ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel {COM(2015) 583 final} {SWD(2015) 255 final}

Tilhører sager:

Aktører:


    1_DA_resume_impact_assessment_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/kommissionsforslag/KOM(2015)0583/kommissionsforslag/1282731/1583979.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 30.11.2015
    SWD(2015) 256 final
    ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
    RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
    Ledsagedokument til
    om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden
    eller optages til handel
    {COM(2015) 583 final}
    {SWD(2015) 255 final}
    Europaudvalget 2015
    KOM (2015) 0583
    Offentligt
    2
    RESUMÉ
    Konsekvensanalyse af revisionen af prospektdirektivet (2003/71/EF) som ændret
    A. Behov for handling
    Hvad er problemstillingen, og hvorfor er det en problemstilling på EU-plan?
    Prospektdirektivet indeholder bestemmelser om et grænseoverskridende "emittentpas" for godkendte prospekter.
    Reformen af prospektreglerne er tæt knyttet til kapitalmarkedsunionen (CMU). Formålet med prospektreformen er at
    bidrage til målene for kapitalmarkedsunionen om at reducere fragmenteringen på de finansielle markeder,
    diversificere finansieringskilderne og styrke de grænseoverskridende kapitalstrømme. Selv om prospektordningen
    overordnet set fungerer godt, kan visse krav i prospektdirektivet muligvis stadig forbedres for at lette byrden for
    virksomheder, der udarbejder et prospekt (navnlig SMV'er), og for at gøre prospektet til et mere værdifuldt
    oplysningsredskab for potentielle investorer. En yderligere tilpasning af prospektreglerne til andre EU-regler om
    videregivelse af oplysninger (f.eks. gennemsigtighedsdirektivet og forordningen om dokumenter med central
    information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er)) kunne øge
    prospektets effektivitet. Konsekvensanalysen er baseret på resultaterne af en evaluering, der oprindeligt var knyttet
    til REFIT-programmet (COM(2014)368).
    Hvilke resultater bør opnås?
    De foreslåede foranstaltninger bør i) reducere den administrative byrde forbundet med udarbejdelse af prospekter for
    såvel SMV'er som løbende udstedere af værdipapirer, ii) gøre prospektet til et mere relevant oplysningsredskab for
    potentielle investorer, navnlig i SMV'er, og iii) sikre mere konvergens mellem EU-prospektet og andre EU-regler
    om videregivelse af oplysninger.
    Hvad er merværdien ved tiltag på EU-plan (nærhedsprincippet)?
    Det harmoniserede EU-prospekt er et væsentligt redskab til at integrere kapitalmarkederne i hele Unionen. Når et
    prospekt er blevet godkendt af den kompetente myndighed i en EØS-medlemsstat, kan dette prospekt anvendes til at
    rejse kapital ved hjælp af et udbud til offentligheden eller optagelse på et reguleret marked i andre medlemsstater. At
    gøre prospektet lettere tilgængeligt for SMV'er og virksomheder, der benytter kapitalmarkederne hyppigt (løbende
    udstedere), er et grundlæggende element i oprettelsen af en kapitalmarkedsunion.
    B. Løsninger
    Hvilke forskellige muligheder er der for at nå målene? Foretrækkes en løsning frem for andre? Hvis ikke,
    hvorfor?
    I konsekvensanalysen redegøres for forskellige løsninger på seks spørgsmål, der er blevet indkredset som
    problematiske. De fleste løsninger har til formål at reducere de administrative byrder for udstedere gennem
    udformning af hensigtsmæssige oplysningskrav, der hindrer unødig gentagelse af oplysninger og sikrer investorer
    målrettede og letforståelige oplysninger.
    Hvad er de forskellige interessenters holdning? Hvem støtter hvilken løsning?
    Interessenterne støtter revisionen og de foreslåede løsninger. Alle interessenter, herunder medlemsstaterne, støtter
    den generelle målsætning om at lempe prospektkravene for løbende udstedere og for SMV'er ved at undgå unødig
    gentagelse af oplysninger. Interessenterne støtter ligeledes indførelsen af en ny type prospektresumé baseret på
    PRIIPS KID.
    C. Den foretrukne løsnings indvirkninger
    Hvad er fordelene ved den foretrukne løsning (om nogen, eller de vigtigste)?
    Det reviderede direktiv bør indføre regler om videregivelse af oplysninger for udstedere, der er afpasset de tre
    vigtigste udstedergruppers specifikke behov, dvs. udstedere, der allerede er noteret på et reguleret marked eller en
    multilateral handelsfacilitet (MHF) (omkring 70 % af alle godkendte prospekter et givent år), SMV'er og
    obligationsudstedere.
    Det påtænkte "universelle registreringsdokument" (URD) for løbende udstedere bør resultere i betydelige
    omkostningsbesparelser og forkorte prospektgodkendelsesprocessen fra de nuværende ti dage til fem dage.
    Det forventes, at de reviderede regler om proportional oplysningspligt (PDR'er) for løbende udstedere vil reducere
    prospektudarbejdelsesomkostningerne og gøre PDR-prospekterne mere relevante for potentielle investorer.
    Det forventes, at det nye valgfri "spørgsmål og svar"-format ifølge reglerne om proportional oplysningspligt for
    SMV'er vil gøre det lettere for SMV'er at udarbejde deres egne prospekter og således nedbringe advokatudgifterne
    betydeligt.
    Reformen af størrelsen af den pålydende værdi for obligationsudstedelser bør øge alle udstederes, herunder også
    3
    SMV'ers, muligheder for at rejse kapital.
    Hvilke omkostninger er forbundet med den foretrukne løsning (om nogen, eller de vigtigste)?
    Overordnet set vil de foretrukne løsninger reducere efterlevelsesbyrden for løbende udstedere og SMV'er. At gøre
    prospekterne mere brugervenlige og rettet mod udstederens særlige situation har to fordele, nemlig at reducere
    omkostningerne og øge de potentielle investorers interesse i prospektet.
    Konsekvensanalysen indeholder foreløbige skøn over omkostningsbesparelser baseret på faktiske og realistiske
    antagelser om anvendelsen af det universelle registreringsdokument og de to foreslåede PDR'er.
    Det er mere vanskeligt at kvantificere fordelene ved reformen af prospektresuméet og oprettelsen af en søgbar
    prospektdatabase, idet konsekvensanalysen er baseret på en mere kvalitativ vurdering på disse områder. Rationalet
    bag reformen af prospektresuméet er imidlertid baseret på det arbejde, der allerede er udført, herunder
    forbrugerundersøgelser, i forbindelse med dokumentet med central information om sammensatte
    investeringsprodukter (PRIIPS KID).
    Hvad er virkningerne for SMV'er og konkurrenceevnen?
    SMV'er: SMV'er, der ønsker at rejse kapital gennem et udbud til offentligheden eller optagelse til handel på en
    multilateral handelsfacilitet (MHF) eller et SMV-vækstmarked, vil drage fordel af de reviderede regler om
    proportional oplysningspligt, da de vil reducere prospektudarbejdelsesomkostningerne. Der forventes yderligere
    omkostningsbesparelser for de SMV'er, der er noteret på et reguleret marked og drager fordel af reglerne om
    proportional oplysningspligt for sekundære udstedelser (jf. nedenfor). Anvendelse af reglerne om proportional
    oplysningspligt for SMV'er kan ifølge grove skøn indebære en samlet årlig besparelse for SMV'er på omkring
    45 mio. EUR.
    Store og små udstederes konkurrenceevne: Konkurrenceevnen vil blive styrket, da data fra medlemsstaterne viser, at
    70 % af alle godkendte prospekter et givent referenceår vedrører sekundær udstedelse af værdipapirer iværksat af
    virksomheder, der allerede er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. En
    ekstrapolering af tilgængelige data om prospekter for værdipapirer, der er kapitalandele, viser, at omkring 700
    prospekter pr. år kan omfattes af reglerne om proportional oplysningspligt for sekundære udstedelser. Tal for
    prospektudarbejdelsesomkostningerne indsamlet under den offentlige høring viser, at den årlige besparelse kan
    beløbe sig til omkring 130 mio. EUR.
    Øget anvendelse af et universelt registreringsdokument i forbindelse med prospekter for værdipapirer, der er
    kapitelandele, og for værdipapirer, der ikke er kapitalandele, kan desuden fremskynde prospektgodkendelsen, øge
    det årlige antal godkendelser efter hasteproceduren med 150 % (værdipapirer, der er kapitalandele) og 70 %
    (værdipapirer, der ikke er kapitalandele).
    Et ensartet prospektkrav for obligationsudstedelser, uanset størrelsen af den pålydende værdi, tilskynder alle
    gældsudstedere til at vælge en pålydende værdi, der gør deres obligationer mere tiltrækkende for en bredere vifte af
    investorer. Det forventes herefter, at en bredere vifte af investorer vil øge interessen for at købe og sælge
    obligationer, således at likviditeten på markederne for virksomhedsobligationer i EU forøges.
    Vil det have stor indvirkning på de nationale budgetter og myndigheder?
    De foreslåede lempelser bør ikke indebære omkostninger med indvirkning på de nationale budgetter og
    myndigheder. De kompetente nationale myndigheder bør tværtimod drage fordel af forenklingerne af prospektet, da
    det ligeledes vil gøre prospektgodkendelsesprocessen nemmere. Den nødvendige tilpasning af IT-værktøjer for at
    gøre alle prospekter søgbare online kan indebære yderligere IT-relaterede omkostninger.
    Vil der være andre væsentlige virkninger?
    Nej
    Proportionalitetsprincippet?
    Formålet med foranstaltningerne er at opnå størst mulig effektivitet uden at forstyrre markedet unødigt.
    D. Opfølgning
    Hvornår vil politikken blive revideret?
    Forslaget indeholder en revisionsklausul, hvori det fastslås, at Kommissionen vurderer, i hvilket omfang ovennævnte
    mål er blevet nået, fem år efter de ændrede reglers ikrafttræden.