Fremsat den 14. januar 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie‍ ‍Krarup‍ ‍(DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 14. januar 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF),
Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om brug af elektronisk fodlænke på kriminelle asylansøgere og udlændinge på
tålt ophold
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødven-
dige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af ad-
ministrative forskrifter, så det bliver muligt at pålægge en
asylansøger at bære en elektronisk fodlænke, hvis den på-
gældende med rette kan mistænkes for at begå kriminalitet,
eller hvis den pågældende har begået kriminalitet og har fået
dom for dette. Ligeledes skal udlændinge på tålt ophold som
udgangspunkt altid bære elektronisk fodlænke. Formålet
med at udstyre visse asylansøgere og udlændinge på tålt op-
hold med elektronisk fodlænke er primært at forebygge kri-
minalitet.
Beslutningsforslag nr. B 35 Folketinget 2013-14
AX015676
Bemærkninger til forslaget
Antallet af asylansøgere, der begår kriminalitet under de-
res ophold i Danmark, er alarmerende højt. Tal fra Udlæn-
dingestyrelsen og Rigspolitiet viser for eksempel, at der i
2012 over for asylansøgere blev rejst 1.767 sigtelser efter
straffeloven, og en foreløbig status for 2013 viser samme
tendens. (»Hver tredje flygtning bryder loven«, BT den 1.
september 2013, og REU, alm. del svar på spørgsmål 753,
folketingsåret 2012-13).
Det er forslagsstillernes klare holdning, at der skal slås
hårdt ned på mennesker, der under dække af at være på
flugt, kommer til Danmark for at begå kriminalitet. Ikke blot
er denne kriminelle adfærd skadelig for det danske samfund
og krænkende for vores retsfølelse, det er også en hån mod
de reelle flygtninge, at grupper af kriminelle på groveste vis
udnytter et asylsystem, som oprindelig havde til hensigt at
hjælpe mennesker i nød.
Derfor er det nødvendigt at tænke nyt i bekæmpelsen af
asylansøgeres kriminalitet. Dette beslutningsforslag har der-
for til formål at forebygge og dermed nedbringe kriminalite-
ten blandt asylansøgere ved at indføre brugen af elektroni-
ske fodlænker. Desuden har beslutningsforslaget til formål
at sikre en større kontrol med udlændinge på tålt ophold, li-
geledes via en udvidet brug af elektroniske fodlænker.
Elektroniske fodlænker som effektiv
kriminalitetsforebyggelse
For forslagsstillerne er det oplagt at tage moderne elektro-
niske løsninger i anvendelse, der kan forene en effektiv kri-
minalitetsforebyggelse og opklaring af kriminelle handlin-
ger – under hensyntagen til den enkelte asylansøgers mulig-
hed for at færdes frit. En elektronisk fodlænke er et velkendt
og velafprøvet instrument, der let monteres på den person,
hvis færden man ønsker at følge. En asylansøger med en på-
monteret elektronisk fodlænke må antages at holde sig uden
for kriminalitet. I modsat fald er risikoen for afsløring stor –
eventuelt med efterfølgende dom, fængsel og udvisning som
konsekvens. At nogle asylansøgere udstyres med en elektro-
nisk fodlænke vil sandsynligvis også have en præventiv ind-
virkning på andre asylansøgere, der dermed afholder sig fra
kriminalitet. Resultatet vil være, at færre asylansøgere begår
kriminalitet til gavn og glæde for dem selv, for deres meda-
sylanter, for de danskere, der som en konsekvens ikke ud-
sættes for kriminaliteten, og for samfundet, der i et mindre
omfang end i dag skal bruge ressourcer på opklaring, efter-
forskning og i retssystemet. Fodlænken er altså til gavn for
asylansøgerne selv, for danske borgere og for samfundsøko-
nomien.
Kriminelle asylansøgere
Forslagsstillerne har et klart politisk ønske om, at reglerne
for udvisning af kriminelle udlændinge skal strammes, så
det i højere grad end i dag bliver muligt at sende kriminelle
udlændinge hjem til deres oprindelsesland. Ligeledes mener
forslagsstillerne, at det er grotesk, at danske myndigheder i
dag realitetsbehandler asylansøgninger fra personer, som, al-
lerede inden de eventuelt får godkendt deres asylansøgning,
har forbrudt sig mod danske retsprincipper ved at begå kri-
minalitet. Men så længe der ikke er flertal for sådanne
stramninger i Folketinget, er det forslagsstillernes holdning,
at der skal holdes nøje øje med de asylansøgere, som åben-
lyst begår kriminalitet under deres ophold i Danmark.
Et eksempel på en gruppe, som man ifølge forslagsstiller-
ne med fordel kunne overvåge ved hjælp af elektroniske
fodlænker, er såkaldte proforma asylansøgere, som rejser til
Danmark, vel vidende at deres muligheder for asyl i Dan-
mark er stærkt begrænsede, men med det bevidste formål at
begå kriminalitet under asylprocessen, som jo indebærer
midlertidigt (såkaldt processuelt) ophold i Danmark. Et ek-
sempel på denne skruppelløse adfærd berettede Midt- og
Vestjyllands Politi om i november 2012 til P4 Midt og Vest.
Dengang fortalte politiet bl.a., at de oplevede et sådant møn-
ster hos en del hviderussiske asylansøgere, hvis antal i Dan-
mark var eksploderet, og som ifølge politiet åbenlyst udnyt-
tede asylsystemet til at opholde sig i Danmark, mens de be-
gik kriminalitet (»Asylansøgere begår tyveri uden straf«, ar-
tikel på P4 Midt og Vests hjemmeside den 24. november
2012).
Et andet eksempel, der med al tydelighed illustrerer beho-
vet for kontrol med visse asylansøgere, er, at en bande asyl-
ansøgere fra Sandholmlejren i Nordsjælland i december
2013 blev tiltalt for knap 100 villaindbrud med et samlet ud-
bytte på flere millioner kroner. (»Asylbande fra Sandholm
begår villaindbrud for millioner«, artikel i Ekstra Bladet den
12. december 2013).
I sådanne tilfælde, hvor politiet kan konstatere et klart kri-
minelt mønster hos en bestemt gruppe udlændinge, bør ud-
lændingemyndighederne på baggrund af en indstilling fra
politiet – når der i forhold til konkrete personer foreligger en
begrundet mistanke om kriminel adfærd – have mulighed
for at pålægge de mistænkte personer at skulle gå med en
elektronisk fodlænke i en afgrænset periode. Muligheden for
brug af elektronisk fodlænke over for mistænkte asylansøge-
re er ikke i dag en mulighed i udlændingeloven (UUI alm.
del – svar på spørgsmål 504, folketingsåret 2012-13), men
det er forslagsstillernes opfattelse, at indførelsen af dette
redskab vil sende et meget klart signal til dem, som bevidst
tager til Danmark for at begå kriminalitet.
De elektroniske fodlænker kan ligeledes være relevante,
når en kriminel asylansøger allerede er idømt bøde eller fri-
hedsstraf og allerede har udstået denne straf. Hvis en asylan-
søger er blevet dømt for kriminalitet, udgør han eller hun –
på grund af sin beviseligt kriminelle adfærd – fortsat en risi-
ko for det danske samfund og for andre lovlydige asylansø-
gere, og det vil derfor i visse tilfælde og efter en konkret
vurdering være en klar fordel at overvåge den pågældende
kriminelles gøren og laden, indtil vedkommende enten udvi-
ses eller får asyl.
2
Mistænkte asylansøgere
På mange asylcentre har de ansatte ofte en klar fornem-
melse af, hvem de brodne kar blandt asylansøgerne er. Selv
om politiet bliver tippet om konkrete asylansøgere, er det of-
te svært at tage dem på fersk gerning, da politiet slet ikke
har ressourcer til det. Politiet foretager nogle gange razziaer
på asylcentre, og det er det, de har ressourcer til. De ansatte
må derfor ofte se passivt til, selv om de kan se, at nogle
asylansøgere åbenlyst har gang i visse kriminelle forretnin-
ger som f.eks. salg af narkotika, ofte er væk om natten og
har bilen fyldt med varer, de ikke burde have og næppe lov-
ligt har kunnet erhverve sig. Ansatte på asylcentre kan både
se og høre, hvad der foregår, og mange har en klar fornem-
melse af og viden om, hvad der foregår. Hvorfor ikke lade
den viden komme samfundet til gavn?
Det vil næppe være den store opgave for ansatte på asyl-
centre i samarbejde med politiet at udpege de asylansøgere,
der med fordel kan pålægges at bære en elektronisk fodlæn-
ke. Over for den enkelte asylansøger begrundes indgrebet
med mistanke, og at mistanken er fremkommet fra flere si-
der: ansatte, medasylanter og eventuelt politiets efterretning.
Fodlænken kan så være påmonteret i en observationsperio-
de, og kan asylansøgeren ikke sættes i forbindelse med kri-
minalitet, kan den afmonteres igen.
Udlændinge på tålt ophold
Det er forslagsstillernes holdning, at kriminelle udlændin-
ge, som befinder sig på tålt ophold i Danmark, har alt for
gode vilkår. Senest fastslog Højesteret i 2012 i forbindelse
med den såkaldte Karkavandisag, at den mangeårige op-
holds- og meldepligt, som var blevet pålagt den narkodømte
Elias Karkavandi, udgjorde en uproportional begrænsning i
hans bevægelsesfrihed i strid med Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention. Det redskab, som egentlig skulle
sikre kontrollen med udlændinge på tålt ophold, nemlig op-
holds- og meldepligten, er således efterhånden blevet et sva-
gere redskab. Når kriminelle, udvisningsdømte udlændinge,
som af forskellige årsager ikke kan sendes tilbage til deres
hjemland, og som derfor gives tålt ophold i Danmark, kan
forventes langt sjældnere end tidligere at blive pålagt daglig
melde- og opholdspligt, bliver det efter forslagsstillernes
mening alt for tåleligt at være i venteposition til at blive
sendt hjem. Desuden formindskes incitamentet til, at disse
udlændinge på tålt ophold selv forlader Danmark: Mange af
dem kan jo færdes frit rundt i Danmark uden den ringeste
konsekvens.
En udvidet brug af elektroniske fodlænker på udlændinge
på tålt ophold ville kunne styrke kontrollen med de krimi-
nelle udlændinge, som er udvist af og dermed uønskede i
Danmark. Samtidig vil den elektroniske overvågning kunne
skabe en tryghed for de mange danske, der forståeligt nok er
utrygge over, at dybt kriminelle udlændinge – trods udvis-
ningsdomme – får lov til at blive i Danmark og bevæge sig
frit omkring.
Brug af elektroniske fodlænker på udlændinge, der ophol-
der sig i Danmark på tålt ophold, er allerede i dag en mulig-
hed i udlændingeloven, men bestemmelsen anvendes tilsy-
neladende yderst sjældent og kun, hvis udlændingen gentag-
ne gange er straffet for manglende overholdelse af et op-
holdspåbud (UUI alm. del – svar på spørgsmål 503, folke-
tingsåret 2012-13). Der skal altså i dag meget til, før brug af
elektroniske fodlænker kan komme på tale over for udlæn-
dinge på tålt ophold, og dette vidner efter forslagsstillernes
mening om, at der er behov for en meget strammere og mere
konsekvent linje over for disse personer, som reelt er uøn-
skede i Danmark.
Et åbenlyst eksempel på en sag, hvor man med fordel kun-
ne gøre brug af en elektronisk fodlænke, er sagen om den
dybt kriminelle bandeleder Danny Abdalla, der i dag lever
på tålt ophold i Center Sandholm, selv om han har fået 8 års
fængsel for vold, afpresning og narkokriminalitet – og altså
en udvisningsdom. Danny Abdalla anses for at være så far-
lig for centerets beboere og personale, at han i Center Sand-
holm mandsopdækkes af to vagter, hvilket ifølge TV 2 ko-
ster det danske samfund 19.000 kr. om dagen (Artikel fra
TV 2 Nyhedernes hjemmeside den 12. november 2013:
»Han koster samfundet 19.000 kr. i døgnet«). I dette konkre-
te tilfælde ville en elektronisk fodlænke kunne spare sam-
fundet for mange penge, og fodlænken ville sandsynligvis
kunne være med til at forhindre, at Danny Abdalla begår ny
kriminalitet, når han opholder sig uden for Center Sand-
holm.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Forslagsstillerne er bevidste om, at forslaget om udvidet
brug af elektroniske fodlænker givetvis vil blive mødt med
kritik for at være meget indgribende i forhold til den enkelte
udlændings privatliv, fordi de udlændinge, som i en periode
pålægges at bære en elektronisk fodlænke, jo i sagens natur
overvåges i deres gøren og laden.
Retten til respekt for privatliv og familieliv er sikret i Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Dog
giver artikel 8, stk. 2, en mulighed for indgreb i den enkeltes
privatliv og familieliv, hvis indgrebet f.eks. sker for at fore-
bygge en forbrydelse og af hensyn til den offentlige tryghed.
I sin helhed lyder artikel 8, stk. 2, således:
»Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen
af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med
loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn
til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller lan-
dets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbry-
delse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for
at beskytte andres rettigheder og friheder.«
Efter forslagsstillernes opfattelse legitimerer menneskeret-
tighedskonventionens artikel 8, stk. 2, fuldt ud, at Folketin-
get lovgiver om, at bl.a. asylansøgere, der med rette kan
mistænkes for at begå kriminalitet, i en periode udstyres
med en elektronisk fodlænke. Indgrebet er fuldt ud beretti-
get og proportionalt med den omfattende kriminalitet, som
asylansøgerne som gruppe står for. Fodlænken renser og fri-
kender de uskyldige, fanger de skyldige og har en præventiv
indvirkning på de øvrige asylansøgere. Desuden vil færre
danskere blive udsat for kriminalitet, og samfundet skal bru-
ge færre ressourcer på kriminelle asylansøgere. Dertil kom-
3
mer, at gruppen af udlændinge på tålt ophold reelt er uøn-
skede i Danmark, og der er med jævne mellemrum ek-
sempler på, at personer på tålt ophold er involveret i ny kri-
minalitet, eller er mistænkt for dette, hvorfor det er rimeligt,
at disse også – som en del af betingelserne for tålt ophold –
pålægges at bære en elektronisk fodlænke.
4
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om brug af elektronisk
fodlænke på kriminelle asylansøgere og udlændinge på tålt
ophold.
(Beslutningsforslag nr. B 35)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5