Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser

Ministeren
Side1/1
15. januar 2014
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Slotsholmsgade 10
Post Postboks 2135
1015 København K
Telefon 3392 9700
Telefax 3332 3501
E-post fivu@fivu.dk
Netsted www.fivu.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 14/000859-01
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed kommenteret høringsoversigt vedrø-
rende høring over:
 Forslag til lov om Danmarks Innovationsfond
 Forslag til lov om ændring af lov om teknologi og innovation og lov om
offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde
med fonde (Ændringer som følge af lov om Danmarks Innovationsfond
m.v.)
 Forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og forskel-
lige andre love og om ophævelse af lov om Højteknologifonden (Ændrin-
ger som følge af lov om Danmarks Innovationsfond)
Endvidere vedhæftes høringssvarene.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
L 109 Bilag 1
Offentligt


Notat
Side1/17
18. december 2013
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Slotsholmsgade 10
Post Postboks 2135
1015 København K
Telefon 3392 9700
Telefax 3332 3501
E-post fivu@fivu.dk
Netsted www.fivu.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 12/136435-34
Modtager(e):
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Kopi:
Høringsnotat vedrørende lovforslag nr. L 107, L 108 og L 109
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannel-
sesministeriet) har den 22. oktober 2013 sendt ovennævnte udkast til lovforslag i
høring blandt relevante institutioner og organisationer. Herudover har høringen
været offentliggjort på Høringsportalen.
Ved høringsfristens udløb den 20. november 2013 var der er indkommet 57 hø-
ringssvar, jf. tilhørende høringsliste.
Langt størstedelen af høringsparterne giver udtryk for, at det overordnet set findes
positivt at oprette Danmarks Innovationsfond. Ingen af høringsparter giver udtryk
for at være uenige i forslaget. Størstedelen af høringsparterne giver ligeledes udtryk
for, at det overordnet set findes positivt, at mandatet for Danmarks Forskningspoli-
tiske Råd udvides, og at de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, innovati-
onsmiljøer og innovationsnetværk indtil videre forankres i Uddannelsesministeriet.
I dette notat gives et resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslagene og
de ændringer, der er foretaget i lovforslagene på baggrund heraf. Hovedparten af
høringssvarene omhandler forslag til lov om Danmarks Innovationsfond. Disse
gengives derfor først i afsnit I nedenfor. Bemærkninger til de to øvrige lovforslag
gengives efterfølgende i afsnit II og III. Afsnit IV er en oversigt over de overord-
nede ændringer på baggrund af de indkomne høringssvar:
I. Forslag til lov om Danmarks Innovationsfond
1. Grundlæggende bemærkninger
1. Danmarks Innovationsfonds formål
2. Fondens uafhængighed
3. Fondens bestyrelsessammensætning
2. Øvrige bemærkninger
II. Forslag til samlelov
III. Forslag til ændring af lov om teknologi og innovation
IV. Overordnede ændringer på baggrund af høringssvar
I. Forslag til lov om Danmarks Innovationsfond
Bemærkningerne til dette lovforslag behandles i kapitel I.1– I.2.
I.1. Grundlæggende bemærkninger til lov om Danmarks Innovationsfond
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
L 109 Bilag 1
Offentligt
Side2/17
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
I dette kapitel gengives de mere grundlæggende bemærkninger til de temaer, som
langt størstedelen af høringssvarene forholder sig til.
Et stort flertal af høringssvarene omhandler således tre overordnede temaer:
1. Danmarks Innovationsfonds formål
2. Fondens uafhængighed
3. Fondens bestyrelsessammensætning.
I.1.1 Danmarks Innovationsfonds formål
I.1.1.1 Innovation i det offentlige
Dansk Erhverv,DEA, DANSK BIOTEK, Finansrådet, Danmarks Vækstråd,IT-
Branchen og DItilslutter sig fondens erhvervsrettede fokus. GEUS, FTF, Sektor-
forskningens Direktørkollegium, Danmarks Forskningspolitiske Råd, GTS, Danske
Regioner, Danske Professionshøjskoler,Dansk Byggeri, LO ogCO-Industri bemær-
ker, at fondens fokus ikke udelukkende bør være erhvervsrettet, men at fokus også
bør være orienteret mod innovation i det offentlige og offentlig-privat innovations-
samarbejde, f.eks. i forhold til praksisnær innovation og medarbejderdreven inno-
vation gennem medarbejderinddragelse m.v.CO-Industri, FTF og LOsavner sam-
menhæng mellem innovationsstrategiens målsætninger om at fremme uddannelse
og medarbejderdrevet innovation og forslaget til lov om Danmarks Innovations-
fond. Endeligt ønskerLO, at offentlige aktører også skal have mulighed for at søge
midler fra fonden.
I. 1.1.2 Bredere mandat
Det Strategiske Forskningsråd mener, at fondens formål bør udvides til at omfatte
mere end alene at være en tilskudsfunktion. Det vil således efter rådets opfattelse
være mere korrekt at anføre, at fonden i mere bred forstand skal støttede aktiviteter,
der ligger inden for fondens fokus, fremfor at den (alene) skal give tilskud.
I. 1.1.3 Små og mellemstore virksomheder (SMV’er)
Dansk Erhverv, GTS, Rådet for Teknologi og Innovation, ATV,Danmarks
Vækstråd, Det Strategiske Forskningsråd, Håndværksrådet, Jacques Jonsman og
LO tilslutter sig at der skal være fokus på SMV’er. Det Strategiske Forskningsråd
og Syddansk Universitet tilføjer dog, at det ikke må betyde en nedprioritering af
forskningsaktiviteter i store virksomheder, mens Landbrug & Fødevarer påpeger,
at der ikke som udgangspunkt bør lægges et særligt fokus på SMV’er, men at støt-
ten bør tildeles efter et effektkriterium. LO foreslår, at der udvikles nogle såkaldte
”innovationspakker”, der kan understøtte særligt SMV’ernes innovationsbehov.
Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet mener, at loven har for
meget fokus på SMV'er, og Danmarks Tekniske Universitet påpeger i den forbin-
delse, at det er bekymrende, hvis fondens investeringer i stigende grad skal gå til
udvalgte private virksomheders interne forsknings- og udviklingsafdelinger frem-
for til mere forskning på universiteterne til gavn for hele det danske samfund.
I. 1.1.4 Højtuddannede medarbejdere
CO-Industri og LO foreslår, at Danmarks Innovationsfond skal bidrage til at øge
andelen af højt kvalificerede medarbejdere forstået som medarbejdere med en kort,
mellemlang og lang videregående uddannelse. Moderniseringsstyrelsen efterspør-
ger en definition af højtuddannede medarbejdere.
I.1.1.5 Forskning og koblingen mellem forskning og innovation
Side3/17
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Det Strategiske Forskningsråd påpeger, at forskning bør være centralt for fonden,
og at dette skal fremgå tydeligere, mens Danmarks Forskningspolitiske Råd og
Håndværksrådetefterlyser, at det tydeligere bør fremgå, at der skal være en tæt
kobling forskning og innovation. Landbrug & Fødevarer og GTS påpeger desuden,
at det er uhensigtsmæssigt, hvis Danmarks Innovationsfond alene kan støtte mod-
ning af forskningsresultater, der er udviklet med støtte fra fonden. Danmarks Tek-
niske Universitet ønsker et stærkt fokus på højteknologi, mens Københavns Uni-
versitetønsker, at fonden også fokuserer på udvikling af ikke-teknologiske produk-
ter og services.
I. 1.1.6 Vidensudveksling
Det Strategiske Forskningsråd, Landbrug og Fødevarer, CO-Industri, GTS, Dan-
ske Professionshøjskoler, Dansk Byggeri og Håndværksrådetpeger på, at fondens
ansvar for videnformidling og videnudveksling m.v. bør fremhæves yderligere i
loven.
I. 1.1.7 Politisk fastlagte tematiske bindinger
Danske Universiteter, IT-Universitetet, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg
Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Forskningspolitiske Råd, Lund-
beckfonden og Det Frie Forskningsrådanbefaler, at der lægges færre temati-
ske/politiske bindinger på fondens uddelinger. Flere af de nævnte høringsparter ser
således hellere, at der kommer større fokus på forskning, teknologiudvikling og
innovation initieret af ansøgerne selv (bottom-up).
Region Hovedstaden finder det meget væsentligt, at fonden får til opgave at støtte
og fokusere på udvalgte temaer.
DM og Akademikerne påpeger, at prioriteringen af innovation i virksomheder ikke
må skade den mere langsigtede grundforskningsindsats, som udgør grundlaget for
fremtidens innovationsmuligheder.
I. 1.1.8 Internationale aktiviteter
DEA, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet og Det Strategiske
Forskningsrådunderstreger vigtigheden af, at fonden har et internationalt udsyn og
indgår aktivt i bl.a. Horizon 2020, og at loven understøtter dette. LO og Danske
Regioner fremsætter desuden en forventning om, at politisk prioriterede områder
og EU-programmer, der kræver national medfinansiering, også støttes af fonden
med henblik på at understøtte dansk deltagelse i internationale forsknings- og in-
novationsarbejder, øge hjemtaget m.v. Danske Universiteter, Danmarks Tekniske
Universitet og Aarhus Universitetsavner klarhed over, hvem der overtager forplig-
telserne med deltagelse i internationale programmer, f.eks. Joint Programming,
ERA-net og BONUS-programmet.
Ministeren oplyser, at innovation i det offentlige og offentlig-privat samarbejde
om innovation er omfattet af fondens formål i det omfang, der er tale om aktivite-
ter, der ligger inden for fondens virke. Innovationsfondens indsatser vil derved
også kunne bidrage til innovation i det offentlige. Dette er præciseret i lovbemærk-
ningerne.Hvad angår regeringens innovationsstrategi, indgår etableringen af Dan-
marks Innovationsfond som ét initiativ blandt 27 initiativer, der tilsammen skal øge
innovationskapaciteten i Danmark bl.a. gennem uddannelse.
Side4/17
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Det fremgår af den politiske aftale, at fondens helt grundlæggende funktion er at
give tilskud til forskning, innovation og teknologisk udvikling. Ministeren vurderer
det derfor ikke hensigtsmæssigt at udvide fondens formål som foreslået. I bemærk-
ningerne til lovforslagets § 2 er det dog på baggrund af høringssvarene blevet un-
derstreget, at medarbejderdrevet innovation også bør være et fokus for fonden,
hvor dette er relevant.
Til bemærkningerne om fondens fokus på SMV’er oplyser ministeren, at et fokus
på SMV’er eksplicit fremgår af den politiske aftale om Danmarks Innovationsfond,
idet der har været en bekymring for, at SMV’erne ikke i tilstrækkeligt omfang ville
blive tilgodeset af den nye fond. Der vurderes desuden at være et stort yderligere
potentiale for vækst og beskæftigelse blandt SMV’er. Dette fokus er i tråd med
internationale tendenser, der netop peger på SMV’ernes vækstpotentiale. Idet der er
lagt op til, at bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond skal have det fulde ansvar
for fondens udmøntning af tilskud, herunder i valg af virkemidler, må det være op
til fondens bestyrelse, hvordan den ønsker at tilrettelægge virkemidlerne, herunder
virkemidler til understøttelse af forskning, innovation og teknologiudvikling sær-
ligt i SMV'er.
Til bemærkningerne om fondens ansvar for at øge andelen af højtuddannede, oply-
ser ministeren, at det i lovens bemærkninger er blevet præciseret, at der er tale om
medarbejdere med korte, mellemlange og lange videregående (tertiære) uddannel-
ser.
Det er en central opgave for fonden at understøtte videnformidling og videnud-
veksling. Det fremgår af formålsparagrafferne, men er på baggrund af de modtagne
bemærkninger blevet fremhævet i lovbemærkningerne.
Ministeren har noteret sig nogle høringsparters ønsker om, at koblingen mellem
forskning og innovation skal fremhæves yderligere, men finder at forskning allere-
de har en eksplicit stor betydning i fondens formålsbeskrivelse. Derimod imøde-
kommes bemærkningerne om, at det ikke i lovteksten er nødvendigt på forhånd at
begrænse fondens videnudvekslingsaktiviteter til viden, der tilvejebringes med
støtte fra fonden.
Ministeren har videre noteret sig tilkendegivelserne om de politiske bindinger på
fondens uddelinger, men henholder sig til, at de bindinger, der omtales, er aftale-
stof i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, og ikke har direkte relation til
lovforslaget om Danmarks Innovationsfond.
Hvad angår fondens internationale aktiviteter, fremgår det af lovens formål, at
Danmarks Innovationsfond skal understøtte dansk deltagelse i internationalt sam-
arbejde. Det fremgår endvidere af forslagene til samlelov og ændring af lov om
teknologi og innovation, at Danmarks Innovationsfond indtræder i hhv. Det Strate-
giske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovations
rettigheder og forpligtelser ved rådenes/fondens nedlæggelse. Det gælder også i
forhold til de internationale aktiviteter. Det er i de særlige bemærkninger uddybet,
at det forventes, at Danmarks Innovationsfond også fremadrettet skal have en stærk
international profil, og at fonden fortsat kan medfinansiere internationale pro-
grammer, herunder EU-programmer, inden for sit formål. Det omfatter bl.a. Joint
Programming, ERA-net og BONUS-programmet.
Side5/17
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
I.1.2. Fondens uafhængighed
Et flertal af høringsparterne udtrykker en bekymring for, om fondens uafhængig-
hed er tilstrækkeligt sikret, mens et mindretal giver udtryk for, at fonden er blevet
tillagt for stor uafhængighed.
I.1.2.1.Ønske om større uafhængighed
Landbrug & Fødevarer, DI, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk IT, Højteknolo-
gifonden, Danmarks Tekniske Universitet,Danske Universiteter Københavns Uni-
versitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DANSK BIOTEK, Danmarks
Vækstråd, Det Strategiske Forskningsråd, Danmarks Forskningspolitiske Råd,
Rådet for Teknologi og Innovation, Danmarks Grundforskningsfond, Akademiker-
ne, Lundbeckfonden, Ingeniørforeningen, DEA og Lægemiddelindustriforeningen
tilslutter sig etablering af Danmarks Innovationsfond som et uafhængigt organ og
påpeger, at selvom dette er indskrevet i lovudkastet, er der efter de pågældendes
opfattelse samtidig en eller flere bestemmelser, der sår tvivl om fondens reelle
uafhængighed. Det anses for afgørende, at bestyrelsen får det fulde ansvar for fon-
den og har kompetence til at træffe alle beslutninger, herunder i forhold til sekreta-
riatet. De bestemmelser, og tilhørende bemærkninger, som kritiseres, vedrører:
- ministerens udstedelse af et årligt bevillingsbrev,
- ministerens godkendelse af fondens strategi, årsberetning og forretningsor-
den,
- sekretariatets bevillingsopfølgning,
- Uddannelsesministeriets eventuelle mulighed for at løse udvalgte admini-
strative funktioner for fonden efter beslutning i bestyrelsen,
- ministerens godkendelse af sekretariatets ledelse og placering efter indstil-
ling fra bestyrelsen,
- ministerens tilsynsforpligtelser over for fonden.
Desuden kritiseres lovbemærkningerne vedrørende de økonomiske og administra-
tive forhold, idet det påpeges, at teksten giver indtryk af, at bestyrelsen ikke får
fuld autonomi til at træffe beslutninger om fondens administrative funktioner, HR,
it m.v., idet ydelserne forventes købt hos Uddannelsesministeriet. Herved sættes
der efter flere af høringsparternes opfattelse spørgsmålstegn ved fondens reelle
uafhængighed. Det påpeges af flere høringsparter, at midlerne til at løfte admini-
strative opgaver som f.eks. regnskab, HR-funktioner, rejsebestilling m.v. bør over-
føres til fonden, således at fonden selv kan planlægge sin administration.
I.1.2.2 Mulige ulemper ved stor uafhængighed
GEUS og Sektorforskningens Direktørkollegiummener ikke, at forslaget om et
selvstændigt sekretariat er hensigtsmæssigt, da det vil skabe unødige uligheder og
rigiditet i forhold til de helt tilsvarende sekretariatsfunktioner, der varetages af
Styrelsen for Forskning og Innovation. Desuden påpeges det, at det kan føre til en
dobbeltbemanding på en række funktioner så som jura, fondsøkonomi, bevillings-
teknik og habilitetsvurderinger. Der ses desuden en fare for, at der åbnes op for, at
statens bevillinger til forskning og innovation kan anvendes til administration og
sekretariatsvirksomhed uden konkret bevilling via finansloven. Det foreslås i ste-
det, at sekretariatet for Højteknologifonden overføres til Styrelsen for Forskning og
Innovation.
Ministeren oplyser, at fonden får reel uafhængighed, herunder et selvstændigt og
uafhængigt sekretariat, der alene refererer til bestyrelsen. Til emner, der har været
særligt fremhævet bemærkes:
Side6/17
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Bevillingsbrev: Da der lægges vægt på fondens uafhængighed og armslængde til
det ministerielle system, anses det som nødvendigt, at ministeren orienterer fonden
om de politiske beslutninger, som er truffet i forbindelse med de årlige finanslovs-
forhandlinger. Samme tilgang benyttes i dag for så vidt angår erhvervsakademier,
professionshøjskoler, universiteter m.v. Brevet er af orienterede karakter, og er
ikke begrænsende i forhold til de indgåede politiske aftaler.Forretningsorden, stra-
tegier, årsberetning: På baggrund af høringssvarene ændres bestemmelsen således,
at ministeren ikke skal godkende hverken forretningsorden, strategier eller, årsbe-
retning. Dog vil det blive præciseret i lovbemærkningerne, at ministeren skal orien-
teres forud for offentliggørelse. Det svarer til den praksis, som i dag gælder for
Højteknologifonden.
Opfølgning: I forhold til formuleringen om sekretariatets bevillingsopfølgning
ændres denne, så ”faglig” opfølgning ikke længere fremgår af loven, idet hørings-
svarene indikerer, at der kan opstå tvivl om forståelsen af dette begreb.
Økonomiske og administrative funktioner: Forslagene om at udelade og/eller revi-
dere bestemmelsen om, at Uddannelsesministeriet kan løse udvalgte administrative
funktioner for fonden efter beslutning i bestyrelsen, følges ikke. De økonomiske og
administrative bemærkninger er tilrettet således, at det tydeligt fremgår, at Uddan-
nelsesministeriet i første omgang i en overgangsperiode stiller en række admini-
strative og bevillingsmæssige ydelser til rådighed for fonden med henblik på at
sikre kontinuitet i bevillingsadministrationen m.v. Det vil samtidig blive præcise-
ret, at det efter overgangsperioden vil være op til fondens bestyrelse at bestemme,
hvilke systemer, administrativt set-up m.v., der fremadrettet ønskes anvendt i fon-
den.Det vurderes at være hensigtsmæssigt at sikre lovhjemmel til, at Uddannelses-
ministeriet i hvert fald i overgangsperioden kan udføre rent administrative funktio-
ner for fonden og i den forbindelse træffe de fornødne afgørelser på fondens vegne
(om f.eks. forlængelse af bevillingsperioder, barselsorlov osv.). Herved sikres kon-
tinuiteten i bevillingsadministrationen, hvilket af flere høringsparter vurderes at
være helt afgørende.
Sekretariatets ledelse og placering: Det er fondens bestyrelse, der ansætter sekreta-
riatets leder, ligesom det er fondens bestyrelse, der beslutter fondens fysiske place-
ring m.v. Det er i den forbindelse tanken, at ministeren aleneskal godkende lede-
rens lønindplacering samt omkostningsniveauet i forbindelse med fondens valg af
lokaler m.v. Bestemmelsen er taget fra lov om Højteknologifonden, men ministe-
rens beføjelse er indskrænket, idet bestyrelsens indstillingsret er lovfæstet. Dette er
præciseret nærmere i lovbemærkningerne.
Tilsyn: Fondens store bevillingsvolumen og vægten på dens uafhængighed betyder,
at ministeren har en væsentlig tilsynsforpligtelse, hvorfor de foreslåede tilsynsbefø-
jelser også bevares, herunder muligheden for indhente oplysninger fra fonden.
Denne mulighed er sædvanlig og central for Uddannelsesministeriets mulighed for
at varetage tilsynsforpligtelsen og svarer i praksis til ministerens tilsynsbeføjelser i
dag i forhold til Højteknologifonden.
I.1.3 Fondens bestyrelsessammensætning
Dansk Erhverv,Dansk Energi, Rådet for Teknologi og Innovation, GTS, Finansrå-
det, Danmarks Vækstråd, Lundbeckfonden, IT-Branchen, Region Syddanmark,
Ingeniørforeningen og DItillægger det stor værdi, at et flertal af bestyrelsen, her-
Side7/17
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
under formanden, har baggrund i det private erhvervsliv. Lægemiddelindustrifor-
eningen mener ikke, at der er behov for at ændre på den balance, som er skitseret i
lovudkastet, men fremhæver, at erhvervsfokuset eventuelt kan styrkes ved at un-
derstrege, at medlemmerne skal have ansættelse i det private erhvervsliv og ikke
kun erfaring fra erhvervslivet. Dansk Erhverv, Aalborg Universitet, GEUS, FTF,
LO, Region Syddanmark, Danske Professionshøjskoler, CO-Industriog Sektor-
forskningens Direktørkollegiummener, at bestyrelsen også bør have indsigt i inno-
vationsbehov i det offentlige, jf. ønskerne om at udvide fondens formål.
Dansk Metal, Dansk Byggeri CO-Industri, FTF, Rådet for Teknologi og Innovati-
on, LO og ATVargumenterer for, at fondens bestyrelse bør rumme repræsentation
fra særlige interessenter, f.eks. brancher eller organisationer.Danske Universiteter,
Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet mener, at der skal være
universitetsrepræsentation i bestyrelsen
En række høringsparter anser det ikke for hensigtsmæssigt, at et flertal af med-
lemmerne både skal have erfaringer fra det private erhvervsliv og være enten aner-
kendte forskere eller forskningskyndige. Dansk Metal, CO-Industri, FTF, Rådet for
Teknologi og Innovation samt LOmener, at fonden derved kommer til at mangle
tilstrækkelig indsigt i den offentlige sektor ud fra en medarbejdersynsvinkel, og det
foreslås i den forbindelse, at bestyrelsen også skal have repræsentanter fra medar-
bejdersiden. Andre høringsparter mener omvendt, at der skal stærkere fokus på
forskere i bestyrelsen. Lægemiddelindustriforeningen, Akademikerne, Finansrådet
og ATVstøtter op om kravene til et flertal af anerkendte forskere og forskningskyn-
dige, mens Danske Universiteter, Aarhus Universitet og Danmarks Forskningspoli-
tiske Råd bemærker, at et flertal af bestyrelsen bør være anerkendte forskere.
DI, Landbrug & Fødevarer, Lægemiddelindustriforeningen, GTS og Dansk Energi-
foreslår, at formuleringen ”som udøver forskningsaktivitet” slettet, da den opfattes
som misvisende og risikererat begrænse rekrutteringsgrundlaget.
Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv, Aalborg Universitet, GTS, Danmarks
Vækstråd, Danmarks Forskningspolitiske Råd, Lundbeckfonden, IT-Branchen,
Region Syddanmark, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannel-
serog ATVoplister en række (yderligere) kompetencer, som bør være repræsenteret i fon-
dens bestyrelse eller direktion.
GEUS, Sektorforskningens Direktørkollegium og LO bemærker, at bestyrelsen
næppe vil kunne dække alle de forudsatte kompetencer og arbejdsopgaver grundet
sin størrelse og sammensætning.
Ministeren oplyser, at det fremgår af den politiske aftale om Danmarks Innovati-
onsfond, at fondens bestyrelse skal bestå af et ”dobbelt flertal”, forstået på den
måde at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne skal have baggrund i det private er-
hvervsliv samtidig med, at et flertal skal være aktive forskere og leve op til kriteri-
erne om anerkendte forskere eller forskningskyndige, jf. lov om forskningsrådgiv-
ning m.v. Dette ønske er afspejlet i lovteksten og skal bl.a. sikre, at fondens besty-
relse bredt kan dække fondens område og formål på hensigtsmæssig vis.
Den politiske aftale udstikker desuden retningslinjer for de kompetencer, som den
samlede bestyrelse skal besidde, hvilket ligeledes er afspejlet i lovteksten. Det skal
bemærkes, at formuleringen ”som udøver forskningsaktivitet” også i dag er omfat-
Side8/17
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
tet i definitionerne af hhv. anerkendte forskere eller forskningskyndige, jf. de tidli-
gere bemærkninger til den gældende lov om forskningsrådgivning m.v. Det frem-
går ligeledes af den politiske aftale, at bestyrelsesmedlemmerne skal udpeges af
ministeren i deres personlige egenskab. Forslag om, at bestyrelsen også skal bestå
af personer, der repræsenterer særlige interessenter, herunder særlige brancher eller
organisationer, efterkommes derfor ikke.
I.2. Øvrige bemærkninger til lov om Danmarks Innovationsfond
I dette kapitel gengives forslag af mere detaljeret og teknisk karakter, som kun få af
høringsparterne forholder sig til.
I.2.1 Forskningsfaglige bedømmelser af andre ministeriers eller bevillingsor-
ganers ansøgninger m.v.
Landbrug & Fødevarer og Aarhus Universitetforeslår, at der åbnes op for, at Det
Frie Forskningsråd også kan inddrages i denne opgave, således den ikke entydigt
placeres hos Danmarks Innovationsfond. Finansrådet ønsker, at fonden også får
mulighed for at foretage kvalitetssikring af procedurer samt foretage vurderinger af
den forskningsfaglige kvalitet i fællesprojekter initieret af private virksomheder.
Ministeren oplyser, at der i lovforslaget er lagt op til, at Det Strategiske Forsk-
ningsråds nuværende forpligtelse til at foretage forskningsfaglige bedømmelser af
andre ministeriers eller bevillingsorganers ansøgninger m.v. overgår til Danmarks
Innovationsfond. Dette skyldes bl.a. et ønske om at sikre et stærkt samarbejde med
særligt Udviklings- og Demonstrationsprogrammerne, hvor der er en naturlig snit-
flade mellem disse og Danmarks Innovationsfond. På baggrund af høringssvarene
gives fonden mulighed for at yde forskningsfaglige vurderinger m.v. til bl.a. priva-
te institutioner.
I.2.2 Organisering
CO-Industrifinder det modsatrettet, at udmøntning af fondens midler efter CO-
Industris forståelse vil blive foretaget af repræsentanter fra brede sektor- og sam-
fundshensyn, mens det overordnede ledelses- og prioriteringsansvar efter CO-
Industris opfattelse vil tilfalde forskningsorienterede parter med snævre interesser,
som selv vil medvirke i konkrete projekter. Rektorkollegiet for de Kunstneriske og
Kulturelle Uddannelser udtrykker bekymring for, om fonden i sin organisering og
sammensætning i praksis vil have den nødvendige faglige forståelse af forskning
og innovation inden for forskellige fagområder.
GEUS og Sektorforskningens Direktørkollegiummener, at den foreslåede organise-
ring støder på problemer i forhold til inhabilitet, bestyrelsens integritet m.v. og
anbefaler, at det nuværende princip i lov om forskningsrådgivning om adskillelse
mellem bestyrelse og det bevilligende niveau bør opretholdes.
LO foreslår, at der etableres et repræsentantskab, der skal rådgive og samarbejde
med bestyrelsen, herunder i forhold til de kommende samfundspartnerskaber om
innovation.
Ministeren oplyser, at der i lovforslaget er lagt op til, at fondens bestyrelse har det
fulde ansvar for fonden og har kompetence til at træffe alle beslutninger. Det er
derfor op til bestyrelsen at afgøre, hvorvidt der er behov for at nedsætte eventuelle
udvalg,der kan komme med indstillinger eller selv træffe afgørelser. Det er besty-
Side9/17
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
relsens pligt at sammensætte evt. udvalg, så de repræsenterer de kompetencer, der
er nødvendige i forhold til udvalgets opgaver.
Bestyrelsens mulighed for helt eller delvist at overlade bevillingskompetencen til
udvalg findes ikke selvstændigt at udgøre et habilitetsproblem. Den foreslåede
ledelsesmodel lægger sig op ad de modeller, der findes i bl.a. erhvervslivet, hvor
bestyrelsen i f.eks. et aktieselskab kan træffe alle beslutninger. Det vurderes, at en
tilsvarende model kan tilføre fondens bestyrelse den nødvendige myndighed og
fleksibilitet, som har været savnet i den model, der ligger i den gældende lov om
forskningsrådgivning m.v. Det anses ikke for hensigtsmæssigt at etablere et repræ-
sentantskab, der skal rådgive og samarbejde med bestyrelsen, idet bestyrelsen har
mulighed for at indhente rådgivning f.eks. gennem nedsættelse af udvalg.
I.2.3. Mere om bestyrelsens sammensætning
Højteknologifonden foreslår, at bestyrelsesmedlemmerne bør udpeges for en fire-
årigperiode med mulighed for forlængelse, som det i dag er tilfældet i Højteknolo-
gifonden, samt at beskikkelsesperioderne forskydes mhp. at sikre kontinuitet.
Ministeren oplyser, at den foreslåede treårige periode for beskikkelse af bestyrel-
sesmedlemmer med mulighed for genbeskikkelse for yderligere tre år, vurderes
hensigtsmæssig set i forhold til et ønske om at kunne sikre kontinuitet i bestyrelsen
samtidig med, at der finder en udskiftning af bestyrelsesmedlemmer sted med jæv-
ne mellemrum for at sikre fornyelse og fleksibilitet i bestyrelsen. Det er denne mo-
del, der i dag anvendes i Rådet for Teknologi og Innovation, mens medlemmer af
bestyrelsen for Det Strategiske Forskningsråd udpeges for en periode af fire år,
med mulighed for genbeskikkelse i to år. Det er hensigten, at beskikkelsesperio-
derne skal forskydes, således at alle bestyrelsesmedlemmer ikke afbeskikkes på én
gang. Dette har hele tiden været fremhævet i lovforslagets særlige bemærkninger.
I.2.4. Udvalg
GEUS, Sektorforskningens Direktørkollegium, Aarhus Universitet, Københavns
Universitet og Danske Universiteterforeslår, at det i lovteksten fremgår, at et flertal
af medlemmerne af udvalgene i Danmarks Innovationsfond skal være anerkendte
forskere, jf. definitionen i lov om forskningsrådgivning m.v.
CO-industri og LO bemærker, at fonden bør inddrage innovationsspecialister med
indsigt i innovation og forskning inden for arbejdsmarked, arbejdsmiljø og medar-
bejderdreven innovation m.v. i sine udvalg.FTF bemærker,at udvalgene bør sam-
mensættes med fokus på praksis ogden videnudvikling, der sker på professionshøj-
skoler og erhvervsakademier.
Aalborg Universitet og Københavns Universitetforeslår, at udvalgsstrukturen bør
ændres, og Københavns Universitetpåpeger endvidere, atder er risiko for, at ud-
valgsstrukturen vil fastfryses, hvis den beskrives i lovforslaget. Aalborg Universitet
foreslår endvidere, at bestyrelsen skal udpege udvalgsmedlemmerne på baggrund
af et åbent opslag.
Ministeren oplyser, at der ikke vil blive stillet specifikke krav til udvalgenes sam-
mensætning i loven. Idet der er tale om en uafhængig fond, vil der heller ikke blive
stillet yderligere krav om, hvordan fondens bestyrelse skal indrette fon-
den.Hvorvidt der vil være behov for anerkendte forskere, innovationsspecialister
m.v. vil alene afhænge af, de specifikke opgaver som udvalget får i opdrag af be-
Side10/17
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
styrelsen. Det skal samtidig understreges, at tildelingen af midler til forskning altid
skal hvile på forskningsfaglige vurderinger foretaget af anerkendte forskere. Der er
alene lagt op til at anvende åbent opslag i forbindelse med udpegning af bestyrel-
sen af Danmarks Innovationsfond. Medlemmerne af udvalgene udpeges af besty-
relsen uden åbent opslag, som det i dag sker i f.eks. Det Strategiske Forskningsråd.
Fonden etableres med to stående udvalg for at sikre kontinueret i udmøntning af
tilskud til forskning, innovation og teknologiudvikling, men bestyrelsen har ret til
at ændre på dette efter lovens øvrige bestemmelser.
I.2.5. Sekretariatsfunktioner
Højteknologifonden foreslår, at en overførsel af nuværende sekretariatsmedarbejde-
re fra henholdsvis Det Strategiske Forskningsråd,Højteknologifonden og Rådet for
Teknologi og Innovation til sekretariatet for Danmarks Innovationsfond ikke sker
uden at fondens bestyrelse foretager en konkret kompetencevurdering på baggrund
af opstillede jobbeskrivelser.
DI, DANSK BIOTEK, Akademikerne, Danmarks Grundforskningsfond og Højtek-
nologifondenpåpeger, at sekretariatet fysisk skal placeres uden for Uddannelsesmi-
nisteriet.
Ministeren oplyser, at når loven er trådt i kraft, og fondens bestyrelse er etableret,
er det bestyrelsen, der træffer beslutninger om fondens virke. I sammenlægningen
af Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og
Innovation til Danmarks Innovationsfond er der lagt til grund, at der er tale om en
ressortlignende ændring. Der er derfor lagt til grund, at de medarbejdere, der skal
indgå i fondens sekretariat, som udgangspunkt følger med deres (nuværende) op-
gaver. Denne praksis følger de almindelige principper, når der sker omorganiserin-
ger i staten. Det vil samtidig bidrage til at understøtte kontinuitet i overgangsfasen
og en sikkerhed for udmøntning af midler i 2014. I forhold til fondens fysiske pla-
cering lokaliseresfonden uden forUddannelsesministeriet. Hvor fonden præcist skal
lokaliseres, er under afklaring med de tre nuværende formænd, der alle indgår i
Danmarks Innovationsfonds bestyrelse frem til udgangen af 2014.
I.2.6. Bevillingsfunktioner
Landbrug & Fødevarer, Danske Professionshøjskoler og GTSforeslår, at fonden
skal sikre, at der indarbejdes kriterier for bedømmelse af innovationshøjden i an-
søgninger og projekter. Højteknologifonden foreslår, at ansøgningerne alene vurde-
res på baggrund af de på forhånd offentliggjorte kriterier og ikke nødvendigvis med
vægt på bl.a. kvalitet, effekt og relevans.
Danske Universiteter og Syddansk Universitetpåpeger, at forskningshøjde bør ind-
gå som et afgørende vurderingskriterium, og at der ikke bør slækkes på kvalitets-
kravene ved vurdering af forskningsprojekter.
Institut for Menneskerettigheder ogForskningscenter for Arbejdsmiljø foreslår, at
fonden skal udmønte sine bevillinger med fokus på Danmarks internationale for-
pligtelser (f.eks. efter handicapkonventionen) henholdsvis miljø, samfunds- og
sundhedsmæssige aspekter af innovation og ny teknologi.
Ministeren oplyser, at det fremgår af den politiske aftale om Danmarks Innovati-
onsfond, at fondens bevillinger tildeles i åben konkurrence efter ansøgning og fag-
lig vurdering med vægt på blandt andet kvalitet, relevans og effekt, så de bedst
Side11/17
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
kvalificerede projekter opnår bevillinger. Hvad angår fondens bevillinger til forsk-
ningsprojekter, skal disse fortsat hvile på forskningsfaglige vurderinger foretaget af
anerkendte forskere. Hvorvidt der skal fastsættes eventuelle yderligere kriterier for
f.eks. vurdering af innovationshøjde eller tilgængelighed, miljø, samfunds- og
sundhedsmæssige aspekter, er op til fondens bestyrelse. Fonden skal naturligvis
overholde gældende ret.
I.2.7. Koordinationsforpligtelse
Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv, DEA, Det Strategiske Forskningsråd,
Håndværksrådet, Region Syddanmark, Danske Professionshøjskoler, Danske Regi-
oner og Danmarks Vækstråd bakker op om fondens koordinationsforpligtelse med
andre bevilgende myndigheder m.v. GEUS og Sektorforskningens Direktørkolle-
giummener, at Danmarks Innovationsfond pålægges for mange koordinationsopga-
ver, og at sådanne forpligtelser ikke kan pålægges fonden ensidigt. GEUS, Sektor-
forskningens Direktørkollegium, Ingeniørforeningen og LO påpeger, at der er
uklarhed om, hvad begrebet koordination indebærer og efterlyser en konkretise-
ring. Landbrug & Fødevarer og Det Strategiske Forskningsråd efterlyser en gensi-
dig forpligtelse for de øvrige offentlige bevillingsgivere. Landbrug & Fødevarer
understreger, at der ikke bør være en forpligtelse over for private bevillingsgivere.
LO ønsker at udvide koordinationsforpligtelsen til også at omfatte aktører, der be-
skæftiger sig med offentlig innovation og velfærdsinnovation samt aktører inden
for uddannelsesverdenen. LOog Danske Regionerforeslår, at bevillingskompeten-
cen bør kunne uddelegeres til de regionale vækstfora som en del af koordinations-
forpligtelsen med henblik på at sikre regional forankring.
Danmarks Vækstråd, Region Syddanmark og Danske Regioneropfordrer til, at det
muliggøres, at regioner og vækstfora kan medfinansiere projekter i Danmarks In-
novationsfond for at sikre sammenhæng i det samlede innovationssystem. Dette
kræver efter disse høringsparters opfattelse en direkte lovhjemmel.
Ministeren oplyser, at fondens koordinationsaktiviteter er en videreførelse af den
nuværende praksis i Det Strategiske Forskningsråd, hvor bestyrelsen har ansvar for,
at rådets virksomhed udøves i koordination med det øvrige forskningssystem. Den-
ne forpligtelse er i lovforslaget blevet suppleret med en række formål, som koordi-
nationen skal resultere i, f.eks. at understøtte udvikling af ensartede og enkle an-
søgningsprocedurer og vilkår for offentlig udmøntning af bevillinger til forskning,
teknologiudvikling og innovation. Hvad angår medfinansiering forhindrer loven
ikke regional eller kommunal deltagelse.
I.2.8. Ansøgninger, projektopfølgning og -evaluering
Dansk Erhverv, IT-Universitetet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Uni-
versitet, DANSK BIOTEK, Det Frie Forskningsråd, Danmarks Vækstråd, Hånd-
værksrådet, IT-Branchen, Landbrug & FødevarerIngeniørforeningen og ATV støt-
ter op om, at fonden får etableret en fleksibel model for dels ansøgningsprocedurer,
dels opfølgning og evaluering af de igangsatte projekter. Danske Universiteter
ogSyddansk Universitetopfordrer til, at potentielle bevillingsmodtagere inddrages i
tilrettelæggelsen af fondens ansøgnings-, evaluerings- og opfølgningsprocedurer.
Rigsrevisionen foreslår, at det overvejes at indføre en selvstændig lovhjemmel for,
at fonden kan stille krav om, at bevillingsmodtagere skal deltage i evalueringer.
Side12/17
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Ministeren oplyser, at idet der er lagt op til at etablere en uafhængig fond, vil det
være op til fondens bestyrelse at træffe beslutning om, hvordan den ønsker at tilret-
telægge fondens ansøgnings-, evaluerings- og opfølgningsprocedurer, herunder
inddragelse af potentielle bevillingsmodtagere. Forslaget om en selvstændig lov-
hjemmel til brug for indhentelse af bidrag til evalueringer er indføjet i lovforslaget.
I.2.9. Klageadgang
Højteknologifonden påpeger i forbindelse med de foreslåede bestemmelser om
klageadgang i lovforslagets § 27, at en eventuel delegation af afgørelseskompeten-
ce fra fonden til Uddannelsesministeriet bør medføre, at der indføres klagemulig-
hed tilbage til Danmarks Innovationsfond, der har uddelegeret kompetencen, og
ikke til ministeriet.
Det Strategiske Forskningsråd stiller spørgsmålstegn ved de foreslåede klagebe-
stemmelser i lovforslagets § 31.
Ministeren oplyser, at det er korrekt, at hvis andet ikke er specificeret i lovgivnin-
gen, så er det hovedreglen i forbindelse med delegation af afgørelseskompetence,
at afgørelser truffet af den myndighed, der har modtaget delegationen, kan påkla-
ges tilbage til den delegerende, i det foreliggende tilfælde Danmarks Innovations-
fond. I lovforslagets model lægges der op til at fravige denne hovedregel af bl.a. to
grunde: Dels kan der kun blive tale om delegation af rent administrative afgørelser,
hvorfor der ikke er noget behov for at trække på særligt faglige, f.eks. forsknings-
faglige kompetencer i klageinstansen. Dels vil en klage tilbage til fonden medføre
mulighed for endnu en klage (til Uddannelsesministeriet), hvilket forekommer
unødigt omkostningstungt. Forslagets bestemmelser om klageadgang i forhold til
afgørelser truffet efter delegation af fonden ændres derfor ikke.
Med hensyn til spørgsmålene vedrørende forslaget til § 31 oplyses, at § 31 er en
standardbestemmelse i al lovgivning, hvorefter ressortministeren har mulighed for
at delegere sine beføjelser efter loven til andre myndigheder og i den forbindelse
træffe beslutning om, hvorvidt afgørelser truffet efter sådan en delegation skal
kunne påklages administrativt.
I.2.10. Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser m.v.
Danske Universiteter, Københavns Universitet og Akademikernekvitterer for, at der
i forbindelse med overgangen til Danmarks Innovationsfond er sikret kontinuitet i
de nuværende bevillinger og ordninger. Rådet for Teknologi og Innovationop-
fordrer til, at sekretariat og bestyrelse etableres hurtigst muligt for at sikre en god
og effektiv overgang.
Dansk Erhverv, Dansk Energi, Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd
Akademikerne, Ingeniørforeningenog DI mener, at indtil fondens bestyrelse er
endeligt udpeget, bør ministeren alene have mulighed for at træffe beslutning efter
indstilling til/i tæt samråd med bestyrelsesformanden om forhold, der er en forud-
sætning for at sikre fremdrift i uddeling af fondens midler.
Ministeren oplyser, at det er helt centralt, at der sikres en god overgang til Dan-
marks Innovationsfond. Der er således søgt skabt sikre rammer for, at fonden kan
komme godt fra start, og at der hverken sker en accelerering eller en opbremsning i
bevillingsudmøntningen i forbindelse med overgangen til fonden. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at der er etableret et tæt samarbejde mellem de tre nuværen-
Side13/17
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
de bestyrelsesformænd med henblik på at sikre en god overgang. Der arbejdes ef-
ter, at fondens bestyrelse og sekretariat kommer på plads umiddelbart efter, at lo-
ven er trådt i kraft. I forhold til overgangsbestemmelserne skal det understreges, at
det ikke er hensigten, at ministeren i overgangsperioden skal træffe afgørende be-
slutninger om fondens fremadrettede virke, uden at disse er koordineret med de tre
nuværende formænd.
I.2.11. Økonomiske og administrative forhold
Landbrug & Fødevarer, Aalborg Universitet, GEUS og Sektorforskningens Direk-
tørkollegium mener ikke, at Danmarks Innovationsfonds tilskudsmidler bør kunne
anvendes til finansiering af drift.
Det Strategiske Forskningsråd er af den opfattelse, at de godt fire årsværk og tilhø-
rende udgifter, der i dag finansieres af indtægter fra EU i forbindelse med rådets
deltagelse i ERA-Net og Joint Programming, også bør overføres til fonden.
Ministeren oplyser, at det er gældende praksis i Det Strategiske Forskningsråd og
Rådet for Teknologi og Innovation, at muligheden for at finansiere følgeudgifter af
tilskudsmidlerne eksisterer. Følgeudgifterne kan f.eks. være evalueringer af virke-
midler, formidlingsaktiviteter, tilskudsadministrative systemer m.v. Det er en del af
ministerens tilsynsforpligtelse at holde øje med udgifternes omfang. Hvad angår
årsværkene til Det Strategiske Forskningsråds deltagelse i ERA-Net og Joint Pro-
gramming, er det hensigten, at de medarbejdere, der beskæftiger sig med disse
aktiviteter, også vil indgå i sekretariatet for Danmarks Innovationsfond, jf. afsnit
I.1.1.8.
I.2.12. Højteknologifondens model
Dansk Erhverv, DANSK IT, DI, DEA, Novo Nordisk Fonden, DANSK BIOTEK,
Danmarks Vækstråd,IT-Branchen, Ingeniørforeningen og Højteknologifondenop-
fordrer til, at Højteknologifonden bør danne forbillede for Danmarks Innovations-
fond.
Ministeren oplyser, at Danmarks Innovationsfond netop er oprettet som en uaf-
hængig fond i stil med Højteknologifonden. Etableringen af fonden skal ske med
afsæt i en videreførelse af de bedste elementer fra hhv. Det Strategiske Forsknings-
råd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation.
I.2.13. Medfinansiering fra universiteterne
Danske Universiteter, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet på-
peger, at det er afgørende, at universiteterne ikke pålægges yderligere medfinansie-
ring end hidtil. Danmarks Tekniske Universitetforeslår, at medfinansieringskravet
helt udelades. Det Strategiske Forskningsråd mener, at de foreslåede bestemmelser
om medfinansiering skaber usikkerhed om, hvilke krav der gælder for medfinansie-
ring fra universiteterne.
Ministeren oplyser, at Danmarks Innovationsfond skal overholde bestemmelserne i
finansloven vedrørende medfinansiering af midler til strategisk forskning, jf. fi-
nanslovens henvisning til den politiske aftale om loft over medfinansiering. For så
vidt angår krav om medfinansiering fra private virksomheder, skal statsstøttereg-
lerne naturligvis iagttages.
I.2.14. Evaluering af fondens virke
Side14/17
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
DEA, Danmarks Forskningspolitiske Råd, LO, Ingeniørforeningen, Akademiker-
neog Ingeniørforeningen, GEUS og Sektorforskningens Direktørkollegium adresse-
rer i deres høringssvar forskellige aspekter vedrørende evaluering af fonden. Dels
foreslås, at fonden skal evalueres inden for en kortere periode, dels at der skal gen-
nemføres forskellige evalueringer af fondens virke.
Ministeren oplyser, at det fremgår af den politiske aftale om Danmarks Innovati-
onsfond, at fonden skal være evalueret senest i 2018. Det anses ikke for hensigts-
mæssigt at lovfastsætte de evalueringer, der måtte skulle foretages af fonden. Det
skal i øvrigt bemærkes, at det påhviler fonden at foretage evalueringer af egne vir-
kemidler.
II. Forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og forskel-
lige andre love og om ophævelse af lov om Højteknologifonden de øvrige lov-
forslag (samlelov)
II.1. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forskningsråd, GEUS, GTS og Sek-
torforskningens Direktørkollegiumhar forskellige bemærkninger til rådgivnings- og
evalueringsfunktion. DEA mener, at rådet bør kunne rådgive på tværs af ressortom-
råder. Danske Universiteter og Aarhus Universitetforeslår, at et flertal i Danmarks
Forsknings- og Innovationspolitiske Råd skal være anerkendte forskere. Danmarks
Forskningspolitiske Råd påpeger i sithøringssvar, at rådet vil have færre ressourcer
til sine nye opgaver end i dag, og at der derfor er behov for en forventningsafstem-
ning i forhold til rådets fremadrettede virke.
Ministeren oplyser, at det fremgår af den politiske aftale om Danmarks Innovati-
onsfond, at Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd skal gennemføre
overordnede evalueringer af forsknings- og innovationssystemet. Der vil således
ikke være tale om analyser og evalueringer på projektniveau. Idet rådets rådgiv-
ningsforpligtelse udvides til også fremadrettet at omfatte innovationsområdet, an-
ses det ikke for hensigtsmæssigt at opstille krav om, at alle medlemmer skal være
anerkendte forskere. I stedet er der i forslag til ændring af lov om forskningsråd-
givning m.v. (samleloven) lagt op til, at et flertal af medlemmerne af Danmarks
Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, herunder formanden, skal være anerkend-
te forskere eller forskningskyndige, og at rådet samlet set skal repræsentere en
række kompetencer, der vurderes nødvendige for at rådet kan udføre sine opgaver
bedst muligt. Folketinget og enhver minister kan, som i dag, indhente rådgivning
hos Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Hvad angår Danmarks
Forsknings- og Innovationspolitiske Råds ressourcer, skal det understreges, at rådet
fremadrettet vil have flere ressourcer til sine opgaver. I lovforslaget om ændring af
lov om forskningsrådgivning m.v.er der lagt op til, at rådet som følge af det udvi-
dede mandat fremadrettet vil få overført 0,5 mio. kr. fra hhv. Det Strategiske
Forskningsråd, Det Frie Forskningsråd og GTS årligt til brug for honorarer samt
yderligere aktiviteter.
II.2. Det Strategiske Forskningsråds nuværende indstillingsret m.v.
GEUS og Sektorforskningens Direktørkollegiumforeslår, at Det Strategiske Forsk-
ningsråds nuværende indstillingsret til bestyrelsesmedlemmer af sektorforsknings-
institutioner m.v. bortfalder medmindre, det er eksplicit nævnt i anden lovgivning.
Side15/17
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
I så fald bør loven ændres, eller Det Strategiske Forskningsråds opgaver bør over-
føres til enten Danmarks Innovationsfond eller Det Fri Forskningsråd. Det Strate-
giske Forskningsråd foreslår endvidere, at den nuværende indstillingsret for rådet
til medlemmer af Den Nationale Videnskabsetiske Komité overgår til fonden, og
ikke til Det Frie Forskningsråd, som foreslået i forslag til ændring af lov om forsk-
ningsrådgivning m.v. (samleloven).
Det Frie Forskningsråd ønsker, at rådet også fremover skal bidrage med rådgiv-
ning til relevante aktører på forskningsområdet og opfordrer til, at relevante råd-
givnings- og indstillingsforpligtelser placeres i rådet. Danmarks Forskningspoliti-
ske Rådfinder det ikke hensigtsmæssigt, at rådet skal indstille medlemmer til Dan-
marks Grundforskningsfond eller sektorforskningsinstitutioners bestyrelser, idet
der ikke bør kunne sås tvivl om rådets uafhængige rådgivning.
Ministeren oplyser, at der i forslag til ændring af lov om forskningsrådgivning
m.v. (samleloven) systematisk er taget stilling til Det Strategiske Forskningsråds
indstillings- og høringsopgaver i øvrige love m.v., og at det i loven fremgår, hvem
der overtager disse opgaver. Danmarks Innovationsfond hovedfunktion er at yde
tilskud til forskning, innovation og teknologiudvikling, og der var derfor lagt op til,
at det var hhv. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Det Frie
Forskningsråd, der overtog Det Strategiske Forskningsråds nuværende indstillings-
og høringsopgaver m.v. På baggrund af høringssvarene er dette dog justeret, så det
fremadrettet alene vil være Det Frie Forskningsråd, der overtager disseopgaver, da
det ikke ønskes at så tvivl om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds
uafhængige rådgivning. Der ændres i lovforslaget ikke på Det Frie Forskningsråds
rådgivningsforpligtelse.
III. Forslag til lov om ændring af lov om teknologi og innovation og lov om
offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde
med fonde
III.1. Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), innovationsmiljøer og
innovationsnetværk
III. 1.1. Samarbejde på tværs
LO, Akademikerne, Ingeniørforeningen og Københavns Universitet påpeger, at det
bør præciseres, hvordan sammenhængen mellem Danmarks Innovationsfond, Ud-
dannelsesministeriet og GTS, innovationsmiljøer og innovationsnetværk fremadret-
tet skal være. Håndværksrådet foreslår, at der oprettes et forum for de organisatio-
ner, der anvender GTS’erne og innovationsmiljøerne, mhp. at sikre dialog. Danske
Regioner påpeger, at forankringen af GTS, innovationsmiljøer og innovationsnet-
værk giver et godt udgangspunkt for udmøntning af fælles klyngestrategi, og der i
den forbindelse kan være behov for koordinering mellem Uddannelsesministeriet,
fonden og regionerne f.eks. via de årlige vækstpartnerskabsaftaler.
Ministeren oplyser, at det er hensigten, at der skal etableres et tæt samarbejde mel-
lem Danmarks Innovationsfond, Uddannelsesministeriet og GTS, innovationsmil-
jøer, innovationsnetværk, idet der vil være et naturligt samspil mellem aktiviteterne
i fonden og aktiviteterne i henholdsvis Uddannelsesministeriet, GTS, innovations-
miljøer og innovationsnetværk. Ministeren har noteret sig forslaget om oprettelsen
af et forum, men anser det ikke for hensigtsmæssigt at fastsætte dette i loven.
Side16/17
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
III.1.2.GTS'erne
Landbrug & Fødevarer og GTSmener, at det bør fremgå af loven eller dens be-
mærkninger, at Rådet for Teknologi og Innovations beregning af timetakster for
GTS’erne skal fastholdes i Danmarks Innovationsfond. Landbrug & Fødevarer.
Københavns Universitetog GTS påpeger desuden, at det bør tilføjes, hvornår
GTS’ernes endelige forankring vurderes og efter hvilken proces.
Ministeren oplyser, at idet der er tale om en uafhængig fond, vil der ikke i loven
blive stillet særskilte krav til fondens beregning af timetakster m.v.. Det vil dog
være naturligt, at fonden i fastsættelsen af timetakster m.v. orienterer sig om den
hidtidige praksis. Det fremgår af den politiske aftale om Danmarks Innovations-
fond, at GTS’ernes, innovationsmiljøerne og innovationsnetværkene forankring i
Uddannelsesministeriet skal evalueres senest i 2018.
III.1.3 Innovationsnetværkene
Landbrug og Fødevarer, Dansk Energi, Højteknologifonden, Danske Universiteter,
Københavns Universitet, Lægemiddelindustriforeningen, GTS, Akademikerne, In-
geniørforeningen og DI foreslå, at bemærkningen om, at innovationsnetværk udgør
”centrale aktører i forbindelse med samfundspartnerskaber om innovation” slettes,
idet der ikke på nuværende tidspunkt er truffet beslutning om partnerskabernes
organisering. IT-Universitetet finder det mindre hensigtsmæssigt, at innovations-
netværk adskilles fra Danmarks Innovationsfond.
Ministeren oplyser, at det forventes, at innovationsnetværkene vil have en relevant
rolle til de kommende partnerskaber om innovation, men at formuleringen i be-
mærkningerne til lovforslaget er ændret, idet det ikke er hensigten på forhånd at
tildele innovationsnetværkene en særlig rolle i de kommende samfundspartnerska-
ber.
IV Overordnede ændringer på baggrund af høringsvar
På baggrund af høringssvarene er der foretaget følgende overordnede ændringer:
Forslag til lov om Danmarks Innovationsfond
 Præciseringer af lovens formål og område (kapitel 1), særligt i bemærkninger-
ne til lovforslaget (offentlige og private aktører, definition på højtuddannede,
medarbejderdrevet innovation, internationale aktiviteter) samt udvidelse af
fondens mulighed for at give forskningsfaglige vurderinger ved ny § 5, stk. 2.
 Ændring af lovforslagets § 9, stk. 2, således, at ministeren alene skal orienteres
om strategier, forretningsorden og beretninger.
 Ændring af lovforslagets § 18, stk. 2, således, at opfølgning på bevillinger ikke
er begrænset til ’faglig’ opfølgning.
 Præcisering af lovforslagets § 25, bl.a. således, at der er særskilt hjemmel til at
stille krav om bevillingsmodtageres deltagelse i evalueringer.
 Præcisering i lovbemærkningerne af bestyrelsens ret til at træffe beslutning om
udførelse af de administrative funktioner fra og med 2015.
 Præcisering i lovbemærkningerne af ministerens begrænsede beføjelser i en
eventuel overgangsperiode.
Side17/17
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og forskellige
andre love og om ophævelse af lov om Højteknologifonden de øvrige lovfors-
lag (samlelov)
 Ændring af lovforslagets § 2, § 3 og § 4 med tilhørende lovbemærkninger, så
indstillings- og høringsopgaver vedrørende Danmarks Grundforskningsfond,
sektorforskningsinstitutioner og GEUS overgår fra Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd til Det Frie Forskningsråd.
Forslag til lov om ændring af lov om teknologi og innovation og lov om offent-
lige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fon-
de
 Præcisering i lovbemærkningerne, således at det fremgår tydeligt, at der skal
etableres et tæt samarbejde mellem Danmarks Innovationsfond, Uddannelses-
ministeriet og GTS, innovationsmiljøer, innovationsnetværk.
Præcisering i lovbemærkningerne, således at det fremgår, at innovationsnetværkene
ikke på forhånd er tildelt en særlig rolle i samfundspartnerskaber.


Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
L 109 Bilag 1
Offentligt