyder godt
af det indre marked, som ikke hæmmes af nationale grænser. Dette arbejde bidrager til EU’s internationale konkurrenceevne
ved at sikre, at konkurrencen fuldt ud slår igennem til fordel for de endelige forbrugere. Der er afsat 20,2 mio. EUR til
programmet.
— Gennemførelse af folkesundhedsprogrammet 2003-2008 (58,9 mio. EUR for 2005) med øget støtte fra et forvaltningsorgan.
— Udvikling af arbejdet i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, som skal ligge i Parma i overensstemmelse med den
afgørelse, som Det Europæiske Råd traf i december 2003. Det skal sikres, at Fødevareautoriteten kan videreudvikle sit arbejde
og opfylde de forskellige krav, som stilles til den. Det vil kræve yderligere finansiel støtte i forhold til det beløb, som var
planlagt for 2005, og der anmodes derfor om yderligere 2,5 mio. EUR, hvilket giver et samlet beløb på 36,7 mio. EUR.
— Oprettelse af det nye europæiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (4,8 mio. EUR).
Erhvervspolitik: Foranstaltningerne på dette politikområde sigter især mod at:
— fremme iværksættervirksomhed og bidrage til en forbedring af erhvervsklimaet
— sikre varers og tjenesters adgang til markedet, samtidig med at der sikres et højt sikkerheds- og miljøbeskyttelsesniveau
— bidrage til skabelsen af et miljø, som fremmer innovation og forandring
— styrke de europæiske virksomheders generelle konkurrenceevne, fremme en bæredygtig produktion og sikre, at den miljømæs-
sige og den sociale søjle i EU’s strategi for bæredygtighed er rentable, specielt gennem konsekvensanalyser.
Der er planlagt et beløb på 136,4 mio. EUR, ekskl. forskning, til dette politikområde, specielt med følgende formål:
— Styrkelse af virksomhedernes vækst og konkurrenceevne og forbedring af virksomhedernes administrative, forskriftsmæssige
og finansielle miljø, navnlig via programmet til fremme af initiativ og iværksætterånd, særlig for små og mellemstore virksom-
heder (26 mio. EUR), og IDA-netværket (29,3 mio. EUR).
— Udviklingen af det indre marked (19,7 mio. EUR), navnlig gennem indbyrdes tilnærmelse mellem sektorer, forhåndsmed-
delelser og certificering, der skal fremme samhandelen mellem EU og dets nye naboer, og standardisering og indbyrdes til-
nærmelse af lovgivningen (18,8 mio. EUR). Der er afsat et beløb på 5,8 mio. EUR til finansiering af det forberedende arbejde i
forbindelse med gennemførelsen af EU’s nye lovgivningsmæssige rammer for kemikalier, herunder oprettelsen af det nye
kemikalieagentur, der som besluttet af Det Europæiske Råd i december 2003 skal ligge i Helsingfors. Dette agentur vil komme
til at spille en central rolle i forbindelse med administrationen af REACH-systemet (ny strategi for kemikalier), som prioriteres
højt under dette politikområde.
— Driftstilskuddet til Agenturet for Lægemiddelvurdering, som beløber sig til 29,1 mio. EUR, dvs. +0,6 mio. EUR i forhold til
2004, omfatter et yderligere tilskud på 3,7 mio. EUR til afgiftsfritagelser for sjældne lægemidler.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
44 DA
Aktiviteten FORSKNING — fremme af innovation og forandring under det sjette rammeprogram for FTU skal støtte den
teknologiske udvikling, udnyttelsen af forskningsresultater, overførsel af viden og teknologier og oprettelse af teknologivirksom-
heder i Fællesskabet og i alle dets regioner. Det beløb på 75,6 mio. EUR, som er afsat til denne aktivitet, stemmer overens med den
finansielle programmering for det sjette rammeprogram.
Det overordnede mål er at opnå en mærkbar forbedring i Europas innovationsresultater på kort, mellemlang og lang sigt ved at
tilskynde til en bedre integration mellem forskning og innovation og ved at arbejde hen imod en mere sammenhængende politik
og lovgivning i hele EU. Med hensyn til forskning og innovation kan der kun opnås positive eksterne virkninger ved at supplere
de eksisterende nationale aktiviteter med koordinering og foranstaltninger på europæisk plan. Der kan opnås væsentlige stordrift-
sfordele ved at undgå opsplitning af og overlapning mellem den indsats, som gøres i de enkelte medlemsstater. Disse resultater
kan opnås ved at lade koordination og udveksling af bedste praksis spille en fremtrædende rolle, samtidig med at subsidiaritets-
og proportionalitetsprincippet overholdes.
Miljø: Der foreslås en bevilling på 234,5 mio. EUR til dette politikområde, herunder 142,5 mio. EUR til forlængelse af LIFE-
programmet i 2005 og 56,9 mio. EUR til gennemførelse af miljøpolitikken og udvikling af nye politiske initiativer.
Kommissionens strategiske mål, som skal sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og en bæredygtig udvikling, er fastsat i det sjette
miljøhandlingsprogram 2002-2012 og vil ikke ændre sig grundlæggende i 2005.
Inden for denne strategiske ramme vil klimaændringer, naturressourcernes kvalitet, biodiversitet, bæredygtig udnyttelse af ressou-
rcerne, miljø og sundhed (luftkvalitet og bymiljø) og globale miljøspørgsmål fortsat have høj prioritet.
Miljøbeskyttelse er et centralt element i alle prioriteterne for 2005. I forbindelse med konkurrenceevne og samhørighed vil
investeringer i miljøteknologi sætte skub i økonomien og skabe vækst, samtidig med at den negative indvirkning på sundheden
og miljøet mindskes, og livskvaliteten forbedres. Med hensyn til unionsborgerskab og sikkerhed kræver EU-borgerne, at der på
EU-plan gøres en indsats for at beskytte dem mod katastrofer og CBRN-trusler (kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare
trusler) via en hurtig reaktion i tilfælde af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer og via forebyggende foranstaltninger,
specielt for at sikre, at der føres kontrol med farlige kemikalier. Dette spørgsmål har en vigtig miljødimension og er tæt forbundet
med gennemførelsen af miljølovgivningen. Endelig spiller miljøpolitikken en afgørende rolle med hensyn til den tredje prioritet,
global sikkerhed og stabilitet, i forbindelse med indsatsen for at fremme den bæredygtige udviklings eksterne dimension.
Retlige og indre anliggender: I 2005 indledes anden fase af indførelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, efter
at der er foretaget en evaluering af de resultater, som er opnået under Tammerfors-programmet. Det overordnede mål er fortsat at
færdiggøre dette område, hvilket vil være et afgørende bidrag til gennemførelsen af Kommissionens anden prioritet for 2005
(sikkerhed og unionsborgerskab).
Der foreslås et beløb på 536,7 mio. EUR til dette politikområde, dvs. en stigning på 44,5 mio. EUR i forhold til 2004. Dette beløb
vil specielt gøre det muligt at udvikle det integrerede visuminformationssystem (VIS), Schengen-informationssystemet II og de
fælles politikker for indvandring, asyl og integration af tredjelandsstatsborgere i EU. Et vigtigt initiativ på dette område er forlæn-
gelsen af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2005-2010.
Der er medtaget et beløb på 336 mio. EUR til finansiering af Schengen-overgangsfaciliteten for at hjælpe de nye medlemsstater
med at kontrollere EU’s nye ydre grænser. Der vil blive brugt 13 mio. EUR til at finansiere overgangsfaciliteten for Kaliningrad.
Beskæftigelse og sociale anliggender: I henhold til EF-traktatens artikel 138 har Kommissionen til opgave at fremme konsulta-
tionen af arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan, og den træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette
dialogen mellem dem, idet den samtidig sørger for en afbalanceret støtte til begge parter. Den sociale dialog skal gøre det muligt
at inddrage arbejdstagerne i forandringsprocessen, så de på et tidligere tidspunkt kan få at vide, hvad der foregår i virksomhed-
erne, industrisektorerne og de geografiske områder. Man må forsøge at finde frem til innovative kollektive rammer, som passer til
de nye ansættelsesformer og kan fremme mobiliteten og investeringer i mennesker i stadig mere forskelligartede beskæftigelsessitu-
ationer ved at organisere overgangen mellem forskellige situationer og job uden at bringe retten til social beskyttelse i fare.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 45
DA
EU-lovgivningen om arbejde og om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen skal sikre, at arbejdstagerne har de samme
rettigheder og den samme beskyttelse i hele det indre marked, og at virksomhederne er underlagt de samme krav på disse områder.
Endelig er der behov for en indsats på europæisk plan for at muliggøre og fremme den frie bevægelighed for arbejdstagerne og
deres familier i hele EU.
Det Europæiske Råd understregede på sit møde i Lissabon, at medlemsstaterne må øge deres indsats for at udrydde fattigdommen
inden 2010. Det er afgørende, at den åbne koordinationsmetode fortsat støtter de nationale strategier, som er fastsat i de nationale
handlingsplaner om integration med henblik på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, og at den bidrager til mobiliserin-
gen af alle interesserede parter, specielt de lokale og regionale myndigheder, NGO’erne, arbejdsmarkedets parter og de sociale
myndigheder.
Ansvaret for de sociale beskyttelsessystemer, der betragtes som en vigtig del af den europæiske sociale model, ligger stadig hos
de enkelte medlemsstater. EU opfordres imidlertid i stadig stigende grad til at bistå og støtte medlemsstaterne i deres indsats for at
modernisere den sociale beskyttelse, specielt da de i vidt omfang står over for demografiske, samfundsmæssige og økonomiske
udfordringer. For at medlemsstaterne kan klare disse udfordringer så effektivt som muligt, kræves der et øget samarbejde mellem
dem gennem den åbne koordinationsmetode. Moderniseringen af de sociale beskyttelsessystemer skal føre til øget solidaritet og
samtidig sikre, at de bidrager til beskæftigelsen og den økonomiske vækst, og at de er bæredygtige.
Samtidig må EU blive ved at understøtte de grundlæggende sociale rettigheder og udvikle effektive politikker og foranstalt-
ninger for at bekæmpe diskrimination og fjerne hindringerne for deltagelse på grund af race eller etnisk oprindelse, religion eller
tro, alder, handicap og seksuel orientering.
I EF-traktatens artikel 2 anerkendes ligestilling mellem mænd og kvinder som et grundlæggende princip og en af Fællesskabets
målsætninger og opgaver. Desuden pålægges Fællesskabet den specifikke opgave at inddrage ligestilling mellem mænd og kvinder
i alle sine aktiviteter.
Dette princip skal suppleres af lovgivning og en række specifikke foranstaltninger, som skal give kvinder større adgang til beslut-
tende poster, styrke lige rettigheder og gøre det lettere at forene arbejde og familieliv.
På dette område gennemfører Kommissionen fire forskellige typer foranstaltninger:
— Den gennemfører rammestrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder.
— Den fortsætter gennemførelsen af det femte handlingsprogram for ligestilling mellem mænd og kvinder.
— Den forbereder og udarbejder lovgivningstekster med henblik på at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder og overvåger
medlemsstaternes anvendelse af denne lovgivning.
— Den arbejder for, at ligestilling indgår i alle de forskellige politikker, som Kommissionen har ansvaret for.
Med henblik på gennemførelsen af ovennævnte prioriteter er der afsat et samlet budget til dette politikområde på 170,8 mio. EUR.
Dette beløb skal især dække følgende foranstaltninger:
— EURES — Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (16,5 mio. EUR)
— arbejdsmarkedsprogrammet (15 mio. EUR)
— arbejdsorganisationer og arbejdsforhold (72,5 mio. EUR), herunder Fællesskabets tilskud til Det Europæiske Institut til Forbed-
ring af Leve- og Arbejdsvilkårene (18,6 mio. EUR) og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (17,5 mio. EUR)
— fremme af integration (55,8 mio. EUR), herunder 19,9 mio. EUR til foranstaltningerne til bekæmpelse og forebyggelse af
udstødelse, 19,3 mio. EUR til foranstaltningerne til bekæmpelse og forebyggelse af diskrimination og 8,2 mio. EUR til Det
Europæiske Overvågningscenter for Racisme og Fremmedhad
— fællesskabsstrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder (11,4 mio. EUR).
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
46 DA
(mio. EUR)
Udgiftsområde 3 : interne politikker FBF 2005
6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling 5 047,0
Uddanelse og kultur 884,6
Økonomiske og finansielle anliggender 49,7
Beskæftigelse og sociale anliggender 170,8
Erhvervspolitik (ekskl. 6. rammeprogram) 136,4
Miljø 234,5
Retlige og indre anliggender 536,7
Sundhed og forbrugerbeskyttelse 120,6
Energi og transport (ekskl. 6. rammeprogram) 1047,1
Andet 731,1
I alt 8 958,6
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 47
DA
6. FORANSTALTNINGER UDADTIL : UDGIFTSOMRÅDE 4
6.1. Oversigtstabel
(beløb i mio. EUR i løbende priser)
Budget 2004 FO 2005 Foreløbigt forslag til budget 2005 Forskel 2005 - 2004
FB BB FB FB BB FB BB
5 176,6 4 950,9 5 119 5 234 5 010,2 1,1% 1,2%
Margen = − 115
6.2. Vigtige aspekter af udgiftsområde 4
— De forpligtelsesbevillinger, som foreslås i det foreløbige budgetforslag for 2005 for udgiftsområde 4, beløber sig til
5 234 mio. EUR, dvs. en stigning på 1,1 % eller 57,4 mio. EUR i forhold til 2004-budgettet. Loftet for udgiftsområde 4 var
fastsat til 5 119 mio. EUR for 2005. FBF-anmodningen overstiger således loftet med 115 mio. EUR, og det vil være nødvendigt
at anvende fleksibilitetsinstrumentet ligesom i 2004 (95 mio. EUR), men beløbet vil være noget højere denne gang.
— Denne situation skyldes behovet for at blive ved med at støtte stabiliserings-, demokratiserings- og genopbygningsprocessen i
Irak. I FBF er der afsat 200 mio. EUR til det formål (hvoraf 190 mio. EUR anvendes under den øremærkede budgetartikel,
mens 10 mio. EUR anvendes under kapitlet om menneskerettigheder og demokrati), dvs. lidt mere end det beløb, som var
afsat i 2004 (160 mio. EUR).
— Støtten til Irak var ikke programmeret. Det foreslås, at knap halvdelen finansieres under loftet gennem udnyttelse af margenen
og omprogrammering. Lidt over halvdelen af de midler, der anmodes om, ligger over loftet. Efter de mange omprogram-
meringer, som er foretaget inden for udgiftsområde 4 siden 2000 for at klare en række omfattende stabiliserings- og genop-
bygningsopgaver (Kosovo, Serbien, Afghanistan og nu Irak), nærmer udgiftsområdet sig en situation, hvor en yderligere omp-
rioritering vil bringe kontinuiteten i EU’s politik og i dens bistandsforhold til mange fattige lande og vigtige målsætninger for
sundheds- og demokratiprogrammerne i fare.
— Støtten til Irak svarer til APS-prioriteringen for 2005 »udenrigspolitisk ansvar: naboskab og partnerskab«. I FBF for 2005
foreslås det at konsolidere budgetterne for programmerne til støtte for nabolandene (i det sydlige middelhavsområde og
Østeuropa) yderligere på det højere niveau, som man nåede op på efter de store forhøjelser, som blev vedtaget for 2004-
budgettet. Tilsvarende medfører forslagene for 2005 ikke, at der sættes spørgsmålstegn ved den politik om at mindske reduk-
tionen af budgettet for Vestbalkan, som også blev besluttet sidste år.
— Under prioriteringerne »udenrigspolitisk ansvar« og »sikkerhed« lægges der desuden øget vægt på forvaltningen af migrations-
strømmene i samarbejde med hjemlandene. Budgettet for dette program, som er baseret på et nyt retsgrundlag, der blev
vedtaget i begyndelsen af 2004 efter tre års forberedende arbejde, forhøjes med 50 % i forhold til 2004.
— Med hensyn til betalingsbevillingerne overstiger det samlede foreslåede beløb 5 mia. EUR; der er tale om en stigning på
1,2 % i forhold til 2004. Det foreslåede beløb vil gøre det muligt for Kommissionen at fortsætte sin indsats for at afvikle de
udestående forpligtelser. Det afspejler desuden den gradvise forbedring i gennemførelsen af støtteforanstaltningerne, bl.a. som
følge af reformen i politikken og mekanismerne for bistand til tredjelande.
— En af den nuværende Kommissions prioriteter er at gøre bistanden til tredjelande mere effektiv. Derfor lægges der stor vægt på
en styrkelse af programforvaltningsstrukturerne og specielt en omfattende dekoncentration. Denne proces, som blev
indledt i 2001, omfattede bl.a. dekoncentration af forvaltningen (fra hovedkvarteret til delegationerne) for de geografiske
programmer. I 2005 vil den gå ind i den afsluttende fase, nemlig dekoncentrationen af forvaltningen af de vigtigste tematiske
programmer. De samlede udgifter til forvaltnings- og støttefunktioner (tidligere BA-poster) vil derfor nærme sig et ligevægtsniv-
eau, som forventes at stabilisere sig på omkring 4 % af de samlede bevillinger til de pågældende programmer.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
48 DA
6.3. Generel beskrivelse af udgiftsområde 4
Udgiftsområde 4 i de finansielle overslag omfatter EU’s eksterne programmer med undtagelse af udvidelsesprocessen (som hen-
hører under udgiftsområde 7 — førtiltrædelsesstrategien) og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF). Der er 11 politikområder,
som tilføres midler (forpligtelsesbevillinger) fra udgiftsområde 4. Midlerne er imidlertid stærkt koncentreret: Tre store politiko-
mråder — eksterne forbindelser, udvikling og humanitær bistand — tegner sig for over 93 % af bevillingerne. Yderligere 6 % går
til to mellemstore politikområder — økonomiske og finansielle anliggender og fiskeri — mens resten, 1 %, fordeles på seks
politikområder, som især vedrører eksterne aspekter af de interne politikker.
Der lægges særlig vægt på betalingsbevillinger, og det af følgende to årsager: for det første for at sikre passende betalingsbevil-
linger til at kunne indfri alle indgåede kontraktmæssige forpligtelser, og for det andet for at kunne videreføre den indsats, der
allerede er gjort i de foregående år for at indfri de potentielt unormale uindfriede forpligtelser. Kommissionen har allerede foretaget
en grundig analyse af alle ældre, »sovende« forpligtelser, og dette har allerede givet gode resultater. For at opfylde begge oven-
nævnte krav er der gennemført en grundig evaluering af behovet for betalingsbevillinger. Denne analyse har også til formål at
minimere antallet af justeringer i årets løb (overførsler, ændringsbudgetter).
Politikområdet eksterne forbindelser omfatter ti aktiviteter, nemlig de store geografiske programmer og en række tematiske
aktiviteter. De vigtigste udviklinger med hensyn til forpligtelsesbevillinger er følgende (de anførte beløb omfatter udgifterne til
administrativ støtte — dvs. de tidligere BA-poster — som man har valgt at medtage under aktiviteterne i stedet for at medtage
dem som en særskilt gruppe under kapitel 19 01):
— Østeuropa, Kaukasus og de centralasiatiske republikker (+1,1 %, 515 mio. EUR): En ny ramme for forbindelserne med
naboerne mod øst og syd blev forelagt for Rådet og Europa-Parlamentet i marts 2003, og den vil blive videreudviklet i 2004.
Denne ramme indebærer bl.a., at støtten især koncentreres om grænseoverskridende spørgsmål, regionalt samarbejde og en
bæredygtig udvikling ved grænsen mod øst samt fortsat fremme af reformer og private investeringer. I FBF for 2005 kon-
solideres stigningen fra 2004, så det samlede beløb ligger 6,7 % over 2003-niveau.
— Vestbalkan (-9,2 %, 554 mio. EUR): Forpligtelsesbevillingerne til Vestbalkan er faldende efter en periode med meget stor
genopbygningsstøtte. På baggrund af naboskabspolitikken og risikoen for fortsat ustabilitet i regionen blev der imidlertid
foretaget en stor opjustering i 2004, som blev foreslået fastholdt i hele perioden 2004-2006. I FBF foreslås det at bekræfte den
opjustering, som blev programmeret sidste år, i 2005-budgettet.
— Middelhavsområdet og Mellemøsten (+6,8 %, 1 070 mio. EUR; eller +4,5 % og 880 mio. EUR, når man ser bort fra Irak):
Denne region modtager over 20 % af budgettet for udgiftsområde 4. Der er afsat 190 mio. EUR til Irak (og yderligere 10 mio.
EUR under menneskerettigheder og demokrati), hvilket skal sammenlignes med 160 mio. EUR i 2004. Budgettet bruges end-
videre til at støtte fredsprocessen i Mellemøsten gennem øremærkede budgetposter og som led i MEDA-programmet. Hoved-
parten af støtten til regionen kanaliseres gennem sidstnævnte program. I 2004 blev der som led i den omdefinerede ramme
for samarbejdet med naboerne mod syd, som er omtalt ovenfor, vedtaget en stor opjustering af støtten til regionen. I FBF for
2005 bekræftes den omprogrammering, som blev indledt i 2004-budgettet. Budgettet ekskl. Irak stiger med yderligere 4,5 %,
så det nu ligger 16,7 % eller 126 mio. EUR højere end i 2003.
— Latinamerika (+0,9 %, 315 mio. EUR): Det foreslåede beløb ligger lidt over bevillingerne for 2004. Det foreslåede støt-
teniveau skal vurderes på baggrund af, at den midlertidige supplerende økonomiske støtte (på 250 mio. EUR), som blev ydet i
1999-2003 i Centralamerika gennem PRRAC-programmet (rehabilitering efter Mitch), bortfalder. Hvis man ser bort fra denne
midlertidige støtte, udviser de midler, som er til rådighed for Latinamerika i 2005, en stigende tendens i overensstemmelse
med budgetmyndighedens krav om, at der afsættes et passende beløb til denne region.
— Asien (+5,2 %, 648 mio. EUR): Denne stigning skyldes især sammensætningen af støtten, der er blevet omprogrammeret som
supplement til det flerårige tilsagn om 1 mia. EUR til Afghanistan, som blev givet i 2002. Støtten til Afghanistan ydes ikke på
bekostning af støtten til de andre modtagere i regionen, hvor budgettet kan stige i samme takt som det samlede beløb.
— Tematiske programmer: I lyset af den stramme situation under udgiftsområde 4 fastholdes budgettet for beredskabsordnin-
gen, Rapid Reaction Mechanism, på 2004-niveau (30 mio. EUR). Bevillingerne til menneskerettigheder fastholdes på det
niveau, som har været fremherskende siden 2000 (med undtagelse af 2004). De ligger på linje med Kommissionens nylige
forslag om en forlængelse af retsgrundlaget, som snart udløber, til 2005-2006. Efter at et nyt retsgrundlag for samarbejdet
med tredjelande om migrationsspørgsmål trådte i kraft i begyndelsen af 2004, foreslås der for 2005 en forøgelse af budgettet
for dette samarbejde fra 30 mio. EUR til 45 mio. EUR i overensstemmelse med programmeringen. For andet år i træk foreslås
der ikke noget bidrag til KEDO, da Den Demokratiske Folkerepublik Korea ikke overholder sine forpligtelser i henhold til
ikke-spredningstraktaten.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 49
DA
— Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik: Der foreslås et budget på 55 mio. EUR. Dette beløb ligger 16 % over
2003-budgettet, men under 2004-budgettet (62,6 mio. EUR). Kommissionen har baseret sit forslag på en vurdering af både de
forventede behov, muligheden for at finde andre institutionelle finansieringskilder og den stramme situation under udgiftsom-
råde 4.
Politikområdet udvikling omfatter to hovedaktiviteter:
— Udviklingssamarbejdspolitik og sektorstrategier: De vigtigste udviklinger, som bør nævnes under denne aktivitet, er
forslaget om et budget for fødevarebistand (435,7 mio. EUR), som ligger over niveauet for 2003 og 2004, videreførelsen af
budgettet for NGO’er på det niveau, som budgetmyndigheden vedtog i 2004, og en konsolidering af den store stigning i 2003
for posterne på sundhedsbudgettet (fattigdomssygdomme og reproduktiv sundhed), så der sikres et finansieringsniveau, der er
foreneligt med de ønsker, som lovgivningsmyndigheden gav udtryk for under drøftelserne om de nye retsgrundlag. Der
foretages en række nedsættelser, men de respekterer fuldt ud de samlede beløb, som er fastlagt i de respektive retsgrundlag.
— Afrika syd for Sahara og AVS-landene (-3,2%, 168,5 mio. EUR): Den negative stigningstakt skyldes faldet i den midlertidige
støtte til bananproducenterne i overensstemmelse med det relevante retsgrundlag. Budgettet for Sydafrika er uændret i forhold
til 2004. De fleste af disse aktiviteter vedrører EUF-midler, der ligger uden for budgettet (selv om forvaltningsomkostningerne
til EUF i vidt omfang finansieres over budgettet og dermed udgør en undtagelse fra ABB-principperne). Beløbene under EUF
kan muligvis nå op over 3 mia. EUR i forpligtelser i 2005. I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse foreslås det, at
samarbejdet med AVS-landene integreres fuldt ud i EU-budgettet fra og med 2008, dvs. efter afslutningen af forpligtelsesperi-
oden for den igangværende 9. EUF.
Politikområdet humanitær bistand (+0 %, 490 mio. EUR)
Fællesskabets humanitære bistand er en ikke-diskriminerende bistand, der især sigter på at hjælpe og beskytte mennesker i tredje-
lande, navnlig i udviklingslandene, som er ofre for naturkatastrofer, krige eller væbnede konflikter. Efter en stigning på 11 % i
2004 foreslås der i FBF for 2005 en stabilisering, hvilket indebærer en pause i bestræbelserne på at skabe større overensstemmelse
mellem det oprindelige budget og de faktiske behov.
Andre politikområder under udgiftsområde 4
To yderligere politikområder tegner sig for knap 6 % af udgiftsområde 4: fiskeri (+4,1 %, 202 mio. EUR) og økonomiske og
finansielle anliggender (-6,7 %, 84,2 mio. EUR). For de internationale fiskeriaftaler foreslås der en stigning på 8 mio. EUR. Efter
en pause i deres budget, hvor der blev udarbejdet en række instrumenter, som skal sikre et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri i
internationale farvande, skabes der (begrænset) yderligere plads til nogle få nye eller fornyede aftaler. Det andet politikområde
omfatter ekstraordinær makroøkonomisk bistand til tredjelande på Vestbalkan og i Østeuropa og Centralasien. Da der er tale om
et ekstraordinært beløb, forvaltes det i synergi med de respektive geografiske rammebeløb under politikområdet eksterne forbin-
delser.
Endelig afsættes der under udgiftsområde 4 1 % til en række mindre aktiviteter under syv forskellige politikområder. Det
gælder navnlig de eksterne aspekter af de interne politikker. Beløbet er stort set det samme som i 2004.
De budgetmidler, som i 2005 skal gøre det muligt for EU at klare udfordringerne i forbindelse med relationerne med tredjelande,
begrænser sig ikke til bevillingerne under udgiftsområde 4. Under udgiftsområde 7 skal der bruges ca. 1 856 mio. EUR til de
kandidatlande, som modtager førtiltrædelsesstøtte. Inden for budgettet stilles der yderligere 223 mio. EUR til rådighed via
nødhjælpsreserven (sammenlignet med 221 mio. EUR i 2004); dette beløb kan om nødvendigt supplere humanitære og kriserela-
terede interventioner. Og endelig tilføres AVS-landene ud over deres adgang til midler via forskellige tematiske budgetposter
midler via den 9. EUF. Denne fond trådte i kraft i 2003 og forventes at tegne sig for en finansiering på ca. 3 400 mio. EUR i 2005,
hovedsagelig gennem specifikke nationale udviklingsprogrammer, men også, med visse begrænsninger, i form af humanitær
bistand.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
50 DA
Førtiltrædelse
(udgiftsområde
7)
17,29
%
Tematiske
foranstaltninger
21,16
%
—
Internationale
fiskeriaftaler
1,88
%
—
FUSP
0,51
%
—
Humanitær
bistand
4,57
%
—
Fødevarehjælp
4,06
%
—
Eksterne
aspekter
af
visse
fællesskabspolitikker
0,54
%
—
Demokrati
og
menneskerettigheder
0,99
%
—
Andre
sektorspecifikke
udviklingsforanstaltninger
5,34
%
—
Andre
eksterne
samarbejdsforanstaltninger
1,19
%
—
Nødhjælpsreserve
2,08
%
Geografiske
foranstaltninger
29,69
%
—
Latinamerika
2,93
%
—
Asien
6,04
%
—
Middelhavsområdet
og
Mellemøsten
9,97
%
—
Balkanregionen
5,72
%
—
Østeuropa
og
Centralasien
5,02
%
Udgiftsområde
4
+
nødhjælpsreserve
50,84
%
Afrika,
Vestindien,
Stillehavsområdet
(AVS)
-
EUF
31,86
%
I
alt
100,00
%
7. ADMINISTRATIONSUDGIFTER: UDGIFTSOMRÅDE 5
7.1. Oversigtstabel
(Beløb i mio. EUR i løbende priser)
Budget 2004(1
) FBF 2005 Forskel %
Finansielle overslag EU-25 5 983,0 6 185,0 202,0 3,38%
Finansielle overslag EU-25, inkl. personalets bidrag 6 157,0 6 360,0 203,0 3,30%
Finansielle overslag EU-25, inkl. personalets bidrag,
men eksklusive pensioner
5 341,8 5 493,8 152,0 2,80%
Kommissionens anmodning for udgiftsområde 5
(EU-25)
3 847,3 4 014,9 167,6 4,36%
Kommissionens anmodning, eksklusive pensioner
(EU-25)
3 032,2 3 149,0 116,8 3,85%
Kommissionens anmodning, ekskl. pensioner og
under hensyntagen til »frontloading«
3 061,6 3 149,0 87,4 2,85%
Andre institutioner (EU-25) 2 274,0 2 345,1 71,1 3,13%
Udgifter i alt i udgiftsområde 5 (EU-25) 6 121,3 6 360,0 238,7 3,9%
Margen (EU-25) 35,7 0
(1
) Inkl. ændringsbudget 1, 2, 3, 4, 5 og 6/2004.
7.2. Vigtige aspekter af udgiftsområde 5
Ligesom for de øvrige udgiftsområder har den tekniske tilpasning af loftet for udgiftsområde 5 været mindre end inflationen i de
fleste lande. Selv om loftet forhøjes i 2005 på grund af udvidelsen (med 55 mio. EUR i 1999-priser i forhold til 2004), er det
svært at udarbejde et foreløbigt budgetforslag for administrationsudgifter, som er foreneligt med loftet og samtidig gør det muligt
for Kommissionen at anmode om de yderligere stillinger, som er nødvendige i forbindelse med udvidelsen.
Alligevel er Kommissionens anmodning for udgiftsområde 5 i FBF forenelig med loftet. Når man tager hensyn til »frontloading«
(som kunstigt sænkede bevillingsniveauet for 2004), udgør den ønskede stigning ekskl. pensioner 2,7 %, mens loftet forhøjes med
3,4 %.
Faktisk er Kommissionens anmodning for udgiftsområde 5 lavere end bebudet i ajourføringen af generalsekretærernes tredje
rapport om tendenserne i udgiftsområde 5 fra marts 2004. Under hensyntagen til overslagene fra de øvrige institutioner og det
forhold, at Parlamentet forventes at medtage omkostningerne til finansiering af de politiske partier (i hvert fald i 2005) i sin andel
af udgiftsområdet, som er på 20 %, og at Rådet forventes at finde frem til yderligere besparelser i forhold til ajourføringen af den
tredje rapport (f.eks. en reduktion af omkostningerne til offentliggørelse af dets andel af EU-Tidende), giver Kommissionens FBF et
forslag med en forventet margen for udgiftsområde 5 på 0.
De vigtigste faktorer, som ligger til grund for Kommissionens anmodning for udgiftsområde 5, er udvidelsens indvirkning på
administrationsudgifterne og bestræbelserne på at finde besparelser:
— I overensstemmelse med APS-beslutningen har Kommissionen på grund af udvidelsen anmodet om 700 nye stillinger i 2005
oven i de 780 stillinger, som budgetmyndigheden godkendte i 2004. Ligesom i 2004 vil mange af de nye stillinger gå til
sprogtjenesterne, så de har de nødvendige ressourcer til oversættelse og tolkning. De andre stillinger går til de operationelle
tjenester, især til de interne politikker. Disse stillinger er en del af et flerårigt program, som løber til 2008 (10), og som sigter
mod at tilpasse Kommissionens ressourcer til dens behov.
— Visse udgifter, såsom udgifterne til udvalg, vil stige i 2005 i sammenligning med 2004, fordi 2005 vil være det første hele år
med 25 medlemsstater og mindst 20 sprog.
(10
) Se meddelelsen KOM(2002) 311 endelig af 5.6.2002.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
52 DA
— Under udarbejdelsen af dette FBF er der gjort en indsats for at finde besparelser. Bestræbelserne på at finde besparelser er
særlig synlige i forbindelse med offentliggørelsen af EU-Tidende, hvor et nyt udbud har reduceret behovet med over 20 mio.
EUR i forhold til den stigning, man kunne forvente, når man går fra 11 til 20 sprog. De Europæiske Fællesskabers Personaleud-
vælgelseskontor (EPSO) har også fundet frem til store besparelser under sine ansættelsesprocedurer, samtidig med at det har
opretholdt udvælgelsesprocessens kvalitet og effektivitet. Der er også fundet besparelser inden for informationsteknologi,
bygninger, de administrative kontorer og enhedsomkostningerne for freelanceoversættelser.
— Ud over besparelserne har Kommissionen også udsat investeringer i edb-udstyr og begrænset sine anmodninger om ekstra
lokaler til de yderligere medarbejdere, der anmodes om, mest muligt.
I FBF er det også værd at bemærke en række vigtige elementer, som påvirker den samlede anmodning:
— Reformen af personalevedtægten træder i kraft den 1. maj 2004. Det vil medføre besparelser på Kommissionens budget på ca.
30 mio. EUR for lønningerne og næsten 10 mio. EUR for pensionerne. Kommissionens administrative kontorer vil også
omdanne en del af deres personale til kontraktansatte, hvilket vil give besparelser.
— Lønninger. Stigningen i beløbet til lønninger skal ses i lyset af, at de nye stillinger for 2004 kun var beregnet for fire måneder.
Stillingerne for 2005 er beregnet for seks måneder. Der er også foretaget en teknisk tilpasning mellem lønningerne til persona-
let i Kommissionen og lønningerne til personalet i de administrative kontorer under hensyntagen til kontorernes faktiske
behov i 2003, som var det første år, hvor Kommissionens administrative kontorer og EPSO eksisterede.
— Førtidspension. Stillingsfortegnelsen vil i 2005 blive reduceret som følge af den anden runde af førtidspensioneringer. Kom-
missionen er i gang med at træffe afgørelse om den tredje runde, som vil medføre en yderligere reduktion i 2006.
— Decentralisering. Da Kommissionen har færdiggjort den plan, som blev bebudet i meddelelsen KOM(2001) 381, og en række
delegationer er blevet omdannet til repræsentationskontorer, er stigningen i budgettet for delegationerne meget begrænset. Til
gengæld stiger budgettet for repræsentationskontorerne, fordi tillægsbevillingerne i 2004 til repræsentationerne i de ti nye
medlemsstater kun gjaldt for otte måneder.
— Berlaymont-bygningen. Kommissionen flytter ind i Berlaymont-bygningen i 2004. Da lejen betales en gang om året ved
lejeperiodens slutning, vil 2005 være det første budget, som omfatter de fulde omkostninger til Berlaymont-bygningen. Den
årlige leje er på ca. 32 mio. EUR.
— Den Europæiske Forvaltningsskole (EAS). Oprettelsen af EAS er budgetmæssigt neutral. Kommissionens FBF indeholder dog
nu en række bevillinger, som tidligere optrådte på de andre institutioners budget (personale og personalerelaterede udgifter og
særlige uddannelsesudgifter).
— »Tidligere A-30-tilskud«. Med vedtagelsen af basisretsakterne for disse tilskud er udgifterne blevet justeret, så de følger den
finansielle programmering i disse basisretsakter.
— Forvaltningsorganer. Oprettelsen af forvaltningsorganer inden for politikområderne under TREN medfører en stigning i det
faste fradrag i overensstemmelse med forordningen om forvaltningsorganerne.
Som allerede anført var der i det budget, som blev vedtaget for 2004, taget hensyn til »frontloading« af en række bevillinger, som
var nødvendige i 2004, gennem brug af de bevillinger, som var til rådighed på 2003-budgettet. Denne »frontloading« betød, at
bevillingerne til leje i 2004 var kunstigt lave. Ved fremlæggelsen af sin anmodning har Kommissionen neutraliseret virkningen af
denne »frontloading« på 2004-budgettet for at muliggøre en meningsfuld sammenligning mellem 2004-budgettet og FBF for
2005.
7.3. Generel beskrivelse af udgiftsområde 5
7.3.1. Menneskelige ressourcer
Ved vedtagelsen af sin årlige politikstrategi for 2005 (11) understregede Kommissionen betydningen af de nye menneskelige ressou-
rcer, der er nødvendige for at klare de nye opgaver, som følger af udvidelsen.
I sin meddelelse »Kommissionens aktiviteter og menneskelige ressourcer i Den Europæiske Union efter udvidelsen« (12) skønnede
Kommissionen, at udvidelsen af dens arbejde til de nye medlemsstater vil kræve, at der efter interne omfordelinger ansættes
3 900 nye medarbejdere i en overgangsperiode fra 2003 til 2008. Dette tal svarer til en nettoforhøjelse på 3 960 yderligere
medarbejdere, som er omfattet af det nuværende udgiftsområde 5, og en reduktion på 60 medarbejdere, som finansieres under
andre udgiftsområder i de finansielle overslag (13).
(11
) KOM(2004) 133 endelig af 25.2.2004.
(12
) KOM(2002) 311 endelig af 5.6.2002.
(13
) Det svarer til en forventet fordeling på 3 400 tjenestemænd og 560 eksternt ansatte på driftsbudgettet, en stigning på 150 forskningsstillinger
på forskningsbudgettet, men en forventet reduktion på 210 eksternt ansatte finansieret via de operationelle programmer.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 53
DA
I de sidste to år har budgetmyndigheden accepteret de skøn over de menneskelige ressourcer, som blev fremlagt i meddelelsen, for
så vidt angår de første år. Anmodningerne om nye stillinger med henblik på udvidelsen er blevet efterkommet, og budgetmyndighe-
den har tildelt Kommissionen 1 280 nye medarbejdere, heraf 780 nye stillinger og 500 eksternt ansatte. Selv om der er tale om
væsentlige forhøjelser, er de langtfra tilstrækkelige til at sikre, at det udvidede EU, hvor politikkerne, reglerne og programmerne
skal anvendes fuldt ud, kan fungere effektivt, og Kommissionen fastholder, at der er behov for 3 900 nye medarbejdere. For at
sikre kontinuiteten i de igangværende aktiviteter, især de vigtigste fælles politikker, som har forbindelse med samhørigheden og
det indre marked, vil tildelingen af de yderligere ressourcer frem til 2008 være afgørende for, at Kommissionen kan påtage sig sit
institutionelle ansvar.
Ifølge meddelelsen var målet at nå op på 50 % af de menneskelige ressourcer, som der er behov for på mellemlang sigt, i 2005,
dvs. 1 980 medarbejdere ud af de 3 960, som var planlagt for 2008, finansieret over administrationsbevillingerne. Ud over de
eksisterende menneskelige ressourcer i 2004 kræver det en nettoforhøjelse på 700 nye stillinger i 2005.
I 2005 vil udvidelsens indvirkning på Kommissionens arbejdsbyrde øges og sprede sig til de fleste områder af Fællesskabets
aktiviteter. Overvågningen af gennemførelsen af fællesskabsretten og kontrollen med de finansielle programmer får større betydn-
ing end i 2004. Kommissionens tjenestegrene skal kontrollere gennemførelsen af fællesskabsretten i national ret og behandle
konkurrencesager, anmodninger om oplysninger fra de nationale myndigheder og overtrædelsesprocedurer. Da de første udbetalin-
ger i forbindelse med fællesskabsprogrammerne formodentlig vil finde sted i slutningen af 2004, vil kontrolarbejdet begynde, især
inden for landbrugs- og strukturprogrammerne. I mange tilfælde vil dette arbejde kræve et grundigt kendskab til de nye
medlemsstater, herunder evnen til at arbejde på de nye sprog.
Styrkelsen af sprogtjenesterne vil også være en af Kommissionens hovedprioriteter for 2005. Ca. halvdelen af de nye medarbej-
dere, som vil blive tildelt i 2005, herunder stigningen i antallet af eksterne sprogmedarbejdere, vil gå til sprogtjenesterne (oversæt-
telse, tolkning og publikation). På trods af denne store indsats vil disse tjenester stadig ligge på lidt under to tredjedele af deres
fulde kapacitet ved udgangen af 2005 for de nye sprog. De forventede muligheder for ansættelse og de budgetmæssige rammer
gør det ikke muligt at opnå en større dækning.
En gennemgang af alle disse nye opgaver under udarbejdelsen af dette foreløbige budgetforslag viste tydeligt, at Kommissionen
står over for en stor udfordring. Det fremgik, at indfasningen af nye opgaver i nogle tilfælde gik hurtigere end den planlagte
indfasning af de nye medarbejdere, og de nuværende personalebehov ser ud til at ligge på mere end 700 nye stillinger.
Men med de nuværende budgetbegrænsninger var det selvfølgelig udelukket at afvige fra de antagelser, som blev fremsat i med-
delelsen, hvori Kommissionen bevidst havde valgt en gradvis ansættelse af nye medarbejdere i løbet af en række år for at skabe
overensstemmelse med Kommissionens muligheder for ansættelse og de finansielle overslag. I stedet vil tjenestegrenene være nødt
til at overveje, om ikke-centrale aktiviteter permanent eller midlertidigt kan afbrydes eller reduceres, indtil de menneskelige ressou-
rcer fuldt ud svarer til de anerkendte behov i forbindelse med udvidelsen.
På den anden side bekræftede denne gennemgang, at anmodningen om 700 nye stillinger på stillingsfortegnelsen var en hovedp-
rioritet for Kommissionen, som skulle passes ind under det nuværende loft for udgiftsområde 5. Disse 700 nye stillinger vil blive
fordelt på 661 nye stillinger på stillingsfortegnelsen for Kommissionens driftsbudget og 39 nye stillinger til kontorerne.
Driftsbudgettet (udgiftsområde 5) Yderligere stillinger 2005
fordelt på stillingsfortegnelser
Kommissionens driftsbudget 661
OPOCE 23
OLAF 2
EPSO (inkl. EAS) 9
OIB 5
OIL 0
PMO 0
Ialt 700
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
54 DA
Ud over de 700 nye stillinger er det meningen, at ca. 62 tjenestemænd i 2005 gradvis skal omfordeles mellem tjenestegrenene
som følge af udfasningen af førtiltrædelsesopgaverne, således at Kommissionen i alt kan anvende 762 stillinger til udvidelsen.
Udfasningen af førtiltrædelsesaktiviteterne vil også gøre det muligt at omfordele 34 medarbejdere inden for deres egen tjenest-
egren. Det skal understreges, at disse omfordelinger kommer oven i de 509 medarbejdere, der forventes omfordelt i 2004 som
bebudet sidste år. Det vil bringe det samlede antal medarbejdere, som er blevet omfordelt i løbet af to år som følge af udfasningen
af førtiltrædelsesaktiviteterne, op på over 600. Der forventes yderligere omfordelinger fremover, når de projekter, som finansieres
via de finansielle førtiltrædelsesinstrumenter, afsluttes. Desuden vil tjenestegrenene som fastslået i APS-meddelelsen også overveje
andre interne omfordelinger af personale for at kunne klare de mest presserende opgaver, som følger af tiltrædelsen, ved perma-
nent eller midlertidigt at afbryde andre aktiviteter.
Som følge af udvidelsen anmoder Kommissionen også om 80 yderligere stillinger på stillingsfortegnelsen, som finansieres via
FTU-rammeprogrammet under udgiftsområde 3 i de finansielle overslag (27 til direkte forskning og 53 til indirekte forskning).
Denne anmodning stemmer også overens med de skøn, som Kommissionen fremsatte i meddelelsen, under hensyntagen til de
70 stillinger, som Kommissionen anmodede om og fik tildelt i 2004.
Nedenstående tabel viser, hvorledes Kommissionen har til hensigt at fordele de 1 980 ansatte, der skal arbejde med udvidelsen
(tjenestemænd og eksternt personale), og mere specifikt de 700 nye stillinger i 2005. Tabellen omfatter også omfordeling af
personale mellem afdelinger, der hører under politikområdet »udvidelse«, og de tilsvarende delegationer. Interne omfordelinger er
ikke medtaget i tabellen, da den kun dækker nettoudsving.
Driftsbudgettet (udgiftsområde 5)
eksklusive forskning
Nye stillinger i stillingsfortegnelsen for 2005
til udvidelsen, opdelt på politikområder
Menneskelige ressourcer i forbindelse
med udvidelsen, herunder eksternt ansatte,
opdelt på politikområder
Landbrug og fiskeri 61 152
Struktur- og samhørigheds-foranstaltninger 81 194
Interne politikker 243 760
Eksterne politikker 14 44
Sprogtjenester (1
) 296 925
Support og koordination (2
) 67 276
Førtiltrædelse − 62 − 371
I alt 700 1 980
(1
) Inklusive stillinger i stillingsfortegnelsen og eksternt personale ved OPOCE.
(2
) Inklusive stillinger i stillingsfortegnelsen og eksterne kontorers personale (OLAF, EPSO, OIL, OIB, PMO).
Som ovenfor nævnt lægges der stor vægt på sprogtjenesterne, inklusive eksternt personale, for at kunne imødegå den udfordring,
det vil være at skulle arbejde på 20 sprog. En betydelig del af de nye ressourcer vil også blive anvendt på interne politikker,
hovedsagelig til ordenshåndhævelse og bistand til de nye medlemsstater til at anvende EU’s regler og praksis, herunder også
information og konkurrencepolitikkerne. Landbrug og strukturfondene er af afgørende betydning, men kræver forholdsvis færre
ressourcer, da de allerede indirekte forvaltes af Kommissionen. I 2005 vil antallet af stillinger imidlertid vokse inden for disse to
områder sideløbende med kontrolaktiviteterne. Generel koordination i et udvidet EU vil også spille en væsentlig rolle.
Disse nye stillinger er nødvendige på grund af de øgede aktiviteter i det udvidede EU. I visse tilfælde ser det ud til, at denne
forøgelse af aktiviteterne også falder sammen med de tre prioriteter, som Kommissionen har fastsat for 2005: konkurrenceevne
og samhørighed, sikkerhed og unionsborgerskab samt udenrigspolitisk ansvar. APS-meddelelsen fastslog, at 255 af disse nye
stillinger skal tildeles den første prioritet, 92 til den anden og 6 til den tredje prioritet. De resterende stillinger (347) er ikke tildelt
nogen af disse tre prioriteter, men er ikke desto mindre nødvendige for at sikre, at Kommissionen kan fungere (f.eks. sprogtjenes-
terne).
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 55
DA
For så vidt angår alle andre initiativer, som støtter disse tre prioriteter, men som ikke er direkte knyttet til udvidelsen, anmoder
Kommissionen ikke om nogen yderligere menneskelige ressourcer for 2005, og den er villig til, lige som sidste år, at organisere sig
internt for at kunne støtte de initiativer, der foreslås i forbindelse med disse prioriteter. Som følge heraf vil ca. 185 tjenestemænd
blive omplaceret mellem tjenestegrenene (70 til konkurrence og samhørighed, 46 til sikkerhed og unionsborgerskab og 69 til
udenrigspolitisk ansvar). Stillingerne vil fremkomme ved, at der ydes et centralt bidrag til alle afdelinger med henblik på disse
prioriteter og gennem omfordeling af 8 stillinger, som følge af oprettelsen af et gennemførelsesorgan for »intelligent energi« ud
over de stillinger, der er fastfrosset som følge af tildeling af tjenestemænd til dette organ. Desuden vil afdelingerne foretage
226 interne omplaceringer for at støtte disse tre prioriteter, som beskrevet i APS-meddelelsen.
Af andre større tekniske ændringer i stillingsfortegnelserne for Kommissionen og kontorerne kan nævnes følgende:
— Den anden runde af førtidspensionering, som medfører en nettoreduktion af stillingsfortegnelserne.
— Konvertering af stillinger til bevillinger (eksternt personale) til forvaltningskontorerne (OIB, OIL, PMO), hvorved det samlede
antal ansatte forbliver konstant.
— Konvertering af et begrænset antal stillinger for hjælpeansatte til faste stillinger (stillingsfortegnelsen for Kommissionens drift-
sbudget, OPOCE, OLAF), hvorved det samlede antal ansatte forbliver konstant.
De foreslåede stillingsfortegnelser i FBF er baseret på de stillingsfortegnelser, der blev godkendt for 2004 ved tillægsbudget 04/2004
og under hensyntagen til de relevante principper i den nye personalevedtægt for 2005.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
56 DA
7.3.2. Bevillinger
I nedenstående tabel opsummeres de vigtigste udgifter under udgiftsområde 5 i Kommissionens budget (14).
(Beløb i EUR, i løbende priser)
Udgiftstype Budget 2004 FBF 2005 %
Medlemmer Medlemmers vederlag og udgifter 17 998 800 16 809 000 − 6,6%
Personale
Vederlag og førtidspension 1 695 238 079 1 780 616 900 5,0%
Rekruttering 12 398 000 8 587 564 − 30,7%
Uddannelse 21 976 240 23 105 780 5,1%
Velfærdsudgifter 14 100 700 17 746 877 25,9%
Eksternt personale
Eksternt personale 215 230 663 212 527 836 − 1,3%
It-tjenester (forvaltning og support) 42 207 123 44 841 872 6,2%
Tolkning 29 884 000 33 796 000 13,1%
Oversættelse 16 997 000 17 833 000 4,9%
Bygninger og direkte bygn-
ingsrelaterede udgifter
Husleje, indretning og indkøb 291 565 719 303 349 816 4,0%
Udgifter i direkte tilknytning til bygninger
(vedligeholdelse m.v.)
121 458 881 127 340 418 4,8%
Administrationsudgifter
Udadvendt virksomhed (tjenesterejser,
møder, konferencer)
124 436 680 139 862 507 12,4%
Publikationer, erhvervelse af information og
undersøgelser
89 158 769 69 672 062 − 21,9%
Udstyr og andre investeringer (+ vedlige-
holdelse)
143 848 650 131 216 458 − 8,8%
Driftsudgifter 45 043 058 44 448 490 − 1,3%
Særlige udgifter
Europaskoler 126 981 062 127 000 000 0,0%
Tilskud 53 046 500 50 253 500 − 5,3%
Pensioner (alle institutioner) 815 076 200 865 927 000 6,2%
I alt inklusive pensioner 3 876 646 124 4 014 935 080 3,6%
I alt eksklusive pensioner 3 061 569 924 3 149 008 080 2,9%
Heraf OLAF og interinstitu-
tionelle kontorer
OLAF 42 520 000 47 331 000 11,3%
OPOCE 75 029 844 79 369 500 5,8%
EPSO (med EAS) 21 603 000 24 279 364 12,4%
Heraf Kommissionens
interne kontorer
PMO 31 818 000 30 679 000 − 3,6%
OIB 59 798 000 56 552 000 − 5,4%
OIL 23 327 000 22 767 000 − 2,4%
Heraf delegationer og
repræsentationskontorer
Repræsentationskontorer 30 956 000 35 020 000 13,1%
Delegationer 317 871 579 328 986 000 3,5%
Fremskyndet betaling fra 2003 lagt til budgettet for 2004 (husleje) 29 393 000
(14
) For at gøre sammenligningen lettere er udgifter på 29 393 000 EUR, der er afholdt i 2004 gennem udnyttelse af budgettet for 2003, tilføjet i
sammenligningen af husleje. Budgettet for 2004 inkluderer ændringsbudget 1,2 og 6/2004 som vedtaget af budgetmyndigheden.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 57
DA
Medlemmer og vederlag
Nedgangen i de bevillinger, der anmodes om til Kommissionens medlemmer skyldes faldet fra 30 medlemmer til 25 i 2004 efter
den nuværende Kommissions afgang. 2004-budgettet omfattede også yderligere udgifter i forbindelse med den nuværende Kom-
missions afgang og tiltrædelsen af nye kommissærer.
Hvad angår lønninger vil det i 2005 være nødvendigt at sikre finansieringen på årsbasis af de yderligere 780 stillinger, som
Kommissionen har anmodet om i 2004 til prioriteten »udvidelse«. Disse nye stillinger blev kun dækket for 4 måneder i
2004-budgettet. De 700 nye stillinger for 2005 vil blive finansieret i 6 måneder med en anslået udgift på 31 mio. EUR.
Noget personale skal efter udvidelsen forblive indtil juli 2005 i de nye medlemsstater med henblik på afviklingen af Phare-
programmet, hvilket finansieres gennem en særlig tildeling på grundlag af tiltrædelsestraktaterne. Denne tildeling svarer til de
tillæg, der ydes i henhold til personalevedtægtens bilag 10 (dette tillæg udbetales ikke til personale, der arbejder for repræsentation-
skontorerne).
Besparelserne på lønninger som følge af reformen er fuldt indregnet ved udarbejdelsen af Kommissionens anmodning vedrørende
lønninger. Kommissionen har anvendt det relevante afsnit i artikel XIII i personalevedtægten til at beregne lønudgifterne til de
besatte stillinger og til stillinger, der besættes ved »turn-over«.
I sin anmodning om bevillinger har Kommissionen også indregnet virkningerne af de tre runder af førtidspension og bevaret den
budgetmæssige neutralitet. Som følge af ordningen for førtidspension for 2003 fjernes 81 stillinger fra Kommissionens stillings-
fortegnelser for administration (inklusive administrationskontorerne).
Eksternt personale inklusive ansatte i sprogtjenesterne
Stigningen er moderat og ligger stort set på linje med standardstigningerne i lønningerne, men der skal imidlertid gøres opmærk-
som på en række betydelige ændringer inden for de forskellige områder.
Som forventet stiger udgifterne til hjælpeansatte tolke og freelanceoversættere igen som følge af behovet i forbindelse med
udvidelsen. De eksternt ansatte vil være et vigtigt supplement til de fastansatte tolke og oversættere. Stigningen er imidlertid
begrænset takket være engangsbesparelser vedrørende freelancetolke og en nedsat enhedspris pr. side for oversættelse.
Stigningen i det eksternt ansatte sproglige personale udlignes gennem en nedgang i det ikke-sproglige eksterne personale, og det
eksterne personale til udvidelsen forbliver stort set konstant i 2005 eller falder endog let, eftersom der kun er tale om konverter-
ing til stillinger i begrænset omfang.
Antallet af eksternt ansatte i ikke-sprogligt relaterede funktioner i forbindelse med udvidelsen (hjælpeansatte og udstationerede
nationale eksperter) vil igen blive beskåret, men et stort antal ansatte vil fortsætte i 2005 for at sikre en hensigtsmæssig overgang
(der er planlagt 247 ansatte for 2005, hvilket er en nedgang fra 329 stillinger i 2004 og 377 i 2003). I overensstemmelse hermed
vil de tilsvarende bevillinger blive nedsat med ca. 5 mio. EUR. Tjenestegrenene vil nyde godt af de nye stillinger, som budgetmyn-
digheden anmodes om. Eftersom de nye stillinger kun budgetteres på 6 måneders basis, er der afsat midler for seks måneder til
konverteringer.
Ud over udvidelsen skyldes stigningerne i bevillingerne til eksternt ansatte i ikke-sprogligt relaterede funktioner den anslåede
justering af lønninger. Der er imidlertid andre elementer, der bør tages i betragtning, hvoraf de fleste nedbringer udgifterne og
begrænser stigningen i bevillingerne, så den ligger under standardstigningen i lønningerne. Fordelingen mellem de forskellige
personalekategorier afspejler en nedgang i antallet af agenturansatte og en tilsvarende stigning i antallet af
hjælpeansatte/kontraktansatte, hvilket medfører visse nettobesparelser. FBF omfatter også et overslag over den gradvise erstatning
af hjælpeansatte med kontraktansatte. Derimod er visse bevillinger fra den administrative del af budgettet for decentraliserede
udgifter (bl.a. konferencer) overført til budgettet for hjælpeansatte i overensstemmelse med det faktiske mønster for bevillingsud-
nyttelsen.
Tjenesterejser, udvalg, konferencer, undersøgelser, uddannelse
Bortset fra udvidelsen stiger de fleste budgetposter med ca. 2 %, hvilket svarer til inflationen.
Budgettet for uddannelse forbliver konstant i 2005. På grund af oprettelsen af Den Europæiske Forvaltningsskole (EAS) må bevil-
lingerne til uddannelse på Kommissionens budget øges under budgetproceduren, fordi det skal indeholde bevillingerne for de
øvrige institutioner, som skal fratrækkes deres budgetsektioner.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
58 DA
Udvidelsen får en direkte følge for tre budgetposter (møder, udvalg, tjenesterejser), hvilket medfører en stigning på ca. 12,2 mio.
EUR. Disse omkostninger er nu beregnet for et fuldt år, mens de kun var delvis budgetteret for 2004. Overslag med højere
gennemsnitlige rejseomkostninger til og fra de nye medlemsstater er også medtaget i beregningen. Møder og udvalg er direkte
berørt af de nye medlemsstaters tiltrædelse, eftersom antallet af deltagere i disse møder stiger proportionalt. Men på grund af det
stramme budget har Kommissionen antaget, at man ikke vil komme op på fuld mødedeltagelse i 2005, og den har derfor omhygge-
ligt nedsat de anslåede behov for 2005. Udgifterne til tjenesterejser for ansatte vil også stige, proportionalt mere end antallet af
ansatte på grund af de yderligere opgaver, der opstår i forbindelse med udvidelsen.
Bygninger og bygningsrelaterede omkostninger
Stigningen i husleje skyldes hovedsagelig, at der i 2005 for første gang skal betales for den restaurerede Berlaymont-bygning.
Huslejen skal betales ved slutningen af lejeperioden, så selv om Kommissionen tager bygningen i besiddelse i 2004, vil betalingen
først finde sted i 2005. I 2004 blev »erstatningsbygningerne« også stillet gratis til rådighed i 6 måneder (18 måneder for Beaulieus
vedkommende), hvilket var fastsat i aftalen om Berlaymont.
Den yderligere plads, som ibrugtagelsen af Berlaymont-bygningen medfører, opvejes af de bygninger, som Kommissionen har til
hensigt at forlade i 2004 og i løbet af 2005. Ud over »Genève«-komplekset vil Kommissionen forlade JECL, formodentlig i slutnin-
gen af 2005, samt N-85. Dette betyder, at den til rådighed stående kontorkapacitet vil blive betydeligt begrænset.
I Luxembourg har Kommissionen i sinde at nå frem til en endelig aftale om JMO-bygningens fremtid. Der har været stadige
fremskridt i forhandlingerne. Aftalen vil løse Kommissionens lokaleproblem i Luxembourg på både kort og lang sigt. I 2005 vil
Kommissionen også tage den udvidede EUROFORUM-bygning i besiddelse og forlade CUBE-bygningen.
Møbler, it og andre investerings- og driftsomkostninger
I overensstemmelse med hvad Kommissionen lovede budgetmyndigheden i forbindelse med FBF 2004, har den nedbragt sin
anmodning om møbler for 2005 til et meget lavt niveau som kompensation for investeringen i Berlaymont i 2004.
For at kunne overholde loftet for udgiftsområde 5 i 2005 har Kommissionen også besluttet at fastholde investeringerne i nyt
it-udstyr, såsom computere og printere, på et meget lavt niveau. Det må stå klart, at et så lavt investeringsniveau ikke kan fastholdes
længe, hvis man vil undgå, at institutionens arbejdsmiljø bliver ineffektivt.
Publikationer og Publikationskontoret
Den største besparelse sker i forbindelse med offentliggørelsen af Den Europæiske Unions Tidende. Takket være et nyt udbud har
Publikationskontoret kunnet foretage omfattende besparelser. Det betyder, at de årlige udgifter til udgivelse af EUT på 20 sprog
bliver lavere end de udgifter, der for nogle få år siden var til udgivelsen på 11 sprog. Denne besparelse er tæt forbundet med de
tidligere investeringer i informationsteknologi.
Stigningen i budgettet for Publikationskontoret skyldes, at det er nødvendigt, at nogle omkostninger vedrørende udvidelsen skal
dække 12 måneder i stedet for 8 måneder som i 2004. Desuden vil Publikationskontoret konvertere nogle af stillingerne for
hjælpeansatte til faste stillinger. Dette medfører engangsomkostninger i forbindelse med rekruttering af personale.
Velfærdsudgifter og rekruttering
Et af de vigtigste sociale aspekter i forbindelse med både reformen og udvidelsen er problemet vedrørende vuggestuer og børne-
haver. Allerede i dag kan Kommissionen konstatere manglende kapacitet i de eksisterende børnehaver og vuggestuer, og med
udvidelsen vil situationen kun blive forværret. På længere sigt ønsker Kommissionen at bygge en ny børnehave for at løse prob-
lemet. Men denne nye facilitet vil først blive operationel i 2007. I mellemtiden har Kommissionen til hensigt at købe kapacitet i
eksisterende belgiske børnehaver. Der er i FBF 2005 forudset et beløb på 1,5 mio. EUR til dækning heraf.
Ligesom tidligere år vil Kommissionen gøre mere for at imødekomme behov hos handicappede tjenestemænd eller tjenestemænd
med en handicappet i familien, og den har derfor foreslået øgede bevillinger hertil.
Hvad angår rekruttering, er 2005-budgettet for EU-personaleudvælgelseskontoret (EPSO) nedsat som følge af den fortsatte aktive
indsats for at opnå besparelser, uden dog at nedsætte hverken ansættelsestempoet eller udvælgelsesprocessens kvalitet.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 59
DA
Ligesom i 2004 vil Kommissionens specifikke budget for rekruttering af A1- og A2-tjenestemænd ligge på et højt niveau, da det
er nødvendigt at opslå nye stillinger i forbindelse med udvidelsen og at evaluere kandidaterne i henhold til de regler, Kommis-
sionen har vedtaget.
EPSO’s eget budget stiger på grund af oprettelsen af Den Europæiske Forvaltningsskole (EAS), som vil blive tilknyttet EPSO i
begyndelsen for at holde administrationsomkostningerne nede. For Kommissionens vedkommende er EAS budgetmæssig neutral.
Imidlertid medfører oprettelsen af EAS overførsel af menneskelige ressourcer og uddannelsesbevillinger fra institutionens budget
til Kommissionens.
Der er i Kommissionens budget sat beløb på overførslen af menneskelige ressourcer (faste og eksterne ansatte). Overførslen af
uddannelsesmidler må ske i løbet af budgetproceduren.
OLAF, Kommissionens administrative kontorer (PMO, OIB og OIL) og gennemførelsesagenturer
Stigningen i OLAF’s budget er begrundet i, at de stillinger, der blev tildelt OLAF i FBF 2004, kun dækkede 4 måneder, og at der
ikke var taget højde for de supplerende stillinger, som budgetmyndigheden godkendte i løbet af budgetproceduren.
For Kommissionens administrative kontorer er budgettet for 2005 nedsat af to årsager. For det første er der foretaget en teknisk
justering af beløbet for lønninger på kontorernes budget. Men mere vigtigt er det, at kontorerne ved at konvertere faste stillinger
til de billigere kontraktansættelser, skaber de besparelser, der forventedes i forbindelse med kontorernes oprettelse.
Kommissionen har også i FBF medtaget gennemførelsesorganet vedrørende intelligent energi. Som krævet i rammeforordningen
for oprettelsen af gennemførelsesorganerne, har Kommissionen foretaget en særlige nedskæring af bevillingerne til lønninger for
at fastfryse antallet af stillinger.
Andre interinstitutionelle udgifter (pensioner og Europaskoler)
Kommissionens administrative budget betaler for pensioner og Europaskolerne for at dække alle institutionernes behov.
For pensionernes vedkommende er stigningen som forventet. Bevillingerne til betaling af pensioner er beregnet under hensyn-
tagen til den besparelse på 9,8 mio. EUR, der forventes efter vedtagelsen af den nye personalevedtægt.
Tilskuddet til Europaskolerne forventes nu at ligge på samme niveau som i 2004, og denne forventning er afspejlet i Kommission-
ens FBF. Det kan blive nødvendigt at justere dette under budgetproceduren i forbindelse med det foreløbige budget for skolerne,
som opstilles af Europaskolernes Øverste Råd.
Tilskud og andre driftsudgifter finansieret under udgiftsområde 5
Det vigtigste aspekt vedrørende tilskud under udgiftsområde 5 (de såkaldte A-30-tilskud) er vedtagelsen af basisretsakterne, der
vedtages af Rådet (beslutning) eller af både Rådet og Parlamentet (fælles beslutningstagning). Alle disse basisretsakter indeholder
obligatoriske referencebeløb, som er vedtaget af både Parlamentet og Rådet. Da de fleste af disse basisretsakter dækker perioden
2004-2006, fremsætter Kommissionen sin anmodning om bevillinger for at kunne overholde referencebeløbene.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
60 DA
(mio. EUR)
Udgiftsområde 5 : Administrationsudgifter
FBF 2005
Forpligtelser
= Betalinger
Kommissionen (ekskl. fælles udgifter) 2 871,03
Øvrige institutioner 2 345,06
Fælles udgifter: 1 143,91
— Pensioner 865,93
— Europaskoler 127,00
— Publikationskontoret 79,37
— Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig 47,33
— De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor 24,28
I alt 6 360,00
37 %
19 %
44 %
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 61
DA
8. Reserver : UDGIFTSOMRÅDE 6
(Beløb i mio. EUR i løbende priser)
Budget 2004 FO 2005 Foreløbigt forslag til budget 2005 Forskel 2005 - 2004
Bevillinger FB Bevillinger Bevillinger
442,0 446,0 446,0 0,—%
Margen = 0
Udgiftsområde 6 omfatter 2 reserver, hvortil der kun vil blive indkaldt bidrag, hvis det viser sig nødvendigt i løbet af året:
— Nødhjælpsreserven, hvortil der blev afsat 223 mio. EUR i de finansielle overslag.
— Garantireserven, hvortil der også er afsat 223 mio. EUR.
Til den monetære reserve under EUGFL, Garantisektionen, var der indtil 2001 afsat 500 mio. EUR. Ifølge den interinstitutionelle
aftale skulle den være afviklet i 2003. Der er derfor ikke afsat nogen bevillinger til den på budgettet.
9. FØRTILTRÆDELSESSTRATEGI: UDGIFTSOMRÅDE 7
9.1. Oversigtstabel
(Beløb i mio. EUR i løbende priser)
Budget 2004 FO 2005 Foreløbigt forslag til budget 2005 Forskel 2005 - 2004
FB BB FB FB BB FB BB
1 733,3 2 856,2 3 472 1 856 3 180 + 7,1% + 11,3%
Margen = 1 616
9.2. Vigtige aspekter af udgiftsområde 7
Der er programmeret i alt 1 856 mio. EUR til førtiltrædelsesstøtte under udgiftsområde 7. Beløbet skal anvendes til at støtte
Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet i deres proces mod medlemskab (med undtagelse af et mindre beløb, som skal anvendes til
afviklingen af førtiltrædelsesstøtten til de nye medlemsstater). Der er tale om en stigning på 7,1 % i forhold til 2004-budgettet, og
beløbet afspejler de vedtagne køreplaner for de tre lande i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde
i København. Det omfatter:
— køreplanen for Bulgarien og Rumænien, med en betydelig stigning i den finansielle bistand til disse lande (+30 % over den
gennemsnitlige bistand i 2001-2003). Den gennemsnitlige bistand for de to lande andrager 1 502 mio. EUR, dvs. en stigning
på 10 % i forhold til sidste år.
— en yderligere støtte til den fremskredne afvikling af kernekraftværker på 50 mio. EUR, som ikke er inkluderet i de ovennævnte
køreplansbeløb på 1 502 mio. EUR. Der blev for 2004 afsat 100 mio. EUR til dette formål.
— de administrationsudgifter, der anses for nødvendige til at sikre en uproblematisk overgang mellem forvaltningssystemerne
PHARE og ISPA, som anvendes henholdsvis før og efter tiltrædelsen, som fastsat i tiltrædelsestraktatens artikel 33. Denne
udgift anslås til 4 mio. EUR i 2005. Afviklingen vil være faktisk afsluttet i 2005.
— bistanden til Tyrkiet i henhold til den programmerede stigning i førtiltrædelsesstøtten fra 250 mio. EUR i 2004 til 300 mio.
EUR i 2005.
Eftersom Berlin-loftet ikke er justeret for ophøret af førtiltrædelsesstøtten til de tiltrædende lande, ligger forpligtelsesbevillingerne
for 2005 et godt stykke under loftet for udgiftsområde 7.
Betalingsbevillingerne er beregnet til 3 179,5 mio. EUR, dvs. en stigning på 11,3 % i forhold til 2004-budgettet. Denne nettostign-
ing skyldes hovedsagelig overtagelsen af tidligere forpligtelser under SAPARD-, Tyrkiet — og ISPA-programmet. Beløbet for Phare
er forholdsvis stabilt, endog med en nedgang på grund af afviklingen af støtten til de tiltrædende lande.
9.3. Generel beskrivelse af udgiftsområde 7
Udgiftsområde 7 omfatter førtiltrædelsesstøtte til Rumænien og Bulgarien gennem tre instrumenter — SAPARD, ISPA og PHARE
— i overensstemmelse med den vedtagne køreplan for disse lande. Støtten til Tyrkiet vil blive ydet på grundlag af en særlig
førtiltrædelsesforordning for dette land.
Siden indførelsen af ABB-kontoplanen er udgiftsområde 7 ikke længere samlet under samme afsnit, men opdelt på de politiko-
mråder, som de forskellige aktiviteter henhører under.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
62 DA
SAPARD-aktiviteterne (+10,4 %, 250,3 mio. EUR) er en del af politikområdet landbrug og udvikling af landdistrikter, og der
vil fortsat blive ydet støtte til forbedring af landbrugsbedrifternes effektivitet, forarbejdning og distribution af landbrugsvarer
samt kontrol med dyre- og plantesundhed og kvalitet. SAPARD vil også støtte forvaltning af naturressourcer, erhvervsuddannelse,
økonomisk spredning i landdistrikter, landbrugsmiljø og skovbrug samt forbedringer af infrastrukturer i landdistrikter og lands-
byer. For 2005 er forpligtelsesbevillingerne fastsat til 250,3 mio. EUR for Rumænien og Bulgarien, hvilket er i overensstemmelse
med køreplanen. Betalingsbevillingerne udgør 541,5 mio. EUR til dækning af uindfriede forpligtelser i de otte tiltrædende lande
og af betalingerne til Rumænien og Bulgarien.
ISPA-aktiviteterne (+10,4 %, 500,7 mio. EUR) henhører under det regionalpolitiske område og tager sigte på strukturtilpas-
ninger. ISPA-projekterne vedrører forbedring af transportinfrastrukturer og miljøbeskyttelse. De fleste af projekterne er koncentr-
eret om modernisering af kommunal vandforsyning og spildevandssystemer samt udbedring og anlæg af veje, motorveje og
jernbaner. For 2005 andrager forpligtelsesbevillingerne til ISPA 500 mio. EUR til Rumænien og Bulgarien, hvilket er i overensstem-
melse med køreplanen. Betalingsbevillingerne andrager 703 mio. EUR, der skal dække uindfriede forpligtelser i de otte tiltræ-
dende lande og betalingerne til Rumænien og Bulgarien.
Andre førtiltrædelsesaktiviteter (+5 %, 1 105 mio. EUR) er en del af politikområdet udvidelse, undtagen et mindre bidrag på
2,5 mio. EUR til Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, som forvaltes under politikområdet uddannelse og kultur. Disse
aktiviteter er koncentreret om institutionsopbygning, etablering af den nødvendige infrastruktur til gennemførelse af den gæl-
dende fællesskabsret og støtte til den økonomiske og sociale samhørighed. For 2005 andrager forpligtelsesbevillingerne 801 mio.
EUR til Rumænien og Bulgarien, 300 mio. EUR til Tyrkiet og 4 mio. EUR til afviklingen af forpligtelser i de nye medlemsstater.
Beløbene er fastsat i overensstemmelse med køreplanen for Rumænien og Bulgarien og med den reviderede tiltrædelsesstrategi for
Tyrkiet.
For Bulgarien og Rumænien udgør PHARE-andelen 751 mio. EUR, hvilket repræsenterer 50 % af den samlede støtte i henhold til
køreplanen og en stigning på 10,4 % i forhold til sidste år. En mindre del (1,5 mio. EUR) skal anvendes til Det Europæiske
Erhvervsuddannelsesinstitut, der henhører under politikområdet uddannelse og kultur. Herudover er der afsat midler til den
fremskyndede afvikling af Kozloduy-kernekraftværket, som ikke kan opgraderes (der blev allerede afsat 100 mio. EUR på
2004-budgettet). Den samlede PHARE-bistand til de to lande udgør således 851 mio. EUR.
For Tyrkiets vedkommende betegner det foreslåede beløb på 300 mio. EUR en stigning på 20 % i forhold til sidste år, hvilket er i
overensstemmelse med den reviderede tiltrædelsesstrategi. En mindre del (1 mio. EUR) er tildelt Det Europæiske Erhvervsuddan-
nelsesinstitut, der henhører under politikområdet uddannelse og kultur. En del af dette beløb skal også anvendes til horisontale
programmer, såsom TAIEX og grænseoverskridende programmer.
Endelig er der afsat et beløb på 4 mio. EUR til administrationsudgifter i forbindelse med afviklingen af førtiltrædelsesstøtten til de
nye medlemsstater. Afviklingen vil være afsluttet i 2005 i overensstemmelse med tiltrædelsestraktatens artikel 33.
Betalingsbevillingerne vedrørende disse aktiviteter udgør 1 932,5 mio. EUR med henblik på at kunne afvikle uindfriede forplig-
telser i de tiltrædende lande samt uindfriede forpligtelser og nye betalinger til Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet. Det skal bemærkes,
at selv om betalingerne vedrørende kandidatlandene er stigende, er behovene i forbindelse med afviklingen af førtiltrædelsesstøt-
ten til de nye medlemsstater begyndt at falde (-22 %).
10. KOMPENSATIONER: UDGIFTSOMRÅDE 8
(Beløb i mio. EUR i løbende priser)
Budget 2004 FO 2005 Foreløbigt forslag til budget 2005 Forskel 2005 - 2004
Bevillinger FB Bevillinger Bevillinger
1 409 1 305 1 305 − 7,4%
Margen = 0
På grundlag af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i København blev der i de finansielle overslag medtaget et nyt
udgiftsområde 8 vedrørende kompensationer i forbindelse med tilpasningen som følge af udvidelsen. Dette udgiftsområde omfat-
ter beløbene svarende til den »midlertidige budgetkompensation« og den »særlige cashflow-facilitet«, som blev vedtaget under
tiltrædelsesforhandlingerne.
I FBF 2005 foreslås opført samtlige de beløb, der er et resultat af tiltrædelsesforhandlingerne, dvs. et samlet beløb på
1 305 mio. EUR.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 63
DA
(mio. EUR)
Udgiftsområde 8 : Kompensation FBF 2005
Kompensation
Den Tjekkiske Republik 300,0
Estland 3,2
Cypern 138,3
Letland 3,8
Litauen 7,0
Ungarn 31,1
Malta 103,2
Polen 612,0
Slovenien 93,8
Slovakiet 12,6
Total 1 305,0
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
64 DA
11. TABELLER
11.1. Finansielle overslag i 2005-priser
(beløb i mio. EUR i løbende priser)
Bevillinger til forpligtelser
Løbende priser 2005-priser
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
1. LANDBRUG 41 738 44 530 46 587 47 378 49 305 51 439 51 587
Landbrugsudgifter (ekskl. udvikling af landdistrikter) 37 352 40 035 41 992 42 680 42 769 44 598 44 610
Udvikling af landdistrikter og ledsageforanstaltninger 4 386 4 495 4 595 4 698 6 536 6 841 6 977
2. STRUKTURFORANSTALTNINGER 32 678 32 720 33 638 33 968 41 035 42 441 43 701
Strukturfondene 30 019 30 005 30 849 31 129 35 353 37 247 37 768
Samhørighedsfonden 2 659 2 715 2 789 2 839 5 682 5 194 5 933
3. INTERNE POLITIKKER 6 031 6 272 6 558 6 796 8 722 9 012 9 138
4. FORANSTALTNINGER UDADTIL 4 627 4 735 4 873 4 972 5 082 5 119 5 130
5. ADMINISTRATION (1
) 4 638 4 776 5 012 5 211 5 983 6 185 6 356
6. RESERVER 906 916 676 434 442 446 446
Monetær reserve 500 500 250 0 0 0 0
Garantireserve 203 208 213 217 221 223 223
Reserve til nødhjælp 203 208 213 217 221 223 223
7. FØRTILTRÆDELSESSTØTTE 3 174 3 240 3 328 3 386 3 455 3 472 3 472
Landbrug 529 540 555 564
Strukturelle førtiltrædelsesinstrumenter (ISPA) 1 058 1 080 1 109 1 129
PHARE (kandidatlande) 1 587 1 620 1 664 1 693
8. KOMPENSATIONER 1 410 1 305 1 046
BEVILLINGER TIL FORPLIGTELSER I ALT 93 792 97 189 100 672 102 145 115 434 119 419 120 876
BEVILLINGER TIL BETALINGER I ALT 91 322 94 730 100 078 102 767 111 380 114 060 116 555
Loft for bevillinger til betalinger i % af BNI (ESA 95) (2
) 1,07% 1,07% 1,09% 1,11% 1,11% 1,08% 1,08%
Margen til uforudsete udgifter 0,17% 0,17% 0,15% 0,13% 0,13% 0,16% 0,16%
Loft for egne indtægter 1,24% 1,24% 1,24% 1,24% 1,24% 1,24% 1,24%
(1
) De beløb, der er medtaget under lofterne for dette udgiftsområde, er for pensionsudgifternes vedkommende de beløb, der fremkommer efter fradrag af personalets indbetalinger til
pensionsordningen inden for en grænse på 1 100 mio. EUR i 1999-priser for perioden 2000-2006.
(2
) Prognoser fra 20. april 2004.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 65
DA
11.2. FBF 2005 og 2004-budgettet opdelt på udgiftsområde i de finansielle overslag, i forpligtelsesbevillinger (samlet
oversigt)
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
66 DA
Budget 2004 (1
)
Finansielle overslag
2005
FBF 2005
Forskel
2004/2005
Forskel
2004/2005
(1) (2) (3) (3/1) (3–1)
Forpligtelsesbevillinger EUR EUR EUR % EUR
1. LANDBRUG 46 781 285 000 51 439 000 000 50 675 450 000 8,3% 3 894 165 000
Margen 2 523 715 000 763 550 000
Landbrugsudgifter (ekskl. udvikling af landdistrikter) 40 245 285 000 44 598 000 000 43 834 450 000 8,9% 3 589 165 000
Udvikling af landdistrikter og ledsageforanstaltninger 6 536 000 000 6 841 000 000 6 841 000 000 4,7% 305 000 000
2. STRUKTURFORANSTALTNINGER 41 035 000 000 42 441 000 000 42 378 497 444 3,3% 1 343 497 444
Margen 0 62 502 556
Strukturfonde 35 353 000 000 37 247 000 000 37 246 564 455 5,4% 1 893 564 455
Samhørighedsfonden 5 682 000 000 5 194 000 000 5 131 932 989 − 9,7% − 550 067 011
3. INTERNE POLITIKKER 8 704 761 754 9 012 000 000 8 958 583 120 2,9% 253 821 366
Margin (2
) 17 238 246 53 416 880
4. FORANSTALTNINGER UDADTIL 5 176 551 000 5 119 000 000 5 234 000 000 1,1% 57 449 000
Margen − 94 551 000 − 115 000 000
5. ADMINISTRATION (3
) 6 121 313 544 6 360 000 000 6 360 000 000 3,9% 238 686 456
Margen 35 686 456 0
6. RESERVER 442 000 000 446 000 000 446 000 000 0,9% 4 000 000
Margen 0 0
Garantireserve 221 000 000 223 000 000 223 000 000 0,9% 2 000 000
Reserve til nødhjælp 221 000 000 223 000 000 223 000 000 0,9% 2 000 000
7. FØRTILTRÆDELSESSTRATEGI 1 733 261 220 3 472 000 000 1 856 000 000 7,1% 122 738 780
Margin (2
) 1 721 738 780 1 616 000 000
— SAPARD, førtiltrædelsesinstrumentet 226 700 000 250 300 000 10,4% 23 600 000
— ISPA, førtiltrædelsesinstrumentet 453 300 000 500 700 000 10,5% 47 400 000
— PHARE, førtiltrædelsesinstrumentet 809 700 000 818 800 000 1,1% 9 100 000
— Tyrkiet 242 600 000 286 200 000 18,0% 43 600 000
— Den Europæiske Unions Solidaritetsfond 961 220 p.m. − 100,0% − 961 220
8. KOMPENSATIONER 1 409 545 056 1 305 000 000 1 304 988 996 − 7,4% − 104 556 060
Margen 454 944 11 004
Forpligtelsesbevillinger i alt 111 403 717 574 119 594 000 000 117 213 519 560 5,2% 5 809 801 986
Margen 4 204 282 426 2 380 480 440
Obligatoriske udgifter 43 190 316 176 46 752 389 033 8,2% 3 562 072 857
Ikke-obligatoriske udgifter 68 213 401 398 70 461 130 527 3,3% 2 247 729 129
Bevillinger til betalinger i alt 99 805 932 101 114 235 000 000 109 539 516 839 9,8% 9 733 584 738
Margen 11 748 067 899 4 695 483 161
Obligatoriske udgifter 43 244 650 814 46 778 408 033 8,2% 3 533 757 219
Ikke-obligatoriske udgifter 56 561 281 287 62 761 108 806 11,0% 6 199 827 519
Bevillinger til betalinger i % af BNI 0,99% 1,08% 1,03%
(1
) Inklusive ændringsbudget 1, 2, 3, 4, 5 og 6.
(2
) Margenerne for udgiftsområde 3 og udgiftsområde 7 skal forhøjes i 2004 med henholdsvis 20 995 775 EUR og 961 220 EUR svarende til udgiften til Den Europæiske Unions Solidaritetsfond,
som ved ændringsbudget 3/2004 »tilføjes budgettet under de relevante udgiftsområder i de finansielle overslag«, som fastsat i den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 (EFT C 283 af
20.11.2002).
(3
) En bevilling på 175 mio. EUR til personalets bidrag til pensionsordningen er medtaget i loftet for udgiftsområde 5 i overensstemmelse med fodnote (1) til tabel 1 i de finansielle overslag som
justeret for 2005.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 67
DA
11.3. FBF 2005 og 2004-budgettet opdelt på udgiftsområder i de finansielle overslag, i betalingsbevillinger
(samlet oversigt)
Budget 2004 (1
)
Finansielle overslag
2005
FBF 2005 Forskel 2004/2005 Forskel 2004/2005
(1) (2) (3) (3/1) (3–1)
Bevillinger til betalinger Euros Euros Euros % Euros
1. LANDBRUG 45 693 285 000 50 113 850 000 9,7% 4 420 565 000
Landbrugsudgifter (ekskl. udvikling af landdistrikter) 40 245 285 000 43 834 450 000 8,9% 3 589 165 000
Udvikling af landdistrikter og ledsageforanstaltninger 5 448 000 000 6 279 400 000 15,3% 831 400 000
2. STRUKTURFORANSTALTNINGER 30 822 302 882 35 396 027 704 14,8% 4 573 724 822
Strukturfonde 28 022 302 882 32 390 527 704 15,6% 4 368 224 822
Samhørighedsfonden 2 800 000 000 3 005 500 000 7,3% 205 500 000
3. INTERNE POLITIKKER 7 510 377 641 7 728 621 139 2,9% 218 243 498
4. FORANSTALTNINGER UDADTIL 4 950 907 978 5 010 179 000 1,2% 59 271 022
5. ADMINISTRATION 6 121 313 544 6 360 000 000 3,9% 238 686 456
6. RESERVER 442 000 000 446 000 000 0,9% 4 000 000
Garantireserve 221 000 000 223 000 000 0,9% 2 000 000
Reserve til nødhjælp 221 000 000 223 000 000 0,9% 2 000 000
7. FØRTILTRÆDELSESSTRATEGI 2 856 200 000 3 179 850 000 11,3% 323 650 000
— SAPARD, førtiltrædelsesinstrumentet 401 800 000 541 500 000 34,8% 139 700 000
— ISPA, førtiltrædelsesinstrumentet 658 000 000 703 350 000 6,9% 45 350 000
— PHARE, førtiltrædelsesinstrumentet 1 604 100 000 1 633 500 000 1,8% 29 400 000
— Tyrkiet 192 300 000 301 500 000 56,8% 109 200 000
— Den Europæiske Unions Solidaritetsfond p.m. p.m.
8. KOMPENSATIONER 1 409 545 056 1 304 988 996 − 7,4% − 104 556 060
Bevillinger til betalinger i alt 99 805 932 101 114 235 000 000 109 539 516 839 9,8% 9 733 584 738
Margen 11 748 067 899 4 695 483 161
Obligatoriske udgifter 43 244 650 814 46 778 408 033 8,2% 3 533 757 219
Ikke-obligatoriske udgifter 56 561 281 287 62 761 108 806 11,0% 6 199 827 519
Forpligtelsesbevillinger i alt 111 403 717 574 119 594 000 000 117 213 519 560 5,2% 5 809 801 986
Margen 4 204 282 426 2 380 480 440
Obligatoriske udgifter 43 190 316 176 46 752 389 033 8,2% 3 562 072 857
Ikke-obligatoriske udgifter 68 213 401 398 70 461 130 527 3,3% 2 247 729 129
Bevillinger til betalinger i % af BNI 0,99% 1,08% 1,03%
(1
) Inklusive ændringsbudget 1, 2, 3, 4, 5 og 6.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
68 DA
11.4. FBF 2005 og 2004-budgettet opdelt på udgiftsområder i de finansielle overslag, i forpligtelsesbevillinger
(detaljeret oversigt)
Budget 2004 (1
)
Finansielle overslag
2005
FBF 2005 Forskel 2004/2005 Forskel 2004/2005
(1) (2) (3) (3/1) (3-1)
Forpligtelsesbevillinger EUR EUR EUR % EUR
1. LANDBRUG 46 781 285 000 51 439 000 000 50 675 450 000 8,3% 3 894 165 000
Margen 2 523 715 000 763 550 000
— Landbrugsudgifter (ekskl. udvikling af landdistrikter) 40 245 285 000 44 598 000 000 43 834 450 000 8,9% 3 589 165 000
— 05 – Landbrug og udvikling af landdistrikter 39 948 310 000 43 513 775 000 8,9% 3 565 465 000
— 11 – Fiskeri 33 075 000 33 200 000 0,4% 125 000
— 17 – Sundhed og forbrugerbeskyttelse 263 900 000 287 475 000 8,9% 23 575 000
— Udvikling af landdistrikter og ledsageforanstaltninger 6 536 000 000 6 841 000 000 6 841 000 000 4,7% 305 000 000
— 05 – Landbrug og udvikling af landdistrikter 6 536 000 000 6 841 000 000 4,7% 305 000 000
2. STRUKTURFORANSTALTNINGER 41 035 000 000 42 441 000 000 42 378 497 444 3,3% 1 343 497 444
Margen 0 62 502 556
Strukturfonde 35 353 000 000 37 247 000 000 37 246 564 455 5,4% 1 893 564 455
— Mål 1 25 468 722 770 27 233 055 007 6,9% 1 764 332 237
— 04 – Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejds-
markedsforhold
5 728 458 864 6 330 986 284 10,5% 602 527 420
— 05 – Landbrug og udvikling af landdistrikter 3 195 632 777 3 524 726 690 10,3% 329 093 913
— 11 – Fiskeri 452 559 662 498 625 711 10,2% 46 066 049
— 13 – Regionalpolitik 16 092 071 467 16 878 716 322 4,9% 786 644 855
— Mål 2 3 619 049 248 3 544 290 085 − 2,1% − 74 759 163
— 04 – Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejds-
markedsforhold
394 533 753 398 600 121 1,0% 4 066 368
— 13 – Regionalpolitik 3 224 515 495 3 145 689 964 − 2,4% − 78 825 531
— Mål 3 3 834 809 871 3 911 064 342 2,0% 76 254 471
— 04 – Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejds-
markedsforhold
3 834 809 871 3 911 064 342 2,0% 76 254 471
— Andre strukturforanstaltninger (uden for mål 1) 174 900 000 180 026 162 2,9% 5 126 162
— Fællesskabsinitiativer, herunder 2 138 663 280 2 258 572 465 5,6% 119 909 185
— 04 – Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejds-
markedsforhold
578 468 964 615 029 882 6,3% 36 560 918
— 05 – Landbrug og udvikling af landdistrikter 361 111 383 401 691 170 11,2% 40 579 787
— 13 – Regionalpolitik 1 199 082 933 1 241 851 413 3,6% 42 768 480
— Fornyende aktioner og faglig bistand 116 854 831 119 556 394 2,3% 2 701 563
— 04 – Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejds-
markedsforhold
52 299 717 44 287 747 − 15,3% − 8 011 970
— 05 – Landbrug og udvikling af landdistrikter 6 027 714 3 900 000 − 35,3% − 2 127 714
— 11 – Fiskeri 4 327 000 2 257 500 − 47,8% − 2 069 500
— 13 – Regionalpolitik 54 200 400 69 111 147 27,5% 14 910 747
Samhørighedsfonden 5 682 000 000 5 194 000 000 5 131 932 989 − 9,7% − 550 067 011
— 13 – Regionalpolitik 5 682 000 000 5 131 932 989 − 9,7% − 550 067 011
3. INTERNE POLITIKKER 8 704 761 754 9 012 000 000 8 958 583 120 2,9% 253 821 366
Margen (2
) 17 238 246 53 416 880
— 01 – Økonomiske og finansielle anliggender 99 840 000 49 714 577 − 50,2% − 50 125 423
— 02 – Erhvervspolitik, herunder 210 000 000 211 998 000 1,0% 1 998 000
— Rammeprogram for forskning 73 800 000 75 598 000 2,4% 1 798 000
— 03 – Konkurrence 800 000 800 000 0,0% 0
— 04 – Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejds-
markedsforhold
172 128 000 170 817 000 − 0,8% − 1 311 000
— 05 – Landbrug og udvikling af landdistrikter 51 735 000 41 110 000 − 20,5% − 10 625 000
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 69
DA
Budget 2004 (1
)
Finansielle overslag
2005
FBF 2005 Forskel 2004/2005 Forskel 2004/2005
— 06 – Energi og transport, herunder 1 246 833 000 1 289 440 000 3,4% 42 607 000
— Rammeprogram for forskning 234 300 000 242 300 000 3,4% 8 000 000
— 07 – Miljø 250 200 000 234 537 000 − 6,3% − 15 663 000
— 08 – Forskning, herunder 3 172 000 000 3 316 900 000 4,6% 144 900 000
— Rammeprogram for forskning 3 157 000 000 3 292 900 000 4,3% 135 900 000
— 09 – Informationssamfundet, herunder 1 141 480 000 1 222 292 000 7,1% 80 812 000
— Rammeprogram for forskning 1 047 600 000 1 119 502 000 6,9% 71 902 000
— 10 – Direkete forskning, herunder 304 900 000 365 800 000 20,0% 60 900 000
— Rammeprogram for forskning 288 900 000 298 900 000 3,5% 10 000 000
— 11 – Fiskeri, herunder 93 635 979 105 164 543 12,3% 11 528 564
— Rammeprogram for forskning 13 400 000 17 800 000 32,8% 4 400 000
— 12 – Det indre marked 11 400 000 10 100 000 − 11,4% − 1 300 000
— 13 – Regionalpolitik 35 955 775 15 000 000 − 58,3% − 20 955 775
— 14 – Beskatning og toldunion 50 050 000 58 210 000 16,3% 8 160 000
— 15 – Uddannelse og kultur 847 600 000 884 550 000 4,4% 36 950 000
— 16 – Presse og kommunikation 65 500 000 63 835 000 − 2,5% − 1 665 000
— 17 – Sundhed og forbrugerbeskyttelse 107 930 000 120 553 000 11,7% 12 623 000
— 18 – Et område med frihed, retfærdighed og sikkerhed 492 276 000 536 734 000 9,0% 44 458 000
— 19 – Eksterne forbindelser 11 000 000 10 000 000 − 9,1% − 1 000 000
— 20 – Handel 1 400 000 1 400 000 0,0% 0
— 22 – Udvidelse 240 000 000 144 500 000 − 39,8% − 95 500 000
— 24 – Bekæmpelse af svig 12 050 000 11 700 000 − 2,9% − 350 000
— 25 – Koordinering af Kommissionens politik og jurid-
isk rådgivning
4 500 000 1 500 000 − 66,7% − 3 000 000
— 26 – Administration 28 605 000 34 000 000 18,9% 5 395 000
— 29 – Statistikker 52 943 000 57 928 000 9,4% 4 985 000
I alt Rammeprogram for forskning 4 815 000 000 5 047 000 000 4,8% 232 000 000
4. FORANSTALTNINGER UDADTIL 5 176 551 000 5 119 000 000 5 234 000 000 1,1% 57 449 000
Margen − 94 551 000 − 115 000 000
— 01 – Økonomiske og finansielle anliggender 90 200 000 84 200 000 − 6,7% − 6 000 000
— 05 – Landbrug og udvikling af landdistrikter 5 795 000 5 920 000 2,2% 125 000
— 06 – Energi og Transport 5 000 000 5 000 000 0,0% 0
— 07 – Miljø 17 000 000 16 000 000 − 5,9% − 1 000 000
— 11 – Fiskeri 194 000 000 202 000 000 4,1% 8 000 000
— 14 – Beskatning og toldunionen 1 550 000 1 700 000 9,7% 150 000
— 15 – Uddannelse og kultur 18 000 000 19 000 000 5,6% 1 000 000
— 19 – Eksterne forbindelser, herunder 3 359 331 000 3 391 280 000 1,0% 31 949 000
— Multilaterale forbindelser og generelle eksterne forb-
indelser
81 660 000 86 010 000 5,3% 4 350 000
— Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik 62 237 898 54 600 000 − 12,3% − 7 637 898
— Menneskerettigheder og demokratisering 118 625 000 97 500 000 − 17,8% − 21 125 000
— Forbindelser med OECD-lande, der ikke er medlem-
mer af EU
16 890 000 17 000 000 0,7% 110 000
— Forbindelser med Østeuropa og Centralasien 483 925 000 488 080 000 0,9% 4 155 000
— Forbindelser med de vestlige Balkanlande 592 501 000 537 000 000 − 9,4% − 55 501 000
— Forbindelser med Mellemøsten og tredjelande i det
sydlige Middelhavsområde
986 800 000 1 048 673 000 6,3% 61 873 000
— Forbindelser med Latinamerika 293 575 000 295 900 000 0,8% 2 325 000
— Forbindelser med Asien 591 125 000 623 000 000 5,4% 31 875 000
— Politisk strategi og koordinering 17 900 000 21 600 000 20,7% 3 700 000
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
70 DA
Budget 2004 (1
)
Finansielle overslag
2005
FBF 2005 Forskel 2004/2005 Forskel 2004/2005
— 20 – Handel 10 050 000 10 700 000 6,5% 650 000
— 21 – Udvikling og forbindelser med AVS-landene 985 625 000 1 008 200 000 2,3% 22 575 000
— Udviklingssamarbejdspolitik og sektorstrategier 772 522 660 786 086 000 1,8% 13 563 340
— Forbindelser med AVS-landene, OLT-landene og
Sydafrika
171 500 000 166 000 000 − 3,2% − 5 500 000
— Politisk strategi og koordinering 11 800 000 15 200 000 28,8% 3 400 000
— 23 – Humanitær bistand 490 000 000 490 000 000 0,0% 0
5. ADMINISTRATION (3
) 6 121 313 544 6 360 000 000 6 360 000 000 3,9% 238 686 456
Margen 35 686 456 0
— Kommissionen (eksklusive pensioner) 3 032 176 924 3 149 008 080 3,9% 116 831 156
— Andre institutioner (eksklusive pensioner) 2 274 060 420 2 345 064 920 3,1% 71 004 500
— Pensioner (alle institutioner) 815 076 200 865 927 000 6,2% 50 850 800
6. RESERVER 442 000 000 446 000 000 446 000 000 0,9% 4 000 000
Margen 0 0
— 01 – Økonomiske og finansielle anliggender 221 000 000 223 000 000 0,9% 2 000 000
— 31 – Reserver (nødhjælp) 221 000 000 223 000 000 0,9% 2 000 000
7. FØRTILTRÆDELSESSTRATEGI 1 733 261 220 3 472 000 000 1 856 000 000 7,1% 122 738 780
Margen (2
) 1 721 738 780 1 616 000 000
— 05 – Landbrug og udvikling af landdistrikter (SAPARD) 226 700 000 250 300 000 10,4% 23 600 000
— 13 – Regionalpolitik (ISPA) 454 261 220 500 700 000 10,2% 46 438 780
— 15 – Uddannelse og kultur 2 500 000 2 500 000 0,0% 0
— 22 – Udvidelse, herunder 1 049 800 000 1 102 500 000 5,0% 52 700 000
— Førtiltrædelsesstøtte – central- og østeuropæiske
lande
807 200 000 816 300 000 1,1% 9 100 000
— Førtiltrædelsesstøtte – Tyrkiet 242 600 000 286 200 000 18,0% 43 600 000
8. KOMPENSATIONER 1 409 545 056 1 305 000 000 1 304 988 996 − 7,4% − 104 556 060
Margen 454 944 11 004
Bevillinger til forpligtelser — I alt 111 403 717 574 119 594 000 000 117 213 519 560 5,2% 5 809 801 986
Margen 4 204 282 426 2 380 480 440
Obligatoriske udgifter 43 190 316 176 46 752 389 033 8,2% 3 562 072 857
Ikke-obligatoriske udgifter 68 213 401 398 70 461 130 527 3,3% 2 247 729 129
Bevillinger til betalinger — I alt 99 805 932 101 114 235 000 000 109 539 516 839 9,8% 9 733 584 738
Margen 11 748 067 899 4 695 483 161
Obligatoriske udgifter 43 244 650 814 46 778 408 033 8,2% 3 533 757 219
Ikke-obligatoriske udgifter 56 561 281 287 62 761 108 806 11,0% 6 199 827 519
Bevillinger til betalinger i % af BNI 0,99% 1,08% 1,03%
(1
) Inklusive ændringsbudget 1, 2, 3, 4, 5 og 6.
(2
) Margenerne for udgiftsområde 3 og udgiftsområde 7 skal forhøjes i 2004 med henholdsvis 20 995 775 EUR og 961 220 EUR svarende til udgiften til Den Europæiske Unions Solidaritetsfond,
som ved ændringsbudget 3/2004 »tilføjes budgettet under de relevante udgiftsområder i de finansielle overslag«, som fastsat i den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 (EFT C 283 af
20.11.2002).
(3
) En bevilling på 175 mio. EUR til personalets bidrag til pensionsordningen er medtaget i loftet for udgiftsområde 5 i overensstemmelse med fodnote (1) til tabel 1 i de finansielle overslag som
justeret for 2005.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 71
DA
11.5. FBF 2005 og 2004-budgettet opdelt på udgiftsområder i de finansielle overslag, i betalingsbevillinger
(detaljeret oversigt)
Budget 2004 (1
)
Finansielle overslag
2005
FBF 2005 Forskel 2004/2005 Forskel 2004/2005
(1) (2) (3) (3/1) (3–1)
Bevillinger til betalinger EUR EUR EUR % EUR
1. LANDBRUG 45 693 285 000 50 113 850 000 9,7% 4 420 565 000
— Landbrugsudgifter (eksklusive udvikling af landdistrik-
ter) 40 245 285 000 43 834 450 000 8,9% 3 589 165 000
— 05 – Landbrug og udvikling af landdistrikter 39 948 310 000 43 513 775 000 8,9% 3 565 465 000
— 11 – Fiskeri 33 075 000 33 200 000 0,4% 125 000
— 17 – Sundhed og forbrugerbeskyttelse 263 900 000 287 475 000 8,9% 23 575 000
— Udvikling af landdistrikter og ledsageforanstaltninger 5 448 000 000 6 279 400 000 15,3% 831 400 000
— 05 – Landbrug og udvikling af landdistrikter 5 448 000 000 6 279 400 000 15,3% 831 400 000
2. STRUKTURFORANSTALTNINGER 30 822 302 882 35 396 027 704 14,8% 4 573 724 822
Strukturfonde 28 022 302 882 32 390 527 704 15,6% 4 368 224 822
— Mål 1 19 900 163 468 22 065 610 446 10,9% 2 165 446 978
— 04 – Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejds-
markedsforhold 4 440 212 733 4 809 937 587 8,3% 369 724 854
— 05 – Landbrug og udvikling af landdistrikter 2 477 670 326 2 901 888 748 17,1% 424 218 422
— 11 – Fiskeri 349 521 799 362 223 056 3,6% 12 701 257
— 13 – Regionalpolitik 12 632 758 610 13 991 561 055 10,8% 1 358 802 445
— Mål 2 3 081 411 326 4 387 401 205 42,4% 1 305 989 879
— 04 – Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejds-
markedsforhold 358 703 266 558 452 020 55,7% 199 748 754
— 13 – Regionalpolitik 2 707 046 474 3 810 949 185 40,8% 1 103 902 711
— Mål 3 3 150 679 399 3 887 129 538 23,4% 736 450 139
— 04 – Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejds-
markedsforhold 3 150 679 399 3 887 129 538 23,4% 736 450 139
— Andre strukturforanstaltninger (uden for mål 1) 360 387 987 271 457 386 − 24,7% − 88 930 601
— Fællesskabsinitiativer 1 297 749 214 1 582 940 914 22,0% 285 191 700
— 04 – Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejds-
markedsforhold 352 009 380 462 100 956 31,3% 110 091 576
— 05 – Landbrug og udvikling af landdistrikter 215 040 416 268 452 665 24,8% 53 412 249
— 13 – Regionalpolitik 729 522 545 852 387 293 16,8% 122 864 748
— Fornyende aktioner og faglig bistand 162 911 488 195 988 215 20,3% 33 076 727
— 04 – Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejds-
markedsforhold
49 727 015 50 725 000 2,0% 997 985
— 05 – Landbrug og udvikling af landdistrikter 12 070 714 3 700 000 − 69,3% − 8 370 714
— 11 – Fiskeri 5 027 000 4 463 215 − 11,2% − 563 785
— 13 – Regionalpolitik 96 086 759 137 100 000 42,7% 41 013 241
Samhørighedsfonden 2 800 000 000 3 005 500 000 7,3% 205 500 000
— 13 – Regionalpolitik 2 800 000 000 3 005 500 000 7,3% 205 500 000
3. INTERNE POLITIKKER 7 510 377 641 7 728 621 139 2,9% 218 243 498
— 01 – Økonomiske og finansielle anliggender 83 440 000 83 504 577 0,1% 64 577
— 02 – Erhvervspolitik, herunder 246 720 000 226 033 000 − 8,4% − 20 687 000
— Rammeprogram for forskning 102 970 000 87 998 000 − 14,5% − 14 972 000
— 03 – Konkurrence 800 000 800 000 0,0% 0
— 04 – Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejds-
markedsforhold
169 355 054 168 767 000 − 0,3% − 588 054
— 05 – Landbrug og udvikling af landdistrikter 59 031 268 64 742 000 9,7% 5 710 732
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
72 DA
Budget 2004 (1
)
Finansielle overslag
2005
FBF 2005 Forskel 2004/2005 Forskel 2004/2005
— 06 – Energi og transport, herunder 1 229 670 992 1 230 860 000 0,1% 1 189 008
— Rammeprogram for forskning 222 287 000 222 000 000 − 0,1% − 287 000
— 07 – Miljø 234 186 000 220 839 000 − 5,7% − 13 347 000
— 08 – Forskning, herunder 2 355 130 000 2 416 379 000 2,6% 61 249 000
— Rammeprogram for forskning 2 345 130 000 2 406 379 000 2,6% 61 249 000
— 09 – Informationssamfundet, herunder 993 669 000 1 045 102 000 5,2% 51 433 000
— Rammeprogram for forskning 907 309 000 953 202 000 5,1% 45 893 000
— 10 – Direkete forskning, herunder 336 277 000 345 687 000 2,8% 9 410 000
— Rammeprogram for forskning 323 277 000 315 504 000 − 2,4% − 7 773 000
— 11 – Fiskeri, herunder 122 104 019 113 464 543 − 7,1% − 8 639 476
— Rammeprogram for forskning 37 998 000 27 500 000 − 27,6% − 10 498 000
— 12 – Det indre marked 10 850 000 9 500 000 − 12,4% − 1 350 000
— 13 – Regionalpolitik 15 000 000 15 000 000 0,0% 0
— 14 – Beskatning og toldunion 43 869 000 52 360 000 19,4% 8 491 000
— 15 – Uddannelse og kultur 753 450 000 801 665 000 6,4% 48 215 000
— 16 – Presse og kommunikation 59 554 343 57 985 000 − 2,6% − 1 569 343
— 17 – Sundhed og forbrugerbeskyttelse 121 254 965 122 980 795 1,4% 1 725 830
— 18 – Et område med frihed, retfærdighed og sikkerhed 478 117 000 522 002 224 9,2% 43 885 224
— 19 – Eksterne forbindelser 12 500 000 9 500 000 − 24,0% − 3 000 000
— 20 – Handel 1 400 000 1 400 000 0,0% 0
— 22 – Udvidelse 84 900 000 124 900 000 47,1% 40 000 000
— 24 – Bekæmpelse af svig 10 800 000 8 540 000 − 20,9% − 2 260 000
— 25 – Koordinering af Kommissionens politik og jurid-
isk rådgivning 10 000 000 1 900 000 − 81,0% − 8 100 000
— 26 – Administration 30 200 000 34 000 000 12,6% 3 800 000
— 29 – Statistikker 48 099 000 50 710 000 5,4% 2 611 000
I alt Rammeprogram for forskning 3 938 971 000 4 012 583 000 1,9% 73 612 000
4. FORANSTALTNINGER UDADTIL 4 950 907 978 5 010 179 000 1,2% 59 271 022
— 01 – Økonomiske og finansielle anliggender 119 638 000 97 638 000 − 18,4% − 22 000 000
— 05 – Landbrug og udvikling af landdistrikter 5 795 000 5 920 000 2,2% 125 000
— 06 – Energi og Transport 1 985 000 1 275 000 − 35,8% − 710 000
— 07 – Miljø 14 455 000 15 693 000 8,6% 1 238 000
— 11 – Fiskeri 200 276 638 205 783 000 2,7% 5 506 362
— 14 – Beskatning og toldunionen 1 743 000 2 066 000 18,5% 323 000
— 15 – Uddannelse og kultur 18 400 000 18 700 000 1,6% 300 000
— 19 – Eksterne forbindelser, herunder 3 103 160 000 3 174 280 000 2,3% 71 120 000
— Multilaterale forbindelser og generelle eksterne forb-
indelser
87 500 000 81 000 000 − 7,4% − 6 500 000
— Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik 62 237 898 49 600 000 − 20,3% − 12 637 898
— Menneskerettigheder og demokratisering 102 625 000 106 900 000 4,2% 4 275 000
— Forbindelser med OECD-lande, der ikke er medlem-
mer af EU 16 890 000 17 000 000 0,7% 110 000
— Forbindelser med Østeuropa og Centralasien 486 200 000 493 000 000 1,4% 6 800 000
— Forbindelser med de vestlige Balkanlande 624 750 000 466 000 000 − 25,4% − 158 750 000
— Relations with middle east and south Mediterranean 774 550 000 856 128 000 10,5% 81 578 000
— Forbindelser med Latinamerika 268 315 000 380 000 000 41,6% 111 685 000
— Forbindelser med Asien 506 000 000 554 000 000 9,5% 48 000 000
— Politisk strategi og koordinering 17 800 000 18 180 000 2,1% 380 000
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 73
DA
Budget 2004 (1
)
Finansielle overslag
2005
FBF 2005 Forskel 2004/2005 Forskel 2004/2005
— 20 – Handel 11 378 000 11 720 000 3,0% 342 000
— 21 – Udvikling og forbindelser med AVS-lande,
herunder 961 627 340 964 354 000 0,3% 2 726 660
— Udviklingssamarbejdspolitik og sektorstrategier 713 225 000 728 940 000 2,2% 15 715 000
— Forbindelser med AVS-landene, OLT-landene og
Sydafrika 196 000 000 176 000 000 − 10,2% − 20 000 000
— Politisk strategi og koordinering 13 500 000 13 550 000 0,4% 50 000
— 23 – Humanitær bistand 493 000 000 490 750 000 − 0,5% − 2 250 000
5. ADMINISTRATION 6 121 313 544 6 360 000 000 3,9% 238 686 456
— Kommissionen (eksklusive pensioner) 3 032 176 924 3 149 008 080 3,9% 116 831 156
— Andre institutioner (eksklusive pensioner) 2 274 060 420 2 345 064 920 3,1% 71 004 500
— Pensioner (alle institutioner) 815 076 200 865 927 000 6,2% 50 850 800
6. RESERVER 442 000 000 446 000 000 0,9% 4 000 000
— 01 – Økonomiske og finansielle anliggender 221 000 000 223 000 000 0,9% 2 000 000
— 31 – Reserver (nødhjælp) 221 000 000 223 000 000 0,9% 2 000 000
7. FØRTILTRÆDELSESSTRATEGI 2 856 200 000 3 179 850 000 11,3% 323 650 000
— 05 – Landbrug og udvikling af landdistrikter (SAPARD) 401 800 000 541 500 000 34,8% 139 700 000
— 13 – Regionalpolitik (ISPA) 658 000 000 703 350 000 6,9% 45 350 000
— 15 – Uddannelse og kultur 2 500 000 2 500 000 0,0% 0
— 22 – Udvidelse, herunder 1 793 900 000 1 932 500 000 7,7% 138 600 000
— Førtiltrædelsesstøtte – central- og østeuropæiske
lande 1 601 600 000 1 631 000 000 1,8% 29 400 000
— Førtiltrædelsesstøtte – Tyrkiet 192 300 000 301 500 000 56,8% 109 200 000
8. KOMPENSATIONER 1 409 545 056 1 304 988 996 − 7,4% − 104 556 060
Bevillinger til betalinger — I alt 99 805 932 101 114 235 000 000 109 539 516 839 9,8% 9 733 584 738
Margen 11 748 067 899 4 695 483 161
Obligatoriske udgifter 43 244 650 814 46 778 408 033 8,2% 3 533 757 219
Ikke-obligatoriske udgifter 56 561 281 287 62 761 108 806 11,0% 6 199 827 519
Bevillinger til forpligtelser — I alt 111 403 717 574 115 608 000 000 117 213 519 560 5,2% 5 809 801 986
Margen 4 204 282 426 2 380 480 440
Obligatoriske udgifter 43 190 316 176 46 752 389 033 8,2% 3 562 072 857
Ikke-obligatoriske udgifter 68 213 401 398 70 461 130 527 3,3% 2 247 729 129
Bevillinger til betalinger i % af BNI 0,99% 1,08% 1,03%
(1
) Inklusive ændringsbudget 1, 2, 3, 4, 5 og 6.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
74 DA
DEL II
UDGIFTSANALYSE EFTER POLITIKOMRÅDE
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 75
DA
INDHOLD
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
2. Kontoplanen for det aktivitetsbaserede budget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
3. Udgiftsanalyse efter politikområde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
3.1. Afsnit 01: Økonomiske og finansielle anliggender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
3.2. Afsnit 02: Erhvervspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
3.3. Afsnit 03: Konkurrence. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
3.4. Afsnit 04: Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
3.5. Afsnit 05: Landbrug og udvikling af landdistrikterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
3.6. Afsnit 06: Energi og transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
3.7. Afsnit 07: Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
3.8. Afsnit 08: Forskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100
3.9. Afsnit 09: Informationssamfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
3.10. Afsnit 10: Direkte forskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
3.11. Afsnit 11: Fiskeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
3.12. Afsnit 12: Det indre marked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109
3.13. Afsnit 13: Regionalpolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
3.14. Afsnit 14: Beskatning og toldunion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115
3.15. Afsnit 15: Uddannelse og kultur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117
3.16. Afsnit 16: Presse og kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
3.17. Afsnit 17: Sundhed og forbrugerbeskyttelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
3.18. Afsnit 18: Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
3.19. Afsnit 19: Eksterne forbindelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
3.20. Afsnit 20: Handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128
3.21. Afsnit 21: Udvikling og forbindelser med AVS-landene. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130
3.22. Afsnit 22: Udvidelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133
3.23. Afsnit 23: Humanitær bistand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135
3.24. Afsnit 24: Bekæmpelse af svig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138
3.25. Afsnit 25: Koordinering af Kommissionens politik og juridisk rådgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139
3.26. Afsnit 26: Kommissionens administration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142
3.27. Afsnit 27: Budget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146
3.28. Afsnit 28: Revision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148
3.29. Afsnit 29: Statistik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149
3.30. Afsnit 30: Pensioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152
3.31. Afsnit 31: Reserver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153
4. Bilag I: Oversigtstabel — Sjette forskningsrammeprogram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154
5. Bilag IIA: Oversigtstabel — strukturfondene (forpligtelsesbevillinger). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156
6. bilag IIB: Oversigtstabel — Strukturfondene (Betalingsbevillinger). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157
7. Bilag III: Decentralisede agenturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158
8. Bilag IV: Udvælgelse af aktiviteter til FBF 2005 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 77
DA
1. INDLEDNING
Efter den første aktivitetsbaserede budgetprocedure, der førte til vedtagelsen af budgettet for 2004, er det foreløbige forslag til
budgettet for 2005 kendetegnet ved en konsolidering af ABB-fremgangsmåden. For det første er budgetkontoplanen, der er baseret
på Kommissionens aktiviteter, stort set uændret, hvilket afspejler kontinuiteten i Kommissionens initiativer i forhold til foregående
regnskabsår. For det andet er de nye instrumenter, der blev indført i proceduren for 2004 for at vise resultaterne af Kommission-
ens aktiviteter, blevet konsolideret i år.
Med hensyn til budgetkontoplanen for 2005 er det afgørende for en vellykket gennemførelse af den aktivitetsbaserede forvaltning
i Kommissionen, at der er tale om kontinuitet i aktivitetsstrukturen. Forvaltning af ressourcer ved hjælp af mål og indikatorer og
effektiv brug af oplysninger om de resultater, der er opnået ved budgetproceduren, er afgørende for en mere effektiv brug af
offentlige ressourcer. Denne proces kræver en aktivitetsstruktur og dermed en budgetkontoplan på aktivitetsplanet, som er stabile
over en længere periode.
Denne stabilitet har ikke forhindret kontoplanen i at afspejle den politiske udvikling, når der er behov for det. Således er der i FBF
2005 opført en ny aktivitet »06 07: Sikkerhed for og beskyttelse af energi- og transportbrugere«, hvilket skulle give bedre
mulighed for at forvalte og rapportere om dette prioriterede område. Andre aktivitetsændringer fremgår af dette dokument.
Aktivitetsbeskrivelserne, som er det vigtigste redskab til at samle oplysninger om resultaterne af alle Kommissionens aktiviteter og
de påkrævede ressourcer, er blevet konsolideret i år. Målsætninger, indikatorer, output og resultater fremgår af disse dokumenter,
hvorved man samler de årlige aktivitetsrapporter for 2003, de årlige forvaltningsplaner for 2004 og de politiske retningslinjer, der
er afstukket i den årlige politikstrategi for 2005, med de ressourcer, der er nødvendige i FBF og med evalueringsoplysninger.
Kommissionen har gjort en ihærdig indsats for at forbedre aktivitetsbeskrivelserne i FBF 2005 for at gøre dem mere nyttige i
budgetproceduren. I denne forbindelse har man aftalt med budgetmyndigheden at anvende en selektiv fremgangsmåde, som
indledes med 33 vigtige aktiviteter i år (bilag X), og som vil blive udvidet i de kommende procedurer for at inddrage ale aktiviteter
over en periode på fire til fem år. Endvidere er Rådet og Europa-Parlamentet velkomne til at give tilbagemeldinger om kvaliteten af
de udvalgte aktivitetsbeskrivelser og om, hvor nyttige de er for budgetproceduren.
2. KONTOPLANEN FOR DET AKTIVITETSBASEREDE BUDGET
Den aktivitetsbaserede budgetkontoplan giver et klart overblik over de samlede ressourcer for de enkelte politikområder, herunder
de menneskelige og finansielle ressourcer, der igen er opdelt i administrations- og aktionsudgifter. Den tidligere opdeling af
budgettet i del A og B opgives dermed fuldstændig sammen med de tilhørende dokumenter.
I denne ABB-kontoplan stilles der ikke spørgsmålstegn ved sammensætningen af udgiftsområderne i de finansielle overslag, hvor
der er sikret en klar overensstemmelse med de enkelte artikler eller poster. Dermed garanteres det, at den interinstitutionelle aftale
af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren fortsat vil blive overholdt.
Ligesom sidste år omfatter kontoplanen for det aktivitetsbaserede budget 31 afsnit, hvoraf 30 afspejler Kommissionens politiko-
mråder, mens den 31. omfatter reserverne. Disse politikområder er overvejende operationelle, da der i de fleste tilfælde er tale om
aktiviteter til fordel for eksterne støttemodtagere inden for de forskellige aktivitetsområder. Der er dog en række aktivitetsom-
råder, som er horisontale, og som skal sikre, at Kommissionen fungerer ordentligt, såsom koordinering og juridisk vejledning
og budget.
Politikområderne er underopdelt i 221 aktiviteter, hvoraf 119 omfatter aktionsbudgetposter og dermed er afspejlet i budgetkon-
toplanen som budgetkapitler. Desuden omfatter det første kapitel i hvert afsnit (i det følgende kaldet kapitel 01) alle politikområ-
dets administrationsudgifter, således at det bliver muligt at vise de samlede ressourcer, der er forbundet med det pågældende
politikområde for 2005. De andre kapitler (kapitel 02 og de følgende kapitler) omfatter aktionsbevillingerne, herunder program-
mer og tilskud. Endelig er der for de fleste afsnit oprettet et kapitel 49, hvor de betalingsbevillinger, som er nødvendige for
afviklingen af uindfriede forpligtelser fra de tidligere BA-poster fra og med 2004, opføres, således at man sikrer overgangen til
ikke-opdelte bevillinger i overensstemmelse med den nye finansforordning.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
78 DA
Den nye sondring mellem administrationsbevillinger og aktionsbevillinger, der er indført med ABB, er baseret på formålet med
udgifterne og fastslår, at aktionsudgifter er udgifter, der sigter direkte mod en ekstern støttemodtager, mens administrationsudg-
ifter sikrer ressourcer til de forvaltnings- og støttefunktioner, der er nødvendige for, at institutionen kan fungere ordentligt, og
dermed for gennemførelsen af institutionens mål. 01-kapitlerne og de efterfølgende kapitler har derfor følgende indhold:
— 01-kapitlerne i alle politikområderne omfatter administrationsbevillingerne for politikområdet, dvs. hovedsagelig den tidligere
del A (vederlag, udgifter til bygninger m.v.). Dette kapitel omfatter også de bevillinger i den tidligere del B, som reelt er af
administrativ art, såsom teknisk og administrativ bistand (de tidligere BA-poster), administrationsudgifter vedrørende forskn-
ing og andre støtteudgifter, der er direkte forbundet med programmet eller foranstaltningen, såsom minibudgetterne for
strukturfondene. 01-kapitlerne for de horisontale politikområder omfatter også de administrationsbevillinger, som ikke kun
anvendes til driften af det pågældende generaldirektorat eller den pågældende tjeneste, men er beregnet for Kommissionen
som helhed. Det gælder bl.a. Centralbiblioteket og offentliggørelsen af EU-Tidende.
— 02-kapitlerne og de følgende kapitler afspejler de af Kommissionens aktiviteter, som omfatter aktionsbevillinger, og som
optræder i de enkelte budgetartikler eller -poster. Der er bl.a. tale om de fleste af bevillingerne i den tidligere del B, men også
visse bevillinger i den tidligere del A, såsom tilskud, der er beregnet til at have en virkning for støttemodtagere uden for
EU-institutionerne.
Endelig vises de menneskelige ressourcer for hvert politikområde som en integreret del. Der er tale om de stillinger i stillingsforteg-
nelsen, der blev finansieret under de tidligere afsnit A-1, A-6 og B-6 i forbindelse med forskningsrelaterede politikområder. Des-
uden omfatter støttepersonalet eksternt personale, der blev finansieret under de tidligere afsnit A-1, A-3, A-4, A-6 og A-7, perso-
nale, der blev finansieret over forskningsbudgettet (tidligere B6) og skøn over det antal medarbejdere, der blev finansieret over
strukturfondenes minibudgetter og over BA-poster. Skønnet over eksternt ansatte er baseret på de gennemsnitlige standardomko-
stninger og er ikke udtryk for en optælling af det faktiske personale. Da de eksternt ansatte ikke er omfattet af en specifik
stillingsfortegnelse, vil det faktiske antal ansatte, der finansieres af de tilsvarende bevillinger, afhænge af, hvilke kategorier af
personale der faktisk rekrutteres. De finansielle bevillinger vedrørende de menneskelige ressourcer, som er afsat til hvert enkelt
politikområde, findes under administrationsudgifterne for det pågældende område.
Ud over de aktiviteter, som kræver aktionsbevillinger, for at målene for aktiviteterne kan nås, omfatter politikområderne også
aktiviteter, som ikke forbruger bevillinger, og som derfor ikke optræder i ABB-kontoplanen. Der er tale om de såkaldte aktiviteter
uden budgetposter, der også redegøres for i en aktivitetsbeskrivelse. Generelt omfatter hvert af de operationelle politikområder
mindst to aktiviteter uden budgetposter, som vedrører horisontal støtte til generaldirektoraterne. Nedenstående beskrivelser af
disse to aktiviteter gælder for alle politikområderne, undtagen når andet er anført under et specifikt politikområde.
— Administrativ støtte: Denne aktivitet fremmer og opretholder en sund og effektiv forvaltning af de menneskelige og finan-
sielle ressourcer og it-ressourcerne inden for generaldirektoratet/tjenesten og sikrer en ressourceallokering, der kan opfylde
generaldirektoratet/tjenestens politiske målsætninger. Den sikrer, at der indføres en sund intern kontrol i
generaldirektoratets/tjenestens operationelle styring og finansielle regnskabs- og rapporteringssystemer og rådgiver vedrørende
intern revision inden for generaldirektoratet/tjenesten og sikrer gennemsigtighed i den rådgivning, der ydes. Den stiller også
den nødvendige administrative støtte til rådighed for organisationen.
— Politikstrategi og koordinering: Denne aktivitet giver den nødvendige tilskyndelse til udformning, forberedelse og iværksæt-
telse af politikken med henblik på at opfylde generaldirektoratets/tjenestens overordnede opgave inden for den fastsatte tid-
splan. Den fremmer opbygningen af en strategisk planlægningskultur inden for generaldirektoratet/tjenesten. Den omfatter
forberedelse af ledelsesplanen og koordinering af generaldirektoratets/tjenestens bidrag til Kommissionens arbejdsprogram og
til den årlige politiske strategi. Den fremmer aktivt generaldirektoratets/tjenestens vigtigste politikker gennem støttefunktioner
som oplysning, kommunikation, bevidstgørelse og dialog. Den bidrager til større sammenhæng mellem
generaldirektoratets/tjenestens forskellige aktiviteter og sikrer kontakten til de horisontale tjenester, kabinettet og de øvrige
institutioner. Den fremmer gennemsigtigheden i alle generaldirektoratets/tjenestens tiltag. Heri indgår også evalueringsprogram-
met for generaldirektoratet/tjenesten.
Dette afsnit i dokumentet begynder med en præsentation af de samlede ressourcer, der er foreslået i FBF 2005, opdelt efter
politikområder, både de finansielle og de menneskelige ressourcer for 2005 og for 2004 vises. De samlede bevillinger omfatter
både administrationsbevillingerne og aktionsbevillingerne.
Nedenstående Tabel II.1 viser, for Kommissionens vedkommende (sektion III), 2004-budgettet og FBF 2005 efter politikområde.
Tabellen omfatter de samlede forpligtelsesbevillinger og menneskelige ressourcer, der er tildelt hvert politikområde (i mandår).
Det følgende afsnit i dette dokument indeholder nærmere oplysninger om hvert enkelt politikområde.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 79
DA
Tabel II.1. — Sektion III: Budget 2004 og FBF 2005 efter politikområde
Afsnit
Budget 2004 Foreløbigt forslag til budget 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser
Menneskelige
ressourcer
Forpligtelser
Menneskelige
ressourcer
Forpligtelser
Menneskelige
ressourcer
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Økonomiske og finansielle anliggender 476,37 544 424,13 549 − 10,97% 5
02 Erhvervspolitik 308,72 972 318,03 1 028 3,01% 56
03 Konkurrence 84,69 823 91,09 866 7,57% 43
04 Beskæftigelse, sociale anliggender og
arbejdsmarkedsforhold
10 847,09 871 11 563,49 918 6,60% 47
05 Landbrug og udvikling af landdistrikterne 50 465,70 1 214 54 725,94 1 283 8,44% 69
06 Energi og transport 1 359,41 1 108 1 408,83 1 206 3,63% 98
07 Miljø 338,57 679 325,32 697 − 3,91% 18
08 Forskning 3 217,14 1 717 3 366,17 1 798 4,63% 81
09 Informationssamfundet 1 191,07 1 078 1 274,72 1 107 7,02% 29
10 Direkte forskning 305,64 2 403 366,43 2 334 19,89% − 69
11 Fiskeri 987,32 333 1 058,52 348 7,21% 15
12 Det indre marked 69,89 571 71,93 594 2,92% 23
13 Regionalpolitik 26 808,83 676 27 052,44 695 0,91% 19
14 Beskatning og toldunion 108,07 548 121,12 581 12,08% 33
15 Uddannelse og kultur 998,46 746 1 036,68 771 3,83% 25
16 Presse og kommunikation 173,06 827 181,93 896 5,12% 69
17 Sundhed og forbrugerbeskyttelse 472,81 917 516,03 970 9,14% 53
18 Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed 535,04 395 584,71 444 9,28% 49
19 Eksterne forbindelser 3 670,52 2 464 3 706,59 2 396 0,98% − 68
20 Handel 75,38 575 77,48 575 2,79%
21 Udvikling og forbindelser med lande i Afrika,
Caribien og Stillehavsområdet (avs)
1 203,07 1 495 1 229,66 1 434 2,21% − 61
22 Udvidelse 1 321,85 329 1 272,47 280 − 3,74% − 49
23 Humanitær bistand 507,78 170 508,07 175 0,06% 5
24 Bekæmpelse af svig 54,94 377 62,11 415 13,03% 38
25 Koordinering af Kommissionens politik og jurid-
isk rådgivning
201,78 1 647 201,37 1 664 − 0,20% 17
26 Kommissionens administration 672,50 3 880 650,97 3 985 − 3,20% 105
27 Budget 1 477,88 634 1 386,68 666 − 6,17% 32
28 Revision 9,65 99 10,40 98 7,76% − 1
29 Statistik 128,74 765 137,19 786 6,56% 21
30 Pensioner 836,68 914,97 9,36%
31 Reserver 221,— 223,— 0,90%
Kommissionen i alt 109 129,66 28 857 114 868,45 29 559 5,26% 702
Andre institutioner (ekskl. pensioner) 2 274,06 2 345,06
I alt 111 403,72 28 857 117 213,52 29 559 5,22% 702
(*) Tallene for menneskelige ressourcer under udgiftsområde 27 »Budget« omfatter stillinger (117 i 2004 og 115 i 2005), som i øjeblikket ikke er allokeret til et bestemt politikområde, eller som
afventer reallokering, og som af tekniske årsager er tildelt politikområdet Budget.
(**) Tallene for menneskelige ressourcer omfatter den omorganiserede sprogtjeneste, og ændringer i antallet af ansatte fra et år til et andet vil have betydning for de samlede tal for politiko-
mråderne.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
80 DA
Økonomiske og finansielle anliggender
Erhvervspolitik
Økonomiske og finansielle anliggender
Konkurrence
Beskæftigelse, sociale anliggender og
arbejdsmarkedsforhold
Landbrug og udvikling af landdistrikterne
Energi og transport
Miljø
Forskning
Informationssamfundet
Direkte forskning
Fiskeri
Det indre marked
Regionalpolitik
Beskatning og toldunion
Uddannelse og kultur
Presse og kommunikation
Sundhed og forbrugerbeskyttelse
Område med frihed, sikkerhed og retfær-
dighed
Eksterne forbindelser
Handel
Udvikling og forbindelser med lande i Afrika,
Caribien og Stillehavsområdet (avs)
Udvidelse
Humanitær bistand
Bekæmpelse af svig
Koordinering af Kommissionens politik og
juridisk rådgivning
Kommissionens administration
Budget
Revision
Statistik
Pensioner
Reserver
Menneskelige ressourcer
Forpligtelser
Menneskelige ressourcer
Mio. Q
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 81
DA
Sammenhængen mellem ABB og de finansielle overslag
Ligesom ved tidligere forelæggelser af budgettet er lofterne i de finansielle overslag fortsat det vigtigste referencepunkt. Det er
derfor vigtigt at kunne se, hvorledes ABB-kontoplanen er fordelt på udgiftsområderne.
Tabel II.2.a viser FBF 2005 efter politikområde og udgiftsområde. Rækkerne svarer til de politikområder, som Kommissionens
aktiviteter er grupperet i. Kolonnerne beskriver udgiftsområderne i de finansielle overslag (og i givet fald underudgiftsområder).
Tabellen viser for hvert politikområde de finansielle ressourcer, der falder ind under hvert af udgiftsområderne i de finansielle
overslag. Da Kommissionens ressourceallokering sker efter ABB-metoden, er denne tabel nødvendig for at kunne kontrollere, at
tildelingerne respekterer de fastsatte udgiftslofter i de finansielle overslag. Sidste række viser margenen under lofterne.
Beløbene i tabel II.2.a svarer til alle finansielle ressourcer i forpligtelsesbevillinger, herunder aktions- og administrationsbevil-
linger. Det skal bemærkes, at de fleste politikområder omfatter ressourcer, der falder ind under mere end ét udgiftsområde. F.eks.
omfatter politikområdet fiskeri ressourcer under udgiftsområde 1a (EUGFL, Garantisektionen), 2a (FIUF), 3 (fiskerikontrol), 4 (inter-
nationale fiskeriaftaler) og 5 (administrationsbevillinger til fiskeriet). Alle politikområderne omfatter beløb under udgiftsområde
5, da der kræves administrationsbevillinger til gennemførelsen af aktiviteterne inden for alle politikområderne.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
82 DA
Tabel II.2. FBF 2005 efter politikområde og udgiftsområde i de finansielle overslag
(aktionsudgifter og administrationsudgifter i mio. EUR)
Politikområde I alt
1. Landbrug
2. Struktur-
foranstaltninger
3. Interne
politikker
4.
Foranstalt-
ninger
udadtil
5.
Admini-
stration
6.
Reserver
7.
Førtil-
trædels-
esstrategi
8.
Kompen-
sationer
1a. Fælles
landbrugs-
politik
1b. Udvik-
ling af
landdistr.
2a.
Struktur-
fondene
2b. Sam-
hørigheds-
fonden
01 Økonomiske og finansielle anliggen-
der 424,13 49,71 84,20 67,22 223,—
02 Erhvervspolitik 318,03 212,— 106,03
03 Konkurrence 91,09 0,80 90,29
04 Beskæftigelse, sociale anliggender og
arbejdsmarkedsforhold
11 563,49 11 299,97 170,82 92,71
05 Landbrug og udvikling af landdis-
trikterne 54 725,94 43 513,78 6 841,— 3 930,32 41,11 5,92 143,52 250,30
06 Energi og transport 1 408,83 1 289,44 5,— 114,39
07 Miljø 325,32 234,54 16,— 74,78
08 Forskning 3 366,17 3 316,90 49,27
09 Informationssamfundet 1 274,72 1 222,29 52,43
10 Direkte forskning 366,43 365,80 0,63
11 Fiskeri 1 058,52 33,20 680,91 105,16 202,— 37,24
12 Det indre marked 71,93 10,10 61,83
13 Regionalpolitik 27 052,44 21 335,37 5 131,93 15,— 69,44 500,70
14 Beskatning og toldunion 121,12 58,21 1,70 61,21
15 Uddannelse og kultur 1 036,68 884,55 19,— 130,63 2,50
16 Presse og kommunikation 181,93 63,84 118,09
17 Sundhed og forbrugerbeskyttelse 516,03 287,48 120,55 108,—
18 Område med frihed, sikkerhed og
retfærdighed 584,71 536,73 47,98
19 Eksterne forbindelser 3 706,59 10,— 3 391,28 305,31
20 Handel 77,48 1,40 10,70 65,38
21 Udvikling og forbindelser med lande
i Afrika, Caribien og Stillehavsområ-
det (avs)
1 229,66 1 008,20 221,46
22 Udvidelse 1 272,47 144,50 p.m. 25,47 1 102,50
23 Humanitær bistand 508,07 490,— 18,07
24 Bekæmpelse af svig 62,11 11,70 50,41
25 Koordinering af Kommissionens
politik og juridisk rådgivning
201,37 1,50 199,87
26 Kommissionens administration 650,97 34,— 616,97
27 Budget 1 386,68 81,69 p.m. 1 304,99
28 Revision 10,40 10,40
29 Statistik 137,19 57,93 79,26
30 Pensioner 914,97 914,97
31 Reserver 223,— p.m. 223,—
Kommissionen i alt 114 868,45 43 834,45 6 841,— 37 246,56 5 131,93 8 958,58 5 234,— 4 014,94 446,— 1 856,— 1 304,99
Andre institutioner (ekskl. pensioner) 2 345,06 2 345,06
Ialt 117 213,52 43 834,45 6 841,— 37 246,56 5 131,93 8 958,58 5 234,— 6 360,— 446,— 1 856,— 1 304,99
Lofterne 119 594,— 44 598,— 6 841,— 37 247,— 5 194,— 9 012,— 5 119,— 6 360,— 446,— 3 472,— 1 305,—
Margen 2 380,48 763,55 0,— 0,44 62,07 53,42 − 115,— 0,— 0,— 1 616,— 0,01
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 83
DA
3. UDGIFTSANALYSE EFTER POLITIKOMRÅDE
3.1. Afsnit 01: Økonomiske og finansielle anliggender
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende poli-
tikområdet økonomiske og finansielle
anliggender
59,68 61,22 2,58 %
02 Den Økonomiske og Monetære Union 11,65 11,— − 5,58 %
03 INTERNATIONALE ØKONOMISKE OG
FINANSIELLE ANLIGGENDER
90,20 84,20 − 6,65 %
04 Finansielle transaktioner og instrumenter 314,84 267,71 − 14,97 %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til GD for Økono-
miske og finansielle anliggender
Politisk strategi og koordinering for GD
for Økonomiske og finansielle anliggen-
der
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 442 455 13
Eksternt personale 70 62 − 8
Sprogtjenester (reallokering) 32 32 0
Afsnit 01 — Ialt 476,37 544 424,13 549 − 10,97% 5
Kommissionens hovedopgave inden for økonomiske og finansielle anliggender er at gøre den økonomiske og monetære union til
en succes både i og uden for EU ved at styrke samordningen af den økonomiske politik, føre økonomisk tilsyn og foretage
vurderinger af politikken. Der foretages desuden økonomisk analyse og evaluering for at støtte EU’s overordnede politikker og
prioriteter både med hensyn til interne forhold og eksterne relationer. På visse områder gennemføres EU’s finansielle programmer
i forlængelse af Kommissionens øvrige politikker, som f.eks. finansielle markedstransaktioner (långivning og –tagning, finansfor-
valtning og forvaltning af garantifonden samt makrofinansiel bistand til tredjelande), i nært samarbejde med EIB, EIF og EBRD.
Etablering og styrkelse af rammerne for den økonomiske styring af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) for at
sikre, at medlemsstaterne opnår og bevarer en sund, vækstfremmende budgetpolitik, er fortsat det overordnede mål. Integra-
tionen af de nye medlemsstater vil fortsætte i 2005, hvor nogle nye medlemsstater forventes at nærme sig deltagelse i valutakurs-
mekanismen og på længere sigt optagelse i eurozonen. I denne forbindelse bliver der behov for at opretholde de finansielle
ressourcer til ekstern kommunikation om euroen og ØMU for at inddrage de nye medlemsstater.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
84 DA
Når det gælder internationale økonomiske og finansielle spørgsmål, vil gennemførelsen af de økonomiske og finansielle
aspekter af tiltrædelsesstrategien for Bulgarien og Rumænien være en vigtig prioritet sammen med gennemførelsen af den rev-
iderede tiltrædelsesstrategi for Tyrkiet og fastsættelsen og gennemførelsen af de relevante dele af en tiltrædelsesstrategi for eventu-
elle nye kandidatlande. Det nye instrument over for nabolandene i Østeuropa og Middelhavsområdet vil kræve mere omfattende
økonomiske analyser og politisk dialog samt yderligere finansielle interventioner til makrofinansiel bistand i form af gavebidrag.
De vigtigste modtagerlande er fortsat landene på det vestlige Balkan og de nye uafhængige stater, selv om niveauet vil falde, da
man tidligere i dette årti ydede en stor del af den indledende støtte.
Aktiviteten »Finansielle transaktioner og instrumenter« omfatter sund og effektiv forvaltning af de finansielle ordninger for de
flerårige programmer for initiativ og iværksætterånd, der er specifik rettet mod at forbedre det finansielle miljø for virksomhed-
erne, især SMV ved at skabe muligheder, som finansmarkederne normalt ville udelukke. I 2005, som er det sidste år, dette
program løber, skulle være fuldt ud dækket med de 44,5 mio. EUR der foreslået i nye forpligtelsesbevillinger. Garantireserven på
223 mio. EUR er fastlagt i de finansielle overslag og benyttes til at stille garanti for lån til tredjelande, som enten ydes direkte af
Fællesskabet (makrofinansiel bistand, Eurotom-lån) eller af Den Europæiske Investeringsbank.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 85
DA
3.2. Afsnit 02: Erhvervspolitik
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende poli-
tikområdet Erhvervspolitik
115,92 122,73 5,87 %
02 Fremme af iværksætterånd 57,60 51,45 − 10,68 %
03 Forskning — Fremme af innovation og
forandring
66,60 69,40 4,20 %
04 Bedre udnyttelse af det indre marked 59,70 66,15 10,80 %
05 Konkurrenceevne og bæredygtig
udvikling
8,90 8,30 − 6,74 %
49 Udgifter til den administrative forvalt-
ning af programmer, for hvilke der er
indgået forpligtelser i overensstemmelse
med den tidligere finansforordning
— — 0,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til GD for Erhvervs-
politik
Politisk strategi og koordinering for Gen-
eraldirektoratet for Erhvervspolitik
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 703 721 18
Eksternt personale 154 132 − 22
Sprogtjenester (reallokering) 115 175 60
Afsnit 02 — Ialt 308,72 972 318,03 1 028 3,01% 56
Foranstaltningerne under politikområdet erhvervspolitik vil fortsat være koncentreret om 4 hovedområder:
— fremme af iværksætterånd og forbedring af erhvervsmiljøet
— sikring af adgang for varer og tjenester til markederne og samtidig sikring af et højt sikkerheds- og beskyttelsesniveau for
miljøet
— etablering af et erhvervsklima, som fremmer innovation og forandring,
— Forbedring af den europæiske industris konkurrenceevne, fremme af bæredygtig produktion og sikring af en omkostningsef-
fektiv miljøsøjle og social søjle i EU’s bæredygtighedsstrategi, især via konsekvensanalyser.
Aktiviteten »Fremme af iværksætterånd« omfatter initiativer for at forbedre forretningsmiljøet, især gennem udbredelse af bed-
ste praksis og etablering af erhvervsstøttenetværk. Disse initiativer gennemføres især gennem det flerårige program for initiativ og
iværksætterånd, navnlig for SMV (2001-2005) og netværkene mellem de offentlige myndigheder, virksomhederne og borgerne
(IDAbc 2005-2009).
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
86 DA
Det overordnede mål er at give virksomhederne ensartede rammebetingelser (»level playing field«), som fremmer iværksætterånd
og udvikling. I fuld overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet og for at sikre den størst mulige
europæiske merværdi gennemføres disse aktioner gennem den åbne koordinationsmetode og udveksling af bedste praksis.
Aktiviteten »Bedre udnyttelse af det indre marked« dækker foranstaltninger, der skal sikre et velfungerende indre marked
kombineret med en høj grad af forbrugersikkerhed og miljøbeskyttelse. Generaldirektoratet spiller en vigtig rolle i forbindelse
med det indre marked, som den ikke blot anskuer fra en horisontal politisk synsvinkel, men det styrker også det indre marked for
hele spekteret af industriprodukter lige fra lægemidler til automobiler, mekanisk og elektronisk udstyr, byggemateriale og råmate-
rialer, hvor det søger at fremme den europæiske industris konkurrenceevne. At sikre markedsadgang er en vigtig prioritet i
forbindelse med denne aktivitet.
Europæisk standardisering er endvidere et vigtigt redskab til styrkelse af det indre marked og gennemførelse af europæisk lovgivn-
ing. Støtteforanstaltninger til arbejdet i de vigtigste europæiske standardiseringsorganer (f.eks. ETSI, CEN, CENELEC) falder ind
under denne aktivitet.
Styrkelse af markedsadgang inddrager eksterne eksperter. I overensstemmelse med meddelelsen om den årlige politikstrategi for
2005 vil EU’s regelværk blive styrket blandt de nye naboer, især gennem udvikling af aftaler om akkreditering og overensstemmels-
esvurdering med dem.
I to sektorer vil gennemførelsen af fællesskabslovgivningen blive støttet af agenturer. I medicinalindustrien modtager Det
Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering allerede støtte hertil. I den kemiske sektor falder det forberedende arbejde i forbin-
delse med gennemførelsen af de nye EU-regler for kemikalier (REACH), herunder oprettelsen af et agentur for kemiske produkter,
også ind under denne aktivitet. I henhold til det forslag, Kommissionen vedtog den 29. oktober 2003, starter agenturet sit virke
senest 18 måneder efter forordningens ikrafttræden. I den mellemliggende periode er Kommissionen nødsaget til at udføre agen-
turets funktioner. Da der forventes en beslutning om REACH-forslaget i anden halvdel af 2005, er der behov for forberedende
arbejde for at sikre, at agenturet kan udføre sit hverv effektivt, når lovgivningen er vedtaget.
Aktiviteten »Forskning — Fremme af innovation og forandring« skal stimulere den teknologiske innovation, anvendelsen af
forskningsresultater, overførsel af viden og teknologi og etablering af teknologiske virksomheder i alle regioner af EU.
Det overordnede mål er at forbedre Europas innovationsresultater mærkbart på kort, mellemlang og lang sigt ved at tilskynde til
en bedre integration mellem forskning og innovation og ved at arbejde hen imod en mere sammenhængende politik og lovgivn-
ing i hele Den Europæiske Union. Inden for forskning og innovation kan der opnås positive eksterne virkninger ved supplere de
eksisterende nationale aktiviteter med koordination og initiativer på europæisk plan. Der kan opnås omfattende stordriftsfordele
ved at undgå opsplitning og dobbeltarbejde på nationalt plan. Disse resultater sikres gennem en overvejende koordinerende rolle
og udveksling af bedste praksis, mens man samtidig overholder subsidiarietets- og proportionalitetsprincippet.
»Konkurrenceevne og bæredygtig udvikling« har til formål at fremme den løbende omstilling i Fællesskabets erhvervsliv til de
industrielle forandringer på et åbent og konkurrencebaseret marked med henblik på at udforme en industriel konkurrencepolitik
for EU gennem benchmarking og andre initiativer. Der er behov for indgreb på EU-plan for at opfylde de ambitiøse målsætninger,
der blev opstillet på Det Europæiske Råds møde i Lissabon. Merværdien skabes gennem benchmarking og udbredelse af den
bedste praksis gennem den åbne koordineringsmetode. Der er i overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincip-
pet ingen planer om direkte indgreb.
Denne aktivitet omfatter horisontale og sektorale bestræbelser for at analysere og forbedre europæiske virksomheders konkurren-
ceevne. Den omfatter også samspillet med andre EU-politikker, som kan have virkninger for virksomhederne.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 87
DA
3.3. Afsnit 03: Konkurrence
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende poli-
tikområdet Konkurrence
83,89 90,29 7,64 %
03 Fusioner, karteller og liberalisering af
markedet
0,80 0,80 0,— %
Aktiviteter uden budgetpost
International cooperation
Administrativ støtte til GD for Konkur-
rence
Politisk strategi og koordinering for GD
for Konkurrence
Kontrol med statsstøtte
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 565 598 33
Eksternt personale 120 98 − 22
Sprogtjenester (reallokering) 138 170 32
Afsnit 03 — Ialt 84,69 823 91,09 866 7,57% 43
På grundlag af traktaten udøver generaldirektoratet kontrol med konkurrencebegrænsende aftaler og praksis, fusioner og statsstøtte
og bidrager derved også til gennemførelsen af målsætningerne for liberaliseringen af markedet i tidligere statsdominerede sek-
torer. Ud over at træffe beslutninger i konkrete sager udarbejder generaldirektoratet konkurrencepolitiske instrumenter, såsom
Kommissionens gruppefritagelsesforordninger og retningslinjer, og udarbejder forslag til Rådets forordninger om anvendelse af
traktatens bestemmelser. Generaldirektoratet vedtager og udbygger desuden det bilaterale og multilaterale samarbejde og bidrager
til det forberedende arbejde i forbindelse med udvidelse af EU. Endelig søger det at fremme konkurrencepolitikken inden for
Fællesskabet og i internationale fora.
I 2005 bliver det en udfordring for generaldirektoratet at sikre, at konkurrencereglerne anvendes lige effektivt overalt i det udvid-
ede EU. Med hensyn til især statsstøtte er generaldirektoratet som led i overgangsordningen for øjeblikket ved at undersøge, hvilke
foranstaltninger der kan anerkendes som eksisterende støtte i de nye medlemsstater. De foranstaltninger, der ikke kan anerkendes,
vil automatisk medføre, at der indledes en formel procedure efter statsstøttereglerne. Liberaliseringen giver også anledning til
særlige problemer i forbindelse med udvidelsen.
Det er et vedvarende prioriteret mål for 2005 at opretholde og forbedre beslutningernes kvalitet. Generaldirektoratet vil derfor for
andet år anvende følgende tre tværgående initiativer: rollen for den udpegede cheføkonom, en ny kontrolfunktion på GD-plan,
som skal se »med friske øjne« på alle elementer i de større sager (sagsfremstilling, økonomisk analyse og retlig vurdering) og
arbejdet i en pool af juridiske medhjælpere, som skal bistå sagsbehandlerne med at undersøge oplysninger og dokumenter, som
parterne og medlemsstaterne har fremlagt. Desuden vil Generaldirektoratet for Konkurrence løbende sikre, at statsstøttebeslut-
ningerne efterkommes.
En række vigtige ændringer i fusionsforordningen vil påvirke sagsfordelingen mellem Kommissionen og medlemsstaterne, så den
bedre afspejler subsidiaritetsprincippet, og således at der bliver mere tid til undersøgelse af tilsagn og, på parternes anmodning,
særligt komplicerede sager.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
88 DA
Efter det nye system for håndhævelse af kartelreglerne, der skal træde i kraft samtidig med udvidelsen den 1. maj 2004, får
medlemsstaterne sammen med Kommissionen større ansvar for anvendelse af EU’s konkurrenceret. Reformen giver også privat-
personer større muligheder, når det gælder håndhævelse af EU’s konkurrenceregler ved de nationale domstole, idet den fjerner
den flaskehals, der bestod i, at sager om fritagelse efter artikel 81, stk. 3, skulle forelægges for Kommissionen, der havde eneret til
at indrømme sådanne fritagelser. I denne forbindelse anmodes der om et mindre budget (0,8 mio. EUR i 2005) til kurser for
dommere i medlemsstaterne.
Arbejdet med retningslinjer på fusionsområdet for juridiske kredse og erhvervslivet vil i 2005 blive koncentreret om ajourføring
og udvidelse af den bedste praksis med hensyn til gennemførelse af Fællesskabets fusionsprocedurer, således at den kommer til at
omfatte nye instrumenter og procedureelementer, der indføres ved den reviderede fusionsforordning, og således at den udvides på
bestemte områder, herunder et mere udførligt afsnit om tilsagn.
Hvad karteller angår, vil udvidelsen formodentlig kun få begrænset virkning, da mange af de karteller, som Kommissionen behan-
dler, er verdensomspændende. Den hurtigt voksende arbejdsbyrde med hensyn til karteller, er dog en tendens, der vil fortsætte,
ikke mindst på grund af moderniseringsreformen, der vil give Kommissionen mulighed for mere aktivt at afsløre og forfølge
kartelvirksomhed. Ressourcerne vil blive sat ind på sager, herunder kontrolundersøgelser, i vigtige erhvervssektorer, hvor Kommis-
sionens indgreb direkte forbedrer forbrugernes velfærd.
Inden for statsstøttekontrollen gives der førsteprioritet til et omfattende reformprogram, der skal omfatte interne arbejdsmetoder
og procedureregler. Bestræbelserne vil blive koncentreret om sager, der skaber væsentlige konkurrenceproblemer. Generaldirektor-
atet vil i denne fase også søge at gøre de lokale, regionale og nationale myndigheder samt de nationale domstole mere opmærk-
somme på statsstøttespørgsmål.
Endelig vil generaldirektoratet for at fremme ensartede regler på internationalt plan fortsætte sit betydelige arbejde i det internatio-
nale konkurrencenet og WTO og samarbejdet med myndighederne i tredjelande, især USA.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 89
DA
3.4. Afsnit 04: Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende poli-
tikområdet beskæftigelse, sociale
anliggender og arbejdsmarkedsforhold
103,07 110,22 6,94 %
02 Beskæftigelse og den Europæiske Social-
fond
10 604,92 11 315,74 6,70 %
03 Arbejdstilrettelæggelse og arbejdsvilkår 69,04 72,50 5,01 %
04 Fremme af integration 57,50 52,93 − 7,95 %
05 Ligestilling mellem mænd og kvinder 12,— 12,10 0,83 %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af
programmer, for hvilke der er indgået
forpligtelser i overensstemmelse med den
tidligere finansforordning
— — 0,— %
50 Resultatfacilitet for politikområdet
beskæftigelse, sociale anliggender og
arbejdsmarkedsforhold
0,56 p.m. − 100,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til GD for Beskæfti-
gelse, sociale anliggender og arbejds-
markedsforhold
Politisk strategi og koordinering for GD
for beskæftigelse, sociale anliggender og
arbejdsmarkedsforhold
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 526 560 34
Eksternt personale 190 182 − 8
Sprogtjenester (reallokering) 155 176 21
Afsnit 04 — Ialt 10 847,09 871 11 563,49 918 6,60% 47
Politikområdet »Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold« dækker aktiviteter, der bidrager til udviklingen af en
moderne, innovativ og bæredygtig europæisk samfundsmodel med flere og bedre job i et samfund med lige muligheder og plads
til alle.
Hovedparten af bevillingerne til dette politikområde (97,9 %) skal anvendes til samhørighedsinterventioner under Den Europæiske
Socialfond (ESF). ESF-interventionerne gennemføres hovedsagelig af medlemsstaterne som led i den delte forvaltning. Kommis-
sionen forvalter imidlertid direkte bevillingerne til innovationsforanstaltninger og teknisk bistand.
I forhold til 2004 stiger de samlede forpligtelsesbevillinger med 6,6 %. Dette skyldes især ESF-interventioner. Betalingsbevil-
lingerne og deres udvikling er beskrevet i Dokument 1, der følger opdelingen i de finansielle overslag.
Stigningen i forpligtelsesbevillinger til aktiviteter under »Beskæftigelse og Den Europæiske Socialfond« skyldes udelukkende
ESF. Dette afspejler den tidsplan, der er fastlagt i de finansielle overslag, og virkningen af et helt år med forpligtelser i de nye
medlemsstater.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
90 DA
Stigningen for aktiviteten »Arbejdstilrettelæggelse og arbejdsvilkår« kan tilskrives Det Europæiske Institut til Forbedring af
Leve- og Arbejdsvilkårene (Dublin) og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (Bilbao), som begge skal integrere EU-25-dimensionen
i deres aktiviteter.
Nedgangen i de samlede bevillinger til aktiviteten »Fremme af integration« i 2005 hænger sammen med den manglende opførelse
af forpligtelsesbevillinger til pilotprojekter om aktiv aldring og integrering af handicapforanstaltninger, som især indgår i de
forskellige programmer på det beskæftigelsesmæssige og sociale område. Imidlertid øges forpligtelsesbevillingerne til program-
met for bekæmpelse og forebyggelse af udstødelse med 18 % i overensstemmelse med vedtagelsen af programmer for EU-25 efter
proceduren med fælles beslutningstagning.
Forpligtelsesbevillingerne til aktiviteten »Ligestilling mellem mænd og kvinder« ligger stabilt.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 91
DA
3.5. Afsnit 05: Landbrug og udvikling af landdistrikterne
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområdet
Landbrug
146,84 153,11 4,27 %
02 Vegetabilske produkter 27 537,40 29 792,40 8,19 %
03 Animalske produkter 12 717,50 14 026,— 10,29 %
04 Udvikling af landdistrikter 10 095,24 10 771,48 6,70 %
05 SAPARD 225,20 248,80 10,48 %
06 Forbindelser udadtil 5,80 5,92 2,16 %
07 Revision af landbrugsudgifter − 361,28 − 374,08 3,55 %
08 Politisk strategi og koordinering for politikområdet
Landbrug
99,— 102,32 3,35 %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af programmer,
for hvilke der er indgået forpligtelser i overensstem-
melse med den tidligere finansforordning
— — 0,— %
Aktivitetder uden budgetpost
Administrativ støtte til GD for Landbrug
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 875 927 52
Eksternt personale 90 87 − 3
Sprogtjenester (reallokering) 249 269 20
Afsnit 05 — Ialt 50 465,70 1 214 54 725,94 1 283 8,44% 69
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
92 DA
Politikområde
Politikområdet »Landbrug og udvikling af landdistrikterne« omfatter følgende (ekskl. administrationsudgifter):
— Udgiftsområde 1: 50 355 mio. EUR, heraf 43 514 mio. EUR til markedsrelaterede og direkte støtteudgifter (Udgiftsområde
1a) og 6 841 mio. EUR til udvikling af landdistrikter (Udgiftsområde 1b), der finansieres af EUGFL, Garantisektionen;
— Et samlet beløb på 4 221 mio. EUR til forskellige foranstaltninger under udgiftsområde 2, 3, 4 og 7, dvs. 3 930 mio. EUR til
landbrugsudgifter under strukturfondene under udgiftsområde 2 (EUGFL, Udviklingssektionen), 250 mio. EUR til eksterne
aktioner under udgiftsområde 4 og 7 (hovedsagelig førtiltrædelsesinstrumentet for landbrug SAPARD) og endelig 41 mio.
EUR til kontrol og andre tiltag i landbrugssektoren under udgiftsområde 3.
De forpligtelsesbevillinger, der er foreslået for dette politikområde i 2004, er ca. 4,2 mia. EUR højere end beløbet på 2004-
budgettet. Denne stigning skyldes især to faktorer:
— I 2005 vil der for første gang blive foretaget direkte støtteudbetalinger i de nye medlemsstater til en sats på 25 % af, hvad der
gælder for EU-15. Dette beløb er ligesom beløbet til udvikling af landdistrikter i overensstemmelse med de beslutninger, der
blev truffet på topmødet i København i december 2002, og med tiltrædelsesakten.
— Virkningen af de beslutninger om en reform af den fælles landbrugspolitik, man nåede til enighed om i juni 2003, og som
blev formelt vedtaget i september 2003, indebærer mindre markedsstøtte til visse sektorer ledsaget af en forhøjelse af den
direkte støtte til landmændene. 2005 er det første år, hvor disse beslutninger får en betydning indvirkning på budgettet.
Udviklingen inden for politikområdets hovedaktiviteter kan sammenfattes således:
Aktiviteten »Vegetabilske produkter«: bevillingerne forhøjes fra 27 537,4 mio. EUR på 2004-budgettet til 29 792,4 mio. EUR i
FBF 2004 (+ 2 225 mio. EUR). Det vigtigste element i denne stigning er den første udbetaling af direkte støtte til landmænd i de
nye medlemsstater, hvoraf størstedelen vil ske gennem den generelle arealbetalingsordning med et bevillingsbehov på
1 394 mio. EUR.
Resten af stigningen skyldes især virkningen af beslutningerne om landbrugsreformen, som indebærer en stigning i udgifterne til
direkte støtte under denne aktivitet på 540 mio. EUR, især til intensiveret eller ny støtte til sektorerne markafgrøder, ris og nød-
der. Stigende behov for markedsforanstaltninger i sektorerne for korn, sukker og spindplanter på i alt 171 mio. EUR skyldes især
virkningerne af den lavere dollarkurs over for euroen (1 EUR=1,25 USD) i forhold til kursen i 2004 budgettet (1 EUR=1,12 USD).
For korns vedkommende begrænses denne virkning af forventningen om, at verdensmarkedspriserne på hvede og majs vil for-
blive forholdsvis stabile i 2005 på et lidt højere niveau end i 2004. Andre steder inden for denne aktivitet regnes der desuden med
stigende behov til driftsfonde til producentorganisationerne i frugt- og grøntssagssektoren og til destillation i vinsektoren.
For aktiviteten »Animalske produkter« forhøjes bevillingerne fra 14 026 mio. EUR mod 12 717,5 mio. EUR i 2004
(+1 308,5 mio. EUR).
Størstedelen af stigningen skyldes beslutningerne som led i reformen af landbrugspolitikken om mælk og mælkeprodukter, hvor
direkte støtte til mælkeproducenter på i alt 1 390 mio. EUR skal udbetales for første gang i 2005. Tager man hensyn til
besparelserne til markedsforanstaltninger som følge af reformbeslutningen om at ændre prisstøtteordningerne, især nedsættelsen
af interventionspriserne for smør og skummetmælk fra og med den 1. juli 2004, er nettostigningen i behovene for denne sektor
på 942 mio. EUR.
Hvad angår direkte udbetalinger i sektorerne for oksekød og fåre- og gedekød var 2004-budgettet atypisk, fordi der blev udbetalt
lidt over 400 mio. EUR som forskud fra 2003-bevillingerne til landmænd i visse tørkeramte områder i EU. I 2005 bliver situ-
ationen således atter normal med hensyn til disse udbetalinger. Behovet for markedsforanstaltninger for okse- og kalvekød falder,
især til eksportrestitutioner.
Der afsættes 10 771 mio. EUR til aktiviteten »Udvikling af landdistrikterne« mod 10 095,2 mio. EUR i 2004 i tråd med udviklin-
gen i de finansielle overslag og behovene i de nye medlemsstater.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 93
DA
Bevillingerne afsat til udvikling af landdistrikter under EUGFL, Garantisektionen, svarer fuldstændig til det beløb, der er anført i de
finansielle overslag for udgiftsområde 1b. For de nye medlemsstater svarer de forpligtelsesbevillinger, der er afsat under EUGFL,
Garantisektionen (1 931 mio. EUR), til det beløb, der blev vedtaget i København, og som Kommissionen har taget hensyn til i sin
tilpasning af de finansielle overslag til et udvidet EU, der blev vedtaget i maj 2003. Da de foranstaltninger, der er forudset til
finansiering af udviklingen af landdistrikterne under EUGFL, Garantisektionen i de nye medlemsstater, er overgangsforanstalt-
ninger, opføres disse opdelte bevillinger på en særskilt budgetpost med foreslåede betalingsbevillinger på 1 369,4 mio. EUR.
Hvad angår den udvikling af landdistrikterne, der finansieres under EUGFL, Udviklingssektionen, afspejler stigningen i forpligtels-
esbevillinger især allokering af den reserve for EU-15, der endnu ikke er programmeret og fordelt mellem de fire fonde på grund af
en formodning om, at de enkelte fondes andele forbliver uændrede, samt udviklingen i rammebevillingerne for EU-10, i overens-
stemmelse med udviklingstakten i de finansielle overslag. For betalingsbevillingerne skyldes faldet i forhold til 2004 den næsten
fuldstændige afslutning af programmerne for perioden 1994-1999.
For aktiviteten »Sapard« foreslås et beløb på 248,8 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til driftsudgifter i Bulgarien og Rumænien i
overensstemmelse med den køreplan, der blev aftalt i København i 2002. Betalingsbevillingerne sættes til 540 mio. EUR, som
består af 250 mio. EUR til Bulgarien og Rumænien, og 290 mio. EUR til afslutningen af programmerne for de nye medlemsstater.
Der er afsat yderligere 1,5 mio. EUR til administrativ forvaltning.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
94 DA
3.6. Afsnit 06: Energi og transport
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende poli-
tikområdet Energi og transport
130,22 140,55 7,94 %
02 Land-, sø- og lufttransport 81,15 127,74 57,41 %
03 Transeuropæiske net 692,50 682,90 − 1,39 %
04 Konventionel og vedvarende energi 67,58 60,78 − 10,05 %
05 Nuklear energi 157,40 158,60 0,76 %
06 Energi- og transportrelateret forskning 221,10 229,— 3,57 %
07 Sikkerhed og beskyttelse af energi- og
transportbrugere
8,70 9,25 6,32 %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af
programmer, for hvilke der er indgået
forpligtelser i overensstemmelse med den
tidligere finansforordning
— — 0,— %
50 Resultatfacilitet for politikområdet Energi
og transport
0,77 — − 100,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til GD for Energi og
transport
politisk strategi og koordinering for GD
for Energi og Transport
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 860 879 19
Eksternt personale 136 188 52
Sprogtjenester (reallokering) 112 139 27
Afsnit 06 — Ialt 1 359,41 1 108 1 408,83 1 206 3,63% 98
(*) De eksternt ansatte i FBF 2005 omfatter 30 eksterne medarbejdere ved forvaltningsorganet Intelligent Energi og otte nye stillinger i stillingsfortegnelsen til forvaltningsorganet. Otte tjenest-
emænd fra Kommissionen, hvis stillinger vil blive fastfrosset i Kommissionens stillingsfortegnelse, vil blive udlånt til organet og vil også være omfattet af dets stillingsfortegnelse.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 95
DA
To dokumenter danner ramme om Kommissionens aktiviteter på området energi og transport. Det drejer sig om grønbogen »På
vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed« og hvidbogen »Den europæiske transportpolitik frem til 2010 — De
svære valg«. Disse to dokumenter baner vejen for nye ambitioner i relation til den europæiske energi- og transportpolitik. De
sigter hovedsagelig mod at virkeliggøre det indre marked for energi og transport, bidrage til bæredygtig udvikling, udbygge
hovedinfrastrukturnettene og deres forbindelser med nabolandene, øge sikkerheden, sikre en vellykket udvidelse og iværksætte
konkrete samarbejdsaktiviteter med tredjelande.
Målene med EU’s transportpolitik er at tilskynde til gradvist at forskyde balancen i retning af miljøvenlige transportformer, og
hensynet til brugerne skal være midtpunkt for denne politik. Alle aktiviteter på dette område er en del af Kommissionens prior-
iteter vedrørende en vellykket integration af de nye medlemsstater i et udvidet Europa og parallelt hermed styrkelse af konkurren-
ceevnen og unionsborgerskabet.
Den betydelige stigning, selv når udvidelsen ikke medregnes, i forpligtelsesbevillingerne til aktiviteten »Land-, luft- og søtrans-
port« er et resultat af flere faktorer:
— udviklingen og iværksættelsen af aktiviteterne i det europæiske luftfartssikkerhedsagentur (EASA, der har været operationelt
siden september 2003) og det europæiske søfartssikkerhedsagentur (EMSA, der har været operationelt siden december 2002)
— forslaget om at hyre et skib til forureningsbekæmpelse og stille det til rådighed for medlemsstaterne; skibet skal være i stand til
at skride ind over for utilsigtet havforurening eller løbende udledninger efter udvidelsen af EMSA’s aktiviteter
— fortsættelsen af Marco Polo-programmet, som sigter mod at fremme nyskabende tiltag på markedet for logistik og det inter-
modale marked
— oprettelsen af det europæiske jernbanesikkerhedsagentur
— oprettelsen af tilsynsmyndigheden Galileo (uden specifikt budget i 2005)
— moderniseringen af infrastrukturen til styring af flytrafikken (DEPLOY-projektet)
— forbedring af sikkerheden til søs gennem satellitovervågning for at kontrollere fartøjer, der forurener EU’s farvande, i håndhæv-
else af den nye forordning, der forbyder skibe at tømme deres tanke til søs.
— en feasibilityundersøgelse og foranstaltninger til koordinering af EU’s kystvagtstjenester.
Endvidere fortsættes aktiviteterne til forbedring af transportsikkerheden og af transportsystemerne (bæredygtig mobilitet). De
projekter, der skal gennemføres for at indføre det fælles luftrum og forhandlingerne om Open Sky, skal fremhæves.
Alle disse aktiviteter vil skulle udvides til de nye medlemsstater, og som følge heraf er det nødvendigt at yde en konsekvent indsats
for at tage de allerede gældende europæiske standarder i brug. Problemerne med sikkerhed og intermodalitet er særligt følsomme
områder i den henseende.
Aktiviteten »transeuropæiske net« er målrettet støtte til udviklingen af transeuropæiske transport- og energinet. Inden for ram-
merne af opfølgningen af hvidbogen om den fælles transportpolitik vedtog man i 2003 en revision af Fællesskabets retningslinjer
for udvikling af det transeuropæiske transportnet. Denne revision skal supplere den liste over prioriterede projekter, der blev
fremlagt i 2001, med nye projekter, herunder støtte til udvikling af grænseoverskridende projekter vedrørende sejlende motorveje,
hvorefter det samlede antal projekter kommer op på 29, indføre en mekanisme til styrkelse af den operationelle og finansielle
koordinationen mellem medlemsstaterne, og udvide tidshorisonten for gennemførelsen af de transeuropæiske net til 2020. Ret-
ningslinjerne for det transeuropæiske energinet er ligeledes blevet revideret for at fastsætte nye prioriteter og skabe større fleksibi-
litet ved godkendelsen af projekter.
Endvidere skal det bemærkes, at forslaget til forordning om grænseegne er trukket tilbage.
Hvad angår aktiviteten »konventionelle og vedvarende energikilder«, vil Kommissionen i 2004 videreføre udbredelsen af det
nye program »Intelligent Energi i Europa«, som har til formål at tilskynde til energibesparelse, navnlig inden for transportsektoren,
udviklingen af vedvarende energikilder og fremme af sådanne aktioner i udviklingslandene.
Som det fremgår af grønbogen »På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed« søger Den Europæiske Unions
energipolitik også at bevare en høj grad af energiforsyningssikkerhed, dels for at give energiproduktionen og energiforsyningen i
EU en forbedret konkurrenceevne til gavn for forbrugerne og dels som led i den bæredygtige udvikling. Det forventes, at et nyt
direktiv om gasforsyningssikkerhed vil blive vedtaget i 2005. For at følge op på vedtagelsen af dette direktiv er der oprettet en
budgetpost til de forberedende aktiviteter i budgettet for 2004.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
96 DA
En forordning om grænseoverskridende udveksling af elektricitet er blevet vedtaget, og det foreslås nu, at der oprettes en særlig
budgetpost hertil.
Hvad angår aktiviteten »Nuklear energi«, er prioriteterne fortsat fokuseret på udvidelsen, bæredygtig udvikling, beskyttelse af
borgerne og det nationale og regionale ansvar. De ti nye medlemsstaters tiltrædelse betyder, at bestemmelserne i Euratom-
traktatens kapitel VII, samarbejdet med Den Internationale Atomorganisation (AIEA), forsyninger med nukleart materiale
(jf. Euratom-traktatens kapitel VI) og gennemførelsen af de internationale Euratom-aftaler (kapitel X) nu også gælder de nukleare
anlæg i disse lande.
På grundlag af sine erfaringer fra de senere årtier vil Kommissionen i øvrigt styrke sin kontrol med anvendelsen af nukleare
materialer ved at forbedre kvaliteten af tilsynet med de kvalitetskontrolsystemer, som operatørerne har indført.
Princippet om inspektioner i Euratom-traktatens artikel 81 opretholdes, og den interne konsekvens i kontrollen forbedres. Der
tages endvidere hensyn til aktiviteter udført af medlemsstaterne og af Den Internationale Atomenergiorganisation, der har ansv-
aret for kontrol med, at nukleare materialer ikke spredes.
Aktiviteten »Forskning i tilknytning til energi og transport« udgør en del af initiativerne under det sjette rammeprogram for
forskning inden for energi og transport. De ønskede bevillinger er i overensstemmelse med programmets finansielle programmer-
ing. Prioriteterne er at konsolidere den europæiske industris position inden for flyindustrien (teknologi i forbindelse med ind-
førelsen af et fælles luftrum) og rumfartsindustrien (GALILEO) og at bidrage til at udnytte mulighederne i denne sektor for at
forbedre sikkerheden og miljøbeskyttelsen. For området energi er prioriteterne især at styre energiefterspørgslen, at integrere de
vedvarende energikilder i vidt omfang og at favorisere brugen af rene former for bytransport og erstatningsbrændstoffer. På
transportområdet søger man at udvikle innovative systemer for alle former for overfladetransport (jernbaner, veje og indre vand-
veje), der respekterer miljøet og er konkurrencedygtige, at afbalancere og integrere de forskellige transportformer og at styrke
sikkerheden.
En ny aktivitet »sikkerhed for og beskyttelse af brugere af energi og transport« indføres i 2005. Den omfatter transportsik-
kerhed, nuklear sikkerhed og beskyttelse mod stråling. Inspektioner i lufthavne og havne udgør et vigtigt element i den første del
af denne nye aktivitet, som først og fremmest skal udvikles for at dække det udvidede EU. Håndhævelsen af forpligtelserne sker i
henhold til Euratom-traktaten (kapitel 3), som Kommissionen vedtog en meddelelse om i november 2002, og to direktiver, som
Rådets forventes at vedtage først i 2004. Hvis direktiverne vedtages, bliver der behov for en lille kerne af eksperter i nuklear
sikkerhed. Indsigt i strålebeskyttelse er af særlig betydning for de nye medlemsstater. Gennemførelsen af bestemmelserne i Euratom-
traktatens kapitel 3 vil endvidere blive styrket. Det drejer sig især om at øge antallet af kontroller og at forbedre vurderingen af de
indsamlede resultater.
Hvad angår administrationsbevillinger, oprettes der nye budgetposter for aktioner under Marco Polo-programmet og projekter
inden for transportsikkerhed og sikkerhed i forsyningen af konventionel energi. Endvidere vil oprettelsen af forvaltningsorganet
for intelligent energi i 2004 øge behovet for administrationsbevillinger i 2005. De nukleare administrationsbevillinger stiger af
hensyn til administrationen af især laboratorier på stedet.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 97
DA
3.7. Afsnit 07: Miljø
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområdet
Miljø
85,74 89,48 4,36 %
02 Internationale miljøanliggender 16,— 15,— − 6,25 %
03 Miljøprogrammer og -projekter 186,10 170,44 − 8,42 %
04 Gennemførelse af miljøpolitikken 41,20 43,40 5,34 %
05 Udvikling af nye politiske initiativer 8,20 7,— − 14,63 %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af programmer,
for hvilke der er indgået forpligtelser i overensstem-
melse med den tidligere finansforordning
— — 0,— %
50 Resultatfacilitet for politikområdet miljø 1,33 — − 100,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til GD for Miljø
Politisk strategi og koordinering inden for GD for
Miljø
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 478 500 22
Eksternt personale 98 94 − 4
Sprogtjenester (reallokering) 103 103 0
Afsnit 07 — Ialt 338,57 679 325,32 697 − 3,91% 18
Strategiske mål 2005
De strategiske mål for Generaldirektoratet for Miljø om at sikre en høj grad af beskyttelse af miljøet og bæredygtig udvikling er
fastsat i det sjette miljøhandlingsprogram 2002-2012 og vil ikke ændre sig markant i 2005. Inden for disse strategiske rammer vil
man fortsat prioritere klimaændringer, kvaliteten af naturressourcerne og biodiversiteten, bæredygtig brug af ressourcer, miljø og
sundhed (luftkvalitet og bymiljøet) og globale miljøspørgsmål.
Miljøbeskyttelse er et afgørende element blandt alle APS-prioriteterne for 2005. Med hensyn til konkurrenceevne og sam-
hørighed vil investering i miljøteknologi styrke økonomien og skabe vækst, men samtidig mindske de negative virkninger for
sundheden og miljøet og øge livskvaliteten. Hvad angår EU-borgerskabet og sikkerhed, er EU-borgerne optaget af graden af
beskyttelse mod naturkatastrofer i EU samt mod kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler. De forventer en hurtig
indsats i tilfælde af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer og risikobegrænsende foranstaltninger, især for at sikre
kontrollen med farlige kemiske stoffer. Dette har en vigtig miljømæssig dimension og er nært forbundet med gennemførelsen af
miljølovgivningen. Endelig har miljøpolitikken i forbindelse med den tredje prioritet om global sikkerhed og stabilitet en vigtig
rolle at spille i bestræbelserne for at fremme den eksterne dimension af bæredygtig udvikling.
Større ændringer i 2005
Mens der ikke vil ske nogen ændring af de overordnede mål med miljøpolitikken, vil der i 2005 blive lagt større vægt og fokuseret
på rettidig gennemførelse og korrekt anvendelse af den eksisterende miljølovgivning, især i de nye medlemsstater, for at sikre
integriteten af det indre marked. En af de store udfordringer i 2005 bliver gennemførelsen af verdens største system til handel med
emissionskvoter på klimaændringsområdet og aktiv forvaltning af NATURA-netværket i hele det udvidede EU.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
98 DA
Antallet af klager og overtrædelsessager på miljøområdet er steget støt i de senere år. For at undgå at denne situation forværres
efter udvidelsen, er der behov for at udvikle nye fremgangsmåder, som f.eks. bedre lovgivningsarbejde med brede høringer af de
berørte, omfattende bistand til medlemsstaterne og øget tilsyn og rapportering.
Man regner med særlige behov for ressourcer til gennemførelse af affaldslovgivningen, habitat- og fugledirektivet samt lovgivnin-
gen om klimaændringer, kemiske produkter og integreret forureningsforebyggelse og -kontrol. En anden større ændring af arbej-
det i Generaldirektoratet for Miljø vedrører afslutningen af planerne om gennemførelsen af REACH-systemet, især oprettelsen af
kemikalieagenturet efter det forslag, Kommissionen fremlagde i 2003.
Af hensyn til gennemførelsesudfordringen prioriteres »Gennemførelse« af de nuværende aktiviteter og lovgivning frem for
»Udvikling af nye politiske initiativer«. Den interne reallokering af menneskelige ressourcer og nye stillinger, som vedtaget i
beslutningen om APS 2005, vil især tage sigte på at styrke gennemførelsesaktioner.
Nye miljøpolitikker bliver stadigt mere komplekse, og der udvikles nye fremgangsmåder. Der er blandt andet tale om integr-
erede videnskabeligt baserede fremgangsmåder i form af temastrategier, som indebærer arbejde med temaer frem for de enkelte
forurenende stoffer. Temastrategierne for ressourcer, havudvikling, luft og bymiljøet er eksempler på denne fremgangsmåde, som
vil blive gennemført i 2005.
Den åbne koordinationsmetode anvendes mere og mere i miljøpolitikken og vil blive afprøvet på det miljøteknologiske område i
2005. Der vil i 2005 blive udarbejdet systematiske konsekvensanalyser af alle nye politikker med omfattende økonomiske, sociale
og miljømæssige virkninger.
Miljøpolitikken udvikles i nær kontakt med de berørte. Disse nye fremgangsmåder betyder sammen med den øgede vægt på
forvaltning, at der stilles større krav om tid og ressourcer gennem hele den politiske proces.
Et bredere Europa og resten af verden Udvidelsen af EU vil give os nye naboer i Øst og skabe tættere forbindelser med
Middelhavsområdet. I denne forbindelse udvikles en nye nabopolitik, som vil have miljømæssige aspekter og tilhørende ressou-
rcemæssige implikationer. Kommissionen forventes i maj 2004 at vedtage en pakke om et bredere Europa, der vil omfatte miljødi-
mensionen. Dette vil kræve en omfattende opfølgning i 2005.
EU er fast besluttet på at styrke den eksterne dimension af den bæredygtige udvikling. EU er en klar tilhænger af multilaterale
miljøaktioner. I 2005 vil Generaldirektoratet for Miljø bidrage til bestræbelserne for at nå millenium-målene for vedvarende
energi ved at støtte Johannesburg-koalitionen om vedvarende energi og for sanitet gennem initiativer, der fremmer god forvalt-
ning af vandressourcer.
Civilbeskyttelse Som nævnt ovenfor er der stigende efterspørgsel efter en øget EU-indsats efter naturkatastrofer og teknologiske
katastrofer. EU’s civilbeskyttelsesordning, som i øjeblikket forvaltes af Generaldirektoratet for Miljø, skal styrkes i det udvidede
EU.
Fremtidsudsigter
Meddelelsen om de finansielle overslag efter 2006 vil kræve en tilpasning af Kommissionens overordnede finansielle rammer og
strukturprogrammer i 2005. Det er Generaldirektoratet for Miljøs mål at integrere miljøet fuldstændigt i de øvrige finansiering-
sprogrammer (samhørighed, konkurrenceevne, landbrug, udvikling af landdistrikter, fiskeri, forskning og udvikling, eksterne
programmer og udvikling), men samtidig bevare et særskilt finansieringsinstrument til at nå specifikke miljømål.
Resultaterne af revisionen af strategien for bæredygtig udvikling i 2004 kan få betydning for miljøprioriteterne i 2005 og derefter.
Dette vil smitte af på revisionen af Lissabon-strategien i 2005, som også vil kræve en betydelig indsats af Generaldirektoratet for
Miljø.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 99
DA
3.8. Afsnit 08: Forskning
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområdet
Forskning
233,44 238,79 2,29 %
02 Genomforskning og bioteknologi i sundhedens
tjeneste
619,90 621,40 0,24 %
03 Nanoteknologi, intelligente materialer, nye produk-
tionsprocesser og nyt udstyr
337,50 353,30 4,68 %
04 Luftfart og rumfart 223,60 240,50 7,56 %
05 Fødevarekvalitet og -sikkerhed 177,60 186,20 4,84 %
06 Bæredygtig udvikling, globale miljøændringer og
økosystemer
401,20 421,— 4,94 %
07 Borgere og styreformer i et videnbaseret samfund 58,40 61,10 4,62 %
08 Specifikke aktiviteter, der dækker et bredere forskn-
ingsområde
307,70 324,60 5,49 %
09 Styrkelse af grundlaget for det europæiske forskning-
srum
75,50 83,10 10,07 %
10 Strukturering af det europæiske forskningsrum 546,30 582,40 6,61 %
11 Forsknings- og uddannelsesaktiviteter i medfør af
EURATOM-traktaten
221,— 229,78 3,97 %
12 Afslutning af tidligere rammeprogrammer og andre
aktiviteter
p.m. p.m. 0,— %
13 Forskningsprogram under Kul- og stålforsknings-
fonden
p.m. p.m. 0,— %
14 Fremme af Europas industrielle potentiale på områ-
det sikkerhedsforskning
15,— 24,— 60,— %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af programmer,
for hvilke der er indgået forpligtelser i overensstem-
melse med den tidligere finansforordning
— — 0,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til GD for Forskning
Politisk strategi og koordinering for GD for Forskn-
ing
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 1 238 1 308 70
Eksternt personale 436 435 − 1
Sprogtjenester (reallokering) 43 55 12
Afsnit 08 — Ialt 3 217,14 1 717 3 366,17 1 798 4,63% 81
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
100 DA
Dette politikområde omfatter:
— foranstaltninger med omkostningsdeling, der forvaltes af Generaldirektoratet for Forskning, på grundlag af det sjette ramme-
program for forskning og teknologisk udvikling. I det omfang andre politikområder er involveret i gennemførelsen af det
sjette rammeprogram, er der vedlagt en oversigt som bilag.
— aktiviteter i forbindelse med Generaldirektoratet for Forsknings formulering og koordinering af forskningspolitikken for at
yde støtte til oprettelsen af det europæiske forskningsrum
— foranstaltninger med omkostningsdeling, der forvaltes af Generaldirektoratet for Forskning, på grundlag af afslutningen af
rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling, der ligger forud for det sjette program.
— foranstaltninger i forbindelse med grundforskningsprogrammet på kul og stålområdet, der finansieres via nettoindtægterne
fra investeringen af EKSF’s aktiver ved traktatens udløb.
— aktioner i forbindelse med styrkelsen af den europæiske industris muligheder inden for sikkerhedsforskning.
Sjette rammeprogram: 2002-2006
Det sjette rammeprogram er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet (afgørelse nr. 1513/2002/EF) og har til formål at bidrage til
opfyldelsen af målene i traktatens artikel 163, stk. 1, nemlig »at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for Fællesska-
bets industri og at fremme udviklingen af dens internationale konkurrenceevne samt at fremme alle de forskningsaktioner, der
skønnes nødvendige i medfør af andre kapitler i denne traktat«.
Som led i den flerårige planlægning af det sjette rammeprograms mål, indsatsområder og projekter ligger aktiviteterne i 2005 i
lighed med 2004 i forlængelse af den indsats, der blev påbegyndt i 2003.
Inden for dette politikområde er der i budgettet for 2005 afsat 3 292,9 mio. EUR til rammeprogrammet, hvilket er en forøgelse på
135,9 mio. EUR, eller 4 %, i forhold til 2004.
»Formulering og samordning af forskningspolitikken for Generaldirektoratet for Forskning« omfatter initiativer, som Kom-
missionen skal tage for at understøtte etableringen af det europæiske forskningsrum, særlig med henblik på at fremme samordn-
ing af og sammenhæng mellem de nationale politikker og Fællesskabets FTU-politik;
— Det europæiske forskningsrum: øget samordning af nationale og regionale programmer, samordning af nationale politikker
ved hjælp af benchmarking, netsamarbejde mellem ekspertisecentre og oprettelse af virtuelle ekspertisecentre, styrkelse af
regionernes rolle i den europæiske forskningsindsats og organisatorisk støtte til det europæiske FTU-evalueringsnet, analyser
og evalueringer på højt videnskabeligt og teknologisk niveau for at sondere terrænet for nye forskningsområder, der kunne
egne sig for en indsats på fællesskabsplan.
— Tilrettelæggelse og opfølgning af rammeprogrammets beslutningsproces og udarbejdelse af årsrapporten i henhold til traktat-
ens artikel 173.
— Samordning af FTU-indsatsen med andre fællesskabspolitikker samt initiativer, som Kommissionen skal tage for bedst muligt
at udforske de strategiske forbindelser mellem FTU og markedets realiteter.
— Forbindelser med internationale organisationer og programmer.
— Tværgående aktiviteter med henblik på bedre samspil mellem strukturfondenes tiltag og forsknings- og teknologiudviklingsind-
satsen.
— Kommissionens løbende overvågning (monitoring) af rammeprogrammerne og deres særprogrammer og uafhængige ekspert-
gruppers evaluering af dem.
— Kommunikation og informationsformidling udadtil.
Afviklingen af rammeprogrammerne forud for det sjette rammeprogram.
Disse aktiviteter omfatter afviklingen af de forpligtelser, der blev indgået inden for rammerne af programmer før 1999 samt det
femte rammeprogram (1998-2002) EF og EURATOM.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 101
DA
Hvad angår »Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram« fastsættes det i protokollen, der er knyttet som bilag til Nice-
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul og
Stålforskningsfonden, at nettoindtægterne fra investeringer af EKSF’s aktiver ved traktatens udløb udelukkende skal gå til forskn-
ing på kul og stålområdet.
Fondens midler går udelukkende til finansiering af forskningsprojekter i sektorer knyttet til kul- og stålindustrien, som ikke er
omfattet af rammeforskningsprogrammet.
Concerning the »Fremme af Europas industrielle potentiale på området sikkerhedsforskning«, the financial resources shown
result from the new proposed preparatory action. , modsvarer de anførte beløb den netop foreslåede forberedende indsats.
Denne treårige foranstaltning vil gå ind i sit andet år i 2005.
Denne forberedende indsats supplerer medlemsstaternes og de øvrige EU-institutioners foranstaltninger og indsats på området og
er især koncentreret om udviklingen af et avanceret sikkerhedsforskningsprogram.
Formålet er at undersøge, på hvilke betingelser og ved hjælp af hvilke mekanismer det er muligt at skabe gunstigere vilkår for
Europas videnskabelige, teknologiske og industrielle konkurrenceevne på sikkerhedsområdet.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
102 DA
3.9. Afsnit 09: Informationssamfundet
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområdet
Informationssamfundet
127,42 134,55 5,60 %
02 Politik for elektronisk kommunikation 4,13 2,95 − 28,57 %
03 eEUROPE 88,14 97,22 10,30 %
04 Forskning og teknologisk udvikling vedrørende infor-
mationssamfundet
971,24 1 040,— 7,08 %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af programmer,
for hvilke der er indgået forpligtelser i overensstem-
melse med den tidligere finansforordning
— — 0,— %
50 Resultatfacilitet for politikområdet informationssam-
fundet
0,14 — − 100,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til GD for Informationssamfun-
det
Politisk strategi og koordinering for GD for Informa-
tionssamfundet
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 835 848 13
Eksternt personale 215 230 15
Sprogtjenester (reallokering) 28 29 1
Afsnit 09 — Ialt 1 191,07 1 078 1 274,72 1 107 7,02% 29
Politikområdet informationssamfundet består af tre operationelle aktiviteter, nemlig kommunikationspolitikken, eEurope og for-
skning og teknologisk udvikling i informationssamfundet.
Kommunikationspolitikken yder et væsentligt bidrag til at opfylde de målsætninger, som stats- og regeringscheferne satte sig i
Lissabon i 2000 om at gøre Europa til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske økonomi inden 2010.
Dette bidrag består i at muliggøre og fremme udviklingen af et åbnet og konkurrencepræget indre marked for kommunikations-
net og -tjenester, hvor der stimuleres til vækst, innovation og effektivitet.
Hovedelementerne i denne politik er at varetage den generelle udarbejdelse og koordinering af reguleringen af elektronisk kommu-
nikation og tilhørende tjenester, at overvåge og håndhæve gennemførelsen af regelsættet i medlemsstaterne, at udvikle en politik
for radiospekteret på EU-plan, at tilskynde til udvikling af internetrelaterede tjenester og at koordinere de internationale aspekter
af politikker og regler i samarbejde med andre af Kommissionens tjenestegrene.
Politikken for elektronisk kommunikation medvirker ikke blot til at skabe konkurrence på markedet, men også til at give de
europæiske borgere mulighed for at nyde godt af informationssamfundet.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 103
DA
Aktiviteten eEurope omfatter en række programmer, som bidrager til gennemførelsen af handlingsplanen eEurope. Den brede
målsætning med handlingsplanen eEurope 2005 er at fremskynde overgangen til informationssamfundet og sikre, at fordelene
når ud til alle borgere. Med henblik herpå omfatter aktiviteten eEurope:
— MODINIS (tilsyn med eEurope-handlingsplanen 2005, formidling af god praksis og forbedring af net- og informationssikker-
heden) — det vigtigste finansieringsinstrument, som er direkte rettet mod rådsafgørelserne i handlingsplanen, f.eks. Rådets
beslutninger i handlingsplanen, f.eks. indikatorer for benchmarking, eEurope-styringsgruppen og udveksling af bedste praksis
— e-Ten — som støtter oprettelsen af offentlige e-tjenester, som handlingsplanen peger på, ved at gøre tjenester af generel
interesse baseret på elektroniske datanet operationelle.
— eContent og eContentplus til udvikling af europæisk digitalt materiale på globale netværk for dermed at opfylde kravet om en
bredere udnyttelse af bredbåndsnettet.
— Handlingsplanen om internettet og handlingsplanen for et sikrere internet samt en sikrere informationsinfrastruktur gennem
styrkelse af sikrere brug af internettet og bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold.
— Endelig vil Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed være fuldt operationelt og muliggøre en koordineret
tilgang til sikkerhedsemner på europæisk plan.
Forskning og teknologisk udvikling i informationssamfundet bidrager til opfyldelsen af EU’s politiske prioriteter, der blev opstillet
på topmøderne i Lissabon og Göteborg. Aktiviteten tager sigte på at udvikle den teknologi og de færdigheder, som er påkrævet for
at forbedre EU’s vækstpotentiale, og at sikre samhørighed og en bedre inddragelse af borgerne i det offentlige liv.
Prioriteten forskning og teknologisk udvikling i informationssamfundet lægger som led i sjette rammeprogram særlig vægt på
kommende teknologi, som vil gøre det muligt at integrere computere og netværk gnidningsløst i dagligdagen. Denne vision
placerer brugerne, dvs. mennesker og virksomheder, i centrum for den kommende udvikling med henblik på at skabe et viden-
baseret samfund for alle. Som led i sjette rammeprogram vil forskning og teknologisk udvikling øge europæiske virksomheders
og industriers innovations- og konkurrenceevne og medvirke til at tage EU’s store samfundsmæssige udfordringer op.
Denne forskningsindsats vil derfor styrke og supplere målene for eEurope 2005 og rette blikket videre frem mod EU’s mål om
inden 2010 at give alle husstande, skoler og virksomheder adgang til resultaterne af forskning og teknologisk udvikling.
De europæiske forskerholds evne til at bevare en førerposition inden for alle områder af videnskab og teknologi afhænger også af,
at de har adgang til den mest avancerede infrastruktur.
I denne forbindelse fremmer Generaldirektoratet for Informationssamfundet gennem sin ordning for udvikling af kommunikation-
snet anvendelse af e-infrastruktur til forskning for at udnytte nye it- og kommunikationsmuligheder og dermed etablere virtuelle
forskningsmiljøer. Bredbåndsnet og grid-teknologi er afgørende for at skabe større bredde og dybde i samarbejdet mellem
europæiske forskere. Disse aktiviteter er yderst relevante for de politiske mål, der opstilles af det europæiske forskningsrum eller i
forbindelse med eEurope-initiativet.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
104 DA
3.10. Afsnit 10: Direkte forskning
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområdet
Direkte forskning
253,65 263,03 3,70 %
02 Direkte finansieret forskning, aktionsbevillinger —
Sjette rammeprogram (2002-2006) — EF
29,07 29,50 1,47 %
03 Direkte finansieret forskning, aktionsbevillinger —
Sjette rammeprogram (2002-2006) — EURATOM
6,92 7,— 1,20 %
04 Afslutning af tidligere rammeprogrammer og andre
aktiviteter
p.m. p.m. 0,— %
05 Den nukleare fortidsbyrde efter Det Fælles Forskning-
scenters aktiviteter i henhold til Euratom-traktaten
16,— 66,90 318,12 %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af programmer,
for hvilke der er indgået forpligtelser i overensstem-
melse med den tidligere finansforordning
— — 0,— %
Aktiviteter uden budgetpost
administrativ støtte til Det Fælles Forskningscenter
politisk strategi og koordinering for Det Fælles For-
skningscenter
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 1 935 1 949 14
Eksternt personale 460 378 − 82
Sprogtjenester (reallokering) 8 7 − 1
Afsnit 10 — Ialt 305,64 2 403 366,43 2 334 19,89% − 69
Det Fælles Forskningscenter (FFC) har til opgave at yde brugerorienteret videnskabelig og teknisk støtte til udformning, gennem-
førelse og overvågning af EU’s politikker. FFC tjener medlemsstaternes fælles interesse, samtidig med at det er uafhængigt af såvel
private som nationale særinteresser, og det yder støtte, når der behov for at løse opgaver på EU-plan.
FFC’s bidrag til gennemførelsen af rammeprogrammet er baseret på de anbefalinger, der var resultatet af de seneste evalueringer,
samt kravene om en reform af Kommissionen. Det udmærker sig især ved:
— øget brugerorientering
— netværkssamarbejde med henblik på at skabe en bred videnbasis og, på linje med idéen i det europæiske forskningsrum,
inddrage laboratorier, virksomheder og myndighederne i medlemsstaterne og kandidatlandene mere i den videnskabelige og
teknologiske støtte til EU-politikker
— koncentration af aktiviteterne omkring udvalgte temaer og uddannelse af forskere, navnlig dem, der arbejder i store forskning-
sanlæg og specialiserede laboratorier.
FFC vil på sit kompetenceområde bestræbe sig på at skabe samspil med de relevante prioriterede forskningstemaer i de andre
særprogrammer.
Det arbejdsprogram, der foreslås for FFC, bygger på tre hovedidéer, nemlig i) koncentration, ii) åbenhed og netværkssamarbejde
og iii) brugerorientering.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 105
DA
Hovedvægten i FFC’s støtte til EU’s politikker lægges på teknisk støtte inden for emner i relation til miljøbeskyttelse, borgernes
sikkerhed og bæredygtig udvikling. Det omfatter risikovurdering, afprøvning, validering og videreudvikling af metoder, materialer
og teknologier til støtte for en bred vifte af politikker, der strækker sig lige fra fødevaresikkerhed, kemikalier, luft- og vandkvalitet
og nuklear sikkerhed til bekæmpelse af svig. Støtten ydes i de fleste tilfælde i nært samarbejde med laboratorier og forskningscen-
tre i medlemsstaterne og i andre lande. I dette øjemed har FFC fokuseret sine aktiviteter på følgende tre kerneområder, der
understøttes af en række tværgående kompetenceområder:
— fødevarer, kemikalier og sundhed (fødevarers sikkerhed og kvalitet, GMO’er, kemikalier, biomedicinske anvendelser)
— miljø og bæredygtighed (klimaændringer, bæredygtig teknologi, miljøbeskyttelse, GMES)
— nuklear sikkerhed (affaldshåndtering og -deponering, strålingsbeskyttelse, reaktorsikkerhed, ulovlig handel, referencemateri-
aler og -målinger).
Disse kerneområder vil blive suppleret med tre tværgående aktiviteter, nemlig teknologisk fremsyn, referencematerialer og
-målinger (Fællesskabets Referencebureau, referencematerialer, kemiske målinger) samt offentlig sikkerhed og bekæmpelse af svig
(minerydning, risici for natur- og industrikatastrofer, internetsikkerhed, teknologi til bekæmpelse af svig).
Det flerårige arbejdsprogram (2003-2006) er udarbejdet i tæt samråd med bruger-GD’erne. På de områder, hvor FFC har kompe-
tencen og de nødvendige ressourcer, yder det den videnskabelige og tekniske støtte, som Kommissionens tjenestegrene har brug
for. I 2005 vil der blive lagt særlig vægt på sikkerhed og etablering af forbindelse mellem miljø og sundhed, og der vil om
nødvendigt blive stillet supplerende ressourcer til rådighed ved en intern omprioritering.
I 2005 sker der større ændringer af to hovedposter vedrørende henholdsvis udvidelsen og nedlukning af nukleare FFC-anlæg og
håndtering af affaldet fra dem.
I forbindelse med udvidelsen er målet med FFC’s specifikke aktioner på den ene side at fremme integrationen af organisationer og
forskere fra de nye medlemsstater i FFC’s netværk og projekter, især på områder som miljø, fødevaresikkerhed og nuklear sikker-
hed, hvor de nye medlemsstater stadig ikke opfylder de videnskabelige og tekniske krav i fællesskabslovgivningen. På den anden
side vil FFC fortsætte sine informations- og promoveringsbestræbelser over for de tre resterende kandidatlande og vil i højere grad
henvende sig til landene i det vestlige Balkan. FFC vil desuden fremlægge en videnskabelig og teknisk rapport om EU’s nye
nabopolitik.
Hvad angår aktiviteten den nukleare fortidsbyrde efter FFC’s aktiviteter i henhold til Euratom-traktaten, har Kommissionen siden
1999 arbejdet med en handlingsplan for afvikling og nedlukning af alle nukleare anlæg fra de foregående år. Disse aktiviteter
skulle i første omgang sikre udviklingen af kernekraften i Europa og dernæst støtte en forbedring af sikkerheden af disse installa-
tioner.
Handlingsplanen omfatter etablering af anlæg til affaldsbehandling i Ispra-centret (I) og opførelse af et center for lagring af affald
på Ispras område, da Italien ikke råder over et lagringscenter. Derefter følger behandlingen af det eksisterende affald og nedluknin-
gen af alle anlæg, herunder behandling og lagring af det affald, der følger heraf.
Gennemførelsen af handlingsplanen vedrører i første omgang FFC’s center i Ispra, hvor næsten al nuklear virksomhed er ophørt.
Centrene i Petten (NL), Geel (B) og Karlsruhe (D), der stadig fungerer, gennemfører deres handlingsplan efter standsningen af deres
nukleare anlæg, hvilket forventes at ske i ca. 2015 i Petten og 2025 i Geel og Karlsruhe.
Evalueringen af Kommissionens program i 2002 og 2003, der blev gennemført af en sammenslutning af eksterne virksomheder,
bekræftede FFC’s retningslinjer, og der blev foretaget en revurdering af programmets omkostninger, idet det blev henstillet at
fremskynde det. Alle forsinkelser eller forlængelser af projektets varighed medfører en omkostningsstigning. Dette medfører en
stigning i de forventede budgetmæssige behov for 2005 med henblik på at sende brugt brændsel fra Petten, der stammer fra USA,
tilbage til USA (inden 2006, hvor denne mulighed forsvinder) og opføre et center for affaldslagring i Ispra. Denne sidste etape
udgør en forløber for iværksættelsen af affaldsbehandlingen og nedlukningen.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
106 DA
3.11. Afsnit 11: Fiskeri
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområdet
Fiskeri
40,51 41,44 2,28 %
02 Fiskerimarkeder 33,08 33,20 0,38 %
03 Internationalt fiskeri 192,21 200,09 4,10 %
04 Forvaltning af den fælles fiskeripolitik 2,24 3,26 45,97 %
05 Fiskeriforskning 11,60 16,30 40,52 %
06 Strukturinterventioner for fiskeri 629,86 680,49 8,04 %
07 Bevarelse af fiskeriet samt kontrol og håndhævelse 77,62 83,74 7,87 %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af programmer,
for hvilke der er indgået forpligtelser i overensstem-
melse med den tidligere finansforordning
— — 0,— %
50 Resultatfacilitet for politikområdet Fiskeri 0,21 — − 100,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til GD for Fiskeri
Politisk strategi og koordinering for GD for FISKERI
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 265 271 6
Eksternt personale 24 24 0
Sprogtjenester (reallokering) 44 53 9
Afsnit 11 — Ialt 987,32 333 1 058,52 348 7,21% 15
Den fælles fiskeripolitik gennemgik en større reform i december 2002. Der er faktisk tale om den mest vidtgående reform, siden
den fælles fiskeripolitik blev indført. I 2005 vil de overordnede strategiske mål være en fuldstændig gennemførelse og konsolider-
ing af den reformerede FFP og anvendelse af redskaber og instrumenter, som det nye regelsæt tilbyder i et udvidet EU og på en
anden politisk baggrund, især med mere omfattende inddragelse af de berørte.
Dermed vil Generaldirektoratet for Fiskeri gennemføre vigtige aspekter af FFP, især inden for bevarelse (genopretningsplaner for
overfiskede bestande, programmer til indsamling af data, fokus på Østersøen og Middelhavet for at afspejle behovet i de nye
medlemsstater), forvaltning (direkte kommunikations- og informationsstrategi), politisk dialog og kommunikation med de berørte
(oprettelse og effektiv drift af de første regionale rådgivende råd), kontrol og håndhævelse (oprettelse af et EU-organ for fiskerikon-
trol), opfølgning af flådepolitikken (nyt flåderegistreringssystem tages i brug i september 2004, opstilling af parametre for bedre
at måle fiskerikapaciteten) og eksterne relationer (aftaler om fiskeripartnerskaber). Som led i reformen af FFP’s flådeforvaltning,
vil en række foranstaltninger, som f.eks. eksportstøtte og støtte til bygning af fiskerfartøjer, udløbe den 31. december 2004.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 107
DA
Udvidelsen vil fortsat få stor indvirkning på en række af Kommissionens aktiviteter, såsom flådeforvaltning, forvaltning af fiskeri-
indsatsen, kontrol og håndhævelse, dataindsamling, forvaltning og opfølgning af strukturfondene.
Fiskeribudgettet forventes at stige med omkring 7,2 % eller 71 mio. EUR fordelt på følgende måde:
Den beskedne stigning (0,38 %) for »Fiskerimarkeder« skyldes en forventning om øget anvendelse af markedsinterventionsme-
kanismen i det udvidede EU.
Stigningen (4,1 %) for »Internationale fiskeriaftaler« skyldes fornyelsen af protokollerne til de eksisterende fiskeriaftaler, der er
ved at udløbe, og at der skal forhandles nye aftaler på plads, den rammekontrakt, som skal bistå Kommissionen med evaluering,
undersøgelse og analyse af de forskellige aftaler, det nye medlemskab af to regionale fiskeriorganisationer og en forhøjelse af
bidragene på grund af udvidelsen og de regionale fiskeriorganisationers aktiviteter.
Stigningen på 46 % for »Forvaltning af den fælles fiskeripolitik« skyldes især oprettelse og effektiv drift af de regionale rådgiv-
ende råd.
Som led i det sjette rammeprogram for »Fiskeriforskning« er der for de vejledende beløb, som er forudset til det prioriterede
område »Støtte til politikker og foregribelse af videnskabelige og teknologiske behov«, indgået en aftale om den flerårige program-
mering for alle medvirkende politikområder (intervention og administration). Denne flerårige programmering danner grundlag
for udsvingene i forpligtelses- og betalingsbevillinger.
Hvad angår aktiviteten »Strukturinterventioner på fiskeriområdet«, er stigningen på 8,04 %. FIUF finansierer foranstaltninger
under mål nr. 1 for at fremme udviklingen og strukturtilpasningen af de mindst udviklede regioner og strukturforanstaltninger i
fiskerisektoren uden for mål nr. 1-regioner. Forpligtelsesbevillingerne for 2005 stemmer overens med den finansielle programmer-
ing.
Hvad angår aktiviteten »Bevarelse af fiskeriet samt kontrol og håndhævelse«, skyldes stigningen på 7,8 % i første række
udvidelse af dataindsamlingsprogrammer til at omfatte de nye medlemsstater. Adgang til pålidelige data og videnskabelig rådgivn-
ing er afgørende for bevarelsen af fiskeforekomsterne.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
108 DA
3.12. Afsnit 12: Det indre marked
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområdet
det Indre marked
60,13 63,93 6,31 %
02 Politisk strategi og koordinering for GD for det Indre
marked
9,60 8,— − 16,67 %
03 Det indre marked for varer og tjenesteydelser p.m. p.m. 0,— %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af programmer,
for hvilke der er indgået forpligtelser i overensstem-
melse med den tidligere finansforordning
— — 0,— %
50 Resultatfacilitet for politikområdet det Indre marked 0,15 p.m. − 100,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til GD for det Indre marked
Offentlige indkøb
Finansielle tjenester og kapitalmarkeder
Videnøkonomien
Den eksterne dimension af det indre marked
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 380 397 17
Eksternt personale 93 97 4
Sprogtjenester (reallokering) 98 100 2
Afsnit 12 — Ialt 69,89 571 71,93 594 2,92% 23
I første fase af den europæiske integration spillede det indre marked en nøglerolle, der kulminerede med det politiske projekt, som
færdiggørelsen af det indre marked i 1992 udgjorde.
I dag går det indre marked ind i en ny fase, som man kunne betegne som en genopdagelse af det indre marked som motor for en
ny økonomisk dynamik i det udvidede EU. Hovedvægten vil blive lagt på at omlægge indførelsen af fælles regler til udvikling af
systemer, der effektivt sørger for at integrere EU-initiativer med medlemsstaternes initiativer til forvaltning af det indre marked.
Med denne fremgangsmåde sikrer man ud over overholdelse af de fælles regler, at parterne konstant er opmærksomme på, om
systemerne fungerer økonomisk tilfredsstillende.
Behovet for finansielle midler er samlet mindre end i 2004 på grund af en ændret prioritering og en væsentlig mindskelse af
investeringerne i undersøgelser. Den foreslåede størrelse af forpligtelsesbevillingerne for 2005 på 10,1 mio. EUR bør kunne dække
udgifterne til det arbejde, der er nødvendigt for at gennemføre følgende politiske prioriteringer, der er i overensstemmelse med
den årlige politikstrategi for 2005:
Konkurrenceevne og samhørighed
Øget vækst udgør Kommissionens hovedmål for 2005, hvilket skal skabes gennem løbende bestræbelser for at forbedre konkur-
renceevnen for den europæiske økonomiske og sociale model. I 2005 er det nødvendigt med justeringer og/eller nye initiativer for
at skabe stabile makroøkonomiske rammer til fortsættelse af de strukturelle reformer, som Lissabon-strategien indebærer. Indsat-
sen vil blive koncentreret om økonomiske reformer.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 109
DA
— I forbindelse med udviklingen af politikker vil der bliver lagt særlig vægt på tjenesteydelser generelt og specielt finansielle
tjenesteydelser:
Forslaget til direktiv om tjenesteydelser, der omfatter en lang række sektorer, skulle blive godkendt ved andenbehandlingen i
løbet af 2005. Derefter vil Kommissionen proaktivt arbejde for, at medlemsstaterne gennemfører direktivet i rette tid, og følge
direktivet op med de instrumenter, der er nødvendige for at sikre det administrative samarbejde, det omhandler.
En række vigtige direktiver inden for finansielle tjenesteydelser samt eventuelle gennemførelsesforanstaltninger skal i 2005
gennemføres i national ret i de 25 medlemsstater (det drejer sig blandt andet om internationale regnskabsstandarder, for-
sikringsmæglere og kursmanipulation).
En lang række foranstaltninger, der indgik i handlingsplanen om corporate governance og selskabsret, skal føres ud i livet i
2005, og der vil blive iværksat et omfattende handlingsprogram for talrige sektorer.
Den nye strategi for det indre marked 2003-2006 vil blive udmøntet i specifikke forslag fra og med 2004, hvorefter gennem-
førelsen vil blive påbegyndt i 2005.
Gennemførelse af forskellige lovgivningsinstrumenter udgør en af de vigtigste opgaver i 2005. Europa-Parlamentet og Rådet
vil i 2005 endeligt vedtage forslaget til direktiv om lovregulerede erhverv. Derefter bliver det behov for at følge gennem-
førelsen af dette meget vigtige direktiv op i de 25 medlemsstater. Med hensyn til offentlige indkøb vil vedtagelsen i 2004 af
lovgivningspakken om modernisering og konsolidering også kræve gennemførelse i de 25 medlemsstater, som Kommis-
sionen vil følge op.
Modernisering — Handlingsplan for elektroniske offentlige indkøb — og evaluering af eksisterende instrumenter — f.eks. i
sagen om posttjenester — er også et vigtigt mål i 2005.
— Der vil blive iværksat en lang række nye foranstaltninger på forskellige områder:
På området finansielle tjenesteydelser vil Kommissionen i 2005 fremlægge tre nye direktivforslag (om erstatning, solvensmar-
gen og aktionærers rettigheder). Der vil således blive lagt vægt på at gennemføre de 43 foranstaltninger i handlingsplanen for
finansielle tjenesteydelser.
Betydningen af offentlige indkøb (der tegner sig for 16 % af BNP) får Kommissionen til at forstærke sine harmoniseringsbestræ-
belser. Med henblik herpå vil der i 2005 blive fremlagt et forslag til direktiv som opfølgning af grønbogen om offentlige og
private partnerskaber samt lovgivningsmæssige forslag om det fælles glossar for offentlige kontrakter.
Generaldirektoratet for Det Indre Marked vil ligeledes yde sit bidrag til at udvikle et fælles sikkerheds- og forsvarsområde
gennem to vigtige forslag, nemlig et om offentlige forsvarskontrakter og et om overførsel af forsvarsmateriel mellem
medlemsstaterne.
Endvidere er det i 2005 målet at forbedre adgangen til markedet for produkter i ikke-harmoniserede sektorer, at indføre et
supplerende EU-certifikat for lægemidler og plantebeskyttelsesmidler eller at gøre den eksisterende lovgivning mere kon-
sekvent og enkel på områder som fri bevægelighed for varer, industriel ejendomsret og ophavsret.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
110 DA
EU-borgerskab
Som led i bestræbelserne for at bringe EU tættere på borgerne vil Kommissionen i 2005 iværksætte to initiativer, der indgår i
strategien for det indre marked 2003-2005, nemlig en udvidelse af dialogen med borgeren og erhvervslivet og oprettelse af en ny
portal for det indre marked.
Ansvar udadtil
Udviklingen af dialogen på det retlige område vedrørende åbningen af de finansielle markeder og det tilsynsmæssige samarbejde
med EU’s væsentligste økonomiske partnere, der blev lanceret i 2002, vil blive intensiveret i 2005.
Kommissionen vil inden for rammerne af den nye naboskabspolitik navnlig lægge vægt på udvidelsen af det indre marked og dets
retlige struktur til de nye umiddelbare naboer (Middelhavslandene, Rusland, Balkanlandene, Ukraine og Moldova), idet der vil
blive fastsat fælles mål for hvert land. Det vil være nødvendigt med en væsentlig indsats for at tydeliggøre begreberne og de
politiske, juridiske og tekniske konsekvenser samt at forhandle om de forskellige sektorielle kapitler.
Forbedret gennemførelse af reformen
Efter to hele budgetår med aktivitetsbaseret forvaltning er det nødvendigt med justeringer, bl.a. for så vidt angår indikatorer for
budgetsituationen. Evalueringen vil blive styrket, og de nye krav i forbindelse med evalueringen af virkningerne vil i 2005 fuldt ud
træde i kraft.
Med hensyn til personaleforvaltning kræver den af Kommissionen vedtagne politik og gennemførelsen af den nye vedtægt langt
mere rigoristisk støtte, forvaltning og overvågning, hvilket Generaldirektoratet for Det Indre Marked agter aktivt at sikre i løbet af
2005.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 111
DA
3.13. Afsnit 13: Regionalpolitik
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområdet
Regionalpolitik
73,65 91,39 24,09 %
03 Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og andre
regionale interventioner
20 581,66 21 337,27 3,67 %
04 Samhørighedsfonden 5 680,41 5 126,43 − 9,75 %
05 Førtiltrædelsesinterventioner i tilknytning til struktur-
politikkerne
451,20 497,35 10,23 %
06 Forvaltning af Solidaritetsfonden 21,92 p.m. − 100,— %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af programmer,
for hvilke der er indgået forpligtelser i overensstem-
melse med den tidligere finansforordning
— — 0,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Politisk strategi og koordinering for GD for Regional-
politik
Administrativ støtte til GD for Regionalpolitik
KONTROL VEDRØRENDE SAMHØRIGHEDSPOLI-
TIKKEN INDEN TILTRÆDELSEN
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 493 536 43
Eksternt personale 118 110 − 8
Sprogtjenester (reallokering) 65 49 − 16
Afsnit 13 — Ialt 26 808,83 676 27 052,44 695 0,91% 19
Dette politikområde omfatter forvaltning af regionalpolitikken gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Sam-
hørighedsfonden, det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (ISPA) og Solidaritetsfonden.
I 2005 vil Generaldirektoratet for Regionalpolitik prioritere følgende horisontale områder: Samhørighedspolitikkens bidrag gen-
nem vækstinitiativet til forbedring af den europæiske konkurrenceevne, til en styrkelse af forbindelserne mellem samhørighed og
andre politiske områder og til en fuldstændig deltagelse i initiativet for det bredere europæiske instrument for nabolandene.
De programmer, der blev indledt i begyndelsen af programmeringsperioden 2000-2006 er nu kommet op i hastighed, og behovet
for betalingsbevillinger svarer nøje til de årlige forpligtelsesbevillinger. Stigningen i bevillinger til teknisk bistand er direkte forbun-
det med udvidelsen.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
112 DA
Gennemførelsen og forvaltningen af de nye programmer i de nye medlemsstater vil komme i fuld gang i 2005 og kræver særligt
tilsyn, da de første programmer skal afsluttes allerede ved udgangen af programmeringsperioden 2000-2006.
Mens man i 2004 koncentrerede sig om forberedelse og gennemførelse, lægges der nu større vægt på finansforvaltning. Der vil
fortsat være et løbende behov for at yde bistand til administrationen i de nye medlemsstater. Forhandlingerne med Rumænien og
Bulgarien om kapitel 21 skal fortsættes målrettet i 2005, og ressourcekapaciteten skal opretholdes.
På tærsklen til en ny programmeringsperiode vil man skulle overveje de nye forordninger for programmeringsperioden
2007-2013.
Strategiske mål for 2005
a. Strategiske mål
De strategiske målsætninger for Generaldirektoratet for Regionalpolitik for 2005 er fortsat de samme, som beskrevet i generaldirek-
toratets årlige forvaltningsplan for 2004:
— at gøre de nye medlemsstaters tiltrædelse til en succes
— at sikre, at samhørighedspolitikken yder sit fulde bidrag til vækst og konkurrenceevne
— at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning
Disse målsætninger er grundlaget for generaldirektoratets overordnede mål om at skabe økonomisk og social samhørighed.
Flerårigt perspektiv 2004-2006
Den fuldstændige gennemførelse af programmerne for de nye medlemsstater vil få permanente virkninger for generaldirektoratet
og kræver yderligere permanente ressourcer i såvel de geografiske som de horisontale enheder.
Der er tale om følgende interventioner for de nye medlemsstater:
— 24 almindelige strukturfondsprogrammer (EFSR’er, SPD’er, OP’er)
— Ca. 200 nye projekter under Samhørighedsfonden
— 23 eksisterende INTERREG III-programmer, som skal tilpasses, og 9 nye (under)programmer
— 387 eksisterende ISPA-projekter, der konverteres til projekter under Samhørighedsfonden.
Den næste programperiode
Forberedelsen af de nye forordninger for programmeringen efter 2006 vil kræve grundig planlægning og koordination.
Generaldirektoratet for Regionalpolitik har en evalueringsplan, der dækker hele perioden 2000-2006. Følgende arbejdsområder
og deraf følgende evalueringer er særligt relevante for 2005:
— Forberedelse af Strukturfondene efter 2006. Ved denne forberedelse vil man tage fuldt hensyn til udvidelsen
— udviklingen af transeuropæiske net i det udvidede EU og en evaluering af de strukturpolitiske instrumenters bidrag hertil.
b. Andre mål
Den administrative reform vil blive gennemført. Herunder kan nævnes det nye regnskabssystem og systemet til intern forvaltning,
som opfylder de stigende krav fra den strategiske planlægnings- og programmeringscyklus og aktivitetsbaseret forvaltning.
Solidaritetsfonden har vist sig at være et passende og synligt redskab til at afhjælpe naturkatastrofer i Europa.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 113
DA
Ændringer i forhold til 2004-budgettet
Betalingsbevillingerne er beregnet på samme måde for de fire strukturfonde som 95 % af et gennemsnitligt års forpligtelser til mål
nr. 1 og 2 og som 80 % af et gennemsnitligt års forpligtelser til fællesskabsinitiativer. Selv om betalingsbevillingerne stadig er
mindre end forpligtelsesbevillingerne (og de uindfriede forpligtelser derfor vil stige), er der tale om et markant fald i forhold til
2004.
For samhørighedsfonden er bevillingerne til EU 25 lavere end i 2004. For EU 10 er der tale om et fald, der stemmer overens med
de aftaler, der blev indgået i København. For EU 15 er der sket et fald i forhold til 2004, fordi Irland ikke længere er berettiget til
støtte fra Samhørighedsfonden. Som følge af justeringen for Irland er det opførte beløb for 2005 62 mio. EUR lavere end loftet i
de finansielle overslag.
For at opnå en fælles struktur for de fire Strukturfonde er budgetpost 13 02 slettet, og bevillingerne flyttet til 13 01 04 01 til
administrativ teknisk bistand og 13 03 08 til anden teknisk bistand.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
114 DA
3.14. Afsnit 14: Beskatning og toldunion
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområdet
Beskatning og toldunion
56,69 61,46 8,42 %
02 Politisk strategi og koordination for GD for Beskat-
ning og toldunion
2,90 2,90 0,— %
03 Internationale aspekter af beskatning og told 1,55 1,70 9,68 %
04 Toldpolitik 28,45 35,06 23,23 %
05 Skattepolitik 18,45 20,— 8,40 %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af programmer,
for hvilke der er indgået forpligtelser i overensstem-
melse med den tidligere finansforordning
— — 0,— %
50 Resultatfacilitet for politikområdet beskatning og tol-
dunion
0,02 — − 100,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til GD for Beskatning og toldun-
ion
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 345 372 27
Eksternt personale 78 76 − 2
Sprogtjenester (reallokering) 125 133 8
Afsnit 14 — Ialt 108,07 548 121,12 581 12,08% 33
Dette område omfatter alle aspekter af formuleringen af politikker inden for beskatning og toldunion.
De foreslåede forpligtelsesbevillinger på 2,9 mio. EUR til aktiviteten »Generel operationel støtte og koordinering« for 2005
svarer til følgende behov:
— Hvad angår toldpolitikken skal der sikres en ajourføring af databasen ECICS (den europæiske toldfortegnelse over kemiske
stoffer) og en evaluering af virkningerne af toldmæssig forsendelse.
— For beskatningspolitikken, forskellige undersøgelser inden for direkte og indirekte beskatning og obligatoriske afgifter.
De aktioner, der er forudset for aktiviteten »Internationale aspekter af afgifts- og toldspørgsmål« (1,7 mio. EUR), har til formål
at fortsætte forbindelserne med tredjelande og internationale organisationer på det told- og afgiftsmæssige område (f.eks. drøf-
telser om beskatning af opsparing med de seks lande, der er nævnt i konklusionerne fra Feira, og med de andre vigtige finanscen-
tre (Hongkong, Singapore).
Denne aktivitet omfatter også afslutning af de detaljerede forberedelser i kandidatlandene på beskatningsområdet og teknisk
bistand til kandidatlande for at sikre, at de vil være i stand til at opfylde deres forpligtelser, at den nationale lovgivning bringes på
linje med Fællesskabets acquit, og at deres administrative og operationelle kapacitet vil blive anvendt korrekt allerede fra til-
trædelsen, så der sikres et velfungerende indre marked.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 115
DA
Det strategiske program for toldvæsenet i EU »Told 2007« vil fortsat yde støtte til udvidelsesprocessen i form af praktisk bistand til
kandidatlandene ved at udstede retningslinjer, der skal hjælpe disse lande med at anvende EU-lovgivningen, ved at intensivere
informatiseringen for at opretholde kontrollens kvalitet i et udvidet EU, ved at uddybe arbejdet omkring kandidatlandenes adgang
til EU-systemerne (især med hensyn til sammenkobling), og ved at forudse en praktisk bistand i form af f.eks. uddannelse, til alle
aspekter af toldvæsenets gennemførelse af EU-bestemmelserne (især bestemmelserne i EF-toldkodeksen). Desuden vil der blive
ydet støtte til skabelse af et grænseoverskridende samarbejde mellem den udvidede Union og dennes nye nabolande i overensstem-
melse med den nye naboskabspolitik, som Kommissionen har vedtaget.
De aktioner, der forudses som led i aktiviteten »Toldpolitik« i 2005 (35,06 mio. EUR), indgår i de interne foranstaltninger under
programmet »Told 2007« og er desuden et led i opretholdelsen af et velfungerende indre marked. Dette program tager hovedsage-
lig sigte på, at toldvæsenerne anvender EU-lovgivningen på en sådan måde, at man sikrer et velfungerende indre marked i det
udvidede EU. Programmets specifikke målsætninger tager hensyn til nødvendigheden af at sikre, at de eksisterende edb-systemer
fungerer tilfredsstillende og videreudvikles, at aktionerne mod svig styrkes, og at omkostningerne ved regeloverholdelsen mind-
skes ved at fremme skabelsen af et konkurrencepræget miljø for virksomhederne.
Aktionerne vedrører kommunikations- og informationsudvekslingssystemer, forvaltnings- og projektgrupper, komparativ anal-
yse, udveksling af tjenestemænd, tilrettelæggelse af seminarer og workshops og uddannelses- og opfølgningsaktioner.
Udvidelsen af toldunionen med de ti nye medlemsstater, hvorved en stor del af EU’s ydre grænse flyttes mod øst, vil kræve nøje
overvågning af de nye medlemsstaters indsats. Der vil blive taget skridt til at hjælpe administrationerne i de nye medlemsstater
med at træde ind i en kontrolordning, som beskytter de opnåede resultater på det indre marked i forbindelse med samhandelen
med tredjelande.
De aktioner, der er forudset med hensyn til beskatningspolitikken, søger at opnå følgende målsætninger:
— Der skal formuleres en beskatningspolitik, som garanterer kontinuiteten i drøftelserne om adfærdskodeksen i Beskatningspoli-
tikgruppen, for at fortsætte undersøgelserne omkring en samlet tilgang til beskatning. Der tages ligeledes højde for den nødv-
endige støtte til fjernelsen af de beskatningsmæssige forhindringer, der gør sig gældende i det indre marked, samt analyserne af
effektiviteten i de nationale beskatningspolitikker.
— Hvad angår momsen er Kommissionens hovedmålsætning som led i dens nye strategi fremover at sikre en forenkling, en
modernisering og en ensartet anvendelse af lovgivningen samt et styrket administrativt samarbejde. Det afgørende er i realiteten
at sørge for en tilpasning på kort og mellemlang sigt af det aktuelle momssystem for at skabe bedre forhold for det indre
markeds harmoniske funktion.
Fiscalis-programmet 2007 har som generel målsætning at forbedre beskatningssystemernes funktion i det indre marked ved at
styrke samarbejdet mellem de deltagende lande, deres administrationer og tjenestemænd, at afdække og råde bod på problemerne
inden for områder som lovgivning og administrativ praksis, som gør dette samarbejde mere vanskeligt, og endelig at styrke
beskatningssystemerne.
Især er der forudset forskellige aktioner inden for områder som kommunikation og udveksling af oplysninger i form af udveksling
af tjenestemænd, arbejdsgrupper, seminarer og multilaterale kontrolordninger samt fælles uddannelsesinitiativer.
Edb-systemet for punktafgifter (EMCS), hvis retsgrundlag er ved at blive forberedt, er et europæisk edb-system til kontrol af
punktafgiftspligtige varers bevægelser.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
116 DA
3.15. Afsnit 15: Uddannelse og kultur
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområdet
Uddannelse og kultur
109,03 114,25 4,78 %
02 Uddannelse 374,12 414,50 10,79 %
03 Erhvervsuddannelse 245,40 238,98 − 2,62 %
04 Kultur og sprog 42,41 39,92 − 5,86 %
05 Det audiovisuelle område og sport 97,15 88,90 − 8,49 %
06 Dialog med borgerne 30,88 27,72 − 10,23 %
07 Ungdom 99,47 112,41 13,01 %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af programmer,
for hvilke der er indgået forpligtelser i overensstem-
melse med den tidligere finansforordning
— — 0,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til GD for Uddannelse og kultur
Politisk strategi og koordinering for GD for Uddan-
nelse og kultur
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 569 574 5
Eksternt personale 105 113 8
Sprogtjenester (reallokering) 72 84 12
Afsnit 15 — Ialt 998,46 746 1 036,68 771 3,83% 25
Dette politikområde skal styrke EU’s menneskelige dimension ved at bidrage til opbygningen af et kundskabens Europa, at udvikle
et europæisk kulturelt område og at inddrage borgerne i opbygningen af Europa.
Det drejer sig om at udvikle et europæisk område for livslang uddannelse, der kan blive en global referenceramme frem til år 2010
og bidrage til at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden med en varig økono-
misk vækst, ledsaget af en kvantitativ og kvalitativ forbedring af beskæftigelsen og en større social samhørighed.
Det drejer sig desuden om at bevare og udnytte den kulturelle mangfoldighed i Europa med dens forskellige udtryksformer og
endelig at fremme borgernes — og navnlig de unges — aktive deltagelse i EU’s liv med nye styreformer og således bidrage til at
udvikle gensidig forståelse og tillid og tolerance i et EU, der er åbent mod resten af verden.
Inden for aktiviteten »Uddannelse« skyldes forhøjelsen i 2005 delvis forhøjelsen af bevillingerne til Socrates—programmet (der
er foreslået 361,2 mio. EUR i 2005) i overensstemmelse med programmeringen af den samlede finansieringsramme i program-
mets varighed (2000-2006). Forhøjelsen skyldes desuden den større bevilling til Eramus Mundus-programmet, der stiger fra
8,0 mio. EUR i 2004 til 27,0 mio. EUR i 2005.
Til gengæld skal tildelingen til programmet eLearning nedsættes fra 16 mio. EUR i 2004 til 14 mio. EUR i 2005 med det formål at
overholde det samlede finansielle rammebeløb, der er tildelt programmet for hele dettes løbetid (2004-2006).
De foreslåede bevillinger til de øvrige aktivitetsområder, der er omfattet af programmet for støtte til organisationer, der er aktive
på uddannelsesområdet, varierer ikke meget i forhold til bevillingerne i 2004.
Den vigtigste fællesskabsforanstaltning, der gennemføres under aktiviteten »Erhvervsuddannelse«, vedrører anden fase af pro-
grammet Leonardo da Vinci, hvortil der foreslås 208,2 mio. EUR i 2005.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 117
DA
Dette kapitel omfatter også forslag om tilskud til dels CEDEFOP (der er foreslået 16,1 mio. EUR i 2005), dels Det Europæiske
Erhvervsuddannelsesinstitut i Torino (der er foreslået 18,5 mio. EUR i 2005, heraf 2,5 mio. til Phare-programmet).
Den vigtigste fællesskabsforanstaltning, der gennemføres under aktiviteten »Kultur og sprog«, er det kulturelle rammeprogram,
hvortil der foreslås 34,9 mio. EUR i 2005, hvilket er i overensstemmelse med programmeringen af den samlede finansiering-
sramme for programmet i dets løbetid 2000-2004 og den planlagte forlængelse i 2005-2006.
Der foreslås derfor bevillinger af en sådan størrelse til de øvrige aktivitetsområder, der er omfattet af programmet til støtte for
organisationer, der er aktive på kulturområdet, at de gør det muligt at respektere den flerårige finansieringsramme, der er fastsat
til programmet.
Den vigtigste fællesskabsforanstaltning, der gennemføres under aktiviteten »Det audiovisuelle område og sport«, vedrører iværk-
sættelsen af programmerne Media Plus og Media Uddannelse. For 2005 foreslås der en samlet bevilling på 93,3 mio. EUR, hvilket
er i overensstemmelse med de samlede finansieringsrammer for programmerne i deres løbetid (2001-2005, der er ved at blive
forlænget til 2006).
Mindskelsen af den samlede bevilling til denne aktivitet skyldes hovedsagelig, at bevillingerne i 2004 omfattede 8,6 mio. EUR til
Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt.
Hvad angår aktiviteten »Dialog med borgerne« foreslås der bevillinger af en sådan størrelse til de poster, der er omfattet af
programmet for støtte til organisationer, der er aktive på området aktivt medborgerskab, at det er muligt at respektere den
flerårige finansieringsramme for programmet i dets løbetid (2004-2006), hvilket kræver en mindskelse af bevillingen til venskab-
sbyer (der er foreslået 11,1 mio. EUR i 2005 mod 14,0 mio. EUR i 2004).
Den vigtigste fællesskabsforanstaltning, der gennemføres under aktiviteten »Ungdom«, er Ungdomsprogrammet, hvortil der for
2005 foreslås en bevilling på 111,5 mio. EUR, hvilket forklarer forhøjelsen af bevillingerne til denne aktivitet.
Der foreslås bevillinger af en sådan størrelse til de øvrige aktivitetsområder, der er omfattet af programmet for støtte til organisa-
tioner, der er aktive på ungdomsområdet, at det er muligt at respektere den flerårige finansieringsramme for programmet.
Det skal bemærkes, at en del af bevillingerne til dækning af administrative omkostninger i forbindelse med de fleste programmer
på dette politikområde gør det muligt at finansiere udgifterne til driften af et forvaltningsorgan, der foreslås oprettet, for fra 2005
at uddelegere bl.a. forvaltningen af de dele af programmerne, der hidtil er blevet forvaltet med bistand fra de midlertidige kontorer
for teknisk bistand.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
118 DA
3.16. Afsnit 16: Presse og kommunikation
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområ-
det Presse og kommunikation
103,63 114,86 10,84 %
02 Information af medierne om Kommissionens
beslutninger og politikker
18,88 17,20 − 8,87 %
03 Analyse Af Tendenser I Den Offentlige Opinion
Og Udarbejdelse Af Generelt Informationsmate-
riale Til Borgerne
19,09 19,07 − 0,10 %
04 Integreret forvaltning af kommunikationsmidler
(på centralt og lokalt niveau)
14,05 13,05 − 7,12 %
05 Koordinering af informationscentre og netværk i
den Europæiske UniON
17,10 17,75 3,80 %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af program-
mer, for hvilke der er indgået forpligtelser i over-
ensstemmelse med den tidligere finansforordn-
ing
— — 0,— %
50 Resultatfacilitet for politikområdet Presse og
kommunikation
0,32 — − 100,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til GD for Presse og kommu-
nikation
Politisk strategi og koordinering for GD for Presse
og kommunikation
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 449 467 18
Eksternt personale 244 251 7
Sprogtjenester (reallokering) 134 178 44
Afsnit 16 — Ialt 173,06 827 181,93 896 5,12% 69
Dette politikområde har følgende målsætninger:
— at oplyse medierne og borgerne om Kommissionens aktiviteter og om målsætningerne for dens politikker
— at oplyse Kommissionen om tendensen i den offentlige opinion i medlemsstaterne
For at virkeliggøre disse mål:
— alle kontakter med medierne centraliseres
— søges der inden for Kommissionen fastlagt en sammenhængende strategi på kommunikations- og informationsområdet. Dette
indebærer kontakter med generaldirektorater og tjenester i Kommissionen, som har informationsenheder med ansvar for
sektorinformationer
— er en sammenhængende mekanisme for samarbejde med Parlamentet, Ministerrådet og medlemsstaterne under udvikling
— samordnes alle aktiviteterne i repræsentationerne i medlemsstaterne.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 119
DA
De overordnede mål er:
— at give et positivt billede af Europa-Kommissionen og dens arbejde gennem mediedækning af institutionen og at kommuni-
kere Kommissionens politiske budskaber til og via medierne
— at formidle sammenhængende informationer til borgerne i medlemsstaterne og i kandidatlandene om EU som sådan, så de
føler, at de er tilstrækkeligt informerede om, hvad EU er, og hvad EU udretter
— at gøre brug af alle moderne kommunikationsmidler for at støtte de første to mål gennem en klart defineret strategi, der tager
hensyn til de forskellige mediers rolle og virkninger.
Aktiviteterne på dette politikområde vil for første gang i 2005 bliver gennemført over et helt år i det udvidede EU.
Det er derfor nødvendigt i de forskellige sæder og repræsentationer at råde over tilstrækkelige midler til at gennemføre
kommunikations- og informationsstrategien.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
120 DA
3.17. Afsnit 17: Sundhed og forbrugerbeskyttelse
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområ-
det Sundhed og forbrugerbeskyttelse
111,05 121,42 9,34 %
02 Forbrugerpolitik 19,08 19,08 0,— %
03 Folkesundhed 65,70 70,45 7,23 %
04 Fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og
plantesundhed
276,98 305,08 10,14 %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af program-
mer, for hvilke der er indgået forpligtelser i over-
ensstemmelse med den tidligere finansforordn-
ing
— — 0,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til GD for Sundhed og for-
brugerbeskyttelse
Politisk strategi og koordinering for GD for Sund-
hed og forbrugerbeskyttelse
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 618 640 22
Eksternt personale 129 120 − 9
Sprogtjenester (reallokering) 170 210 40
Afsnit 17 — Ialt 472,81 917 516,03 970 9,14% 53
Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse er ansvarligt for at sikre en høj grad af beskyttelse af de europæiske
forbrugeres sundhed, sikkerhed og økonomiske interesser, samt af folkesundheden.
Der er ikke planlagt ændringer af de flerårige overordnede mål, der blev opstillet i den årlige forvaltningsplan for 2004. Inden for
disse overordnede mål skyldes en stor del af aktiviteterne udvidelsen, idet de nye medlemsstater skal integreres fuldt ud i general-
direktoratets politikker.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 121
DA
De overordnede mål er:
Forbrugerpolitik:
— At gennemføre et handlingsprogram under den femårige strategi for forbrugerpolitik med henblik på at forbedre forbruger-
beskyttelsesniveauet i hele EU.
Folkesundhed og risikovurdering:
— At sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for mennesker i forbindelse med udviklingen af alle Fællesskabets politikker.
— At træffe foranstaltninger til at forbedre folkesundheden i EU, at forebygge sygdomme hos mennesker og at fjerne trusler mod
menneskers sundhed. Der er blandt andet tale om at samarbejde med WHO.
— At gennemføre folkesundhedsprogrammet (2003-2008).
— At tilvejebringe uafhængige og gennemsigtige risikovurderinger gennem videnskabelige udvalg.
Fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed:
— At supplerede det lovgivningsprogram, der er skitseret i hvidbogen om fødevaresikkerhed, og at sikre og efterprøve, at acquis
communautaire faktisk gennemføres i medlemsstater og tredjelande.
— At give forbrugerne adgang til nyttige oplysninger om fødevarer og foderstoffer.
— At styrke EU’s lovgivning om fødevaresikkerhed og koordineringen af EU’s holdninger i internationale organisationer, og at
sikre, at EU’s krav til fødevaresikkerhed opfyldes samtidig med, at handelen med tredjelande lettes.
Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelses aktiviteter på mellemlang sigt fremgår af den forbrugerpolitiske strategi
2002-2006, folkesundhedsprogrammet 2003-2008 og hvidbogen om fødevaresikkerhed.
De foreløbige specifikke mål for 2005 er:
Forbrugerpolitik:
Strategien for forbrugerpolitikken (2002-2006) lægger en klar politisk kurs ved at opstille tre mål på mellemlang sigt, nemlig et
højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau, effektiv håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne og inddragelse af forbrugerorganisa-
tionerne i EU’s politikker.
I 2005 omfatter de specifikke aktioner:
— et forslag til et nyt lovgivningsinitiativ om sikkerhed i forbindelse med tjenesteydelser
— en revision af de nugældende regler på forbrugerområdet i lyset af reaktionerne på det revisionsdokument, der vil blive
udarbejdet i begyndelsen af 2004, med henblik på at harmonisere reglerne for forbrugerbeskyttelse i hele EU
— fortsat arbejde på CHEM-risikoprojektet, som vil blive suppleret af specifikke opfølgningsinitiativer inden for risikoforvaltning
i lyset af resultaterne af projektet. De første resultater af anvendelsen af det reviderede direktiv om produktsikkerhed i almind-
elighed i et udvidet EU vil også blive gennemgået for at fastslå, hvor effektivt det er.
— Det lovgivningsmæssige arbejde om harmonisering af forbrugerregler suppleres af ikke-lovgivningsmæssige initiativer som
oplysningskampagner, uddannelsesinitiativer og alternative ADR-systemer, som vil give forbrugerne den fornødne tillid til at
opsøge de produkter og tjenesteydelser, som giver dem mest for pengene.
— Arbejdet med økonomisk analyse og indsamling af data med henblik på at opbygge en bred videnbase for forbrugerpolitikken
og det indre marked for forbrugere styrkes fortsat.
Der vil blive lagt særlig vægt på arbejdet med at udbrede forbrugerinitiativer, herunder netværk (f.eks. EEJ-Net, ECCs og Rapex) og
andre aktioner (dvs. uddannelsesprogrammer for personale i forbrugerorganisationer i de nye medlemsstater og resterende kandi-
datlande).
Folkesundhed og risikovurdering:
— At gennemføre folkesundhedsprogrammet 2003-2008 med øget støtte fra et forvaltningsorgan.
— At følge de initiativer op, der vil blive beskrevet i Kommissionens meddelelse om henstillingerne fra processen for overvejelser
på højt plan vedrørende patienters mobilitet og sundhedsplejens fremtidige udvikling i EU.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
122 DA
— At gennemføre de seneste lovgivningsmæssige initiativer, nemlig oprettelsen af et europæisk center for forebyggelse af og
kontrol med sygdomme, tobaksdirektiverne og direktiverne om blod og blodprodukter, væv og celler samt om bioterrorisme.
— At iværksætte nye initiativer på områder som organtransplantation, og at fortsætte dem, der allerede er iværksat, f.eks. alkohol-
strategien, handlingsplanen for sundhed og miljø og oprettelsen af den offentlige sundhedsportal.
— At integrere de nye medlemsstater i folkesundhedspolitik, netværk m.m.
Fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed:
— At gennemføre det program, der er fastlagt i hvidbogen om fødevaresikkerhed.
— At gennemføre den nye forordning, der forventes vedtaget inden sommeren 2004, om offentlig foderstof- og fødevarekontrol.
— At ajourføre lovgivning og ledsagende aktiviteter inden for plantesundhed.
— Gennem en reform af lovgivningen om fødevaremærkning og ernæring at forbedre borgernes muligheder for at træffe
ernæringsmæssige valg på et velunderrettet grundlag.
Horisontale foranstaltninger:
— At forvalte og lede Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse i overensstemmelse med Kommissionens krav og
interne kontroller for at opfylde de generelle og specifikke målsætninger.
Andre væsentlige variationer
Med hensyn til finansielle ressourcer anmodede Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse om en mindre forøgelse
af finansieringen af EFSA (som man nu har besluttet at placere i Parma) i 2005 for at sikre, at autoriteten kan fortsætte sin
udbygning og opfylde de krav, der stilles til den. Dette vil kræve supplerende finansiel støtte ud over det, der er planlagt for 2005.
Derfor anmodes der om yderligere 2,5 mio. EUR, hvorved den samlede støtte kommer op på 36,7 mio. EUR, hvilket vil betyde en
jævn stigning i finansieringen fra 2004 (29 mio. EUR) til 2006 (46,4 mio. EUR). Denne stigning vil i vid udstrækning blot være en
genanvendelse af beløb, som skulle have været udnyttet i de foregående år, men som ikke blev det på grund af usikkerhed om,
hvor autoriteten skulle ligge.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 123
DA
3.18. Afsnit 18: Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområ-
det »et område med frihed, sikkerhed og retfær-
dighed«
43,98 49,64 12,88 %
02 Eksterne grænser, visumpolitik og fri bevæge-
lighed for personer
330,— 355,16 7,62 %
03 DEN fælles indvandrings- og asylpolitik 82,75 83,19 0,53 %
04 Statsborgerskab og grundlæggende rettigheder 12,30 12,68 3,13 %
05 Politisamarbejde og forebyggelse og bekæmpelse
af almindelig og organiseret kriminalitet
19,86 23,33 17,50 %
06 Etablering af et egentligt europæisk retligt
område for strafferetlige og civilretlige anliggen-
der
14,11 16,81 19,14 %
07 Koordinering på narkotikaområdet 11,73 12,— 2,30 %
08 Politisk strategi og koordinering 20,10 31,90 58,71 %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af program-
mer, for hvilke der er indgået forpligtelser i over-
ensstemmelse med den tidligere finansforordn-
ing
— — 0,— %
50 Resultatfacilitet for politikområdet Et område
med frihed, sikkerhed og retfærdighed
0,22 — − 100,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til GD for Retlige og indre
anliggender
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 282 312 30
Eksternt personale 52 60 8
Sprogtjenester (reallokering) 61 72 11
Afsnit 18 — Ialt 535,04 395 584,71 444 9,28% 49
I 2005 indledes anden etape af etableringen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed efter evalueringen af de resultater,
der blev opnået under Tammerfors-programmet. Det centrale og overordnede strategiske mål vil fortsat være at arbejde for en
fuldendelse af dette område, og dette mål vil være et afgørende bidrag til at opfylde Kommissionens anden APS-prioritet for 2005
(unionsborgerskab). 2005 bliver et afgørende år for konsolideringen (både med hensyn til fremlæggelse og vedtagelse af visse
lovgivningsinstrumenter og overvågning af nugældende lovgivning), og der bliver behov for en stor arbejdsindsats efter vedta-
gelsen af forfatningen, som skulle finde sted i 2004.
2005 bliver også et travlt år, når det drejer sig om forberedelserne i forbindelse med de nye finansielle overslag, hvori der foreslås
en væsentlig stigning i bevillingerne til politikområdet RIA. Generaldirektoratet for Retlige og Indre Anliggender vil i forbindelse
med rammeprogrammet for retlige anliggender og grundlæggende rettigheder samt rammeprogrammet for sikkerhed og allerede
for visse dele af rammeprogrammet for bevægelsesfrihed og solidaritet inden for indvandring, asyl og eksterne grænser, hvor den
nugældende traktat åbner mulighed for forskud, forberede og fremlægge de relevante forslag i anden halvdel af 2005.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
124 DA
Dette afspejles i de ændringer, der forudses i de strategiske mål for GD RIA i 2005, og som er fuldt ud i overensstemmelse med
Rådets flerårige strategiske program (2004-2006):
— Tilpasning til de forventede nye traktatbestemmelser og ændrede institutionelle ordninger på flere områder af politikken for
retlige og indre anliggender. Specielt kan det forventes, at man i den nye traktat opgiver søjle-strukturen og udvider brugen af
fælles beslutningstagning og afstemning med kvalificeret flertal til at gælde hele det nuværende afsnit IV i EF-traktaten. Der vil
i 2004 og 2005 blive gjort omfattende forberedelser, bl.a. for at eksisterende instrumenter under afsnit VI i EU-traktaten kan
omdannes til den form for retlige instrumenter, som Unionen sædvanligvis anvender.
Anden fase af udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bliver muligvis færdiggjort af Rådet senere end
oprindelig forventet. Forberedelserne vil dog starte allerede i 2004, og der skal gøres en betydelig indsats i 2005. Følgende
områder bør nævnes, idet de har en klart flerårig dimension:
— fremme bekæmpelsen af terrorisme og gennemføre strategien til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der skal evalueres og
revideres i 2005
— overvåge og evaluere udviklingen af den fælles indvandrings- og asylpolitik (årlige rapporter om indvandring og integration,
asyl og ulovlig indvandring, gennemførelse i national ret og implementering af EU-lovgivning på disse områder med henblik
på fremsættelse af ændrede forslag). Etableringen af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2005-2010 udgør et vigtigt
initiativ på dette område
— fremme udviklingen af nye kanaler for lovlig indvandring til EU og af en holistisk tilgang til spørgsmålet om integration af
tredjelandsstatsborgere, herunder udvikling af de aktiviteter, der gennemføres af de nationale kontaktpunkter for integration
— styrke kontrollen med adgangen til EU-medlemsstaternes territorium og forstærke kampen mod ulovlig indvandring
— udvikling af anden fase af den fælles europæiske asylordning, især en bedre reguleret indrejse til EU for personer, der har
behov for international beskyttelse, og foranstaltninger, der skal styrke beskyttelseskapaciteten i oprindelsesregioner
— styrke partnerskabet med tredjelande omkring forvaltning af indvandringsstrømme og gennemføre evalueringsmekanismen
for at kunne overvåge forbindelserne med de pågældende lande
— overvåge, hvorvidt de nye medlemsstater er parate til at hæve deres interne grænser med eksisterende Schengen-medlemmer,
og overvåge den nye Schengen-facilitet (336 mio. EUR i 2005)
— Udvikling af et visuminformationssystem (VIS) og Schengen-informationssystemet II (SIS II) samt biometri.
— Støtte til udviklingen og styrkelsen af en konceptuelt integreret politik for information om retshåndhævelse, som også tager
hensyn til databeskyttelsesspørgsmålene i EU-traktatens afsnit VI.
— Øget beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, specielt gennem forberedelse af oprettelsen af organet for grundlæggende
rettigheder.
— Udvikling af fælles strategier for beskyttelse af EU’s interesser og værdier mod kriminel adfærd, som truer EU; sikring af et højt
beskyttelsesniveau for individuelle rettigheder, idet der træffes foranstaltninger til at opbygge tilliden til et system, som er
baseret på gensidig anerkendelse (udvikling af proceduremæssige garantier, forbedring af de juridiske uddannelser, gensidig
evaluering af gennemførelsen af den gensidige anerkendelse, forbedring af domstolenes kapacitet mv.).
— Gennemførelse af programmerne for gensidig anerkendelse på både det civilretlige og det strafferetlige område.
I forbindelse med de nye finansielle overslag vil der blive udarbejdet tre nye RIA-rammeprogrammer, som skal forelægges for
Rådet og Parlamentet i andet halvår af 2005. Visse elementer i rammeprogrammet for fri bevægelighed og solidaritet vedrørende
migration, asyl og de ydre grænser må dog vente, indtil »forfatningen« træder i kraft, på grund af begrænsningerne i det nuværende
retsgrundlag. Generaldirektoratet vil være nødt til at tilpasse sin forvaltningskapacitet til dette forberedende arbejde og forvaltnin-
gen af store beløb.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 125
DA
3.19. Afsnit 19: Eksterne forbindelser
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområ-
det Eksterne forbindelser
410,90 424,23 3,25 %
02 Multilaterale forbindelser og generelle spørgsmål
i forbindelse med eksterne forbindelser
83,31 87,23 4,71 %
03 Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik 62,24 54,60 − 12,27 %
04 Det europæiske initiativ for demokrati og men-
neskerettigheder (EIDHR)
127,36 105,27 − 17,34 %
05 Forbindelser med OECD-lande, der ikke er
medlemmer af EU
16,89 17,— 0,65 %
06 Forbindelser med Østeuropa, Kaukasus og de
Centralasiatiske Republikker
483,92 488,08 0,86 %
07 Forbindelser med de vestlige Balkanlande 592,50 537,— − 9,37 %
08 Forbindelser med Mellemøsten og det sydlige
middelhavsområde
986,80 1 048,67 6,27 %
09 Forbindelser med Latinamerika 293,58 295,90 0,79 %
10 Forbindelser med Asien 591,12 623,— 5,39 %
11 Politisk strategi og koordination for politikområ-
det Eksterne forbindelser
21,90 25,60 16,89 %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af program-
mer, for hvilke der er indgået forpligtelser i over-
ensstemmelse med den tidligere finansforordn-
ing
— — 0,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til EuropeAid Samarbejdsk-
ontoret (Relex)
Administrativ støtte til GD for Eksterne forbin-
delser
Delegationstjenesten
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 1 570 1 568 − 2
Eksternt personale 780 726 − 54
Sprogtjenester (reallokering) 114 102 − 12
Afsnit 19 — Ialt 3 670,52 2 464 3 706,59 2 396 0,98% − 68
Politikområdet eksterne forbindelser omfatter ti aktiviteter, nemlig de store geografiske programmer og en række tematiske
aktiviteter. De vigtigste udviklinger med hensyn til forpligtelsesbevillinger er følgende (de anførte beløb omfatter udgifterne til
administrativ støtte — dvs. de tidligere BA-poster — som man har valgt at medtage under aktiviteterne i stedet for at medtage
dem som en særskilt gruppe under kapitel 19 01):
— Østeuropa, Kaukasus og de centralasiatiske republikker (+1,1 %, 515 mio. EUR): En ny ramme for forbindelserne med
naboerne mod øst og syd blev forelagt for Rådet og Europa-Parlamentet i marts 2003, og den vil blive videreudviklet i 2004.
Denne ramme indebærer bl.a., at støtten især koncentreres om grænseoverskridende spørgsmål, regionalt samarbejde og en
bæredygtig udvikling ved grænsen mod øst samt fortsat fremme af reformer og private investeringer. I FBF for 2005 kon-
solideres stigningen fra 2004, så det samlede beløb ligger 6,7 % over 2003-niveau.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
126 DA
— Vestbalkan (-9,2 %, 554 mio. EUR): Forpligtelsesbevillingerne til Vestbalkan er faldende efter en periode med meget stor
genopbygningsstøtte. På baggrund af naboskabspolitikken og risikoen for fortsat ustabilitet i regionen blev der imidlertid
foretaget en stor opjustering i 2004, som blev foreslået fastholdt i hele perioden 2004-2006. I FBF foreslås det at bekræfte den
opjustering, som blev programmeret sidste år, på 2005-budgettet.
— Middelhavsområdet og Mellemøsten (+6,8 %, 1 070 mio. EUR; eller +4,5 % og 880 mio. EUR, når man ser bort fra Irak):
Denne region modtager over 20 % af budgettet for udgiftsområde 4. Ud af den samlede pakke på 200 mio. EUR er der afsat
190 mio. EUR til Irak (og yderligere 10 mio. EUR under menneskerettigheder og demokrati), hvilket skal sammenlignes med
160 mio. EUR i 2004. Budgettet bruges endvidere til at støtte fredsprocessen i Mellemøsten gennem øremærkede budget-
poster og som led i MEDA-programmet. Hovedparten af støtten til regionen kanaliseres gennem sidstnævnte program. I
2004 blev der som led i den omdefinerede ramme for samarbejdet med naboerne mod syd, som er omtalt ovenfor, vedtaget
en stor opjustering af støtten til regionen. I FBF for 2005 bekræftes den omprogrammering, som blev indledt i
2004-budgettet. Budgettet ekskl. Irak stiger med yderligere 4,5 %, så det nu ligger 16,7 % eller 126 mio. EUR højere end i
2003.
— Latinamerika (+1,1 %, 315 mio. EUR): Det foreslåede beløb ligger lidt over bevillingerne for 2004. Det foreslåede støtteniveau
skal vurderes på baggrund af, at den midlertidige supplerende økonomiske støtte (på 250 mio. EUR), som blev ydet i 1999-
2003 i Centralamerika gennem PRRAC-programmet (rehabilitering efter Mitch), bortfalder. Hvis man ser bort fra denne
midlertidige støtte, udviser de midler, som er til rådighed for Latinamerika i 2005, en stigende tendens i overensstemmelse
med budgetmyndighedens krav om, at der afsættes et passende beløb til denne region.
— Asien (+5,2 %, 648 mio. EUR): Denne stigning skyldes især sammensætningen af støtten, der er blevet omprogrammeret som
supplement til det flerårige tilsagn om 1 mia. EUR til Afghanistan, som blev givet i 2002. Støtten til Afghanistan ydes ikke på
bekostning af støtten til de andre modtagere i regionen, hvor budgettet kan stige i samme takt som det samlede beløb.
— Tematiske programmer: I lyset af den stramme situation under udgiftsområde 4 fastholdes budgettet for beredskabsordnin-
gen, Rapid Reaction Mechanism, på 2004-niveau (30 mio. EUR). Bevillingerne til menneskerettigheder fastholdes på det
niveau, som har været fremherskende siden 2000 (med undtagelse af 2004). De ligger på linje med Kommissionens nylige
forslag om en forlængelse af retsgrundlaget, som snart udløber, til 2005-2006. Efter at et nyt retsgrundlag for samarbejdet
med tredjelande om migrationsspørgsmål trådte i kraft i begyndelsen af 2004, foreslås der for 2005 en forøgelse af budgettet
for dette samarbejde fra 30 mio. EUR til 45 mio. EUR i overensstemmelse med programmeringen. For andet år i træk foreslås
der ikke noget bidrag til KEDO, da Den Demokratiske Folkerepublik Korea ikke overholder sine forpligtelser i henhold til
ikke-spredningstraktaten.
— Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik: Der foreslås et budget på 55 mio. EUR. Dette beløb ligger 16 % over
2003-budgettet, men under 2004-budgettet (62,6 mio. EUR). Faldet i bevillingerne i 2005 i forhold til 2004 er foreneligt med
den finansielle programmering, som er overholdt. Ifølge den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 må beløbet til hasteforan-
staltninger i forbindelse med uforudsete begivenheder ikke overstige 20 % af det samlede beløb, som er afsat til den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik. Kommissionen har baseret sit forslag på en vurdering af både de forventede behov, mulighe-
den for at finde andre institutionelle finansieringskilder og den stramme situation under udgiftsområde 4.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 127
DA
3.20. Afsnit 20: Handel
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområ-
det Handel
64,33 65,83 2,33 %
02 Handelspolitik 11,— 11,65 5,91 %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af program-
mer, for hvilke der er indgået forpligtelser i over-
ensstemmelse med den tidligere finansforordn-
ing
— — 0,— %
50 Resultatfacilitet for politikområdet Handel 0,04 — − 100,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til GD for Handel
Politisk strategi og koordination for GD for Han-
del
Handelsbeskyttelse
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 426 432 6
Eksternt personale 77 71 − 6
Sprogtjenester (reallokering) 72 72 0
Afsnit 20 — Ialt 75,38 575 77,48 575 2,79% 0
EU’s handelspolitik sigter mod »i fælles interesse at bidrage til en harmonisk udvikling af verdenshandelen, en gradvis afskaffelse af
restriktionerne i den internationale handel og en sænkning af toldskrankerne« (EF-traktatens artikel 131).
Handelspolitikken i bred forstand udgør sammen med den monetære politik og udviklingspolitikken hovedsøjlen i EU’s eksterne
økonomiske forbindelser med resten af verden. Dens formål er at fremme EU’s økonomiske og politiske interesser. Den omfatter
alle de vigtigste aspekter af handelen med varer og tjenester (toldmæssige og ikke-toldmæssige hindringer, handelsforsvar, specielt
i tilfælde af dumping og subsidier, eksportkreditter) og vigtige aspekter af intellektuel ejendomsret, investeringer og konkurrence.
De vigtigste strategiske mål for handelspolitikken i 2005 er følgende:
— At anvende handelspolitikken som et vigtigt instrument for EU’s bredere målsætninger om at fremme en bæredygtig udvikling
og påtage sig en større rolle i forbindelse med multilateral governance.
— At sikre, at den fælles handelspolitik, som er et af EU’s vigtigste kompetenceområder og henhører under EU’s enekompetence,
fungerer effektivt i et EU med 25 medlemsstater.
— At videreføre arbejdet hen imod indgåelsen og gennemførelsen af Doha-udviklingsdagsordenen. På grund af resultaterne af
ministerkonferencen i Cancun i 2003 er forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen i den seneste tid gået langsom-
mere, end det ellers ville have været tilfældet. Hastigheden forventes dog øget i 2004, og 2005 vil formodentlig blive et meget
intensivt år for forhandlingerne og de gennemførelsesordninger, som vedtages.
— Fortsat at spille en ledende rolle i WTO og blive ved med at være en af de vigtigste fortalere for et multilateralt handelssystem.
Parallelt med Doha-runden vil det løbende arbejde uden for Doha-udviklingsdagsordenen fortsætte, bl.a. i rådene for handel
med henholdsvis varer og tjenesteydelser og deres mange underorganer.
— At følge med i den forventede optagelse af nye WTO-medlemmer. Nogle af de vigtigste tiltrædelsesforhandlinger (bl.a. med
Rusland og Saudi-Arabien) går ind i en afgørende og intensiv fase i 2005.
— Mens de multilaterale handelsforhandlinger fortsat er EU’s førsteprioritet, bør der lægges større vægt på bilaterale initiativer,
hvor tidsplanen ikke nødvendigvis kan vente på afslutningen af Doha-runden. Selv når man ser bort fra mulige nye initiativer,
er den eksisterende portefølje af bilaterale forhandlinger omfattende, og aktiviteten vil være intens i 2005.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
128 DA
Nye initiativer på det handelspolitiske område for 2005 i forhold til 2004
Med henblik på at nå ovennævnte mål er det bl.a. planen, at følgende specifikke nye initiativer skal iværksættes i 2005 på det
handelspolitiske område:
Med hensyn til APS-initiativet »konkurrenceevne og samhørighed«
— Særlig fokus på de igangværende eller planlagte internationale handelsforhandlinger (multilaterale og bilaterale) for at give
europæiske tjenesteydere større adgang til udenlandske markeder
Med hensyn til APS-initiativet »sikkerhed og unionsborgerskab«
— En indsats for at forbedre eksportkontrollen med produkter med dobbelt anvendelse i det udvidede EU
Med hensyn til APS-initiativet »udenrigspolitisk ansvar«
— Gennemførelse og opfølgning af handlingsplanerne for det bredere europæiske naboskab
— Overvågning af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger i forbindelse med det bredere europæiske naboskab
— Intens aktivitet i bilaterale handelsforhandlinger (bl.a. Mercosur, Samarbejdsrådet for Golfstaterne, økonomiske partnerskab-
saftaler med AVS-landene, det tværregionale samhandelsinitiativ mellem EU og ASEAN-landene (TREATI))
Med hensyn til handelsforsvar vil indførelsen af bindende frister i antidumping- og antisubsidieundersøgelser i overensstemmelse
med Rådets nye antidumping- og antisubsidieforordning skabe et mere effektivt og gennemsigtigt handelsforsvarsinstrument.
Ændringerne vil imidlertid forpligte Kommissionen til at foretage sine handelsforsvarsundersøgelser efter strammere regler og
inden for kortere frister.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 129
DA
3.21. Afsnit 21: Udvikling og forbindelser med AVS-landene
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområ-
det Udvikling og forbindelser med AVS-lande
247,25 262,38 6,12 %
02 Udviklingssamarbejdspolitik og sektorstrategier 772,52 786,09 1,76 %
03 Forbindelser med landene i Afrika syd for Sahara,
Vestindien, Stillehavet og det Indiske Ocean samt
oversøiske lande og territorier
171,50 166,— − 3,21 %
04 Politisk strategi og koordination på det udvikling-
spolitiske område
11,80 15,20 28,81 %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af program-
mer, for hvilke der er indgået forpligtelser i over-
ensstemmelse med den tidligere finansforordn-
ing
— — 0,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til GD for Udvikling
Administrativ støtte til EuropeAid Samarbejdsk-
ontoret (Dev)
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 917 913 − 4
Eksternt personale 510 468 − 42
Sprogtjenester (reallokering) 68 53 − 15
Afsnit 21 — Ialt 1 203,07 1 495 1 229,66 1 434 2,21% − 61
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
130 DA
Politikområdet omfatter mange forskellige aktiviteter lige fra politiske forbindelser og policy-formulering til programmering og
gennemførelse af samarbejdsprogrammer. Det omfatter budgetbevillinger under udgiftsområde 4 i de finansielle overslag og midler
under de forskellige Europæiske Udviklingsfonde (EUF) for landene i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet samt de oversøiske
lande og territorier. Beløbet under EUF svinger fra år til år på grund af det femårige gennemførelsesforløb og svarer i 2005 til et
anslået beløb på 3-3,5 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger, hvilket skal ses i forhold til det samlede beløb på ca. 5 mia. EUR under
udgiftsområde 4, hvoraf ca. 1 mia. EUR teknisk set falder ind under dette politikområde. Det betyder, at de betydelige menneskel-
ige ressourcer, som anvendes til gennemførelsen af EUF og de komplekse foranstaltninger under Cotonou-aftalen, skal medregnes
i de samlede behov for menneskelige og administrative ressourcer under dette politikområde.
Det overordnede mål for dette politikområde, som er fastlagt i traktaten, Cotonou-aftalen og Fællesskabets udviklingspolitik, er
udryddelse af fattigdom, en bæredygtig økonomisk og social udvikling, integration af udviklingslandene i verdensøkonomien og
bidrag til udvikling og konsolidering af demokratiet, retsstatsprincippet og overholdelse af menneskerettighederne og de
grundlæggende frihedsrettigheder. Mere specifikt er der følgende strategiske mål:
En styrkelse af Fællesskabets bidrag til den internationale udviklingsdebat og den måde, bistanden leveres på.
En mere effektiv bistand.
Større kohærens.
Bedre og mere effektive partnerskaber med de enkelte AVS-lande og –regioner, herunder effektiv støtte til fredsskabelse og konf-
liktløsning.
Fremskridt hen imod mere retfærdige handelsforbindelser.
2005 vil formodentlig være et vigtigt år med hensyn til policy-udvikling. Det kan blive nødvendigt at ajourføre erklæringen om
Fællesskabets udviklingspolitik. Samtidig vil det internationale samfund foretage en første vurdering af fremskridtene hen imod
millenium-udviklingsmålene, der er anført i FN’s millenium-erklæring. Derudover vil der fortsat blive lagt vægt på leveringen af
bistanden, og virkningerne af dekoncentrationen forventes at slå igennem. En stor del af foranstaltningerne, både dem, der finan-
sieres af EUF, og dem, der finansieres over budgettet, vil således blive forvaltet af delegationerne; derved afsluttes en vigtig del af
reformen af Kommissionens fælles delegationstjeneste.
Følgerne af midtvejsrevisionen af den 9. Europæiske Udviklingsfond, som foretages i 2004, vil blive afspejlet i gennemførelsen af
landestrategierne og de regionale strategier. Desuden er det stadig nødvendigt at gennemføre de forpligtelser, som EU har indgået i
forbindelse med internationale konferencer, herunder konferencen om udviklingsfinansiering og verdenstopmødet om bæredygtig
udvikling, men også de seneste års aftaler og initiativer (såsom den globale sundhedsfond). Med denne tunge dagsorden skulle det
være muligt at yde et konkret bidrag til gennemførelsen af millenium-udviklingsmålene.
Afrika vil fortsat blive prioriteret højt under politikområdet med fokus på gennemførelsen af G8-handlingsplanen for Afrika og
styrkelsen af forbindelserne mellem Fællesskabet og de nye panafrikanske institutioner, såsom Den Afrikanske Union. Det vil
medføre øget støtte til konfliktforebyggelse og gøre bistanden mere effektiv, idet Kommissionen påtager sig en lederrolle på en
række områder, bl.a. til støtte for bestræbelserne på at skabe regional integration i Afrika.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 131
DA
EU’s udvidelse forventes ikke umiddelbart at få indvirkning på de overordnede mål for udviklingspolitikken, som også hænger
sammen med den internationale udvikling, eller forbindelserne med staterne i Afrika Vestindien og Stillehavet. Den væsentligste
udfordring i forbindelse med de nye medlemsstaters deltagelse i Fællesskabets udviklingspolitik er deres begrænsede erfaringer
inden for dette politikområde samt deres resultater hvad angår eksterne samarbejdsprogrammer. Udvidelsen vil derfor kræve en
øget indsats hvad angår information og koordination for at hjælpe dem med at opbygge deres kapacitet, så de på et velfunderet
grundlag kan deltage konstruktivt i de politiske drøftelser og fællesskabfinansierede samarbejdsprogrammer. Bevillingerne til
information og bevidstgørelse samt koordinering er derfor blevet øget væsentligt, selv om der overordnet set kun er tale om en
yderst beskeden indvirkning på budgettet.
Bevillingerne til dette politikområde er blevet hævet en anelse (ca. 2 %) fra 2004 til 2005. De største ændringer er en yderligere
forhøjelse af bevillingerne til fattigdomsrelaterede sygdomme og reproduktiv sundhed i overensstemmelse med den høje politiske
prioritet, man tillægger denne sektor, og en forøgelse af budgetposten for miljø og tropiske skove, så beløbene kommer til at svare
til de samlede beløb i de to forordninger herom og for at sikre den nødvendige finansiering til opfølgning på verdenstopmødet for
bæredygtig udvikling. Desuden er bevillingerne til fødevarebistands-/fødevaresikkerhedsaktiviteter blevet forøget sammenlignet
med budgettet for 2004 for at kompensere for nogle af de store nedskæringer de foregående år til fordel for andre politisk
prioriterede sektorer.
Til gengæld er enkelte mindre budgetposter blevet nedlagt i overensstemmelse med Kommissionens bestræbelser på at strømline
og effektivisere de forskellige tematiske instrumenter og undgå små og overlappende budgetposter såsom posterne for grundud-
dannelse, informationsteknologi/bæredygtig energi og bistand til bekæmpelse af fattigdomsrelaterede sygdomme ud over hiv/aids,
malaria og tuberkulose samt kulturelt samarbejde, som det er mere formålstjenligt at integrere i geografiske samarbejdsprogram-
mer, som sikrer øget effektivitet gennem velkoordinerede og fokuserede landeprogrammer eller regionale programmer.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
132 DA
3.22. Afsnit 22: Udvidelse
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområ-
det Udvidelse
84,70 62,77 − 25,89 %
02 Førtiltrædelsesbistandsinstrumenter 1 006,45 1 072,30 6,54 %
03 Overgangsfaciliteten til institutionsopbyggende
foranstaltninger efter tiltrædelsen
214,20 129,40 − 39,59 %
04 Informations- og kommunikationsstrategi 16,50 8,— − 51,52 %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af program-
mer, for hvilke der er indgået forpligtelser i over-
ensstemmelse med den tidligere finansforordn-
ing
— — 0,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til GD for Udvidelse
Politisk strategi og koordination for GD for
Udvidelse
Førtiltrædelsesforhandlinger som led i udvidelsen
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 203 141 − 62
Eksternt personale 83 104 21
Sprogtjenester (reallokering) 43 35 − 8
Afsnit 22 — Ialt 1 321,85 329 1 272,47 280 − 3,74% − 49
Politikområdet »Udvidelse« blev oprettet for at bistå med gennemførelsen af EU’s strategiske mål for udvidelsen og sikre, at de
anerkendte kandidatlande afslutter tiltrædelsesprocessen i overensstemmelse med de politiske og økonomiske kriterier og ret-
ningslinjer, der er fastlagt af Det Europæiske Råd.
Cyperns, Estlands, Letlands, Litauens, Maltas, Polens, Slovakiets, Sloveniens, Tjekkiets og Ungarns tiltrædelse den 1. maj 2004
bliver en milepæl i denne proces.
Indsatsen i forbindelse med udvidelsen vil nu blive koncentreret om at sikre en mindst lige så vellykket afslutning af førtiltrædels-
esprocessen for de resterende to kandidatlande, der er involveret i tiltrædelsesforhandlinger, nemlig Rumænien og Bulgarien, for
derved at sikre en effektiv opfølgning af Rådets afgørelse, der forventes ved udgangen af 2004, af, hvorvidt der skal indledes
tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet og iværksættes tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien, hvis dets ansøgning godkendes af
Rådet.
Efter Rådets afgørelse om at vælge januar 2007 som måldato for Bulgariens og Rumæniens indtrædelse blev der sat fokus på
behovet for, at disse lande gør store fremskridt, således at forhandlingerne kan afsluttes med held på grundlag af egne resultater,
og tiltrædelsestraktaten kan undertegnes snarest muligt i 2005. Dette medfører, at Kommissionens indsats i forbindelse med
anden udvidelsesbølge vil toppe i 2005 med omfattende tilsyn med de forhandlede forpligtelser, intensiveret finansiel og teknisk
bistand til institutionel opbygning og opfølgning af alle aktioner, foranstaltninger og initiativer, der er nødvendige for at sikre, at
kandidatlandene bliver på rette spor og når de mål, der er fastsat sammen med dem. Der vil på lignende vis ske en intensivering i
den finansielle bistand til og den generelle førtiltrædelsesstrategi for Tyrkiet.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 133
DA
Selv om indsatsen i forbindelse med udvidelsen i forhold til de ti nye medlemsstater mere eller mindre vil være afsluttet med deres
indtrædelse, mangler der endnu at bliver udført nogle ømtålelige og vigtige — om end mindre glamourøse — opgaver. Deadlinen
for tiltrædelsen i maj 2004 er blot et højdepunkt i en væsentlig overgangsperiode, hvor delegationerne vil bliver nedtrappet over
en højst 18 måneders periode efter tiltrædelsen; der vil ske store forandringer med hensyn til gennemførelsen af Phare-midlerne,
når Kommissionen giver afkald på den forudgående kontrol, idet de nationale gennemførelsessystemer omhyggeligt vil blive
revideret og dernæst godkendt; selve Phare-midlerne vil blive gennemført, betalt og revideret ved afslutningen af programmet
frem til mindst 2006; politikområdet »Udvidelse« vil omfatte en treårig overgangsfacilitet på ca. 423 mio. EUR, der skal være med
til at forlænge indsatsen under Phare-programmet med institutionel opbygning i de nye medlemsstater frem til 2006.
Der vil sandsynligvis blive større fokus på udvidelsesprocessen i 2004, når nye lande, navnlig fra Vestbalkan, indsender deres
formelle ansøgning om optagelse i EU. FYROM har formelt ansøgt i marts 2004. Dette vil kræve et tæt tilsyn.
Udviklingens budgetmæssige konsekvenser for aktiviteterne under dette politikområde
Efter den væsentlige nedskæring i 2003 og 2004 af de menneskelige og økonomiske ressourcer til Generaldirektoratet for
Udvidelse, hvilket afspejler afslutningen af forhandlingerne med de ti tiltrædende lande (153 FTÆ eller 40 % af de samlede ressou-
rcer i hovedkvartererne og ca. 500 eller 50 % af de samlede ressourcer, herunder delegationer), vil der i 2005 ske en optrapning af
indsatsen for så vidt angår de resterende kandidatlande, og nye kandidatlande vil måske blive godkendt.
Aktiviteterne i forbindelse med den finansielle forvaltning vil fortsat være relativ stabile sammenlignet med niveauet i 2004 med
1 247 mio. EUR i nye operationelle forpligtelser, 2 079 mio. EUR i betalinger og ca. 4 400 mio. EUR i uindfriede forpligtelser. Der
vil fortsat være behov for et væsentligt antal menneskelige ressourcer i løbet af året samt for administrative bevillinger til ekstern
personale og andre udgifter.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
134 DA
3.23. Afsnit 23: Humanitær bistand
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområ-
det Humanitær bistand
25,78 24,57 − 4,70 %
02 Humanitær bistand 482,— 483,50 0,31 %
49 Udgifter til administrativ forvaltning af program-
mer, for hvilke der er indgået forpligtelser i over-
ensstemmelse med den tidligere finansforordn-
ing
— — 0,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til Kontoret for Humanitær
bistand
Politisk strategi og koordination for Kontoret for
Humanitær bistand
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 141 143 2
Eksternt personale 25 28 3
Sprogtjenester (reallokering) 4 4 0
Afsnit 23 — Ialt 507,78 170 508,07 175 0,06% 5
Det Europæiske Fællesskabs Kontor for Humanitær Bistand (ECHO) er Europa-Kommissionens tjeneste med ansvar for human-
itær bistand. Dets mandat, regler og procedurer er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 om humanitær bistand. I forord-
ningen fastsættes det, at der ydes bistand til befolkninger, der er ofre for menneskeskabte katastrofer (konflikter og borgerkrige)
eller naturkatastrofer (jordskælv, oversvømmelser, tropiske storme m.m.). Via ECHO ydes der støtte til humanitære hjælpeak-
tioner i overensstemmelse med internationalt aftalt humanitære principper og under overholdelse af international humanitær ret.
ECHO dækker en række bistandssektorer, f.eks. fødevarehjælp, vand, sundhed og medicin, opholdssteder og katastrofeberedskab.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 135
DA
I Rådets forordning nr. 1257/96 defineres de strategiske mål for ECHO som følger:
a) at beskytte og bevare liv i katastrofesituationer og i tiden umiddelbart derefter samt i forbindelse med naturkatastrofer, der har
medført tab af menneskeliv, fysiske og psykosociale problemer og omfattende materielle ødelæggelser
b) at yde fornøden bistand og nødhjælp til befolkninger, som er ramt af længerevarende kriser som følge navnlig af konflikter
eller krige
c) at bidrage til finansiering af transport af bistanden og dennes adgang til modtagerne med alle de logistiske midler, der er til
rådighed, og ved beskyttelse af ejendom, der anvendes til humanitære formål, og af det humanitære personale
d) at planlægge genopretnings- og genopbygningsarbejder på kort sigt, især med hensyn til infrastruktur
e) at afbøde virkningerne af befolkningsbevægelser (flygtninge, internt fordrevne og repatrierede) som følge af natur- eller men-
neskeskabte katastrofer og gennemføre repatrieringsaktioner
f) at indføre et beredskab over for risici for naturkatastrofer eller tilsvarende ekstraordinære situationer og at anvende et egnet
hurtigtvirkende varslings- og interventionssystem
g) at støtte civile beskyttelsesforanstaltninger til fordel for ofrene for konflikter eller tilsvarende ekstraordinære situationer.
2004 bliver et år præget af institutionelle forandringer på EU-plan (ti nye medlemsstaters tiltrædelse, fornyelse af Kommis-
sionen og Europa-Parlamentet). Perioden er også præget af den store debat om spørgsmål i forbindelse med global styring og
sikkerhed, hvilket ikke blot vil påvirke Europa-Kommissionens Kontor for Humanitær Bistand, men muligvis også hele det globale
humanitære samfund i 2005 og derefter.
ECHO vil fortsat bestræbe sig på strengt at efterleve de grundlæggende principper og værdier for humanitær bistand, nemlig
neutralitet, upartiskhed og uafhængighed. Det er af den opfattelse, at dette er vigtigere end nogensinde på grund af tendenser, der
vækker bekymring både institutionelt set, hvor visse politiske kræfter har tendens til at betragte humanitær bistand som et uden-
rigspolitisk redskab eller et redskab for krisestyring, og i den stadig farligere virkelighed i marken, hvor civilbefolkninger og
humanitære organisationer selv bliver ofre for fraktioner, der bekriger hinanden.
For ECHO er den bedste måde at bevare det »humanitære rum« på fortsat at være involveret i principperne for god donorbistand,
der blev opnået enighed om i Stockholm den 16.-17. juni 2003, dvs. at yde bistand på grundlag af behov, ikke på grundlag af
politiske overvejelser. Erfaringerne fra nylige kriser i Afghanistan, Mellemøsten og Irak viser, at ovennævnte principper udgør
hovedkravene til ydelse af effektiv bistand, fortsat adgang til nødstedte befolkninger og redning af liv og sikkerhed for humanitært
personale. ECHO vil fortsat arbejde for at sikre en bistand af høj kvalitet og opretholde en åben dialog med andre nøgleaktører,
både bilateralt og multilateralt.
Civilbefolkningerne er fortsat blandt de mest udsatte i forbindelse med voldelige konflikter. Asien og Afrika er de regioner, der er
mest berørt heraf. Antallet af internt fordrevne personer på verdensplan er på 25 millioner. I absolutte tal faldt antallet af flygt-
ninge, efter at to millioner civile vendte tilbage til Afghanistan, hvorved antallet af flygtninge på verdensplan faldt til 10,4 mil-
lioner. Disse tal skjuler imidlertid, at behovet for humanitær bistand er stigende, fordi ikke blot fordrevne personer og flygtninge
har behov for bistand, men også repatrierede. Antallet af naturkatastrofer på verdensplan er steget de sidste ti år, og sult er den
klart største dødsårsag. Selv om antallet af døde på verdensplan som følge af naturkatastrofer er faldet, er antallet af personer, der
påvirkes heraf steget, hvilket øger behovet for humanitær bistand.
De seneste fem år har de gennemsnitlige budgetudgifter til humanitær bistand været på 570 mio. EUR. Som følge af begræn-
sninger under budgetpost 4 viser det budget, Kommissionen har foreslået for 2005, ingen ændringer i forhold til 2004. Med
hensyn til humanitær bistand er der et sikkerhedsnet i form af nødhjælpsreserven, som kan anvendes, hvis der opstår akutte
behov.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
136 DA
Efter fornyelsen af ECHO’s retlige rammer med forskellige grupper af partnere er kontoret nødt til at tilrettelægge udvidede
uddannelsesaktiviteter for eksisterende og nye partnere i 2004-2005. Alle potentielle undertegnere af de nye partnerskabsrammeaf-
taler (dvs. ngo’er fra alle 25 medlemsstater) skal igennem en udvælgelsesprocedure, der er baseret på de kvalitetskriterier, der er
fastsat i finansforordningen. ECHO vil i de kommende år sigte mod at udvide nettet af partnere med ngo’er fra alle de ti nye
medlemsstater, hvilket vil kræve en tilsvarende styrkelse af ECHO’s retlige sektor og revisionssektor.
ECHO har opdateret og udviklet sin kommunikationsstrategi 2004-2005, hvori der tages hensyn til betydningen af kommuni-
kationsspørgsmål i forbindelse med EU’s ansvar udadtil, hvilket Kommissionen henviste til under sin orienterende debat. Der vil
blive fokuseret på at formidle værdien af, principperne for og konkrete resultater af EU’s humanitære bistand, således at EU’s
succeshistorier vinder fortjent anerkendelse i offentligheden i såvel EU som tredjelande.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 137
DA
3.24. Afsnit 24: Bekæmpelse af svig
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområ-
det Bekæmpelse af svig
42,52 50,03 17,66 %
02 Bekæmpelse af svig 12,42 12,08 − 2,82 %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til OLAF
Politisk strategi og koordinering for OLAF
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 329 346 17
Eksternt personale 48 44 − 4
Sprogtjenester (reallokering) 25 25
Afsnit 24 — Ialt 54,94 377 62,11 415 13,03% 38
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har til opgave at beskytte EU’s finansielle interesser og at bekæmpe
bedrageri, korruption og andre lovovertrædelser, herunder embedsmisbrug i EU’s institutioner. OLAF søger at løse denne opgave
på en ansvarlig, gennemsigtig og omkostningseffektiv måde og herved at yde EU’s borgere en kvalitetsservice.
Budgettet for OLAF’s administrative udgifter i 2005 viser en stigning på 17 % i forhold til de oprindelige bevillinger for 2004
(inden TÆB). Denne stigning skyldes følgende:
— Under budgetproceduren i 2004 blev der afsat 29 nye stillinger i forbindelse med udvidelsen. Bevillingerne hertil dækkede kun
fire måneders løn. I 2005 drejer det sig om et helt år.
— Stigningen i bevillingerne i forbindelse med ekstern personale og andre eksterne udgifter skyldes en stigning i udgifterne til
tjenesterejser og edb, navnlig i forbindelse med udviklingen af det elektroniske dokumentforvaltningssystem. Dertil kommer,
at fordelingsnøglen for telekommunikationsudgifterne mellem Kommissionens og kontorernes budget er blevet ændret, hvilket
har medført en forhøjelse af kontorernes budget.
— Siden februar 2004 har OLAF fået en ekstra etage i bygning J30. Da udgifterne til bygninger beregnes på grundlag af det
optagne areal, skal OLAF indføre 7/9 af udgifterne til bygning J30 i sit budget, mens resten dækkes over OIB’s budget.
Med hensyn til de operationelle bevillinger udvikler bevillingerne til Pericles og Hercule-programmerne sig i overensstemmelse
med de referencebeløb, der er omhandlet i retsgrundlaget. Bevillingerne til informationssystemet til bekæmpelse af svig, AFIS,
stiger, så der kan udvikles nye moduler, og systemet kan udvides til de nye medlemsstater. Til gengæld mindskes bevillingerne til
OLAF’s generelle foranstaltninger til bekæmpelse af svig i modsætning til Hercule-programmet, der har samme målsætninger,
men gennem tilskud.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
138 DA
3.25. Afsnit 25: Koordinering af Kommissionens politik og juridisk rådgivning
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområ-
det Koordinering af kommissionens politik og
juridisk rådgivning
188,58 191,07 1,32 %
(undtagen følgende artikler)
01 08 Juridisk rådgivning, retssager og overtrædelser 4,— 4,— 0,— %
02 Relationer med civilsamfundet, åbenhed og infor-
mation
4,70 4,80 2,13 %
03 Nye styreformer og udvikling af institutionerne 4,50 1,50 − 66,67 %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til Generalsekretariatet
Koordinering inden for Kommissionen
Koordinering og relationer med de andre institu-
tioner
Administrativ støtte til Den Politiske Konsulent-
gruppe
Politisk rådgivning
Kabinetkollegiet
Politisk strategi og koordinering for Den Poli-
tiske Konsulentgruppe
Politisk strategi og koordinering for Generalsek-
retariatet
Politisk strategi og koordinering for Juridisk
tjeneste
Forenkling af arbejdsgangen og åbenhed
Logistisk støtte til Kommissionen og Protokollen
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 1 248 1 264 16
Eksternt personale 114 111 − 3
Sprogtjenester (reallokering) 285 289 4
Afsnit 25 — Ialt 201,78 1 647 201,37 1 664 − 0,20% 17
Generalsekretariatets hovedopgave er fortsat at sikre støtte til Kommissionens politiske indsatsområder som fastsat af for-
manden og stå til tjeneste for de øvrige tjenester og Kommissionen, samtidig med at det fungerer som en instans, der sikrer
sammenhæng i Kommissionen. Generalsekretariatet vil fortsat bistå formanden med at definere og fremme Kommissionens strat-
egiske prioriteter. Det vil i lyset af den øgede kompleksitet i forbindelse med udvidelsen spille en nøglerolle ved sikringen af
sammenhæng og koordinering internt i Kommissionen. Det vil koordinere relationerne med de øvrige institutioner og fortsat
stræbe mod større inddragelse af civilsamfundet og større åbenhed i forbindelse med beslutningstagningen, hvilket er et område
af voksende betydning.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 139
DA
Enhver ændring i de prioriterede mål eller organisationen eller arbejdsmetoderne, som den nye Kommissionen måtte foretage, når
den indtræder i november 2004, vil selvfølgelig medføre, at der på ny skal ses nærmere på Generalsekretariatets aktiviteter.
Generalsekretariatet i 2005
For så vidt angår de indsatsområder, som Kommissionen indkredsede i december 2003, er der ikke behov for nogen særlige
ændringer af Generalsekretariatets opgaver og generelle mål. På dette tidspunkt forventes det, at Generalsekretariatet vil bevare sin
nuværende rolle og sine prioriteter:
— Fuld og effektiv integration af de nye medlemsstater vil fortsat blive prioriteret, idet der navnlig vil blive sat fokus på tilsynet
med gennemførelsen af fællesskabsretten.
— Den nye traktat vil sandsynligvis bliver undertegnet, og disse nye forfatningsmæssige rammers ikrafttrædelse vil bliver forb-
eredt.
— Generalsekretariatet vil fortsat bistå formanden, hvis beføjelser meget vel kan blive styrket, med at forme og sætte gang i
Kommissionens strategiske indsatsområder. Intern koordination vil være af grundlæggende betydning for, at Kommissionen
kan nå sine mål på en målrettet og effektiv måde. Generalsekretariatet vil blive involveret i fastlæggelsen af de finansielle
overslag.
— Generalsekretariatet vil forsætte med at sikre, at Kommissionen fungerer godt, og udforme og gennemføre nye strukturer,
arbejdsmetoder og procedurer med henblik på at få institutionen til at fungere mere effektivt.
— Generalsekretariatet skal handle effektivt for at sikre sammenhæng og forbedre Kommissionens institutionelle rolle, navnlig
for så vidt angår forbindelserne med de øvrige institutioner. Det nye Europa-Parlament vil gå ind i første år af sin mandatperi-
ode og vil sandsynligvis drøfte en revision af rammeaftalen. Den interinstitutionelle aftale om bedre regulering vil være trådt i
kraft. 25 medlemsstater vil være aktive medlemmer af Rådet. Den fælles beslutningstagning vil få stadig større betydning.
Forhandlingerne om de kommende finansielle overslag vil stå højt på den interinstitutionelle dagsorden.
— Generalsekretariatet vil fortsat støtte en større inddragelse af civilsamfundet og større åbenhed i forbindelse med beslutning-
stagningen. Der vil blive gennemført nye foranstaltninger, f.eks. dialogen med kirken og love, der vedtages på offentlighedens
initiativ.
To vigtige aspekter, der udvider Generalsekretariatets aktiviteter er udvidelsen og konsolideringen af den administrative reform.
Dette omfatter:
1) Generalsekretariatets kontors arbejde som følge af det større antal sprog, procedurer og den større kompleksitet i forbindelse
med forvaltning af officielle dokumenter.
2) Styrkelse af forbindelserne med de øvrige institutioner, navnlig forbindelserne med Den Europæiske Ombudsmand, de nation-
ale parlamenter og andre organer.
3) Tilpasning til offentlighedens voksende ønske om aktindsigt og aktiv inddragelse af civilsamfundet.
Hvad angår de betydelige forskelle mellem de finansielle ressourcer i FBF 2005 og på 2004-budgettet, skal følgende forhold
omtales:
— Det foreslåede beløb til »Debat om EU’s fremtid« er nedsat til 1,5 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger (mod 4,5 mio. EUR i
2004).
— Det foreslåede beløb til »Generelle publikationer« er øget med 100 000 EUR. Dette er resultatet af en nedsættelse på
150 000 EUR, som skyldes, at publikationerne fra GD ECFIN skal finansieres gennem en særskilt budgetpost inden for general-
direktoratets politikområde samt gennem en stigning på 250 000 EUR til publikationsrelateret porto, som tidligere blev
finansieret over en anden budgetpost (»Porto«).
Den Juridiske Tjeneste vil blive tæt involveret i forberedelsen, udviklingen og gennemførelsen af APS-prioriteringen, hvor hver
af de ti grupper skal rådgive, vejlede, forsvare og fremme Fællesskabets retlige anliggender inden for disse områder.
Hvad angår prioriteterne vedrørende konkurrenceevne og samhørighed, EU-borgerskab og ansvar udadtil, er det de grupper, der
er ansvarlige for retlige og indre anliggender, eksterne forbindelser, konkurrence og statsstøtte, sociale anliggender og arbejds-
markedsforhold, det indre marked og erhvervsret, der vil blive særlig berørt.
De øvrige arbejdsområder i den juridiske tjeneste, som ikke er omfattet af Kommissionens politiske prioriteter, men som vil få
indvirkning på behovene for menneskelige og finansielle ressourcer inden for den juridiske tjeneste, er Kommissionens administra-
tive reform, oprettelsen af en særlig gruppe inden for tjenesten, som skal tage sig af inddrivelsen af gæld, samt konkurrenc-
esagernes løbende finansielle indvirkning på den juridiske tjenestes budget.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
140 DA
Den Politiske Konsulentgruppe(GOPA) har til formål at yde Kommissionens formand og kommissærerne en rettidig, indsigts-
fuld og upartisk rådgivning om spørgsmål vedrørende EU’s fremtidige politik. Der er således tale om udarbejdelse af analyser af
aktuelle spørgsmål og politiske oplæg, afholdelse af foredrag, seminarer og workshops, bestilling af eksterne undersøgelser samt
varetagelse af forbindelserne til relevante organer og informationskilder, eksperter og meningsdannere i og uden for Kommis-
sionen.
Ligesom hidtil vil arbejdet i 2005 være koncentreret om tre politikområder af særlig betydning for Kommissionens formand,
nemlig institutionelle anliggender, med særlig vægt lagt på udfaldet og opfølgningen af regeringskonferencen om EU’s fremtid, det
nære udland, med hovedvægten lagt på politikken i Middelhavsområdet og udvidelsen, og økonomiske og sociale anliggender,
med hovedvægten lagt på økonomisk politik i det udvidede EU, medlemsstaternes offentlige finanser, EU’s egne indtægter og nye
styreformer i eurozonen. På det økonomiske og sociale område har gruppen desuden to specialopgaver, nemlig at yde støtte til
Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik, der udsender udtalelser om etiske spørgsmål i forbindelse med ny teknologi, og at
fungere som katalysator for den dialog om europæiske anliggender, der foregår mellem Kommissionen og kirkerne og humanis-
tiske organisationer.
På alle tre områder består GOPA’s hovedaktivitet i at indsamle information og foretage analyser samt indkredse politiske valg-
muligheder for formanden og kommissærerne, og gruppen har således hverken operative eller koordinerende funktioner.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 141
DA
3.26. Afsnit 26: Kommissionens administration
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområ-
det Kommissionens administration
244,35 235,35 − 3,69 %
(undtagen følgende artikler)
01 07 Interinstitutionelle samarbejdsaktiviteter på
sprogområdet
0,30 0,40 33,33 %
01 09 Administrativ støtte til Publikationskontoret 75,03 79,37 5,78 %
01 11 Den Europæiske Unions Tidende (L- og
C-udgaven)
45,— 24,40 − 45,78 %
01 20 Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor
(EPSO)
21,60 24,28 12,39 %
01 21 Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Indivi-
duelle Rettigheder (Udbetalingskontoret)
31,82 30,68 − 3,58 %
01 22 Kontoret for Infrastruktur og Logistik (Bruxelles) 59,80 56,55 − 5,43 %
01 23 Kontoret for Infrastruktur og Logistik (Luxem-
bourg)
23,33 22,77 − 2,40 %
01 50 Personalepolitik og forvaltning 142,86 143,17 0,22 %
02 Multimedieproduktion 28,40 34,— 19,70 %
Aktiviteter uden budgetpost
Forvaltning og koordinering af informationste-
knologi
Administrativ støtte til Den Fælles Tolke- og kon-
ferencetjeneste
Tolkning og dertil knyttede aktiviteter
Logistisk støtte til kommissionens arrangementer
(LACE)
Konferencetilrettelæggelse og -rådgivning
Politisk strategi og koordinering for Den Fælles
Tolke- og konferencetjeneste
Politisk strategi og koordinering for Publikation-
skontoret
Administrativ støtte til Oversættelsestjenesten
Oversættelser
Administrativ støtte og forvaltning for GD for
Personale og administration
Sikkerhed
Politisk strategi og koordinering for GD for Per-
sonale og administration
Udgivende tjenestegrene
Politisk strategi og koordinering for oversættels-
estjenesten
Generelle publikationer
Offentliggørelse
Administrativ støtte til Kontoret for Infrastruk-
tur og logistik, Luxembourg
Politisk strategi og koordinering for Kontoret for
Infrastruktur og logistik, Luxembourg
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 5 328 5 579 251
Eksternt personale 1 011 1 148 137
Sprogtjenester (reallokering) − 2 459 − 2 742 − 283
Afsnit 26 — Ialt 672,50 3 880 650,97 3 985 − 3,20% 105
(* ) Stillingsfortegnelsen omfatter 113 stillinger ved kontorerne, som fastfryses i løbet af 2004. De tilsvarende bevillinger er allerede nedsat i 2005 til fordel for eksternt personale. Stillingsforteg-
nelserne vil blive tilsvarende nedskåret for 2006.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
142 DA
Målet for 2005 inden for området Administration er, at Kommissionens tjenester ikke blot skal fungere i overensstemmelse med
reformen, men også uddybe den. En sådan udvikling indebærer en stadig tilpasning, efterhånden som de forskellige aspekter af
Kommissionens politikker finjusteres på grundlag af erfaringen og resultaterne af de evalueringer, der vil blive gennemført. Denne
proces vil dog ikke ændre ved de retningslinjer, der er besluttet af Kommissionen og Rådet.
Derudover vil virkningen af udvidelsen fortsat medføre en stor arbejdsbyrde i 2005 og fremover. Kommissionen vil stå for hoved-
parten af nyansættelserne, herunder af direktion og mellemledere samt eksternt ansatte. Således vil 2005 sandsynligvis blive det
travleste år, idet man fortsat vil prioritere rekruttering af mellemledere højt, samtidig med at den fulde virkning af udvidelsen vil
komme til udtryk inden for Kommissionens administration.
Der vil i 2005 skulle udfoldes store bestræbelser for at imødegå de betydelige risici, der fremgår af den risikoanalyse, der er
foretaget i forbindelse med direktionen og den aktuelle politiske situation. Bestræbelserne går ud på, at Kommissionen skal fun-
gere korrekt, når det drejer sig om administration og personaleforvaltning, og de omfatter oprettelse af et elektronisk system, som
skal sikre, at data vedrørende personalet ikke går tabt. Der vil endvidere blive etableret et automatisk system for kontrol af adgang
til Kommissionens bygninger og faciliteter efter en grundig analyse af situationen i 2004.
Efter at man i 2004 har gennemført de vigtigste prioriteter inden for området personalepolitik, vil sundheds- og sikkerhedspoli-
tikken for Kommissionens ansatte, herunder personalets velfærd på arbejdspladsen og forbedring af arbejdsbetingelserne, blive
tillagt stigende betydning.
En oversigt over EMAS-projektet om miljøaspekterne i Kommissionens administration er for nylig blevet tilgængelig og har givet
Kommissionen et godt grundlag for de næste faser af EMAS. I løbet af 2004 vil Kommissionen definere sin politik og sine
miljømæssige målsætninger og aktioner, og gennemførelsen heraf vil være en prioritet i 2005.
I 2005 vil Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder (PMO) særligt sætte ind på følgende områder:
— Sikre overholdelsen af gældende forskrifter gennem en korrekt, ensartet og gennemsigtig anvendelse af reglerne vedrørende
forvaltning og fastsættelse af individuelle rettigheder.
— Under overholdelse af reglerne tilbyde en effektiv service i EU-administration.
— Effektivt udnytte de menneskelige og finansielle ressourcer ved at rationalisere procedurer, modernisere arbejdsinstrumenter
og tilrettelægge en uddannelsespolitik.
— Konsolidere gennemførelsen af den nye personalevedtægt i forbindelse med dennes virkning på området rettigheder, løn-
ninger og pensioner.
I 2005 vil Kontoret for Infrastruktur og Logistik — Bruxelles (OIB) fortsætte indsatsen på sine fire operationelle aktivitetsom-
råder, nemlig bygningspolitik, udgifter til bygninger (projekter, forvaltning af lokaler og vedligeholdelse, beskyttelse af
bygninger og intern forvaltning), udstyr og møbler samt levering af tjenesteydelser (mobilitet, transport, post, koncept og
reproduktion, restauranter, vuggestuer og børnehaver samt sportsaktiviteter).
Ud over at udvikle årlige bygningsplaner, styrke det interinstitutionelle samarbejde, styrke den interne forvaltning (navnlig opret-
telsen af IAC) og bidrage til udviklingen af institutionens miljøpolitik (EMAS) har OIB i 2005 to særlige opgaver, nemlig at
imødekomme en stigning i behovet for lokaler og yderligere pladser i vuggestuerne samt gennemføre meddelelsen om bygnings-
politik og infrastrukturer i Bruxelles (KOM(2003) 755 af 10. december 2003), bl.a. ved at:
— etablere en projektledelse for forvaltning og renovering af bygningsparken i Bruxelles
— udvikle en alternativ pol som følge af bl.a. væsentlige udgifter til bygninger og de begrænsede muligheder for at udvide i
EU-kvarteret
— gennemføre en ny mobilitetspolitik, navnlig rettet mod handicappede.
De væsentligste opgaver for Kontoret for Infrastruktur og Logistik — Luxembourg (OIL) kommer til at ligne OIB’s. Den
særlig vigtige opgave bliver at finde lokaler til de næsten 200 oversættere fra de nye medlemsstater.
2005 vil være det andet år for indfasningen af oversættelse til og fra de nye officielle sprog. Der vil blive tildelt ressourcer, som
skal gøre det muligt internt i Kommissionen at oversætte til de nye sprog i et omfang svarende til to tredjedele af den normale
kapacitet til oversættelse af dokumenter vedrørende Kommissionens kerneaktiviteter. Dette vil gøre det nødvendigt at prioritere
oversættelsestjenesterne i 2005.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 143
DA
Bortset fra udvidelsesaspekterne er budgettet for oversættelsesaktiviteter, både interne og eksterne, ikke blevet øget i forhold til
tidligere år. På trods af fortsatte bestræbelser med hensyn til styring af efterspørgslen må stigningen i efterspørgslen (5,3 % pr. år i
gennemsnit i perioden 1999-2003) forventes at fortsætte i 2005. Kommissionen vil overveje, på hvilken måde det vil være mest
hensigtsmæssigt at øge disse tjenesters kapacitet for at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel i fremtiden. Den vil i
denne sammenhæng inddrage sine målsætninger med hensyn til privatisering og interinstitutionelt samarbejde.
Publikationskontoret (OPOCE) skal producere alle obligatoriske tekster i tyve sprogversioner i 2005. Den påbegyndte omstruk-
turering, som er nødvendig på grund af de ni nye officielle sprog, vil fortsætte i 2005.
Budgettet for EUT’s L og C-udgaver er nedsat på grund af et fald i prisen pr. side for papirudgaven, hvilket skyldes ikrafttrædelsen
af nye kontrakter pr. 1. maj 2004.
De strategiske målsætninger for SCIC vil være de samme i 2005 i forhold til ABM i 2004. 2004-2006 bliver en periode med
gradvis tilpasning til de nye operationelle rammer som følge af udvidelsen og vil være præget af de igangværende foranstaltninger
samt den særlige indsats i forbindelse med udvidelserne i 2007 og senere.
Generaldirektoratets strategi er fortsat inspireret af retningslinjerne i Kommissionens meddelelse af 9. april 2002 om udvidelsen
samt dens dokument af 8. oktober 2003 om den interne omorganisering. Gennemførelsen heraf fortsætter som planlagt. Efter
konsolideringen af den igangværende udvidelse og forberedelsen af den næste forventes en undersøgelse af resultaterne at med-
føre en fornyet undersøgelse af Generaldirektoratets strategi omkring 2006-2007.
I lyset af Generaldirektoratets aktiviteter — levering af tjenesteydelser — og den interinstitutionelle planlægning for 2004 er det
først og fremmest muligheden for at kunne stille ressourcer til rådighed og sikre en god udnyttelse heraf for at efterkomme
efterspørgslen efter tolkning på alle de krævede sprog, herunder de nye, der prioriteres i 2005. Dette kombineres med indsatsen
for at sikre, at det udvidede EU fungerer, hvilket ligger til grund for konklusionerne af Kommissionens drøftelse af retningslinjerne
for den årlige politikstrategi i 2005.
For at sikre, at indsatsen svarer til målsætningerne har Generaldirektoratet fået et system, der giver brugerne i Kommissionen
mulighed for at evaluere dets ydelser; systemet vil snart blive udvidet til at dække alle dets kunder. Generaldirektoratet bogfører
desuden de leverede tjenesteydelser og anvendte ressourcer, bl.a. i forbindelse med overvågningen af GPA-aftalen.
Med alle disse data er det muligt at måle, hvor langt tjenesten er nået med at virkeliggøre sine målsætninger ved den bedst mulige
anvendelse af de ressourcer, den råder over og så vidt muligt dække efterspørgslen efter tolkning på alle sprog.
I forbindelse med udvidelsen er der et område, hvor udviklingen i særlig grad kan påvirke Generaldirektoratets aktiviteter for så
vidt angår menneskelige ressourcer, nemlig samarbejdet mellem tolketjenesterne i de forskellige institutioner, hvilket institution-
ernes generalsekretærer godkendte i 2002. Samarbejdet har udviklet sig betydeligt i 2003, og der kan endnu forventes fremskridt
i 2004 og 2005, bl.a. for så vidt angår eksterne tolke og gensidig anvendelse af de menneskelige ressourcer.
Den væsentligste budgetmæssige ændring i 2005 er, at SCIC skal sikres tilstrækkelige bevillinger til at rekruttere den sidste store
gruppe freelancetolke i forbindelse med udvidelsen, jf. ovennævnte dokument fra 9. april 2002. Bevillingerne i 2005 kombineret
med bevillingerne i 2003 og 2004 skal sætte SCIC i stand til at dække næsten alle de indkredsede behov. Man vil endnu ikke have
fået stillet alle faste stillinger til rådighed i 2005.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
144 DA
EPSO (Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor) har til opgave at afholde almindelige udvælgelsesprøver for at sikre
institutionerne tjenestemænd på optimale faglige og finansielle vilkår. EPSO udarbejder en liste over egnede personer, således at
institutionerne kan rekruttere det højt kvalificerede personale, der svarer til deres behov. EPSO har allerede i 2003 og 2004
iværksat alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at dække institutionernes behov, og den fortsætter indsatsen i 2005.
Som annonceret i hvidbogen om reformen forventes det i kølvandet på en undersøgelse iværksat af generalsekretærerne for de
respektive institutioner, at institutionerne i løbet af 2004 vil træffe beslutning om at etablere en europæisk forvaltningsskole.
Der er tale om et interinstitutionelt organ, der skal forestå bestemte typer efter- og videreuddannelse af personale for alle institu-
tionernes regning. Administrativt er skolen knyttet til EPSO, og derfor er budgettet og personalet integreret i EPSO’s budget fra det
øjeblik, hvor den starter, dvs. pr. 1. januar 2005
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 145
DA
3.27. Afsnit 27: Budget
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområ-
det Budget
68,33 81,69 19,55 %
02 Budgetgennemførelse, kontrol og decharge 1 409,55 1 304,99 − 7,42 %
Aktiviteter uden budgetpost
Fremme af forsvarlig økonomisk forvaltning
Administrativ støtte og forvaltning af general-
direktoratet
Finansiel ramme og budgetprocedure
Politisk strategi og koordinering for Generaldirek-
toratet for Budget
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 398 403 5
Eksternt personale 55 77 22
Sprogtjenester (reallokering) 64 75 11
Stillinger, der afventer reallokering 76 73 − 3
Ikke-decentraliseret forvaltning 41 38 − 3
Afsnit 27 — Ialt 1 477,88 634 1 386,68 666 − 6,17% 32
(* ) Stillinger, der i øjeblikket ikke er allokeret til et bestemt politikområde, eller som afventer reallokering, og som af tekniske årsager er tildelt politikområdet Budget.
(** ) Ressourcer, der er til rådighed for alle politikområder, men som af tekniske årsager er tildelt politikområdet Budget.
Hovedprioriteterne for politikområdet budget er:
— at sikre, at budgetmyndigheden — Europa-Parlamentet og Rådet — tildeler de nødvendige midler til gennemførelsen af EU’s
politikker
— at forvalte den retlige ramme for budgettet
— at gennemføre budgettet med hensyn til indtægter og udgifter under overholdelse af den finansielle og retlige ramme
— at opstille institutionernes årsregnskaber og rapportere om gennemførelsen af budgettet
— at bidrage til at fremme en forsvarlig økonomisk forvaltning i Kommissionens tjenester gennem rådgivning og uddannelse
samt tilvejebringelse af kontrol- og forvaltningsværktøjer.
Hvad angår regnskaberne vil der blive indført et nyt offentligt regnskabssystem, som indebærer, at der fremover vil være tale om
en mere dynamisk og samlet forvaltning snarere end en simpel registrering af gennemførelsen af budgettet. Overgangen til perio-
diseret regnskabsførelse vil gøre det muligt at beskrive Fællesskabernes situation mere fuldstændigt og vise alle deres tilgodehav-
ender, fordringer og gældsposter samt regnskabsårets indtægter. Denne nye metode vil blive anvendt fra 1. januar 2005.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
146 DA
Udgifterne inden for politikområdet budget omfatter hovedsagelig bankgebyrer og andre finansielle udgifter, som er steget lidt på
grund af behovet for at åbne bankkonti i finansielle institutioner i de nye medlemsstater. Udgifterne til kommunikationssystemer
og budgetpublikationer er også steget på grund af, at de skal udgives på samtlige det udvidede EU’s officielle sprog.
Aktiviteten »gennemførelse af budgettet, kontrol og decharge« omfatter et nyt punkt vedrørende betaling af kompensationer
til de nye medlemsstater, som GD Budget bliver anvisningsberettiget for. Det omfatter de beløb, der svarer til summen af den
såkaldte »midlertidige budgetkompensation« og den »særlige likviditetsfacilitet med et fast beløb« til fordel for de ti nye
medlemsstater, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i København, i overensstemmelse med tiltrædelsestraktatens
artikel 29 og 30.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 147
DA
3.28. Afsnit 28: Revision
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområ-
det Revision
9,65 10,40 7,76 %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte og koordinering for Den
Interne revisionstjeneste
Den Interne revisionstjeneste
Politisk strategi og koordinering for Den Interne
revisionstjeneste
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 80 80 0
Eksternt personale 17 17 0
Sprogtjenester (reallokering) 2 1 − 1
Afsnit 28 — Ialt 9,65 99 10,40 98 7,76% − 1
Politikken på revisionsområdet skal være med til at sikre, at alle Kommissionens aktiviteter afvikles effektivt ved at sikre en
effektiv og objektiv sikring og rådgivning. Dette omfatter revision af de interne kontrolsystemer i Europa-Kommissionen for at
vurdere deres effektivitet og mere generelt Kommissionens tjenestegrenes resultater for så vidt angår gennemførelse af strategier,
programmer og foranstaltninger for derved at sikre løbende forbedringer.
Den skal også gennem udtalelser, rådgivning og henstillinger vedrørende risikokontrol, sikring af aktiver, overholdelse af regler,
korrekte og pålidelige regnskaber og information om forvaltning, kvaliteten af den interne kontrol samt effektiviteten af transak-
tioner bistå Kommissionen og dens tjenestegrene.
I 2005 vil arbejdsbyrden på revisionsområdet stige, navnlig som følge af udvidelsen.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
148 DA
3.29. Afsnit 29: Statistik
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområ-
det Statistik
79,99 83,97 4,98 %
02 Udarbejdelse af statistisk materiale 48,29 53,22 10,20 %
49 Udgifter til den administrative forvaltning af pro-
grammer, for hvilke der er indgået forpligtelser i
overensstemmelse med den tidligere finans-
forordning
— — 0,— %
50 Resultatfacilitet for politikområdet statistik 0,46 — − 100,— %
Aktiviteter uden budgetpost
Administrativ støtte til Eurostat
Politisk strategi og koordinering for Eurostat
Personale
Vedtægtsmæssigt personale 567 584 17
Eksternt personale 143 150 7
Sprogtjenester (reallokering) 55 52 − 3
Afsnit 29 — Ialt 128,74 765 137,19 786 6,56% 21
Artikel 285 i Amsterdam-traktaten fastlægger proceduren og principperne for lovgivning i forbindelse med udarbejdelse af de
statistikker, der er nødvendige for, at Fællesskabet kan udøve sin virksomhed. Det er Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af
17. februar 1997 om EF-statistik, der danner de normative rammer for produktionen af fællesskabsstatistikker.
EU har brug for statistiske oplysninger af høj kvalitet for at kunne udføre sine opgaver. Dertil kommer, at statistikker udgør en
væsentlig infrastruktur, som er en forudsætning for, at demokratiet og en moderne økonomi kan fungere.
De politiske beslutningstagere og de erhvervsdrivende har løbende brug for statistikker for at kunne træffe beslutninger og over-
våge og evaluere gennemførelsen af disse. I de seneste år har der med skabelsen af det indre marked og ikrafttrædelsen af Maastricht-
og Amsterdam-traktaten været en kraftig vækst i mængden af EF-statistikker og et større behov for, at de er sammenlignelige og af
høj kvalitet. Den fælles valuta har ændret den rolle, statistikkerne spiller i euroområdet, og EUR-12 aggregater har været de mest
efterspurgte tal.
Statistikkerne anvendes også som basis for beregning af egne indtægter og tildeling af finansielle midler. Desuden kræves der
indikatorer til overvågning og evaluering af politikker inden for et voksende antal områder.
For at kunne opfylde brugernes behov skal fællesskabsstatistikker være pålidelige, uafhængige af politisk påvirkning og foreligge
til tiden og i en passende form for brugerne. Dertil kommer, at udarbejdelsen af statistikkerne ikke må medføre uforholdsmæssigt
store indberetningsbyrder for dataleverandørerne, og indsamlingen af de statistiske data skal ske i overensstemmelse med nærheds-
og proportionalitetsprincippet.
Det Europæiske Statistiske System
I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet har Eurostat sammen med de nationale statistiske myndigheder etableret et
netværk, der samlet betegnes som »Det Europæiske Statistiske System«.
Under hensyntagen til udviklingen i fællesskabspolitikkerne skal Det Europæiske Statistiske System:
— tilgodese behovene for statistiske oplysninger i forbindelse med Fællesskabets politikker
— forbedre samarbejdet mellem Eurostat og dets nationale partnere for at kunne stille de nødvendige statistikker til rådighed,
især med henblik på udvidelsen af EU.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 149
DA
Målsætninger
Målsætningerne for Det Europæiske Statistiske System er:
— at udvikle et system med standarder, metoder og organisatoriske strukturer, der giver mulighed for at udarbejde sammen-
lignelige, pålidelige og relevante statistikker
— at forsyne EU-institutionerne og medlemsstaternes regeringer med den information, der er nødvendig for at kunne formulere,
gennemføre, overvåge og evaluere deres politikker
— at formidle statistisk information til Europa generelt, til virksomheder og til alle, der med henblik på beslutningstagning
beskæftiger sig med økonomiske og sociale anliggender
— at forbedre de statistiske systemer i medlemsstaterne og EØS-landene samt støtte udviklingen af statistiske systemer i lande,
der overgår til markedsøkonomi, og i udviklingslande.
Statistisk rammeprogram for 2003-2007
Det statistiske rammeprogram for 2003-2007 (Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2367/2002/EF af 16. december
2002) omfatter tre prioriterede områder:
— udvidelsen
— Den Økonomiske og Monetære Union
— Konkurrenceevne, bæredygtig udvikling og den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden.
Arbejdsprogram for 2005
I arbejdsprogrammet for 2005 fokuseres der på følgende områder sideløbende med den rutinemæssige udarbejdelse af statistiske
oplysninger:
1) Udvidelsen
Ud over de politisk prioriterede områder har Kommissionen foretaget en grundlæggende operationel prioritering, nemlig at få
udvidelsen til at lykkes og skabe fremtidens EU. Dette indebærer bl.a. at sikre, at det udvidede EU fungerer, og at politikker og
regler fuldt ud gennemføres i alle medlemsstater.
For Eurostat betyder det at afslutte integreringen af de nye medlemsstater i EU’s statistiske system (Udvalget for det Statistiske
Program, Det Europæiske Rådgivende Udvalg for Statistisk Information på det Økonomiske og Sociale Område og de øvrige
udvalg og arbejdsgrupper), færdiggøre den geografiske dækning af EU’s statistiske systemer (indsamling, behandling og formi-
dling af data), fortsætte støtten til opgradering af de nye medlemsstaters nationale statistiske systemer samt modtage og integr-
ere nye kolleger. Der vil blive lagt særlig vægt på forbedring af kvaliteten og sikring af, at de strukturelle indikatorer for de nye
medlemsstater er fuldstændige.
2) Konkurrenceevne og samhørighed
I lyset af de dårlige økonomiske resultater, der på det seneste er registreret i EU, den vedvarende forsinkelse i forbedringen i
produktiviteten og beskæftigelsen samt EU’s vilje til fuld og helt at integrere de nye medlemsstater vil et af Kommissionens
centrale politiske mål være at sætte gang i væksten igen ved hjælp af løbende forskning i, hvordan den europæiske models
konkurrenceevne kan forbedres, samtidig med at velstanden, beskæftigelsen, samhørigheden og miljøbeskyttelsen sikres.
I Eurostats arbejdsprogram vil der navnlig blive lagt vægt på følgende:
a) Forbedring af de makroøkonomiske indikatorer for produktiviteten og konkurrenceevnen.;
b) Statistiske data over tjenesteydelser: de udgør i dag 2/3 af BNP, og langt de fleste nye job i EU skabes i servicesektoren;
det er den sektor, hvor forbedringen af produktiviteten og jobskabelsen er størst.
c) Statistiske data vedrørende forskning og udvikling af de menneskelige og teknologiske ressourcer (navnlig
informations- og kommunikationsteknologi, uddannelse, informationssamfundet og livslang uddannelse).
d) De statistiske data, der er nødvendige for at gøre status over situationen halvvejs gennem Lissabon-strategien (strukturelle
indikatorer).
e) de statistikker, der er nødvendige for at udarbejde en ny social dagsorden for perioden efter 2006.
f) Indikatorerne for en bæredygtig forvaltning og anvendelse af ressourcerne.
Der skal desuden sikres en bedre kontrol med indberetningsbyrden for leverandørerne af oplysninger ved at koordinere
anmodninger til virksomheder og anvende de nye regnskabsstandarder som referenceelement, når dette er muligt.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
150 DA
1) Sikkerhed og EU-borgerskab
Udvidelsen af EU’s område og forøgelsen af dens befolkning vil gøre en indsats og en øget koordinering nødvendig på grund
af forvaltningen af de nye fælles grænser og den øgede mobilitet inden for dette område. Udviklingen af statistiske data om
indvandring og asyl indgår som led heri.
2) Ansvar udadtil — naboskab og partnerskab
Med henblik på indgåelse af partnerskaber vil visse af EU’s politikker bliver udvidet til at dække større områder. Statistiske data
spiller en væsentlig rolle i den proces.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 151
DA
3.30. Afsnit 30: Pensioner
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Administrative udgifter vedrørende politikområ-
det Pensioner og dertil knyttede udgifter
836,68 914,97 9,36 %
Afsnit 30 — Ialt 836,68 914,97 9,36%
For pensionerne gennemføres følgende i 2004:
— Gennemførelse af bestemmelserne i den nye personalevedtægt, der indeholder ændringer til den nugældende pensionsordn-
ing, samt af overgangsbestemmelserne. Disse ændringer kan kun gennemføres ved hjælp af egnede IT-redskaber, der enten
skal etableres eller udvikles. Ændringerne skal også klart dokumenteres for at gøre dem forståelige for de berørte.
— Bestemmelse af personalets pensionsrettigheder under hensyn til de nye medlemsstaters pensionsordninger, forhandlinger
vedrørende overførsel af pensionsrettigheder.
Stigningen i bevillingerne til pensioner skyldes hovedsagelig udviklingen i alderspyramiden i institutionerne. En yderligere grund
er det højere lønniveau på pensioneringstidspunktet for medarbejdere med lang anciennitet, som trækker gennemsnitspension-
erne op.
Endelig er den sædvanlige årlige tilpasning af pensionerne også taget i betragtning.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
152 DA
3.31. Afsnit 31: Reserver
Kapitel
Artikel Aktivitet
Budget 2004 Foreløbigt budgetforslag 2005 Forskel 2005-2004
Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale Forpligtelser Personale
1 2 3 4 3/1 4-2
01 Reserver til administrative udgifter p.m. p.m. 0,— %
02 Reserver til finansielle interventioner 221,— 223,— 0,90 %
Afsnit 31 — Ialt 221,— 223,— 0,90%
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 153
DA
4. BILAG I: OVERSIGTSTABEL — SJETTE FORSKNINGSRAMMEPROGRAM
Indledning
Det sjette forskningsrammeprogram (2002-2006) gennemføres for at bidrage til, at målene i traktatens artikel 163 nås: at styrke
det videnskabelige og teknologiske grundlag for Fællesskabets industri og at fremme udviklingen af dens internationale konkur-
renceevne samt fremme alle de forskningstiltag, der skønnes nødvendige til støtte for Fællesskabets andre politikker.
For at nå disse mål og yde et bedre bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum er programmet struktureret om
følgende tre hovedprincipper: koncentration og integration af forskningen over hele Fællesskabet, strukturering af det europæiske
forskningsrum og konsolidering af grundlaget for det europæiske forskningsrum. Indsatsen, der styres af disse tre principper, vil
bidrage til at integrere forskningsaktiviteterne i europæisk skala og til at strukturere og koordinere forskningsrummets forskellige
dimensioner. Små og mellemstore virksomheder vil blive tilskyndet til at deltage på alle programmets områder.
2005 bliver det tredje år for gennemførelsen af dette program, der i væsentlig grad er fornyende i forhold til de tidligere program-
mer, bl.a. ved at der indføres nye instrumenter såsom ekspertisenetværk og integrerede projekter, der har en kraftig integrerende
virkning.
Budgetforslagene for 2005 (gengivet i nedenstående tabel) vedrørende forskellige emner og aktiviteter på forskningsområdet er
baseret på de samlede beløb, der er fastsat i følgende to afgørelser:
— Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1513/2002/EF af 27. juni 2002 om Det Europæiske Fællesskabs sjette rammepro-
gram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum og
til innovation (2002-2006)
— Rådets afgørelse 2002/668/Euratom af 3. juni 2002 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs sjette rammeprogram for
forskning og uddannelse på det nukleare område, som også bidrager til realiseringen af det europæiske forskningsrum
(2002-2006)
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
154 DA
OVERSIGTSTABEL — SJETTE FORSKNINGSRAMMEPROGRAM
— FBF 2005 — EU 25
In EUR million
Budgetpost
Politikområde
I alt
Direkte forskning Forskning
Informations
samfund
Energi
og transport
Erhverv Fiskeri
Direkte aktioner EF 216,5 216,5
Direkte aktioner Euratom 82,4 82,4
Direkte aktioner i alt 298,9 298,9
Genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste 621,4 621,4
Informationssamfundsteknologier 986,9 986,9
Nanoteknologi, intelligente materialer, nye produktion-
sprocesser
353,3 353,3
Luftfart og rumfart 240,5 34,9 275,4
Fødevarekvalitet og -sikkerhed 186,2 186,2
Bæredygtig udvikling, globale miljøændringer og økosys-
temer
421,0 187,3 608,3
Borgere og styreformer i et videnbaseret samfund 61,1 61,1
Støtte til politikker og foregribelse af videnskabelige og
teknologiske behov
122,2 1,1 6,8 16,3 146,4
Horisontale forskningsaktiviteter med deltagelse af små
og mellemstore virksomheder
116,9 116,9
Specifikke foranstaltninger til støtte for internationalt
samarbejde
85,5 85,5
Støtte til koordinering af aktiviteterne 72,2 72,2
Støtte til en sammenhængende udvikling af politikker 10,9 4,6 15,5
I alt: Integration og styrkelse af det europæiske forskning-
srum
2 291,2 988,0 229,0 4,6 16,3 3 529,1
Forskning og innovation 9,5 64,8 74,3
Menneskelige ressourcer 428,2 428,2
Forskningsinfrastruktur 122,9 52,0 174,9
Videnskab og samfund 21,8 21,8
Strukturering af det europæiske forskningsrum — i alt 582,4 52,0 0,0 64,8 0,0 699,2
Indirekte aktioner aktionsudgifter EF 2 873,6 1 040,0 229,0 69,4 16,3 4 228,3
Indirekte aktioner administrationsudgifter EF 150,4 79,5 13,3 6,2 1,5 250,9
Indirekte aktioner EF — i alt 3 024,0 1 119,5 242,3 75,6 17,8 4 479,2
Kontrolleret termonuklear fusion 180,9 180,9
Håndtering af radioaktivt affald 23,2 23,2
Strålingsbeskyttelse 12,8 12,8
Andre aktiviteter inden for nuklear teknologi og sikker-
hed
12,8 12,8
Indirekte aktioner aktionsudgifter Euratom 229,8 229,8
Indirekte aktioner administrationsudgifter Euratom 39,1 39,1
Indirekte aktioner Euratom 268,9 268,9
Indirekte aktioner — I ALT 3 292,9 1 119,5 242,3 75,6 17,8 4 748,1
I ALT EU 25 298,9 3 292,9 1 119,5 242,3 75,6 17,8 5 047,0
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 155
DA
5.
B
ILAG
IIA:
O
VERSIGTSTABEL
—
STRUKTURFONDENE
(
FORPLIGTELSESBEVILLINGER
)
Oversigtstabel
for
strukturfondene
FBF
2005
(forpligtelsesbevillinger)
FORPLIGTELSESBEVILLINGER
i
EUR
BESKÆFTIGELSE
OG
SOCIALE
ANLIGGENDER
LANDBRUG
OG
UDVIKLING
AF
LANDDISTRIKTER
FISKERI
REGIONALPOLITIK
I
ALT
04
01
04
04
02
05
01
04
05
04
02
11
01
04
11
06
13
01
04
13
02
13
03
MÅL
1
EUGFL
B2-100
3
524
726
690
3
524
726
690
FIUF
B2-101
498
625
711
498
625
711
EFRU
B2-102
16
878
716
322
16
878
716
322
ESF
B2-103
6
330
986
284
6
330
986
284
PEACE
programmet
B2-1041
Afslutning
af
tidligere
programmer
B2-105
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
TILSAMMEN
6
330
986
284
3
524
726
690
498
625
711
16
878
716
322
27
233
055
007
MÅL
2
EFRU
B2-110
3
145
689
964
3
145
689
964
ESF
B2-111
398
600
121
398
600
121
Afslutning
af
tidligere
programmer
B2-112
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
TILSAMMEN
398
600
121
p.m.
3
145
689
964
3
544
290
085
MÅL
3
ESF
B2-120
3
911
064
342
3
911
064
342
Afslutning
af
tidligere
programmer
B2-121
p.m.
p.m.
TILSAMMEN
3
911
064
342
3
911
064
342
ANDRE
AKTIONER
(uden
for
mål
1)
FIUF
B2-130
180
026
162
180
026
162
Afslutning
af
tidligere
FIUF
program-
mer
B2-131
p.m.
p.m.
Afslutning
af
tidligere
EUGFL
pro-
grammer
B2-132
p.m.
p.m.
TILSAMMEN
p.m.
180
026
162
180
026
162
EF-INITIATIVER
LEADER
B2-140
401
691
170
401
691
170
INTERREG
B2-141
1
109
963
603
1
109
963
603
Grænseområder
B2-1411
EQUAL
B2-142
615
029
882
615
029
882
URBAN
B2-143
131
887
810
131
887
810
Afslutning
af
tidligere
programmer
B2-144
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
TILSAMMEN
615
029
882
401
691
170
p.m.
1
241
851
413
2
258
572
465
NYSKABENDE
AKTIONER
OG
TEKNISK
BISTAND
EUGFL
B2-160
3
600
000
300
000
3
900
000
FIUF
B2-161
420
000
1
837
500
2
257
500
EFRU
B2-162
13
100
000
0
59
511
147
72
611
147
ESF
B2-163
13
225
000
27
562
747
40
787
747
Afslutning
af
tidligere
programmer
B2-164
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
p.m.
TILSAMMEN
13
225
000
27
562
747
3
600
000
300
000
420
000
1
837
500
13
100
000
0
59
511
147
119
556
394
I
ALT
13
225
000
11
283
243
376
3
600
000
3
926
717
860
420
000
680
489
373
13
100
000
0
21
325
768
846
37
246
564
454
11
296
468
376
3
930
317
860
680
909
373
21
338
868
846
37
246
564
454
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
156 DA
6.
BILAG
IIB:
O
VERSIGTSTABEL
—
S
TRUKTURFONDENE
(B
ETALINGSBEVILLINGER
)
Oversigtstabel
for
strukturfondene
FBF
2005
(betalingsbevillinger)
BETALINGSBEVILLINGER
i
EUR
BESKÆFTIGELSE
OG
SOCIALE
ANLIGGENDER
LANDBRUG
OG
UDVIKLING
AF
LANDDIS-
TRIKTER
FISKERI
REGIONALPOLITIK
I
ALT
04
01
04
04
49
04
04
02
05
01
04
05
49
04
05
04
02
11
01
04
11
49
04
11
06
13
01
04
13
49
04
13
02
13
03
MÅL
1
EUGFL
B2-100
2
792
217
416
2
792
217
416
FIUF
B2-101
356
475
138
356
475
138
EFRU
B2-102
13
819
888
959
13
819
888
959
ESF
B2-103
4
641
444
933
4
641
444
933
PEACE
programmet
B2-1041
38
798
654
9
671
332
747
918
51
672
096
100
890
000
Afslutning
af
tidligere
programmer
B2-105
129
694
000
100
000
000
5
000
000
120
000
000
354
694
000
TILSAMMEN
0
4
809
937
587
0
2
901
888
748
0
362
223
056
0
0
13
991
561
055
22
065
610
446
MÅL
2
EFRU
B2-110
3
780
949
185
3
780
949
185
ESF
B2-111
491
155
020
491
155
020
Afslutning
af
tidligere
programmer
B2-112
67
297
000
18
000
000
30
000
000
115
297
000
TILSAMMEN
558
452
020
18
000
000
0
3
810
949
185
4
387
401
205
MÅL
3
ESF
B2-120
3
799
614
538
3
799
614
538
Afslutning
af
tidligere
programmer
B2-121
87
515
000
87
515
000
TILSAMMEN
3
887
129
538
3
887
129
538
ANDRE
AKTIONER
(uden
for
mål
1)
FIUF
B2-130
217
957
386
217
957
386
Afslutning
af
tidligere
FIUF
pro-
grammer
B2-131
3
500
000
3
500
000
Afslutning
af
tidligere
EUGFL
pro-
grammer
B2-132
50
000
000
50
000
000
TILSAMMEN
50
000
000
221
457
386
271
457
386
EF-INITIATIVER
LEADER
B2-140
238
452
665
238
452
665
INTERREG
B2-141
707
274
945
707
274
945
Grænseområder
B2-1411
17
784
252
17
784
252
EQUAL
B2-142
401
110
956
401
110
956
URBAN
B2-143
77
328
096
77
328
096
Afslutning
af
tidligere
programmer
B2-144
60
990
000
30
000
000
p.m.
50
000
000
140
990
000
TILSAMMEN
0
462
100
956
0
268
452
665
0
p.m.
0
0
852
387
293
1
582
940
914
NYSKABENDE
AKTIONER
OG
TEKNISK
BISTAND
EUGFL
B2-160
3
600
000
p.m.
100
000
3
700
000
FIUF
B2-161
420
000
165
715
3
877
500
4
463
215
EFRU
B2-162
13
100
000
p.m.
0
124
000
000
137
100
000
ESF
B2-163
13
225
000
p.m.
36
000
000
49
225
000
Afslutning
af
tidligere
programmer
B2-164
1
500
000
0
0
p.m.
1
500
000
TILSAMMEN
13
225
000
0
37
500
000
3
600
000
0
100
000
420
000
165
715
3
877
500
13
100
000
p.m.
0
124
000
000
195
988
215
I
ALT
13
225
000
0
9
755
120
100
3
600
000
0
3
238
441
413
420
000
165
715
587
557
943
13
100
000
p.m.
0
18
778
897
533
32
390
527
705
9
768
345
100
3
242
041
413
588
143
658
18
791
997
533
32
390
527
705
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 157
DA
7. BILAG III: DECENTRALISEDE AGENTURER
ABB-post Agenturernes navn Beliggenhed
BUDGET 2004
(mio. EUR)
FBF 2005
(mio. EUR)
Stigning (%)
17 04 05 EF-Sortsmyndigheden Angers p.m. p.m. —
UDGIFTSOMRÅDE 2 I ALT 0 0 0
02 04 02 Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering London 28,500 29,100 2,1
02 04 02 01 9,000 9,400
02 04 02 02 16,000 16,000
02 04 02 03 Særligt bidrag til sjældne lægemidler 3,500 3,700
02 04 04 Forberedende foranstaltning — lovgivning om kemikalier
og kemikalieagenturet
p.m. p.m. —
04 03 04 Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbe-
jdsvilkårene
Dublin 18,000 18,600 3,3
04 03 04 01 11,000 11,600
04 03 04 02 7,000 7,000
04 03 05 Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur Bilbao 10,588 13,200 24,7
04 03 05 02 5,540 5,900
04 03 05 03 5,048 7,300
04 03 05 04 Sundhed og sikkerhed for små og mellemstore virksom-
heder
0 0
04 04 06 Det Europæiske Overvågningscenter for Racisme og
Fremmedhad
Wien 7,800 8,189 5,0
04 04 06 01 3,962 (1
) 4,160
04 04 06 02 3,838 4,029
06 02 01 Det Europæiske Agentur for Luftfartssikkerhed Köln 11,050 18,930 71,3
06 02 01 01 9,840 18,930
06 02 01 02 1,210 p.m.
06 02 02 Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur Lissabon 14,600 35,300 141,8
06 02 02 01 9,800 14,000
06 02 02 02 2,800 3,500
06 02 02 03 Foranstaltninger til forureningsbekæmpelse 2,000 (2
) 17,800
06 02 08 Det Europæiske Jernbaneagentur for Sikkerhed og
Interoperabilitet
Lille-Valenciennes 4,900 13,670 179,0
06 02 08 01 4,490 (3
) 10,770
06 02 08 02 0,410 (4
) 2,900
06 02 09 Galileo-tilsynsmyndigheden p.m. —
06 02 09 01 p.m. —
06 02 09 02 p.m. —
07 04 01 Det Europæiske Miljøagentur København 27,200 26,900 − 1,1
07 04 01 01 14,144 14,000
07 04 01 02 13,056 12,900
09 03 05 Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikker-
hed
Grækenland 3,500 6,800 94,3
09 03 05 01 3,000 (5
) 6,250
09 03 05 02 0,500 (6
) 0,550
11 07 04 EU-fiskerikontrolorgan (CFCA) p.m.
11 07 04 01 p.m.
11 07 04 02 p.m.
12 03 01 Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked Alicante p.m. p.m.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
158 DA
12 03 01 01 p.m. p.m.
12 03 01 02 p.m. p.m.
15 03 01 Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddan-
nelse
Thessaloniki 15,800 16,100 1,9
15 03 01 03 10,662 10,638
15 03 01 04 5,162 5,438
17 03 03 Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol
med Sygdomme
Sverige 4,753
17 03 03 01 — 3,291 —
17 03 03 02 — 1,462 —
17 04 08 Fødevaresikkerhedsautoriteten Parma 28,980 36,700 26,6
17 04 08 01 17,030 22,800
17 04 08 02 11,950 13,900
18 02 03 Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative
Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Fælles Grænser
6,157
18 02 03 01 1,157 (7
)
18 02 03 02 5,000 (8
)
18 05 05 Det Europæiske Politiakademi UK 3,000
18 05 05 01 0,900 (9
)
18 05 05 02 2,100 (10
)
18 06 04 Eurojust Haag 9,300 11,000 18,3
18 06 04 01 6,326 8,800
18 06 04 02 2,974 2,200
18 07 01 Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og
Narkotikamisbrug
Lissabon 11,730 12,000 2,3
18 07 01 01 7,662 7,838
18 07 01 02 4,068 4,162
UDGIFTSOMRÅDE 3 I ALT 191,948 260,399 35,7
15 03 03 Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut Torino 15,100 16,000 6
15 03 03 01 11,039 11,565
15 03 03 02 4,061 (11
) 4,435
19 07
0119 07
0219 07 03
Bidrag over budgetposter til Det Europæiske Genopbygn-
ingsagentur (Afsnit 1 og 2)
Thessaloniki 25,929 (12
) 26,404 (13
) 1,8
UDGIFTSOMRÅDE 4 I ALT 41,029 42,404 3,3
26 01 04 Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer Luxembourg p.m. p.m.
UDGIFTSOMRÅDE 5 I ALT 0 0 0
15 03 02 Phare-bidrag til Det Europæiske Erhvervsuddannelsesin-
stitut
2,500 2,500 0
15 03 02 01 1,995 1,935
15 03 02 02 0,505 0,565
UDGIFTSOMRÅDE 7 I ALT 2,500 2,500 0
I alt 235,477 305,303 29,6
(1
) Herunder 0,2 mio. EUR i reserve
(2
) I reserve.
(3
) I reserve.
(4
) I reserve.
(5
) I reserve.
(6
) I reserve.
(7
) I reserve.
(8
) I reserve.
(9
) I reserve.
(10
) I reserve.
(11
) Herunder 0,406 mio. EUR i reserve.
(12
) Afsnit 3: 537 841.
(13
) Afsnit 3: 537 841.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 159
DA
8. BILAG IV: UDVÆLGELSE af AKTIVITETER TIL FBF 2005
Afsnit 01: Økonomiske og finansielle anliggender
01 03 Internationale økonomiske og finansielle anliggender
Afsnit 02: Erhvervspolitik
02 02 Fremme af iværksætterånd
02 04 Større udnyttelse af det indre marked
02 05 Konkurrenceevne og bæredygtig udvikling
Afsnit 03: Konkurrence
03 03 Fusioner, karteller og liberalisering af markedet
Afsnit 04: Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold
04 02 Beskæftigelse og Den Europæiske Socialfond
04 03 Arbejdstilrettelæggelse og arbejdsvilkår
Afsnit 05: Landbrug og udvikling af landdistrikter
05 02 Vegetabilske produkter
05 04 Udvikling af landdistrikter
Afsnit 06: Energi og transport
06 03 Transeuropæiske net
06 04 Konventionelle og vedvarende energikilder
Afsnit 07: Miljø
07 03 Miljøprogrammer og miljøprojekter
Afsnit 08: Forskning
08 06 Bæredygtig udvikling, globale miljøændringer og økosystemer
08 07 Borgere og styreformer i et videnbaseret samfund
Afsnit 09: Informationssamfundet
09 03 e-Europe
09 04 Forskning og teknologisk udvikling vedrørende informationssamfundet
Afsnit 11: Fiskeri
11 03 Internationalt fiskeri
Afsnit 12: Det indre marked
12 03 Det indre marked for varer og tjenesteydelser
Afsnit 13: Regionalpolitik
13 03 Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og andre regionale interventioner
13 04 Samhørighedsfonden
Afsnit 14: Beskatning og toldunion
14 04 Toldpolitik
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
160 DA
Afsnit 15: Uddannelse og kultur
15 02 Uddannelse
15 07 Ungdom
Afsnit 17: Sundhed og forbrugerbeskyttelse
17 02 Forbrugerpolitik
17 04 Fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed
Afsnit 18: Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed
18 02 Eksterne grænser, visumpolitik og fri bevægelighed for personer
18 03 Fælles immigrations- og asylpolitik
Afsnit 19: Eksterne forbindelser
19 04 Menneskerettigheder og demokratisering
19 07 Forbindelser med de vestlige Balkan-lande
19 10 Forbindelser med Asien
Afsnit 21: Udvikling og forbindelse med AVS-landene
21 02 Udviklingssamarbejdspolitik og sektorstrategier
Afsnit 22: Udvidelse
22. Førtiltrædelsesstøtteinstrumenter
Afsnit 23: Humanitær bistand
23 02 Humanitær bistand
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 161
DA
DEL III
INDTÆGTER — ANALYSE AF DE ENKELTE AFSNIT
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 163
DA
1. SAMLET VURDERING
EU’s budget for 2005 er baseret på 25 medlemsstater. De årlige indtægtsoverslag for 2005 er specificeret i nedenstående tabel og
sammenlignet med tallene i 2004-budgettet (inkl. de seneste foreliggende oplysninger fra ændringsbudget (ÆB) 6/2004).
Finansiering af det foreløbige budgetforslag (FBF) for 2005
Afsnit Indtægt Budgettet — regnskabsåret 2004 (ÆB 6/2004) FBF — regnskabsåret 2005 Ændring i procent 2004-2005
1
Egne indtægter:
— landbrugsafgifter (1
) 858 975 000 819 450 000 − 4,60 %
— sukker-, isoglucose- og inulinafgifter (1
) 359 925 000 793 575 000 120,48 %
— told (1
) 10 154 925 000 10 749 900 000 5,86 %
— moms (2
) 14 324 133 088 15 313 493 929 6,91 %
— BNI (3
) 73 291 573 191 80 873 365 524 10,34 %
Subtotal (Afsnit 1) 98 989 531 279 108 549 784 453 9,66 %
3 Overskud, saldi og tilpasninger p.m. p.m. —
4 Indtægter hidrørende fra personer, der arbejder for
institutionerne og andre fællesskabsorganer
680 351 477 787 006 440 15,68 %
5 Indtægter i forbindelse med institutionernes adminis-
tration
66 496 286 19 035 000 − 71,37 %
6 Bidrag og godtgørelser i henhold til fællesskabsaftaler
og -programmer
200 000 p.m. —
7 Morarenter og bøder p.m. 118 000 000 —
8 Lånoptagelse og långivning 25 863 805 25 629 946 − 0,90 %
9 Diverse indtægter 43 489 254 40 061 000 − 7,88 %
Subtotal (Afsnit 3-9) 816 400 822 989 732 386 21,23 %
Tilsammen 99 805 932 101 109 539 516 839 9,75 %
(1
) Nettobeløb, efter fratrækning af 25 % i opkrævningsomkostninger.
(2
) Ensartet sats på 0,31513 % i 2004 og 0,31436 % i 2005.
(3
) Ensartet sats på 0,73372 % i 2004 og 0,76411 % i 2005.
Budgettet finansieres ved hjælp af egne indtægter og andre indtægter. De samlede egne indtægter, der er nødvendige til finansier-
ing af budgettet, bestemmes af de samlede udgifter minus andre indtægter.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 165
DA
De egne indtægter (afsnit 1 i budgettets indtægtsdel), der er nødvendige til at finansiere bevillingerne til betalinger i det foreløbige
budgetforslag for 2005 (FBF), andrager 1,03 % af EU-25’s bruttonationalindkomst (BNI). Det samlede loft for egne indtægter i
2005 er fastsat (15) til 1,24 % (16) af medlemsstaternes samlede BNI.
De to første egne indtægter er told og landbrugsafgifter (landbrugs- og sukkerafgifter). Medlemsstaterne fratrækker ved kilden
25 % (standardsats) til dækning af deres opkrævningsomkostninger.
Den tredje indtægt fremkommer ved at anvende en ensartet sats på medlemsstaternes momsgrundlag. Den ensartede sats afledes
af en maksimumssats (0,5 % i 2005), der efterfølgende nedsættes under hensyn til korrektionen for Det Forenede Kongerige.
Desuden anvendes den ensartede sats, for nogle medlemsstaters vedkommende, på momsgrundlag, der er udjævnet til 50 % af
den pågældende medlemsstats BNI. 13 medlemsstater (Tjekkiet, Estland, Grækenland, Spanien, Irland, Cypern, Luxembourg,
Ungarn, Malta, Polen, Portugal, Slovenien og Det Forenede Kongerige) får deres momsgrundlag udjævnet i 2005.
Den fjerde indtægt, den supplerende indtægt, fremkommer ved at anvende en ensartet sats på medlemsstaternes BNI-grundlag og
beregnes, således at den kan dække saldoen af de samlede udgifter, der ikke dækkes af de andre indtægter.
Korrektionsordningen for budgetskævheder, der blev vedtaget i Fontainebleau i 1984, forbliver i kraft, dog med visse tilpasninger
under hensyn til udjævningen af momsgrundlagene, indførelsen af BNI-indtægten, forhøjelsen af den procentsats af de tradi-
tionelle egne indtægter, som medlemsstaterne tilbageholder til dækning af opkrævningsomkostninger, samt fremtidige udvidelser.
Denne korrektionsmekanisme kommer kun Det Forenede Kongerige til gode og finansieres på grundlag af en særlig BNI-nøgle,
idet Det Forenede Kongerige ikke skal deltage i finansieringen af sin egen korrektion, medens Østrigs, Tysklands, Nederlandenes
og Sveriges bidrag begrænses til en fjerdedel af det bidrag, de normalt skulle betale.
2. OVERSLAG OVER EGNE INDTÆGTER FOR 2005
Overslagene over de traditionelle egne indtægter, der skal opkræves i 2005, og over momsgrundlagene og BNI blev drøftet og
vedtaget på et møde i Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter (ACOR) den 20. april 2004. Repræsentanter for de
25 medlemsstater og for Kommissionen og Rådet deltog i mødet. De metoder, som Kommissionen anvender ved opstillingen af
overslag, forklares nedenfor. De vedtagne overslag over momsgrundlagene og BNI er imidlertid udtryk for et kompromis mellem
Kommissionens overslag og de overslag, der er forelagt af medlemsstaterne.
2.1. Traditionelle egne indtægter
2.2. Landbrugs- og sukkerafgifter
Overslaget for EU-25 over de landbrugsafgifter, der skal opkræves i 2005, lyder på 819,45 mio. EUR (efter fradrag af opkrævning-
somkostningerne på 25 %). Dette er en nedgang (4,6 %) i forhold til det overslag, der indgår i ÆB 1/2004.
Overslaget for EU-25 over de sukkerafgifter, der skal opkræves i 2005, lyder på 793,6 mio. EUR (efter fradrag af opkrævningsom-
kostningerne på 25 %). Dette er en stigning på 120,48 % i forhold til det overslag, der indgår i ÆB 1/2004. Stigningen skyldes
hovedsagelig et højere overslag over det gennemsnitlige eksporttab i EUR/ton (525 EUR/ton i 2005 sammenlignet med
485 EUR/ton i 2004), baseret på markedsprisen i $/ton og vekselkursen EUR/$.
Overslagene over landbrugs- og sukkerafgifter er beregnet på grundlag af Kommissionens (GD AGRI) overslag og forslag til
landbrugspriser og dertil knyttede foranstaltninger for 2005.
(15
) I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom, EFT nr. L 253 af 7.10.2000, s. 42.
(16
) Ifølge artikel 3 i Rådets afgørelse (2000/597/EF, Euratom) blev loftet for egne indtægter, udtrykt som en procentdel af Fællesskabets bruttona-
tionalindkomst (BNI), omberegnet ved udgangen af 2001 for at tilpasse loftet til det nye europæiske nationalregnskabssystem (ESA 95) for
dermed at fastholde de finansielle ressourcer, der er til rådighed for Fællesskabet, på samme niveau. I overensstemmelse med den formel, der
er fastsat i afgørelsen, svarer 1,27 % af Fællesskabets BNI under ESA 79 til 1,24 % af Fællesskabets BNI ifølge ESA 95 (det engelske GNP
erstattes af det begrebsmæssigt tilsvarende GNI under ESA 95). Flere detaljer findes i Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-
Parlamentet (KOM(2001) 801 endelig udg. af 28.12.2001).
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
166 DA
Told
Overslaget for EU-25 over den told, der skal opkræves i 2005, lyder på 10 749,9 mio. EUR (efter fradrag af opkrævningsomkost-
ningerne på 25 %). Dette er en stigning på 5,86 % i forhold til det overslag, der indgår i ÆB 1/2004.
Stigningen i forhold til ÆB 1/2004 skyldes hovedsagelig en forventet kraftig stigningstakt (17) for importen for 2004-2005
(+ 7,2 %), selv om overslaget over stigningstakten for importen for 2003-2004 er blevet revideret i nedadgående retning (fra 6,1 %
til 4,8 %).
Den metode, der anvendes ved opstilling af overslag over den told, der skal opkræves, har været forskellig for EU-15 (de 15
medlemsstater i 2003) og for de 10 medlemsstater, der tiltrådte den 1. maj 2004 (for hvilke der ikke eksisterede historiske data
om opkrævet told i 2003).
For EU-15 er overslaget over tolden fremkommet ved at anvende følgende satser på den samlede import fra lande uden for EU-25
i 2003: den anslåede stigningstakt for importen fra lande uden for EU-25 (4,8 % for 2003-2004 og 7,2 % for 2004-2005, jf.
ovenfor), den anslåede vægtede, gennemsnitlige toldsats i 2003 (1,55 % beregnet som forholdet mellem de opkrævede toldafgifter
i EU-15 og importen fra lande uden for EU-25) og den anslåede virkning af WTO-toldnedsættelsen (-0,04 % for 2003-2004 og
-0,07 % for 2004-2005), således som anslået af Kommissionen (GD TRADE).
For de 10 medlemsstater, der tiltrådte den 1. maj 2004, er overslaget over tolden blevet beregnet for hvert land ved — på impor-
ten fra lande uden for EU-25 i 2003 — at anvende den anslåede vægtede, gennemsnitlige toldsats for EU-15 i 2003 (1,55 %, jf.
ovenfor). Den bagvedliggende antagelse er, at toldafgifterne forbliver stabile i den betragtede periode, fordi fremtidige afgiftsned-
sættelser vil udligne de sandsynlige stigninger i importværdien.
2.3. Momsgrundlagene
For EU-25 anslås det ikke-udjævnede momsgrundlag for 2005 at udgøre 50 036,2 mio. EUR til satsen på 1 %. Dette svarer til en
stigning på 8,07 % sammenlignet med det tilsvarende overslag på 46 301,4 mio. EUR, der udgjorde grundlaget for ÆB 1/2004.
13 medlemsstater (Tjekkiet, Estland, Grækenland, Spanien, Irland, Cypern, Luxembourg, Ungarn, Malta, Polen, Portugal, Slov-
enien og Det Forenede Kongerige) får deres momsgrundlag udjævnet i 2005.
For EU-25 anslås det udjævnede momsgrundlag for 2005 således at udgøre 48 713,5 mio. EUR til satsen på 1 %. Dette udgør en
stigning på 7,17 % sammenlignet med det tilsvarende overslag på 45 454,2 mio. EUR, der udgjorde grundlaget for ÆB 1/2004.
Den maksimale momssats er fastsat til 0,5 % af momsgrundlaget i 2005. Den ensartede sats, der skal anvendes på det udjævnede
momsgrundlag for hver medlemsstat i FBF 2005, udgør 0,31436 %.
Den metode, der anvendes ved opstilling af overslag over momsgrundlag, har været forskellig for de 15 medlemsstater i 2003
(EU-15) og for de 10 medlemsstater, der tiltrådte den 1. maj 2004.
For medlemsstaterne i EU-15 er overslaget over momsgrundlaget for 2005 opstillet ved at tage udgangspunkt i den seneste
angivelse af momsgrundlaget, der er meddelt Kommissionen (dvs. angivelsen for 2002, eller et overslag over angivelsen for 2003,
hvis den pågældende medlemsstat havde forelagt et sådant overslag); dette tal multipliceres derefter med den anslåede vægtede,
gennemsnitlige stigningstakt i et repræsentativt aggregat bestående af det endelige private forbrug, det offentlige nettokøb af varer
og tjenester og de offentlige faste bruttoinvesteringer.
For de 10 medlemsstater, der tiltrådte den 1. maj 2004, er overslaget over momsgrundlaget for 2005 udarbejdet ved at anvende de
anslåede stigningstakter for det endelige private forbrug på et simuleret momsgrundlag for 2001 (tilpasset lovgivningen efter
tiltrædelsen og forelagt af de pågældende medlemsstater).
(17
) Som offentliggjort af Kommissionen (GD ECFIN) den 7. april 2004 i den økonomiske prognose fra foråret 2004.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 167
DA
2.4. Bruttonationalindkomsten (BNI)
For EU-25 anslås BNI for 2005 at udgøre 105 840,4 mio. EUR til satsen på 1 %. Dette svarer til en stigning på 4,39 % sammenlig-
net med det tilsvarende overslag på 101 392,4 mio. EUR, der udgjorde grundlaget for ÆB 1/2004.
Den sats, der skal anvendes på den enkelte medlemsstats BNI for at finansiere den del af FBF, der ikke dækkes af de andre
indtægter, bliver i 2005 på 0,76411 % (inkl. de to reserver).
Den metode, der er anvendt ved opstilling af overslag over BNI, har været den samme for alle 25 medlemsstater. Overslagene over
BNI for 2005 er opstillet ved at anvende de anslåede stigningstakter for BNI på den seneste BNI-angivelse, der er meddelt Kommis-
sionen (dvs. angivelsen for 2002, eller et overslag over angivelsen for 2003, hvis den pågældende medlemsstat havde forelagt et
sådant overslag).
2.5.Korrektion af budgetuligevægte
Det beløb, der skal opføres på 2005-budgettet til korrektion af budgetuligevægte, anslås foreløbig til 5 115 150 953 EUR. Der er
tale om korrektionen for 2004 baseret på de senest foreliggende opgørelser over udgifter og indtægter og på foreliggende over-
slag.
For de foregående år er korrektionerne følgende:
— resultatet af den endelige beregning af korrektionen for 2000 opføres i det foreløbige forslag til ændringsbudget 8/2004
sammen med resultatet af den endelige beregning af korrektionens finansiering i 2001
— resultatet af den endelige beregning af korrektionen for 2001 vil blive opført i et ændringsbudget (ÆB) i 2005 sammen med
resultatet af den endelige beregning af korrektionens finansiering i 2002
— resultatet af den endelige beregning af korrektionen for 2002 vil blive opført i et ÆB i 2006 sammen med resultatet af den
endelige beregning af korrektionens finansiering i 2003;
— Kommissionen foreslår, at der i det foreløbige forslag til ændringsbudget 8/2004 opføres en ajourføring af 2003-korrektionen,
medens resultatet af den endelige beregning af korrektionen for 2003 opføres i et ÆB i 2007 sammen med resultatet af den
endelige beregning af korrektionens finansiering i 2004.
Beløbet på 5 115 150 953 EUR for 2004-korrektionen er beregnet på grundlag af udgiftstallene i 2004-budgettet, inkl. årets
første to ÆB. Indtægtstallene er baseret på det reviderede overslag over moms- og BNI-grundlagene for 2004, der blev vedtaget på
et møde i Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter den 20. april 2004. Beregningen af korrektionen vises i nedenstående tabel.
Korrektionen for 2004, der skal opføres på 2005-budgettet, er 455,4 mio. EUR højere end korrektionen for 2003, der blev opført
på det foreløbige budgetforslag for 2004 (4 659,7 mio. EUR), og 276,4 mio. EUR lavere end den ajourførte korrektion for 2003
(5 391,6 mio. EUR) anført i det foreløbige forslag til ændringsbudget 8/2004.
Faldet i korrektionen for 2004 sammenholdt med det ajourførte beløb for 2003-korrektionen i det foreløbige forslag til ændrings-
budget 8/2004 skyldes hovedsagelig den kombinerede virkning af:
— stigningen i den såkaldte »UK-fordel« (18), nemlig fra 447,8 mio. EUR i 2003 til 820,1 mio. EUR i 2004. »UK-fordelen« trækkes
fra korrektionsbeløbet
— den anslåede nedgang i Det Forenede Kongeriges andel i det ikke-udjævnede momsgrundlag fra 18,5 % i 2003 til 18,1 % i
2004.
Virkningen heraf udlignes delvis ved:
— den anslåede stigning i Det Forenede Kongeriges andel af de samlede fordelte udgifter fra 7,68 % i 2003 til 7,23 % i 2004
— den anslåede stigning i de samlede fordelte udgifter fra 82 025,8 mio. EUR i 2003 til 82 971,9 mio. EUR i 2004. Beløbet for
2004 er et nettobeløb, fremkommet efter fratrækning af 1 713,4 mio. EUR i førtiltrædelsesstøtte til de 10 nye medlemsstater i
2003.
(18
) Der er tale om den fordel, som Det Forenede Kongerige (som følge af indførelsen af BNI-indtægten og udjævningen af momsgrundlagene) har
af den gældende ordning for egne indtægter sammenlignet med den oprindelige ordning, der blev indført i 1985.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
168 DA
Korrektionen af budgetuligevægte for regnskabsåret 2004 ifølge artikel 4 i afgørelse
2000/597/EF, Euratom
Beskrivelse Koefficient (1
) Beløb
1. Det Forenede Kongeriges andel af det samlede beløb for de ikke-
udjævnede momsgrundlag
18,1 050 %
2. Det Forenede Kongeriges andel af de samlede fordelte udgifter 7,2 284 %
3. (1) – (2) 10,8 765 %
4. Samlede fordelte udgifter 84 685 362 853
5. Førtiltrædelsesudgifter (2
) 1 713 442 127
6. Fordelte udgifter = (4) – (5) 82 971 920 726
7. (3) × (6) 9 024 481 701
8. 0,66 × (7) = oprindeligt beløb 5 956 157 923
9. UK-fordel 820 148 901
10. UK’s kernerabat = (8) − (9) 5 136 009 022
11. Gevinst for traditionelle egne indtægter indtægter (3
) 20 858 069
12. UK-rabat = (10) − (11) 5 115 150 953
(1
) Afrundet.
(2
) Dette beløb trækkes fra de samlede fordelte udgifter for at sikre, at udgifter, der ikke er reduceret før udvidelsen, heller ikke er det efter udvidelsen.
(3
) Disse gevinster svarer til den fordel, som Det Forenede Kongerige får af stigningen (fra 2001) af den procent af de traditionelle egne indtægter, som medlemsstaterne tilbageholder til dækning af
deres opkrævningsomkostninger.
2.6. Medlemsstaternes betalinger af egne indtægter
Fordelingen mellem medlemsstaterne af betalingerne af de egne indtægter, der er nødvendige til at finansiere 2005-budgettet, er et
resultat af de i det foregående nævnte budgetoverslag over de traditionelle egne indtægter, momsgrundlaget og BNI samt
UK-korrektionen.
Medlemsstaternes indbetalinger af egne indtægter fremgår af følgende to tabeller.
De nuværende 25 medlemsstater skal — i princippet (19) — hver måned mellem januar og december 2005 indbetale en tolvtedel
af de årlige moms- og BNI (20)-baserede indtægtsbeløb samt af den korrektion for Det Forenede Kongerige, der er angivet i
finansieringstabellen for det oprindelige 2005-budget.
Af de traditionelle egne indtægter skal medlemsstaterne indbetale 75 % af det, som de faktisk opkræver, og ikke af det, som er
angivet i finansieringstabellerne. Skønnet over de samlede traditionelle egne indtægter som angivet i tabellen bruges kun til at
bestemme det samlede beløb, der skal opkræves som »supplerende indtægt« (dvs. BNI-indtægten). Fordelingen på lande i tabellerne
i det følgende er kun vejledende.
(19
) Kommissionen kan anmode medlemsstaterne om at fremskynde de månedlige betalinger i årets første kvartal, hvilket så fører til en tils-
varende nedgang senere på året.
(20
) The amounts corresponding to the reserves are, however, only called if necessary.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 169
DA
Oversigt
over
det
almindelige
budgets
finansiering
efter
type
af
egne
indtægter
og
medlemsstat
—
FBF
2005
Landbrugsafgifter,
netto
(75
%)
Sukker-
og
isoglu-
coseafgifter,
netto
(75
%)
Told,
netto
(75
%)
I
alt
traditionelle
egne
indtægter,
netto
(75
%)
Egne
mom-
sindtægter
efter
ensartet
sats
Egne
BNI-indtægter,
ekskl.
reserver
Egne
BNI-indtægter,
reserver
Korrektion
til
fordel
for
Det
Forenede
Kongerige
Egne
indtægter
i
alt
(
1
)
I
alt
i
%
(1)
(2)
(3)
(4)
=
(1)
+
(2)
+
(3)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
=
(4)
+
(5)
+
(6)
+
(7)
+
(8)
(10)
Belgien
15
675
000
42
675
000
1
200
675
000
1
259
025
000
371
009
090
2
235
404
175
12
396
158
248
903
663
4
126
738
086
3,80%
Tjekkiet
5
475
000
11
550
000
107
925
000
124
950
000
130
192
846
629
425
547
3
490
402
70
084
115
958
142
910
0,88%
Danmark
9
825
000
23
025
000
204
825
000
237
675
000
245
658
623
1
531
185
388
8
491
000
170
491
608
2
193
501
619
2,02%
Tyskland
113
475
000
249
525
000
2
153
025
000
2
516
025
000
3
044
023
939
16
929
955
089
93
882
970
327
163
174
22
911
050
172
21,11%
Estland
900
000
0
17
325
000
18
225
000
13
307
426
64
335
590
356
766
7
163
521
103
388
303
0,10%
Grækenland
8
700
000
10
800
000
148
275
000
167
775
000
276
501
911
1
336
765
975
7
412
870
148
843
753
1
937
299
509
1,78%
Spanien
22
875
000
25
650
000
760
725
000
809
250
000
1
313
797
064
6
351
635
001
35
222
206
707
230
145
9
217
134
416
8,49%
Frankrig
84
000
000
186
150
000
881
475
000
1
151
625
000
2
458
793
967
12
725
770
438
70
569
184
1
416
965
627
17
823
724
216
16,42%
Irland
450
000
6
600
000
107
550
000
114
600
000
197
791
248
956
234
300
5
302
678
106
473
014
1
380
401
240
1,27%
Italien
56
400
000
62
700
000
1
084
200
000
1
203
300
000
1
811
071
404
10
543
965
323
58
470
254
1
174
030
013
14
790
836
994
13,63%
Cypern
825
000
1
800
000
16
875
000
19
500
000
20
164
214
97
485
168
540
592
10
854
599
148
544
573
0,14%
Letland
600
000
1
200
000
11
175
000
12
975
000
14
827
349
81
231
055
450
456
9
044
766
118
528
626
0,11%
Litauen
1
875
000
4
050
000
37
500
000
43
425
000
26
054
036
141
748
183
786
046
15
783
115
227
796
380
0,21%
Luxemburg
150
000
0
13
125
000
13
275
000
36
789
380
177
860
583
986
304
19
804
092
248
715
359
0,23%
Ungarn
8
400
000
17
700
000
165
225
000
191
325
000
130
894
494
632
817
710
3
509
212
70
461
820
1
029
008
236
0,95%
Malta
525
000
1
125
000
10
725
000
12
375
000
7
261
368
35
105
542
194
674
3
908
867
58
845
451
0,05%
Nederlandene
172
350
000
45
900
000
1
110
450
000
1
328
700
000
709
063
974
3
572
474
109
19
810
712
69
036
330
5
699
085
125
5,25%
Østrig
5
100
000
18
900
000
160
875
000
184
875
000
348
021
621
1
804
480
188
10
006
522
34
870
705
2
382
254
036
2,19%
Polen
9
375
000
19
875
000
185
550
000
214
800
000
303
824
226
1
468
857
435
8
145
368
163
551
630
2
159
178
659
1,99%
Portugal
12
600
000
2
550
000
86
025
000
101
175
000
216
365
122
1
046
030
870
5
800
634
116
471
517
1
485
843
143
1,37%
Slovenien
1
575
000
3
300
000
30
600
000
35
475
000
42
651
223
206
200
037
1
143
456
22
959
582
308
429
298
0,28%
Slovakiet
2
625
000
5
550
000
51
975
000
60
150
000
49
397
043
263
575
007
1
461
622
29
348
064
403
931
736
0,37%
Finland
1
950
000
4
950
000
76
125
000
83
025
000
209
193
032
1
164
160
053
6
455
706
129
624
747
1
592
458
538
1,47%
Sverige
9
900
000
12
225
000
279
300
000
301
425
000
388
695
215
2
177
673
575
12
076
020
42
082
486
2
921
952
296
2,69%
Det
Forenede
Kongeige
273
825
000
35
775
000
1
848
375
000
2
157
975
000
2
948
144
114
14
252
989
183
79
038
188
−
5
115
150
953
14
322
995
532
13,19%
Ialt
819
450
000
793
575
000
10
749
900
000
12
362
925
000
15
313
493
929
80
427
365
524
446
000
000
0
108
549
784
453
100,00%
(
1
)
Samlede
egne
indtægter
i
procent
af
BNI:
(108
549
784
453)/(10
584
036
600
000)
=
1,03
%;
loft
for
egne
indtægter
i
procent
af
BNI:
1,24
%.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
170 DA
3. ANDRE INDTÆGTER
Overskud, saldi og tilpasninger (afsnit 3) omfatter især følgende:
— det eventuelle overskud fra regnskabsåret 2004, der behandles i overensstemmelse med finansforordningen; der foreslås opført
et p.m. på FBF-stadiet (dvs. der opføres ikke et bestemt beløb).
— eventuel tilbagebetaling af overskuddet fra Garantifonden for eksterne aktioner; der foreslås opført et p.m. på FBF-stadiet
— saldiene for egne momsindtægter for det foregående regnskabsår samt korrektionerne af momssaldiene for tidligere regnskab-
sår. Saldoen består af forskellen mellem de foreløbige indbetalinger og det skyldige beløb i henhold til de faktiske grundlag,
som meddeles Kommissionen senest den 31. juli det følgende år. Saldoen kan være positiv eller negativ. Der foreslås på
FBF-stadiet opført et p.m.
— Saldoen for den supplerende indtægt (BNI-indtægten) for det foregående år samt korrektionerne af tidligere regnskabsårs saldi.
Saldoen består af forskellen mellem de foreløbige indbetalinger og det skyldige beløb i henhold til de faktiske BNI-tal, som
meddeles Kommissionen senest den 1. oktober det følgende år. Saldoen kan være positiv eller negativ. der foreslås opført et
p.m. på FBF-stadiet.
Afsnit 4 omfatter en række indeholdelser i personalets lønninger, nemlig provenuet fra skat på lønninger og pensioner, persona-
lets bidrag til pensionsordningen og provenuet af det midlertidige bidrag. Stigningen skyldes hovedsagelig omklassifikationen af
indtægter som følge af en ny revideret indtægtskontoplan. Indtægter fra personalets overførsel eller køb af pensionsrettigheder er
således nu placeret under dette afsnit. Der skal også tages hensyn til stigningen i antallet af stillinger som følge af udvidelsen.
Afsnit 5 svarer til indtægter hidrørende fra den administrative drift af institutionerne som f.eks. indtægter fra investeringer eller
lån, bank- eller andre renter, provenu ved salg af publikationer eller fra udlejning og udlån.Nedgangen i denne indtægt skyldes
hovedsagelig en omklassifikation af indtægter hidrørende fra personalets overførsel eller køb af pensionsrettigheder, der — fra og
med 2005 — vil blive opført under afsnit 4.
Afsnit 6 omfatter bl.a. indtægter fra bidrag fra tredjepart til visse fællesskabsprogrammer, tilbagebetaling af forskellige udgifter
(f.eks. ikke brugt EF-støtte), indtægter fra tjenester ydet mod betaling og bidrag i forbindelse med Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde og andre aftaler. Under dette afsnit opføres også enhver tilbagebetaling af finansiel støtte fra Fællesskabet, der
ikke kan genanvendes. Begrundelsen for at anføre et p.m. er, at de fleste af budgetposterne er beregnet for formålsbestemte
indtægter. Formålsbestemte indtægter og de tilsvarende udgifter forhøjer først budgettet i gennemførelsesfasen.
Hvis medlemsstaterne indbetaler egne indtægter for sent, skal der betales morarenter, der opføres under afsnit 7, sammen med
bøder, som Kommissionen pålægger firmaer og koncerner for ikke at overholde forbud eller for ikke at overholde deres forplig-
telser ifølge konkurrence- eller transportretten. Der er på grundlag af erfaringen og de endnu udestående sager anslået et beløb på
118 000 000 EUR under dette afsnit.
Under afsnit 8 opføres tilbagebetalinger og renter af lån, som Kommissionen har ydet, særligt inden for rammerne af finanspro-
tokoller. Indtægter fra fællesskabsfinansiering på grundlag af låntagning og bidrag fra det almindelige budget, både i form af
sikkerhedsstillelser og bevillinger til rentegodtgørelser, opføres også under dette afsnit.
Endelig opføres diverse indtægter under afsnit 9.
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005
15.6.2004 171
DA
Indtægtstype
Budget 2004 FBF 2005
mio. EUR % mio. EUR %
Landbrugsafgifter og sukkerafgifter 1 218,9 1,2 % 1613,0 1,5 %
Told 10 154,9 10,2 % 10 749,9 9,8 %
Momsbaseret indtægt 14 324,1 14,4 % 15 313,5 14,0 %
BNI-baseret indtægt («fjerde indtægt») 73 291,6 73,4 % 80 873,4 73,8 %
Andre indtægter + overskud fra det foregående år 816,4 0,8 % 989,7 0,9 %
I alt 99 805,9 100,0 109 539,5 100,0
Foreløbigt forslag til almindeligt budget 2005 15.6.2004
172 DA