Svar på spm. nr. S 305: Hvad er regeringens holdning til den danske model for kvinder i ledelse?

Tilhører sager:

Aktører:


§ 20 svar - Svar på spm nr S 305_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S305/svar/1281855/1572563.pdf

25-11-2015
Ligestillingsminister Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folketinget Rasmus Horn Lang-
hoff (S) på spørgsmål af 18. november 2015 (nr. S 305)
”Hvad er regeringens holdning til den danske model for kvinder i ledelse?”
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at virksomhederne ikke pålægges unødvendige administrative byrder, og at
ledelsesretten respekteres. Det vil altid være et bærende princip i regeringens politik. Samtidig ser rege-
ringen gerne en bedre kønsfordeling i ledelse.
Den danske model for kvinder i ledelse bygger grundlæggende på de samme principper som de frivillige
ordninger, den tidligere VK-regering indførte, nemlig ”Charter for flere kvinder i ledelse” (2008) og
”Operation kædereaktion” (2010), hvor virksomhederne selv var med til at bestemme hvilke måltal, de
ville sætte for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, og hvordan deres politik for at fremme flere
kvinder i ledelse i de øvrige ledelseslag skulle se ud.
Den danske model omfatter de ca. 1200 største private virksomheder og alle statslige institutioner med
et kollektivt ledelsesorgan. De foreløbige erfaringer tyder på, at modellen er et effektivt redskab til at
forøge andelen af kvinder i bestyrelser, samtidig med at virksomhedernes ledelsesret respekteres. Rege-
ringen bakker på den baggrund op om modellen.
Ellen Trane Nørby
2015-16
S 305 endeligt svar
Offentligt