Henvendelse af 8/1-2014 fra H. Kallehauge, Rødovre

Tilhører sager:

Aktører:


    Tilgængelige valgsteder Januar 2014.doc

    https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L68/bilag/6/1321712.pdf

    Tilgængelige valgsteder
    Ét i hvert område er uambitiøst.
    Det findes formentlig allerede - en lov herom er en for ringe udnyttelse af lovgivning som styringsin-
    strument.
    Der er to forbedringsmuligheder:
    1. Kvaliteten
    Tilgængeligheden bør kontrolleres og registreres af God Adgang og kombineres med krav om en
    handicapparkeringsplads permanent på stedet og ad hoc udvidelse, når valgstedet er i brug ved
    valg og folkeafstemninger.
    2. Antallet af tilgængelige valgsteder
    Alle kommuner bør registrere, hvor mange tilgængelige valgsteder, de har, og en gang årligt ind-
    berette, hvor de findes og hvor mange, de har, så man kan følge udviklingen i den øgede tilgæn-
    gelighed.
    Lovforslaget indeholder et potentiale med hensyn til at forbedre tilgængeligheden på landsplan, såle-
    des, at alle kommuner inddrages. Valgstederne er typisk placeret geografisk decentralt i lokaler, der
    også til dagligt er offentligt tilgængelige, f.eks. folkeskoler, sportshaller og forsamlingshuse.
    Ved i løbet af nogle år at gøre dem alle tilgængelige som valgsteder bliver de samtidig tilgængelige til
    daglig i deres ordinære hovedfunktion, hvilket vil være en stor fordel og i god overensstemmelse med
    gennemførelse af FN’s Handicapkonvention og regeringens målsætning herom.
    Rødovre, den 8. januar 2014
    H. Kallehauge
    /chk
    Kommunaludvalget 2013-14
    L 68 Bilag 6
    Offentligt