L 106 - svar på spm. 3 om at inkorporere FN’s konvention om barnets rettigheder i dansk lovgivning, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af udlændingeloven (Ret til fortsat ophold ved ægtefælles død) (L
106), som Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har
stillet til justitsministeren den 15. januar 2014. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Karen Hækkerup
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Udlændingeafdelingen
Dato: 16. januar 2014
Kontor: Udlændingekontoret
Sagsbeh: Mette Kjølby Miller-
Harris
Sagsnr.: 2014-0037-0064
Dok.: 1031500
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
L 106 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af udlændinge-
loven (Ret til fortsat ophold ved ægtefælles død) (L 106):
”Vil udlændingemyndighederne i sager af den type, som denne lov-
ændring omfatter, være forpligtet til at tillægge hensynet til barnets
tarv øget vægt, hvis Folketinget på et senere tidspunkt vedtager at
inkorporere FN’s konvention om barnets rettigheder i dansk lovgiv-
ning?”
Svar:
Danmark har ratificeret FN’s konvention af 20. november 1989 om barnets
rettigheder. Konventionen trådte i kraft den 2. september 1990. For Dan-
marks vedkommende trådte den i kraft den 18. august 1991. Konventionen
indeholder en lang række forskellige rettigheder, herunder f.eks. krav om
ikke-diskriminering (artikel 2), hensynet til barnets tarv (artikel 3), retten
til livet (artikel 6), retten til navn, statsborgerskab og identitet (artikel 7 og
8), ret til ikke at blive adskilt fra sine forældre (artikel 9), barnets ret til at
blive hørt i alle forhold, som angår barnet selv (artikel 12) mv. Konventio-
nen er ikke inkorporeret i dansk ret.
Danske retsregler skal ved fortolkningstvivl fortolkes på en måde, der
bringer dem i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligti-
gelser, og de danske domstole samt andre retsanvendende myndigheder
skal tage udgangspunkt i, at lovgiver må formodes ikke at ville handle i
strid med Danmarks folkeretlige forpligtigelser. Domstolene og andre rets-
anvendende myndigheder skal derfor anvende de nationale regler på en så-
dan måde, at en krænkelse af de internationale forpligtigelser undgås.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 26, at udlændingemyndighe-
derne ikke må træffe afgørelse om udvisning, såfremt dette vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtigelser. Udlændingelovens § 26 fin-
der tilsvarende anvendelse ved afgørelser om inddragelse af en opholdstil-
ladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6.
Uanset at FN’s konvention om barnets rettigheder ikke er inkorporeret i
dansk ret, er udlændingemyndighederne således forpligtet til at inddrage
konventionens bestemmelser, herunder hensynet til barnets tarv, i forbin-
delse med administrationen af de udlændingeretlige regler.
Denne retstilstand er bl.a. blevet bekræftet af Vestre Landsret ved dom af
14. maj 2013 (U.2013.2425), hvor domstolen ophævede Justitsministeriets
3
afgørelse om inddragelse af en thailandsk drengs opholdstilladelse under
henvisning til artikel 3 i FN’s konvention om barnets rettigheder:
”Det må efter de omstændigheder, der forelå ved Justitsmini-
steriets afgørelse af 8. november 2012, lægges til grund, at M
har undladt at lære A thai, og at hun derfor har vanskeligt ved
at kommunikere direkte med ham. Hun rejste tilbage til Thai-
land uden at forsøge at få drengen, der da var 5 år, med. På
denne baggrund må M anses for reelt at have opgivet A. Under
hensyn til A's alder ved ankomsten til Danmark kan han ikke
have nogen erindring om Thailand, og hele hans forestillings-
verden må derfor anses for knyttet til Danmark. Som anført af
byretten må N anses for at være A's primære omsorgsperson.
De anførte forhold er af central betydning for et barns tarv, jf.
herved FN's børnekonventions artikel 3, stk. 1. De ses imidler-
tid ikke at være inddraget særskilt i Justitsministeriets vurde-
ring efter udlændingelovens § 26, stk. 1, vedrørende A. Ju-
stitsministeriet har i sin vurdering med rette inddraget overfø-
relsen af forældremyndighed til N i sammenhæng med hans
manglende biologiske slægtskab med A, omgåelseshensyn
samt moderens omsorgspligt. Disse forhold kan imidlertid ikke
fritage for, at der foretages en selvstændig vurdering af, om A's
faktiske situation i relation til kriterierne i udlændingelovens §
26, stk. 1, uanset de nævnte forhold fører til, at inddragelse af
opholdstilladelsen anses for en særlig belastning for et barn på
godt 5½ år. På den anførte baggrund og i øvrigt af de grunde,
der er anført af byretten, tiltræder landsretten herefter, at ind-
dragelsen af A's opholdstilladelse må antages at virke så bela-
stende, at der er grundlag for at ophæve Justitsministeriets af-
gørelse i forhold til ham, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.”
En eventuel inkorporering af FN’s konvention om barnets rettigheder i
dansk lovgivning vil således ikke i sig selv føre til, at udlændingemyndig-
hederne i videre omfang end nu vil være forpligtet til at inddrage hensynet
til barnets tarv i forbindelse med administrationen af de udlændingeretlige
regler.