Fremsat den 15. januar 2014 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager)

Fremsat den 15. januar 2014 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(Tildeling af nyt personnummer i særlige tilfælde i forbindelse med identitetsmisbrug samt ophævelse af markeringer i CPR
om forskerbeskyttelse)
§ 1
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret ved § 10 i lov nr.
494 af 21. maj 2013 og § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Økonomi- og Indenrigsministeriet kan efter
skriftlig anmodning herom i særlige tilfælde tildele nyt per-
sonnummer til en person, hvis personnummer indgår eller
har indgået i forbindelse med misbrug af vedkommendes
identitet.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
2. § 29, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
3. I § 30, stk. 1, ændres: »bestemmelserne i § 29, stk. 1 og
2« til: »§ 29, stk. 1«.
4. I bilag 1, nr. 10, udgår: »beskyttelse mod forskerhenven-
delse, jf. § 29, stk. 2,«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 2«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2014.
Stk. 2. Markeringer i CPR af forskerbeskyttelse i medfør
af hidtil gældende regler bortfalder.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 110 Folketinget 2013-14
Økonomi- og Indenrigsmin.
BX000251
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formålet med lovforslaget
Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt i særlige
tilfælde at tildele nyt personnummer til en person, hvis per-
sonnummer indgår eller har indgået i forbindelse med mis-
brug af vedkommendes identitet. Der vil herved i særlige til-
fælde i forbindelse med identitetsmisbrug kunne tildeles nyt
personnummer, selvom der ikke foreligger fejl i de oplys-
ninger, der indgår i personnummeret.
Formålet med lovforslaget er endvidere at ophæve den
markering, som efter anmodning i henhold til § 29, stk. 2, i
lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan ind-
sættes i CPR med henblik på at sikre, at vedkommende ikke
modtager henvendelser i forbindelse med statistiske og vi-
denskabelige undersøgelser, hvortil Økonomi- og Indenrigs-
ministeriet efter CPR-lovens §§ 35 og 36 leverer oplysnin-
ger fra CPR eller foretager adressering og udsendelse af ma-
teriale (forskerbeskyttelse).
2. Forslaget om tildeling af nyt personnummer i særlige til-
fælde
2.1. Baggrund
2.1.1. Den hidtidige indsats for bekæmpelse af identitetsmis-
brug
Bekæmpelse af identitetsmisbrug ligger regeringen meget
på sinde. Denne form for kriminalitet kan frem for alt have
store konsekvenser for de personer, det går ud over, ligegyl-
digt hvordan vedkommendes identitet er kommet til den kri-
minelles kendskab. Kriminalitet af denne karakter giver des-
uden tab for erhvervslivet.
Bekæmpelse af identitetsmisbrug kræver en bredspektret
indsats, som involverer politiet i forhold til at opklare og
forebygge de forbrydelser, der er forbundet hermed, men
som også involverer en række andre myndigheder samt den
enkelte borger og de relevante virksomheder og brancheor-
ganisationer.
Regeringen har derfor iværksat en række initiativer.
Det har vist sig, at der findes erhvervsvirksomheder, som
ikke gennemfører den identitetskontrol, der måtte være nød-
vendig for at sikre sig identiteten på den pågældende person.
Det giver mulighed for identitetsmisbrug, hvor kriminelle
kan handle i andres navn. Regeringen har derfor rejst pro-
blemstillingen om den nødvendige identitetskontrol, særligt
ved køb på internettet, over for de relevante virksomheder
og brancheorganisationer. Regeringen har således ved et
brev af 22. april 2013 til Teleindustrien, de største telesel-
skaber, Dansk Erhverv og Dansk Industri opfordret til, at
identitetskontrollen i erhvervsvirksomhederne tages alvor-
ligt og indrettes således, at risikoen for identitetsmisbrug
minimeres. Der er særligt peget på, at der er virksomheder,
som ikke anvender de nødvendige sikkerhedsforanstaltnin-
ger, men alene baserer deres identitetskontrol på et oplyst
navn, adresse og personnummer uden at kontrollere validite-
ten grundigt – f.eks. ved at CPR-validering kombineres med
et krav om samtidig anvendelse af betalingskort eller Ne-
mID.
Det er endvidere et led i regeringens forbrugerpolitiske ef-
tersyn, at der skal ske en strukturering og effektivisering af
den eksisterende rådgivningsindsats i forhold til identitets-
misbrug. Dette arbejde er forankret i Digitaliseringsstyrel-
sen, hvor der er oprettet et interessentforum med deltagelse
af en række offentlige og private organisationer og virksom-
heder, herunder Justitsministeriet, Datatilsynet, Erhvervssty-
relsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Rigspolitiet, Dan-
marks Tekniske Universitet, Forbrugerrådet, Det Kriminal-
præventive Råd, Finanstilsynet, Nets og Experian m.fl. Det
er hensigten, at erfaringerne fra interessentforummet skal
anvendes til at samle, strukturere og udbygge den informati-
on og rådgivning om identitetstyveri, som i dag findes
spredt på offentlige og private hjemmesider. Til dette formål
har Digitaliseringsstyrelsen i 2013 lanceret en samlet infor-
mationsportal om identitetstyveri, som løbende vil blive ud-
bygget.
Det er også centralt i forhold til forebyggelse af identitets-
misbrug, at der sker en bevidstgørelse blandt borgerne.
Rigspolitiet, Det Kriminalpræventive Råd og Digitalise-
ringsstyrelsen har udarbejdet 10 gode råd til at undgå identi-
tetstyveri, som er gjort tilgængelige via en række hjemmesi-
der. Der har også i den årlige kampagne »Netsikker nu! « i
2012 været sat fokus på at fremme sikker adfærd blandt bor-
gere på internettet.
Som led i regeringens initiativer på området gives der med
lovforslaget nu tillige mulighed for i særlige tilfælde at til-
dele nyt personnummer til personer, hvis personnummer
indgår eller har indgået i forbindelse med misbrug af ved-
kommendes identitet.
Tildeling af nyt personnummer er imidlertid ikke i alle til-
fælde en egnet løsning.
Når der ikke er grund til at tro, at det i almindelighed vil
hjælpe at tildele nyt personnummer, skyldes det først og
fremmest, at der ikke i alle tilfælde hos de erhvervsdrivende
er foretaget nogen form for identitetskontrol, eller at identi-
tetskontrollen blot er baseret på et oplyst navn, adresse og
personnummer. Når der ikke foretages den nødvendige iden-
titetskontrol, kan misbruget fortsætte ved brug af det gamle
personnummer, uanset hvor mange nye personnumre den
berørte person tildeles.
Derfor agter regeringen at reservere den foreslåede løs-
ning til særlige tilfælde – nemlig de tilfælde, hvor det må
forventes faktisk at ville kunne hjælpe den person, hvis
identitet bliver misbrugt, at få tildelt et nyt personnummer.
Det forudsætter, at misbruget af den pågældendes identitet,
herunder personnummer, er aktuelt, og at tildeling af nyt
personnummer i det enkelte tilfælde vurderes at kunne bi-
drage til at forhindre yderligere misbrug. Der er derfor ikke
tale om en ordning, hvor tildeling af nyt personnummer bli-
2
ver almindeligt forekommende, men derimod en løsning,
som forbeholdes de tilfælde, hvor en ændring af personnum-
meret vil kunne bidrage til at forhindre fortsatte skadelige
virkninger af identitetsmisbruget.
Selvom misbruget ikke længere er aktuelt, finder regerin-
gen dog, at tildeling af nyt personnummer efter omstændig-
hederne også bør kunne komme på tale, såfremt borgeren
oplever fysiske eller psykiske gener og frygt for, om det
stedfundne misbrug endegyldigt er bragt til ophør. Det er så-
ledes regeringens opfattelse, at den form for kriminalitet,
hvor borgerens personnummer har indgået i forbindelse med
misbruget af den pågældendes identitet, er egnet til at skabe
en sådan frygt og utryghed som følge af det stedfundne mis-
brug, at der bør være mulighed for at tildele nyt personnum-
mer i en sådan situation.
2.1.2. Identitetsmisbrug
Identitetsmisbrug eller identitetstyveri er ikke et entydigt
begreb.
Rådet for IT- og Persondatasikkerhed (nu Rådet for Digi-
tal Sikkerhed) har beskrevet identitetstyveri som det at tileg-
ne sig en anden persons personoplysninger og udgive sig for
at være denne person. Det kan ske elektronisk ved at bruge
bankoplysninger, personnumre eller kodeord eller ved at
bruge en andens identitetspapirer, f.eks. et sundhedskort, kø-
rekort eller pas. Der er ifølge rådet også tale om identitetsty-
veri, når en person køber produkter over internettet med en
andens person- eller kontooplysninger.
Identitetsmisbrug sker som altovervejende udgangspunkt
med henblik på at begå anden kriminalitet, herunder navnlig
forskellige former for berigelseskriminalitet, hacking, data-
bedrageri samt chikane og trusler. Identitetsmisbrug tjener
således som værktøj til en anden form for kriminalitet, som
vil kunne gøres til genstand for politimæssig efterforskning
og eventuel tiltalerejsning, såfremt grundlaget herfor er til
stede.
Tilfælde af identitetsmisbrug kan være højst forskellige. I
nogle tilfælde er der tale om misbrug af en Facebook-profil,
i andre tilfælde er der tale om køb af varer over internettet,
som ikke involverer den berørte persons personnummer. I
andre tilfælde er der tale om kreditkøb, f.eks. over internet-
tet, hvor den pågældendes personnummer kan have været
medvirkende til, at der kunne handles på kredit. I de tilfæl-
de, hvor personnummeret har været medvirkende til, at den
kriminelle har begået eksempelvis berigelseskriminalitet,
kan der være tale om et enkeltstående tilfælde, eller der kan
være tale om et mere systematisk og vedvarende misbrug.
Straffeloven indeholder en række bestemmelser – herun-
der reglerne om formueforbrydelser og freds- og ærekræn-
kelser – som efter omstændighederne vil finde anvendelse
ved kriminalitet forbundet med identitetsmisbrug.
Det er ikke muligt umiddelbart ud fra politiets systemer at
opgøre antallet af sager om identitetsmisbrug, der typisk vil
være registreret som f.eks. en sag om bedrageri, ligesom det
heller ikke er muligt umiddelbart at oplyse, hvad opklarings-
procenten har været for disse sagstyper. En opgørelse vil så-
ledes forudsætte en manuel gennemgang i politikredsene af
et meget stort antal potentielt relevante sager.
Emnet er kun sparsomt behandlet i litteraturen. Af en rap-
port »Kriminalitet i en digitaliseret verden« af Peter Kruize,
Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, fra oktober
2013 fremgår det, at der i en offerundersøgelse gennemført
som led i Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser, der
omfatter 9.582 respondenter for perioden oktober 2012 til
juli 2013 blandt andet er spurgt til, om respondenten inden
for de seneste 12 måneder har været udsat for misbrug af
personoplysninger eller identitetsbeviser, idet det som svar
herpå har været muligt at angive følgende: 1. Navn/CPR-
nummer, 2. Identitetspapirer (pas, id-kort, sygesikring, køre-
kort m.m.), 3. Betalingskort (dankort eller kreditkort), 4.
Bankoplysninger (kontonummer, adgangskode m.m.), 5. Di-
gitale profiler (e-mail, Facebook m.m.) og 6. Andet. Af rap-
porten fremgår, at 165 personer eller 1,7 procent af de 9.582
respondenter angiver, at de har været udsat for misbrug af
personoplysninger eller identitetsbeviser indenfor de sidste
12 måneder. Det er inklusiv personer, hvis betalingskortop-
lysninger er misbrugt. Det fremgår endvidere af rapporten,
at udelukkes tilfælde, hvor der er tale om misbrug af beta-
lingskortoplysninger, har 94 personer eller 1 procent af re-
spondenterne inden for de seneste 12 måneder været udsat
for misbrug af personoplysninger eller identitetsbeviser. Det
anføres i rapporten, at antallet af udsatte i Danmark beregnet
på baggrund af den foretagne stikprøve efter et estimat må
anses for at være 46.900 (mellem 38.368 og 55.420 på bag-
grund af et 95%-sikkerhedsinterval).
2.1.3. Misbrug af en anden persons personnummer
Utilsigtet offentliggørelse af personnumre kan ske på for-
skellig vis. Det kan f.eks. ske ved, at en person lægger sit
CV indeholdende personnummeret ud på internettet. En per-
son kan også få stjålet sin pung med sundhedskort og køre-
kort, hvoraf personnummeret fremgår.
Der kan også være tale om, at en virksomhed eller en
myndighed ved en fejl offentliggør personnumre på sin
hjemmeside. Oplysninger om personnumre kan også komme
uvedkommende i hænde ved såkaldt phishing (et internetfæ-
nomen, hvor svindlere forsøger at franarre godtroende inter-
netbrugere deres brugernavn, adgangskode, kreditkort- eller
netbankoplysninger), hacking (et internetfænomen, hvor en
hacker skaffer sig uberettiget adgang til computere og infor-
mationssystemer) m.v.
Personnummeret alene er ikke tilstrækkeligt til, at en of-
fentlig myndighed eller privat virksomhed kan identificere
en person, og oplysning om et personnummer er ikke i sig
selv tilstrækkeligt til, at der f.eks. kan udleveres oplysninger
eller handles via internettet. Tilfælde af identitetstyveri sker
bl.a. ved misbrug af personoplysninger, når der handles på
internettet. Der findes således webbutikker, som tilsynela-
dende alene baserer deres identitetskontrol på et oplyst
navn, adresse og personnummer. Det skaber mulighed for
misbrug, hvor kriminelle kan handle i andres navn.
Identitetsmisbrug, hvori indgår misbrug af et personnum-
mer, skal først og fremmest forhindres ved, at offentlige
3
myndigheder og private virksomheder ikke sløser med iden-
titetskontrollen, hvad enten den foregår ved personligt frem-
møde eller via internettet, f.eks. ved internethandel eller an-
vendelse af selvbetjeningsløsninger på hjemmesider.
Stort set alle offentlige selvbetjeningsløsninger er i dag
baseret på log in med NemID. Det giver en sikker løsning
og forebygger i meget høj grad misbrug. Med lov nr. 558 af
18. juni 2012 om ændring af lov om Det Centrale Personre-
gister, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og
unge, lov om folkeskolen og sundhedsloven blev der med
virkning fra den 1. december 2012 bl.a. indført krav om, at
anmeldelse af indenlandsk flytning skal ske ved anvendelse
af den digitale anmeldelsesløsning, som tilflytningskommu-
nen stiller til rådighed, medmindre særlige forhold gør sig
gældende, jf. CPR-lovens § 12, stk. 3. Det er således i dag
som udgangspunkt alene muligt at anmelde indenlandsk
flytning ved anvendelse af NemID. Den fremgangsmåde,
som tidligere er set anvendt, hvor en gerningsmand udgav
sig for at være rette indehaver af personnummeret og gen-
nemførte en flytteanmeldelse og derved fik mulighed for at
få tilsendt varer bestilt over internettet eller den berørte per-
sons bankkontooplysninger til gerningsmandens egen adres-
se, er dermed blevet vanskeliggjort betydeligt.
Også blandt private erhvervsvirksomheder er det muligt at
opnå en meget høj grad af sikkerhed for, at der er handlet
med den rette person. Mange virksomheder anvender såle-
des NemID eller CPR-validering kombineret med et krav
om samtidig anvendelse af betalingskort.
Såfremt der ikke foretages den fornødne identitetskontrol
hos offentlige myndigheder eller private virksomheder, er
det særdeles tvivlsomt, om tildeling af nyt personnummer
vil være en hjælp for den berørte person i tilfælde af identi-
tetsmisbrug. I nogle sager, der har været genstand for omtale
i medierne, har kriminelle tilsyneladende blot kunnet frem-
vise et stjålet sundhedskort, kørekort eller pas som grundlag
for f.eks. at kunne købe på kredit eller oprette lån, uden at
der er foretaget nogen form for identitetskontrol. Under så-
danne omstændigheder – hvor der ikke foretages fornøden
identitetskontrol – kan kriminaliteten fortsætte ved brug af
det gamle personnummer, uanset om den berørte person er
tildelt et nyt personnummer, og tildeling af nyt personnum-
mer vil i en sådan situation kunne give den pågældende en
falsk tryghed.
Der kan imidlertid forekomme særlige tilfælde, hvor mis-
bruget af den berørte persons identitet, herunder personnum-
mer, har antaget en sådan karakter, at tildeling af nyt person-
nummer vil kunne medvirke til at forhindre yderligere mis-
brug af den pågældendes identitet. Regeringen finder, at der
i sådanne tilfælde bør være mulighed for at tildele et nyt
personnummer.
Selvom det må antages, at misbruget ikke længere er aktu-
elt, men afværget ved de foranstaltninger, som den berørte
person selv har iværksat i form af politianmeldelse, kontakt
til virksomheder m.v., kan tildeling af nyt personnummer
komme på tale, såfremt den pågældende oplever fysiske el-
ler psykiske gener og frygt for, om det allerede stedfundne
misbrug af den pågældendes identitet, herunder personnum-
mer, endegyldigt er ophørt. Regeringen finder, at det også i
sådanne tilfælde bør være muligt at opnå hjælp i form af til-
deling af nyt personnummer.
Ved lovforslaget gives der derfor mulighed for, at Økono-
mi- og Indenrigsministeriet efter anmodning herom i særlige
tilfælde kan tildele nyt personnummer til en person, hvis
personnummer indgår eller har indgået i forbindelse med
misbrug af vedkommendes identitet.
Det vil gennem Økonomi- og Indenrigsministeriets prak-
sis blive nærmere fastlagt, hvornår tildeling af nyt person-
nummer kan komme på tale, jf. afsnit 2.3.
2.2 Gældende ret
Efter CPR-lovens § 3, stk. 5, er det alene fejl i de oplys-
ninger, som indgår i personnummeret, det vil sige fødselsda-
to og køn, der kan begrunde tildeling af et nyt personnum-
mer. CPR-loven indeholder dermed ikke hjemmel til, at en
person, hvis personnummer indeholder korrekte oplysninger
om den pågældendes fødselsdato og køn, kan få tildelt et nyt
personnummer uanset baggrunden for ønsket herom, f.eks.
som følge af, at den pågældende er udsat for identitetsmis-
brug.
Personnummersystemet er således baseret på en grundtan-
ke om, at et personnummer – når det én gang er tildelt – som
udgangspunkt anses for uforanderligt og bestående. Når en
person er afgået ved døden, gentildeles den pågældendes
personnummer således f.eks. ikke.
Når der tildeles et nyt personnummer til erstatning for det
gamle nummer, bliver det gamle nummer stående i CPR
med en henvisning til det nye nummer. Det nye nummer in-
deholder ligeledes en henvisning til det gamle nummer. Op-
lysningerne fra det gamle nummer overføres til det nye
nummer, hvorpå nye oplysninger fremover registreres. I til-
fælde, hvor det viser sig, at det var en fejl at ændre person-
nummeret, er det muligt at gentildele det gamle personnum-
mer.
2.3. Lovforslagets indhold
Ved lovforslaget gøres det muligt i særlige tilfælde at til-
dele nyt personnummer til personer, hvis personnummer
indgår eller har indgået i forbindelse med misbrug af ved-
kommendes identitet.
Indenfor rammerne af den foreslåede bestemmelse vil det
bero på et skøn, om der i et konkret tilfælde kan tildeles nyt
personnummer.
Det vil være en betingelse for at tildele nyt personnum-
mer, at der faktisk har fundet et misbrug sted af den berørte
persons identitet, hvori vedkommendes personnummer ind-
går, f.eks. i forbindelse med, at der er begået en eller anden
form for berigelseskriminalitet. Det vil således f.eks. ikke i
sig selv kunne begrunde tildeling af nyt personnummer, at
en person har fået stjålet sin pung, herunder kørekort, pas el-
ler sundhedskort, hvoraf personnummeret fremgår, og at den
pågældende person nu frygter i fremtiden at blive offer for
en eller anden form for kriminalitet. Tilsvarende gælder den
situation, hvor en tidligere samlever truer med at ville mis-
4
bruge en persons personnummer f.eks. ved oprettelse af en
kreditkonto eller et lån. Det vil normalt være et krav, at der
har været tale om et forløb over en vis periode, således at
misbruget er sket i flere tilfælde.
Det vil også være en betingelse, at den berørte person ikke
selv har udøvet misbruget eller på afgørende vis har medvir-
ket hertil.
Det vil endvidere være et krav, at den pågældendes per-
sonnummer indgår eller har indgået i forbindelse med mis-
brug af vedkommendes identitet.
Det vil som udgangspunkt være et krav, at der på ansøg-
ningstidspunktet er en formodning for, at misbruget ikke er
afværget ved eksempelvis de foranstaltninger, som den på-
gældende har iværksat over for virksomheder m.v.
I tilfælde, hvor den berørte persons betalingskort misbru-
ges til f.eks. at købe varer over internettet – uanset om per-
sonnummeret indgår i den forbindelse – vil det først og
fremmest være relevant at spærre betalingskortet. I langt de
fleste tilfælde vil det i sig selv hindre yderligere misbrug.
Den pågældende vil endvidere i disse situationer kunne an-
melde forholdet til politiet.
I lov om betalingstjenester er fastsat nærmere regler om
hæftelse for uberettiget brug af dankort og andre betalings-
kort. Såfremt den berørte persons navn og kortnummer (men
ikke pinkode) f.eks. bliver opsnappet af uvedkommende,
som derefter via internettet køber varer ved brug af den på-
gældendes konto, hæfter den pågældende som udgangspunkt
ikke for misbruget, medmindre brugeren har handlet svigag-
tigt eller med forsæt har undladt at opfylde sine forpligtelser
for brug af kortet. Det vil i sådanne situationer som ud-
gangspunkt ikke kunne komme på tale at tildele den pågæl-
dende et nyt personnummer. Uanset om personnummeret
har været anvendt i forbindelse med misbruget, er der såle-
des andre relevante og effektive midler til at afværge yderli-
gere misbrug, og den berørte person vil i almindelighed ikke
lide økonomisk tab i forbindelse med misbruget.
Det vil også kunne være tilstrækkeligt til at forhindre
yderligere misbrug, at den pågældende tager kontakt til
f.eks. det mobilselskab eller benzinselskab, som har tegnet
et abonnement på en mobiltelefon eller oprettet et benzin-
kort, og gør opmærksom på, at vedkommende har været ud-
sat for misbrug af sin identitet. Det vil normalt blive tillagt
betydning ved stillingtagen til, om nyt personnummer kan
tildeles, at den pågældende faktisk har rettet henvendelse til
virksomheden, kreditinddrivelsesbureauet m.v. og gjort op-
mærksom på misbruget af den pågældendes identitet, herun-
der personnummer.
Det vil ved behandlingen af en anmodning om nyt person-
nummer efter den foreslåede bestemmelse indgå, hvilke ska-
devirkninger misbruget har påført og fortsat må formodes at
påføre indehaveren af personnummeret. Selve den omstæn-
dighed, at den berørte person vil kunne opleve ulemper for-
bundet med at skulle håndhæve sin ret over for virksomhe-
der, kreditinddrivelsesbureauer, modparten i en fogedsag
m.v., vil som altovervejende udgangspunkt ikke i sig selv
kunne føre til, at der kan tildeles nyt personnummer. Det er
afgørende for håndteringen af disse sager – som for andre
sager om retlige tvister – at den berørte person må henvises
til at anvende de retsmidler, der er til rådighed.
Der vil imidlertid kunne forekomme tilfælde, hvor mis-
bruget har antaget en sådan karakter, at den berørte person
oplever så store vanskeligheder ved fortsat at fastholde over
for omverdenen, at vedkommendes identitet, herunder per-
sonnummer, er blevet misbrugt, at dette moment i sig selv
vil kunne tale for tildeling af nyt personnummer. Der kan
f.eks. være tale om, at den kriminelle har indgået – og til
stadighed indgår – omfattende kreditaftaler f.eks. i andre
lande under brug af den berørte persons identitet, herunder
personnummer, hvor f.eks. udenlandske kreditorer fasthol-
der over for den pågældende, at vedkommende er bundet af
sådanne aftaler. Der vil også kunne være tale om, at den på-
gældende har fået stjålet legitimationspapirer, f.eks. pas eller
kørekort, som den kriminelle forvansker og benytter til at le-
gitimere sig med ved indgåelse af omfattende handler. Det
kan i sådanne tilfælde være en hjælp for den berørte person i
forhold til at bevise over for kreditorer, kreditinddrivelses-
bureauer m.v., at vedkommendes identitet er misbrugt, at
vedkommende kan fremvise dokumentation fra en dansk
myndighed for, at vedkommende har fået ændret sit person-
nummer som følge af identitetsmisbruget.
I behandlingen af en anmodning om nyt personnummer,
vil der endvidere blive lagt vægt på, om tildeling af nyt per-
sonnummer må antages at ville kunne medvirke til at hindre
fortsatte skadelige virkninger af misbruget.
Selvom det må lægges til grund, at misbruget ikke længe-
re er aktuelt, vil nyt personnummer efter den foreslåede be-
stemmelse dog kunne tildeles, såfremt det stedfundne mis-
brug efter omstændighederne medfører, at den pågældende
oplever fysiske eller psykiske gener og frygt for, om det
stedfundne misbrug endegyldigt er ophørt.
Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en påvirkning af
den beskrevne karakter som følge af et stedfundet misbrug
af en persons identitet, herunder personnummer, er vanske-
ligt at efterprøve i praksis. Der vil ikke nødvendigvis være
tale om gener m.v., som kan danne grundlag for en lægefag-
lig vurdering i form af en lægeerklæring. Det er på den bag-
grund fundet rigtigst, at borgeren i ansøgningen om nyt per-
sonnummer skriftligt skal begrunde, at ønsket om nyt per-
sonnummer i tilfælde, hvor der ikke længere foreligger et
aktuelt misbrug, skyldes fysiske eller psykiske gener og
frygt for, om det stedfundne misbrug endegyldigt er ophørt,
og ikke andre forhold, f.eks. et ønske om at sløre sin identi-
tet.
Såfremt Økonomi- og Indenrigsministeriet efterfølgende
bliver opmærksomt på, at den afgivne begrundelse er urig-
tig, vil tilladelsen til personnummerskift kunne ophæves ef-
ter almindelige forvaltningsretlige regler. Konsekvensen he-
raf vil være, at den pågældende gentildeles det oprindelige
personnummer.
Det vil indgå i vurderingen af, om nyt personnummer kan
tildeles som følge af et stedfundet, men ikke længere aktuelt
misbrug, om der foreligger en vis tidsmæssig sammenhæng
5
mellem det stedfundne misbrug og den fysiske eller psyki-
ske påvirkning, borgeren oplever. Såfremt der eksempelvis
er gået flere år, siden misbruget har fundet sted, er der en
formodning for, at den påvirkning, borgeren oplever som
følge af det stedfundne misbrug, ikke er af en karakter, hvor
tildeling af nyt personnummer kan komme på tale.
Det vil blive tillagt særskilt betydning ved vurderingen af,
om nyt personnummer kan tildeles, om den berørte person
har anmeldt forholdet til politiet. Politianmeldelsen og poli-
tiets efterforskning i den forbindelse vil således kunne indgå
som led i den pågældendes dokumentation for, at identitets-
misbruget har fundet sted, ligesom en eventuel strafferetlig
forfølgning vil kunne medvirke til at hindre yderligere mis-
brug.
Det bemærkes, at en kopi af politianmeldelsen eller en
kvittering for anmeldelsen til politiet også vil kunne bruges
som led i en dokumentation over for kreditorer, kreditinddri-
velsesbureauer m.v. i forhold til, at den pågældende har væ-
ret udsat for identitetsmisbrug.
3. Ophævelse af markering i CPR af forskerbeskyttelse
3.1. Baggrund
Det har siden 1995 været muligt at få indsat en markering
i CPR om, at man ikke ønsker at modtage henvendelser i
forbindelse med statistiske og videnskabelige undersøgelser,
hvortil der leveres oplysninger eller foretages adressering og
udsendelse på grundlag af CPR (såkaldt forskerbeskyttelse).
Forskerbeskyttelse indebærer, at den beskyttede ikke må
kontaktes i forbindelse med forskerundersøgelser. Den på-
gældende må i øvrigt gerne indgå i statistiske og videnska-
belige undersøgelser, hvortil der leveres oplysninger fra
CPR.
Danmark har i dag nogle af de bedste og mest opdaterede
registre i verden, hvilket er medvirkende til at give Danmark
en stærk og unik position inden for forskerverdenen.
Det er regeringens opfattelse, at denne position må beva-
res.
Antallet af personer med markering af forskerbeskyttelse i
CPR har imidlertid i dag antaget et sådant omfang, at det går
ud over forskerverdenens mulighed for at gennemføre re-
præsentative forskerundersøgelser med udgangspunkt i
CPR. Forskerverdenen har derfor rejst denne problemstilling
over for Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Deltagelsen i samfundsrelevant forskning er efter regerin-
gens opfattelse en del af det, der hører med til at være en
samfundsengageret borger, og det er med til at styrke fælles-
skabet. Der kan imidlertid være gode grunde til, at personer
ikke ønsker at deltage i en forskerundersøgelse. Sådanne
personer kan imidlertid til enhver tid takke nej til at deltage i
en undersøgelse eller simpelthen smide henvendelsen ud el-
ler trykke slet, hvis henvendelsen er modtaget digitalt. En
borger kan dermed altid afvise at deltage i en forskerunder-
søgelse.
Reglerne om muligheden for i CPR at få indsat en marke-
ring af forskerbeskyttelse er derfor også efter regeringens
opfattelse udtryk for en forældet og bureaukratisk tanke-
gang. Ophævelsen af adgangen til forskerbeskyttelse vil så-
ledes indebære et regelsæt mindre, som skal forvaltes og sy-
stemunderstøttes i kommuner, i CPR-systemet og hos for-
skerne.
Derfor ønsker regeringen at tage skridt til at ophæve ad-
gangen til i CPR at få indsat markering af forskerbeskyttel-
se.
3.2. Udviklingen i antallet af forskerbeskyttede og den hid-
tidige håndtering heraf
Markeringen af forskerbeskyttelse i CPR er tidsubegræn-
set og bortfalder kun, hvis den beskyttede anmoder bopæls-
kommunen herom.
Antallet af personer med forskerbeskyttelse i CPR var i
1999 24 personer.
I perioden fra 2000 til 2006 steg tallet med 7000-9000
personer pr. måned, således at tallet pr. 1. maj 2006 nåede
591.694 personer. Der er formentlig flere årsager til denne
stigning. En række forskningsinstitutioner har peget på, at
stigningen muligvis skyldes, at det i denne periode har været
muligt at opnå forskerbeskyttelse alene ved afkrydsning i en
rubrik på flyttemeddelelsen, og at mange borgere således
kan have anmeldt forskerbeskyttelse uden at have opnået
fuldstændig klarhed over, hvad beskyttelsen reelt indebærer.
De fleste kommuner gjorde dengang brug af KL’s stan-
dardblanket til anmeldelse af flytning, hvorpå borgeren sam-
tidig kunne anmode om bl.a. forskerbeskyttelse. Det var
desuden muligt at anmode om forskerbeskyttelse på vegne
af hele hustanden. Herved kan unge have opnået forskerbe-
skyttelse, uden at de er klar over det.
På baggrund af en henvendelse til KL fra Danmarks Stati-
stik i 2006 blev afkrydsningsrubrikkerne vedrørende for-
skerbeskyttelse og andre beskyttelsestyper flyttet fra flytte-
blanketten til en selvstændig blanket med en mere udførlig
vejledning om, hvad de enkelte beskyttelser indebærer. Det
blev bl.a. præciseret, at forskerbeskyttelsen typisk gælder i
forhold til videnskabelige undersøgelser, f.eks. inden for
sundhedssektoren, hvorimod beskyttelsen ikke gælder andre
typer undersøgelser, f.eks. hvis et privat analysefirma retter
henvendelse på basis af telefonbogen.
I takt med, at de selvstændige blanketter blev taget i brug i
kommunerne, er stigningen i antallet af forskerbeskyttede
aftaget. Antallet er således steget fra 772.366 den 2. januar
2012 til 783.178 den 2. januar 2013 og 795.873 den 2. janu-
ar 2014.
Nettotilvæksten i antallet af forskerbeskyttede er imidler-
tid fortsat positiv, og det samlede antal personer med for-
skerbeskyttelse vokser derfor fortsat.
Forskellige forskningsinstitutioner har siden 2006/2007
gjort opmærksom på, at antallet af forskerbeskyttede perso-
ner i CPR vanskeliggør gennemførelsen af repræsentative
forskningsundersøgelser.
I december 2008 gjorde SFI – Det Nationale Forsknings-
center for Velfærd, Danmarks Statistik, Statens Serum Insti-
6
tut, Statens Institut for Folkesundhed, det daværende KRE-
VI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut),
Syddansk Universitet, det daværende AKF (Anvendt Kom-
munal Forskning), Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og
Region Hovedstadens Enhed for Brugerundersøgelser i en
fælles henvendelse til den daværende velfærdsminister op-
mærksom på problemet.
Danmarks Statistik har siden over for Økonomi- og Inden-
rigsministeriet peget på forskellige problemstillinger forbun-
det med registrering af forskerbeskyttelse i CPR. Danmarks
Statistik har bl.a. peget på, at CPR er eneste kilde til adres-
seoplysninger om alle borgere, og at repræsentative under-
søgelser kun kan foretages på grundlag af CPR. Ifølge Dan-
marks Statistik indebærer det høje antal af forskerbeskyttede
– sammen med det almindelige bortfald på ca. 30-40 % i
konkrete undersøgelser som følge af f.eks. manglende be-
svarelse – at Danmark i dag er et af de tre lande i EU, der
har det største bortfald i en valgt population. Det gør det
ifølge Danmarks Statistik svært at lave repræsentative un-
dersøgelser med en tilstrækkelig høj kvalitet, selvom Dan-
mark har nogen af de bedste og mest opdaterede registre i
verden. Danmarks Statistik har som eksempel herpå henvist
til den i 2012 gennemførte PIACC undersøgelse om voksne
danskeres læsefærdigheder, der ikke levede op til OECD´s
standard og derfor blev stillet over for krav om en uddyben-
de redegørelse for at kunne bruges i den samlede rapport på
lige vilkår med undersøgelserne fra de andre lande.
Danmarks Statistik har endvidere peget på, at forskerbe-
skyttelse rammer skævt i befolkningen, og at dette forhold i
sig selv er med til at påvirke validiteten af forskerundersø-
gelser i forhold til bestemte befolkningsgrupper.
Danmarks Statistik vurderer ud fra et forsigtigt estimat
over antallet af forskerundersøgelser, at den enkelte borger
gennemsnitligt bliver kontaktet med henblik på deltagelse i
sådanne undersøgelser hvert 10. år. En ophævelse af for-
skerbeskyttelsen vil ifølge Danmarks Statistik indebære, at
den enkelte borger i stedet gennemsnitligt vil blive kontaktet
hvert 11. år.
3.3. Gældende ret
Det har siden 1995 været muligt at få indsat en markering
i CPR om, at vedkommende ikke ønsker at modtage henven-
delser i forbindelse med undersøgelser, hvortil ministeriet
(dengang Indenrigsministeriet) leverer oplysninger eller
foretager forsendelser på grundlag af CPR, jf. § 27, stk. 2, i
den dagældende bekendtgørelse nr. 652 af 27. juli 1995 om
folkeregistrering.
Muligheden for at få forskerbeskyttelse i CPR efter an-
modning blev videreført med vedtagelsen af den gældende
CPR-lov i 2000.
Efter CPR-lovens § 29, stk. 2, har enhver således ret til
ved henvendelse til sin bopælskommune at få indsat en mar-
kering i CPR, som sikrer, at vedkommende ikke modtager
henvendelser i forbindelse med statistiske og videnskabelige
undersøgelser, hvortil Økonomi- og Indenrigsministeriet le-
verer oplysninger fra CPR eller foretager adressering og ud-
sendelse (forskerbeskyttelse). Beskyttelsen gælder alene
egentlige statistiske og videnskabelige undersøgelser og ik-
ke andre undersøgelser, f.eks. opinionsundersøgelser, som
private virksomheder foretager.
Personer med forskerbeskyttelse må ikke kontaktes i for-
bindelse med statistiske og videnskabelige undersøgelser,
hvortil der leveres oplysninger fra CPR, men oplysninger
om vedkommende må i øvrigt gerne indgå i sådanne under-
søgelser.
Efter CPR-lovens § 30, stk. 2, bortfalder forskerbeskyttel-
sen først, når den beskyttede giver bopælskommunen besked
herom.
Efter CPR-lovens § 30, stk. 1, har personer med navne- og
adressebeskyttelse tillige forskerbeskyttelse, så længe nav-
ne- og adressebeskyttelsen er gældende. Efter CPR-lovens §
28, stk. 1, kan enhver ved henvendelse til sin bopælskom-
mune opnå navne- og adressebeskyttelse. Navne- og adres-
sebeskyttelsen bortfalder efter et år, medmindre vedkommen-
de ønsker et tidligere bortfald, eller kommunalbestyrelsen
finder, at helt særlige forhold berettiger til en beskyttelse for
længere tid end ét år. Beskyttelsen vil endvidere blive opret-
holdt, hvis vedkommende inden beskyttelsens bortfald på ny
retter henvendelse til kommunen og anmoder om fornyelse
af beskyttelsen.
CPR-loven indeholder ingen formkrav til en anmodning
om forskerbeskyttelse henholdsvis ophævelse af forskerbe-
skyttelse.
3.4. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det at ophæve CPR-lovens § 29,
stk. 2.
Det foreslås endvidere, at de markeringer, som allerede ef-
ter anmodning er indsat i CPR, bortfalder ved lovens ikraft-
træden.
Det er fundet nødvendigt, at også allerede indsatte marke-
ringer i CPR af forskerbeskyttelse bortfalder for at sikre, at
der også fremover kan gennemføres repræsentativ forsk-
ning. Baggrunden herfor er, at de problemer, der er peget på
i henseende til at sikre den repræsentative forskning, navnlig
kan henføres til, at der i perioden 2000-2007 har været en
markant stigning i antallet af personer med forskerbeskyttel-
se, og at disse allerede registrerede tilfælde af forskerbeskyt-
telse i dag er tidsubegrænsede.
Det bemærkes herved, at uanset, at adgangen til forskerbe-
skyttelse afskaffes, er det altid frivilligt, om man ønsker at
deltage i en forskerundersøgelse, og en borger, som ikke øn-
sker at deltage i en forskerundersøgelse, kan takke nej hertil
eller blot undlade at besvare henvendelsen.
Det bemærkes i den forbindelse, at borgeres livssituation
ændrer sig over tid, således at de forhold, der måtte have
ført til, at man i sin tid har anmodet om beskyttelse, kan ha-
ve ændret sig f.eks. i forbindelse med alvorlig sygdom i fa-
milien, hvilket kan motivere til deltagelse i undersøgelser
f.eks. vedrørende kræftforskning. Der kan også være tale
om, at borgeren grundlæggende har misforstået, hvad for-
skerbeskyttelse går ud på, og således tror, at forskerbeskyt-
7
telse beskytter mod at blive kontaktet i forbindelse med opi-
nionsundersøgelser, som private virksomheder foretager.
Ved lovforslaget foreslås endvidere, at personer med nav-
ne- og adressebeskyttelse efter CPR-lovens § 28 ikke tillige
opnår forskerbeskyttelse, så længe navne- og adressebeskyt-
telsen er gældende. Efter den gældende bestemmelse i CPR-
lovens § 30, stk. 1, har personer med navne- og adressebe-
skyttelse tillige forskerbeskyttelse, så længe navne- og
adressebeskyttelsen er gældende.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offent-
lige
Forslaget om, at der i særlige tilfælde skal kunne tildeles
nyt personnummer til en person, der er udsat for misbrug af
vedkommendes personnummer i forbindelse med identitets-
misbrug, forventes at få økonomiske og administrative kon-
sekvenser for det offentlige som følge af den sagsbehand-
ling, der vil skulle iværksættes i Økonomi- og Indenrigsmi-
nisteriet ved anmodninger om nyt personnummer. Omfanget
af konsekvenserne vil afhænge af antallet af anmodninger
om tildeling af nyt personnummer og kan ikke opgøres mere
præcist. Hvis det på forhånd er åbenbart, at betingelserne for
at tildele nyt personnummer ikke er opfyldt, herunder at der
ikke er tilvejebragt den fornødne dokumentation i form af
f.eks. politianmeldelse af forholdet, indebærer lovforslaget,
at Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke er forpligtet til at
foretage en egentlig sagsbehandling, men kan afvise en an-
modning om nyt personnummer på det foreliggende grund-
lag.
Forslaget om at afskaffe forskerbeskyttelse i CPR forven-
tes at have positive administrative konsekvenser særligt for
offentlige forskningsinstitutioner, da forslaget medfører en
administrativ lettelse ved gennemførelsen af statistiske og
videnskabelige undersøgelser. Desuden har forslaget mindre
positive administrative konsekvenser for kommunerne, der
således ikke vil skulle administrere forskerbeskyttelsesord-
ningen. Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige øko-
nomiske konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Forslaget om tildeling i særlige tilfælde af nyt personnum-
mer til en person, der er udsat for misbrug af vedkommen-
des personnummer i forbindelse med identitetsmisbrug, vil
kunne have positive økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet, idet forslaget vil kunne medvirke til, at erhvervslivet i
et vist omfang vil kunne undgå tab som følge af identitetsty-
veri og anden form for identitetsmisbrug. Det er dog en for-
udsætning herfor, at erhvervsvirksomhederne udfører fornø-
den identitetskontrol.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om tildeling af nyt personnummer til personer,
hvis identitet, herunder personnummer, misbruges, har posi-
tive konsekvenser for borgere, som er udsat for identitets-
misbrug af en karakter, hvor tildeling af nyt personnummer
efter den foreslåede bestemmelse kan komme på tale i for-
hold til at bidrage til at forhindre yderligere misbrug.
Forslaget om at afskaffe forskerbeskyttelse i CPR forven-
tes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser
for borgerne, da det forventes, at en borger kun sjældent vil
blive kontaktet med anmodning om at deltage i en undersø-
gelse og herudover uden videre kan afslå at deltage deri.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer: Danmarks Evalue-
ringsinstitut (EVA), Danmarks Statistik, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatil-
synet, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Det Etiske
Råd, Frederiksberg Kommune, KL, KMD A/S, KORA (Det
Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og
Forskning), Københavns Kommune, Lægeforeningen, med-
lemmerne af Digitaliseringsstyrelsens interessentforum for
identitetstyveri (Danmarks Tekniske Universitet, Datatilsy-
net, Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen,
Erhvervsstyrelsen, Experian, Finansrådet, Forbrugerrådet,
JHS-AdVi, Justitsministeriet, Medierådet for børn og unge,
Nets, Rigspolitiets nationale forebyggelsescenter, Rigspoliti-
ets nationale efterforskningscenter), Patientforeningen, Re-
gion Hovedstadens Enhed for Brugerundersøgelser, SFI –
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Statens Serum
Institut, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Univer-
sitet og Teleindustrien.
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser/
Mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Omfanget af konsekvenserne vil afhænge
af antallet af anmodninger om tildeling af
nyt personnummer og kan ikke opgøres
mere præcist.
8
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Forslaget om at afskaffe forskerbeskyttel-
sen vil medføre visse administrative let-
telser for offentlige forskningsinstitutio-
ner.
Ingen
Forslaget om at afskaffe forskerbeskyttel-
sen vil medføre en mindre administrativ
lettelse for kommunerne, der ikke vil
skulle administrere forskerbeskyttelses-
ordningen.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Forslaget om at kunne tildele nyt person-
nummer i særlige tilfælde vil kunne med-
virke til, at erhvervslivet i et vist omfang
kan undgå tab som følge af identitetsmis-
brug
Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forslaget om tildeling af nyt personnum-
mer i særlige tilfælde til en person, som
udsættes for misbrug af vedkommendes
personnummer i forbindelse med identi-
tetsmisbrug, vil have positive konsekven-
ser i forhold til at bidrage til at forhindre
yderligere misbrug.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ved bestemmelsen foreslås det, at Økonomi- og Inden-
rigsministeriet efter skriftlig anmodning herom i særlige til-
fælde skal kunne tildele nyt personnummer til en person,
hvis personnummer indgår eller har indgået i forbindelse
med misbrug af vedkommendes identitet.
Indenfor rammerne af den foreslåede bestemmelse vil det
bero på et konkret skøn i det enkelte tilfælde, om tildeling af
nyt personnummer vil kunne finde sted. Vurderingen heraf
skal foretages på baggrund af en samlet bedømmelse af for-
holdene i det enkelte tilfælde.
Det vil således være en betingelse for at tildele nyt person-
nummer, at der faktisk har fundet et misbrug sted af den be-
rørte persons identitet, f.eks. i forbindelse med, at der er be-
gået en eller anden form for berigelseskriminalitet.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse også være en be-
tingelse, at personnummeret indgår i forbindelse med mis-
bruget af vedkommendes identitet. Det vil normalt være et
krav, at der er tale om et forløb over en vis periode, således
at misbruget er sket i flere tilfælde.
Det vil ikke i sig selv kunne begrunde tildeling af nyt per-
sonnummer, at en person har fået stjålet sin pung, herunder
kørekort, pas eller sundhedskort, hvoraf personnummeret
fremgår, og at den pågældende person nu frygter i fremtiden
at blive offer for en eller anden form kriminalitet.
Det er en betingelse, at den berørte person ikke selv har
udøvet misbruget eller på afgørende vis har medvirket hertil.
Det vil som udgangspunkt også være et krav, at person-
nummeret fortsat indgår i forbindelse med misbrug af ved-
kommendes identitet. Der vil herved blive lagt vægt på, at
misbruget af den pågældendes identitet, herunder person-
nummer, ikke kan afværges af den pågældende på anden
vis, eksempelvis ved at spærre et kontokort eller ved at un-
derrette et mobilselskab eller lokale handelsdrivende om
identitetsmisbruget.
Som altovervejende udgangspunkt vil de gener, som den
person, hvis identitet og personnummer er misbrugt, oplever
ved at skulle håndhæve sin ret over for virksomheder, kre-
ditinddrivelsesbureauer m.v., ikke i sig selv kunne føre til, at
der kan tildeles nyt personnummer. Der vil imidlertid kunne
forekomme tilfælde, hvor misbruget har antaget en sådan
karakter, at den pågældende oplever så store vanskeligheder
ved fortsat at fastholde over for omverdenen, at vedkom-
mende er udsat for identitetsmisbrug, at dette moment i sig
selv vil kunne tale for tildeling af nyt personnummer.
Der kan f.eks. være tale om, at den kriminelle har indgået
– og til stadighed indgår – omfattende kreditaftaler f.eks. i
andre lande under brug af den berørte persons identitet, her-
under personnummer. Der vil også kunne være tale om, at
vedkommende har fået stjålet legitimationspapirer, f.eks.
pas eller kørekort, som den kriminelle forvansker og benyt-
ter til at legitimere sig med ved indgåelse af omfattende
handler. Det kan i sådanne tilfælde være en hjælp for den
pågældende i forhold til at bevise, at vedkommendes identi-
9
tet er misbrugt, at vedkommende kan fremvise dokumentati-
on fra en dansk myndighed for, at vedkommende har fået
ændret sit personnummer som følge af identitetsmisbruget.
Der vil blive lagt vægt på, at forholdet er anmeldt til poli-
tiet og har været genstand for politiets efterforskning. Har
den berørte person undladt at anmelde forholdet til politiet,
vil dette kunne skabe en formodning for, at misbruget ikke
har haft den karakter, som er nævnt i bestemmelsen. For-
mueforbrydelser eller freds- og æreskrænkelser begået ved
identitetstyveri og anden form for identitetsmisbrug er kri-
minaliseret i straffeloven og kan således gøres til genstand
for strafferetlig forfølgning. En anmeldelse til politiet vil så-
ledes i sig selv kunne medvirke til at hindre yderligere mis-
brug.
Den nærmere afgrænsning af de tilfælde, hvor der kan til-
deles nyt personnummer efter den foreslåede bestemmelse,
vil skulle ske gennem Økonomi- og Indenrigsministeriets
praksis.
Såfremt der på ansøgningstidspunktet er en klar formo-
dning for, at misbruget allerede er afværget ved eksempelvis
de foranstaltninger, som den pågældende har iværksat over
for virksomheder m.v., vil misbruget ikke længere være ak-
tuelt. Tildeling af nyt personnummer vil i sådanne tilfælde
dog kunne komme på tale, såfremt den berørte person som
følge af omstændighederne omkring misbruget oplever fysi-
ske eller psykiske gener og frygt for, om det stedfundne
misbrug endegyldigt er ophørt.
Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en påvirkning af
den beskrevne karakter som følge af et stedfundet misbrug
af en persons identitet, herunder personnummer, er vanske-
ligt at efterprøve i praksis. Det er på den baggrund fundet
rigtigst, at borgeren i ansøgningen om nyt personnummer i
tilfælde, hvor der ikke længere foreligger et aktuelt misbrug,
skriftligt skal begrunde, at ønsket om nyt personnummer
skyldes fysiske eller psykiske gener og frygt for, om det
stedfundne misbrug endegyldigt er bragt til ophør.
Der vil ikke nødvendigvis være tale om gener m.v., som
kan danne grundlag for en lægefaglig vurdering i form af en
lægeerklæring. Det er derfor ikke muligt at foretage en
egentlig efterprøvelse af, om ansøgningen om nyt person-
nummer er begrundet i fysiske eller psykiske gener og frygt
for, om det stedfundne misbrug endegyldigt er bragt til op-
hør, og ikke i andre forhold f.eks. et ønske om at sløre sin
identitet.
Såfremt Økonomi- og Indenrigsministeriet efterfølgende
bliver opmærksomt på, at den afgivne begrundelse er urig-
tig, vil tilladelsen til personnummerskift kunne ophæves ef-
ter almindelige forvaltningsretlige regler. Konsekvensen he-
raf vil være, at den pågældende gentildeles det oprindelige
personnummer.
Det vil indgå i vurderingen af, om nyt personnummer kan
tildeles som følge af et stedfundet, men ikke længere aktuelt
misbrug, om der foreligger en vis tidsmæssig sammenhæng
mellem det stedfundne misbrug og den påvirkning, borgeren
oplever. Såfremt der eksempelvis er gået flere år, siden mis-
bruget har fundet sted, er der en formodning for, at den på-
virkning, borgeren oplever som følge af det stedfundne mis-
brug, ikke er af en karakter, hvor tildeling af nyt personnum-
mer kan komme på tale.
Anmodning om tildeling af nyt personnummer vil skulle
indgives til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Anmodnin-
gen skal være skriftlig og være ledsaget af fyldestgørende
oplysninger og dokumentation til belysning af, at lovens be-
tingelser er opfyldt, herunder at der har fundet et misbrug
sted af den pågældendes personnummer af den karakter,
som er nævnt i den foreslåede bestemmelse. Der skal ved-
lægges dokumentation i form af brevveksling med virksom-
heder m.fl. om misbruget og dækning af tabet i den forbin-
delse, politianmeldelse af forholdet m.v.
Til brug for Økonomi- og Indenrigsministeriets afgørelse
af, om der i et konkret tilfælde skal tildeles nyt personnum-
mer, vil ministeriet kunne anmode politiet om en udtalelse
om, hvorvidt misbruget har været genstand for politimæssig
efterforskning. Det sker med henblik på, at politiets behand-
ling af en sådan eventuel sag vil kunne indgå i ministeriets
afgørelse af, om der kan tildeles nyt personnummer. En ud-
talelse vil bl.a. kunne indhentes til brug for Økonomi- og In-
denrigsministeriets vurdering af, om misbruget har fundet
sted og med henblik på at belyse karakteren og omfanget af
misbruget, samt hvorvidt det kan antages at ville forhindre
yderligere misbrug, at den berørte person tildeles nyt per-
sonnummer.
Såfremt det ved indgivelsen af ansøgning om nyt person-
nummer er åbenbart, at lovens betingelser ikke er opfyldt,
vil Økonomi- og Indenrigsministeriet kunne afvise ansøg-
ningen på det foreliggende grundlag uden videre sagsbe-
handling. Tilsvarende vil gælde, hvis der ikke er vedlagt do-
kumentation for misbruget i form af politianmeldelse og
brevveksling med virksomheder m.fl. om identitetsmisbru-
get. Økonomi- og Indenrigsministeriet vejleder i den forbin-
delse ansøgeren om, hvilke oplysninger og/eller dokumenter
der mangler.
Den behandling af personoplysninger, som foretages i for-
bindelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets behandling
af en ansøgning om tildeling af nyt personnummer, skal ske
i overensstemmelse med persondatalovens regler. Det forud-
sættes således, at der alene vil blive indhentet dokumentati-
on til belysning af, om lovens betingelser er opfyldt, eller en
udtalelse fra politiet om, hvorvidt misbruget har været gen-
stand for politimæssig efterforskning, i det omfang dette er
nødvendigt for Økonomi- og Indenrigsministeriets afgørelse
af, om der kan tildeles nyt personnummer.
Økonomi- og Indenrigsministeriets afgørelse vil ikke kun-
ne påklages til anden forvaltningsmyndighed, men der vil
kunne anlægges sag ved domstolene.
Når der tildeles et nyt personnummer til erstatning for det
gamle nummer, bliver det gamle nummer stående i CPR
med en henvisning til det nye nummer. Det nye nummer in-
deholder ligeledes en henvisning til det gamle nummer. Op-
lysningerne fra det gamle nummer overføres til det nye
nummer, hvorpå nye oplysninger fremover bliver registreret.
I tilfælde, hvor det viser sig, at det var en fejl at ændre per-
10
sonnummeret, er det muligt at gentildele det gamle person-
nummer.
Til nr. 2
Det foreslås at ophæve lovens § 29, stk. 2, hvorefter det er
muligt at få indsat en markering i CPR om forskerbeskyttel-
se.
Som anført under de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.,
hvortil der kan henvises, er det hensynet til muligheden for
at gennemføre repræsentativ forskning, der er baggrunden
for, at det nu foreslås at afskaffe forskerbeskyttelsen. Det er
herved også taget i betragtning, at enhver person har ret til at
afvise at deltage i et forskningsprojekt. Afskaffelsen vil
samtidig betyde navnlig en administrativ lettelse ved gen-
nemførelsen af forskningsprojekter. Der henvises i øvrigt til
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Forslaget indebærer, at personer, der opnår navne- og
adressebeskyttelse, ikke tillige opnår forskerbeskyttelse, så
længe navne- og adressebeskyttelsen er gældende.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 2.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april
2014.
Det foreslås i stk. 2, at allerede registrerede markeringer i
CPR af forskerbeskyttelse bortfalder samtidig med lovens
ikrafttræden. Der henvises til de almindelige bemærkninger
til lovforslagets pkt. 3.4.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
CPR-loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med
de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås derfor, at denne lov ikke gælder for Færøerne
og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske for-
hold tilsiger.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 om
Det Centrale Personregister, foretages følgende æn-
dringer:
§ 3. --- 1. I § 3, indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Økonomi- og Indenrigsministeriet kan ef-
ter skriftlig anmodning herom i særlige tilfælde til-
dele nyt personnummer til en person, hvis person-
nummer indgår eller har indgået i forbindelse med
misbrug af vedkommendes identitet.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 29. ---
Stk. 2. Enhver har ret til ved henvendelse til sin
bopælskommune at få indsat en markering i CPR,
som sikrer, at vedkommende ikke modtager hen-
vendelser i forbindelse med statistiske og videnska-
belige undersøgelser, hvortil Økonomi- og Inden-
rigsministeriet efter §§ 35 og 36 leverer oplysnin-
ger fra CPR eller foretager adressering og udsen-
delse af materiale.
2. § 29, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 30.
Stk. 1. Personer med navne- og adressebeskyttel-
se efter § 28 er tillige beskyttet efter bestemmelser-
ne i § 29, stk. 1 og 2, så længe navne- og adresse-
beskyttelsen er gældende.
3. I § 30, stk. 1, ændres: »bestemmelserne i § 29,
stk. 1 og 2« til: »§ 29, stk. 1«.
Bilag 1---
10) Eventuelle beskyttelsesoplysninger: Eventuel
navne- og adressebeskyttelse, jf. § 28, lokalvejvi-
serbeskyttelse, jf. § 29, stk. 1, beskyttelse mod for-
skerhenvendelse, jf. § 29, stk. 2, eller markering af,
at den pågældende frabeder sig henvendelser, der
sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 3. Tidli-
gere beskyttelsesoplysninger bevares i CPR (histo-
risk).
4. I bilag 1, nr. 10, udgår: »beskyttelse mod for-
skerhenvendelse, jf. § 29, stk. 2,«, og »stk. 3« æn-
dres til: »stk. 2«.
12