Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

36M Irak analyse
April 2005
Forsvarsudvalget (2. samling)
FOU alm. del - Bilag 32
UPN FT-del - Bilag 28
Offentligt
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1
Resume 2
II. Den politiske situation i Irak 4
III. Sikkerhed på irakiske hænder 5
Sikkerhedssituationen 5
Irakiseringen afsikkerhedsstrukturen 6
Det danske område 7
NATO's træningsindsats 9
Det danske styrkebidrag 10
Politiindsatsen 10
EU's støtte tilpoliti og til retssektoren 10
IV. Genopbygningsprocessen 11
Situationen i Irak 11
Koordination afden internationale bistand 13
Den danske bistand 15
Samtænkning afcivile og militære indsatser 16
Nærområdeindsatsen 17
V. Perspektivet for den fremtidige danske indsats i Irak 17
Det danske bidrag tilgenopbygningen 18
Nærområdeindsatsen 20
Politiindsatsen 20
Det danske styrkebidrag 21
Træning afirakiske sikkerhedsstyrker 21
NATO's træningsmission 22
Militær understøttelse afden civilegenopbygning 22
Støtte tilFN's indsats i det danske område 23
VI Karakter ogsammensætningafdet danske bidrag 23
1
Offentligt
FOU Alm.del - Bilag 28,UPN Alm.del - Bilag 24,URU Alm.del - Bilag 78,2655+2656 - almindelige anl. - Bilag 2
Forsvarsudvalget 2004-05 (2. samling),Det Udenrigspolitiske Nævn 2004-05 (2. samling),Udenrigsudvalget 2004-05 (2. samling),Europaudvalget 2005
Resume
Efter valgene i Irak i januar i år er der skabt mulighed for at fokusere den internationale indsats
i Irak mere på opbygning af en irakisk sikkerhedsstruktur og civil genopbygning. Regeringen
har derfor udarbejdet denne analyse, som skal fremlægge forslag til, hvordan Danmark frem-
over bedst kan bidrage til at skabe frihed, fred og fremgang i Irak.
Analysen danner grundlag for udformningen af et mandat for et fortsat dansk styrkebidrag, in-
den det nuværende udløber den 2. juni 2005. Samtidig danner analysen grundlag for et nyt akt-
stykke til Finansudvalget om den fremtidige danske genopbygningsbistand til Irak.
Trods den fortsat alvorlige sikkerhedssituation har udviklingen siden valgene den 30. januar
2005 vist tegn, der peger fremad mod dannelsen af et frit og moderne Irak. Udnævnelsen af en
præsident fra det kurdiske mindretal og en shiitisk hhv. en sunni-arabisk vicepræsident peger på
politisk vilje til at sammensætte en bred samlingsregering med deltagelse af de væsentligste reli-
giøse og etniske grupper. En inklusiv politisk proces med hovedvægt på tolerance og brede for-
lig vil kunne gøre det langt mere attraktivt for en række grupper at vælge den politiske vej frem
for væbnet kamp til at skaffe sig indflydelse i det ny Irak. Ikke mindst er det vigtigt, at sunni-
araberne og de mere sekulariserede irakere tillige deltager i den politiske proces.
Som genopbygningen skrider frem, vil lavere arbejdsløshed og højere indkomster kunne svække
den aktive eller passive støtte til væbnet kamp. Dette vil gøre sikkerhedssituationen lettere at
håndtere for irakerne. Der må dog fortsat forventes at være en hård kerne af væbnede grupper i
Irak, der vil benytte volden som våben til at fremme sine interesser og vedblive at udgøre en
konkret sikkerhedstrussel. Opbygningen af irakiske sikkerhedsstyrker vil desuden medføre, at
behovet for de multinationale sikringsstyrker bliver gradvist mindre for til sidst at falde helt
bort.
Den danske regering vil i samarbejde med det internationale samfund bidrage til en positiv poli-
tisk udvikling i Irak. Regeringen vil fortsætte sin bredspektrede indsats;
• Der bør ydes yderligere bistand på 100 mio. kr. Denne bistand vil ydes ud over den nu-
værende bistand på 350 mio.kr for 2003-04 og de 150 mio. kr. der er afsat på Finanslo-
ven for 2005-06. Dette vil indebære en udvidelse af gennemførelsesperioden til 2007-08
for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af midlerne. Dermed har Danmark samlet
ydet 600 mio. kr. til genopbygningen af Irak.
• Bistanden bør fordeles på områderne menneskerettigheder, retssektorreformer, demo-
kratisering, infrastruktur, landbrug og humanitær bistand. Bistanden vil understøtte og
komplementere dialogen med de irakiske myndigheder om den politiske proces. Indsat-
sen vedrørende menneskerettigheder, demokratisering og restsektorreformer vil stå cen-
tralt. Aktiviteterne vil i videst mulig omfang gennemføres via irakiske strukturer og med
anvendelse af irakisk kapacitet.
• Antallet af danske polititjenestemænd i Irak, der p.t. udgør 6 personer, vil blive tilpasset
efter behov alt afhængig af igangværende aktiviteter på politiområdet. Politiet bidrager
2
endvidere til EU's uddannelsesprogram til støtte af opbygning af politi og retssektor i
Irak, hvor Danmark yder et substantielt bidrag.
• Nærområdeindsatsen vil indgå som et centralt element i den danske bistand til Irak og
skal samtænkes med den nationale flygtningeindsats. Gennem nærområdeindsatsen er
målet at udvikle aktiviteter i de lokalområder, hvor tilbagevendende og internt fordrevne
irakere vil bosætte sig, herunder særlig beskæftigelsesfremmende projekter. Regeringen
vil samtidig arbejde for, at Irak i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser
bringes til at modtage alle de irakiske statsborgere, som ikke har lovligt ophold i Dan-
mark.
• Den danske bataljon bør fortsat kunne indsættes til løsning af sikkerhedsmæssige opga-
ver i konkrete situationer og i samarbejde med britiske og irakiske styrker indtil de iraki-
ske sikkerhedsstyrker selv kan varetage ansvaret for sikkerheden i området.
• Den danske bataljon bør fortsat forestå rådgivningen og moniteringen af en allerede op-
stillet irakisk bataljon i det danske område samt forventes at skulle udvide træningsind-
satsen til at omfatte støtte til uddannelse og senere rådgivning og monitering af en ny
irakisk bataljon, der oprettes i det danske område medio 2005.
• Som en nyskabelse bør der oprettes en støtteenhed i den danske bataljon omfattende et
ledelses- og rådgivningselement vedrørende militær støtte til genopbygningsindsatsen og
en sikringsenhed ved fleksibel tildeling af kapaciteter fra bataljonen til bl.a. beskyttelse af
civile rådgivere samt eventuelt personel til polititræning.
• Danmark bør desuden forstærke det danske trænerbidrag til NATO's træningsmission i
Irak i takt med, at der opstår behov herfor ved træningsmissionen. Endvidere kan det
komme på tale at gennemføre kurser i Danmark for irakiske officerer.
• Det samlede danske militære bidrag i Irak bør således fastholdes på det hidtidige niveau.
Der forventes mulighed for at påbegynde en gradvis reduktion af det danske militære
bidrag i Irak efter gennemførelsen af de irakiske forfatnings- og parlamentsvalg. En væ-
sentlig forbedring af sikkerhedssituationen kan muliggøre reduktioner på et tidligere
tidspunkt.
3
I. Indledning
Efter Saddam Husseins fald har udfordringen været at omdanne Irak til et frit og moderne sam-
fund. Det er regeringens mål at bidrage til at udvikle et stabilt og forenet og demokratisk Irak,
som lever i fred med sine naboer, respekterer menneskerettighederne og internationale aftaler
samt er i stand til at sikre økonomisk og social udvikling og fremskridt for landets befolkning.
Det er af afgørende betydning, at denne udvikling skabes af irakerne selv gennem en inklusiv
politisk proces, således at irakerne er herrer i eget hus.
Det internationale samfund yder på grundlag af FN resolution 1546 af 8. juni 2004 og efter
anmodning fra den midlertidige irakiske regering støtte til de politiske og økonomiske reformer
i Irak og til opretholdelse af sikkerhed i landet. Mandatet fra FN's Sikkerhedsråd udstikker
endvidere rammerne for den politiske proces. Valgene den 30. januar 2005 til den irakiske na-
tionalforsamling og dannelsen af et præsidentråd og en overgangsregering har været vigtige mi-
lepæle i denne proces. Næste skridt er udarbejdelsen af en ny forfatning. Danmark har støttet
denne udvikling med en betydelig militær og civil indsats.
Det folkeretlige grundlag for den multinationale sikringsstyrke i Irak udgøres i dag af FN reso-
lution 1546 og de dertil hørende breve fra den daværende irakiske premierminister Allawi og
USA's daværende udenrigsminister Powell til formanden for sikkerhedsrådet, hvor Allawi an-
modede om den multinationale sikringsstyrkes fortsatte tilstedeværelse i Irak.
---o0o---
Det irakiske valg den 30. januar 2005, overgangsparlamentets opstart af sit arbejde den 16.
marts 2005 og dannelsen af et præsidentråd og en overgangsregering har skabt mulighed for en
fokusering af den internationale indsats i Irak med større vægt på opbygning af en irakisk sik-
kerhedsstruktur og civil genopbygning. Regeringen har derfor ladet udarbejde nærværende ana-
lyse, som skal belyse, hvordan Danmark fremover bedst kan bidrage til at skabe frihed, fred og
fremgang i Irak.
Analysens udgangspunkt er således, at den politiske proces i Irak bør ses i et snævert samspil
med indsatsen for at opbygge de irakiske sikkerheds- og politistyrker og bistå med at opfylde
det fremtidige irakiske genopbygningsbehov. Inden for begge områder er der redegjort for
Danmarks muligheder for at bidrage bilateralt og multilateralt.
Med analysen finder regeringen at have skabt et grundlag for udformningen af et mandat for et
fortsat dansk styrkebidrag, inden det nuværende udløber den 2. juni 2005. Samtidig danner ana-
lysen grundlag for et påtænkt nyt aktstykke til Finansudvalget om den fremtidige danske gen-
opbygningsbistand til Irak.
II. Den politiske situation i Irak
Den politiske proces i Irak er karakteriseret af to faser. Første fase begyndte den 28. juni 2004,
da suveræniteten blev overdraget til den midlertidige irakiske regering under ledelse af daværen-
de premierminister Ayad Allawi. Dermed ophørte besættelsen og Koalitionsmyndigheden (Coa-
lition Provisional Authority) blev opløst. Basis for udøvelse af regeringsmagten er den midlerti-
4
dige forfatning (Transitional Administrative Law), der trådte i kraft samtidig med overdragelsen
af suverænitet. Anden fase begyndte med valgene til overgangsparlamentet den 30. januar 2005
og dannelsen af et præsidentråd og udpegningen af en premierminister. Næste skridt i den poli-
tiske proces er fremlæggelsen af en egentlig forfatning den 15. august, der skal godkendes ved
en folkeafstemning, som planlægges afholdt den 15. oktober 2005. Den politiske proces for-
ventes afsluttet med et parlamentsvalg senest den 15. december og dannelsen af en ny regering
inden udgangen af december 2005.
Overgangsparlamentet forventes at nedsætte en forfatningskommission, der vil skulle lede ar-
bejdet med at udarbejde en ny forfatning. FN, der spillede en vigtig rolle i organiseringen af
valget i januar, er på den irakiske regerings opfordring gået aktivt ind i forfatningsarbejdet. FN
bidrager med rådgivning til at strukturere processen, med forfatningsretslig ekspertise og med
bistand til at sikre en bred offentlig diskussion af udkastet Danmark har overfor de irakiske
myndigheder og FN tilkendegivet sin beredvillighed til at bistå i forfatningsarbejdet med eks-
pertise og finansiering.
Den politiske proces vanskeliggøres af en række forhold. Irak har siden første verdenskrig væ-
ret et centralistisk styret land. I de senere årtier har tyranniet forhindret demokrati og et organi-
seret civilt samfund. Iraks befolkning består af flere etniske grupper, de to største er araberne
(ca. 80%) og kurderne (ca.15%). Hertil kommer mindre grupper som turkmenere, assyrere og
kaldæere. Religiøst er landet overvejende muslimsk med små kristne grupper. Flertallet er shia-
muslimsk (ca. 60%) medens sunni-araberne udgør 20%. De ligeledes sunnitiske kurdere udgør
15%. De forskellige religiøse grupper består alle af en blanding af meget religiøse, mindre reli-
giøse og sekulariserede mennesker. Den politiske magt har både i Det Osmanniske Imperium, i
den britiske mandatperiode og efter selvstændigheden ligget hos det sunni-arabiske mindretal.
Selv om irakerne er meget nationale, er de reelle loyalitetsforhold ofte knyttet mere til stammen
eller klanen end til staten/samfundet som helhed. Shiamuslimerne bor især fra Bagdad mod
syd, sunnimuslimerne især nord, vest og øst for Bagdad, mens kurderne bor i den nordlige del
bl.a. omkring byerne Mosul og Kirkuk.
Den politiske proces og den irakiske regerings virke med at stabilisere og genopbygge landet
baserer sig på en delikat balance mellem at være bredt involverende og fremadskridende i det
fornødne tempo. Desuden må religiøse interesser afvejes over for de mindre religiøse eller end-
og sekulariserede interesser i den kommende lovgivning. Der må tages hensyn til minoriteter,
menneskerettigheder, og spørgsmålet om graden af decentralisering af det irakiske samfund.
III. Sikkerhed på irakiske hænder
Sikkerhedssituationen
Sikkerhedssituationen, der fortsat er meget alvorlig, er præget af en række forskellige, aktuelle
eller potentielle konflikter: Sunniklaner, der tidligere havde en dominerende rolle, og som nu
bekæmper det shiamuslimske flertal; kurdere, der ønsker størst mulig selvstyre og mest mulig
kontrol over olieressourcerne omkring Mosul og Kirkuk, hvilket kan bringe dem i konflikt med
araberne; yderligtgående religiøse muslimer, der angriber eller truer folk i det, der engang var
Mellemøstens mest sekulariserede land, til i det ydre at ligne yderligtgående muslimer; alminde-
lig volds- og berigelseskriminalitet rettet mod andre irakere, idet fængslerne blev tømt som Sad-
5
dam Hussein regimets sidste embedshandling, og som understøttes af, at næsten alle irakere har
våben; "almindelige" konflikter mellem stammer og klaner, som i den aktuelle situation søges
løst med magt på egen hånd; nationalistiske gruppers modstand mod de fremmede i landet; og
muslimske yderligtgående fundamentalister fra mange lande, der er kommet til Irak for at be-
krige de "vantro" udlændinge og irakere.
Visse grupper benytter ofte terrorangreb mod civile som våben. Mens angrebene på koalitio-
nens militære enheder og andre udlændinge er faldet siden valgene den 30. januar 2005 er an-
grebene rettet mod irakiske sikkerhedsstrukturer og civile fortsat på et højt niveau. Iraks militær
og politi er endnu ikke i stand til at håndtere den meget vanskelige sikkerhedssituation på egen
hånd.
En politisk udvikling med hovedvægt på tolerance og brede forlig vil kunne gøre det langt mere
attraktivt for en række grupper at vælge den politiske vej frem for væbnet kamp til at skaffe sig
indflydelse i det ny Irak. Ikke mindst er det vigtigt, at sunnimuslimerne og de mere sekularise-
rede irakere tillige deltager i den politiske proces. Som genopbygningen skrider frem, vil lavere
arbejdsløshed og højere indkomster kunne svække den aktive eller passive støtte til væbnet
kamp. Dette vil gøre sikkerhedssituationen lettere at håndtere for irakerne. Der må dog fortsat
forventes at være en hård kerne af væbnede grupper i Irak, der vil benytte volden som våben til
at fremme sine interesser og vedblive at udgøre en konkret sikkerhedstrussel. En forbedret ud-
vikling af sikkerhedssituationen vil desuden medføre, at behovet for de multinationale sikrings-
styrker bliver gradvist mindre for til sidst at falde helt bort.
Den internationale militære tilstedeværelse er dynamisk. Den vil også fremover afspejle udvik-
lingen i landet, herunder fremskridtene i den politiske proces, den økonomiske genopbygning
og udviklingen i sikkerhedssituationen og ikke mindst de irakiske sikkerheds- og politistyrkers
kapacitet og evne til selvstændigt at varetage sikkerhedsopgaverne.
De betydelige regionale forskelle i sikkerhedssituationen indebærer, at den multinationale sik-
ringsstyrkes varetagelse af sine opgaver, herunder uddannelsen af de irakiske sikkerhedsstyrker
og politi, udvikles i tilsvarende forskellige tempi. Behovet for, at den multinationale sikrings-
styrke mere aktivt tager deli stabiliseringen af sikkerhedssituationen må derfor forventes at af-
tage i forskellige tempi fra område til område.
Irakiseringen afsikkerhedsstrukturen
Den irakiske sikkerhedsstruktur er organiseret under henholdsvis Indenrigsministeriet og For-
svarsministeriet. Under Indenrigsministeriet findes politiet, grænsepoliti samt politiet til beskyt-
telse af installationer (kraftværker, olieledninger, m.v.). Det irakiske politi er en national styrke
med regionale og lokale afdelinger. Under Forsvarsministeriet findes de væbnede styrker, som
består af hæren, herunder den tidligere nationalgarde, specialoperationsstyrkerne, det irakiske
flyvevåben og den irakiske flåde.
Sikkerhedsstyrkerne og politiet er under opbygning og vil gradvis spille en større rolle for sik-
kerhed og stabilitet i Irak. Ved valgene den 30. januar 2005 varetog de irakiske sikkerhedsstyr-
ker og politi således selv sikkerheden omkring selve valgstederne, mens den multinationale styr-
ke støttede de irakiske styrker, såfremt konkrete situationer krævede det. De irakiske sikker-
6
hedsstyrker og politi er endnu ikke selvstændigt i stand til at håndtere den trussel, som de væb-
nede grupper repræsenterer. Der er fortsat behov for en markant international militær indsats
for i samarbejde med de irakiske sikkerhedsstyrker og politi at løfte de direkte sikkerhedsopga-
ver i landet.
Med det formål at styrke omfang, kvalitet og tempo i opbygning af en selvbærende irakisk sik-
kerhedskapacitet har den multinationale sikringsstyrke og NATO påtaget sig roller vedr. råd-
givning, institutionsopbygning, uddannelse og træning af de irakiske sikkerhedsstyrker, således
at disse hurtigst muligt kan blive i stand til selv at varetage Iraks sikkerhed. Endvidere støtter
den multinationale styrke opstillingen af og i et vist omfang uddannelsen af irakisk politi.
Den militære træning inden for rammen af den multinationale sikringsstyrke omfatter støtte til
at opbygge de irakiske styrkers selvstændige operationskapacitet på brigade og divisionsniveau,
herunder træning i bl.a. stabsarbejde og uddannelse af førerpersonellet samt hjælp til opbygning
af støttefunktioner inden for eksempelvis logistik. Herudover støttes udviklingen af det irakiske
Forsvarsministerium og hovedkvarterskapacitet samt opbygningen af de nødvendige strukturer
i centraladministrationen til at kunne administrere de væbnede styrker. Der opbygges således
gradvist en sammenhængende og bæredygtig struktur inden for de væbnede styrker samt et
kontrolapparat under regeringen.
Det danske område
Den danske bataljon er organiseret til at varetage nuværende sikkerheds- og træningsopgaver i
samarbejde med britiske enheder og irakiske sikkerhedsstyrker. Bataljonen består af to underaf-
delinger og underlagte litauiske og britiske enheder og besidder den nødvendige logistiske kapa-
citet til at forestå den samlede logistiske støttevirksomhed, herunder forsynings-, sanitets og
vedligeholdelsesstøtte samt drift af lejr m.v. Denne støtte er forudsætningen for at kunne op-
retholde det samlede danske bidrag i området.
I det sydlige Irak og indenfor det danske ansvarsområde i Basra-provinsen er situationen mar-
kant roligere end i det centrale Irak, men stadig ustabil. Størstedelen af befolkningen støtter op-
fordringen fra storayatollah Ali al-Sistani til ro og samarbejde og de danske soldater nyder gene-
relt respekt blandt de irakiske sikkerhedsstyrker og lokalbefolkningen i området. Især kriminelle
bander og civile uroligheder medvirker dog til at skabe en sårbar situation. De danske styrkers
anseelse afhænger af deres evne til at håndtere de mange stammeopgør, den ustabile forsynings-
situation af brændstof og elektricitet samt det irakiske politis evne til at håndtere den høje kri-
minalitet.
Der er forholdsvis få direkte angreb mod den danske bataljon i Basra-provinsen. Bataljonen vil
dog kunne udsættes for angreb med fjernudløste improviserede sprængmidler, raketter, morte-
rer og håndvåbenbeskydning. Hvis radikale shlitter atter indleder et oprør i det sydlige Irak, vil
det også berøre Basra provinsen og dermed det danske område. Der er også risiko for uro fra
de sunnitiske mindretal i området.
Opbygningen af de irakiske sikkerhedsstyrker er i fremdrift i den sydlige del af Irak, hvilket be-
tyder, at de gradvist får en større rolle i opretholdelsen af sikkerheden. I den britiske sektor,
hvor den danske bataljon indgår, har uddannelse af de irakiske sikkerhedsstyrker i en vis ud-
7
strækning dannet skole for den multinationale sikringsstyrke. Da briterne ankom til det sydlige
Irak indledte de tidligt arbejdet med at opbygge en struktur hos de irakiske sikkerhedsstyrker. I
den britiske sektor er der således allerede etableret en irakisk kommandostruktur, som danner
basis for den videre uddannelse af de irakiske sikkerhedsstyrker. Kommandostrukturen i den
britiske sektor er bygget op omkring bataljoner, som undervises i planlægning og gennemførelse
af operative opgaver og administration. Under gennemførelse af operationer følges de irakiske
sikkerhedsstyrkers håndtering af opgaven, og der gennemføres efterfølgende en evalueringspro-
ces.
Som led i den fortsatte udvikling af de irakiske sikkerhedsstyrker har man i den britiske sektor
påbegyndt opbygningen af brigade- og divisionsstrukturer. Division og brigader uddannes i
stabsarbejde, herunder planlægning og kontrol med operationer, som gennemføres af de iraki-
ske sikkerhedsstyrker. Størrelsen og kvaliteten af de irakiske sikkerhedsstyrker vurderes løbende
og danner baggrund for vurderingen af, hvornår de irakiske sikkerhedsstyrker reelt kan overtage
sikkerhedsopgaverne og den multinationale styrkes støtte kan nedtrappes. Denne vurdering
forventes at foregå områdevis inden for den britiske sektor, hvorfor der også her kan forventes
forskellige tempi i nedtrapningen af støtten fra de multinationale styrker.
De irakiske sikkerhedsstyrker og det irakiske politi i det sydlige Irak er endnu ikke i stand til at
varetage sikkerheden selvstændigt. Visse opstillede enheder kan selvstændigt gennemføre ruti-
nemæssige operationer og den daglige opgaveløsning, men har fortsat behov for støtte i forbin-
delse med større og mere krævende operationer. Specielt førere og stabe på bataljons- og højere
niveau behøver fortsat uddannelse og vejledning. Endvidere er alle de irakiske styrker, der er
forudset tilvejebragt for at kunne varetage sikkerheden selvstændigt, endnu ikke færdigopstillet.
Der er således - ud over træningsindsatsen - fortsat behov for, at multinationale styrker i kon-
krete situationer støtter de irakiske styrker og politi med egentlig militær kapacitet. Denne støtte
gennemføres således, at den understøtter de irakiske styrkers autoritet og anseelse i den irakiske
befolkning, hvilket er en nøglefaktor i opbygningen af et irakisk demokrati, der hurtigst muligt
kan varetage egen sikkerhed.
Den britiske fremgangsmåde følges af den danske styrke i forbindelse med uddannelse af den
irakiske hær. I det danske område er det målsætningen at opbygge en brigade med tre bataljo-
ner. På nuværende tidspunkt er der med dansk og britisk hjælp opbygget to irakiske bataljoner i
det danske område, der kan gennemføre rutinemæssige operationer, der ikke kræver høj grad af
koordination — på selvstændig vis. Bataljonerne har fortsat behov for uddannelse og rådgivning
af især bataljonsstaben for at kunne varetage mere komplekse operationer, herunder især opera-
tioner mod mere organiserede oprørsgrupper, der kræver en højere grad af koordination. Den
danske styrkes trænings- og rådgivningsindsats er fokuseret på den ene af de allerede oprettede
bataljoner.
Ud over uddannelses-, rådgivnings- og moniteringsindsatsen til støtte for opbygningen af disse
styrker og stabe er der behov for, at den danske styrke i konkrete mere komplekse situationer
støtter de irakiske sikkerhedsstyrkers og politis opgaveløsning i form af samarbejde. Dette sker
som oftest ved, at den danske bataljon rådgiver og vejleder om operationens gennemførelse
samt deltager i operationen med det formål at kunne gribe ind til støtte for de irakiske styrker,
såfremt situationen udvikler sig ud over, hvad de irakiske enheder selv kan klare.
8
NATO's træningsindsats
På baggrund af en konkret
anmodning fra den irakiske
regering og i overensstemmelse
med Sikkerhedsrådets
resolution 1546 traf NATO
regeringscheferne på Istanbul
topmødet i juni 2004 beslutning
om at yde assistance til træning
af de irakiske sikkerhedsstyrker
samt støtte med materiel-
donationer.
Konceptet består i, at NATO
virker som rådgiver og bistår
med opbygning af institutioner,
hvorefter opbyggede
uddannelsesfaciliteter trinvis
overdrages til den irakiske re-
gering.
Træningen vil ske både i og
uden for Irak. Fokusområdet i
Irak er etablering af et uddan-
nelses-, trænings- og
doktrincenter ved Bagdad, der
skal gennemføre kurser for
irakiske officerer på ledelsesniveau med fokus på føringsled og strukturer.
NATO's Træningsmission
F •E I
ANAL^)--'SE
ORBEREBELSE
t
IJD'ADELSE
, TRItt 1, TP.itt. ,
FASE I I I
Strateel k træning o d no .As.51,stere i Ltc-k,i'2,ry:,ei„sen
u'et tektfs:,:e nfveaN
Trænings-, uddannelses- oil doktrincenter:
H1æ,coe ..--
ned at ucivæ4e Qg udv,(kie federe
Ha2,i't.-4.3 me:KT?' aet bæ.,eu'i,,Qt t, st2,r)uårdi,=-.eret
LtuSti,/,vs-
raw raining Corrim;:ind:
A.'3.sf.stere i udvÅkffic;en .3f en
effektfy or.aanisabbn og
rocesser
NATO
b t...rtnInq
Uddannelsen vil også sigte på støtte til uddannelse og rådgivning af højtstående personel i Iraks
Forsvarsministerium og forskellige militære hovedkvarterer samt træningscentre. Det foreløbige
mål med NATO's træningsindsats er at træne ca. 1.000 officerer om året i Irak og ca. 500 uden
for Irak. Alle 26 NATO lande bidrager til NATO's træningsindsats.
Danmark støtter NATO indsatsen med stabsofficerer, instruktører samt med donation af mate-
riel. Det danske bidrag omfatter 10 stabsofficerer og trænere, herunder missionens næstkom-
manderende samt 7 personer til personbeskyttelse. Den samlede NATO-mission udgør på nu-
værende tidspunkt (fase 2, trin 1) ca. 160 personer.
I takt med missionens udvikling vil der blive behov for et større antal instruktører. Der er mu-
lighed for i et samarbejde med briterne inden for rammen af NATO's træningsmission at gen-
nemføre en grunduddannelse af officerer, ligesom der eventuelt kan gennemføres kurser i
Danmark for irakiske officerer.
9
Det danske styrkebidrag
Det samlede danske styrkebidrag består af en bataljon, et nationalt støtteelement, et mindre an-
tal stabsofficerer til britiske brigade- og divisionsstab og den polske divisionsstab, personbe-
skyttelseshold samt et dansk bidrag til NATO's træningsindsats - samlet ca. 530 personer. Et
bidrag fra Litauen på ca. 54 personer er tilknyttet det danske bidrag til sikringsstyrken.
Politiindsatsen
Den multinationale styrke støtter uddannelse og udrustning af irakisk politi. Det irakiske politi
styrkes således bl.a. gennem undervisning og opbygning af kompetencer inden for daglig admi-
nistration, efterforskning, arrestant-behandling og opbevaring af tilbageholdte og dømte. Sam-
tidig søges det irakiske politis renomme hos den irakiske befolkning opbygget, idet reformen af
politiet vanskeliggøres alirakernes dårlige erfaring med politistyrkerne under det tidligere styre.
Endelig støtter den multinationale styrke opstilling og uddannelse af personel og enheder til
grænsebevogtning og beskyttelse af infrastruktur.
Dansk politi bidrager til uddannelse og træning af irakisk politi i tæt samarbejde med det briti-
ske politi. Siden den 18. september 2003, med undtagelse af en kort afbrydelse, har danske poli-
titjenestemænd været udsendt til Basra, hvor der er indrettet et nyt regionalt politiakademi i Az
Zubayr.
Uddannelsesprojektet bygger på tre hovedområder; uddannelse (ledere, efterforskere og træne-
re), montering og vedligeholdelse af politistationer samt opbygning af organisationsstrukturen
for politiakademiet. Uddannelsen tager udgangspunkt i, hvorledes en politistation ledes med
henblik på at uddanne irakiske instruktører, der herefter fordeles til de forskellige politistationer
og selv uddanner lokalt. Processen følges op med besøg på politistationerne. I perioden frem til
den 11. marts 2005 har 595 mellemledere gennemgået den danske uddannelse. Heraf har 31
deltagere fået en træneruddannelse, mens 12 er aktive som trænere på det regionale politiaka-
demi.
Til brug for uddannelsen har der i 2003 og 2004 været udsendt i alt 14 danske polititjeneste-
mænd. Antallet af polititjenestemænd udgør primo 2005 seks.
De danske polititjenestemænd i Irak har siden januar 2005 været indkvarteret i den danske mili-
tærlejr, hvor bataljonen forestår indkvartering, logistik og sikring af de tilstedeværende. Udover
det sikkerhedsmæssige samarbejde er der tillige etableret samarbejde med militærpolitiet vedrø-
rende operativ uddannelse af tidligere og nuværende elever på politistationerne i det danske an-
svarsområde.
EU'sstøtte tilpoliti og til retssektoren
EU's udenrigsministre vedtog den 21. februar 2005 at iværksætte en integreret civil mission un-
der EU's forsvars- og sikkerhedspolitik, ESDP. Formålet er at støtte opbygningen af retssekto-
ren og politiet i Irak. Opbygningen af et retssamfund er en hovedprioritet for den irakiske rege-
ring og en rammebetingelse for genopbygningen. EU-indsatsen skal forbedre samspillet mellem
dommere, politifolk og ledelsen i fængsler i overensstemmelse med respekten for retsstatsprin-
cipperne og de grundlæggende menneskerettigheder. Midlet er at træne over 770 embedsmænd
fra politiet, domstolene og fængslerne på højt niveau. Træningen vil — på grund af sikkerhedssi-
10
tuationen — i første omgang foregå i EU's medlemslande eller i et land i regionen. På sigt vil
træningen kunne flyttes til Irak i takt med, at sikkerhedssituationen forbedres. Danmark har gi-
vet tilsagn om at kunne træne 80-120 irakiske embedsmænd, og Rigspolitiet har sekunderet to
politiledere til hhv. koordinationsenheden i Bryssel og til forbindelsesenheden i Bagdad.
IV. Genopbygningsprocessen
Situationen i Irak
Irak er potentielt et rigt land med verdens tredjestørste kendte oliereserver på ca. 112 mia. tøn-
der olie (efter Saudi Arabien og Canada). Da Iraks oliereserver er relativt lidt udforskede kan de
faktiske reserver værre langt større. Godt 80% af reserverne findes i landets sydlige del. I be-
gyndelsen af 1980'erne var Irak forholdsvis velstående med en årlig indkomst per indbygger på
USD 3,600. Et kvart århundrede senere er landet blevet forarmet af Saddam Husseins misregi-
mente. Levevilkårene er ringere end i nabolandene, produktionsapparatet er nedslidt og infra-
strukturen er forfalden. En præcis beskrivelse af den sociale og økonomiske situation vanske-
liggøres af mangelen på troværdig statistik.
Genopbygningen af Irak er en omfattende og
kompleks opgave, der kræver en betydelig
indsats fra det internationale samfund. FN,
Verdensbanken og IMF har udarbejdet en fæl-
les behovsanalyse, der vurderer investerings-
behovet til USD 36 mia. for perioden 2004-
2007. Dette beløb dækker fysisk genopbyg-
ning, rådgivning, træning, drift og investerin-
ger inden for en lang række områder. I Hertil
kommer et beløb på 19,4 mia. USD, der dæk-
ker investeringer i sikkerhed og olieindustrien.
Det samlede behov for investeringer er såle-
des anslået til 55 mia. USD. Der er især behov
for at opbygge den institutionelle og admini-
strative kapacitet og den legale ramme herom,
sikre basale offentlige ydelser som forsyning
af elektricitet og vand samt at øge beskæftigelsen
som f.eks. landbruget.
Levevilkårene i Irak
Det skønnes, at ca. 60% af befolkningen i
dag modtager fødevarerationer. Andelen af
befolkningen der ikke får dækket det dagli-
ge minimum af ernæring skønnes forøget
fra 7% i 1990 til 27% i 2001. Den forven-
tede levetid er på 63 år. Børnedødeligheden
er på 107 per 1.000 fødsler. (Gennemsnit-
tet for Mellemøsten og Nordafrika er 37
per 1.000). 60 % af befolkningen over 15
år skønnes at være analfabeter. (Gennem-
snittet for Mellemøsten og Nordafrika er
35 %).
Kilde:"Iraq Interim Strategy Note of the World
Bank Group. http://www.worldbank.org/iq
i produktive sektorer uden for olieindustrien
En del af genopbygningen vil kunne finansieres af irakerne selv ikke mindst fra olieproduktio-
nen, der er Iraks primære indkomstkilde. Dermed har den internationale indsats karakter af
overgangsbistand, der har til formål at supplere med investeringer, Irak ikke selv kan finansiere
i den nuværende situation, eller hvor kapaciteten endnu ikke er tilstrækkelig udviklet. Hele Iraks
investeringsbehov skal imidlertid ikke finansieres af gavebistand. I lyset af Iraks store oliereser-
ver og reduktionen af gælden vil investeringer i olieproduktion og i store infrastrukturprojekter
i betydeligt omfang kunne lånefinansieres af de internationale udviklingsbanker eller af private
finansieringskilder.
1 United Nations/World BankJoint Iraq Needs Assessment. Oktober 2003.
11
Det nuværende niveau for produktionen af råolie ligger på omkring 2 mio. tønder om dagen,
hvilket er under niveauet fra begyndelsen af 2003 (ca. 2,5 mio. tønder om dagen). Årsagen til at
det endnu ikke er lykkedes at nå op på samme niveau, skyldes både et nedslidt produktionsap-
parat og løbende sabotage mod produktionsfaciliteter og olieledninger. Historisk set kulmine-
rede Iraks olieproduktion i juli 1990 forud for invasionen af Kuwait med 3,7 mio. tønder per
dag. Det bæredygtige niveau for olieproduktionen med det nuværende produktionsapparat vur-
deres at ligge på mellem 2,8-3 mio. tønder per dag. Iraks daværende olieminister vurderede i ok-
tober 2004, at det kunne tage op til fire år og ville kræve betydelige investeringer at nå op på det
historiske maksimum. 2 Udviklingen i Iraks olieproduktion og olieeksportindtægter siden april
2003 fremgår af nedenstående tabel.
Midlerne fra eksport af Irakisk råolie forvaltes af Udviklingsfonden for Irak med hjemmel i FN-
Resolution 1483 fra maj 2003. Fondens formål er at bistå den irakiske befolkning med genop-
bygningen. Efter ophævelsen af besættelsen vil midlerne fra Udvildingsfonden alene kunne an-
vendes af den irakiske regering i medfør af FN Resolution 1546 af 8. juni 2004. Tilsynet med
Udvildingsfonden føres af "The International Advisory and Monitoring Board"(IAMB), der har
Udviklingen i Iraks olieproduktion og olieeksportindtægter april 2003-april 2005
2003 2004 2005
Produktion
af råolie
(1000 tøn-
der/dag)
Eksport-
indtægter
(mia. USD)
Produktion
af råolie
(1000 tøn-
der/dag)
Eksport-
indtægter
(mia. USD)
Produktion
af råolie
(1000 tøn-
der/dag)
Eksport-
indtægter
(mia. USD)
Januar 2.440 1,26 2.100 1,49
Februar 2.276 1,10 2.100 1,34
Marts 2.435 1,61 2.090 1,55
April 50 2.384 1,50
Maj 300 1.887 1,36
Juni 675 0,2 2.295 1,28
Juli 925 0,36 2.200 1,40
August 1.445 0,44 2.112 1,24
September 1.722 0,73 2.514 1,75
Oktober 2.055 0,89 2.460 1,99
November 2.100 1,21 1.950 1,25
December 2.300 1,26 2.160 1,44
Total 11.572 5,09 27.113 17,18 6.290 4,38
Kilde; www.brookings.edu/irakindex
udpeget det private firma KPMG som uafhængig revisor. 3
En af forudsætningerne for en normalisering af den irakiske økonomi har været en omfattende
sanering af udlandsgælden, som ved udgangen af 2002 udgjorde ca. USD 125 mia., hvoraf gæl-
den til Parisklubben udgjorde 42 mia. USD. Den 21. november 2004 indgik Irak en aftale i Pa-
2 Kilde; Det amerikanske energiministerium på www.eia.gov
3 Alle revisionsrapporter er tilgængelige på http://www.iamb.info/
12
risklubben, hvorefter 80% af gælden til denne kreditorgruppe vil blive eftergivet. Med gældsaf-
talen med Partsklubben vurderes Iraks gæld være nedbragt til et bæredygtigt niveau. For Dan-
mark vil aftalen indebære eftergivelse af ca. 220 mio. kr. fordelt over fire år, mens restgælden på
godt 50 mio. kr. skal tilbagebetales over 23 år indledt med seks års afdragsfri periode. Den bila-
terale moratorieaftale med Irak forventes indgået i løbet af 2005.
Produktionskapaciteten af elektricitet lå ifølge det amerikanske udenrigsministerium i april 2005
omkring 4.000 megawatt. Kapaciteten i begyndelsen af 2003 skønnedes at have været i størrel-
sesordenen 4.400 megawatt. Målet er 6.000 megawatt. Det er endnu ikke lykkes at nå målet
grundet et nedslidt produktionsapparat, sabotage og tyveri af bl.a. elektriske ledninger. Som føl-
ge af den økonomiske vækst er behovet for elektricitet steget betydeligt siden begyndelsen af
2003 og vurderes at ligge i størrelsesordenen 10-12.000 megawatt. På den baggrund kan mange-
len på elektricitet opfattes som forværret, selv om produktionen ikke er faldende. Det anslås, at
en forøgelse af produktionen på 1.000 megawatt kræver investeringer i størrelsesordenen 1 mia.
USD. 4
Genopbygningen af Irak har været vanskeliggjort af sikkerhedssituationen. En række terroran-
greb mod internationale organsisationer i løbet af sommeren 2003, herunder angrebet mod
FN's kontor i Bagdad den 19. august førte til en kraftig reduktion af civile internationale med-
arbejdere i landet. Talrige gidseltagninger har siden hindret civile genopbygnings-organisationer
i at vende tilbage i større målestok. Den begrænsede tilstedeværelse af internationale organisati-
oner og NGO'er har gjort det vanskeligt at bistå de irakiske myndigheder med opbygningen af
kapacitet.
Der er imidlertid tegn på, at genopbygningen af Irak er begyndt at give resultater. I 2004 for-
ventes indkomsten per indbygger at være steget til USD 630-810. De økonomiske rammebetin-
gelser er blevet forbedret gennem liberaliseringer af priserne — dog ikke for energi og fødevarer.
Den gamle møntfod er blevet erstattet af en ny dinar. De stigende indkomster og forbedrede
rammebetingelser indebærer, at markedsmekanismerne atter er begyndt at fungere. Befolknin-
gen har atter adgang til at købe fundamentale fornødenheder, herunder fødevarer. Sundheds-
klinikker og skoler er blevet rehabiliteret. Kommunikationssystemerne er ved at blive opbygget.
Telefonsystemerne fungerer atter, herunder mobiltelefoner, og irakerne har fået adgang til frie
medier og til internettet.
Koordination afden internationale bistand
Der er etableret en fælles international ramme for genopbygningsbistanden til Irak med 'The
International Reconstruction Fund Facility for Iraq' (IRFFI). Faciliteten består dels af en fond
administreret af FN (UNDG Iraq Trust Fund) og dels af fond administreret af Verdensbanken.
Der afholdes halvårlige donormøder for IRFFI, som udgør det primære koordinationsforum
for den samlede internationale bistand til Irak. Danmark støtter aktivt disse koordinationsbe-
stræbelser, og har bidraget med 45 mio. kr. til FN's fond, hvoraf 25 mio. kr. blev øremærket til
forberedelse og gennemførelse af valgene den 30. januar 2005.
4 ) US State Dept., Brookings Irak Index og Ambassaden Bagdad.
13
På donorkonferencen i Madrid i
oktober 2003 blev der givet tilsagn
om bistand på godt 32 milliarder
USD. USA er den største donor og
har givet tilsagn om 18,4 mia. USD i
bistand. Japan har givet tilsagn om 1,5
mia. USD, UK om 452 mio. USD og
EU-kommissionen om 420 mio. euro.
IMF og Verdensbanken har givet
tilsagn om lån til i alt 2,5 mia. USD.
F.s.v.a. den amerikanske bistand er
der per 29. marts 2005 givet tilsagn
om anvendelse af 12 mia. USD (65%)
og 4,2 mia. USD er blevet udbetalt. 5
Den internationale genopbygningsfacilitet for Irak.
FN-fonden har per 1. marts 2005 modtaget ca. 630 mio.
USD. Der er godkendt projekter for ca. 500 mio. USD og
udbetalt ca. 140 mio. USD. Godt halvdelen af det udbetalte
beløb er anvendt til finansiering af FN's valgstøtte. Ver-
densbankens fond har per 1. marts 2005 modtaget godt 400
mio. USD, der er allokeret til ni projekter. Verdensbanken
fokuserer på opbygning af administrative strukturer i Irak i
samarbejde med irakiske fagministerier ikke mindst finans-
ministeriet. Verdensbanken har desuden godkendt et blødt
lån på 500 mio. USD til Irak.
Kilde; http://www.irffi.org/
FN spiller en central rolle som rådgiver i den politiske proces, som bistandsorganisation i gen-
opbygningen og som koordinator af den internationale indsats. FN oprettede formelt sin missi-
on i Irak den 14. august 2003 med hjemmel i FN Resolution 1500. Efter det afskyvækkende an-
slag mod FN's kontor i Irak blev sikkerhedsregimet gennemgået nøje. FN etablerede et kerne-
hold af eksperter i Bagdad og et bredere sammensat hold af internationale og nationale eksper-
ter i Amman. 6 FN's Generalsekretær udnævnte den 14. juli 2004 den pakistanske diplomat
Ashraf Qazi som sin særlige udsending i Bagdad. FN spillede en betydelig rolle som koordina-
tor af den internationale bistand til forberedelse af de irakiske valg den 30. januar 2005 og som
rådgiver til den uafhængige irakiske valgkommission. Den irakiske præsident, Talebani, har bedt
FN spille en lignede rolle i forbindelse med udarbejdelse af forfatningen og folkeafstemningen
herom. FN har udnævnt den tidligere rådgiver for Nelson Mandela, Nicholas Fink Haysom, til
leder af FN's indsats vedr. forfatningsprocessen i Irak. FN's Generalsekretær aflægger rapport
til sikkerhedsrådet hvert kvartal i medfør af § 30 i FN-Resolution 1546. 7
Det irakiske Ministerium for Planlægning og Udviklingssamarbejde har det formelle ansvar for
koordination af genopbygningsaktiviteterne i Irak, men i praksis uddelegeres koordinationsrol-
len i stigende grad til de enkelte fagministerier og provinserne. Det har været en dansk prioritet
at sikre den størst mulige grad af irakisk ejerskab i forbindelse med de danske såvel som de øv-
rige internationale bistandsaktiviteter.
Den midlertidige irakiske regering fremlagde i oktober 2004 den første nationale udviklingsstra-
tegi, som byggede videre på den oprindelige behovsanalyse. Den nationale strategi er et centralt
grundlag for det videre samarbejde mellem de irakiske myndigheder og de internationale dono-
rer. I forbindelse med udarbejdelsen af statsbudgettet for 2005 anslog den midlertidige irakiske
regering indkomsterne for olieproduktionen til at udgøre lidt over 18 mia. USD. Det forventes,
5 For en oversigt over den amerikanske bistand se "Report on Iraq Relief and Reconstruction, Quarterly update to Con-
gress, April 2005" på http://www.state.gov/
6 UNAMI's hjemmeside findes på www.uniiraq.org
7 Generalsekretærens rapporter findes på http://www.un.org/Docs/sc/
14
at olieindtægterne og Iraks øvrige indtægter stort set vil kunne dække statsbudgettets driftspo-
ster. Investeringer vil som nævnt skulle dækkes af andre finansieringskilder. 8
Den nationale udviklingsstrategi fremhæver behovene for at bistå med skabelsen af jobs, her-
under i landbruget, opbygningen af et retssamfund og opbygningen af kapacitet i den offentlige
forvaltning. Den manglende kapacitet, hvilket skyldes misrøgt, nepotisme, korruption og mere
end et årtis isolation fra omverdenen, er tillige en betydelig flaskehals for den internationale bi-
stand til Irak.
Den danske bistand
Danmark genåbnede sin ambassade i Bagdad den 29. juni 2004 samtidig med, at suveræniteten
blev overdraget til irakerne. Ambassadør Torben Gettermann var en af de første ambassadører
til at overrække sine akkreditiver til den præsidenten for den suveræne midlertidige irakiske re-
gering Ghazi al-Yawer.
I april 2003 tiltrådte Folketingets Finansudvalg en bevilling på 350 mio. kr. til bistandsaktivite-
ter i Irak i perioden 2003-04, fordelt med 180 mio. kr. til humanitær bistand og 170 mio. kr. til
genopbygningsaktiviteter. Det overordnede formål med Danmarks humanitære bistand var at
støtte sårbare grupper i Irak, herunder internt fordrevne og irakiske flygtninge i nærområdet.
Genopbygningen fokuserede på uddannelse og sundhed, infrastruktur (inklusiv vand og sani-
tet), demokratisering og renovering af oliesektoren. Det blev i bevillingsgrundlaget understre-
get, at der var behov for betydelig fleksibilitet i tilrettelæggelsen af bistandsindsatsen, og at iden-
tifikationen af projekter ville afhænge af mere specifikke behovsanalyser (der blev gennemført
en række danske identifikationsmissioner i første halvdel af 2003) og andre donorers aktiviteter.
I løbet af 2003 skete der en forværring af sikkerhedssituationen i Irak, som gjorde det nødven-
digt at tilpasse den danske bistandsindsats. Antallet af internationale rådgivere måtte reduceres,
hvilket siden har været med til at fremme brugen af irakiske strukturer og ressourcer, men sam-
tidig forsinket projektgennemførelsen. Omstillingen har sat yderligere fokus på behovet for
projektmonitorering, hvilket er en central opgave for de danske rådgivere ved den civile sty-
ringsenhed i Basra. En vanskelighed er her at sikre rådgiverne den nødvendige bevægelsesfrihed
uanset sikkerhedssituationen, så de kan komme rundt i regionen.
Ved udgangen af marts 2005 er ca. 150 mio. kr. af rammen for humanitær bistand til Irak blevet
udbetalt. Midlerne er primært fordelt gennem danske NGO'er og relevante FN-organisationer
med henblik på støtte til bl.a. sundhed, vandforsyning og sanitet, minerydning, internt fordrev-
ne, uddannelse og menneskerettigheder. Af de afsatte midler til genopbygningsaktiviteter var
der ved udgangen af marts 2005 udbetalt ca. 91 mio. kr. Indsatsen har været fokuseret på en
række mindre infrastrukturprojekter, polititræning, fremme af menneskerettigheder og demo-
krati samt retssektorreform.
En række centrale behov, der er blevet fremhævet både i den fælles behovsanalyse udarbejdet af
FN/Verdensbanken og i den nationale udviklingsstrategi vil være relevant i udformningen af
den danske indsats:
8 Iraks "National Development Strategy 2005-07" findes på http://www.irffi.org/
15
1) Menneskerettigheder og retssektorreformer, herunderpolititræning. Både på nationalt og lokalt
niveau vil der være behov for at fremme respekten for menneskerettigheder gennem
opbygning af nationale institutioner og civilsamfundsgrupper. Samtidig vil der være
behov for at styrke den irakiske retssektor. Træningen af irakiske politifolk forventes
ligeledes at indgå som et centralt element.
2) Demokratisering. Der er behov for at styrke de spirende demokratiske strukturer på na-
tionalt og lokalt niveau, det være sig den nye overgangsregering i Bagdad eller det nye
provinsråd i Basra.
3) Infrastruktur Den irakiske infrastruktur er præget af nedslidning og mangel på vedlige-
holdelse. Enkelte mindre nøgleområder vil kunne være relevante for en dansk indsats.
4) Landbrug• Den sydlige del af Irak, hvor den danske indsats er koncentreret, har tidlige-
re haft en betydelig landbrugsproduktion. I et land, hvor den statsstøttede industri er
brudt sammen og arbejdsløsheden er høj, vil landbruget have en central rolle i at skabe
beskæftigelse.
5) Humanitær bistand: Der er stadig behov for at støtte sårbare grupper, herunder internt
fordrevne samt kvinder og børn.
Danmark har udover ambassaden i Bagdad etableret en civil styringsenhed i Basra, hvor fire
rådgivere er tilknyttet med henblik på at bistå de irakiske myndigheder. De danske rådgivere er
beskæftiget med fremme af god regeringsførelse, udvikling af landbrug, retssektorreformer og
donorkoordination. En ny leder af styringsenheden har været på plads siden begyndelsen af ja-
nuar 2005. Rådgiverbistanden er et centralt element i den civile danske indsats, da irakerne —
trods et relativt høje uddannelsesniveau og en vilje til at tage ansvaret for udviklingen i landet —
har behov for støtte til at igangsætte en række fundamentale politiske og økonomiske reform-
processer. En mere detaljeret liste over projekter, der støttes af Udenrigsministeriet i Irak, fin-
des på Udenrigsministeriets hjemmeside. 9
Selv om sikkerhedssituationen gør det endog meget vanskeligt for private virksomheder at drive
forretning i Irak er Irak på sigt et potentielt interessant marked for dansk erhvervsliv. Landets
væsentligste aktiver er udover oliereserverne en veluddannet befolkning på 25 mio. mennesker.
Det vurderes, at den danske eksport til Irak kan komme fra et bredt udsnit af brancher, hvor
Danmark traditionelt er langt fremme, herunder sundhedsudstyr, landbrugsmaskiner, såsæd
m.v. Dansk Eksportråd har fulgt udviklingen i Irak tæt siden marts 2003. I Januar 2004 deltog
en bredt sammensat dansk delegation i en messe i Kuwait og besøgte i den forbindelse Irak.
Eksportkreditfonden har desuden etableret en garantiordning for virksomheder, der ønsker at
lave forretninger i Irak. Anvendelsen af fonden har indtil videre været begrænset ikke mindst på
grund af sikkerhedssituationen.
Samtænkning afcivile og militære indsatser
Et centralt element i den danske bistand til Irak har været det tætte samarbejde mellem de civile
og militære indsatser, der begge er koncentreret i den sydlige del af landet. Samarbejdet er en
udmøntning af regeringens initiativ "Samtænkning af de civile og militære indsatser i internatio-
nale operationer" fra marts 2004. Som udgangspunkt er militærets kernekompetence at tilveje-
bringe den fysiske sikkerhed, mens de civile aktører varetager det humanitære hjælpearbejde og
9 http://www.um.dk/cgi.bin
16
genopbygningsaktiviteterne. Den nuværende situation i Irak, hvor de civile aktører kun i be-
grænset omfang er i stand til at operere, gør det imidlertid nødvendigt for militæret i højere grad
at bistå med gennemførelsen af bistandsaktiviteterne for at sikre en øget normalisering i områ-
det til gavn for lokalbefolkningen.
Der er i det daglige etableret en tæt kontakt mellem de civile og militære aktører, herunder gen-
nem udsendelse af en civil rådgiver fra Udenrigsministeriet til den danske bataljon. Dennes rolle
er at rådgive om de civile aspekter af genopbygningen i Irak. Det inkluderer vurdering af kon-
krete bistandsprojekter og de samlede bistandsaktiviteter i det danske ansvarsområde. Rådgive-
ren bistår desuden med koordination af de danske samtænkningsinitiativer i forhold til de iraki-
ske myndigheder, øvrige donorer, internationale organisationer samt lokale og internationale
NGO'er. Formålet er at sikre en mere fokuseret og effektiv anvendelse af danske ressourcer i
missionsområdet. Rådgiveren bor og arbejder med udgangspunkt i den danske lejr, og bataljo-
nen varetager indkvartering, logistik og sikring.
Bataljonen modtog ca. 10 mio. kr. fra Udenrigsministeriet i 2004-05 til at gennemføre en række
mindre sundheds- og vandprojekter i operationsområdet.
Nærområdeindsatsen
Tilbagevendte flygtninge og internt
fordrevne har en række særlige behov
relateret til muligheden for at genetablere
deres tilværelse. Udover problemer med
at få dækket grundlæggende livsvilkår -
f.eks. fødevaresikkerhed, husly/bolig,
personlig sikkerhed, adgang til helbreds-
og sundhedsfaciliteter, arbejde,
uddannelse og andre basale offentlige
faciliteter - er disse menneskers situation
ydermere belastet af, at de enten ikke
hører til i de lokale miljøer eller først for
nylig er vendt tilbage til deres oprindelige hjemegn, og derfor endnu ikke har fået de fysiske el-
ler sociale rammer på plads. Endvidere er de irakiske myndigheders ressourcer og kapacitet til
at identificere og modtage tilbagevendende irakere og internt fordrevne mangelfulde. Gennem
nærområdeindsatsen er målet at udvikle aktiviteter i de lokalområder, hvor tilbagevendende og
internt fordrevne irakere bosætter sig, herunder særlig beskæftigelsesfremmende projekter samt
at støtte kapacitetsopbygning af de irakiske myndigheders identifikations- og verifikationsenhe-
der.
Rigspolitiet har oplyst, at der pr. 5. april 2005 er
647 irakiske statsborgere i udsendelsesposition.
Ifølge oplysninger fra Udlændingestyrelsen op-
gjort pr. 18. april 2005 har 44 irakere søgt om at
blive omfattet af den nye særlige støtteordning
for irakiske statsborgere, der ønsker at vende
hjem frivilligt til Irak. Heraf er 6 personer allerede
rejst tilbage til Irak i 2005. Der er tale om frivillig
tilbagevenden med økonomisk støtte for alle ira-
kere omfattet af støtteordningen.
V. Perspektivet for den fremtidige danske indsats i Irak
Den danske indsats har fra starten været trestrenget: militær, humanitær og genopbyggende.
Desværre har sikkerhedssituationen vanskeliggjort især udviklingen af den sidste strategi, men
den vil blive styrket og den militære vil blive formindsket i takt med en forbedret sikkerhedssi-
tuation og Iraks egen varetagelse af sikkerhedsopgaver i landet.
17
Milepælene i den igangværende politiske proces er beskrevet i resolution 1546 og forudser som
næste skridt udarbejdelse af en endelig irakisk forfatning samt afholdelse af en folkeafstemning
herom. Den politiske proces i medfør af resolutionen forventes færdiggjort med afholdelsen af
valg til et nyt parlament i henhold til den i oktober formentlige vedtagne forfatning samt dan-
nelsen af en forfatningsmæssig irakisk regering ved udgangen af december 2005. Med udgan-
gen af december 2005 forventes det tillige, at spørgsmålet om en ny resolution vil skulle be-
handles i FN's Sikkerhedsråd.
Formålet med den fortsatte danske indsats er at bidrage til udviklingen af et stabilt og forenet
og demokratisk Irak, som lever i fred med sine naboer, respekterer internationale aftaler, men-
neskerettigheder, og som er i stand til at sikre økonomisk og social udvikling og fremskridt for
landets befolkning. Den samlede danske indsats hænger nøje sammen med sikkerhedssituatio-
nen i Irak. Jo mere rolig og stabil situationen bliver, jo mindre behov er der for, at den multina-
tionale styrke løser sikkerhedsopgaver, hvorfor der vil kunne skiftes fokus mod støtte til ud-
dannelses- og genopbygningsopgaver. De irakiske sikkerhedsstrukturer bliver mere kompetente
og effektive, samtidig med at flere og flere irakiske grupper vælger den politiske vej til indflydel-
se, fordi flere og flere irakere får beskæftigelse og indkomst derved.
Indtil dette mål er nået er det afgørende, at den multinationale sikringsstyrke fortsat understøt-
ter bestræbelserne på at opretholde sikkerhed og stabilitet i Irak, der er afgørende for gennem-
førelsen af den politiske proces og for den civile genopbygningsindsats i Irak.
Det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak vil fortsat ske på baggrund af et
mandat fra FN's sikkerhedsråd og et ønske om fortsat tilstedeværelse fra den irakiske over-
gangsregering.
Det danske bidrag tilgenopbygningen
Den danske genopbygningsbistand skal fremme stabilitet og forsoning gennem støtte til demo-
kratisering, opbygningen af en retsstat og forbedring af de økonomiske vilkår for irakere.
Den fremtidige danske bistandsindsats i Irak vil bygge videre på de aktiviteter, som er blevet
igangsat i løbet af de foregående to år, men justeret i forhold til prioriteterne opstillet af den
midlertidige irakiske regering og bistanden ydet af andre donorer. På den baggrund oppriorite-
res støtten til landbrugssektoren. En sådan opprioritering vil udover den nuværende rådgiv-
ningsbistand, også kunne inkludere midler til konkrete projektaktiviteter.
Størstedelen af de danske bistandsaktiviteter vil fortsat blive gennemført i de sydlige provinser,
som regnes for den fattigste del af landet. Der vil også være behov for at støtte nationale initia-
tiver, især med hensyn til fremme af menneskerettigheder, god regeringsførelse, retssektorre-
former, demokratisering og administrativ kapacitetsopbygning. Mindre projektaktiviteter kan
komme på tale i andre dele af Irak, ikke mindst i relation til kommercielle initiativer, mineryd-
ning kapacitetsopbygning og nærområdeindsatser
Indsatsen vil primært været koncentreret om følgende områder baseret på konkrete behovsana-
lyser:
18
• Menneskerettigheder og retssektorreformer, herunderpolititræning: Den bredspektrede indsats
rummer politisk dialog med myndighederne i både Bagdad og Basra, styrkelse af lokale
organisationer og NGO, juridisk faglig rådgivning og styrkelse dommernes kapacitet i
Basra-området. Politiindsatsen fokuserer fortsat på forbedret ledelse og monitorering
på politistationerne.
• Demokratisering: Det er en dansk prioritet at støtte etableringen af demokratiske struk-
turer på nationalt og lokalt niveau. Det inkluderer både støtte i forbindelse med selve
valghandlingerne og i relation til det efterfølgende politiske og administrative arbejde.
Udarbejdelsen af den nye irakiske forfatning og det kommende irakiske parlaments-
valg vil være to afgørende milepæle i den demokratiske proces.
• Infrastruktur: Igangsættelsen af et mindre antal dansk støttede infrastrukturprojekter
kan komme på tale, hvis der er tale om målrettede aktiviteter, der vil have afgørende
betydning for den økonomiske og sociale udvikling i de sydlige provinser. Identifikati-
onen af egnede projekter vil være baseret på en konkret behovsanalyse.
• Landbrug:Landbruget har traditionelt spillet en væsentlig rolle i den irakiske økonomi,
ikke mindst i den sydlige del af landet der har været hjemsted for en betydelig fødeva-
reproduktion. Efter anmodning fra den irakiske landbrugsminister, og baseret på kon-
klusionerne fra en dansk landbrugsmission til Basra i februar 2005, opprioriteres den
danske støtte til landbrugssektoren. Det anbefales, at den nuværende tekniske rådgiv-
ning fortsættes og suppleres med konkrete projektaktiviteter. Hovedfokus vil ligge på
kunstvandingsprojekter i Basra-området og det overvejes endvidere at afsætte midler
til pilotprojekter inden for f.eks. dadelproduktion, tomatdyrkning og etablering af an-
delsforeninger.
• Humanitær bistand: Formålet med den humanitære bistand er at støtte sårbare grupper,
herunder internt fordrevne i Irak og tilbagevendende irakere, herunder fra Danmark.
Fokus for indsats vil fortsat være koncentreret om sundhed, uddannelse, vandforsy-
ning og sanitet, minerydning og menneskerettigheder.
Der vil være behov for fleksibilitet i valget af konkrete projektaktiviteter. Baseret på de hidtidige
erfaringer og i lyset af de nuværende sikkerhedsforhold i landet vil den fremtidige bistandsind-
sats tage udgangspunkt i en række grundlæggende principper:
• I videst muligt omfang bør aktiviteterne gennemføres via irakiske strukturer og med an-
vendelse af irakiske kapaciteter.
• Overgangsperspektivet for bistanden bør tænkes ind i alle aktiviteter, som enten bør væ-
re afsluttet i forbindelse med udfasningen af bistanden eller overdraget lokale organisati-
oner eller private virksomheder, der vil have en fortsat tilstedeværelse i området.
• For at styrke det økonomiske fundament i det irakiske samfund og mindske arbejdsløs-
heden bør privat sektor initiativer indgå med stor vægt i den danske bistandsindsats.
Den danske bistand forudses gennemført gennem både bilaterale og multilaterale systemer. Der
vil være behov for betydelig fleksibilitet i den videre tilrettelæggelse af aktiviteterne.
Samtænkningen mellem de civile og militære aspekter af den danske indsats vil blive fortsat og
videreudviklet. Det kan dels ske gennem projektaktiviteter gennemført via bataljonen og dels
19
gennem forsvarets støtte til den civile danske genopbygningsindsats. Oprettelsen af en enhed,
der vil støtte genopbygningen, som en del af den danske styrke og udsendelsen af en civil råd-
giver til bataljonen har til formål at fremme samarbejdet.
Den civile danske styringsenhed i Basra vil blive videreført. Enhedens opgave er at varetage
koordination og samarbejde med de irakiske myndigheder, donorer og øvrige samarbejdspart-
nere samt bidrage til gennemførelsen af de danske projektaktiviteter. Styringsenheden forventes
udstyret med en decentral bevillingskompetence.
Nærområdeindsatsen
Nærområdeindsatsen vil indgå som et centralt element i den danske bistand til Irak og skal sam-
tænkes med den danske nationale flygtningeindsats. Gennem nærområdeindsatsen er det målet
at fortsætte og udvikle de aktiviteter i Irak, som er rettet mod tilbagevendende irakere, internt
fordrevne samt de lokalsamfund, hvor de er bosat. Hensigten er at bidrage til målgruppens in-
tegration/reintegration herunder faglig opkvalificering, beskæftigelses- og erhvervsfremme samt
forskellige former for social infrastruktur.
På kort sigt fortsættes indsatser rettet mod akutte behov for hjælp, herunder modtagelse og
rådgivning, støtte i forbindelse med vinterperioden og fundamentale hygiejne- og sanitetsfor-
hold, hvor de er bosat. Endvidere er det målet at bidrage til kapacitetsopbygning af de myndig-
heds- og civilsamfundsressourcer, som er ansvarlige for at identificere og modtage de tilbage-
vendende irakere, herunder de internt fordrevne, samt at tilvejebringe integrationshjælp og hu-
manitær assistance til disse.
Støtte til de irakiske myndigheder kan ligeledes være med til at fremme et muligt fremtidigt
samarbejde om bl.a. flygtningeadministration (f.eks. registrering) og informationsindsamling til
brug i arbejdet med irakiske flygtninge og asylsøgere vedrørende muligheder for deres tilbage-
venden.
Irak modtager i dag egne statsborgere, når dette sker som led i frivillig tilbagevenden. Irak skal i
overensstemmelse med sine internationale forpligtelser bringes til at modtage alle de irakiske
statsborgere, som ikke har lovligt ophold i DK. Regeringen arbejder for at udmønte dette prin-
cip i en aftale mellem Irak og Danmark.
Nærområdeindsatsen vil blive gennemført via nationale og internationale partnere. Det søges
endvidere at udvide samarbejdet med irakiske diasporagrupper i Danmark og andre lande, hvil-
ket blandt andet inkluderer et samspil mellem private overførsler fra diasporaen og international
bistand. Indsatsen koordineret i et tæt og løbende samarbejde mellem Integrations- og Uden-
rigsministeriet.
Politiindsatsen
Opbygningen og uddannelsen af irakisk politi er fortsat afgørende for opbygningen af et demo-
kratisk Irak. Det danske uddannelsesprojekt bør derfor fortsættes i form af lederuddannelse på
politiakademiet samt et operativt uddannelsesprogram med monitering på politistationerne i
samarbejde med den danske bataljon. Henset til sikkerhedssituationen i Irak vil det fortsat være
nødvendigt, at bataljonen forestår sikring af de tilstedeværende polititjenestemænd i området.
20
Antallet af danske polititjenestemænd i Irak vil fremover kunne tilpasses alt afhængig af igang-
værende aktiviteter på politiområdet. I januar 2005 er der indgået et tæt samarbejde med træne-
re fra Storbritannien, der underviser i et parallelt forløb på politiakademiet. Det danske pro-
grams hovedområde i uddannelsen er nu et overordnet lederkursus.
Uddannelsesprojektet komplementeres endvidere af EU's uddannelsesprogram til støtte af op-
bygningen af politi og retssektor i Irak, der forventes at finde sted i flere medlemslande, herun-
der i Danmark, i efteråret 2005 og foråret 2006. Udover to politiledere til henholdsvis koordina-
tionsenheden i Bryssel og forbindelsesenheden i Bagdad, bidrager Rigspolitiet med et antal in-
struktører og trænere til uddannelsen.
Det danske styrkebidrag
Opretholdelse af sikkerhed og stabilitet er en forudsætning for genopbygningsindsatsen. Som i
resten af Irak vil udviklingen i opgaverne for den internationale militære tilstedeværelse i det
danske område være bestemt af de irakiske styrkers evne til selv at varetage sikkerhedsopgaver-
ne.
De irakiske sikkerhedsstyrker i det danske område kan på nuværende tidspunkt endnu ikke va-
retage den fulde sikkerhed selv. Den danske militære indsats vil derfor fortsat omfatte indsæt-
telse mod sikkerhedsmæssige trusler.
Den danske styrke skal fortsat besidde en fleksibel kapacitet til at samarbejde med de irakiske
styrker i konkrete, mere komplekse situationer. Denne kapacitet kræver fortsat tilstedeværelsen
af en dansk føringskapacitet på bataljonsniveau samt rådighed over et antal underafdelinger.
Kapaciteten bør opretholdes indtil de irakiske sikkerhedsstyrker i det danske område i antal og
kvalitet vurderes rede til at løse opgaverne selvstændigt i samarbejde med irakisk politi. Henset
til udviklingen i den irakiske sikkerhedskapacitet og vigtigheden af støtte til den fortsatte demo-
kratiseringsproces i Irak vurderes kapaciteten at skulle opretholdes til efter de forestående for-
fatnings- og parlamentsvalg samt efterfølgende konstituering af parlamentet. Gradvis reduktion
i perioden kan komme på tale, såfremt der sker en væsentlig forbedring af sikkerhedssituatio-
nen.
Træning afirakiske sikkerhedsstyrker
I takt med opbygningen af de irakiske sikkerhedsstyrker, herunder særligt opstilling af nye iraki-
ske enheder i det danske område, vil den danske træningsindsats tilsvarende kunne udbygges
indenfor rammerne af den samlede kapacitet.
Fokus for den danske styrke er rettet mod såvel indsættelse mod sikkerhedsmæssige trusler som
mod træningsindsatsen. Træningsindsatsen forudses at omfatte rådgivning og montering af en
allerede opstillet irakisk bataljon samt forberedelser til at støtte opstillingen og uddannelsen af
yderligere en bataljon. Denne træningsindsats i det danske område ydes inden for rammen af og
i samarbejde med den britiske styrke, herunder kan der blive tale om støtte til uddannelse af de
irakiske brigade- og divisionsstrukturer under britisk ledelse i hele det britiske område.
21
NATO's træningsmission
NATO's træningsindsats støttes endvidere med danske stabsofficerer og trænere. Danmark le-
verer et relativt stort militært bidrag til træningsmissionen i den nuværende fase. Med en kom-
mende udvidelse af træningsmissionen kan det danske bidrag overvejes udvidet i takt med, at en
stadig styrkelse af de irakiske sikkerhedsstyrker muliggør frigørelse af ressourcer fra den danske
styrke. Der er mulighed for i et samarbejde med briterne i rammen af NATOs træningsmission
at gennemføre en grunduddannelse af officerer, ligesom der eventuelt kan gennemføres kurser i
Danmark for irakiske officerer.
Militær understøttelse afden civilegenopbygning
Sikkerhedssituationen i hele Irak giver begrænsninger i mulighederne for den civile genopbyg-
ning i landet, herunder for private firmaers og Ngo'ers indsatser. Der er således behov for øget
fokus på militær støtte til at skabe sikkerhed for den danske genopbygningsindsats. På nuvæ-
rende tidspunkt muliggør tilstedeværelsen af delvist operative irakiske sikkerhedsstyrker og poli-
ti i det danske område, at en del af den danske styrke kan fokuseres mod genopbygningsindsat-
sen, herunder beskyttelse af danske genopbygningseksperter og støtte til blandt FN's indsats i
området. Herudover vil yderligere ressourcer fra den danske styrke kunne bidrage til beskyttel-
sen af genopbygningsindsatsen i det omfang, træningen af og støtten til de irakiske sikkerheds-
styrker tillader det. Den danske styrke vil endvidere kunne facilitere beskyttelse af genopbyg-
ningsprojekter i samarbejde med de irakiske sikkerhedsstrukturer. Denne støtte forventes grad-
vist at kunne øges i takt med opbygningen af de irakiske sikkerhedsstyrker. Omfanget heraf vil
afhænge af det danske styrkebidrags størrelse.
For at styrke forsvarets rolle i støtten til genopbygningsindsatsen oprettes en særlig støtteenhed
under den danske bataljon. Denne enhed vil være atypisk i relation til forsvarets normale ker-
neopgaver, idet enhedens primære opgaver bliver at støtte den danske civile genopbygningsind-
sats i området. Enheden vil tillige ved hjælp af kapaciteter fra den danske bataljon, der situati-
onsbestemt kan stilles til rådighed fra den øvrige militære styrke, støtte Udenrigsministeriets sty-
ringsenhed i gennemførelsen af civile genopbygningsaktiviteter.
Støtteenhedens opgaver vil bestå af såvel mindre projektaktiviteter finansieret af bistandsmid-
lerne som støtte til Udenrigsministeriets bredere aktiviteter (logistik, beskyttelse og bidrag til
monitorering). De mindre projektaktiviteter udgør en del af samtænkningen i Irak, hvor det an-
det afgørende element bliver forsvarets understøttelse af den civile danske genopbygningsind-
sats, som forudses intensiveret i et tæt samarbejde mellem forsvaret og civile interessenter, og
med respekt for hinandens kompetencer og mandater.
På grund af sikkerhedssituationen er det vanskeligt at forudse, hvor mange civile aktiviteter, der
konkret kan gennemføre, hvilket betyder, at der skal være mulighed for en sekventiel udbygning
af indsatsen i takt med en bedring af sikkerhedssituationen. En støtteenhed vil derfor være flek-
sibelt sammensat og løbende søges tilpasset det aktuelle behov. Som udgangspunkt vil styrken
bestå af en militær beskyttelseskapacitet samt personel med erfaring fra civil-militært samarbej-
de. Hertil kan eventuelt komme personel til træning af det irakiske politi.
22
Endelig kan den danske styrke bidrage til genopbygningsindsatsen gennem beskyttelse af civile
danske rådgivere fra styringsenheden og korttidsrådgivere i forbindelse med udførelse af deres
aktiviteter.
Støtte tilFN's indsats i det danske område
Et yderligere centralt element i genopbygningsprocessen vil være en styrket FN-tilstedeværelse i
Irak, herunder i de sydlige provinser. For at sikre en kommende FN-mission i det danske om-
råde den nødvendige mobilitet, vil der være behov for at bistå med transport og beskyttelse ef-
ter anmodning fra FN. Den danske styrke vil i muligt omfang basis kunne stille ekskorte til rå-
dighed for FN inden for det danske område.
VI Karakter og sammensætning af det danske bidrag
Den samlede danske indsats i Irak bør omfatte:
Ud over den nuværende bistand på 350 mio.kr for 2003-04 og de på FFL indeholdte 150 mio.
kr. for 2005-06 vil der kunne ydes yderlige bistand på 100 mio. kr. Dette vil indebære en udvi-
delse af gennemførelsesperioden til 2007-08 for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af mid-
lerne. Bistanden vil blive fordelt med 100 mio. kr i 2005, 75 mio. kr. i 2006, 50 mio. kr. i 2007
og 25 mio. kr. i 2008.
Bistanden vil blive fordelt på områderne menneskerettigheder, retssektorreformer, demokrati-
sering, infrastruktur, landbrug og humanitær bistand. Aktiviteterne vil i videst mulig omfang
gennemføres via irakiske strukturer og med anvendelse af irakiske. Overgangsperspektivet bør
tænkes ind i aktiviteterne på forhånd, således at aktiviteterne er enten afsluttede eller overdraget
til andre partnere ved afslutningen. Indsatsen på landbrugsområdet opprioriteres.
Antallet af danske polititjenestemænd i Irak, der p.t. udgør 6 personer, vil kunne tilpasses efter
behov alt afhængig af igangværende aktiviteter på politiområdet. Politiet bidrager endvidere til
EU's uddannelsesprogram til støtte af opbygning af politi og retssektor i Irak, hvor Danmark
yder et substantielt bidrag.
Nærområdeindsatsen vil indgå som et centralt element i den danske bistand til Irak og skal sam-
tænkes med den nationale flygtningeindsats. Gennem nærområdeindsatsen er målet at udvikle
aktiviteter i de lokalområder, hvor tilbagevendende og internt fordrevne irakere vil bosætte sig,
herunder særlig beskæftigelsesfremmende projekter. Desuden vil der være mulighed for at støt-
te kapacitetsopbygning af de irakiske identifikations og verifikationsmyndigheder. Regeringen
vil samtidig arbejde for, at Irak i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser bringes
til at modtage alle de irakiske statsborgere, som ikke har lovligt ophold i DK.
Det danske styrkebidrag bør opretholde den nuværende kapacitet og dermed kapaciteten til
fortsat at kunne operere effektivt og fleksibelt, i samarbejde med andre styrker, herunder især
irakiske og britiske styrker.
23
Den danske bataljon bør fortsat kunne indsættes til løsning af sikkerhedsmæssige opgaver i
konkrete situationer og i samarbejde med britiske og irakiske styrker indtil de irakiske sikker-
hedsstyrker selv kan varetage ansvaret for sikkerheden i området
Den danske bataljon bør fortsat forestå rådgivningen og moniteringen af en allerede opstillet
irakisk bataljon i det danske område samt forventes at skulle udvide træningsindsatsen til at om-
fatte støtte til uddannelse og senere rådgivning og montering af en ny irakisk bataljon, der op-
rettes i det danske område medio 2005. Yderligere kan der blive tale om støtte til uddannelse af
de irakiske brigade- og divisionsstrukturer under britisk ledelse i hele det britiske område
Der bør oprettes en støtteenhed i den danske bataljon omfattende et ledelses- og rådgivnings-
element vedrørende militær støtte til genopbygningsindsatsen og en sikringsenhed ved fleksibel
tildeling af kapaciteter fra bataljonen til bl.a. beskyttelse af civile rådgivere samt eventuelt per-
sonel til polititræning. Støtteenheden vil endvidere situationsbestemt kunne forstærkes i form af
yderligere sikring og beskyttelse for genopbygningsindsatsen i samarbejde med de irakiske sik-
kerhedsstyrker.
Det danske bidrag til NATO's træningsmission i Irak bør i forbindelse med udløbet af tjeneste-
perioden for den danske næstkommanderende for missionen samt tilknyttet dansk stabs- og be-
skyttelsespersonel, blive erstattet med dansk militært træningspersonel i takt med, at der opstår
behov herfor ved træningsmissionen. Med en kommende udvidelse af træningsmissionen kan
det danske bidrag udvides i takt med, at en snarlig styrkelse af de irakiske sikkerhedsstyrker mu-
liggør frigørelse af ressourcer fra den danske styrke. Endvidere kan det komme på tale at gen-
nemføre kurser i Danmark for irakiske officerer.
Forsvaret bør endvidere bidrage med personbeskyttelseshold til den danske ambassade i Bag-
dad på ca. 10 soldater. Forsvaret bør desuden bidrage med den nødvendige beskyttelse af den
danske styringsenhed i Basra.
Endelig bør forsvaret bidrage med op til syv stabsofficerer til den polsk ledede division i Irak.
Denne støtte, der har karakter af bilateral støtte til Polen, forudses opretholdt på kort sigt og
tilpasset i takt med polske reduktioner i Irak i forståelse med Polen.
På den baggrund bør det danske styrkebidrag bestå af en bataljon, et nationalt støtteelement, et
mindre antal stabsofficerer til britiske brigade- og divisionsstab og den polske divisionsstab,
personbeskyttelseshold i Bagdad samt et dansk bidrag til NATO's træningsindsats. Et bidrag fra
Litauen på ca. 54 personer ventes fortsat tilknyttet det danske bidrag til sikringsstyrken.
Det samlede danske militære bidrag i Irak bør således fastholdes på det hidtidige niveau. Når de
irakiske sikkerhedsstyrker i det danske område opnår en sådan størrelse og kvalitet, at de selv
kan varetage sikkerheden i det danske område og de irakiske forfatnings- og parlamentsvalg er
gennemført, vil det danske styrkebidrag yderligere kunne målrettes den resterende træningsind-
sats, herunder NATO's indsats, og støtten til genopbygningsindsatsen.
Herved forventes der mulighed for at påbegynde en gradvis reduktion af det danske militære
bidrag i Irak efter gennemførelsen af de irakiske forfatnings- og parlamentsvalg forventeligt i
24
begyndelsen af 2006. En væsentlig forbedring af sikkerhedssituationen kan muliggøre reduktio-
ner på et tidligere tidspunkt. Tilpasning og reduktion af styrkebidraget må generelt forudses at
kunne foregå i flere stadier i sammenhæng med aftrapning af træningsbehovet og genopbyg-
ningsindsatsens afhængighed af militær støtte.
25