Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

1 / 20
TilFolketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne hørings-
svar vedrørende forslagtillov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskat-
teloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven (Indgreb mod om-
gåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med kontante udligningssummer)
(L 81).
Jonas Dahl
/
Lise Bo Nielsen
J.nr. 13-0172525
Den 17. januar 2014
Skatteudvalget 2013-14
L 81 Bilag 2
Offentligt
2 / 20
Høringsskema
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatsamfundet Ingen bemærkninger
ATP Ingen bemærkninger
Danmarks Rederifor-
ening
Ingen bemærkninger
Danmarks Skatteadvoka-
ter Ingen bemærkninger
Dansk Byggeri
Dansk Byggeri frygter, at man – på samme
måde som i L 10 – laver en alt for bred
værnsregel, som har utilsigtede negative
effekter.
Det rigtige ville være helt at afskaffe udbyt-
tedelen af porteføljeaktiebeskatningen (den
resterende del af ”iværksætterskatten”), en
type beskatning som ingen af vores nabo-
lande opererer med.
Samtidig overstiger de senere mange års
ændringer af på selskabs-, kapital-, avance-
og udbyttebeskatning mv. efter Dansk
Byggeris opfattelse også i sig selv en kritisk
masse i forhold til omverdenens opfattelse
af det danske skattesystem, der desværre er
omskifteligt og uforudsigeligt. Dermed
bidrager L 81 til en yderligere usikkerhed,
som i værste fald kan koste investeringer,
virksomhedsplaceringer og dermed ar-
bejdspladser.
Selv, hvis man går ind på præmissen om, at
der måtte være behov for en værnsregel –
hvilket man nøgternt kan stille spørgsmåls-
tegn ved, idet forslaget iflg. skemaet på s.
11 i høringsmaterialet, ikke har provenu-
mæssige eller nogen andre nævneværdige
konsekvenser bortset fra at genere er-
hvervslivet og skræmme potentielle uden-
landske investorer væk – så frygter Dansk
Byggeri, at der kan være tale om en for
bred værnsregel. Dansk Byggeri mener, at
man ikke kun rammer kapitalfonde, men
også risikerer at ramme helt almindelige
virksomheder, der af forskellige helt lødige
markedsmæssige grunde kan have et ønske
om at opkøbe konkurrenter mv. Der kan
ligeledes være gode grunde til, at der enten
sker et delsalg af en virksomhed, eller at
der vederlægges delvis med kontanter og
delvis med aktier.
Dansk Byggeri ønsker et rent snit, så
iværksætterskatten afvikles helt, dvs. også
for udbytter. Subsidiært kan en del af de –
mere eller mindre tilsigtede – negative
effekter af L 81 undgås ved, at der indføres
Ved lov nr. 1255 af 18. december
2012 (L 49) blev beskatningen af
avancer på unoteredeporteføljeak-
tier – ”iværksætterskatten”- ophæ-
vet. Beskatningen af udbytter blev
derimod fastholdt. Det fremgår af
lovforslagets bemærkninger, at
begrundelsen for dette var, at der
også før indførelsen af ”iværksæt-
terskatten” var skattepligt af udbyt-
ter.Herudover blev det anført, at
en skattefritagelse af udbytter ville
medføre, at Danmark må opgive
kildebeskatningen af udbytter, der
tilfalder udenlandske ejere – her-
under kapitalfonde og deres bag-
vedliggende ejere, uanset hvor de
er hjemmehørende
Regeringen har løbende fokus på
at tiltrække investeringer til Dan-
mark, bl.a. via nedsættelsen af
selskabsskatten i forbindelse med
Aftaler om Vækstplan DK. Det
har dog hele tiden været klart til-
kendegivet, at Danmark opkræver
udbytteskat.
Det har vist sig, at det er muligt at
omgå beskatningen af udbytter fra
unoterede porteføljeaktier. Det er
årsagen til, at der nu foreslås ind-
ført et værn, der imødegår omgåel-
sen. Det er tilstræbt at anvende et
så præcist indgreb som mu-
ligt.Værnsreglen skal alene sikre, at
det tilsigtede provenu fremkom-
mer, og medfører derfor ikke en
yderligere belastning af erhvervsli-
vet.
Se endvidere svaret til FSR.
Se svaret nedenfor til DVCA.
3 / 20
en dispensationsadgang således, at forret-
ningsmæssigt velbegrundede dispositioner
ikke utilsigtet forhindres eller omfattes af
reglerne i hele selskabsskattelovens § 2 D,
som det allerede kendes fra ligningslovens
§ 16 B. Dispensation bør både kunne gives
før og efter en virksomhedshandel gen-
nemføres.
Dansk Ejendomsmægler-
forening
Ingen bemærkninger
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv mener overordnet set, at
det danske skattesystem er for kompliceret
og bliver ændret for hyppigt. Dette medfø-
rer, at danske virksomheder bliver udsat
for store administrative byrder både for at
kunne forstå og handle efter det nuværen-
de skattesystem, men også for at imple-
mentere alle lovændringer. De hyppige
ændringer og mange værnsregler virker
desuden ikke befordrende for investe-
ringsklimaet og er formentlig en medvir-
kende årsag til, at det er så svært at tiltræk-
ke investeringer til Danmark.
Dansk Erhverv er generelt skeptisk over-
for værnsregler, da de som regel rammer
bredere end hensigten og dermed også
rammer situationer, der intet har med spe-
kulation at gøre, hvilket også gælder i dette
lovforslag foreslåede værnsregel.
Da man gik bort fra den gamle 3-års regel
lykkedes det at skabe en mere enkel be-
skatning af selskabers aktieindkomst, men
med ændringerne sidste år og med den nye
foreslåede værnsregel har man formået at
gå fra et enkelt system til et kompliceret
system med en mængde værnsregler.
Dansk Erhverv mener derfor overordnet
set, at man i stedet for som nu, at lappe på
systemet med en værnsregel, bør overveje,
om det ikke var muligt at lave et enkelt og
robust aktiebeskatningssystem, hvor der
bl.a. ikke er forskel i behandlingen på ud-
bytter og aktieavance, da en sådan indbyg-
get asymmetri uundværligt vil skabe skat-
temæssige problemer.
Det fremhæves i lovforslaget, at værns-
reglen er tiltænkt at omfatte alle former for
omstruktureringer, hvor der ikke betales
udelukkende med aktier. I henhold til be-
mærkningerne anses dette ikke for at være
potentielt problematisk, idet der ikke ses at
kunne foreligge ”tvingende grunde” til veder-
læggelse som en kombination af aktier og
kontante udligningssummer i forbindelse
med omstruktureringer.
Dansk Erhverv vil gerne stille sig tvivlende
overfor denne påstand, og mener, at man
Se svaret til Dansk Byggeri.
I Danmark er avancer fra selska-
bersunoterede porteføljeaktier
skattefrie, mens udbytter fra uno-
terede porteføljeaktier er skatte-
pligtige. Denne asymmetri kan give
anledning til omgåelse, hvilket er
årsagen til, at der indføres de nød-
vendige værn.
Der henvises endvidere til kom-
mentarerne til Dansk Byggeri, om
hvorfor beskatning af udbytter er
fastholdt.
4 / 20
sagtens kan forestille sig rent erhvervs-
mæssigt begrundede situationer, hvor der
sker delsalg af en virksomhed, eller at der
sker vederlæggelse delvis med kontanter og
med aktier. Dansk Erhverv mener derfor,
at denne del af værnsreglen rammer alt for
bredt, og at man med lovforslaget som
minimum bør sikre sig, at man ikke ram-
mer rent erhvervsmæssigt begrundede
situationer.
Det fremhæves desuden i lovforslagets
bemærkninger, at lovforslaget ikke har
nogen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet. Dansk Er-
hverv stiller sig tvivlende overfor denne
påstand.
Det er tilstræbt at anvende et så
præcist indgreb som muligt.
Se svaret til Dansk Byggeri.
Dansk Industri
Med lovforslaget tilføjes komplekse værns-
regler til et i forvejen særdeles kompliceret
regelsæt, hvilket vil forøge de administrati-
ve byrder for alle virksomheder – ikke kun
de virksomheder, man konkret ønsker at
ramme.
Det er tilstræbt at anvende et så
præcist indgreb som muligt.
DVCA
DVCA mener, at lovforslaget er skadeligt
for Danmark.
L81 lægger op til endnu en bred værnsre-
gel for at opretholde udbyttebeskatningen,
som blev vedtaget i forbindelse med L49
(Folketingsåret 2012/2013). Konklusionen
på L49 må for regeringen være:
 Avancebeskatningen er ophævet
 Udbytter beskattes stadig
Regeringen har med L10 og nu L81 sikret
sig grundlaget for at omdøbe penge-
strømme, der er avancer til udbytter, som
derefter beskattes stik imod hensigten i
L49. Dermed udhuler skatteministeren
regeringens politik på området. Endvidere
konstateres, at det ikke blot er investorer i
virksomheder, der rammes, men også helt
almindelige virksomheder, som ønsker at
købe konkurrenter mv.
Håbeter, at lovforslaget giver anledning til
debat i regeringen om skattevilkårene for
at overtage, købe og sælge virksomheder.
Reglen i L81 er tiltænkt at omfatte alle
former for omstruktureringer, hvor der
ikke betales udelukkende med aktier. I
henhold til bemærkningerne anses dette
ikke for at være potentielt problematisk,
idet det anføres, at ”der ses dog ikke umiddel-
bart at forekomme situationer, hvor der foreligger
tvingende grunde til vederlæggelse som en kombina-
tion af aktier og kontante udligningssummer i
forbindelse med omstruktureringer”. Det er
Det er konstateret, at det er muligt
at omgå udbyttebeskatningen i
forbindelse med omstrukturerin-
ger. Med lovforslaget sikres det, at
udbytter beskattes, som det er
tiltænkt, nemlig som udbytter.Det
er tilstræbt at anvende et så præcist
indgreb som muligt.
5 / 20
DVCA uenige i. Der kan sagtens være
gode grunde til, at der enten sker et delsalg
af en virksomhed eller, at der vederlægges
delvis med kontanter og delvis med aktier.
2.1 Et konkret eksempel
Lad os antage, at ”Drift” i nedenstående er
en familieejet virksomhed, hvor 3 børn og
en bror til stifteren ejer virksomheden i
fællesskab via personligt ejede holdingsel-
skaber. Børnene ejer hver 30,333 pct. af
virksomheden. Broderen til stifteren ejer 9
pct. Stifteren har for længst forladt virk-
somheden. Ejerstrukturen i ”Drift” ser da
ud som i nedenstående. Broderen til stifte-
rens holdingselskab er DK4.
Figur 1: Ejerstrukturen i ”Drift”
Figur 2: Ejerstrukturen efter delvist opkøb
L81 vil i så tilfælde medføre beskatning
efter selskabsskattelovens § 2 D af DK4
(holdingselskab tilhørende broderen til
stifteren):
Drift sælges til en konkurrent, som bruger
et nyt holdingselskab til at erhverve virk-
somheden. Salget betinges af, at de nuvæ-
rende aktionærer bevarer en ejerandel i
”Drift” eller det købende selskab. Der
erlægges derfor både en kontant salgssum
og en aktieandel til sælger.
Formålet med, at de nuværende aktionærer
skal bevare en ejerandel i enten købers
holding eller ”Drift” er, at de nuværende
ejere skal bære en del af den fremtidige
risiko eller, at de nuværende ejere har vi-
den og evner, som er vigtig for den frem-
tidige drift af den familieejede virksomhed,
hvorfor det er vigtigt at tilknytte dem til
selskabet via ejerskab.
Denne situation er almindeligt forekom-
mende - ikke blot blandt venture-, kapital-
fonde og business angels – men i dansk
erhvervsliv generelt.
Ovenstående eksempel medfører beskat-
I det konkrete tilfælde vil der ske
beskatning efter forslaget, fordi der
anvendes et tomt selskab i forbin-
delse med køberens delvise er-
hvervelse af Drift, hvorved kon-
tantvederlaget finansieres af reser-
verne i dette selskab. Kontantve-
derlaget har derfor reelt karakter af
en udbytteudlodning i forbindelse
med køberens indtræden. Forsla-
getskal værne mod, at udbytte
konverteres til avance for de aktio-
nærer, der som ”DK 4” ikke op-
fylder betingelserne for at modtage
skattefri datterselskabsudbytter.
Som anført i bemærkningerne til
lovforslaget vil det være muligt at
foretage alternative overdragelser,
der ikke medfører udbyttebeskat-
ning.
Drift
Nyt
holding
DK 3
DK 2
DK 1 DK 4 Køber
6 / 20
ning efter L81.
2.2 Avancer bliver beskattet som udbytter
Udbytter beskattes som bekendt af hele
udbyttesummen. Når man beskatter gevin-
ster i Danmark får man fradrag for hele
anskaffelsessummen. Du beskattes altså
kun af det ”du har tjent”.
Det antages, at de 3 børn og broderen i
ovenstående eksempel ikke har arvet, men
købt virksomheden af stifteren. Købs-
summen er 2.000; salgssummen er 2.200.
Salgssituationen er som ovenfor, idet 50
pct. vederlægges med kontanter og 50 pct.
med aktier.
I eksemplet er der således en kontant ge-
vinst på 100 kr., der skal fordeles mellem 4
ejere. De 3 store ejere får hver 30,33 kr. i
gevinst – men skal ikke beskattes, da de
ejer mere end 10 pct. af virksomheden.
Det er ikke tilfældet for den sidste ejer
(DK 4). Hans avance er 9 kr. – men han
beskattes hårdt. Nedenfor kan man se
hans skatteregnskab.
Som det ses af ovenstående, så sker en
beskatning af hele salgssummen (99 kr.) og
ikke blot den reelle avance på 9 kr. Der-
med får DK 4 et tab på 15,75 kr. på en
investering, han egentlig har tjent 9 kr. på.
DVCA’s holdning hertil er, at dette er
fuldstændigt uacceptabelt. Bruttobeskat-
ning (kildebeskatning) bør aldrig kunne
finde sted af avancer. Det er imod hensig-
ten i L 49.
I det mindste burde der være fradrag for
en ejers anskaffelsessum på en aktie, når
der i forbindelse med en handel af ejeran-
dele afstås aktier.
Konklusionen på L49 er ikke mere, at
regeringen står bag:
 Avancebeskatningen er ophævet
 Udbytter beskattes stadig
Regnskabspost Beskatning af
investor DK 4
(9 % ejerskab)
Køb 90 kr.
Salg 99 kr.
Avance 9 kr.
Skattebetaling (25
pct. af 99 kr.)
24,75 kr.
Nettogevinst
(avance fratrukket
skattebetaling)
-15,75 kr.
Effektiv skatte-
procent
275 pct.
Hvis ”DK 4” i stedet for at sælgetil
det tomme selskab sælgerdirekte til
den indtrædende køber,vil forsla-
get ikke medføre udbyttebeskat-
ning.Der vil efter forslaget ske
beskatning i en situation, hvor
overdragelsen sker på en sådan
måde, at vederlæggelsen sker dels i
aktier, dels i kontanter. I en sådan
situation er der en stor risiko for,
at der reelt er tale om, at der sker
en udbytteudlodning fra selskabet.
Aktionærerne får således kontanter
ud af selskabet samtidig med, at de
bevarer en ejerandel og dermed
indflydelse i selskabet. Det er ikke
muligt at afgrænse, hvornår der
reelt foreligger en udbytteudlod-
ning, og hvornår der er tale om et
reelt delvist salg. Da der kan være
relevante grunde til fx delsalg, er
lovforslaget dog søgt afgrænset
således, at det kun rammer de situ-
ationer, hvor overdragelsen sker til
et såkaldt tomt selskab. Lovforsla-
get er derfor søgt afgrænset mest
muligt.
7 / 20
Regeringens nye politik er desværre:
”Avancer søges skattemæssigt omklassifi-
ceret til udbytter, hvorefter de kildebeskat-
tes af bruttobeløbet og ikke blot avancen”.
Som skatteministeren selv har beskrevet i
lovforslaget vil der være muligheder for at
strukturere salgssituationen, så der ikke
sker den illustrerede hårde beskatning.
DVCA mener ikke, at det er rimeligt at
skabe en retsstilling, hvor der uddeles
”dummebøder” for at gennemføre en
transaktion med samme resultat på den
”forkerte” måde. Det vil blot betyde, at de
virksomhedsejere, der ikke får tilstrækkelig
god skatterådgivning, vil blive ramt af
lovforslaget.
Løsningen er – hvilket DVCA foreslog i
forbindelse med L10 (i øvrigt med støtte
fra en lang række erhvervsorganisationer
og de ledende advokat- og revisionskonto-
rer) –at der indføres en dispensationsad-
gang således, at forretningsmæssigt velbe-
grundede dispositioner ikke utilsigtet for-
hindres eller omfattes af reglerne i hele
selskabsskatteloven § 2 D, ligesom det
allerede kendes fra ligningsloven § 16 B,
stk. 2, nr. 6. Dispensation bør både kunne
gives før og efter en virksomhedshandel
gennemføres.
DVCA’s forslag går ud på etable-
ring af en tilladelsesordning, hvor
akkumulerede beløb i et holding-
selskab, der stammer fra salg af
holdingselskabets porteføljeselska-
ber, kan udloddes uden beskatning
til aktionæren i holdingselskabet.
Det foreslås altså, at aktionæren i
et holdingselskab skal have en
dispensationsmulighed, så aktionæ-
ren stilles, som om holdingselska-
bets indkomst er optjent direkte af
aktionæren. Dette skal gælde i
forhold til avancer, der er optjent
af holdingselskabet. Denne trans-
parens skal dog ikke gælde i andre
forhold, som fx når et holdingsel-
skabs renteudgifter overføres til
fradrag i porteføljeselskabernes
overskud i stedet for i aktionære-
nes overskud.
Den foreslåede ordning vil betyde,
at koncerner i nogle tilfælde vil få
en fordel af, at et selskab og en
aktionær beskattes hver for sig,
mens der i andre tilfælde vil ske
beskatning, som om de er ét og
samme skattesubjekt. Som be-
skrevet i forbindelse med L 10, jf.
L 10, bilag 21, og igen ved SAU
spørgsmål nr. 66 af 4. november
2013,kan en sådan ordning ikke
støttes. Etablering af selskabsretli-
8 / 20
Specifikke bemærkninger
Endeligt skal det anføres, at definitionen af
hvilke situationer, der bliver omfattet af de
foreslåede regler ikke er helt klar. Således
tales der i den foreslåede SEL § 2 D, stk. 2,
1. pkt., 1. led om "aktier, andelsbeviser og
lignende værdipapirer, herunder konvertib-
le obligationer samt tegningsrettigheder til
sådanne værdipapirer", mens der i 2. led af
samme pkt. og i stk. 4 blot tales om "akti-
er" og i 2. pkt. i samme stk. og i stk. 4 tales
om "aktier m.v.".
Dette kan medføre uheldige situationer,
hvor der sker vederlæggelse med den
samme type værdipapir i en omstrukture-
ring som den pågældende aktioner havde
før omstruktureringen, men hvor dette
alligevel anses som udbytte.
Definitionen bør ensrettes hele vejen igen-
nem SEL § 2 D (også den nugældende
del), således at asymmetri undgås.
ge strukturer har forskellige konse-
kvenser, som både kan indeholde
fordele og ulemper, der må afvejes
over for hinanden. Et system, hvor
der ensidigt gives mulighed for
skattemæssigt at dispensere fra
ulemperne ved de selskabsretlige
konstruktioner, virker ikke rime-
ligt.
Der vil blive stillet et ændringsfor-
slag, der præciserer dette.
Finansrådet
Finansrådet støtter generelt, at der sker de
fornødne tiltag til at lukke skattehuller,
således at man undgår omgåelse af de dan-
ske skatteregler.
Finansrådet bemærker dog, at nødvendig-
heden af dette lovforslag, et år efter vedta-
gelsen af de underliggende regler, viser
kompleksiteten i de danske skatteregler.
Denne øgede kompleksitet i de danske
skatteregler er uhensigtsmæssig. Reglerne
er uigennemskuelige og vanskelig forståelig
for de, der skal håndtere reglerne.
Det er tilstræbt at anvende et så
præcist indgreb som muligt.
FSR
1. Overordnede bemærkninger
Med L 81 føjes der endnu et lag af kom-
pleksitet til udbyttebeskatningsreglerne. L
81 lider på en række punkter af de samme
svagheder som L 10 og L 49, nemlig at
forslaget er formuleret så bredt, at det
rammer langt ud over formålet. Endvidere
medfører den brede formulering betydelig
usikkerhed med hensyn til rækkevidden af
de foreslåede regler, ligesom der ses at
være en række samspilsproblemer med de
allerede eksisterende regler.
Hertil kommer, at L 81 efter FSRs opfat-
Det er tilstræbt at anvende et så
præcist indgreb som muligt.
9 / 20
telse indebærer en markant skærpelse af
beskatningen i en række situationer, der
ikke kan karakteriseres som omgåelse af
udbyttebeskatningen, men derimod er
almindelige forretningsmæssigt begrunde-
de dispositioner.
Udnyttelse af hullet kan være relevant for
aktionærer, der ejer mindre end 10pct. af
aktierne i et selskab. For selskaber med en
større og spredt ejerkreds, herunder særligt
børsnoterede selskaber, må sandsynlighe-
den for, at der vil ske udnyttelse af hullet
efter FSRs opfattelse dog antages i praksis
at være mindre realistisk.
FSR skal anmode Skatteministeriet om at
oplyse størrelsen af det forventede årlige
provenutab som følge af det angivelige
hul.
FSR er bekymret over den fortsatte for-
øgelse af kompleksiteten af udbyttebeskat-
ningen. FSR mener, at der er et stort be-
hov for en samlet gennemgang af udbytte-
beskatningsreglerne med henblik på en
forenkling. Denne gennemgang bør efter
FSRs opfattelse foretages inden lovgivnin-
gen kompliceres yderligere.
2. Bemærkninger til lovforslagets en-
kelte bestemmelser
2.1 Udligningssummer ved skattefrie
omstruktureringer (forslagets § 1)
Forslaget indebærer efter FSRs opfattelse
en væsentlig skærpelse i relation til rent
forretningsmæssigt begrundede virksom-
hedssammenlægninger (fusioner), hvor
aktionæren i det ene selskab ønsker at
udtræde delvist af ejerkredsen i det fusio-
nerede selskab, og som følge heraf modta-
ger en kontant udligningssum i forbindelse
med fusionen. Dette kan illustreres med
følgende eksempel:
Person A ejer 100 pct. af aktierne i Selskab
X, der har en markedsværdi på 100.
Person B ejer 100 pct. af aktierne i Selskab
Y, der ligeledes har en markedsværdi på
100. A og B ønsker at sammenlægge deres
selskaber til ét selskab ved en skattefri
fusion, hvorved Selskab X fusioneres med
Selskab Y, med Selskab Y som modtagen-
de selskab. Da A nærmer sig pensionsalde-
ren, og det derfor er B, som fremadrettet
skal påtage sig størstedelen af ansvaret for
driften og udviklingen af det fælles selskab,
er A og B enige om, at B skal eje en større
andel af aktierne i det modtagende selskab
(Selskab Y) end A. Dette opnås ved, at A i
forbindelse med fusionen af de to selska-
Skatteministeriet har ikke statisti-
ske oplysninger, som muliggør en
beregning af mindreprovenuet som
følge af hullet vedrørende kontante
udligningssummer. Det aktuelle
mindreprovenu vurderes dog at
være af beskeden størrelse, men i
fravær af lovforslaget må det anta-
ges, at mindreprovenuet ville vokse
til et betydeligt beløb, efterhånden
som modellen bliver kendt.En
fuldstændig ophævelse af udbytte-
beskatningen for selskabers unote-
rede porteføljeaktier vil medføre et
væsentligt provenutab.
10 / 20
ber alene modtager aktier i det modtagen-
de selskab svarende til en værdi på 50 og
herudover modtager et kontant vederlag
på 50. A vil herefter eje 33,33 pct. af akti-
erne i Selskab Y, mens B vil eje de reste-
rende 66,67 pct.
Efter de hidtidige regler beskattes de 50,
som A i forbindelse med fusionen modta-
ger som kontantvederlag, efter aktieavan-
cebeskatningsloven. Efter de foreslåede
regler vil dette beløb blive beskattet som
udbytte. Dette vil i de fleste tilfælde med-
føre en langt større beskatning end hidtil,
idet der ikke vil være adgang til fradrag for
anskaffelsessummen for de aktier i Selskab
X, der ikke ombyttes med aktier i Selskab
Y.
Som anført i bemærkningerne til lovforsla-
get er formålet at hindre, at aktionærer kan
tømme selskaber for overskudskapital,
samtidig med at de bevarer ejerskabet.
Ovenstående eksempel synes at falde uden
for dette (værns-)formål, idet A jo reduce-
rer sit relative ejerskab i det modtagende
selskab som følge af udbetaling af kon-
tantvederlaget.
Skatteministeriet synes da også at være
opmærksom på, at den foreslåede regel vil
ramme alt for bredt og anviser derfor i
lovbemærkningernes afsnit 4.1 veje til,
hvorledes den foreslåede regel kan undgås
ved delvis udtræden af et selskab i forbin-
delse med en skattefri omstrukturering.
Det anføres herom, at dette kan ske ved, at
hele vederlaget i forbindelse med den skat-
tefrie omstrukturering udbetales i aktier,
hvorefter en del af disse sælges. Problemet
i ovenstående eksempel er imidlertid, at A i
så fald enten vil skulle sælge aktier tilbage
til det udstedende selskab (Selskab Y),
hvilket medfører udbyttebeskatning efter
ligningslovens § 16 B, eller alternativt vil
skulle sælge aktier til B. Hvis det antages,
at B ikke har kontante midler til at finan-
siere et sådant aktiekøb, må B finansiere et
køb ved udlodning af udbytte fra selskabet,
hvilket jo i sagens natur udløser udbyttebe-
skatning for B.
Som alternativ til et salg til B kunne man i
ovenstående situation forestille sig, at A og
B aftaler, (i) at Selskab Y køber alle A's
aktier i X for 100, (ii) at Selskab X herefter
fusioneres op i Selskab Y, og (iii) at A
herefter foretager en kontant kapitalforhø-
jelse i Selskab Y på 50. Skatteministeriet
bedes venligst oplyse, om denne situation
er omfattet af lovforslagets § 1. Det kan
ved besvarelsen lægges til grund, at der er
I eksemplet er ejerkredsen i selska-
berne uændret efter fusionen. Det-
te underbygger, at der er tale om,
at kontantvederlaget reelt udgør en
udbytteudlodning, idet beløbet er
finansieret af de fusionerede sel-
skabers reserver. Derfor bør der
også ske udbyttebeskatning af
dette beløb.
Det bemærkes i øvrigt, at den op-
rindelige anskaffelsessum ikke
mistes. Såvel A som B vil kunne få
fradrag for anskaffelsessummen
ved et salg af de resterende aktier.
Såfremt salget resulterer i et tab, og
der er tale om unoterede aktier, vil
tabet kunne fradrages i anden ind-
komst.
Der vil ikke ske beskatning efter
forslaget, hvis selskaberne i stedet
fusioneres udelukkende med ve-
derlag i aktier, og A efterfølgende
sælger en del af sin aktiepost til B.
11 / 20
indgået aftale mellem A og B om gennem-
førelse af alle tre transaktioner som en
"samlet plan". Skatteministeriet bedes
endvidere bekræfte, at den beskrevne situ-
ation ikke er omfattet af lovforslagets § 2
eller § 3, forudsat at Selskab Y ikke er et
"tomt selskab", jf. SEL § 33 A, stk. 3.
Efter FSRs opfattelse kan det ikke beteg-
nes som et hul, og da slet ikke som et
pludseligt opstået hul, at det kontantveder-
lag, som en aktionær modtager i forbindel-
se med en virksomhedssammenlægning,
hvor en af aktionærerne ønsker at reducere
sit medejerskab i den sammenlagte virk-
somhed, beskattes efter aktieavancebe-
skatningsreglerne. Sådanne situationer bør
derfor ikke være omfattet af lovforslaget.
FSR skal venligst bede om Skatteministeri-
ets kommentarer til ovenstående.
Skatteministeriet bedes bekræfte, at lodret-
te fusioner, hvorved et datterselskab fusio-
neres op i sit moderselskab, og hvor der
ikke sker udstedelse af aktier eller i øvrigt
ydes vederlag, ikke er omfattet af den fore-
slåede FUL § 9 eller SEL § 2 D, stk. 4.
Efter gældende praksis anses betingelserne
for skattefri fusion for opfyldt, hvis bytte-
forholdet for aktierne i det indskydende
selskab og vederlagsaktierne, som det
modtagende selskab udsteder til aktionæ-
rerne i det indskydende selskab, fastsættes
således, at der ikke sker forrykning af vær-
dier mellem de enkelte aktionærer. Dette
gælder uanset, om værdien af vederlagsak-
tierne svarer til værdien af aktierne i det
indskydende selskab, når blot der ikke sker
forrykning mellem aktionærerne som følge
af fusionen, og bytteforholdet ikke i øvrigt
konkret har skattemæssig betydning. Skat-
teministeriet bedes bekræfte, at byttefor-
holdet ligeledes er uden betydning i relati-
on til den foreslåede FUL § 9 (og den
foreslåede SEL § 2 D, stk. 4) i det omfang,
der udelukkende sker vederlæggelse med
aktier i det modtagende selskab.
Det følger af den foreslåede bestemmelse,
at kontante udligningssummer anses for
udbytte i de tilfælde, der er omfattet af
bestemmelsen. Skatteministeriet bedes
Det anførte illustrerer, at der i
disse situationer reelt er tale om en
udbytteudlodning, idet kontantve-
derlaget ønskes finansieret af sel-
skabernes reserver. I denne situati-
on er det sælgeren, der lader det
sælgende selskab finansiere salget.
Dette svarer til, at der er sket en
udbytteudlodning, og der skal føl-
gelig ske beskatning i overens-
stemmelse hermed. I det anførte
eksempel, hvor det er aftalt, at der
skal ske en efterfølgende kapital-
forhøjelse, og hvor der derfor vil
være tale om en samlet transaktion,
vil det kontante vederlag blive
anset for udbytte for de aktionæ-
rer, der deltager i kapitalforhøjel-
sen og såledesejer aktier i det mod-
tagende selskab efter omstrukture-
ringen.
Dette kan bekræftes.
Forslaget tilsigter ikke at ændre på,
hvornår vederlagskravet er opfyldt.
12 / 20
bekræfte, at kontante udligningssummer,
der efter bestemmelsen kvalificeres som
udbytte, er skattefri, hvis det indskydende
selskab opfylder betingelserne for at mod-
tage skattefrit udbytte efter SEL § 2, stk. 1,
litra c eller SEL § 13, stk. 1, nr. 2 umiddel-
bart forud for den pågældende omstruktu-
rering.
2.2 Afståelse af aktier på anden måde
end ved skattefri omstrukturering (for-
slagets § 2)
Vi har følgende bemærkninger til bestem-
melsens enkelte led:
2.2.1 Overdragelser og aktieombytnin-
ger (§ 2 D, stk. 2, 1. og 2. pkt.)
Den foreslåede bestemmelse rammer efter
FSRs opfattelse for bredt og bør derfor
begrænses til kun at omfatte tilfælde, der
falder inden for bestemmelsens formål.
Bestemmelsen synes bl.a. at omfatte føl-
gende situationer, hvor forudsætningen i
alle situationerne er:
Et driftsselskab er ejet af en bredere kreds
af selskabsaktionærer, der hver ejer mindre
end 10 pct. af aktierne. Aktionærkredsen
består dels af de oprindelige stiftere, og
dels af et antal nøglemedarbejdere (der ejer
deres aktier via personlige holdingselska-
ber). Aktierne har for ingen af aktionærer-
ne status af koncernselskabsaktier. Ingen
af aktionærerne er udenlandske aktionærer,
som kan modtage udbytter skattefrit fra
driftsselskabet.
Situation 1: Driftsselskabet bliver børsno-
teret. I forbindelse med børsnoteringen
afstår de eksisterende aktionærer en del af
- men ikke alle - deres aktier i driftsselska-
bet. Nogle af de investorer, der i forbin-
delse med børsnoteringen køber aktier i
selskabet, er "tomme" holdingselskaber,
andre er aktive selskaber, mens atter andre
er fysiske personer. De sælgende aktionæ-
rer kan ikke selv styre, hvem de hver især
konkret sælger til, idet salget sker som led i
børsnoteringen.
Situation 2: Driftsselskabet sælges til en
uafhængig investor, der køber via et hol-
dingselskab. Investor kræver, at de oprin-
delige ejere skal bevare en ejerandel i
driftsselskabet. Dette ønske er begrundet i,
at der er tale om stiftere og medarbejdere,
som det er vigtigt fortsat at have tilknyttet
til virksomheden.
Situation 3: Ejerne skal successivt overdra-
ge aktier i selskabet, eksempelvis som led i
et generationsskifte. Aktierne købes ek-
sempelvis af andre nøglemedarbejdere, der
Ved fusion bedømmes vederlaget i
forhold til selskabsdeltagerne i det
indskydende sel-
skab.Kontantvederlaget udgør
derfor en udlodning fra det ind-
skydende selskab, som vil være
skattefri, hvis selskabsdeltagerne i
det indskydende selskab opfylder
betingelserne for at modtage skat-
tefrit udbytte fra det indskydende
selskab.
I de situationer, hvor der afstås
aktier til et selskab, som sælger
ikke ejer eller vil komme til at eje
aktier i, er lovforslaget for bredt.
Der vil blive fremsat et ændrings-
forslag herom.
13 / 20
køber via holdingselskaber.
Alle de tre situationer synes umiddelbart at
være omfattet af den foreslåede SEL § 2
D, stk. 2, 1. pkt., med den virkning, at de
sælgende aktionærer skal udbyttebeskattes
af hele salgssummen. I situation 1 er det
dog kun de aktionærer, der anses for at
have afstået aktier til "tomme" holdingsel-
skaber, der skal udbyttebeskattes, mens de
aktionærer, der anses for at have afstået
deres aktier til enten aktive selskaber eller
til fysiske personer, derimod anses for at
have afstået skattefrie porteføljeaktier. Det
er imidlertid umuligt objektivt at fastslå,
hvem der har solgt til hvilke købere, og
dermed at fastslå, hvilke af de sælgende
aktionærer, der skal udbyttebeskattes, og
hvilke der er skattefri.
Det forekommer urimeligt, at nogen af de
ovennævnte situationer overhovedet skal
være omfattet af de foreslåede regler. Med
de foreslåede regler bliver anvendelsesom-
rådet for SEL § 2 D uhensigtsmæssigt
bredt, således at også forretningsmæssigt
begrundede transaktioner bliver omfattet.
Samtidig er konsekvensen af at blive om-
fattet af reglen ganske alvorlig, idet hele
salgssummen bliver beskattet uden hensyn
til om investor har avance eller tab på
aktierne.
Situation 1 illustrerer i øvrigt en generel
problemstilling, hvis et selskab afstår en
del af sin beholdning i et børsnoteret sel-
skab via en børs. Hvordan fastslår selska-
bet, hvem der er køber? Dette er jo afgø-
rende for beskatningen af salgssummen.
Eftersom avance ved afståelse af børsnote-
rede porteføljeaktier altid er skattepligtig,
synes omgåelseshensyn med de foreslåede
regler ikke at kunne begrunde, at de fore-
slåede regler omfatter børsnoterede aktier.
Skatteministeriet bedes venligst kommen-
tere ovenstående.
I de oprindelige bemærkninger i L 10 (FT
2012/13) til SEL § 2 D præciserede Skat-
teministeriet, at ombytning med aktier skal
forstås indskrænkende, således at det alene
er vederlag i aktier i det erhvervende sel-
skab, der ikke skal udbyttebeskattes, hvis
de øvrige betingelser i øvrigt er opfyldt.
Aktier skal således forstås som aktier.
Skatteministeriet bedes bekræfte, at man
fortsat er af denne opfattelse. Hvis dette er
tilfældet, synes konsekvensen af de fore-
slåede regler at være, at enhver aktionær,
der ombytter tegningsretter med tegnings-
retter i forbindelse med en aktieombyt-
I situation 2 og 3 er ejerkredsen i
de involverede selskaber identisk
før og efter aktiesalget, og kon-
tantvederlaget vil blive finansieret
af det solgte selskabs reserver. Som
anført i bemærkningerne til lov-
forslaget vil der kunne foretages
alternative overdragelser, der ikke
omfattes af udbyttebeskatningen,
jf. i øvrigt også kommentaren til
DVCA
Se ovenfor.
14 / 20
ning, vil skulle udbyttebeskattes af hele
værdien af tegningsretterne. Dette fore-
kommer helt urimeligt. Skatteministeriet
bedes venligst kommentere dette.
Skatteministeriet bedes venligst oplyse, om
følgende transaktion vil være omfattet af
den foreslåede SEL § 2 D:
En investor køber alle aktierne i Selskab X
mod kontant betaling. Køber betinger
købet med, at enkelte eller alle de sælgende
aktionærer skal geninvestere en del af
salgssummen i investors struktur, dvs. de
sælgende aktionærer skal anvende en del af
salgsprovenuet til kapitalindskud i køber.
Det kan lægges til grund, at køber er sel-
skab, der er "tomt" i henhold til den fore-
slåede SEL § 2 D, stk. 3.
Hvis transaktionen er omfattet af den
foreslåede SEL § 2 D, bedes Skattemini-
steriet oplyse, hvilket beløb der i så fald
skal udbyttebeskattes. Er det den fulde
salgssum eller alene det kontante beløb,
der ikke geninvesteres?
Skatteministeriet bedes endvidere oplyse,
om det vil ændre besvarelsen, hvis inve-
stors køb af aktierne i Selskab X ikke er
betinget af, at de oprindelige investorer
geninvesterer, men at de oprindelige inve-
storer frivilligt har mulighed for at genin-
vestere i køber.
Der synes efter FSRs opfattelse at være en
række situationer, hvor en transaktion vil
være omfattet af såvel den foreslåede SEL
§ 2 D, stk. 2, som af allerede gældende
regelsæt, herunder f.eks. LL § 16 B, stk. 1.
Dette gælder bl.a. følgende situation:
Et selskab, A, ejer mindre end 10 pct. af
aktierne i det danske selskab, M, der har et
helejet datterselskab, D. D blev etableret i
2010 ved en skattefri tilførsel af aktiver fra
M, og D er derfor et "tomt" selskab i hen-
hold til den foreslåede SEL § 2 D, stk. 3.
Hvis A afstår eksempelvis halvdelen af
sine aktier i M til D, vil dette salg være
omfattet af den foreslåede SEL § 2 D, stk.
2, 2. pkt., da A efter aktieoverdragelsen
fortsat ejer aktier i M, der er koncernfor-
bundet med det erhvervende selskab D.
Salget af aktierne vil imidlertid også være
omfattet af LL § 16 B, stk. 1, idet A afstår
aktier i et selskab (M) til et selskab (D), der
kontrolleres af det udstedende selskab.
Skatteministeriet bedes venligst redegøre
for, hvilket af de to regelsæt, der har for-
rang, hvordan samspillet mellem bestem-
melserne er, og hvilke konsekvenser det i
øvrigt har, at transaktionen er omfattet af
Det kan bekræftes, at der kan ske
ombytning af identiske rettigheder,
uden at der sker udbyttebeskat-
ning, og der vil blive stillet et æn-
dringsforslag, der præciserer dette.
I det anførte eksempel vil det kon-
tante vederlag blive anset for ud-
bytte for de aktionærer, der delta-
ger i kapitalforhøjelsen, hvis de
som følge heraf efter overdragel-
sen ejer aktier i det købende sel-
skab eller hermed koncernfor-
bundne selskaber.
Udbyttebeskatningen omfatter det
beløb, der ikke geninvesteres.
Det må afhænge af en konkret
vurdering, hvorvidt der skal ske
beskatning i den konkrete situati-
on. Det afgørende er, hvorvidt
geninvesteringen indgår som en del
af en samlet transaktion.
15 / 20
begge regelsæt.
Ovenstående eksempel illustrerer kom-
pleksiteten i såvel de allerede eksisterende
regler som de foreslåede regler, og at sam-
spillet mellem to i sig selv stærkt komplice-
rede regelsæt har helt uforudsete konse-
kvenser.
2.2.2 Skattepligtige fusioner og spalt-
ninger
Skatteministeriet bedes bekræfte, at kon-
tantvederlag i forbindelse med skattepligti-
ge fusioner og spaltninger, hvor aktionæ-
ren i det indskydende selskab efter om-
struktureringen ejer aktier i et eller flere af
(i) det indskydende selskab, (ii) det modta-
gende selskab, (iii) hermed koncernfor-
bundne selskaber, i ingen tilfælde er omfat-
tet af den foreslåede SEL § 2 D, stk. 2,
men udelukkende af den foreslåede SEL §
2 D, stk. 4, og at dette er tilfældet, uanset
om der er tale om helt eller delvist vederlag
i kontanter.
I den foreslåede SEL § 2 D, stk. 2, henvi-
ses til den gældende SEL § 2 D, stk. 1, 2.
pkt. Dette indebærer, at kontant vederlag
ved overdragelse af aktier til et "tomt"
selskab uden for fusions-
/spaltningstilfælde ikke behandles som
udbytte, når det overdragende selskab
kunne modtage skattefrit udbytte fra det
overdragede selskab inden overdragelsen
af aktier til det tomme selskab. Da der ikke
findes en tilsvarende henvisning i den
foreslåede SEL § 2 D, stk. 4, synes kon-
tantvederlag, som en aktionær modtager
ved en skattepligtig fusion eller spaltning,
at skulle behandles som udbytte, hvis den
pågældende efter omstruktureringen er
aktionær i det indskydende eller det mod-
tagende selskab, eller hermed koncernfor-
bundne selskaber. Skatteministeriet bedes
venligst bekræfte dette, samt begrunde og
redegøre for konsekvenserne af denne
forskelsbehandling.
Det skal bemærkes, at fusioner ifølge be-
mærkningerne til lovforslaget allerede er
omfattet af SEL § 2 D, hvorfor denne del
af lovforslaget alene anses som en præcise-
ring. Dette er ikke korrekt, idet udtrykket
"en overdragelse af aktier" i SEL § 2 D
efter FSRs opfattelse ikke kan rumme, at
to søsterselskaber fusionerer. I denne situ-
ation sker der ingen "overdragelse af akti-
er" i det indskydende selskab til det mod-
tagende selskab. I stedet ophører det ind-
skydende selskab uden likvidation ved
Der vil blive stillet et ændringsfor-
slag, der præciserer, hvad der er
omfattet af ligningslovens § 16 B.
Med forslaget præciseres det, at
kontantvederlag i forbindelse med
skattepligtige fusioner og spaltnin-
ger beskattes som udbytte. Det er
Skatteministeriets opfattelse, at den
hidtil gældende regel i selskabsskat-
telovens § 2 D, stk. 2, også omfat-
ter afståelse af aktier ved fusioner.
Fremadrettet er skattepligtige fusi-
oner og spaltninger kun omfattet
af selskabsskattelovens § 2, stk. 4,
mens skattefri fusioner og spalt-
ninger er omfattet af fusionsskatte-
loven
I den gældende § 2 D anses udbyt-
tet for modtaget fra det erhver-
vende selskab.Dette er ikke præcist
i forhold til fusion, hvor vederlaget
bedømmes i forhold til selskabs-
deltagerne i det indskydende sel-
skab.Kontantvederlaget beskattes
som en udlodning fra det indsky-
16 / 20
overdragelse af samtlige aktiver og passiver
til det modtagende selskab. Denne del af
forslaget er derfor ikke en præcisering,
men en stramning, af gældende ret.
2.2.3 Definitionen af "tomme selska-
ber"
Definitionen af "tomme selskaber" i den
foreslåede SEL § 2 D er efter FSRs opfat-
telse for bred, og bør indsnævres, således
at i hvert fald transaktioner, der klart falder
uden for lovens formål, ikke rammes.
Den foreslåede SEL § 2 D, stk. 3, henviser
til definitionen af tomme selskaber i SEL §
33 A, stk. 3, idet erhvervsmæssig aktivitet,
der er erhvervet fra et koncernforbundet
selskab, dog ikke indgår i vurderingen,
ligesom erhvervsmæssig aktivitet i et dat-
terselskab ved transaktioner mellem et
moderselskab og et datterselskab ej heller
indgår i vurderingen af moderselskabet.
Det anføres endvidere i bemærkningerne
til § 2, at aktivitet, der er i et tomt selskabs
datterselskaber før og efter omstrukture-
ringen, heller ikke indgår i vurderingen.
Denne brede definition medfører, at et
hvilket som helst "akkvisitionsselskab", der
af tredjemand stiftes i forbindelse med
købet af et dansk selskab i en transaktion
mellem uafhængige parter, anses for
"tomt" i relation til SEL § 2 D.
Hvis tredjemand ikke fuldt ud kan finan-
siere købet af et dansk selskab med kon-
tanter men ønsker, at en del af vederlaget
til aktionæren skal bestå i aktier, vil hele
den kontante betaling blive behandlet som
udbytte. Dette kan illustreres således:
En tysk koncern erhverver et dansk sel-
skab, Selskab A, via et til lejligheden etab-
leret dansk datterselskab, Selskab B. Den
tyske koncern ønsker ikke at udbetale hele
vederlaget for aktierne i Selskab A i form
af kontanter, og aktionæren (eller aktionæ-
rerne) i Selskab A vederlægges derfor del-
vis med kontanter og delvis med aktier i
det tyske moderselskab.
Selskab B er "tomt", fordi aktiviteterne i
Selskab A ikke indgår i vurderingen af, om
Selskab B er tomt, og da en del af vederla-
get til aktionæren i Selskab A består i aktier
i et selskab, der er koncernforbundet med
Selskab B (nemlig det tyske moderselskab),
anses det kontante vederlag for udbytte.
Den beskrevne situation er udelukkende
forretningsmæssigt begrundet, og der fore-
ligger ikke nogen omgåelse af udbyttebe-
dende selskab, der vil være skatte-
fri, hvis aktionærerne i det indsky-
dende selskab opfylder betingel-
serne for at modtage skattefri ud-
bytte fra det indskydende selskab.
Dette svarer til reglerne for skatte-
fri fusion og spaltning.
Retsstillingen er som anført præci-
seret fremadrettet på dette punkt,
således at skattepligtig fusion er
omfattet af § 2 D, stk. 4. Der vil
være tale om et konkret fortolk-
ningsspørgsmål ved anvendelsen af
de hidtidige regler, om den afståel-
se af aktier, der fx sker i forbindel-
se med en fusion, udgør en over-
dragelse af aktier i selskabsskatte-
lovens § 2 D’s forstand.
17 / 20
skatningen. Situationer som denne falder
efter FSR opfattelse klart uden for de fore-
slåede reglers formål, og kan ikke anses for
at udnytte et hul i lovgivningen, og lov-
forslaget bør derfor justeres, således at
reglerne ikke er til hinder for rent forret-
ningsmæssigt begrundede transaktioner.
Ifølge lovforslaget skal der til "erhvervs-
mæssige aktiviteter" ikke medregnes aktivi-
teter, der er erhvervet fra et koncernfor-
bundet selskab. Det anføres i bemærknin-
gerne til lovforslagets § 2, at denne regel er
nødvendig for at hindre omgåelse. Reglen
finder anvendelse, uanset på hvilket tids-
punkt, den koncerninterne erhvervelse har
fundet sted. Konsekvensen heraf er efter
FSRs opfattelse, at et selskab, der for 30 år
siden erhvervede sin nuværende er-
hvervsmæssige aktivitet fra et koncernsel-
skab, og siden da har været aktivt, skal
behandles som et "tomt selskab". Dette
forekommer fuldstændig urimeligt og helt
ude af proportioner, og må i øvrigt formo-
des at være umuligt at administrere og
kontrollere såvel fra selskabernes side som
fra SKATs side.
Reglen, om at koncerninterne erhvervelser
ikke medregnes, bør derfor begrænses til
omgåelsestilfælde, hvor der kort forinden
gennemførelsen af en transaktion overdra-
ges aktiviteter fra et koncernselskab til det
selskab, der skal erhverve aktier i et andet
selskab.
Den "omvendte" situation vil også kunne
føre til urimelige resultater:
Hvis virksomheden i et selskab overdrages
til et datterselskab, f.eks. ved en skattefri
tilførsel af aktiver, vil moderselskabet efter
overdragelsen - og muligvis for al fremtid -
være "tomt" i den foreslåede SEL § 2 D,
stk. 3's forstand, idet aktiviteten i dattersel-
skabet ikke medregnes ved vurderingen af,
om moderselskabet er tomt.
Det er derfor FSRs opfattelse, at der er
behov for betydelige modifikationer til den
foreslåede definition af "tomme" selskaber
i SEL § 2 D, stk. 3.
2.3 Fysiske personer
Det følger af den foreslåede KSL § 2, stk.
1, nr. 6, 4. pkt., at skattepligten omfatter
vederlag i form af andet end aktier i det
erhvervende selskab eller hermed kon-
cernforbundne selskaber…..
Skatteministeriet bedes venligst oplyse,
hvilket koncernbegreb denne bestemmelse
I eksemplet er ejerkredsen i selska-
berne uændret efter aktieoverdra-
gelsen. Dette underbygger, at der
er tale om, at kontantvederlaget
reelt udgør en udbytteudlodning,
idet beløbet vil være finansieret af
reserverne i selskab A.
Der vil ikke ske beskatning efter
forslaget, hvis aktierne i A fx ude-
lukkende betales med vederlag i
aktier B, hvoraf en andel herefter
sælges til det tyske selskab.
Der vil blive stillet et ændringsfor-
slag, der begrænser reglen til om-
18 / 20
refererer til.
2.4 Indeholdelse af og hæftelse for ud-
bytteskat
I forbindelse med udvalgsbehandlingen af
L 10 oplyste skatteministeren på fore-
spørgsel fra FSR (L 10, bilag 27), at det
erhvervende selskab skal indeholde udbyt-
teskat i overdragelsessummer omfattet af
SEL § 2 D, og at det erhvervende selskab
således hæfter for udbytteskatten.
Med den foreslåede udvidelse af SEL § 2
D vil der i relation til indeholdelse og hæf-
telse for udbytteskat efter FSRs opfattelse
opstå en række uholdbare situationer. Det-
te kan illustreres med følgende eksempel:
Et dansk selskab, A, sælger til et andet
dansk selskab, B, en aktiepost på mindre
end 10 pct. i et tredje selskab C, f.eks. et
børsnoteret selskab. Overdragelsen omfat-
ter alle A's aktier i C, og købet sker mod
kontant betaling til A. B gennemførte i
2010 en omstrukturering, hvorved drifts-
aktiviteten i B blev skudt ned i et nyetable-
ret datterselskab, D. B har herefter funge-
ret som et rent holdingselskab for D. B er
derfor et "tomt" selskab i henhold til den
foreslåede SEL § 2 D, stk. 3, hvilket som
udgangspunkt betyder, at overdragelsen er
omfattet af den foreslåede bestemmelse i
SEL § 2 D, stk. 2. B indgår som dattersel-
skab i en amerikansk koncern med 400
datterselskaber i 50 forskellige lande.
A ejer ikke aktier i B. Hvis A imidlertid
ejer aktier - herunder blot en enkelt aktie -
i et selskab, der er koncernforbundet med
B, vil B's køb af aktier fra A være omfattet
af den foreslåede SEL § 2 D, stk. 2, og B
vil i givet fald skulle indeholde kildeskat i
betalingen til A. Dette indebærer, at B's
hæftelse for eventuel udbytteskat er af-
hængig af, om A er aktionær i nogle af B's
400 udenlandske søsterselskaber (eller i B's
amerikanske moderselskab). Hvordan skal
B skaffe sig oplysning herom? A kan f.eks.
have investeret i udenlandske aktier via
deltagelse i en investeringspulje e.l., og har
ikke nødvendigvis viden om, at et af de
selskaber, der via denne pulje er investeret
i, er koncernforbundet med B. A har af
åbenlyse grunde slet ingen viden her-
om.Det forekommer helt uholdbart, at
erhververens eventuelle hæftelse for udbyt-
teskat er afhængig af sælgerens forhold.
gåelsestilfælde. Det er herefter kun
koncernintern erhvervelse af er-
hvervsmæssig aktivitet, der er er-
hvervet inden for de seneste 3 år,
der ikkeindgår i vurderingen af, om
det erhvervende selskab i det væ-
sentligste er uden erhvervsmæssig
aktivitet på overdragelsestidspunk-
tet.
Der er tale om koncernbegrebet i
ligningslovens § 2. Der vil blive
stillet et ændringsforslag, der præ-
ciserer dette.
Eksemplet forekommer mere teo-
19 / 20
retisk end praktisk relevant. Hvis
der ikke er udvist forsømmelighed,
jf. kildeskattelovens § 69, i forbin-
delse med udbetalingen af kon-
tantvederlaget, indtræder der ikke
hæftelse for udbytteskatten.
Kommunernes Landsfor-
ening
Ingen bemærkninger
Landbrug & Fødevarer
Henvisningen til ligningslovens § 2 i fusi-
onsskatteloven § 9 og i selskabsskattelo-
vens § 2 D giver hovedbrud og risiko for
at ramme situationer, som bestemmelsen
slet ikke er tiltænkt at skulle ramme.
Som eksempel på problemerne kan der
henvises til den henvisning til ligningslo-
vens § 2, der blev indsat i ligningslovens §
16 B, stk. 1, ved lov nr. 1255 af 18. de-
cember 2012. Bestemmelsen har derved
fået et uoverskueligt og utilsigtet omfang.
Se eksempler herpå i FSRs henvendelse til
Skatteministeriet af 9. august 2013.
De rådgivere – der har læst forarbejderne
til de eksisterende og nye bestemmelser, og
derfor er bevidst om formålet med regler-
ne og har disponeret i overensstemmelse
hermed – vil i mange situationer få sig en
slem overraskelse.
Dette skyldes, at begrebet ”bestemmende
indflydelse” i ligningslovens § 2 omfatter
en meget stor kreds, og at der bl.a. med-
regnes aktier og stemmerettigheder, som
indehaves af personlige aktionærer og
deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16
H, stk. 6. Videre er den bestemmende
indflydelse afgørende i relation til, hvornår
der er tale om koncernforbindelse i lig-
ningslovens § 2 forstand. Eksempelvis har
en far, der sidder på plejehjem og aldrig
har ejet aktier, bestemmende indflydelse
over sønnens selskab. Et andet eksempel
er den situation, hvor en far og en datter
ejer hver sit selskab. I relation til lignings-
lovens § 2 skal de betragtes som en og
samme person, hvorved deres selskaber
bliver koncernforbundne. Dette giver ek-
sempelvis problemer i forhold til den fore-
slåede formulering af fusionsskattelovens §
9. Bestemmelserne bør præciseres i relati-
on til den kreds, der skal rammes af be-
stemmelserne, og kredsen bør gøres min-
dre bred end ligningslovens § 2 kredsen.
Eksemplerne ovenfor viser, at det i mange
sammenhænge er uoverskueligt at få over-
blik over, hvem der i grunden har be-
stemmende indflydelse over hvem – og
hvad værre er – at bestemmelserne ram-
mer unødvendige og utilsigtede situationer.
Især generationsskiftetransaktioner mellem Det afgørende i forhold til regel-
20 / 20
familiemedlemmer og deres selskaber.
Som selskabsskattelovens § 2 D er udfor-
met, vil følgende transaktion rammes.
En fars holdingselskab ejer 8 pct. af Drift
A/S. Holdingselskabet kan altså ikke mod-
tage skattefrit udbytte. Faderens holding-
selskab sælger nu de 8 pct. i Drift A/S til
datterens holdingselskab, der ejer 43 pct. af
Drift A/S. Faren og datteren er ligningslo-
vens § 2 nærtstående. Faderens holdingsel-
skab er derfor koncernforbundet med
både driftsselskabet og datterens holding-
selskab. Vederlaget består ikke i aktier.
Ombytningsvederlaget skal derfor beskat-
tes som udbytte, og faderens holdingsel-
skab får derfor ikke fradrag for anskaffel-
sessummen. Dette er bare et eksempel, der
næppe har været hensigten at ramme med
bestemmelsen.
sættet er, hvorvidt der er tale om
en overdragelse inden for en snæ-
ver beslægtet kreds. I regelsættet er
der derfor taget udgangspunkt i
overdragelser mellem koncernfor-
bundne parter. Dette er netop
defineret i ligningslovens § 2. Der
ses ikke grundlag for i dette regel-
sæt at ændre på koncernbegrebet.
Det mest oplagte eksempel på
tilfælde, hvor der netop er tale om
overdragelse inden for en beslægtet
kreds er mellem forældre og børn.
SRF Skattefaglig For-
ening
Ingen bemærkninger


Skatteudvalget 2013-14
L 81 Bilag 2
Offentligt