Sammenholdning af lovforslaget med gældende ret, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
24. November 2015
Sagsnr. 2015 - 3963
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed fremsendes til Beskæftigelsesudvalget en sammenholdning af lov-
forslag L 26 som fremsat den 7. oktober 2015 med gældende ret.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 26 Bilag 7
Offentligt


Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1110 af 10. oktober 2014, som
ændret senest ved lov nr. 1490 af 23.
december 2014, foretages følgende
ændringer:
§ 2 a
Stk. 1-4.…
Stk. 5. Personer, der modtager
ydelser i henhold til 23, 25, 52,
68, 69 j og 74 a i lov om aktiv
socialpolitik samt §§ 42 og 43 i
lov om social service omfattes af
ordningen.
Stk. 6…
1. I § 2 a, stk. 5, ændres »§§ 42 og
43« til: »§§ 42, 43 og 66 a«.
§ 9 a
Stk. 1.…
Stk. 2. For medlemmer født før
den 1. januar 1943, der vælger at
udskyde pensionen, forhøjes
pensionen, for så vidt angår
pension optjent før den 1. januar
2002, med en forhøjelsesprocent
på 0,8 pr. måned, for hver
måned pensionen udskydes efter
folkepensionsalderen, jf. § 9, stk.
1, og indtil det fyldte 70. år. For
så vidt angår pension optjent i
perioden fra den 1. januar 2002
og indtil den 1. januar 2008,
forhøjes pensionen med en
forhøjelsesprocent på 0,6 pr.
måned, for hver måned
pensionen udskydes efter
folkepensionsalderen, jf. § 9, stk.
1, og indtil det fyldte 70. år.
Udsættelse fra det fyldte 70. år,
men ikke ud over det fyldte 75.
2. § 9 a, stk. 2, ophæves.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 26 Bilag 7
Offentligt
år, sker efter stk. 1.
§ 17 j
Indeståender i Særlig
Pensionsopsparing (SP), som det
ikke har været muligt at udbetale
på grund af kontohaverens
forhold, overføres pr. 1. oktober
2010 til Arbejdsmarkedets
Tillægspension til forvaltning.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension indestår herefter
for SP's forpligtelser i forhold til
kontohaveren og foretager den
nødvendige administration. Krav
på de overførte indeståender
forældes efter 5 år, jf. § 36, stk.
2, regnet fra den 30. april 2010.
Stk. 2. En kontohaver eller boet
efter en afdød kontohaver, der
kan dokumentere et krav på et
indestående, kan i perioden fra
den 1. maj 2010 til den 1. maj
2015 henvende sig til
Arbejdsmarkedets
Tillægspension og få udbetalt
tilgodehavendet.
Stk.3. Overførte indeståender
som nævnt i stk. 1, som
kontohaver eller boet efter en
kontohaver ikke senest den 30.
april 2015 har anmodet om at få
udbetalt, tilfalder
Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
§ 17 o
Arbejdsmarkedets
Tillægspension fastsætter
omkostningsprocenter og
gebyrer i forbindelse med
forvaltning og administration af
SP.
3. §§ 17 j og 17 o ophæves.
§ 23
Stk. 1-3.…
Stk. 4. Bestyrelsen kan tillade 4. I § 23, stk. 4, ændres »§ 26 b, stk.
direktøren at sælge
administrative ydelser til et
datterselskab, der er oprettet
efter § 26 b, stk. 3, 5, 6 og 11.
Salget skal ske efter tilsvarende
regler, som gælder for
indtægtsdækket virksomhed i
statsinstitutioner under
finansloven. Denne virksomhed
skal regnskabsmæssigt være
adskilt fra Arbejdsmarkedets
Tillægspensions øvrige
regnskab.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om
vilkår og tilsyn.
Stk. 5. Bestyrelsen kan tillade
direktøren at sælge
administrative ydelser til en
dattervirksomhed, der er oprettet
efter § 26 b, stk. 7, bortset fra
administrative ydelser til
dattervirksomheder, der driver
penge- eller
realkreditinstitutvirksomhed.
Ydelserne leveres i henhold til
Arbejdsmarkedets
Tillægspensions sædvanlige
forretningsbetingelser og på
markedsbaserede vilkår.
Stk. 6-12…
3, 5, 6 og 11« til: »§ 26 b, stk. 1 og
2«.
5. I § 23, stk. 5, ændres »§ 26 b, stk.
7,« til: »§ 26 b, stk. 3 og 5,«.
§ 23 a
Et medlem af bestyrelsen eller
direktøren i Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal have
fyldestgørende erfaring til at
udøve sit hverv eller varetage sin
stilling.
Stk. 2.…
Stk. 3. Medlemmerne af
bestyrelsen og direktøren skal
meddele Finanstilsynet
oplysninger om forhold som
nævnt i stk. 1 og 2 i forbindelse
med deres indtræden i
Arbejdsmarkedets
Tillægspensions ledelse og om
forhold som nævnt i stk. 2, hvis
forholdene efterfølgende ændres. 6. I § 23 a indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Bestyrelsen i
Arbejdsmarkedets Tillægspension
skal som led i selskabets
virksomhedsstyring, jf. § 23 b, stk. 1,
identificere selskabets nøglepersoner
og underrette Finanstilsynet herom.
Stk. 5. Stk. 1 - 3 finder tilsvarende
anvendelse for ansatte, der er
identificeret som nøglepersoner efter
stk. 4.«
§ 26
Bestyrelsen og direktøren er
forpligtet til at anbringe
Arbejdsmarkedets
Tillægspensions kapital på en
hensigtsmæssig og for
medlemmerne tjenlig måde,
således at der er betryggende
sikkerhed for, at
Arbejdsmarkedets
Tillægspension til enhver tid kan
opfylde sine forpligtelser. Ved
midlernes anbringelse skal der
tilstræbes en opretholdelse af
midlernes realværdi.
7. § 26 affattes således:
Ȥ 26. Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal investere sine
aktiver således, at medlemmernes
interesser varetages bedst muligt.
Ved investering af aktiverne skal der
tilstræbes en opretholdelse af
aktivernes realværdi.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter
forhandling med
beskæftigelsesministeren fastsætte
nærmere regler om, hvorledes
medlemmernes interesser varetages
bedst muligt efter stk. 1.«
§ 26 a
I henhold til bestemmelserne i
dette kapitel opgøres aktiverne
efter følgende regler:
1) Aktiverne opgøres og
reguleres løbende i
overensstemmelse med de
principper, der finder anvendelse
ved Arbejdsmarkedets
Tillægspensions aflæggelse af
årsrapport.
2) Der skal foretages fradrag for
en eventuel behæftet del, og
udlån kan kun indgå til en værdi,
der fremkommer efter fradrag af
forpligtelser, der kan modregnes
over for låntager.
8. § 26 a ophæves.
3) Har Arbejdsmarkedets
Tillægspension indgået
finansielle kontrakter, der
reducerer risikoen for, at
aktiverne ikke kan dække
forpligtelserne, medregnes
værdien af sådanne kontrakter i
aktivernes værdi.
4) Tilgodehavende uforfaldne
renter af værdipapirer omfattet
af § 26 b, stk. 1, nr. 1-4, 6, 8 og
10-13, medregnes i
værdipapirernes værdi.
§ 26 b
Midlerne skal anbringes i
følgende kategorier af aktiver:
1) Obligationer eller gældsbreve
udstedt eller garanteret af
regeringer eller regionale
myndigheder i zone A.
2) Obligationer optaget til
handel på et reguleret marked i
et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område,
eller tilsvarende markeder i
andre lande, og som er udstedt af
internationale organisationer, der
som medlem har mindst ét af
medlemslandene i Den
Europæiske Union.
3) Realkreditobligationer,
særligt dækkede
realkreditobligationer og særligt
dækkede obligationer udstedt af
realkreditinstitutter,
pengeinstitutter eller
skibsfinansieringsinstituttet samt
andre obligationer udstedt i et
land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der
frembyder tilsvarende sikkerhed.
4)Tilgodehavender, dog ikke
tilgodehavender, der er
9. § 26 b affattes således:
Ȥ 26 b. Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan investere sine
aktiver i helejede dattervirksomheder,
som har til formål at tilbyde
administrative ydelser, bortset fra
formueforvaltning, til
1) pensionskasser og tilsvarende
ordninger i
livsforsikringsselskaber, der er
omfattet af lov om finansiel
virksomhed,
2) virksomheder etableret i et land
inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, som
driver virksomhed enten som
arbejdsmarkedspensionsordnin
g eller som
arbejdsmarkedsrelateret
pensionskasse, og som har
opnået tilladelse til sådan
virksomhed efter nationale
bestemmelser fastsat efter
fælles europæisk regulering,
3) pensionsordninger,
myndigheder og andre
udbydere af alderdomssikring,
efterløn og lignende med
henblik på information til
medlemmer, kunder m.v.,
4) pensions-, opsparings- og
sikringsordninger etableret af
efterstillet andre kreditorer, hos
kreditinstitutter og
forsikringsselskaber under
offentligt tilsyn i lande omfattet
af zone A, samt andre
tilgodehavender garanteret af
kreditinstitutter eller
forsikringsselskaber under
offentligt tilsyn i lande omfattet
af zone A.
5) Grunde, boligejendomme,
kontor- og
forretningsejendomme samt
andre ejendomme, hvis værdi er
uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse.
6) Lån sikret ved tinglyst
panteret i ejendomme, som er
omfattet af nr. 5, for et beløb op
til 80 pct. af den seneste
ejendomsvurdering for
boligejendomme og 60 pct. for
øvrige ejendomme..
7) Andele i afdelinger i UCITS,
kapitalforeninger og
udenlandske
investeringsinstitutter, der svarer
til kapitalforeninger, hvis
kapitalforeningens eller det
udenlandske investeringsinstituts
vedtægter indeholder de i § 26 h,
stk. 1, og § 26 i, stk. 1, anførte
begrænsninger.
8) Andre obligationer og lån
optaget til handel på et reguleret
marked i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område,
eller tilsvarende markeder i
andre lande omfattet af zone A.
9) Kapitalandele optaget til
handel på et reguleret marked i
et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område,
eller tilsvarende markeder i
et land inden for Den
Europæiske Union eller af et
land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle
område eller
5) sammenslutninger af de under
nr. 1-3 nævnte virksomheder
eller
administrationsvirksomheder
for aftagere omfattet af nr. 1-4.
Stk. 2. Aktiverne kan ligeledes
investeres i helejede
dattervirksomheder, som har til
formål at levere administrative
ydelser til
1) ordninger om udligning af
arbejdsgivernes udgifter i
forbindelse med barsel,
2) overenskomstbaserede
kompetenceudviklings- og
uddannelsesfonde og
sammenslutninger af sådanne
eller
3) administrationsvirksomheder
for aftagere omfattet af nr. 1 og
2.
Stk. 3. Aktiverne kan også investeres
i helt eller delvist
ejede dattervirksomheder, som har til
formål at drive finansiel
virksomhed, bortset fra
forsikringsvirksomhed, jf. dog
stk. 4.
Stk. 4. Investering af aktiver direkte
eller indirekte i en eller
flere virksomheder inden for penge-
og realkreditinstitutvirksomhed,
omfattet af stk. 3, må ikke medføre,
at Arbejdsmarkedets
Tillægspension derved opnår en
markedsandel,
der overstiger 5 pct. af det
pågældende lands samlede
udlånsmarked
inden for penge- og
realkreditinstitutvirksomhed.
Tilsvarende må summen af
erhvervsudlån og
andre lande omfattet af zone A.
10) Ejendomme, der ikke er
omfattet af nr. 5, og lån sikret
ved tinglyst panteret i
ejendomme, der ikke er omfattet
af nr. 6.
11) Kapitalandele og andre
værdipapirer optaget til handel
på et marked i lande uden for
zone A, hvis markedet svarer til
et reguleret marked inden for
Den Europæiske Union, samt
andre værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked i
et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale
med på det Finansielle område,
eller tilsvarende markeder i
andre lande omfattet af zone A.
12) Andre lån og værdipapirer,
som ikke omfattes af nr. 1-11.
13) Genforsikringskontrakter og
tilgodehavender hos
genforsikringsselskaber og
særlige
risikoafdækningsvirksomheder
under offentligt tilsyn i lande
omfattet af zone A eller
genforsikringsselskaber under
offentligt tilsyn, der har opnået
en rating af en anerkendt
ratingvirksomhed mindst
svarende til investmentgrade..
Stk. 2. Midlerne kan anvendes til
lån til arbejdsgivere, der har
indbetalt bidrag til
Arbejdsmarkedets
Tillægspension, dog ikke ud
over 50 pct. af det indbetalte
bidrag og aldrig under 500,00 kr.
Lånene ydes gennem
pengeinstitutter til den for disse
institutter sædvanlige
udlånsrente, og
pengeinstitutterne er ansvarlige
over for Arbejdsmarkedets
Tillægspension for lånets
erhvervsrealkreditlån
højst udgøre 7,5 pct. af det
pågældende lands
samlede udlånsmarked inden for
erhvervsudlån og
erhvervsrealkreditlån.
Stk. 5. Aktiverne kan tillige
investeres i helt eller delvist
ejede dattervirksomheder, som har til
formål
1) at levere ydelser, bortset fra
formueforvaltning, til
virksomheder etableret i et
land inden for Den
Europæiske Union, eller i et
land, som Unionen har
indgået aftale med på det
finansielle område, som driver
virksomhed uden for
Danmark, enten som
arbejdsmarkedspensionsordni
ng eller som
arbejdsmarkedsrelateret
pensionskasse, og som har
opnået tilladelse til sådan
virksomhed efter nationale
bestemmelser fastsat efter
fælleseuropæisk regulering,
eller at levere ydelser samt
yde forsikringsformidling for
forsikringsselskaber til disse
virksomheder samt de
arbejdsgivere og medlemmer,
som måtte være omfattet af de
arbejdsmarkedspensionsordni
nger eller
arbejdsmarkedsrelaterede
pensionskasser, som
dattervirksomheden i øvrigt
leverer ydelser til,
2) at drive forvaltning af
alternative investeringsfonde
eller
3) at opføre, eje og drive fast
ejendom og infrastruktur
omfattende tekniske anlæg,
transportanlæg og
tilbagebetaling.
Stk. 3. Midlerne kan placeres i
dattervirksomheder, som
Arbejdsmarkedets
Tillægspension ejer fuldt ud, og
som har til formål at tilbyde
administrative ydelser, bortset
fra formueforvaltning, til
1) pensionskasser og tilsvarende
ordninger i
livsforsikringsselskaber, der er
omfattet af lov om finansiel
virksomhed,
2) virksomheder etableret i et
land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, som
driver virksomhed enten som
arbejdsmarkedspensionsordning
eller som
arbejdsmarkedsrelateret
pensionskasse, og som har
opnået tilladelse til sådan
virksomhed efter nationale
bestemmelser fastsat efter fælles
europæisk regulering,
3) pensionsordninger,
myndigheder og andre udbydere
af alderdomssikring, efterløn og
lign. med henblik på information
til medlemmer, kunder m.v.,
4) pensions-, opsparings- og
sikringsordninger etableret af et
land inden for Den Europæiske
Union eller af et land, som
Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, eller
5) sammenslutninger af de under
nr. 1-3 nævnte virksomheder
eller til
administrationsvirksomheder for
aftagere omfattet af nr. 1-4.
Stk. 4. Et eventuelt salg af
ydelser fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension til en sådan
dattervirksomhed, jf. stk. 3, skal
ske efter reglerne i § 23, stk. 4.
bygningsanlæg.
Stk. 6. Et eventuelt salg af ydelser fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension til
dattervirksomheder omfattet af stk. 1
og 2, skal ske efter reglerne i § 23,
stk. 4.
Stk. 7. Et penge- eller
realkreditinstitut, hvori
Arbejdsmarkedets Tillægspension
direkte eller indirekte har
investeret aktiver, jf. stk. 3, må ikke
anvende Arbejdsmarkedets
Tillægspensions navn og logo i sin
markedsføring.«
Stk. 5. Midlerne kan placeres i et
datterselskab, som
Arbejdsmarkedets
Tillægspension ejer fuldt ud, og
som har til formål at levere
administrative ydelser til
ordninger om udligning af
arbejdsgivernes udgifter i
forbindelse med barsel. Et
eventuelt salg af ydelser fra
Arbejdsmarkedets
Tillægspension til et sådant
selskab skal ske efter reglerne i §
23, stk. 4.
Stk. 6. Midlerne kan placeres i et
særskilt etableret eller
eksisterende datterselskab, som
Arbejdsmarkedets
Tillægspension ejer fuldt ud, og
som har til formål at levere
administrative ydelser til
overenskomstbaserede
kompetenceudviklings- og
uddannelsesfonde og
sammenslutninger af sådanne
eller levere tilsvarende ydelser
til administrationsvirksomheder
for sådanne aftagere. Et
eventuelt salg af ydelser fra
Arbejdsmarkedets
Tillægspension til et sådant
selskab skal ske efter reglerne i §
23, stk. 4.
Stk. 7. Midlerne kan placeres i
dattervirksomheder, som
Arbejdsmarkedets
Tillægspension ejer helt eller
delvis, og som har til formål at
drive finansiel virksomhed
bortset fra
forsikringsvirksomhed, jf. dog
stk. 8 og 9.
Stk. 8. Placering af midler
direkte eller indirekte i en eller
flere virksomheder inden for
penge- og
realkreditinstitutvirksomhed
omfattet af stk. 7 må ikke
medføre, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension derved opnår en
markedsandel, der overstiger 5
pct. af det pågældende lands
samlede udlånsmarked inden for
penge- og
realkreditinstitutvirksomhed, jf.
dog stk. 9.
Stk. 9. Ved placering af midler i
penge- og
realkreditinstitutvirksomhed
omfattet af stk. 7 må summen af
erhvervsudlån og
erhvervsrealkreditlån højst
udgøre 7,5 pct. af det
pågældende lands samlede
udlånsmarked inden for
erhvervsudlån og
erhvervsrealkreditlån.
Stk. 10. Et penge- eller
realkreditinstitut, hvori
Arbejdsmarkedets
Tillægspension direkte eller
indirekte har placeret midler, jf.
stk. 7, må ikke anvende
Arbejdsmarkedets
Tillægspensions navn og logo i
sin markedsføring.
Stk. 11. Hvis Arbejdsmarkedets
Tillægspension har en
dattervirksomhed, hvis aktivitet
er begrænset til at foretage og
forvalte investeringer omfattet af
stk. 1, kan dattervirksomhedens
aktiver inden for værdien af
kapitalandele i og eventuelle lån
til dattervirksomheden behandles
som aktiver efter stk. 1. Er
dattervirksomheden ikke helejet,
indgår dets aktiver til en
forholdsmæssig værdi svarende
til den ejede andel af
egenkapitalen.
§ 26 c
Stk. 1…
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved 10. I § 26 c, stk. 2, ændres »§ 26 b,
anbringelse af midler i
dattervirksomheder efter § 26 b,
stk. 3, 5, 6, 7 og 11.
stk. 3, 5, 6, 7 og 11« til: »§ 26 b, stk.
1, 2, 3 og 5«.
§ 26 d
Følgende grænser gælder for
anbringelse af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions aktiver:
1) Aktiver omfattet af § 26 b,
stk. 1, nr. 7-13, må samlet højst
udgøre 70 pct.
2) Aktiver omfattet af § 26 b,
stk. 1, nr. 11, må samlet højst
udgøre 10 pct.
3) Lån omfattet af § 26 b, stk. 1,
nr. 12, må samlet højst udgøre 2
pct.
4) Aktiver omfattet af § 26 b,
stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12,
udstedt eller garanteret af penge-
og realkreditinstitutter,
forsikringsselskaber, UCITS,
kapitalforeninger eller
udenlandske
investeringsinstitutter omfattet af
§ 26 b, stk. 1, nr. 7, der for hver
virksomhed og afdeling af en
UCITS, en kapitalforening eller
et udenlandsk
investeringsinstitut udgør mere
end 5 pct. af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions aktiver, må
samlet højst udgøre 40 pct.
Stk. 2. Andre lån og
værdipapirer omfattet af § 26 b,
stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 10
pct. af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions aktiver.
§ 26 e
Følgende grænser for
Arbejdsmarkedets
Tillægspensions aktiver er
gældende for medregning af
aktiver, der udgør en risiko på en
enkelt virksomhed eller en
gruppe af indbyrdes forbundne
virksomheder:
11. §§ 26 d - 26 i ophæves.
1) Aktiver omfattet af § 26 b,
stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40
pct.
2) Aktiver omfattet af § 26 b,
stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10
pct.
3) Aktiver omfattet af § 26 b,
stk. 1, nr. 7, jf. dog stk. 4, må
højst udgøre 10 pct.
4) Aktiver omfattet af § 26 b,
stk. 1, nr. 13, må højst udgøre 10
pct.
5) Aktiver omfattet af § 26 b,
stk. 1, nr. 6, 8, 9, 11 og 12, må
samlet højst udgøre 2 pct., jf.
dog stk. 2. Grænsen er 3 pct.,
hvis egenkapitalen i den
virksomhed, som aktivet
vedrører, overstiger 250 mio. kr.,
når virksomheden er
hjemmehørende i et land
omfattet af zone A og aktivet er
optaget til handel på et reguleret
marked i et land inden for den
Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område,
eller tilsvarende markeder i
andre lande omfattet af zone A.
6) Aktiver omfattet af § 26 b,
stk. 1, nr. 5, 6 og 8-12, må
samlet højst udgøre 5 pct.
7) Lån omfattet af § 26 b, stk. 1,
nr. 12, må højst udgøre 1 pct.
Stk. 2. Kapitalandele i og lån
ydet til en virksomhed eller en
gruppe af indbyrdes forbundne
virksomheder, hvis aktiviteter
alene omfatter investeringer i
aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1,
nr. 5 og 10, må samlet højst
udgøre 5 pct.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2
finder ikke anvendelse på
investeringer i en
dattervirksomhed, der er
omfattet af § 26 b, stk. 3, 5, 6, 7
og 11.
Stk. 4. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2
finder ikke anvendelse på
investeringer i virksomheder,
UCITS, kapitalforeninger og
udenlandske
investeringsinstitutter omfattet af
§ 26 b, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet
efter vedtægterne er begrænset
til at foretage investeringer i
aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1,
nr. 1-3. Sådanne investeringer
kan i relation til grænserne
fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2,
samt § 26 d, stk. 1, nr. 1 og 3,
betragtes som aktiver omfattet af
§ 26 b, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter
nærmere bestemmelser om
Arbejdsmarkedets
Tillægspensions valutakurs- og
renterisikoeksponering.
§ 26 f
Finanstilsynet kan for en
tidsbegrænset periode dispensere
fra § 26 b, § 26 d, stk. 1, nr. 4,
og stk. 2, og § 26 e, stk. 1, nr. 2-
7, og stk. 2-4.
§ 26 g
Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler for afgrænsning
af værdipapirer, der omfattes af
flere af de i § 26 b, stk. 1,
nævnte aktivgrupper.
§ 26 h
Vedtægterne for en
kapitalforening eller et
udenlandsk investeringsinstitut
omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7,
skal indeholde bestemmelser
om,
1) at kapitalforeningen eller det
udenlandske investeringsinstitut
på en investors anmodning skal
indløse investorens andel af
formuen med midler, der
hidrører fra formuen,
2) at kapitalforeningens eller det
udenlandske investeringsinstituts
afdelinger hverken må stille
garantier for tredjemand eller
yde eller optage lån bortset fra
optagelse af kortfristede lån på
højst 10 pct. af formuen for at
indløse investorer, for at udnytte
tegningsrettigheder eller til
midlertidig finansiering af
indgåede handler,
3) at kapitalforeningen eller det
udenlandske investeringsinstitut
kan investere sin formue i
likvide midler, herunder valuta,
eller i de finansielle
instrumenter, som er nævnt i
bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed, i overensstemmelse
med de krav, der stilles til
instrumenter og deres udstedere i
kapitel 14 i lov om
investeringsforeninger m.v., og
4) risikospredning, jf. § 26 i, stk.
1.
Stk. 2. Finanstilsynet kan for en
tidsbegrænset periode dispensere
fra bestemmelsen i stk. 1.
§ 26 i
En kapitalforening eller et
udenlandsk investeringsinstitut
omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7,
skal i sine vedtægter for hver
afdeling fastsætte, at formuen
kan investeres i
overensstemmelse med reglerne
i stk. 2, 3, 4 eller 5.
Stk. 2. Formuen kan investeres i
overensstemmelse med kapitel
14 i lov om
investeringsforeninger m.v.
Stk. 3. Formuen kan investeres i
likvide midler, herunder valuta
eller de instrumenter, der er
nævnt i bilag 5 i lov om finansiel
virksomhed. Højst 10 pct. af
formuen må investeres i
finansielle instrumenter, som er
udstedt af samme emittent eller
emittenter i samme koncern. 2.
pkt. finder ikke anvendelse i
følgende tilfælde:
1) Hvor afdelingen investerer i
obligationer, der er udstedt af et
land eller en international
institution af offentlig karakter,
som et eller flere lande i Den
Europæiske Union eller lande,
som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område,
deltager i, og som er godkendt af
Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1,
nr. 4, i lov om
investeringsforeninger m.v.
2) Hvor afdelingen investerer i
følgende typer af obligationer,
dog således at højst 30 pct. af
formuen anbringes i
obligationer, som er udstedt af
en enkelt emittent eller
emittenter i samme koncern:
a) Kasse- og
skibskreditobligationer udstedt
af Danmarks Skibskredit A/S,
realkreditobligationer udstedt af
danske realkreditinstitutter og
lignende realkreditobligationer
udstedt af kreditinstitutter, som
er godkendt af et land inden for
Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle
område, når en kompetent
myndighed har meddelt
obligationsudstedelserne og
udstederne til Kommissionen.
b) Særligt dækkede
realkreditobligationer (SDRO)
og særligt dækkede obligationer
(SDO) udstedt af danske
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter eller
Danmarks Skibskredit A/S eller
tilsvarende særligt dækkede
obligationer udstedt af lignende
kreditinstitutter, som er
godkendt af et land inden for
Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle
område, når en kompetent
myndighed har meddelt
obligationsudstedelserne og
udstederne til Kommissionen.
Stk. 4. Formuen kan
udelukkende investeres i
pengemarkedsinstrumenter, idet
højst 30 pct. af formuen kan
anbringes i
pengemarkedsinstrumenter, som
er udstedt af den samme emittent
eller emittenter i samme
koncern, dog således at formuen
fuldt ud kan investeres i
pengemarkedsinstrumenter, der
er udstedt af et land eller en
international institution af
offentlig karakter, som et eller
flere lande i Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det
finansielle område, deltager i, og
som er godkendt af
Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1,
nr. 4, i lov om
investeringsforeninger m.v.
Stk. 5. Formuen kan investeres i
andele i afdelinger i UCITS,
kapitalforeninger eller
udenlandske
investeringsinstitutter, hvis
vedtægter indeholder de
begrænsninger, der er anført i §
26 h, dog således at højst 75 pct.
af formuen må anbringes i
andele, som er udstedt af en
enkelt afdeling af disse UCITS,
kapitalforeninger eller
udenlandske
investeringsinstitutter.
Stk. 6. Finanstilsynet kan for en
tidsbegrænset periode dispensere
fra bestemmelserne i stk. 1-5
§ 27
Stk. 1-3.…
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde
Arbejdsmarkedets
Tillægspension at afsætte
direktøren inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis
denne efter § 23 a, stk. 2, ikke
kan bestride stillingen.
Stk. 5. Finanstilsynet kan
endvidere påbyde
Arbejdsmarkedets
Tillægspension at afsætte
direktøren, når der er rejst tiltale
mod denne i en straffesag om
overtrædelse af straffeloven, lov
om Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller den
finansielle lovgivning, indtil
straffesagen er afgjort, hvis en
domfældelse vil indebære, at
direktøren ikke opfylder kravene
i § 23 a, stk. 2, nr. 1.
Finanstilsynet fastsætter en frist
for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 6-8.…
12. § 27, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde
Arbejdsmarkedets Tillægspension
at afsætte direktøren eller afskedige
en ansat, der er udpeget som
nøgleperson efter § 23 a, stk. 4, inden
for en af Finanstilsynet fastsat frist,
hvis den pågældende efter § 23 a, stk.
1-3, jf. stk. 5, ikke kan bestride
stillingen.«
13. § 27, stk. 5,affattes således:
»Finanstilsynet kan endvidere påbyde
Arbejdsmarkedets Tillægspension at
afsætte direktøren eller en ansat, der
er udpeget som nøgleperson efter §
23 a, stk. 4, når der er rejst tiltale mod
denne i en straffesag om overtrædelse
af straffeloven, lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension
eller den finansielle lovgivning, indtil
straffesagen er afgjort, hvis en
domfældelse vil indebære, at den
pågældende ikke opfylder kravene i §
23 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 5.
Finanstilsynet fastsætter en frist for
efterlevelse af påbuddet.«
§ 27 b
Stk. 1-4.…
Stk. 5. Finanstilsynet kan kræve
alle oplysninger, herunder
regnskaber og
regnskabsmateriale, udskrift af
bøger, andre forretningspapirer
og elektronisk lagrede data, som
skønnes nødvendige for
Finanstilsynets virksomhed. 14. I § 27 b indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan efter
forhandling med
beskæftigelsesministeren fastsætte
nærmere regler for den information
om Arbejdsmarkedets
Tillægspensions finansielle situation,
som Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal indsende til
Finanstilsynet, samt for den
information, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal offentliggøre.«
§ 30
Enhver, der beskæftiger en eller
flere lønmodtagere, der er
omfattet af denne lov, skal
foretage indberetning herom
efter de nærmere regler, som
beskæftigelsesministeren måtte
fastsætte efter indstilling af
bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk.2. Offentlige myndigheder,
forsikringsselskaber, der tegner
arbejdsskadeforsikringer,
arbejdsløshedskasser samt
arbejdsgivere, lønmodtagere og
faglige organisationer skal på
begæring overlade
Arbejdsmarkedets
Tillægspension og ankenævnet
enhver oplysning, som er af
betydning for afgørelsen af
pensionsspørgsmål i henhold til
denne lov.
Stk.3. Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan til brug for
administrationen af denne lov få
terminaladgang til oplysninger i
indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister § 7.
Stk.4. Stk. 3 omfatter alle de
oplysninger, der er nødvendige
til brug for beregning,
opkrævning og godskrivning af
ATP-bidrag, til udbetaling af
pension og dødsfaldsydelser
samt opgaver i kontroløjemed
m.v. Der kan herunder ske
samkøring og sammenstilling af
oplysninger for at kontrollere, at
indbetaling af bidrag og
udbetaling af ydelser sker i
henhold til loven og regler, der
er udstedt i medfør af loven. 15. Efter § 30 indsættes:
Ȥ 31. Lov om offentlighed i
forvaltningen finder ikke anvendelse
for investeringsvirksomhed, som
udøves af Arbejdsmarkedets
Tillægspension.«
§ 32
Med bøde eller hæfte straffes,
hvis strengere straf ikke er
forskyldt efter anden lovgivning,
den, der som medlem af
bestyrelse eller repræsentantskab
eller som direktør, aktuar eller
revisor for Arbejdsmarkedets
Tillægspension,
a) undlader at opfylde de pligter,
der påhviler ham efter loven,
b) giver urigtige eller
vildledende oplysninger til
beskæftigelsesministeren,
Finanstilsynet eller andre
offentlige myndigheder eller til
ledelsen om forhold, der
vedrører Arbejdsmarkedets
Tillægspension,
c) gør sig skyldig i grov eller
oftere gentagen forsømmelse
eller skødesløshed, der kan
medføre tab for
Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller
medlemmerne.
Stk. 2.…
16. I § 32, stk. 1, ændres »hæfte« til:
»fængsel indtil 4 måneder«.
§ 33
Stk. 1.…
Stk. 2. Er forholdet begået med
forsæt til at unddrage
Arbejdsmarkedets
17. I § 33, stk. 2, udgår »hæfte eller«.
Tillægspension bidrag, eller
foreligger der i øvrigt særligt
skærpende omstændigheder, kan
straffen stige til hæfte eller
fængsel indtil 2 år.
Stk. 3.…
§ 2
I lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr.
1109 af 9. oktober 2014, som ændret
senest ved § 7 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014 og § 3 i lov nr. 1531
af 27. december 2014, foretages
følgende ændringer:
§ 2
En lønmodtager, for hvem der er
indbetalt beløb i medfør af lov
om midlertidig indbetaling fra
staten til Arbejdsmarkedets
Tillægspension af visse
dyrtidsportioner, kan forlange
udbetaling af beløbet med tillæg
af, hvad der er tilskrevet
lønmodtagerens konto i medfør
af § 6 g,
1) …
1. I § 2, stk. 1, ændres »§ 6 g« til: »§
6 d, stk. 2-4«.
§ 4
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
ledes af en bestyrelse og en
direktør. Bestyrelsen udpeges af
beskæftigelsesministeren og
består af 7 medlemmer. Af de 7
medlemmer udpeges 4 således:
1) 2 medlemmer efter indstilling
af Landsorganisationen i
Danmark.
2) 1 medlem efter indstilling af
FTF.
3) 1 medlem efter indstilling af
Akademikernes
Centralorganisation.
Stk. 2. Bestyrelsen udpeges for 3
år ad gangen, og genudpegning
kan finde sted.
2. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
»Stk. 2. Bestyrelsen bør så vidt muligt
have en afbalanceret sammensætning
Stk. 3. Bestyrelsen vælger 1
formand blandt de
bestyrelsesmedlemmer, som er
udpeget af
beskæftigelsesministeren efter
indstilling af organisationerne,
jf. stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 4-5.…
af mænd og kvinder. Når der skal
indstilles medlemmer efter stk. 1,
skal hver organisation indstille både
en mand og en kvinde.
Organisationerne angiver i deres
indstillinger, hvem de foretrækker, og
beskæftigelsesministeren skal følge
denne indstilling, medmindre
bestyrelsen derved vil få en
kønsmæssigt skæv sammensætning. I
så fald er beskæftigelsesministeren
berettiget til blandt de indstillede at
udpege andre, således at bestyrelsen
så vidt muligt får en afbalanceret
sammensætning af mænd og kvinder.
Beskæftigelsesministeren afgør,
hvem af de indstillede, der skal
udpeges som medlem af bestyrelsen.
Stk. 3. Foreligger der særlige grunde,
kan en organisation fravige
bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt.
Organisationen skal i så fald angive
begrundelsen herfor.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
§ 4 a
Et medlem af bestyrelsen eller
direktøren i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal have
fyldestgørende erfaring til at
udøve sit hverv eller varetage sin
stilling i fonden.
Stk. 2.…
Stk. 3. Medlemmerne af
bestyrelsen og direktøren skal
meddele Finanstilsynet
oplysninger om forhold som
nævnt i stk. 1 og 2 i forbindelse
med deres indtræden i
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
ledelse og om forhold som
nævnt i stk. 2, hvis forholdene
efterfølgende ændres. 3. I § 4 a indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Bestyrelsen i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal
som led i selskabets
virksomhedsstyring, jf. § 4 c, stk. 1,
identificere selskabets nøglepersoner
og underrette Finanstilsynet herom.
Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende
anvendelse for ansatte, der er
identificeret som nøglepersoner efter
stk. 4.«
§ 6
Bestyrelsen for Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal forvalte de
midler, der omfattes af denne
lov, således at de bliver til størst
mulig gavn for de berettigede
lønmodtagere. Ved midlernes
placering skal der tilstræbes en
betryggende sikkerhed, en
opretholdelse af midlernes
realværdi samt højest muligt
afkast.
Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter
nærmere bestemmelser om
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
valutakurs- og
renterisikoeksponering.
4. § 6 affattes således:
»§ 6. Lønmodtagernes Dyrtidsfond
skal forvalte de midler, der omfattes
af denne lov, således at de berettigede
lønmodtageres interesser varetages
bedst muligt. Ved midlernes
placering skal der tilstræbes en
betryggende sikkerhed, en
opretholdelse af midlernes realværdi
samt højest muligt afkast.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter
forhandling med
beskæftigelsesministeren fastsætte
nærmere regler om, hvorledes
kravene i stk. 1 opfyldes.«
§ 6 a
I henhold til bestemmelserne i
dette kapitel opgøres aktiverne
efter følgende regler:
1) Aktiverne opgøres og
reguleres løbende i
overensstemmelse med de
principper, der finder anvendelse
ved Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds aflæggelse af
årsrapport.
2) Der skal foretages fradrag for
en eventuel behæftet del, og
udlån kan kun indgå til en værdi,
der fremkommer efter fradrag af
forpligtelser, der kan modregnes
over for låntager.
3) Finansielle kontrakter skal
medregnes med værdien af
sådanne kontrakter i aktivernes
værdi.
4) Tilgodehavende uforfaldne
5. §§ 6 a og 6 b ophæves.
renter af værdipapirer omfattet
af § 6 b, stk. 1, nr. 1-4, 6, 8 og
10-13, medregnes i
værdipapirernes værdi.
§ 6 b
Midlerne skal anbringes i
følgende kategorier af aktiver:
1) Obligationer eller gældsbreve
udstedt eller garanteret af
regeringer eller regionale
myndigheder i zone A.
2) Obligationer optaget til
handel på et reguleret marked i
et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område,
eller tilsvarende markeder i
andre lande, og som er udstedt af
internationale organisationer, der
som medlem har mindst ét af
medlemslandene i Den
Europæiske Union.
3) Realkreditobligationer,
særligt dækkede
realkreditobligationer og særligt
dækkede obligationer udstedt af
realkreditinstitutter,
pengeinstitutter eller
skibsfinansieringsinstituttet samt
andre obligationer udstedt i et
land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der
frembyder tilsvarende sikkerhed.
4) Tilgodehavender, dog ikke
tilgodehavender, der er
efterstillet andre kreditorer, hos
kreditinstitutter og
forsikringsselskaber under
offentligt tilsyn i lande omfattet
af zone A samt andre
tilgodehavender, garanteret af
kreditinstitutter eller
forsikringsselskaber under
offentligt tilsyn i lande omfattet
af zone A.
5) Grunde, boligejendomme,
kontor- og
forretningsejendomme samt
andre ejendomme, hvis værdi er
uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse.
6) Lån sikret ved tinglyst
panteret i ejendomme, som er
omfattet af nr. 5, for et beløb op
til 80 pct. af den seneste
ejendomsvurdering for
boligejendomme og 60 pct. for
øvrige ejendomme.
7) Andele i afdelinger i UCITS,
kapitalforeninger og
udenlandske
investeringsinstitutter, der svarer
til kapitalforeninger, hvis
kapitalforeningens eller det
udenlandske investeringsinstituts
vedtægter indeholder de i § 6 i,
stk. 1, og § 6 j, stk. 1, anførte
begrænsninger.
8) Andre obligationer og lån
optaget til handel på et reguleret
marked i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område,
eller tilsvarende markeder i
andre lande omfattet af zone A.
9) Kapitalandele optaget til
handel på et reguleret marked i
et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område,
eller tilsvarende markeder i
andre lande omfattet af zone A.
10) Ejendomme, der ikke er
omfattet af nr. 5, og lån sikret
ved tinglyst panteret i
ejendomme, der ikke er omfattet
af nr. 6.
11) Kapitalandele og andre
værdipapirer optaget til handel
på et marked i lande uden for
zone A, hvis markedet svarer til
et reguleret marked inden for
Den Europæiske Union, samt
andre værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked i
et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område,
eller tilsvarende markeder i
andre lande omfattet af zone A.
12) Andre lån og værdipapirer,
som ikke omfattes af nr. 1-11.
13) Genforsikringskontrakter og
tilgodehavender hos
genforsikringsselskaber og
særlige
risikoafdækningsvirksomheder
under offentligt tilsyn i lande
omfattet af zone A eller
genforsikringsselskaber under
offentligt tilsyn, der har opnået
en rating af en anerkendt
ratingvirksomhed mindst
svarende til investment grade.
Stk. 2. Midlerne kan placeres i
dattervirksomheder, som
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
ejer helt eller delvis, og som har
til formål at drive finansiel
virksomhed omfattet af lov om
finansiel virksomhed, bortset fra
forsikringsvirksomhed.
Stk. 3. Placering af midler
direkte eller indirekte i en eller
flere virksomheder inden for
penge- og
realkreditinstitutvirksomhed
omfattet af stk. 2 må ikke
medføre, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond derved opnår en
markedsandel, der overstiger 5
pct. af det pågældende lands
samlede udlånsmarked inden for
penge- og
realkreditinstitutvirksomhed, jf.
dog stk. 4.
Stk. 4. Ved placering af midler i
penge- og
realkreditinstitutvirksomhed
omfattet af stk. 2 må summen af
erhvervsudlån og
erhvervsrealkreditlån højst
udgøre 7,5 pct. af det
pågældende lands samlede
udlånsmarked inden for
erhvervsudlån og
erhvervsrealkreditlån.
Stk. 5. Et penge- eller
realkreditinstitut, hvori
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
direkte eller indirekte har
placeret midler, jf. stk. 3, må
ikke anvende Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds navn og logo i sin
markedsføring.
Stk. 6. Hvis Lønmodtagernes
Dyrtidsfond har en
dattervirksomhed, hvis aktivitet
er begrænset til at foretage og
forvalte investeringer omfattet af
stk. 1, kan dattervirksomhedens
aktiver inden for værdien af
kapitalandelene i og eventuelle
lån til dattervirksomheden
behandles som aktiver efter stk.
1. Er dattervirksomheden ikke
helejet, indgår dets aktiver til en
forholdsmæssig værdi svarende
til den ejede andel af
egenkapitalen
§ 6 c
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
anbringelse af midler i en enkelt
virksomhed må ikke medføre, at
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
alene eller sammen med
dattervirksomheder kan udøve
bestemmende indflydelse på
virksomheden, medmindre andet
følger af stk. 2 eller 3.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved
anbringelse af midler i
dattervirksomheder efter § 6 b,
stk. 2 og 6.
6. § 6 c affattes således:
»§ 6 c. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
anbringelse af midler i en enkelt
virksomhed må ikke medføre, at
Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene
eller sammen med
dattervirksomheder kan udøve
bestemmende indflydelse på
virksomheden, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan midlerne
placeres i dattervirksomheder, som
Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer
helt eller delvis, og som har til formål
at
Stk. 3. Lønmodtagernes
Dyrtidsfond kan midlertidigt
drive anden virksomhed til
sikring eller afvikling af forud
indgåede engagementer eller
med henblik på medvirken ved
omstrukturering af
erhvervsvirksomheder.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
skal underrette Finanstilsynet
herom.
1) drive finansiel virksomhed
omfattet af lov om finansiel
virksomhed, bortset fra
forsikringsvirksomhed, jf. dog stk. 3
og 4,
2) drive forvaltning af alternative
investeringsfonde,
3) opføre, eje og drive fast ejendom
og infrastruktur omfattende tekniske
anlæg, transportanlæg og
bygningsanlæg eller
4) foretage og forvalte investeringer
for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 3. Placering af midler direkte
eller indirekte i en eller flere
virksomheder inden for penge- og
realkreditinstitutvirksomhed omfattet
af stk. 2, nr. 1, må ikke medføre, at
Lønmodtagernes Dyrtidsfond derved
opnår en markedsandel, der
overstiger 5 pct. af det pågældende
lands samlede udlånsmarked inden
for penge- og
realkreditinstitutvirksomhed.
Tilsvarende må summen af
erhvervsudlån og
erhvervsrealkreditlån højst udgøre 7,5
pct. af det pågældende lands samlede
udlånsmarked inden for
erhvervsudlån og
erhvervsrealkreditlån.
Stk. 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond
kan midlertidigt drive anden
virksomhed til sikring eller afvikling
af forud indgåede engagementer eller
med henblik på medvirken ved
omstrukturering af
erhvervsvirksomheder.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal
underrette Finanstilsynet herom.
Stk. 5. Et penge- eller
realkreditinstitut, hvori
Lønmodtagernes Dyrtidsfond direkte
eller indirekte har placeret midler, jf.
stk. 2, nr. 1, må ikke anvende
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds navn
og logo i sin markedsføring.«
§ 6 d
Følgende grænser gælder for
anbringelse af Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds aktiver:
1) Aktiver omfattet af § 6 b, stk.
1, nr. 7-13, eller § 6 b, stk. 2, må
samlet højst udgøre 70 pct.
2) Aktiver omfattet af § 6 b, stk.
1, nr. 11, må samlet højst udgøre
10 pct.
3) Lån omfattet af § 6 b, stk. 1,
nr. 12, må samlet højst udgøre 2
pct.
4) aktiver omfattet af § 6 b, stk.
1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt
eller garanteret af penge- og
realkreditinstitutter,
forsikringsselskaber, UCITS,
kapitalforeninger eller
udenlandske
investeringsinstitutter omfattet af
§ 6 b, stk. 1, nr. 7, der for hver
virksomhed og afdeling af en
UCITS, en kapitalforening eller
et udenlandsk
investeringsinstitut udgør mere
end 5 pct. af Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds aktiver, må samlet
højst udgøre 40 pct.
Stk. 2. Andre lån og
værdipapirer omfattet af § 6 b,
stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 10
pct. af Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds aktiver.
7. § 6 d affattes således:
Ȥ 6 d. Bestyrelsen kan oprette
investeringspuljer og tilbyde
lønmodtagere, at indeståender på den
enkelte lønmodtagers konto kan
placeres heri.
Stk. 2. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
resultat for den foregående måned
tilskrives de enkelte berettigede
lønmodtageres konti i forhold til
deres andel i formuen hensat til
medlemmerne, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Resultat fra investeringspuljer
for den foregående måned tilskrives
de enkelte berettigede lønmodtageres
konti i forhold til deres andel i de
respektive investeringspuljers formue
hensat til medlemmerne, samt ved
hvert puljevalg.
Stk. 4. Ved udbetalinger til de
berettigede lønmodtageres konti
tilskrives resultater fra tidspunktet for
seneste tilskrivning.
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler for
investeringspuljer.«
§ 6 e
Følgende grænser for
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
aktiver er gældende for
medregning af aktiver, der udgør
en risiko på en enkelt
virksomhed eller gruppe af
indbyrdes forbundne
virksomheder:
1) Aktiver omfattet af § 6 b, stk.
1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.
2) Aktiver omfattet af § 6 b, stk.
1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.
8. §§ 6 e-6 j og 7 ophæves.
3) Aktiver omfattet af § 6 b, stk.
1, nr. 7, jf. dog stk. 4, må højst
udgøre 10 pct.
4) Aktiver omfattet af § 6 b, stk.
1, nr. 13, må højst udgøre 10 pct.
5) Aktiver omfattet af § 6 b, stk.
1, nr. 6, 8, 9, 11 og 12, må
samlet højst udgøre 2 pct., jf.
dog stk. 2. Grænsen er 3 pct.,
hvis egenkapitalen i den
virksomhed, som aktivet
vedrører, overstiger 250 mio. kr.,
når virksomheden er
hjemmehørende i et land
omfattet af zone A og aktivet er
optaget til handel på et reguleret
marked i et land inden for den
Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område,
eller tilsvarende markeder i
andre lande omfattet af zone A.
6) Aktiver omfattet af § 6 b, stk.
1, nr. 5, 6 og 8-12, må samlet
højst udgøre 5 pct.
7) Lån omfattet af § 6 b, stk. 1,
nr. 12, må højst udgøre 1 pct.
Stk. 2. Kapitalandele i og lån
ydet til en virksomhed eller en
gruppe af indbyrdes forbundne
virksomheder, hvis aktiviteter
alene omfatter investeringer i
aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1,
nr. 5 og 10, må samlet højst
udgøre 5 pct.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2
finder ikke anvendelse på
investeringer i en
dattervirksomhed, der er
omfattet af § 6 b, stk. 2 og 6.
Stk. 4. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2
finder ikke anvendelse på
investeringer i virksomheder,
UCITS, kapitalforeninger og
udenlandske
investeringsinstitutter omfattet af
§ 6 b, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet
efter vedtægterne er begrænset
til at foretage investeringer i
aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1,
nr. 1-3. Sådanne investeringer
kan i relation til grænserne
fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2
samt § 6 d, stk. 1, nr. 1 og 3,
betragtes som aktiver omfattet af
§ 6 b, stk. 1, nr. 1-3.
§ 6 f
Bestyrelsen kan oprette
investeringspuljer og tilbyde
lønmodtagere, at indeståender på
den enkelte lønmodtagers konto
kan placeres heri.
Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte
investeringspuljer finder § 6, stk.
2, og §§ 6 d og 6 e ikke
anvendelse.
§ 6 g
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
resultat tilskrives ved hvert
puljevalg minimum én gang
årligt de enkelte lønmodtageres
konti i forhold til deres andel i
den samlede formue. Dette
gælder dog ikke den del af
fondens resultat, der hidrører fra
investeringspuljer, jf. § 6 f.
Stk. 2. Resultat fra
investeringspuljer tilskrives ved
hvert puljevalg minimum én
gang årligt de enkelte
lønmodtageres konti i forhold til
deres andel i de respektive
investeringspuljers formue.
Stk. 3. For udbetalinger i løbet af
et regnskabsår forrentes fra
seneste valg til
udbetalingstidspunktet med
periodens opgjorte resultat.
§ 6 h
Finanstilsynet kan for en
tidsbegrænset periode dispensere
fra § 6 b, § 6 d, stk. 1, nr. 4, og
stk. 2, og § 6 e, stk. 1, nr. 2-7, og
stk. 2-4.
§ 6 i
Vedtægterne for en
kapitalforening eller et
udenlandsk investeringsinstitut
omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7,
skal indeholde bestemmelser
om,
1) at kapitalforeningen eller det
udenlandske investeringsinstitut
på en investors anmodning skal
indløse investorens andel af
formuen med midler, der
hidrører fra formuen,
2) at kapitalforeningens eller det
udenlandske investeringsinstituts
afdelinger hverken må stille
garantier for tredjemand eller
yde eller optage lån bortset fra
optagelse af kortfristede lån på
højst 10 pct. af formuen for at
indløse investorer, for at udnytte
tegningsrettigheder eller til
midlertidig finansiering af
indgåede handler,
3) at kapitalforeningen eller det
udenlandske investeringsinstitut
kan investere sin formue i
likvide midler, herunder valuta,
eller i de finansielle
instrumenter, som er nævnt i
bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed, i overensstemmelse
med de krav, der stilles til
instrumenter og deres udstedere i
kapitel 14 i lov om
investeringsforeninger m.v., og
4) risikospredning, jf. § 6 j, stk.
1.
Stk. 2. Finanstilsynet kan for en
tidsbegrænset periode dispensere
fra bestemmelsen i stk. 1.
§ 6 j
En kapitalforening eller et
udenlandsk investeringsinstitut
omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7,
skal i sine vedtægter for hver
afdeling fastsætte, at formuen
kan investeres i
overensstemmelse med reglerne
i stk. 2, 3, 4 eller 5.
Stk. 2. Formuen kan investeres i
overensstemmelse med i kapitel
14 i lov om
investeringsforeninger m.v.
Stk. 3. Formuen kan investeres i
likvide midler, herunder valuta
eller de instrumenter, der er
nævnt i bilag 5 i lov om finansiel
virksomhed. Højst 10 pct. af
formuen må investeres i
finansielle instrumenter, som er
udstedt af samme emittent eller
emittenter i samme koncern. 2.
pkt. finder ikke anvendelse i
følgende tilfælde:
1) Hvor afdelingen investerer i
obligationer, der er udstedt af et
land eller en international
institution af offentlig karakter,
som et eller flere lande i Den
Europæiske Union eller lande,
som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område,
deltager i, og som er godkendt af
Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1,
nr. 4, i lov om
investeringsforeninger m.v.
2) Hvor afdelingen investerer i
følgende typer af obligationer,
dog således, at højst 30 pct. af
formuen anbringes i
obligationer, som er udstedt af
en enkelt emittent eller
emittenter i samme koncern:
a) Kasse- og
skibskreditobligationer udstedt
af Danmarks Skibskredit A/S,
realkreditobligationer udstedt af
danske realkreditinstitutter og
lignende realkreditobligationer
udstedt af kreditinstitutter, som
er godkendt af et land inden for
Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle
område, når en kompetent
myndighed har meddelt
obligationsudstedelserne og
udstederne til Kommissionen.
b) Særligt dækkede
realkreditobligationer (SDRO)
og særligt dækkede obligationer
(SDO) udstedt af danske
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter eller
Danmarks Skibskredit A/S eller
tilsvarende særligt dækkede
obligationer udstedt af lignende
kreditinstitutter, som er
godkendt af et land inden for
Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle
område, når en kompetent
myndighed har meddelt
obligationsudstedelserne og
udstederne til Kommissionen.
Stk. 4. Formuen kan
udelukkende investeres i
pengemarkedsinstrumenter, idet
højst 30 pct. af formuen kan
anbringes i
pengemarkedsinstrumenter, som
er udstedt af den samme emittent
eller emittenter i samme
koncern, dog således at formuen
fuldt ud kan investeres i
pengemarkedsinstrumenter, der
er udstedt af et land eller en
international institution af
offentlig karakter, som et eller
flere lande i Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det
finansielle område, deltager i, og
som er godkendt af
Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1,
nr. 4, i lov om
investeringsforeninger m.v.
Stk. 5. Formuen kan investeres i
andele i afdelinger i UCITS,
kapitalforeninger eller
udenlandske
investeringsinstitutter, hvis
vedtægter indeholder de
begrænsninger, der er anført i §
6, dog således at højst 75 pct. af
formuen må anbringes i andele,
som er udstedt af en enkelt
afdeling af disse UCITS,
kapitalforeninger eller
udenlandske
investeringsinstitutter.
Stk. 6. Finanstilsynet kan for en
tidsbegrænset periode dispensere
fra bestemmelserne i stk. 1-5.
§ 7
Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler for
1) afgrænsning af værdipapirer,
der omfattes af flere af de i § 6
b, stk. 1, nævnte aktivgrupper,
og
2) investeringspuljer omfattet af
§ 6 f, stk. 1.
§ 10
Stk. 1-3.…
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde
Lønmodtagernes Dyrtidsfond at
afsætte direktøren inden for en
af Finanstilsynet fastsat frist,
hvis denne efter § 4 a, stk. 2,
ikke kan bestride stillingen.
Stk. 5. Finanstilsynet kan
endvidere påbyde
Lønmodtagernes Dyrtidsfond at
afsætte direktøren, når der er
rejst tiltale mod denne i en
straffesag om overtrædelse af
straffeloven, lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
eller den finansielle lovgivning,
9. § 10, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde
Lønmodtagernes Dyrtidsfond at
afsætte direktøren eller afskedige en
ansat, der er udpeget som
nøgleperson efter § 4 a, stk. 4, inden
for en af Finanstilsynet fastsat frist,
hvis den pågældende efter § 4 a, stk.
2, ikke kan bestride stillingen.«
10. I § 10, stk. 5, indsættes efter
»direktøren«: »eller en ansat, der er
udpeget som nøgleperson efter § 4 a,
stk. 4«, og »§ 4 a, stk. 2, nr. 1«
ændres til: »§ 4 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk.
5«.
indtil straffesagen er afgjort,
hvis en domfældelse vil
indebære, at vedkommende ikke
opfylder kravene i § 4 a, stk. 2,
nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en
frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 6-7.…
Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at
et bestyrelsesmedlem ikke lever
op til kravene i § 4 a, stk. 2,
underretter Finanstilsynet
beskæftigelsesministeren
henholdsvis finansministeren,
afhængigt af hvem det
pågældende bestyrelsesmedlem
er udpeget af.
Beskæftigelsesministeren
henholdsvis finansministeren
træffer herefter afgørelse om,
hvorvidt det pågældende
bestyrelsesmedlem fortsat kan
bestride sit hverv.
11. I § 10, stk. 8, 1. pkt., udgår
»henholdsvis finansministeren,
afhængigt af hvem det pågældende
bestyrelsesmedlem er udpeget af«, og
i 2. pkt. udgår »henholdsvis
finansministeren«.
§ 10 b
Stk. 1-4.…
Stk. 5. Finanstilsynet kan kræve
alle oplysninger, herunder
regnskaber og
regnskabsmateriale, udskrift af
bøger, andre forretningspapirer
og elektronisk lagrede data, som
skønnes nødvendige for
Finanstilsynets virksomhed. 12. I § 10 b indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan efter
forhandling med
beskæftigelsesministeren fastsætte
nærmere regler for den information
om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
finansielle situation, som
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal
indsende til Finanstilsynet, samt for
den information, som
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal
offentliggøre.«
§ 10 l
Erhvervs- og vækstministeren
kan fastsætte regler om
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
pligt til at offentliggøre
oplysninger om Finanstilsynets
vurdering af Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og om, at
Finanstilsynet kan offentliggøre
oplysningerne før
Lønmodtagernes Dyrtidsfond. 13. Efter § 10 l indsættes i kapitel 5
a:
Ȥ 10 m. Lov om offentlighed i
forvaltningen finder ikke anvendelse
for investeringsvirksomhed, som
udøves af Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.«
§ 3
I tinglysningsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj
2007, som ændret senest ved § 7 i lov
nr. 1637 af 26. december 2013,
foretages følgende ændringer:
§ 1
Der betales en afgift til
statskassen efter reglerne i denne
lov for:
1) Tinglysning af betinget eller
endeligt ejerskifte af fast
ejendom, jf. §§ 4 og 10.
2) Tinglysning af pant, bortset
fra retspant, jf. §§ 5 og 10.
3) Tinglysning af
ejendomsforbehold efter
tinglysningslovens § 42 d, jf. §
6.
4) Andre tinglysninger end
omfattet af nr. 1-3, jf. §§ 6 a og
7.
5) Registrering af betinget eller
endelig ejer af skib efter søloven
eller lov om Dansk Internationalt
Skibsregister, jf. § 11.
6) Registrering af pant, bortset
fra retspant, i skib efter søloven
eller lov om Dansk Internationalt
Skibsregister, jf. § 12.
1. I § 1, nr. 4, indsættes efter »§§ 6
a«: », 6 b«.
7) Registrering af midlertidig
eller endelig ejer af luftfartøj i
Nationalitetsregistret, jf. § 13.
8) Registrering af pant, bortset
fra retspant, i luftfartøj i
Rettighedsregistret over
Luftfartøjer, jf. § 14.
§ 6 a
For tinglysning af
adkomstændringer ved
selskabers m.v. fusion, fission,
omdannelse eller tilførsel af
aktiver til sådanne selskaber
udgør afgiften 1.660 kr. Der skal
ved anmeldelsen afgives en
erklæring om, at ændringen er
omfattet af 1. pkt.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler for
udformningen af erklæringen. 2. Efter § 6 a indsættes:
»§ 6 b. § 6 a finder tilsvarende
anvendelse for Arbejdsmarkedets
Tillægspensions og Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds tilførsel af ejendomme
til et 100 pct. ejet datterselskab, jf.
dog stk. 2. Der skal ved anmeldelsen
til tinglysning afgives en erklæring
om, at ændringen er omfattet af 1.
pkt.
Stk. 2. Hvis Arbejdsmarkedets
Tillægspensions eller
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
ejerskab til et datterselskab, som har
fået tilført ejendomme, jf. stk. 1,
nedbringes til mindre end 100 pct.,
uden at samtlige de efter stk. 1 tilførte
ejendomme forinden er afstået mod
betaling af tinglysningsafgift efter §
4, udgør afgiften 0,6 pct. af
afgiftsgrundlaget for de
tilbageværende, efter stk. 1 tilførte
ejendomme. Afgiften beregnes af den
for ejendommene senest
offentliggjorte ejendomsværdi på
tidpunktet for den i 1. pkt., nævnte
nedbringelse af ejerskab.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal senest på
tidspunktet for den i stk. 2 nævnte
nedbringelse af ejerskab lade sig
registrere som månedlig betaler hos
told- og skatteforvaltningen og skal
herefter angive og betale den i stk. 2
nævnte afgift efter § 17. §§ 29-29 b
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om udformningen af
erklæringen efter stk. 1.«
§ 16
Afgiftspligten indtræder ved
anmeldelsen til tinglysning eller
registrering. Afgiften forfalder
til betaling ved tinglysningen
eller registreringen, jf. dog § 17.
Stk. 2.…
3. I § 16, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»til tinglysning eller registrering«: »,
jf. dog § 6 b, stk. 2.«
§ 4
I lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af
7. juli 2015, som ændret ved § 32 i
lov nr. 994 af 30. august 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 85 c
Stk. 1-11. …
Stk. 12. Til dækning af
arbejdsgiverens del af ATP-
bidraget, jf. stk. 3 og 4, skal
private arbejdsgivere, der er
registreret efter
merværdiafgiftsloven
(momsloven) eller lov om afgift
af lønsum m.v., betale
finansieringsbidrag. Kravet om
registrering gælder ikke for
udenlandske virksomheder og
virksomheder på Færøerne og i
Grønland.
Stk.13-14.…
1. I § 85 c, stk. 12, 1. pkt., ændres
»merværdiafgiftsloven (momsloven)«
til: »momsloven«.
§ 52 p
Stk.1-6…
Stk. 7. § 85 c, stk. 8-22, finder 2. I § 52 p, stk. 7, ændres »§ 85 c, stk.
tilsvarende anvendelse ved
arbejdsløshedskassens og private
arbejdsgiveres betaling af bidrag
efter stk. 3 og indbetaling af
statens bidrag efter stk. 4.
8-22,« til: »§ 85 c, stk. 8-24,«.
§ 85 c
Stk. 1-9. …
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter indstilling fra
bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets
Tillægspension nærmere regler
om indbetaling af bidrag efter
stk. 3-9 og 13 samt om
indberetning herom til
Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 11. …
Stk. 12. Til dækning af
arbejdsgiverens del af ATP-
bidraget, jf. stk. 3 og 4, skal
private arbejdsgivere, der er
registreret efter
merværdiafgiftsloven
(momsloven) eller lov om afgift
af lønsum m.v., betale
finansieringsbidrag. Kravet om
registrering gælder ikke for
udenlandske virksomheder og
virksomheder på Færøerne og i
Grønland.
Stk.13-14.…
3. I § 85 c, stk. 10, ændres »og 13«
til: »og 14«.
4. I § 85 c indsættes efter stk. 12 som
nyt stykke:
»Stk. 13. Private arbejdsgivere, som
ikke er registreret efter lov om afgift
af lønsum m.v., og som alene er
registreret efter momsloven som
følge af køb af varer i Danmark eller
inden for det øvrige EU, som er
omfattet af § 46, stk. 1, nr. 8-10, i
momsloven, kan efter ansøgning til
Arbejdsmarkedets Tillægspension
fritages for pligt til at betale
finansieringsbidrag efter stk. 12.«
Stk. 14. Finansieringsbidrag efter
stk. 13 kan opkræves sammen
med andre finansieringsbidrag,
der af Arbejdsmarkedets
Tillægspension opkræves fra
arbejdsgiverne.
Stk. 15. Finansieringsbidrag, der
skal opkræves efter stk. 13, og
som er under 100 kr. i en
betalingsperiode, bortfalder.
Opkræves finansieringsbidrag
sammen med andre
finansieringsbidrag fra
arbejdsgivere, jf. stk. 14, udgør
bidraget i 1. pkt. summen af de
samlede finansieringsbidrag.
Stk. 16-21. ...
Stk. 22. Beskæftigelses-
ministeren fastsætter efter
forhandling med Arbejds-
markedets Tillægspension
nærmere regler om
beregningsperioder og
indbetaling af finansierings-
bidrag m.v., herunder om
forfaldstid og frist for
arbejdsgiverens indbetaling. Det
kan ved disse regler bestemmes,
at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give
henstand med indbetaling,
opkræve et ekspeditionsgebyr
ved påkrav på grund af
manglende betaling samt
eftergive finansieringsbidrag,
renter og eventuelle
ekspeditionsgebyrer.
Stk. 13-22 bliver herefter stk. 14-23.
5. I § 85 c, stk. 14, der bliver stk. 15,
og stk. 15, 1. pkt., der bliver stk. 16,
1. pkt., ændres »stk. 13« til: »stk.
14«.
6. I § 85 c, stk. 15, 2. pkt., der bliver
stk. 16, 2. pkt., ændres »stk. 14,« til:
»stk. 15,«.
7. I § 85 c indsættes som stk. 24:
»Stk. 24. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om
ansøgning om fritagelse efter stk. 13,
herunder om dokumentation og
tilbagebetaling af bidrag.«
§ 5
I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 938 af 12.
august 2015, som ændret ved § 1 i
lov nr. 742 af 1. juni 2015 og § 34 i
lov nr. 994 af 30. august 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 66
Stk. 1-2…
Stk. 3. Til dækning af
arbejdsgiverens del af ATP-
bidraget, jf. stk. 1, skal private
arbejdsgivere, der er registreret
efter merværdiafgiftsloven
(momsloven) eller lov om afgift
af lønsum m.v., betale
finansieringsbidrag. Kravet om
registrering gælder ikke for
udenlandske virksomheder og
virksomheder på Færøerne og i
Grønland.
Stk. 4. …
Stk. 5. Finansieringsbidrag efter
stk. 4 kan opkræves sammen
med andre finansieringsbidrag,
der af Arbejdsmarkedets
Tillægspension opkræves fra
arbejdsgiverne.
Stk. 6. Finansieringsbidrag, der
skal opkræves efter stk. 4, og
som er under 100 kr. i en
betalingsperiode, falder bort.
Opkræves finansieringsbidrag
sammen med andre
finansieringsbidrag fra
1. I § 66, stk. 3, 1. pkt., ændres
»merværdiafgiftsloven (momsloven)«
til: »momsloven«.
2. I § 66 indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke:
»Stk. 4. Private arbejdsgivere, som
ikke er registreret efter lov om afgift
af lønsum m.v., og som alene er
registreret efter momsloven som
følge af køb af varer i Danmark eller
inden for det øvrige EU, som er
omfattet af § 46, stk. 1, nr. 8-10, i
momsloven, kan efter ansøgning til
Arbejdsmarkedets Tillægspension
fritages for pligt til at betale
finansieringsbidrag efter stk. 3.«
Stk. 4-13 bliver herefter stk. 5-14.
3. I § 66, stk. 5, der bliver stk. 6, og
stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
4. I § 66, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk.
7, 2. pkt., ændres »stk. 5,« til: »stk.
6,«.
arbejdsgivere, jf. stk. 5, udgør
bidraget i 1. pkt. summen af de
samlede finansieringsbidrag.
Stk. 7-12. ...
Stk. 13. Beskæftigelses-
ministeren fastsætter efter
forhandling med
Arbejdsmarkedets
Tillægspension nærmere regler
om beregningsperioder og
indbetaling af
finansieringsbidrag m.v.,
herunder om forfaldstid og frist
for arbejdsgiverens indbetaling.
Det kan ved disse regler
bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give
henstand med indbetaling,
opkræve et ekspeditionsgebyr
ved påkrav på grund af
manglende betaling samt
eftergive finansieringsbidrag,
renter og eventuelle
ekspeditionsgebyrer. 5. I § 66 indsættes som stk. 15:
»Stk. 15. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om
ansøgning om fritagelse efter stk. 4,
herunder om dokumentation og
tilbagebetaling af bidrag.«
§ 6
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli
2015 som ændret ved § 33 i lov nr.
994 af 30. august 2015 og § 1 i lov
nr. 1000 af 30. august 2015, foretages
følgende ændringer:
§ 80 a
Stk. 1-2. …
Stk. 3. Til dækning af
arbejdsgiverens del af ATP-
bidraget, jf. stk. 1, skal private
arbejdsgivere, der er registreret
1. I § 80 a, stk. 3, 1. pkt., ændres
»merværdiafgiftsloven (momsloven)«
til: »momsloven«.
efter merværdiafgiftsloven
(momsloven) eller lov om afgift
af lønsum m.v., betale
finansieringsbidrag. Kravet om
registrering gælder ikke for
udenlandske virksomheder og
virksomheder på Færøerne og i
Grønland.
Stk. 4. ...
Stk. 5. Finansieringsbidrag efter
stk. 4 kan opkræves sammen
med andre finansieringsbidrag,
der af Arbejdsmarkedets
Tillægspension opkræves fra
arbejdsgiverne.
Stk. 6. Finansieringsbidrag, der
skal opkræves efter stk. 4, og
som er under 100 kr. i en
betalingsperiode, bortfalder.
Opkræves finansieringsbidrag
sammen med andre
finansieringsbidrag fra
arbejdsgivere, jf. stk. 5, udgør
bidraget i 1. pkt. summen af de
samlede finansieringsbidrag.
Stk. 7-12. ...
Stk. 13. Beskæftigelses-
ministeren fastsætter efter
forhandling med
Arbejdsmarkedets
Tillægspension nærmere regler
om beregningsperioder og
indbetaling af
finansieringsbidrag m.v.,
2. I § 80 a indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke:
»Stk. 4. Private arbejdsgivere, som
ikke er registreret efter lov om afgift
af lønsum m.v., og som alene er
registreret efter momsloven som
følge af køb af varer i Danmark eller
inden for det øvrige EU, som er
omfattet af § 46, stk. 1, nr. 8-10, i
momsloven, kan efter ansøgning til
Arbejdsmarkedets Tillægspension
fritages for pligt til at betale
finansieringsbidrag efter stk. 3.«
Stk. 4-13 bliver herefter stk. 5-14.
3. I § 80 a, stk. 5, der bliver stk. 6, og
stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
4. I § 80 a, stk. 6, 2. pkt., der bliver
stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 5,« til:
»stk. 6,«.
herunder om forfaldstid og frist
for arbejdsgiverens indbetaling.
Det kan ved disse regler
bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give
henstand med indbetaling,
opkræve et ekspeditionsgebyr
ved påkrav på grund af
manglende betaling og eftergive
finansieringsbidrag, renter og
eventuelle ekspeditionsgebyrer. 5. I § 80 a indsættes som stk. 15:
»Stk. 15. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om
ansøgning om fritagelse efter stk. 4,
herunder om dokumentation og
tilbagebetaling af bidrag.«
§ 7
I lov om Lønmodtagernes
Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr.
686 af 20. juni 2011, foretages
følgende ændringer:
§ 9. Private arbejdsgivere, der er
registreret efter
merværdiafgiftsloven
(momsloven) eller lov om afgift
af lønsum m.v., skal betale
bidrag til dækning af fondens
udgifter. Kravet om registrering
gælder ikke for udenlandske
virksomheder og virksomheder
på Færøerne og i Grønland.
Stk. 2-3. ...
1. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres
»merværdiafgiftsloven (momsloven)«
til: »momsloven«.
2. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2. Private arbejdsgivere, som
ikke er registreret efter lov om afgift
af lønsum m.v., og som alene er
registreret efter momsloven som
følge af køb af varer i Danmark eller
inden for det øvrige EU, som er
omfattet af § 46, stk. 1, nr. 8-10, i
momsloven, kan efter ansøgning til
Arbejdsmarkedets Tillægspension
fritages for pligt til at betale
finansieringsbidrag efter stk. 1.«
Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.
Stk. 4. Finansieringsbidrag, der
skal opkræves efter stk. 2, og
som er under 100 kr. i en
betalingsperiode, bortfalder.
Opkræves finansieringsbidrag
sammen med andre
finansieringsbidrag fra
arbejdsgivere, jf. stk. 3, udgør
bidraget i 1. pkt. summen af de
samlede finansieringsbidrag.
Stk. 5-10. ...
Stk. 11. Beskæftigelses-
ministeren fastsætter efter
forhandling med
Lønmodtagernes Garantifond og
Arbejdsmarkedets
Tillægspension nærmere regler
om beregningsperioder og
indbetaling af
finansieringsbidrag m.v.,
herunder om forfaldstid og frist
for arbejdsgiverens indbetaling.
Det kan ved disse regler
bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give
henstand med indbetaling,
opkræve et ekspeditionsgebyr
ved påkrav på grund af
manglende betaling samt
eftergive finansieringsbidrag,
renter og eventuelle
ekspeditionsgebyrer.
3. I § 9, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk.
5, 1. pkt., ændres »stk. 2,« til: »stk.
3,«.
4. I § 9, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk.
5, 2. pkt., ændres »stk. 3,« til: »stk.
4,«.
5. I§ 9 indsættes som stk. 13:
»Stk. 13. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om
ansøgning om fritagelse efter stk. 2,
herunder om dokumentation og
tilbagebetaling af bidrag.«
§ 8
I lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 860 af 24.
august 2012, foretages følgende
ændringer:
§ 13
Stk. 1-2. …
Stk. 3. Deltagere, der er
medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, betaler 1/3
af bidraget, arbejdsløsheds-
kasserne betaler 1/3 af bidraget,
mens private arbejdsgivere, der
er registreret efter
merværdiafgiftsloven
(momsloven) eller lov om afgift
af lønsum m.v., betaler 1/3 af
bidraget. Hver bidragsandel for
1 uge nedrundes til nærmeste
hele kronebeløb.
Stk. 4. Deltagere, der ikke er
medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, betaler
halvdelen af bidraget, mens
private arbejdsgivere, der er
registreret efter
merværdiafgiftsloven
(momsloven) eller lov om afgift
af lønsum m.v., betaler
halvdelen af bidraget. Hver
bidragsandel for 1 uge
nedrundes til nærmeste hele
kronebeløb. Bidragene
finansieres i overensstemmelse
med stk. 5-16.
Stk. 5-10. ...
Stk. 11. Til dækning af
arbejdsgiverens del af ATP-
bidraget efter stk. 3 og 4 skal
private arbejdsgivere, der er
registreret efter
merværdiafgiftsloven
(momsloven) eller lov om afgift
af lønsum m.v., betale et
finansieringsbidrag. Kravet om
registrering gælder ikke for
udenlandske virksomheder og
virksomheder på Færøerne og i
Grønland.
Stk. 12-13. ...
1. I § 13, stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt.,
og stk. 11, 1. pkt., ændres
»merværdiafgiftsloven (momsloven)«
til: »momsloven«.
2. I § 13, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk.
5-16« til: »stk. 5-11 og 13-17«.
3. I § 13 indsættes efter stk. 11 som
nyt stykke:
»Stk. 12. Private arbejdsgivere, som
ikke er registreret efter lov om afgift
af lønsum m.v., og som alene er
registreret efter momsloven som
følge af køb af varer i Danmark eller
Stk. 14. Finansieringsbidrag, der
skal opkræves efter stk. 12, og
som er under 100 kr. i en
betalingsperiode, bortfalder.
Opkræves finansieringsbidrag
sammen med andre
finansieringsbidrag fra
arbejdsgivere, jf. stk. 13, udgør
bidraget i 1. pkt. summen af de
samlede finansieringsbidrag.
Stk. 15-20. ...
Stk. 21. Beskæftigelses-
ministeren fastsætter efter
forhandling med ministeren for
børn og undervisning og
Arbejdsmarkedets
Tillægspension nærmere regler
om beregningsperioder og
indbetaling af
finansieringsbidrag m.v.,
herunder om forfaldstid og frist
for arbejdsgiverens indbetaling.
Ministeren kan herunder
fastsætte regler om, at
Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give
henstand med indbetaling,
opkræve et ekspeditionsgebyr
ved påkrav på grund af
manglende betaling og eftergive
finansieringsbidrag, renter og
eventuelle ekspeditionsgebyrer.
inden for det øvrige EU, som er
omfattet af § 46, stk. 1, nr. 8-10, i
momsloven, kan efter ansøgning til
Arbejdsmarkedets Tillægspension
fritages for pligt til at betale
finansieringsbidrag efter stk. 11.«
Stk. 12-21 bliver herefter stk. 13-22.
4. I § 13, stk. 14, 1. pkt., der bliver
stk. 15, 1. pkt., ændres »stk. 12,« til:
»stk. 13,«.
5. I § 13, stk. 14, 2. pkt., der bliver
stk. 15, 2. pkt., ændres »stk. 13,« til:
»stk. 14,«.
6. I § 13 indsættes som stk. 23:
»Stk. 23. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om
ansøgning om fritagelse efter stk. 12,
herunder om dokumentation og
tilbagebetaling af bidrag.«
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli
2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 15, og § 2, nr. 2 og 13,
træder i kraft den 1. januar 2016.
§ 10
Stk. 1. §§ 4-8 har virkning for pligt til
betaling af finansieringsbidrag, der er
indtrådt den 1. juli 2014 eller senere.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at der
kan gives fritagelse for pligt til at
betale finansieringsbidrag, jf. §§ 4-8,
for perioden fra den 1. juli 2014 til og
med den 30. juni 2016, at der er
indgivet ansøgning herom til
Arbejdsmarkedets Tillægspension
inden den 30. september 2016.
Indbetalte bidrag tilbagebetales med
det indbetalte beløb.
§ 11
Stk. 1. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 7 kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.