Udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 00. januar 2014
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Ret til fortsat ophold ved ægtefælles død)
[af justitsministeren (Karen Hækkerup)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. januar 2014 og var til
1. behandling den 15. januar 2014. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændin-
ge- og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 6. december
2013 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 23.
Den 14. januar 2014 sendte justitsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) ind-
stiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget er tilfredse med, at et bredt flertal i Folketinget
kunne komme til enighed om at lave den aftale, der danner
grundlag for lovforslaget. V og KF mener ikke, at personer
med tidsbegrænset opholdstilladelse som udgangspunkt skal
have inddraget deres opholdstilladelse, fordi deres ægtefælle
dør. Partierne er af den overbevisning, at personer, der har
udvist vilje og evne til at integrere sig i det danske samfund,
skal kunne beholde deres opholdstilladelse i en sådan situa-
tion. V og KF stemmer derfor for lovforslaget.
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforslaget
og konstaterer med tilfredshed, at et meget stort flertal i Fol-
ketinget er af den opfattelse, at når en person, som har fået
familiesammenført en udenlandsk ægtefælle hertil, dør, skal
den udenlandske ægtefælle og denne ægtefælles børn ikke
automatisk miste opholdstilladelsen.
At ændre udlændingeloven havde ganske vist ikke været
nødvendigt for at sikre dette. Som det også fremgår af be-
mærkningerne til lovforslaget (side 3, 1. spalte, nederst), er
der allerede inden denne lovændrings vedtagelse og ikraft-
træden mulighed for, at en familiesammenført udlænding,
der har boet mindre end to år i Danmark, og hvis danske æg-
tefælle dør, kan beholde sin opholdstilladelse. Der står i be-
mærkningerne, at dette »efter praksis« ville kræve, at der
»forelå særlige omstændigheder«.
Selv om det således havde været nok at ændre praksis,
har EL ingen problemer med at støtte lovforslaget. Dels er
der tale om et fremskridt og en lempelse af en art, som EL
gerne ser mange flere af, dels er en egentlig lovændring
under alle omstændigheder mere tydelig og mere holdbar
end en praksisændring.
EL undrer sig over, at vægten i lovforslaget lægges på
morens eller farens »vilje og evne til at integrere sig her i
landet« frem for på barnets tarv. EL er enig med bl.a. Red
Barnet, Børnerådet, Børns Vilkår og Institut for Menneske-
rettigheder, som alle i høringssvar til lovudkastet kritiserer,
at hensynet til barnet ikke er vægtet i lovforslaget.
EL havde foretrukket en lovændring, der udtrykkeligt
henviste til, at hensynet til barnets tarv er afgørende i sager,
Til lovforslag nr. L 106 Folketinget 2013-14
Journalnummer
DokumentId
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
L 106 Bilag 4
Offentligt
hvor den herboende ægtefælle dør relativt kort efter en fami-
liesammenføring, og vil fortsat arbejde for en sådan æn-
dring.
Et mindretal i udvalget (DF) vil hverken stemme for eller
i mod lovforslaget ved 3. behandling.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker føl-
gende:
For nyligt kom den i medierne meget omtalte pige Im til-
bage til Danmark igen. Det var glædeligt. Forud var gået en
lang og uskøn proces, der ikke tjener regeringen og folkesty-
ret det mindste til ære. Kort fortalt mistede en thailandsk
kvinde og hendes 7-årige datter, Im, henholdsvis deres ægte-
mand og stedfar til kræft. Det blev vurderet, at tilknytningen
var større til Thailand end til Danmark, og så skulle mor og
datter ud af Danmark. Beslutningen om udvisningen af Im
og hendes mor er forsøgt fremstillet, som om dette første
udfald af sagen skulle være Dansk Folkepartis skyld. Men
virkeligheden er den, at familien kom til Danmark, da DF
var en del af flertallet, og blev smidt ud på et tidspunkt, hvor
det var den nuværende regering, Liberal Alliance og En-
hedslisten, der i fællesskab stod for udlændingepolitikken.
Der er mange andre udlændinge, som DF (og sikkert og-
så mange danskere) hellere end gerne så blev smidt ud af
Kongeriget. Bare se på alle de kriminelle udlændinge, vi har
rendende rundt. Her burde regeringen få nogle flere smidt
ud. Men politikken på dette område må regeringen selv re-
degøre for. Ligesom regeringen og dens flertal selv må gøre
rede for, at de imod DF’s anbefaling har valgt at forringe
klagemulighederne på udlændingeområdet.
Sagen om den thailandske familie vakte voldsom røre, da
den kom frem i medierne i november 2013, men såvel da-
værende justitsminister Morten Bødskov (S) og statsminister
Helle Thorning-Schmidt (S) afviste, at der var noget som
helst, som de kunne gøre. DF mente derimod, at Justitsmini-
steriet burde have undersøgt, hvilke muligheder der forelå i
den eksisterende lovgivning, for at familien kunne have fået
ophold på et andet grundlag og altså uden at gennemføre en
særlov med tilbagevirkende kraft. Den mulighed nægtede
regeringen at undersøge. Resultatet blev, at Folketingets
partier satte sig sammen og lavede en særlov med tilbagevir-
kende kraft. Noget, som flere partier ellers havde bedyret, at
regeringen ikke kunne.
Forløbet har været noget rod, og desværre er det åbenbart
sådan, at ingen andre partier end DF kan se det problemati-
ske i, at Folketinget lovgiver med tilbagevirkende kraft på
grund af et pres udefra og på grund af et pres fra medierne.
For der kommer mange udlændinge til Danmark i disse
år, og nogle af disse udviser Danmark igen, også selvom der
er tale om børn. Når Folketinget har vedtaget dette lovfor-
slag, kan andre udviste børn og deres familier – med andre
personlige problemstillinger – mere eller mindre med rette
komme og forlange, at også deres individuelle sag skal tages
op og blive genstand for særlig lovgivning. De kan forlange,
at også de skal have en særlig lovgivning, som er skrædders-
yet til dem. De kan komme og kræve, at deres egen skræd-
dersyede lov, ligesom dette lovforslag, som der er et stort
flertal for i Folketinget, skal gælde med tilbagevirkende
kraft.
For sådanne andre grupper af udlændinge, der ligesom
Im og hendes mor er ulykkelige over at blive udvist, vil det
blive oplevet som dobbeltmoralsk, hvis Folketinget afviser
at blande sig i netop deres sag. Hvis Folketinget så – endnu
en gang – siger ja til at lave om på lovgivningen for at til-
passe sig særlige problemstillinger, igen efter massivt me-
diepres, skal Folketingets medlemmer igen til at sagsbe-
handle en række gamle sager, hvor der måske er tale om, at
Danmark har udvist til meget konfliktfyldte og urolige lan-
de. Hvor er vi så på vej hen i en tid, hvor indvandringen i
forvejen er rekordhøj?
Dertil kommer, at lovgivningen allerede i dag giver mu-
lighed for, at en familiesammenført udlænding og dennes
barn kan få forlænget sin opholdstilladelse, selvom grundla-
get for familiesammenføringen ikke længere er til stede,
f.eks. hvis den familiesammenførte voksne udlændings æg-
tefælle skulle afgå ved døden. Det fremgår af lovforslagets
bemærkninger (side 3), at der gennem en længere årrække
har gjaldt en praksis, hvor Udlændingestyrelsen som ud-
gangspunkt meget sjældent nægter at forlænge en sådan op-
holdstilladelse som familiesammenført, hvis udvisningen
vurderes til at virke særligt belastende for de berørte udlæn-
dinge.
DF har fået kritik, fordi vi ikke vil støtte dette lovforslag.
Men det handler ikke om Im og hendes mor. DF hilser
tværtimod Im og hendes mor velkommen tilbage med en
klar melding om, at de aldrig skulle have været udvist fra
Danmark. Im’s mor har, så vidt vides, været et eksempel til
efterlevelse for en hel del andre herboende udlændinge. Hun
har vist lyst, vilje og evne til at integrere sig i Danmark.
DF’s modstand handler om, at et stort flertal af Folketinget
er ude på et voldsomt skråplan. DF advarer imod, at der ud-
vikler sig en praksis i folketingssalen, hvor skiftende rege-
ringer laver lovgivning på udlændingeområdet med tilbage-
virkende kraft på baggrund af enkeltsager, hvis sagsakter
medlemmerne formentlig heller ikke har set.
Vi risikerer at udvikle os til et mediedemokrati, hvor de
med den bedste adgang til medierne, får det, som de vil have
det. Sjældne sager som denne bør håndteres i de ansvarlige
ministerier, og den til enhver tid siddende minister bør und-
tagelsesvis og i ganske særlige tilfælde gribe ind og standse
en urimelig udvisning. Sådan skulle den pågældende sag ha-
ve været håndteret og ikke med en særlov på udlændinge-
området. Det er således ikke den pågældende familie, som
danner baggrund for lovforslaget, som DF vender sig imod,
men selve håndteringen og den valgte metode i forhold til at
løse problemet.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2
Trine Bramsen (S) Troels Ravn (S) fmd. Karen J. Klint (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Maja Panduro (S)
Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus (S) Zenia Stampe (RV) Liv Holm Andersen (RV) Marlene Borst Hansen (RV)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Annika Smith (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Jakob Engel-Schmidt (V) Peter Christensen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V)
Fatma Øktem (V) Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF)
Peter Skaarup (DF) nfmd. Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Merete Riisager (LA) Tom Behnke (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 45
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 106
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2 Supplerende høringssvar fra Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
fra justitsministeren
3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 106
Spm.nr. Titel
1 Spm., om der med lovforslaget i højere grad vil blive taget hensyn til
barnets tarv i sager, hvor en familiesammenført udlænding mister sin
herboende ægtefælle ved dødsfald, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
2 Spm., om en familiesammenført udenlandsk mor, der har mistet sin
herboende ægtefælle ved dødsfald, og hendes børn kunne miste op-
holdstilladelsen, hvis moren på grund af eksempelvis traumatisering,
sygdom eller børnefødsler har været ude af stand til at integrere sig
her i landet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm., om udlændingemyndighederne i sager af den type, som lovfor-
slaget omfatter, vil være forpligtet til at tillægge hensynet til barnets
tarv øget vægt, hvis Folketinget på et senere tidspunkt vedtager at in-
korporere FN’s konvention om barnets rettigheder i dansk lovgivning,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
4