Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

Kommunaludvalget 2013-14
L 110 Bilag 1
Offentligt


Folketingets Kommunaludvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg om
forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt
personnummer i særlige tilfælde i forbindelse med identitetstyveri samt ophævelse af
markeringer i CPR om forskerbeskyttelse).
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager
Sagsnr.
2012-02751
Doknr.
167991
Dato
15-01-2014
Kommunaludvalget 2013-14
L 110 Bilag 1
Offentligt


KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
OVER
forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt
personnummer i særlige tilfælde i forbindelse med identitetsmisbrug samt
ophævelse af markeringer i CPR om forskerbeskyttelse)
1.Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag blev den 12. september 2013 sendt i høring hos:
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Statistik, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Danske Regioner, Datatilsynet, Frederiksberg Kommune, KL, KMD A/S,
KORA(Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning),
Københavns Kommune, medlemmerne af Digitaliseringsstyrelsens interessentforum
for identitetstyveri (Danmarks Tekniske Universitet, Datatilsynet, Det
Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Experian,
Finansrådet, Forbrugerrådet, JHS-AdVi, Justitsministeriet, Medierådet for børn og
unge, Nets, Rigspolitiets nationale forebyggelsescenter, Rigspolitiets nationale
efterforskningscenter), Region Hovedstadens Enhed for Brugerundersøgelser, SFI –
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Statens Serum Institut, Statens Institut for
Folkesundhed, Syddansk Universitet og Teleindustrien.
Den 11. oktober 2013 blev lovforslaget endvidere sendt i høring hos Danske Patienter,
Patientforeningen, Lægeforeningen, Det Etiske Råd og Den Nationale
Videnskabsetiske Komité med frist for afgivelse af bemærkninger senest den 25.
oktober 2013, idet Økonomi- og Indenrigsministeriet gennem pressen havde erfaret, at
disse organisationer havde udvist interesse i at blive hørt over lovforslaget.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:
Danmarks Statistik, Dansk Erhverv, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet,
Den Nationale Videnskabsetiske Komité,Det Etiske Råd,Det Kriminalpræventive Råd,
Finansrådet, Forbrugerrådet, Lægeforeningen, Medierådet for børn og unge og SFI –
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har endvidere modtaget et uopfordret høringssvar
fra Rådet for Digital Sikkerhed, der samtidig har anmodet om fremover at modtage
høringer om emner, der knytter sig til it-anvendelse og sikkerhed. Ministeriet vil
Enhed
ITCPR, IT- og Cpr
Sagsbehandler
DEPKMK
Koordineret med
-
Sagsnr.
2012-02751
Doknr.
155510
Dato
15-01-2014
Kommunaludvalget 2013-14
L 110 Bilag 1
Offentligt
2
efterkomme dette ønske. Der er endvidere modtaget høringssvar fra Kræftens
Bekæmpelse.
Medierådet for børn og unge og Den Nationale Videnskabsetiske Komité har meddelt,
at lovforslaget ikke giver anledning til bemærkninger.
Efter høringen er der foretaget ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vedrørende
betingelserne for tildeling af nyt personnummer, hvorved disse er lempet. Der er
desuden foretaget ændringer i såvel de almindelige som specielle bemærkninger i
konsekvens heraf.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Høringssvarene
2.1. Tildeling af nyt personnummer i særlige tilfælde
2.1.1. Almindelige bemærkninger til støtte for forslaget om tildeling af nyt
personnummer i særlige tilfælde
Finansrådet, Det Kriminalpræventive Råd, Dansk Erhverv og Forbrugerrådet
støtter op omforslaget om at indføre adgang til nyt personnummer i særlige tilfælde.
Finansrådet bemærker i den forbindelse, atdet er positivt, at det nu bliver muligt at
tildele et nyt personnummer ved svære tilfælde af identitetsmisbrug. Finansrådet giver
endvidere udtryk for, at rådet er meget enigt i lovforslagets indledende påpegning af,
at det er påkrævet, at erhvervsvirksomheder anvender nødvendige
sikkerhedsforanstaltninger udover oplyst navn, adresse og personnummer, f.eks. ved
at CPR-validering kombineres med et krav om samtidig anvendelse af anden
legitimation. Finansrådet peger herved på, at personnummeret ikke er beregnet til en
praksis uden yderligere validering, og hvis en sådan praksis fortsættes, så hjælper et
nyt personnummer ikke mod fremtidigt misbrug.
Det Kriminalpræventive Råd støtter op om forslaget om tildeling af nyt
personnummer til personer, der gentagne gange har været ofre for misbrug af deres
identitetsoplysninger til f.eks. berigelseskriminalitet. Det Kriminalpræventive Råd
peger i den forbindelse på, at det er vigtigt, at ofrene får den nødvendige hjælp til at
komme videre. Det Kriminalpræventive Råd anfører endvidere, at rådet er enigt i
lovforslagets bemærkninger om håndteringen af identitetsoplysninger, f.eks. hos
virksomheder.
Dansk Erhverv anfører, at Dansk Erhverv generelt er enig i, at der i særlige tilfælde
skal være adgang til at udstede nye personnumre, og støtter derfor op om
lovforslaget. Dansk Erhverv finder det dog vigtigt at indskærpe, at en udstedelse af nyt
personnummer ikke må bruges som erstatning for tilbundsgående efterforskning. For
den enkelte borger er det et drastisk skridt at skifte personnummer, og det vil
uundgåeligt være forbundet med store gener, men identitetstyveri medfører ofte også
store tab for erhvervslivet, og Dansk Erhverv finder det derfor vigtigt, at sagerne ikke
blot lukkes, når et nyt personnummer er udstedt. Dansk Erhverv bakker op om det
synspunkt, at det kræver en bredspektret indsats med deltagelse af en lang række
parter, hvis vi skal komme identitetstyveri til livs.
3
Forbrugerrådet roser indledningsvist regeringens fokus på bekæmpelse af
identitetsmisbrug, herunder nærværende forslag om tildeling af nyt personnummer i
særlige tilfælde. Forbrugerrådet peger bl.a. på, at den enkelte forbruger meget er
overladt til sig selv, både i forhold til gentagen kontakt til de enkelte virksomheder men
også i forsøget på at bremse yderligere misbrug. Forbrugerrådet peger på, at der
hersker usikkerhed om, hvorvidt politiet efterforsker sagerne, og om de involverede
virksomheder som teleselskaber, netbutikker eller udlånsvirksomheder forsøger at
hindre yderligere misbrug.
Økonomi- og Indenrigsministerietsbemærkninger:
Den foreslåede ordning har til formål at skabe hjemmel til tildeling af nyt
personnummer i særlige tilfælde til en person, hvis personnummer indgår eller har
indgået i forbindelse med misbrug af vedkommendes identitet.
Som nævnt i lovforslagets bemærkninger kræver bekæmpelse af identitetsmisbrug en
bredspektret indsats, som involverer politiet i forhold til at opklare og forebygge de
forbrydelser, der er forbundet hermed, men som også involverer en række andre
myndigheder samt den enkelte borger og de relevante virksomheder og
brancheorganisationer. Lovforslaget skal således ses i sammenhæng med disse
andre indsatser og initiativer.
2.1.2. Specielle bemærkninger til forslaget
2.1.2.1. Kobling mellem gammelt og nyt personnummer
Danmarks Statistik, Danske Regioner, Dansk Erhverv og SFI – Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd, Finansrådet har bemærket, at det er positivt, at der
sker en kobling mellem det gamle og det nye personnummer i CPR. Danmarks
Statistik, Danske Regioner og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
har i den forbindelse henvist til, at det er positivt til brug for statistiske og
videnskabelige undersøgelser og i forhold til sundhedsvæsenets opgaver, at der i
CPR etableres henvisning mellem det nye og gamle personnummer, og at oplysninger
fra det gamle nummer overføres til det nye nummer. Finansrådet har bemærket, at
bankerne går ud fra, at CPR opdateres med det nye personnummer, hvorefter
bankerne får information herom som hidtil. Dansk Erhvervlægger til grund, at
regeringen har taget stilling til, hvordan der skal informeres ved udstedelse af nyt
personnummer i forhold til allerede afgivne oplysninger til teleselskaber, fitnesscentre,
pengeinstitutter offentlige myndigheder m.fl.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Af de almindelige bemærkninger afsnit 2.2. og specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 1, fremgår, at når der tildeles et nyt personnummer til erstatning for det gamle
nummer, bliver det gamle nummer stående i CPR med en henvisning til det nye
nummer. Det nye nummer indeholder ligeledes en henvisning til det gamle nummer.
Oplysningerne fra det gamle nummer overføres til det nye nummer, hvorpå nye
oplysninger fremover bliver registreret. I tilfælde, hvor det viser sig, at det var en fejl at
ændre personnummeret, er det muligt at gentildele det gamle nummer.
Private virksomheder, herunder banker m.v., som efter forudgående identifikation får
leveret data fra CPR først og fremmest om ubeskyttet navn og adresse og ændringer i
disse data på en person, der tildeles nyt personnummer, vil fortsat få leveret data
4
herom fra CPR. Der leveres ikke data fra CPR om personnummer til private
virksomheder, men private virksomheder som f.eks. bankerne får i almindelighed
oplyst personnummer fra deres kunder og benytter bl.a. dette til entydig identifikation
over for CPR til brug for levering af data om ubeskyttet navn og adresse. I sådanne
tilfælde, hvor identifikation er sket ved oplysning om kundens personnummer fra den
erhvervsdrivende, gives der samtidig med oplysninger om ubeskyttet navn og adresse
eller ændringer heri, besked om, at det gamle nummer er erstattet af et nyt
personnummer, ligesom det nye nummer oplyses med henblik på korrekt og sikker
fremtidig identifikation.
2.1.2.2. Den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde
Forbrugerrådet har bemærket, at rådet har forståelse for, at der opstilles særlige
betingelser for tildelingen af nyt personnummer, men opfordrer til, at kravene ikke
fortolkes så restriktivt i praksis, at den tiltænkte beskyttelse af ofre reelt udhules.
Det Kriminalpræventive Råd har bemærket, at forslaget ikke i sig selv vil have
nogen præventiv effekt, at det i værste fald kan skabe en falsk tryghed hos både
borgere og virksomheder, samt at formuleringen i bestemmelsen gør det vanskeligt for
den enkelte borger at vide, hvornår man opfylder kriterierne for at få tildelt et nyt
personnummer.
Rådet for Digital Sikkerhed opfordrer til, at der opstilles klare kriterier for, hvornår et
nyt personnummer kan tildeles, fremfor at dette overlades til et skøn i det konkrete
tilfælde.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det er i den foreslåede bestemmelse angivet, at kriterierne for tildeling af nyt
personnummer er, at personnummeret indgår eller har indgået i forbindelse med
misbrug af vedkommendes identitet.
Det er hensigten med den foreslåede ordning, at tildeling af nyt personnummer kan
finde sted med henblik på at bidrage til at forhindre fortsatte skadelige virkninger af
identitetsmisbruget. Selvom misbruget ikke længere er aktuelt, kan tildeling af nyt
personnummer efter omstændighederne også komme på tale, såfremt borgeren
oplever fysiske eller psykiske gener og frygt for, om det stedfundne misbrug
endegyldigt er bragt til ophør.
Der er således ændret i kriterierne for tildeling af nyt personnummer, idet kriterierne er
lempet.
Der er i lovforslagets bemærkninger redegjort nærmere for, hvorledes disse kriterier
tænkes udmøntet i praksis.
Indenfor rammerne af den foreslåede bestemmelse og bemærkningerne hertil vil det
bero på et skøn, om der i et konkret tilfælde kan tildeles nyt personnummer.
Ministeriet finder det ikke muligt at fastsætte mere klare kriterier for, hvornår tildeling
af nyt personnummer kan finde sted og samtidig opretholde bestemmelsens
forholdsvis generelle anvendelsesområde.
2.1.2.3. Omfanget af identitetsmisbrug
5
Forbrugerrådet opfordrertil, atØkonomi- og Indenrigsministeriet tager initiativ til at få
kortlagt omfanget af den form for identitetstyveri, som begrænser sig til misbrug af en
anden persons personnummer. Dansk Erhverv opfordrer til, at det undersøges
nærmere, hvor stort omfanget af identitetstyveri er, og hvordan de forskellige typer af
identitetsmisbrug fordeler sig med henblik på at opnå et klart billede af, hvor stor en
del af sagerne, der alene vedrører misbrug af betalingskort, og hvor mange der
vedrører brug af andre typer af personlige oplysninger.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
I lovforslagets bemærkninger er det anført, at det ikke er muligt ud fra politiets
systemer at opgøre antallet af sager om identitetsmisbrug, der typisk vil være
registreret som f.eks. en sag om bedrageri, ligesom det heller ikke er muligt at oplyse,
hvad opklaringsprocenten har været for disse sagstyper. En opgørelse vil således
forudsætte en manuel gennemgang i politikredsene af et meget stort antal potentielt
relevante sager.
Ministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for mere præcist at afdække
omfanget af identitetsmisbrug, hvori indgår misbrug af den berørte persons
personnummer.
Som det ligeledes er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, er der i en rapport
”Kriminalitet i en digitaliseret verden” af Peter Kruize, Det Juridiske Fakultet,
Københavns Universitet, fra oktober 2013, som led i Danmarks Statistiks
omnibusundersøgelser, der omfatter 9.582 respondenter, for perioden oktober 2012 til
juli 2013blandt andet spurgt til, om respondenten inden for de seneste 12 måneder
har været udsat for misbrug af personoplysninger eller identitetsbeviser. Som svar
herpå var det muligt at angive: 1. Navn/CPR-nummer, 2. Identitetspapirer (pas, id-kort,
sygesikring, kørekort m.m.), 3. Betalingskort (dankort eller kreditkort), 4.
Bankoplysninger (kontonummer, adgangskode m.m.), 5. Digitale profiler (e-mail,
facebook m.m.) og 6. Andet. Af rapporten fremgår, at 165 personer eller 1,7 procent af
de 9.582 respondenter angiver, at de har været udsat for misbrug af
personoplysninger eller identitetsbeviser indenfor de sidste 12 måneder. Det er
inklusiv personer, hvis betalingskortoplysninger er misbrugt.Det fremgår endvidere af
rapporten, at udelukkes tilfælde, hvor der er tale om misbrug af
betalingskortoplysninger, har 94 personer eller 1 procent af respondenterne inden for
de seneste 12 måneder været udsat for misbrug af personoplysninger eller
identitetsbeviser.
Det anføres i rapporten, at antallet af udsatte i Danmark eksklusiv personer, hvis
betalingskortoplysninger er misbrugt,beregnet på baggrund af den foretagne stikprøve
efter et estimat må anses for at være 46.900 (mellem 38.368 og 55.420 på baggrund
af et 95%-sikkerhedsinterval).
Det bemærkes, at undersøgelsen beror på respondenternes egne udsagn om
misbrugets nærmere karakter.
Det bemærkes endvidere, at det ikke på baggrund af undersøgelsen kan konkluderes,
i hvilket omfang personnummeret er indgået i forbindelse med det oplyste
identitetsmisbrug eller har været afgørende for, at dette kunne finde sted.
2.1.2.4. Øvrige forhold
6
Det Kriminalpræventive Råd har anbefalet, at der igangsættes en afdækning af
fordele og ulemper ved en modernisering af CPR-registret.
Finansrådet har bemærket, at rådet ser frem til at blive inddraget i den igangsatte
analyse af persondataregistreringen under grunddataprogrammet, idet rådet peger på,
at ændringer i CPR-strukturen har store økonomiske og praktiske konsekvenser i
bankerne.
Forbrugerrådet bemærker, at der trods regeringens initiativer mangler en samlet plan
for myndigheders og virksomheders indsats i forhold til bekæmpelse af
identitetsmisbrug og en struktureret, effektiv rådgivningsindsats for forbrugeren.
Rådet for Digital Sikkerhed har bemærket, at den udbredte brug af personnummeret
i både den offentlige og private sektor til identifikation af borgerne er forbundet med it-
sikkerhedsmæssige problemer, der giver øget sårbarhed i forhold til at sikre
fortrolighed om borgernes persondata. Rådet finder, at personnummeret er uegnet til
identifikation. Rådet anbefaler derfor, at det fremlagte lovforslag kombineres med en
grundlæggende reform af CPR-systemet, der gør digitale ID løsninger til
omdrejningspunktet for sikker identifikation, og dermed afløser personnummeret i sin
nuværende form.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Ministeriet har noteret sig de fremførte synspunkter og skal samtidig bemærke, at der
ikke er tale om bemærkninger med direkte sammenhæng med nærværende
lovforslag.
Ministeriet finder dog anledning til at bemærke, at den digitale signatur - NemID -
netop er indført med henblik på sikker autentifikation af borgeren, og at det aldrig har
været tanken med personnummeret, at dette skulle tjene som eneste grundlag for
autentifikation af borgeren.
Ministeriet finder også grund til at bemærke, at Digitaliseringsstyrelsen på
www.digst.dk under arkitektur og standarder har lanceret en informationsportal om
identitetsmisbrug, hvor der bl.a. findes gode råd til, hvordan man kan beskytte sig
selv, og hvad man skal gøre, når skaden er sket.
2.1.2.5. Bemærkninger til de specielle bemærkninger til forslaget om tildeling af
nyt personnummer i særlige tilfælde
Dansk Erhverv foreslår, at de oplysninger, der tilgår kommunerne fra borgere, der
oplever misbrug af personnummer m.v., gøres tilgængelige for virksomhederne i
forbindelse med CPR-validering.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Den mulighed, der har været for i CPR under feltet ”kommunale notater” at få indsat
en markering af, at en borger har været udsat for identitetsmisbrug, har været et
internt arbejdsredskab for kommunen for at undgå, at den kriminelle efterfølgende har
anmeldt en flytning til kommunen, der blev registreret i CPR, hvorefter den kriminelle
fik mulighed for at få tilsendt varer bestilt over internettet eller den berørte persons
bankkontooplysninger til gerningsmandens egen adresse. Som anført i lovforslagets
7
bemærkninger blev der med lov nr. 558 af 18. juni 2012 om ændring af bl.a. lov om
Det Centrale Personregister, indført krav om, at anmeldelse af indenlandsk flytning
som udgangspunkt skal ske ved anvendelse af den digitale anmeldelsesløsning, som
tilflytningskommunen stiller til rådighed, jf. CPR-lovens § 12, stk. 3. Det er således i
dag som udgangspunkt alene muligt at anmelde indenlandsk flytning ved anvendelse
af NemID. Den beskrevne fremgangsmåde er dermed blevet vanskeliggjort betydeligt.
På den baggrund er der ikke grundlag for at anvende dette felt til lignende
registreringer fremover. Det bemærkes desuden, at feltet ”kommunale notater” i CPR
udelukkende anvendes til Økonomi- og Indenrigsministeriets henholdsvis
kommunernes registrering af visse faktiske oplysninger af klar betydning for
varetagelsen af opgaverne efter folkeregistreringslovgivningen, f.eks. oplysning om, at
personens opholdssted ikke kendes eller om indsættelse eller anbringelse i en af
kriminalforsorgens anstalter, jf. nr. 13 i bilag 1 til CPR-loven. Der er således ikke tale
om et felt, hvis data egner sig til at blive stillet til rådighed for private virksomheder.
Dansk Erhverv har endvidere bemærket, at den i lovforslagets almindelige
bemærkninger under punkt 2.1.1. beskrevne problemstilling om
erhvervsvirksomheder, som ikke gennemfører den nødvendige identitetskontrol, efter
Dansk Erhvervs opfattelse ikke vedrører den almindelige købssituation på nettet, men
at der i stedet er tale om, at en meget begrænset skare af virksomheder havde et
teknisk set-up på deres hjemmesider, der gjorde det muligt at ”gætte” sig frem til en
anden persons CPR-nummer, når blot personens navn, adresse og fødselsdato var
kendt. Der henvises til et møde i Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor den
26. august 2013 herom.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Der er tale om to forskellige problemstillinger.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger,har regeringen generelt rejst
problemstillingen om den nødvendige identitetskontrol, særligt ved køb på internettet,
over for de relevante virksomheder og brancheorganisationer ved et brev af 22. april
2013 til Teleindustrien, de største teleselskaber, Dansk Erhverv og Dansk Industri og
opfordret til, at identitetskontrollen i erhvervsvirksomhederne tages alvorligt og
indrettes således, at risikoen for identitetsmisbrug minimeres. Baggrunden herfor var
navnlig, som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der findes
virksomheder, som ikke anvender de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, men
alene baserer deres identitetskontrol på et oplyst navn, adresse og personnummer
uden at kontrollere validiteten grundigt – f.eks. ved at CPR-validering kombineres med
et krav om samtidig anvendelse af betalingskort eller NemID.
Den problemstilling, der omtales af Dansk Erhverv, vedrører et andet og særligt
forhold. Selvbetjeningsløsninger på visse virksomheders hjemmesider med direkte
CPR-valideringhar således gjort det muligt at finde frem til en persons personnummer
ved gentagne indtastninger af bl.a. navn og fødselsdato. Det blev derfor besluttet, at
denne form for CPR-validering skulle afskaffes, og at kravene for brug af CPR i
forbindelse med digital selvbetjening skulle skærpes yderligere ved krav om
anvendelse af NemID fra et nærmere angivet tidspunkt, hvilket der blev givet
meddelelse om på det omtalte møde den 26. august 2013.
Ministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at ændre på lovforslagets
bemærkninger.
8
Dansk Erhverv har til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3. anført, at Dansk
Erhverv ikke finder belæg for den i bemærkningerne tilkendegivne opfattelse: ”Noget
tyder imidlertid på, at de fleste tilfælde af identitetstyveri sker ved misbrug af
personoplysninger, når der handles på nettet.” Dansk Erhverv anfører, at der er meget
få netbutikker, der kræver af forbrugerne, at de skal oplyse deres personnummer i
forbindelse med køb på nettet, og Dansk Erhverv finder, at det anførte skaber unødig
tvivl om sikkerheden ved nethandel. Dansk Erhverv har endvidere henvist til, at i flere
sager er misbruget sket i fysiske butikker under anvendelse af forfalskede kørekort,
hvilket gør det svært for butikkerne at gennemskue, at der er tale om et
identitetstyveri.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Ministeriet har på baggrund af Dansk Erhvervs bemærkninger ændret lovforslagets
bemærkninger, således at det nu fremgår, at tilfælde af identitetstyveri blandt andet
sker ved misbrug af personoplysninger, når der handles på internettet.
Dansk Erhverv er ikke enig i det i lovforslagets bemærkninger anførte, hvorefter det
ofte vil være udtryk for, at der ikke er foretaget fornøden identitetskontrol, hvis den
kriminelle har opnået en økonomisk vinding gennem brugen af den forurettedes
personnummer, idet Dansk Erhverv henviser til, at der kan være tilfælde, hvor
kørekort eller pas er forfalsket, og det ikke er muligt for butikkerne at gennemskue
dette forhold.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Ministeriet har på baggrund af Dansk Erhvervs bemærkninger udtaget det
pågældende afsnit fra lovforslagets bemærkninger.
Dansk Erhverv har som afsluttende bemærkning peget på, at der synes at være
opstået en vis forvirring i medierne om, hvor ofte der bør stilles krav om NemID, og
Dansk Erhverv anfører, at Dansk Erhverv alene læser bemærkningerne til lovforslaget
om brugen af NemID som omhandlende situationer, hvor der i forbindelse med købet
er afgivet oplysninger om køberens personnummer og dermed ikke som en opfordring
til at bruge NemID generelt ved handler på nettet.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Ministeriet skal hertil bemærke, at i tilfælde, hvor der ikke afgives oplysninger om
personnummer, ligger det uden for lovforslagets rammer at tage stilling anvendelse af
NemID, idet lovforslaget alene vedrører muligheden for tildeling af nyt personnummer
til personer, hvis personnummer indgår i forbindelse med misbrug af vedkommendes
identitet.
2.2. Ophævelse af markeringer i CPR om forskerbeskyttelse
2.2.1. Bemærkninger til støtte for forslaget om ophævelse af markeringer i CPR
om forskerbeskyttelse
Danmarks Statistik, Danske Regioner, Lægeforeningen og SFI – Det Nationale
forskningscenter for Velfærd støtter forslaget om at ophæve markeringer i CPR om
forskerbeskyttelse.
9
Danmarks Statistik har i den forbindelse bemærket, at forslaget vil øge
repræsentativiteten og kvaliteten af Danmarks Statistiks undersøgelser af f.eks.
arbejdsløshed, leveforhold og brug af IT. Danmarks Statistik har endvidere bemærket,
at CPR i dag er det eneste sted, hvor det er muligt at udvælge en repræsentativ
stikprøve, og forslaget om at ophæve markeringer af forskerbeskyttelse i CPR har
derfor stor betydning, da det omfatter alle statistiske undersøgelser, der får navne-
eller adresseoplysninger opdateret gennem CPR. Danmarks Statistik bemærker
endvidere, at borgere bliver udvalgt til en af Danmarks Statistiks undersøgelser cirka
hvert 20 år, at forslaget vil øge kvaliteten af undersøgelser overalt i samfundet, og at
forslaget ikke ændrer ved, at det fortsat er frivilligt at deltage.
Danske Regioner har i den forbindelse til støttefor forslaget henvist til, at det fortsat
vil være frivilligt, om man ønsker at deltage i en forskerundersøgelse, at det er vigtigt
at sikre, at der også fremover kan gennemføres repræsentativ forskning, og at
forslaget medfører en administrativ lettelse ved gennemførelsen af statistiske og
videnskabelige undersøgelser.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i den forbindelse til støtte for
forslaget bemærket, at den eksisterende bestemmelse om forskerbeskyttelse udgør et
meget stort problem for repræsentativiteten i alle spørgeskemaundersøgelser, der
baserer sig på udtræk fra CPR, og at forslaget løser dette problem til fulde.
2.2.2. Bemærkninger om indførelse af en revurdering af ophævelsen af
markeringer i CPR om forskerbeskyttelse efter tid
Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse har forståelse for, at den nuværende
forskerbeskyttelse ophæves, men foreningerne finder, at det bør sikres, at personer i
særlige situationer kan få en ny forskerbeskyttelse. Danske Patienter og Kræftens
Bekæmpelse finder det endvidere relevant, at man med ophævelsen af
forskerbeskyttelsen etablerer procedurer, som afgrænser, hvem der kan tage direkte
kontakt til borgere og patienter.Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at det af relevant
lovgivning kommer til at fremgå, at patientdata, væv m.m. alene videregives til
offentligt ansatte seniorforskere eller ansatte seniorforskere ved et
sektorforskningsinstitut og lignende.
Forbrugerrådet finder ophævelsen af forskerbeskyttelsen vidtgående, men
anerkender også behovet herfor. Forbrugerrådet foreslår, at det efter tid bør vurderes,
om der opstår et behov for, at sygdomsramte borgere på forhånd kan bede om
forskerbeskyttelse, uanset at de kan takke nej til at deltage i konkrete
forskerundersøgelser. Forbrugerrådet bemærker, at forslaget kun kan støttes, såfremt
data anonymiseres.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Indførelse af en ordning, hvor f.eks. sygdomsramte borgere kan opnå
forskerbeskyttelse, kan medvirke til, at repræsentativiteten af netop
forskerundersøgelser på sundhedsområdet ikke kan opretholdes, og ministeriet kan
derfor ikke støtte forslaget herom, men kan henvise til, at netop sygdomsramte
borgere – der som andre borgere alene modtager anmodninger om deltagelse i
egentlige forskerundersøgelser, hvor der leveres data fra CPR ca. hvert 11 år, såfremt
forslaget gennemføres – har muligheden for at takke nej til at deltage, hvilket skal
respekteres.
10
Ministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke ændrer på de gældende regler for
gennemførelsen af forskerundersøgelser, herunder reglerne for, hvilke krav der efter
bl.a. persondataloven og lov om videnskabsetisk behandling af
sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter skal iagttages i forbindelse med konkrete
undersøgelser, f.eks. i form af krav om forudgående godkendelse fra Den Nationale
Videnskabsetiske Komité henholdsvis Datatilsynet. Det er ministeriets opfattelse, at
forslag, der vedrører tilrettelæggelsen af forskningsundersøgelser, skal adresseres i
den relevante lovgivning på bl.a. sundhedsområdet.
Det bemærkes endeligt, at levering af forskerudtræk fra CPR pr. 1. januar 2007 blev
overført til Statens Serum Institut, hvis Forskerserviceenhed besidder den nødvendige
ekspertise i forbindelse med datalevering til forskere.
2.2.3. Bemærkninger med anbefaling om, at markeringer i CPR om
forskerbeskyttelse bevares
Datatilsynet har med henblik på at tilgodese beskyttelsen af de registreredes privatliv
opfordret til, at der fortsat tages hensyn til borgernes ønsker om at undgå
henvendelser om deltagelse i videnskabelige og statistiske undersøgelser.
Datatilsynet har i den forbindelse henvist til, at CPR-kontoret i forbindelse med
indførelse af muligheden for i CPR at få indsat en markering om forskerbeskyttelse
henviste til, at det uden større udgifter til omlægning af CPR-systemet, som blev
gennemført ultimo marts 1995, og et ubetydeligt merarbejde for CPR-kontoret, ville
være muligt at imødekomme et forståeligt ønske hos nogle borgere og samtidig også
bidrage til at dæmpe frygten for ”systemerne” på dette følsomme område. CPR-
kontoret henviste i den forbindelse til, at der hidtil var registreret 3 ønsker om sådan
beskyttelse.
Det Etiske Råd harbemærket, at rådet er af den opfattelse, at adgangen til og
vilkårene for at udføre forskning i Danmark til gavn for det danske samfund skal være
så gode som muligt. Det er også rådets opfattelse, at danske borgere i vid
udstrækning ønsker at stille sig til rådighed for forskningen. Den enkelte kan dog have
grunde til ikke at deltage i forskningsprojekter, hvilket rådet anerkender. Rådet
understreger i den forbindelse, at det altid skal stå en borger frit, om denne ønsker at
stille sig til rådighed for forskningen.
Rådet deler sig i spørgsmålet om, hvorvidt det skal være muligt for borgere på forhånd
at frabede sig henvendelse fra en forsker. To rådsmedlemmer kan gå ind for den
foreslåede ophævelse. Ved afvejningen af det eventuelle ubehag, som nogle
mennesker vil føle ved modtagelsen af en uopfordret henvendelse om
forsøgsdeltagelse, set i forhold til den gavn, som forskningen kan medføre, finder
medlemmerne, at sikring af fortsat udvikling gennem forskning vejer tungt. En
forudsætning for medlemmernes holdning er imidlertid, at der indføres procedurer, der
sikrer, at der ikke forekommer fejl ved udlevering af data om borgerne. Det skal også,
så vidt det overhovedet er muligt, sikres, at data ikke misbruges, f.eks. til private
firmaers markedsføring. Fjortenrådsmedlemmer er af den opfattelse, at muligheden
for markering i CPR af forskerbeskyttelse skal bibeholdes. Rådsmedlemmerne
begrunder dette med, at det for nogle mennesker vil føles som en krænkelse af deres
ret til privathed uopfordret at modtage en henvendelse vedrørende deres sygdom fra
en forsker, og at det kan give utryghed, at der uden borgerens viden udleveres
personfølsomme data. Det er et grundlæggende princip for forskning, at den enkelte
borger selv kan bestemme, om han eller hun ønsker at deltage heri. Ønsker den
11
enkelte ikke at modtage henvendelser om forskningsdeltagelse, skal der være en
mulighed herfor. Det er medlemmernes opfattelse, at omfanget af det nuværende
problem først og fremmest skyldes, at der tidligere var en uhensigtsmæssig procedure
for markering i CPR. Det skal der ryddes op i ved, at de borgere, der har en markering
i CPR, bliver gjort opmærksomme på det, bliver informeret om præcist, hvad
forskerbeskyttelse betyder, og om samfundets interesse i forskning, og får mulighed
for at melde sig til igen. Det skal i så fald respekteres.
Rådet for Digital Sikkerhed har bemærket, at muligheden for at tilvælge
forskerbeskyttelse bør opretholdes. Rådet henviser herved til, at det er afgørende for
opretholdelsen af borgernes tillid til CPR-registret, at den enkeltes persondata kun
anvendes til andre formål end det, de er registreret med henblik på, hvis der gives
samtykke til det. Brug af personhenførbare oplysninger om navn, adresse samt
eventuelle sundhedsdata, der er knyttet til CPR-nummeret, i forbindelse med offentlige
og private forskningsundersøgelser ligger efter rådets opfattelse uden for det
oprindelige formål med CPR-registret.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Den nu foreliggende situation, hvor antallet af forskerbeskyttede har antaget et
omfang, hvor det ifølge forskerverdenen er problematisk fortsat at gennemføre
repræsentativ forskning, har gjort det nødvendigt at revurdere nødvendigheden af
beskyttelsen. Der er i den forbindelse foretaget en afvejning af på den ene side
hensynet til borgeren og på den anden side hensynet til, at det er muligt fortsat at
gennemføre repræsentativ forskning. Henset til, at enhver borger til alle tider kan
takke nej til at deltage i en konkret forskerundersøgelse eller simpelthen blot undlade
at svare, og henset til, at borgere i gennemsnit bliver kontaktet ca. hvert 11. år,
såfremt lovforslaget vedtages, med henblik på deltagelse i en undersøgelse, hvor der
leveres data fra CPR, er det nu fundet rigtigst at ophæve forskerbeskyttelsen. Det
bemærkes, at problemstillingen vedrører al forskning og ikke kun forskning inden for
sundhedsområdet.
Det fremgår af § 1, nr. 4, i CPR-loven, at formålet med loven bl.a. er at sikre, at
oplysningerne i CPR på en hensigtsmæssig måde kan videregives til offentlige
myndigheder og private med en berettiget interesse heri. Det er endvidere i lovens §
35 bestemt, at Økonomi- og Indenrigsministeriet til brug i statistisk eller videnskabeligt
øjemed fra CPR kan videregive oplysninger om eller foretage adressering til en
nærmere afgrænset kreds af personer. Det er en betingelse, at modtageren er
berettiget til at behandle disse oplysninger efter lov om personoplysninger.
Ministeriet finder på den baggrund, at der er den fornødne hjemmel til at anvende
CPR-data til brug i statistisk eller videnskabeligt øjemed, og at dette endvidere er en
del af formålet med CPR-loven. Bestemmelsen om muligheden for at opnå
forskerbeskyttelse efter gældende ret er en undtagelse til denne almindelige adgang til
at benytte CPR-data til brug i statistisk eller videnskabeligt øjemed.
Der er ikke grundlag for at antage, at en henvendelse til de personer, der i dag har
registreret forskerbeskyttelse i CPR, med information om, hvad beskyttelsen
indebærer, og om muligheden for, at den enkelte borger kan anmode kommunen om
at få beskyttelsen ophævet, vil have den ønskede effekt i forhold til at afhjælpe
problemstillingen, hvorefter antallet af forskerbeskyttede har antaget et sådant
omfang, at det ifølge forskerverdenen er problematisk fortsat at gennemføre
repræsentativ forskning.
12
Det bemærkes endeligt, at der ikke er registreret sundhedsdata i CPR.