Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af udlændingelo-
ven (Ret til fortsat ophold ved ægtefælles død) vedlægges en kommenteret
høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar.
Karen Hækkerup /
Joachim Kromann
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Folketinget
1240 København K
Udlændingeafdelingen
Dato: 14. januar 2014
Kontor: Udlændingekontoret
Sagsbeh: Mette Kjølby Miller-
Harris
Sagsnr.: 2013-960-0023
Dok.: 1024420
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
L 106 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T
om
forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Ret til fortsat ophold ved ægtefælles død)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Lands-
klubben Danmarks Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Danske
Advokater, Amnesty International, Børnerådet, Børns Vilkår, CFU – Cen-
tralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Biblioteksforening, Dan-
marks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejds-
giverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Da-
tatilsynet, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Ka-
tolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Doku-
mentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Finansrådet,
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsad-
vokater, Fredsfonden, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre,
HK/Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Inte-
grationstjeneste, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen Adoption
& Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Red Barnet, Retspoli-
tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Røde Kors, Rådet for Etniske Mino-
riteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, SOS mod Racisme,
Udlændingenævnet, Ægteskab uden Grænser og 3F.
Udlændingeafdelingen
Dato: 6. januar 2014
Kontor: Udlændingekontoret
Sagsbeh: Mette Kjølby Miller-
Harris
Sagsnr.: 2013-960-0023
Dok.: 1010965
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
L 106 Bilag 1
Offentligt
2
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrel-
sen, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben Danmarks
Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige An-
klagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Børnerådet, Børns Vilkår,
Datatilsynet, Den Katolske Kirke i Danmark, Indvandrerrådgivnin-
gen, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening,
Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rådet for Etniske Minoriteter og
Udlændingenævnet.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,
der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.
2. Høringssvarene
2.1. Indledning
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrel-
sen, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben Danmarks
Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige An-
klagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Datatilsynet, Kommunernes
Landsforening, Retspolitisk Forening, SOS mod Racisme og Udlæn-
dingenævnet har ingen bemærkninger til lovudkastet.
Dansk Arbejdsgiverforening har anført, at lovforslaget falder uden for
organisationens virkefelt, og at organisationen derfor ikke har ønsket at af-
give bemærkninger.
2.2. Generelt
Børnerådet, Børns Vilkår, Den Katolske Kirke i Danmark, Indvan-
drerrådgivningen, Rådet for Etniske Minoriteter og SOS mod Racis-
me er alle overordnet positive over for forslaget.
Red Barnet anerkender, at lovændringen kan have positive konsekvenser
for eventuelle børn i de familier, for hvilke lovforslaget er relevant.
3
2.3. Vilje og evne til integration
Børnerådet finder kravet om vilje og evne til integration problematisk og
peger i den forbindelse på, at traumatisering, sygdom og børnefødsler kan
have vanskeliggjort den efterlevende udenlandske ægtefælles mulighed for
integration.
Børns Vilkår finder det kritisabelt og meget problematisk, at der skal
lægges særlig vægt på, om den efterlevende ægtefælle har udvist vilje og
evne til integration.
Rådet for Etniske Minoriteter så gerne, at man frem for at stille krav om
vilje og evne til integration alene betingede fortsat ophold af, at den efter-
levende ikke har begået kriminalitet. Samtidig har rådet peget på, at der
bør tages hensyn til årsagen, herunder i form af manglende skolegang eller
traumer mv., til, at en udlænding ikke har udvist den fornødne vilje eller
evne til integration.
I vurderingen af, om inddragelse af en opholdstilladelse som følge af sam-
livsophør skal undlades i de situationer, hvor samlivsophøret skyldes den i
Danmark fastboende ægtefælles eller samlevers død, skal det efter gæl-
dende ret indgå, om inddragelsen må antages at virke særlig belastende
for udlændingen, navnlig på grund af dennes tilknytning til det danske
samfund, alder, helbred, tilknytning til herboende personer og udlændin-
gens manglende eller ringe tilknytning til sit hjemland mv., jf. udlændinge-
lovens § 19, stk. 6, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1.
Lovforslaget indebærer bl.a., at der ved den afvejning, der skal foretages
efter den foreslåede § 19, stk. 8, og § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 6, der ikke fo-
reslås ændret, skal lægges særlig vægt på, om udlændingen har udvist vilje
og evne til at integrere sig i det danske samfund.
En udlænding, der har opholdt sig i Danmark i en kortere periode og der-
for typisk ikke vil have opnået samme tilknytning til det danske samfund
som en udlænding, der har opholdt sig her i adskillige år, forudsættes med
forslaget således at kunne bevare sin opholdstilladelse, hvis den pågæl-
dende f.eks. har fået et arbejde i Danmark eller er under uddannelse her i
landet. Hvis udlændingen ikke er i arbejde eller under uddannelse, kan der
lægges særlig vægt på, om udlændingen er aktivt jobsøgende, deltager i
danskuddannelse, tager aktiv del i foreningsliv eller lokalsamfundet mv.
4
Også aktiv deltagelse i eventuelle børns institution, skole eller fritidsaktivi-
teter kan tillægges vægt.
At udlændingen har opholdt sig i Danmark i kortere tid, forudsættes såle-
des ikke tillagt nogen selvstændig betydning ved vurderingen af, om den
pågældende kan siges at have opnået en sådan tilknytning til det danske
samfund, at en inddragelse af opholdstilladelsen må antages at virke sær-
lig belastende.
Der henvises herom i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør det fastholdes, at den efterlevende
udenlandske ægtefælle skal have udvist vilje og evne til at integrere sig i
det danske samfund. Det er således af stor betydning for en fremtidig vel-
lykket integration, at udlændingen, selv om den pågældende kun har op-
holdt sig i Danmark i en kortere periode, har udvist vilje og evne til at in-
tegrere sig i det danske samfund.
Udlændingemyndighedernes afgørelse af, om der skal ske inddragelse, vil
bero på en konkret og individuel vurdering af samtlige omstændigheder i
den enkelte sag. Bl.a. forudsættes hensynet til eventuelle børn, situationen
i hjemlandet, omfanget og karakteren af eventuelt samvær med mindreåri-
ge børn bosiddende i Danmark samt karakteren af udlændingens tilknyt-
ning til Danmark i øvrigt fortsat at skulle indgå i vurderingen.
2.4. Barnets perspektiv
Red Barnet undrer sig over, at lovændringen tager afsæt i den efterladte
forælders situation. Red Barnet finder således, at den konkrete situation
bør vurderes også i forhold til barnets perspektiv, således at barnets op-
holdstilladelse ikke inddrages, hvis barnets tarv taler herimod.
Børnerådet finder, at barnets bedste bør indgå som en afgørende faktor i
vurderingen af, om såvel barnets som forælderens opholdstilladelse skal
inddrages eller nægtes forlænget, herunder at der lægges vægt på længden
af barnets ophold i og tilknytning til Danmark.
Børns Vilkår finder, at hensynet til barnets bedste bør være afgørende for
vurderingen af, om en opholdstilladelse skal inddrages eller nægtes for-
længet.
5
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres, hvorledes
bl.a. hensynet til barnets bedste interesse skal vægtes i forbindelse med
vurderingen af, om udlændingen har udvist vilje og evne til integration.
SOS mod Racisme bemærker med henvisning til Børnekonventionen, at
hensynet til barnets tarv ikke synes at blive tilgodeset i tilstrækkelig grad.
I sager, hvor et barn familiesammenføres med en herboende forælder, der
har opnået ret til ophold i Danmark ved ægtefællesammenføring, er bar-
nets ophold her i landet afledt ene og alene af forælderens ret til ophold
her i landet.
Derfor er det også kun i tilfælde, hvor den forælder, som barnet er familie-
sammenført med, ikke længere opfylder betingelserne for fortsat ophold
her i landet, at der overhovedet opstår spørgsmål om (også) at inddrage
barnets opholdstilladelse.
Hvis forælderens opholdstilladelse således – på grund af den særlige til-
knytning her til landet, som forælderen har opnået – bevares, selv om den
pågældende forælder ikke længere opfylder betingelserne herfor, vil bar-
net automatisk også – som en afledt effekt heraf – bevare sin opholdstilla-
delse.
På den baggrund finder Justitsministeriet det rigtigst, at der – på samme
måde som i sager, hvor en ægtefællesammenført udlænding forlader sin
herboende ægtefælle på grund af vold – ved vurderingen af spørgsmålet
om ret til fortsat ophold her i landet ved en herboende ægtefælles død bør
tages udgangspunkt i, om den udenlandske ægtefælle har udvist vilje og
evne til integration.
Det bemærkes herved i øvrigt, at en udenlandsk ægtefælle, der har udvist
vilje og evne til integration, efter Justitsministeriets opfattelse har de bed-
ste forudsætninger for at sikre, at den pågældendes barn/børn integreres
godt i det danske samfund.
Det forhold, at der med det foreslåede § 19, stk. 8, i udlændingeloven skal
tages udgangspunkt i, om den udenlandske ægtefælle har udvist vilje og
evne til integration, medfører imidlertid ikke, at der ikke skal tages hensyn
til de eventuelle børn, som er blevet familiesammenført med den pågæl-
dende.
6
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, for-
udsættes således som hidtil blandt andet hensynet til eventuelle børn tillagt
betydning ved vurderingen af, om udlændingen kan siges at have opnået
en sådan tilknytning til det danske samfund, at en inddragelse af opholds-
tilladelsen må antages at virke særlig belastende.
Hertil kommer, at der i sager om forlængelse eller inddragelse af en op-
holdstilladelse skal anlægges en konkret vurdering i forhold til hver enkelt
udlænding. Hvis det således i en konkret sag måtte forekomme, at inddra-
gelse af et barns opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende
for barnet på grund af dennes tilknytning til det danske samfund, vil såvel
barnet som den ægtefællesammenførte udlænding bevare deres opholdstil-
ladelser.
Det bemærkes, at lovforslaget efter Justitsministeriets opfattelse er i over-
ensstemmelse med de internationale forpligtelser, som følger af bl.a. Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s konvention om bar-
nets rettigheder (FN’s børnekonvention), herunder vil der i forbindelse
med en konkret afgørelse om, hvorvidt en opholdstilladelse skal inddrages
eller nægtes forlænget, altid indgå en vurdering af, om inddragelse eller et
afslag på forlængelse af en opholdstilladelse er i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser.
Endelig skal Justitsministeriet bemærke, at lovforslaget i øvrigt alene har
til formål at gennemføre den politiske aftale, som regeringen indgik med
Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
den 13. november 2013 om ændring af reglerne om adgangen til fortsat
ophold her i landet i tilfælde af en herboende ægtefælles død.
Med lovforslaget sikres det således – i overensstemmelse med den politiske
aftale – at en udenlandsk ægtefælles opholdstilladelse her i landet ikke
inddrages i tilfælde af den herboende ægtefælles død, hvis udlændingen
har gjort en indsats for at integrere sig her i landet. Det gælder uanset va-
righeden af udlændingens ophold her i landet.
Med den i lovforslaget indeholdte overgangsbestemmelse, der under visse
betingelser giver ret til at få genoptaget en afgørelse om inddragelse, sik-
res det endvidere, at også det barn, hvis opholdstilladelse måtte være ble-
vet inddraget, fordi den forælder, som barnet er familiesammenført med,
ikke længere opfylder betingelserne for opholdstilladelse her i landet på
7
grund den i Danmark fastboende ægtefælles eller samlevers død, har mu-
lighed for at søge om generhvervelse af sit opholdsgrundlag.
2.5. Oplysning om lovændringen
Institut for Menneskerettigheder finder det relevant at overveje, hvor-
vidt der kan foretages en mere målrettet og oplysende indsats med henblik
på at informere eventuelt berørte udlændinge om lovændringen.
Som det fremgår af pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, ville
det kræve en mere omfattende manuel gennemgang af samtlige forlængel-
ses- og inddragelsessager, hvori der er meddelt afslag, at finde frem til de
ganske få sager, i forhold til hvilke lovforslagets særlige overgangsbe-
stemmelse vil kunne være relevant.
På den baggrund har Justitsministeriet fundet det mest hensigtsmæssigt, at
der i stedet informeres om lovændringen på udlændingemyndighedernes
hjemmeside, www.nyidanmark.dk. Udlændingestyrelsen vil endvidere in-
formere Danmarks repræsentationer i udlandet om lovændringen med
henblik på, at udlændinge kan få relevant vejledning om muligheden og
fristen for at få genoptaget en afsluttet sag.
2.6. Øvrige bemærkninger
Indvandrerrådgivningen tager afstand fra, at der skal foretages en kon-
kret og individuel vurdering af samtlige omstændigheder i hver enkelt sag.
Der vil – i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige princip-
per – efter såvel gældende ret som efter forslaget ved udlændingemyndig-
hedernes behandling af sager om inddragelse og forlængelse af en op-
holdstilladelse her i landet altid skulle foretages en konkret og individuel
vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder en vurdering af,
om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse må
antage at virke særlig belastende for den pågældende udlænding, jf. ud-
lændingelovens § 26.
Det har Justitsministeriet ikke til hensigt at ændre på.
Den Katolske Kirke i Danmark anbefaler, at det fremgår af lovteksten, at
der skal lægges særlig vægt på, om udlændingen har udvist vilje og evne
8
til integration, og at der gælder en positiv formodningsregel, jf. pkt. 2.1.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede § 19, stk. 8, er udformet i overensstemmelse med den gæl-
dende § 19, stk. 7, i udlændingeloven, der ikke foreslås ændret.
Det fremgår således også af bemærkningerne til den gældende § 19, stk. 7,
at der i forbindelse med den afvejning, der skal foretages efter udlændin-
gelovens § 26, jf. § 19, stk. 6, i sager, hvor opholdsgrundlaget ikke længe-
re er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes vold mv., skal lægges
særlig vægt på udlændingens evne og vilje til integration. Tilsvarende er
den positive formodningsregel også her beskrevet i bemærkningerne.
Justitsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at den i praksis udvikle-
de positive formodningsregel beskrives i lovforslagets bemærkninger, lige-
som den afvejning, der skal foretages efter udlændingelovens § 26, som ik-
ke foreslås ændret, efter Justitsministeriets opfattelse ikke bør fremgå af
lovteksten til den foreslåede § 19, stk. 8.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Lovforslaget indeholder ikke indholdsmæssige ændringer i forhold til det
lovudkast, der har været sendt i høring. Der er således alene foretaget visse
mindre ændringer af sproglig karakter.


Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
L 106 Bilag 1
Offentligt