Skriftlig fremsættelse (15. januar 2014)
Tilhører sager:
Aktører:
BR381
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/L107/20131_L107_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (15. januar 2014) Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om Danmarks Innovationsfond (Lovforslag nr. L 107) Den 3. oktober 2013 indgik regeringen (Socialdemokra- terne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale om Danmarks In- novationsfond – fonden for strategisk forskning, højteknolo- gi og innovation. Med lovforslaget etableres Danmarks Innovationsfond. Det sker ved at sammenlægge Det Strategiske Forsknings- råd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innova- tion, der samtidig nedlægges, jf. den samtidige fremsættelse af lovforslag nr. L 108 og L 109. Danmarks Innovationsfond indtræder i den forbindelse i disse organers rettigheder og forpligtelser. Danmarks Innovationsfond skal medvirke til, at de of- fentlige investeringer i forskning og innovation i øget om- fang bidrager til løsninger på samfundsudfordringer, og at de i øget omfang skaber vækst og beskæftigelse. Med etab- leringen af fonden er det samtidig hensigten at forenkle det nuværende forsknings- og innovationssystem. Fonden etableres som et selvstændigt organ inden for den statslige forvaltning og finansieres af de årlige bevillingslo- ve. Fonden ledes af en bestyrelse på ni personer, der har an- svar for og kompetence til at træffe alle beslutninger inden for fondens formål. Loven foreslås at træde i kraft den 1. april 2014. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærk- ninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige og hurtige behandling. Til lovforslag nr. L 107 Folketinget 2013-14 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Forskning og Innovation, j.nr. 14/000747 BR000381