Fremsat den 20. november 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 20. november 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love1)
(Nedsættelse af NOx-afgiften, tilretning og senere ophævelse af bundfradraget i NOx-afgiftsloven, indførelse af
forbrugsregistrering for afgifterne på affaldsvarme og ændring af visse miljø- og energiafgifter)
§ 1
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1072 af 26. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr.
1385 af 28. december 2011, § 6 i lov nr. 555 af 2. juni 2014
og § 16 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages
følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, affattes således:
»Afgiften udgør 5,0 kr. pr. kg NO2-ækvivalenter udledt
til luften ved forbrænding (grundsats i 2015-niveau).«
2. § 2, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. For kalenderår efter 2015 reguleres satserne i stk.
1 og 2 efter § 32 a i lov om energiafgift af mineraloliepro-
dukter m.v.«
3. § 3, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
4. To steder i § 10, stk. 2, indsættes efter »2006«: »eller se-
nere«.
5. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Uanset bundfradragene i stk. 2 skal der som mini-
mum betales 20 pct. af den afgift, der skulle have været be-
talt uden bundfradrag.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
6. § 10, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 1,
kan beregne et fradrag for fremstilling af grå cement, som er
fælles for alle de benyttede brændsler og for alle de benytte-
de ovn- eller kedelanlæg, og et fradrag for fremstilling af
hvid cement, som er fælles for alle de benyttede brændsler
og for alle de benyttede ovn- eller kedelanlæg. Fradrag er i
begge tilfælde betinget af, at der sker måling, og at ovn- el-
ler kedelanlæggene m.v. befinder sig på samme geografiske
sted.«
7. § 10 ophæves.
8. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 2
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
310 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 722 af
25. juni 2010, § 1 i lov nr. 70 af 30. januar 2013, § 3 i lov
nr. 903 af 4. juli 2013, § 1 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, § 7 i
lov nr. 1532 af 27. december 2014 og senest ved § 1 i lov nr.
578 af 4. maj 2015, foretages følgende ændringer:
1. § 6 a ophæves.
2. § 11, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
3. I § 11, stk. 16, indsættes som 5. pkt.:
»Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«
4. I § 11, stk. 19, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 19« til: »stk.
18«.
5. I § 11 b indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Udleveres elektricitet til et aftagenummer, hvoref-
ter elektriciteten helt eller delvist leveres fra land til skibe
med en bruttotonnage på mindst 400 t, som ligger ved kaj i
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet),
som ændret ved direktiv 98/48/EF.
Lovforslag nr. L 70 Folketinget 2015-16
Skattemin., j.nr. 15-3155177
AN012299
havn, godtgøres afgiften af leverancen af elektriciteten til
skibene bortset fra 0,4 øre pr. kWh, jf. dog stk. 4. Godtgø-
relsen ydes til den, som aftagenummeret omfatter.
Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, i det omfang
1) elektricitetens spænding er under 380 V,
2) elektriciteten ikke forbruges om bord på skibet,
3) elektriciteten forbruges til ikkeerhvervsmæssige formål
eller
4) skibet er oplagt eller på anden måde ikke anvendes til
søfart.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
opgørelse af og dokumentation for afgiftsgodtgørelsen efter
stk. 3 og 4.
Stk. 6. Stk. 3-5 kan dog ikke finde anvendelse efter den
18. juni 2021, jf. Rådets gennemførelsesafgørelse (EU)
2015/993 af 19. juni 2015 om tilladelse til Danmark til at
anvende en reduceret afgiftssats på elektricitet, der leveres
direkte til fartøjer, som ligger ved kaj i havn, i henhold til
artikel 19 i direktiv 2003/96/EF, jf. dog stk. 7.
Stk. 7. Skatteministeren bekendtgør på baggrund af en ny
tilladelse fra Rådet, at stk. 3-5 finder anvendelse indtil tids-
punktet for udløbet af den periode, hvori godtgørelse efter
reglerne i stk. 3-5 kan ske ifølge den nye tilladelse. Det er en
forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at der ikke er en pe-
riode mellem den tidligere og den efterfølgende tilladelse,
som ikke er omfattet af en tilladelse. Stk. 6 finder ikke an-
vendelse for en periode, hvori 1. pkt. finder anvendelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 8.
§ 3
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som ændret bl.a.
ved § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 6 i lov
nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende
ændringer:
1. I § 7, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »§ 7, stk. 5« til: »§ 7,
stk. 8«.
2. I § 7, stk. 2, 5. pkt., ændres »§ 9, stk. 3« til: »§ 9 a, stk.
3«.
3. I § 7 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Virksomheder, som forbruger varme leveret fra
en ekstern varmeproducent med tilladelse til udledning af
CO2, jf. lov om CO2-kvoter, som indebærer betaling af af-
gift efter § 2, stk. 1, nr. 14, får godtgørelse for afgiften af
den andel af varmen, der anvendes til fremstilling af elektri-
citet, hvoraf der skal betales afgift efter lov om afgift af
elektricitet. Andelen beregnes som forholdet mellem på den
ene side energiindholdet i den elektricitet, der er fremstillet i
perioden, og på den anden side summen af energiindholdet i
den elektricitet og varme, der er fremstillet i perioden.«
§ 4
I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse
nr. 962 af 27. juni 2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 924 af
18. september 2012, § 14 i lov nr. 1634 af 26. december
2013 og § 2 i lov nr. 538 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 7, 2. pkt., indsættes efter »kommunen«: »eller
den, som på vegne af kommunen varetager opgaven,«.
2. I § 14, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»Kommunen kan bestemme, at almene forsyningsselska-
ber kan opkræve afgiften.«.«
3. I § 14, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., indsættes efter »er
kommunen«: »eller den, som på vegne af kommunen vareta-
ger opgaven,«.
4. I § 14, stk. 3, udgår »kommunernes«.
§ 5
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014, som
ændret senest ved § 18 i lov nr. 1532 af 27. december 2014,
foretages følgende ændring:
1. I § 8, stk. 1, nr. 6, ændres »Miljø- og energiministeriets
bekendtgørelse« til: »bekendtgørelse nr. 1670 af 14. decem-
ber 2006«.
§ 6
I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr.
938 af 27. juni 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 522 af 12.
juni 2009, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 10, indsættes efter »kommunale myndigheder«:
»eller fra den, som på vegne af de kommunale myndigheder
varetager opgaven med opkrævning af afgifter efter denne
lov,«.
2. I § 15, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
»Kommunen kan bestemme, at almene forsyningsselska-
ber kan opkræve afgiften.«
3. I § 15, stk. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt., indsættes efter »er
kommunen«: »eller den, som på vegne af kommunen vareta-
ger opgaven,«
4. I § 15, stk. 3, udgår »kommunernes«.
5. I § 15, stk. 3, ændres »stk. 4« til: »stk. 2«.
6. I § 18, stk. 4, ændres »§ 15, stk. 4« til: »§ 15, stk. 2«.
§ 7
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. september 2015, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. december 2010,
foretages følgende ændringer:
2
1. I § 2, stk. 4, indsættes efter »omfattet af bilag 1,«: »fra en
affaldsforbrændingsvirksomhed registreret efter stk. 2,«.
2. I § 2, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »bilag 1 til denne lov:
», eller fra en affaldsforbrændingsvirksomhed registreret ef-
ter stk. 2,«.
3. I § 3 udgår »med undtagelse af virksomheder, som alene
er registreret efter § 2, stk. 2,« og »efter § 1, stk. 1, nr. 1-4,«.
4. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres », der udvinder eller fremstil-
ler afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-4« til:
»der er registreret efter § 2, stk. 1 eller 3«.
5. I § 5, stk. 15, 1. pkt., indsættes efter »§ 2, stk. 1«: »eller
3«.
6. I § 5, stk. 15, 2. pkt., § 5, stk. 20, to steder i § 5, stk. 21,
tre steder i § 5, stk. 22, og i § 5, stk. 23, ændres »kul« til:
»varer«.
7. I § 5, stk. 20, indsættes efter »omfattet af bilag 1 til denne
lov,«: »en affaldsforbrændingsvirksomhed registreret efter §
2, stk. 2, eller«.
8. I § 5, stk. 21, 1. pkt., indsættes efter »bilag 1 til denne
lov«: »eller fra en affaldsforbrændingsvirksomhed registre-
ret efter § 2, stk. 2«.
9. I § 5, stk. 22, 1. pkt., indsættes efter »§ 7, stk. 1«: »eller
5«.
§ 8
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af
18. marts 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 1, nr. 2, affattes således: »Fuelolie og bitumen.«
§ 9
I lov nr. 578 af 4. maj 2015 om ændring af lov om afgift
af elektricitet og momsloven (Tilpasninger til
engrosmodellen m.v. og indførelse af omvendt
betalingspligt på gas- og elmarkedet) foretages følgende
ændringer:
1. § 1, nr. 12, ophæves.
2. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2«.
3. § 5, stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.
4. I § 5, stk. 6, der bliver stk. 4, ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 2, nr. 1, 2 og 5, og § 9 træder i kraft den 1. april
2016.
Stk. 3. § 1, nr. 1-3, 7 og 8, træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 4. Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer,
der fra tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. stk. 1-3, udle-
veres til forbrug fra registrerede virksomheder eller forbru-
ges af registrerede virksomheder.
3
Bilag 1
»Bilag 1: Satser for § 2, stk. 2, i lov om afgift af kvælstofoxider
Grundsats i
2015-niveau
Satser ved dagtemperatur
1. Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof øre/l 0,9
2. Anden gas- og dieselolie øre/l 0,9
3. Svovlfri dieselolie øre/l 0,9
4. Fuelolie øre/kg 2,8
5. Fyringstjære øre/kg 2,6
6. Petroleum, der anvendes som motorbrændstof øre/l 0,9
7. Anden petroleum øre/l 0,9
8. Autogas øre/l 1,7
9. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk
olie og anvendes som motorbrændstof
øre/kg
3,2
10. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk
olie
øre/kg
0,9
11. Naturgas, dog ikke til motorer øre/Nm3 0,8
12. Naturgas til motorer (inklusive stationære) øre/Nm3 2,8
13. Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks kr./GJ 0,5
14. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l) øre/l 0,8
15. Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l) øre/l 0,8
16. Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks kr./t 15,9
17. Biogas og anden flydende VE til motor i store anlæg med en indfyret
effekt på over 1.000 kW
kr./GJ
1,0
18. Biogas og anden flydende VE til andet end motor i store anlæg med en
indfyret effekt på over 1.000 kW
kr./GJ
0,3
19. Halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, i store anlæg med en
indfyret effekt på over 1.000 kW
kr./t eller
6,7
kr./GJ 0,5
20. Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW kr./GJ 0,5
Satser ved 15 °C
1. Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof øre/l 0,9
4
2. Anden gas- og dieselolie øre/l 0,9
3. Svovlfri dieselolie øre/l 0,9
4. Fuelolie øre/kg
5. Fyringstjære øre/kg
6. Petroleum, der anvendes som motorbrændstof øre/l 0,9
7. Anden petroleum øre/l 0,9
8. Autogas øre/l
9. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk
olie og anvendes som motorbrændstof
øre/kg
10. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk
olie
øre/kg
11. Naturgas, dog ikke til motorer øre/Nm3
12. Naturgas til motorer (inklusive stationære) øre/Nm3
13. Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks kr./GJ
14. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l) øre/l 0,8
15. Blyfri benzin (blyindhold højest 0,013 g/l) øre/l 0,8
16. Kul m.v. kr./t
17. Biogas og anden flydende VE til motor i store anlæg med en indfyret
effekt på over 1.000 kW
kr./GJ
18. Biogas og anden flydende VE til andet end motor i store anlæg med en
indfyret effekt på over 1.000 kW
kr./GJ
19. Halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, i store anlæg med en
indfyret effekt på over 1.000 kW
kr./t eller
kr./GJ
20. Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW kr./GJ
«
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1. Nedsættelse af NOx-afgiften og tilretning og senere ophævelse af bundfradraget
2.2. Nettoafregning af afgifter på affaldsvarme
2.3. Ændringer i visse miljø- og energiafgiftslove
2.3.1. Godtgørelse i CO2-afgiftsloven af leveret varme forbrugt til elproduktion
2.3.2. Ændring af spildevands- og vandafgiftslovene
2.3.3. Ændring af reglerne om elafgift af landstrøm
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Nedsættelse af NOx-afgiften og tilretning og senere ophævelse af bundfradraget
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Nettoafregning af afgifter på affaldsvarme
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Ændringer i visse miljø- og energiafgiftslove
3.3.1. Godtgørelse i CO2-afgiftslovenaf leveret varme forbrugt til elproduktion
3.3.1.1. Gældende ret
3.3.1.2. Lovforslaget
3.3.2. Ændring af spildevands- og vandafgiftslovene
3.3.2.1. Gældende ret
3.3.2.. 2 Lovforslaget
3.3.3. Ændring af reglerne om elafgift af landstrøm
3.3.3.1. Gældende ret
3.3.3.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1. Nedsættelse af NOx-afgiften og tilretning og senere ophævelse af bundfradraget
4.2. Nettoafregning og ændringer i visse miljø- og energiafgiftslove
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6.1. Nedsættelse af NOx-afgiften og tilretning og senere ophævelse af bundfradraget
6.2. Nettoafregning og ændringer i visse miljø- og energiafgiftslove
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
9.1. Nedsættelse af NOx-afgiften og tilretning og senere ophævelse af bundfradraget
9.2. Nettoafregning og ændringer i visse miljø- og energiafgiftslove
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
6
1. Indledning
Regeringen (V), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti er enige om, at det skal være
nemmere og billigere at drive virksomhed i hele Danmark.
Det forudsætter, at dansk erhvervsliv ikke belastes unødven-
digt af skatter og afgifter. Den tidligere regering femdoblede
imidlertid afgiften på kvælstofoxider (NOx). Det øgede be-
lastningen for danske virksomheder.
Det foreslås at nedsætte NOx-afgiften til 5,0 kr. pr. kg
med virkning fra den 1. juli 2016. Dermed føres NOx-afgif-
ten tilbage til det niveau, den oprindeligt havde, da den blev
indført i 2010. I forbindelse med nedsættelsen bortfalder
bundfradraget i NOx-afgiften for særligt store udledere.
Nedsættelsen af NOx-afgiften vil imidlertid indebære lem-
pelser for alle virksomheder og husholdninger.
Det foreslås endvidere at tilpasse bundfradraget i lov om
afgift af kvælstofoxider (NOx-afgiftsloven), indtil det ophæ-
ves den 1. juli 2016. Forslaget skyldes, at Europa-Kommis-
sionen har godkendt bundfradraget i NOx-afgiften som lov-
lig statsstøtte under forudsætning af, at der altid som mini-
mum betales 20 pct. i NOx-afgift. Der henvises til afsnit 46 i
Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse SA. 34298
2012/N. Danmark er over for Europa-Kommissionen for-
pligtet til at sikre, at loven lever op til betingelserne i stats-
støttegodkendelsen. På den baggrund foreslås det, , at der al-
tid som minimum betales 20 pct. i NOx-afgift, dvs. 20 pct.
af afgiften uden bundfradrag.
Det foreslås herudover, at der indføres mulighed for, at
virksomheder med et stort varmeforbrug kan forbrugsregi-
streres for afgifterne på affaldsvarme på samme vilkår, som
er gældende ved forbrugsregistrering for kulbaseret varme.
Dermed kan virksomhederne afgiftsfrit modtage affaldsvar-
me fra deres varmeleverandør og afregne afgiften netto til
SKAT efter afgiftsperiodens udløb. Forslaget medfører en
likviditetsmæssig fordel for de berørte virksomheder, herun-
der for større gartnerivirksomheder.
Der foreslås endvidere foretaget ændringer i en række af-
giftslove, herunder ændring i lov om afgift af kuldioxid af
visse energiprodukter (CO2-afgiftsloven), så der skabes
hjemmel til at de virksomheder, som forbruger affaldsvarme
leveret fra en ekstern varmeproducent med tilladelse til ud-
ledning af CO2, under visse betingelser kan søge om godt-
gørelse af den del af CO2-afgiften, som er betalt af den af-
faldsvarme, som efterfølgende anvendes til elproduktion.
Endvidere foreslås en ændring af lov om afgift af spildevand
(spildevandsafgiftsloven) og lov om afgift af ledningsført
vand (vandafgiftsloven), så det fremover fremgår, at de op-
gaver og rettigheder, som er pålagt kommunerne i forbindel-
se med afregning af afgift over for SKAT, også er gældende
for de almene forsyningsselskaber, som varetager opgaverne
på vegne af kommunerne.
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1. Nedsættelse af NOx-afgiften og tilretning og senere
ophævelse af bundfradraget
Regeringen (V), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti er enige om, at det skal være
nemmere og billigere at drive virksomhed i hele Danmark.
Derfor foreslås det at nedsætte NOx-afgiften til 5,0 kr. pr. kg
med virkning fra den 1. juli 2016. Dermed føres NOx-afgif-
ten tilbage til det niveau, den oprindeligt havde, da den blev
indført i 2010. Nedsættelsen af NOx-afgiften vil midlertid
indebære lempelser for alle virksomheder og husholdninger.
Afgiften på udledning af NO2-ækvivalenter (NOx) blev
indført i 2010, som et led i aftalen af 21. februar 2008 mel-
lem den daværende regering (Venstre og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti, Radikale Venstre og Ny Alliance om den
danske energipolitik i årerne 2008-2011.
Afgiften blev, med finansloven for 2012 mellem den da-
værende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Ven-
stre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten, forhøjet fra
ca. 5 kr. til 25 kr. pr. kg udledt NOx. Afgiften er indekseret
for at modvirke udhuling som følge af inflationen.
Der gælder et bundfradrag i NOx-afgiften for virksomhe-
der med særligt store udledninger NOx pr. anvendt energien-
hed (GJ) og med et stort brændselsforbrug. Bundfradrag ud-
gør i dag 0,15 kg/GJ for fremstilling af hvid cement og
0,075 kg/GJ for fremstilling af grå cement. Bundfradraget er
godkendt som lovlig statsstøtte efter EF-retningslinjer for
statsstøtte til miljøbeskyttelse (2008/C 82/01) og dermed
forenelig med det indre marked efter artikel 107, stk. 3, litra
c, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
I forbindelse med nedsættelsen af NOx-afgiften den 1. juli
2016 foreslås det, at bundfradraget i NOx-afgiften ophæves.
Nedsættelsen af NOx-afgiften vil midlertid indebære lem-
pelser for alle virksomheder og husholdninger – også efter
ophævelsen af bundfradraget.
Det foreslås endvidere at tilpasse bundfradraget i NOx-af-
giften, indtil det bortfalder. Europa-Kommissionen har god-
kendt bundfradraget i NOx-afgiften som lovlig statsstøtte
under forudsætning af, at der altid som minimum betales 20
pct. i NOx-afgift. Danmark er forpligtet til at sikre, at loven
lever op til betingelserne i statsstøttegodkendelsen. På den
baggrund foreslås det, at der for de virksomheder, der kan
udnytte bundfradraget i NOx-afgiften, indføres en mini-
mumsafgiftsbetaling på 20 pct. af afgiften uden bundfra-
drag. Med forslaget sikres det, at de virksomheder, der kan
udnytte bundfradraget, altid som minimum skal betale 20
pct. i NOx-afgift. Det er endvidere en forudsætning i Euro-
pa-Kommissionens statsstøttegodkendelse, at bundfradraget
i afgiften ligeledes kan anvendes af nye markedsaktører in-
den for sektoren for cementproduktion. Bundfradraget til-
passes, så også nye virksomheder kan anvende bundfradra-
get til og med den 31. juni 2016.
7
2.2. Nettoafregning af afgifter på affaldsvarme
Det forventes, at virksomheders anvendelse af affaldsvar-
me øges i de kommende år. Regeringen finder det derfor
hensigtsmæssigt, at de muligheder, som findes for forbrugs-
registrering for afgifter af varme fra andre energikilder, også
finder anvendelse for afgifter af affaldsvarme. Forbrugsregi-
strering indebærer, at virksomhederne kan nettoafregne af-
giften over for SKAT i stedet for at betale fuld afgift og de-
refter søge om godtgørelse.
Med lovforslaget foreslås det at indføre mulighed for, at
virksomheder med et stort varmeaftag kan forbrugsregistre-
res for afgifterne på affaldsvarme på samme vilkår, som er
gældende ved forbrugsregistrering for eksempelvis kulbase-
ret varme.
Lovforslaget medfører en likviditetsmæssig fordel for de
berørte virksomheder, fordi forbrugsregistrering giver virk-
somhederne mulighed for at afregne afgiften netto direkte
over for SKAT i stedet for først at indbetale det fulde af-
giftsbeløb via en faktura til leverandøren og herefter søge
størstedelen af beløbet tilbagebetalt fra SKAT.
Virksomheder, som er forbrugsregistreret hos SKAT, og
som dermed er ansvarlige for korrekt og rettidig indbetaling
af afgiften, skal også leve op til en række andre krav, blandt
andet vedrørende regnskab. Dette gør sig ikke i samme grad
gældende for ikke-registrerede virksomheder. Forbrugsregi-
strering er derfor som udgangspunkt forbundet med øget ad-
ministration for erhvervslivet, og for SKAT. Et antal af de
berørte virksomheder vil dog allerede i dag være forbrugsre-
gistreret for afregning af andre energiafgifter, og stigningen
i de administrative byrder opvejes derfor af, at procedurerne
for afregningen af afgifter samtidig bliver mere ensartede
for den enkelte virksomhed. Muligheden for forbrugsregi-
strering, herunder de regler, som indeholdes i dette lovfor-
slag, er desuden frivillig for virksomhederne, som derved
selv kan afgøre, om den likviditetsfordel, som forbrugsregi-
streringen medfører, kan opveje den øgede administration,
som følger med.
Med forslaget genindføres endvidere en hjemmel for op-
gørelsesmetode af den afgiftspligtige mængde for virksom-
heder, der er forbrugsregistreret efter kulafgiftsloven. Hjem-
len blev ophævet ved en fejl i forbindelse med en tidligere
lovændring i 2009. SKAT har i praksis administreret i over-
ensstemmelse med den foreslåede opgørelsesmetode, men
uden at der har været den fornødne lovhjemmel i perioden
fra 2010 og frem.
2.3. Ændringer i visse miljø- og energiafgiftslove
2.3.1. Godtgørelse i CO2-afgiftsloven af leveret varme
forbrugt til elproduktion
Formålet med denne del af lovforslaget er at give virk-
somheder, som forbruger affaldsvarme leveret fra en ekstern
varmeproducent med tilladelse til udledning af CO2, hjem-
mel til på visse betingelser at søge om godtgørelse af den
del af CO2-afgiften, som er betalt af den affaldsvarme, som
efterfølgende anvendes til elproduktion. Forslaget er i over-
ensstemmelse med de generelle principper i energiafgiftslo-
vene og CO2-kvotesystemet. SKAT har hidtil givet godtgø-
relse efter disse principper, men uden at der har været den
fornødne lovhjemmel. Det foreslås, at der indsættes en
hjemmel i loven for udbetaling af godtgørelse i overens-
stemmelse med den hidtidige praksis.
2.3.2. Ændring af spildevands- og vandafgiftslovene
Kommunerne opkræver afgift af ledningsført vand fra
ejere af ejendomme, som ikke får leveret vand fra et alment
vandforsyningsanlæg. Det er endvidere kommunens opgave
at opkræve afgift af spildevand, som udledes fra en ejendom
uden om et spildevandsanlæg. Den danske vandsektor har
dog i de seneste år undergået en reform, der har haft til hen-
sigt at effektivisere sektoren ved at overdrage en række af de
opgaver, som tidligere blev varetaget af de enkelte kommu-
ner, til almene forsyningsselskaber. Det gælder blandt andet
opgaven med opkrævning af vand- og spildevandsafgift.
Spildevandsafgiftsloven og vandafgiftsloven indeholder
begge en række bestemmelser, der alene retter sig mod kom-
munernes forhold. Eksempelvis bestemmes det i begge love,
at almene vandforsyningsselskaber er forpligtet til at udleve-
re oplysninger til beregning af afgift til de kommuner, hvori
selskaberne er placeret. Bestemmelserne er dog af SKAT
hidtil blevet tolket sådan, at kommunernes pligter og rettig-
heder også gjaldt over for de selskaber, som varetager de
omhandlede opgaver på vegne af kommunen. Et vandværk
har imidlertid i byretten fået medhold i, at vandværket kun-
ne opkræve betaling fra et alment forsyningsselskab, som på
vegne af en kommune forlangte oplysninger om værkets
vandmængde efter spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 10. Det
foreslås på denne baggrund, at de relevante bestemmelser
ændres, så det fremover klart fremgår, at de rettigheder og
pligter, som påhviler kommunerne i forbindelse med op-
krævning af afgifter, også er gældende for de almene forsy-
ningsselskaber, hvortil opgaverne er uddelegeret. Ændrin-
gen medfører således, at SKATs hidtidige fortolkning af
reglerne opretholdes.
2.3.3. Ændring af reglerne om elafgift af landstrøm
Ved udtrykket landstrøm i dette lovforslag forstås elektri-
citet fra land til forbrug om bord på krydstogtskibe og andre
større erhvervsmæssige skibe i havne. I forbindelse med
indførelsen af engrosmodellen på elmarkedet den 1. april
2016, jf. lov nr. 578 af 4. maj 2015, skulle der i stedet for
delvis afgiftsfritagelse etableres en ordning med fuld elafgift
på købet af el og efterfølgende godtgørelse af elafgiften ned
til EU’s minimumsafgift på 0,4 pr. kWh for landstrøm. I lo-
ven udgør godtgørelsen dog kun 0,4 øre pr. kWh for lands-
trøm. Det er en formuleringsmæssig fejl. Formålet med den-
ne del af lovforslaget er at rette fejlen.
8
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Nedsættelse af NOx-afgiften og tilretning og senere
ophævelse af bundfradraget
3.1.1. Gældende ret
Afgiften på udledning af NO2-ækvivalenter (NOx) blev
indført i 2010. Da afgiften blev indført, udgjorde den 5 kr.
pr. kg udledt NOx. Afgiften blev senere i 2012 forhøjet til
25 kr. pr. kg udledt NOx. Afgiften er indekseret for at mod-
virke udhuling som følge af inflationen. Afgiftssatsen udgør
26,4 kr. pr. kg udledt NOx i 2015.
NOx-afgiften og de øvrige energiafgifter indekseres på
grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit to år forud for
det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde, jf. § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Indekseringen tag-
er udgangspunkt i satserne i 2015.
Afgiften på NOx vedrører som udgangspunkt kun udled-
ninger fra stationære anlæg. Af afgiftstekniske grunde er
motorbrændstof til biler m.v. også omfattet af NOx-afgiften.
Da afgiften blev indført, blev energiafgifterne på brændstof-
fer dog samtidig nedsat, således at den samlede afgiftsbe-
lastning for motorbrændstof forblev uændret.
For virksomheder med særligt store udledninger NOx pr.
anvendt energienhed (GJ) gælder et bundfradrag i afgiften.
Bundfradraget er begrundet med, at der for de virksomhe-
der, der fra stationære anlæg har særligt store udledninger
NOx pr. anvendt energienhed, vil være risiko for, at de på
grund af NOx-afgiften vil blive særligt hårdt ramt i forhold
til omsætning eller størrelse af virksomhedens energifor-
brug. Bundfradraget udgør i 2015 0,15 kg NOx/GJ for frem-
stilling af hvid cement og 0,075 kg NOx/GJ for fremstilling
af grå cement. Bundfradraget indeholder statsstøtte. Europa-
Kommissionen har godkendt statsstøtteforanstaltningen i
medfør af EF-retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttel-
se (2008/C 82/01), dog blandt andet på betingelse af, at der
for så vidt angår de virksomheder, der kan udnytte bundfra-
draget i NOx-afgiften, altid som minimum betales 20 pct. i
afgift.
3.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at NOx-afgiften nedsættes til 5,0 kr. pr. kg
udledt NOx med virkning fra og med den 1. juli 2016. Det
svarer til en afgiftsnedsættelse på ca. 80 pct. NOx-afgiften er
dermed ført tilbage til det niveau, den oprindeligt havde, da
den blev indført i 2010.
Afgiften fastlægges som en grundsats i 2015-niveau, som
er udgangspunktet for de fremtidige indekseringer. Indekse-
ringen fra 2015 til 2016 udgør 0,8 pct. som følge af udvik-
lingen i nettoprisindekset fra 2013 til 2014. Grundsatsen i
2015-niveau på 5,0 kr. pr. kg udledt NOx medfører en sats
på 5,0*(1+0,008), som afrundes med 1 decimal til 5,0 kr. pr.
kg NOx i 2016, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineraloli-
eprodukter mv.
Det foreslås, at der ikke indføres en kompenserede forhø-
jelse af energiafgifterne på motorbrændstof. Dermed inde-
holder forslaget også en afgiftslempelse for benzin og die-
sel.
Det foreslås endvidere, at bundfradraget i NOx-afgiften
ophæves den 1. juli 2016. Når bundfradraget ophæves, vil
afgiftsbelastningen være proportional med virksomhedernes
NOx-udledning. De virksomheder, der udleder mest NOx,
vil efter forslaget også betale mest NOx-afgift.
Indtil bundfradraget ophæves, foreslås det, at der indføres
en minimumsafgiftsbetaling på 20 pct. for de virksomheder,
der kan udnytte bundfradraget i NOx-afgiften, dvs. 20 pct. af
afgiften uden bundfradrag. Forslaget medfører, at der altid
som minimum skal betales 20 pct. af den afgift, der skulle
have været betalt uden bundfradrag. Det foreslås endvidere,
at bundfradraget i NOx-afgiften tilpasses, så også nye virk-
somheder kan anvende bundfradraget. Herved sikres, at
Danmark overholder sine forpligtigelser i henhold til Euro-
pa-Kommissionens statsstøttegodkendelse om, at bundfra-
draget i NOx-afgiften højest kan udgøre 80 pct. af fradragets
beregningsgrundlag, og at nye markedsaktører inden for
sektoren for cementproduktion skal kunne anvende bundfra-
draget.
3.2. Nettoafregning af afgifter på affaldsvarme
3.2.1. Gældende ret
Energiafgifter opkræves normalt på følgende måde:
1. Visse virksomheder (producenter eller transportører)
kan eller skal registreres efter den pågældende ener-
giafgiftslov hos SKAT. De registrerede virksomheder
kan modtage, producere og oplagre afgiftspligtige va-
rer, uden at afgiften forfalder.
2. Afgiften forfalder, når den afgiftspligtige energi udle-
veres fra den registrerede virksomhed til en forbruger
eller ikke-registreret virksomhed.
3. Den registrerede virksomhed indbetaler afgiften til
SKAT, men fakturerer afgiften videre til køberen af
den afgiftspligtige energi. Forbrugeren eller den ikke-
registrerede virksomhed betaler en pris, der inkluderer
afgiften. Momsregistrerede virksomheder, der køber
energi fra en registreret virksomhed, kan herefter få
godtgjort energiafgift af energiforbrug, der anvendes til
godtgørelsesberettigede formål (procesformål) hos
SKAT.
Virksomheder med et stort energiforbrug af eksempelvis
el, gas, kul eller varme kan på visse betingelser forbrugsre-
gistreres. Forbrugsregistrering medfører, at virksomheden
kan modtage en energileverance fra energileverandøren
uden at skulle betale en afgift, som senere refunderes. Når
måneden (afregningsperioden) er omme, opgør virksomhe-
den, hvor meget energi der er modtaget i den forgangne må-
ned, og beregner hvor meget energi- og CO2-afgift, der skal
betales. Herefter indberetter og betaler virksomheden selv
den skyldige afgift til SKAT senest den 15. i måneden efter
afregningsperioden. Herved slipper virksomheden for først
9
at skulle betale afgift og derefter søge en del af afgiften til-
bagebetalt fra SKAT.
I henhold til kulafgiftsloven er der mulighed for, at virk-
somheder, som har et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme
inden for samme lokalitet, på visse betingelser kan lade sig
forbrugsregistrere. Der er dog efter de gældende regler ikke
mulighed for at blive forbrugsregistreret for så vidt angår af-
gifterne på affaldsvarme.
Mellemhandlere, som transporterer varme fra centrale
kraftvarmeværker, kan ligeledes registreres hos SKAT. Det
er dog en betingelse, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste
12 måneder er transporteret til virksomheder, som har et år-
ligt forbrug på over 4.000 GJ varme og er forbrugsregistre-
ret hos SKAT på baggrund af dette forbrug. Denne regel be-
virker, at en registreret mellemhandler kan modtage varmen
afgiftsfrit fra centrale kraftvarmeværker og videresende var-
men afgiftsfrit til de forbrugsregistrerede virksomheder.
Denne regel er heller ikke gældende for så vidt angår afgif-
terne på affaldsvarme.
I kulafgiftsloven er endvidere fastsat regler for registre-
ringspligtige virksomheders opgørelse af den afgiftspligtige
mængde. Hvilken opgørelsesmetode, der skal anvendes, af-
hænger bl.a. af, hvilken type registrering virksomheden er
omfattet af. Bestemmelsen, som indeholder metoden til op-
gørelse af den afgiftspligtige mængde for registrerede virk-
somheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligti-
ge varer, er dog ved lov nr. 461 af 12. juni 2009 fjernet ved
en fejl.
3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at reglerne om forbrugsregistrering i kulaf-
giftsloven udvides, så de fremover også omfatter afgifterne
på affaldsvarme.
Efter lovforslaget vil virksomheder med et årligt forbrug
på over 4.000 GJ varme, hvoraf det hele eller dele heraf er
baseret på afgiftspligtigt affald, fremover have mulighed for
at lade sig registrere hos SKAT og nettoafregne afgifterne af
affaldsvarme direkte over for SKAT.
De betingelser, som er gældende i forhold til forbrugsregi-
strering for andre afgiftspligtige varer i kulafgiftsloven, vil
ligeledes være gældende i forhold til forbrugsregistrering for
afgifterne på affaldsvarme. Det medfører blandt andet, at der
stilles krav om, at virksomheder, som søger om at blive for-
brugsregistreret, ikke må være i restance for skatter og afgif-
ter. Såfremt den forbrugsregistrerede virksomhed ikke af-
regner skatter og afgifter rettidigt og korrekt, har SKAT mu-
lighed for at inddrage forbrugsregistreringen. For at undgå
at virksomheder »hopper« ind og ud af ordningen, kan for-
nyet forbrugsregistrering tidligst ske 12 måneder efter, at
SKAT har inddraget registreringen.
Reglerne om registrering af mellemhandlere udvides til-
svarende, således at det også er muligt for mellemhandlere
at transportere affaldsvarme afgiftsfrit fra en registreret af-
faldsforbrændingsvirksomhed til en forbrugsregistreret virk-
somhed.
Det foreslås endvidere at genindføre hjemlen for opgørel-
se af den afgiftspligtige mængde for registrerede virksomhe-
der, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige va-
rer. Disse virksomheder skal således opgøre den afgiftsplig-
tige mængde på samme måde som virksomheder, der udvin-
der eller fremstiller afgiftspligtige varer, dvs. som den
mængde varer, der er udleveret fra virksomheden, herunder
virksomhedens eget forbrug af varer.
3.3. Ændringer i visse miljø- og energiafgiftslove
3.3.1. Godtgørelse i CO2-afgiftsloven af leveret varme
forbrugt til elproduktion
3.3.1.1. Gældende ret
Afgifterne på forbrænding af affald er udformet med ud-
gangspunkt i det almindelige princip om, at virksomheder
ikke skal betale energiafgift af den energi, som de anvender
til elfremstilling, og som dermed efterfølgende bliver af-
giftspligtigt i henhold til elafgiftsloven. Dette princip er gæl-
dende for både affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften på
affald, som begge fremgår af kulafgiftsloven. Princippet er
ligeledes gældende for CO2-afgiften på ikke-bionedbryde-
ligt affald, for så vidt angår virksomheder med tilladelse til
udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter.
For så vidt angår affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften
på affald bestemmes det af denne grund i kulafgiftsloven, at
virksomheder, som får leveret affaldsbaseret varme fra en
ekstern varmeproducent, kan få godtgørelse af den andel af
varmen, som efterfølgende anvendes til fremstilling af elek-
tricitet. Godtgørelsen er, for så vidt angår tillægsafgiften,
betinget af, at der er indgået en aftale mellem den eksterne
varmeproducent og den pågældende aftager om viderefaktu-
rering af tillægsafgiften.
Ved en fejl er en tilsvarende hjemmel til godtgørelse i
CO2-afgiftsloven ikke indført. SKAT har dog hidtil fortolket
reglerne således, at der udbetales godtgørelse for den CO2-
afgift, som er betalt af den affaldsbaserede varme, som en
virksomhed får leveret fra en ekstern varmeproducent og
som efterfølgende anvendes til fremstilling af elektricitet,
men uden at der har været den fornødne lovhjemmel.
3.3.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der indføres en bestemmelse i CO2-afgifts-
loven, som medfører, at virksomheder, som forbruger af-
faldsbaseret varme, der er leveret fra en ekstern varmepro-
ducent med tilladelse til udledning af CO2, kan få godtgørel-
se af afgiften af den andel af varmen, der anvendes til frem-
stilling af elektricitet. Det er et krav, at elektriciteten efter-
følgende bliver afgiftspligtig efter reglerne i elafgiftsloven.
Afgiften vil udelukkende kunne søges retur i de tilfælde,
hvor den er viderefaktureret fra den eksterne varmeprodu-
cent.
10
3.3.2. Ændring af spildevands- og vandafgiftslovene
3.3.2.1. Gældende ret
Kommunerne opkræver afgift af ledningsført vand fra
ejere af ejendomme, som ikke får leveret vand fra et alment
vandforsyningsanlæg. Det er endvidere kommunens opgave
at opkræve afgift af spildevand, som udledes fra en ejendom
uden om et spildevandsanlæg. Opgaven med opkrævning af
vand- og spildevandsafgift er flere steder overgået fra kom-
munerne til almene forsyningsselskaber.
Spildevandsafgiftsloven og vandafgiftsloven indeholder
begge en række bestemmelser, der alene retter sig mod kom-
munernes forhold. Eksempelvis bestemmes det i begge love,
at almene vandforsyningsselskaber er forpligtet til at udleve-
re oplysninger til beregning af afgift til de kommuner, hvori
selskaberne er placeret. Bestemmelserne er af SKAT hidtil
blevet tolket sådan, at kommunernes pligter og rettigheder
også gjaldt for de selskaber, som varetager de omhandlede
opgaver på vegne af kommunen. Et vandværk i har imidler-
tid i byretten fået medhold i, at vandværket kunne opkræve
betaling fra et alment forsyningsselskab, som på vegne af en
kommune forlangte oplysninger om værkets vandmængde
efter spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 10.
3.3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at det i spildevandsafgiftsloven og vandaf-
giftsloven præciseres, at kommunerne har mulighed for at
delegere opgaven med opkrævning af afgifter til almene for-
syningsselskaber.
Det foreslås herunder at præcisere, at den mulighed, som
kommunerne har for at pålægge afgiftsbeløb renter ved
manglende betaling, også er gældende for de selskaber, som
varetager opgaven på vegne af kommunen.
Det foreslås også præciseret, at ministerens mulighed for
at fastsætte regler om opkrævning af gebyr til dækning af
udgifter til måling ved levering af vand, og til at fastsætte
regler for kommunernes afregning af afgift til SKAT, også
er gældende for de selskaber, som varetager opgaven på
vegne af kommunen.
3.3.3. Ændring af reglerne om elafgift af landstrøm
3.3.3.1. Gældende ret
Som en afgiftsmæssig tilpasning til engrosmodellen på el-
markedet, som indføres fra den 1. april 2016, er der vedtaget
en ordning med delvis afgiftsgodtgørelse for landstrøm.
Ordningen skal erstatte en fritagelse for elafgift ned til EU’s
minimumsafgift på 0,4 øre pr. kWh for landstrøm, som blev
sat i kraft den 1. september 2015.
Det var dermed hensigten, at ændringens afgiftsmæssige
nettoeffekt for landstrøm skulle være uændret. Efter regle-
rnes ordlyd blev godtgørelsen fastsat til 0,4 øre pr. kWh. Det
var en fejl, da det var hensigten, at elafgiften på landstrøm
skulle godtgøres bortset fra 0,4 øre pr. kWh.
Såvel ordningen med delvis afgiftsfritagelse som ordnin-
gen med delvis afgiftsgodtgørelse er betinget af, at der fore-
ligger en tilladelse til afgiftslempelse for landstrøm fra Rå-
det for Den Europæiske Union. Rådets tilladelse blev med-
delt den 19. juni 2015. Denne tilladelse forelå ikke, da ord-
ningen med delvis afgiftsgodtgørelse blev vedtaget. På den
baggrund bemyndigedes skatteministeren til at sætte ordnin-
gen i kraft, når Rådets tilladelse forelå, men dog ikke før
indførelsen af engrosmodellen fra den 1. april 2016.
3.3.3.2. Lovforslaget
Med forslaget rettes ovennævnte fejl i reglerne om delvis
afgiftsgodtgørelse for landstrøm. Af lovtekniske grunde op-
hæves de hidtidige regler om delvis afgiftsgodtgørelse, og
nye regler med den rette ordlyd indsættes i loven.
Det foreslås endvidere, at skatteministerens bemyndigelse
til at sætte de hidtidige regler i kraft ophæves, og at de nye
regler træder i kraft den 1. april 2016. Det er i overensstem-
melse med, at de nye regler indebærer en afgiftsmæssig til-
pasning til engrosmodellen på elmarkedet, som indføres fra
den 1. april 2016.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1. Nedsættelse af NOx-afgiften og tilretning og senere
ophævelse af bundfradraget
Det foreslås, at NOx-afgiften nedsættes med 21,6 kr. pr. kg
udeledt NOx fra 26,6 kr. pr. kg til 5,0 kr. pr. kg fra den 1.
juli 2016, svarende til en nedsættelse på godt 80 pct. Det
skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca.
360 mio. kr. i 2016, jf. tabel 1.
11
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved nedsættelse af NOx-afgiften
Mio. kr. (2016-niveau)
Varig virk-
ning
2016 2017 2018 2019 2020 Finansårsvirk-
ning 2016
Umiddelbart mindreprovenu 420 360 700 700 680 660 300
Mindreprovenu inkl. virkning på andre
konti (moms) 460 400 800 780 780 760 340
Mindreprovenu efter tilbageløb 400 340 680 660 640 640 280
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
(inkl. arbejdsudbud) 240 200 380 360 360 360 160
Det varige mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
skønnes at udgøre ca. 240 mio. kr.
Beregningerne tager udgangspunkt i det forventede prove-
nu fra NOx-afgiften i 2015 på ca. 850 mio. kr. ved en sats på
26,4 kr. pr. kg i 2015. Det skønnes, at ca. 30 pct. af provenu-
et fra NOx-afgiften vedrører NOx-afgift på motorbrændstof,
hvilket primært er benzin og diesel. Finansårseffekten efter
tilbageløb og adfærd i 2016 skønnes at udgøre ca. 160 mio.
kr.
Der foretages ikke en kompenserende forhøjelse af ener-
giafgifterne på benzin og diesel, når NOx-afgiften nedsættes.
Det medfører, at NOx-afgiften og dermed den samlede afgift
for benzin og diesel lempes. NOx-afgiften på benzin udgør
4,3 øre pr. liter i 2015, og NOx-afgiften på diesel udgør 4,7
øre pr. liter i 2015. NOx-afgiften på benzin nedsættes til 0,8
øre pr. liter og NOx-afgiften på diesel nedsættes til 0,9 øre
pr. liter fra 1. juli 2016.
Adfærdseffekterne ved at nedsætte NOx-afgiften skyldes
blandt andet et øget energiforbrug, hvilket skønnes at give et
begrænset merprovenu fra de øvrige energiafgifter og fra
NOx-afgiften som følge af en øget udledning af NOx. Der-
udover skønnes det, at der som følge af nedsættelsen af
NOx-afgiften på benzin og diesel blandt andet vil komme
hjemvendt grænsehandel og øget forbrug af benzin og die-
sel. Det vil blandt andet give et merprovenu fra afgifterne på
benzin og diesel og de øvrige bilafgifter samt et begrænset
merprovenu på momskontoen.
Med forslaget om ophævelse af bundfradraget fjernes en
skatteudgift i form af bundfradraget. Skatteudgiften skønnes
at udgøre ca. 25 mio. kr.
Forslaget om tilpasning af bundfradraget kan i visse til-
fælde medføre et begrænset merprovenu, i det omfang kra-
vet om en minimumsafgiftsbetaling på 20 pct. ellers ikke
ville være overholdt.
Danmark er ifølge Gøteborg-protokollen, som Danmark
tiltrådte i 1999, forpligtet til at reducere NOx-udledningen
fremadrettet. Der henvises til bemærkningerne herom i lov-
forslagets afsnit 10. Med en nedsættelse af NOx-afgiften kan
det evt. blive nødvendigt at tage andre instrumenter i brug
for at sikre, at Danmark overholder sin forpligtelse. Om-
vendt vil nye teknologier og krav fra EU isoleret set dæmpe
udledningen af NOx. Erhvervslivet er stadig forpligtet til at
overholde miljøkrav, eksempelvis krav til industrianlæg om
forureningsbegrænsende teknologier, herunder BAT-krav
(Best Available Technology).
4.2. Nettoafregning og ændringer i visse miljø- og
energiafgiftslove
Forslaget vedrørende nettoafregning af afgifter på affalds-
varme forventes at medføre en likviditetsfordel for de for-
brugsregistrerede kunder på under 0,5 mio. kr. årligt, hvilket
afspejler statens tilsvarende tab.
Forslaget om den tekniske tilpasning af godtgørelse af
CO2-afgift af leveret varme forbrugt til elproduktion skøn-
nes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige i forhold til den hidtidige afgiftsopkrævning.
De øvrige forslag skønnes ikke at medføre nævneværdige
provenumæssige konsekvenser for det offentlige.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige ad-
ministrative konsekvenser for det offentlige.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6.1. Nedsættelse af NOx-afgiften og tilretning og senere
ophævelse af bundfradraget
Ud af den umiddelbare lempelse på ca. 700 mio. kr. i 2017
ved at nedsætte NOx-afgiften skønnes erhvervslivet at opnå
en umiddelbar lempelse på ca. 380 mio. kr., mens hushold-
ningerne skønnes at få en umiddelbar lempelse på ca. 320
mio. kr.
Ophævelse af bundfradraget og samtidig nedsættelse af
NOx-afgiften medfører samlet set, at store udledere også får
en umiddelbar afgiftslempelse i forhold til i dag på trods af
ophævelsen af bundfradraget.
Forslaget om tilpasning af bundfradraget i NOx-afgiften
kan i visse tilfælde medføre en begrænset merbetaling, indtil
bundfradraget ophæves.
12
6.2. Nettoafregning ændringer i visse miljø- og
energiafgiftslove
Forslaget vedrørende nettoafregning af afgifter på affalds-
varme forventes at medføre en likviditetsfordel for de for-
brugsregistrerede virksomheder på under 0,5 mio. kr. årligt.
Ved forbrugsregistrering vil de forbrugsregistrerede alene
skulle betale nettoafgiften af deres forbrug. Det medfører en
likviditetsfordel på op til et år for visse kunder, da de ikke
først skal betale størstedelen af energiafgiften, for derefter at
søge om godtgørelse på et senere tidspunkt.
Forslaget om den tekniske tilpasning af godtgørelse af
CO2-afgift af leveret varme forbrugt til elproduktion skøn-
nes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet i forhold til den hidtidige afgiftsopkrævning.
De øvrige forslag skønnes ikke at medføre nævneværdige
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget er i forbindelse med fremsættelsen sendt i
høring hos Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering
(TER).
Forslaget vedrørende nettoafregning af afgifter på affalds-
varme forventes samlet set ikke at medføre nævneværdige
administrative konsekvenser for erhvervslivet. På den ene
side er forbrugsregistrering forbundet med øget administrati-
on for erhvervslivet, og for SKAT. På den anden side vil et
antal af de berørte virksomheder allerede i dag være for-
brugsregistreret for afregning af andre energiafgifter, og
stigningen i de administrative byrder opvejes derfor for dis-
se virksomheder af, at procedurerne for afregningen af afgif-
ter bliver mere ensartede. Muligheden for forbrugsregistre-
ring er desuden frivillig for virksomhederne.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget skønnes ikke at medføre administrative konse-
kvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
9.1. Nedsættelse af NOx-afgiften og tilretning og senere
ophævelse af bundfradraget
Nedsættelse af NOx-afgiften vil isoleret set medføre en
øget udledning af NOx i Danmark. Ud af den samlede dan-
ske NOx-udledning skønnes ca. 13 pct. at påvirke Danmark,
mens de resterende ca. 87 pct. påvirker udlandet. En del af
den NOx, der udledes i udlandet, påvirker således også Dan-
mark.
Det vurderes, at nedsættelse af NOx-afgiften isoleret set
indebærer, at NOx–udledningen øges med op til 10 mio. kg
på sigt. Skønnet er behæftet med usikkerhed og afhænger
bl.a. af den teknologiske udvikling. Skønnet svarer til den
reduktion i NOx-udledningen, som var forudsat, da NOx-af-
giften blev forhøjet.
På trods af nedsættelse af NOx-afgiften vil der stadig være
et incitament til at installere og fastholde rensningsteknologi
på anlæggene. Derudover kan den teknologiske udvikling og
krav fra EU dæmpe NOx-udledningen. Erhvervslivet skal
stadig overholde miljøkrav, herunder BAT-krav. Det kan bi-
drage til yderligere reduktion af NOx-udledningen.
Det skønnes, at skadesomkostningerne ved dansk udledt
NOx i Danmark udgør ca. 15 kr. pr. kg. En stigning i NOx-
udledningerne på op til ca. 10 mio. kg svarer således til en
dansk skadesomkostning på op til ca. 150 mio. kr.
Derudover skønnes det, at der vil komme en øget udled-
ning af CO2 som følge af et højere energiforbrug, herunder
øget kørsel. Det skønnes, at nedsættelse af NOx-afgiften på
stationære anlæg medfører en øget udledning på ca. 0,09
mio. ton, heraf skønnes knap en tredjedel at vedrøre det ik-
ke-kvotebelagte område.
Som følge af nedsættelse af NOx-afgiften på benzin og
diesel skønnes en øget udledning af CO2 på ca. 0,07 mio.
ton CO2. Heraf vedrører ca. 0,02 mio. ton CO2 øget kørsel i
Danmark, mens knap 0,05 mio. ton CO2 skyldes hjemvendt
grænsehandel. Hjemvendt grænsehandel medfører, at der
købes mere benzin/diesel i Danmark, men ikke at der for-
bruges mere benzin/diesel eller udledes mere NOx i Dan-
mark.
Samlet skønnes det med stor usikkerhed, at forslaget vil
medføre en øget udledning af drivhusgasser på sigt på op til
ca. 0,16 mio. ton CO2-ækvivalenter. Effekten angiver for-
mentlig en øvre grænse. Det svarer til ca. 0,3 pct. af Dan-
marks samlede udledning af drivhusgasser i 2013. I det ik-
ke-kvotebelagte område skønnes udledningen at stige ca.
0,10 mio. ton CO2-ækvivalenter. Det øger kravene til andre
tiltag med henblik på at opfylde Danmarks internationale
klimaforpligtelser på det ikke-kvotebelagte område.
Udledningen af NOx i Danmark opgøres som en del af
den nationale emissionsopgørelse. Emissionsfremskrivnin-
gen foretages af Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Cen-
ter for Miljø og Energi, for Miljø- og Fødevareministeriet.
Fremskrivningerne foretages med 2 års mellemrum. Den
næste emissionsfremskrivning forventes gennemført i 2016
på baggrund af blandt andet en ny energifremskrivning, som
forventes at foreligge i december 2015. Der er en række
usikkerheder forbundet med emissionsfremskrivningerne.
Det kan både være i forhold til metoden (ny viden kan føre
til ændringer), den økonomiske udvikling (højere økono-
misk aktivitet giver større udledninger og omvendt) og
eventuelle nye miljøkrav (udledninger der ikke er indregnet
i fremskrivningen).
Emissionsfremskrivningen er baseret på de historiske
emissioner og ny regulering. Et eksempel på sidstnævnte
kan være et EU-direktiv, der nedsætter grænseværdien for
NOx for visse anlæg. I det omfang et direktiv indeholder nye
grænseværdier og ikrafttrædelsesdatoer, vil dette indgå i
fremskrivningen med indfasning i de relevante år. Der an-
vendes i dag forskellige typer af tiltag for at reducere NOx-
13
udledningen, herunder krav til energisektoren og krav til in-
dustrianlæg om forureningsbegrænsende teknologier (BAT-
krav).
NOx-afgiften indgår i fremskrivningen via dens effekt på
de historiske emissioner, men effekten af de forskellige vir-
kemidler, eksempelvis miljøkrav og NOx-afgift, kan ikke
umiddelbart isoleres.
I den seneste fremskrivning af emissionerne fra 2013
skønnes en manko på 1 procentpoint, svarende til ca. 2 mio.
kg, i forhold til at overholde reduktionsforpligtelsen ifølge
Gøteborg-protokollen på 56 pct. i 2020 i forhold til 2005.
Det er usikkert, hvorvidt nedsættelse af NOx-afgiften med-
fører, at Danmark ikke kan overholde sin internationale for-
pligtelse. Dette skyldes primært regulering i EU om grænse-
overskridende luftforurening (herunder BAT-krav). Rege-
ringen vil sikre, at forpligtelserne overholdes.
9.2. Nettoafregning og ændringer i visse miljø- og
energiafgiftslove
Forslagene skønnes ikke at medføre nævneværdige miljø-
mæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Det foreslås, at NOx-afgiften nedsættes til 5,0 kr. pr. kg
fra og med den 1. juli 2016. En nedsættelse af NOx-afgiften
vil isoleret set medføre en stigning i udledningen af NOx i
Danmark. Danmark er i henhold til det nuværende NEC-di-
rektiv forpligtet til at nedbringe NOx-udledningen til maksi-
malt 127 mio. kg pr. år fra 2010. Denne forpligtigelse opfyl-
der Danmark allerede.
Danmark er ifølge Gøteborg-protokollen forpligtet til at
reducere NOx-udledningerne med 56 pct. i 2020 i forhold til
2005. I den seneste fremskrivning af emissionerne fra 2013
skønnes en manko på 1 procentpoint i forhold til at overhol-
de denne reduktionsforpligtelse. Gøteborg-protokollen blev
revideret i 2012. Ændringen af protokollen er udarbejdet i
henhold til Genevekonvention (konventionen om grænse-
overskridende luftforurening over store afstande). Geneve-
konvention danner rammerne for nedbringelse af grænse-
overskridende luftforurening og blev tiltrådt af 47 lande,
herunder mange europæiske lande samt USA og Canada, i
1979. Danmark tiltrådte den første Gøteborg-protokol i
1999.
Europa-Kommissionen har fremsat et fornyet NEC-direk-
tiv med en reduktionsforpligtelse for NOx-udledningen i
2020 svarende til målsætningen på 56 pct. i Gøteborg-proto-
kollen. Såfremt dette vedtages, er Danmark EU-retligt for-
pligtet til at overholde reduktionsforpligtelsen i 2020. End-
videre indeholder det reviderede NEC-direktiv også nye
2030-mål. Valget af instrumenter til at nå målene vil være et
nationalt anliggende.
Regeringen vil stadig leve op til de internationale forplig-
telser på miljøområdet om reduktioner af NOx-udledninger.
NOx-udledningen vil løbende blive overvåget, og der vil om
nødvendigt blive iværksat alternative indsatser til reduktion
af NOx-udledningen.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om en justering
af bundfradraget i NOx-afgiften i overensstemmelse med
Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse. Justeringen
har dog alene virkning fra lovens ikrafttræden til og med
den 30. juni 2016, hvorefter bundfradraget foreslås ophævet.
Europa-Kommissionen godkendte den 18. december 2013
en ændring af bundfradraget i NOx-afgiften som lovlig stats-
støtte efter EF-retningslinjer for miljøbeskyttelse (2008/C
82/01) med blandt andet følgende begrundelse:
”(65) Støtte i form af afgiftslempelser eller fritagelser er
proportionel, hvis modtageren, jf. punkt 159, litra b, i
miljøretningslinjerne, betaler mindst 20 pct. af den nati-
onale afgift.
(66) Danmark har forpligtet sig til at gennemføre en æn-
dring af loven om NOx-afgiften, så afgiftsfradraget hø-
jest kan udgøre 80 pct. af fradragets beregningsgrund-
lag. Det ville sikre, at Aalborg Portland betaler mindst
20 pct. af NOx-afgiften. ”
Med forslaget justeres bundfradraget i overensstemmelse
med statsstøttegodkendelsen, så det sikres, at der i perioden
frem til ophævelsen af bundfradraget som minimum skal be-
tales 20 pct. i NOx-afgift.
Med ophævelse af bundfradraget i NOx-afgiften vurderes
NOx-afgiften ikke længere at indeholde statsstøtteelementer.
Den resterende del af lovforslaget notificeres som udkast i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som
ændret ved direktiv 98/48/EF.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. oktober
2015 til og med den 2. november 2015 været sendt i høring
hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v. De
dele af lovforslaget, som omhandler nedsættelse af NOx-af-
giften og afskaffelse af bundfradraget i NOx-afgiftsloven har
ikke forinden fremsættelsen været sendt i høring. Lovforsla-
get, inkl. ovennævnte dele, er samtidig med fremsættelsen
sendt i høring med frist den 27. november 2015 hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Affald Plus, Aluminium Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, Biobrændselsfor-
eningen, Blik- og Rørarbejderforbundet. Borger- og retssik-
kerhedschefen i SKAT, Brancheforeningen for Biogas,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Branchefor-
eningen for Husstandsvindmøller, Business Danmark, CE-
POS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Dan-
marks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsfor-
ening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsfor-
ening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,
Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Land-
brugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk Methanolforening,
Dansk Retursystem A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk
Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Halm-
14
leverandører, Danske Regioner, Danske Speditører, DAN-
VA, DEA, Den Danske Dommerforening, Det Økologiske
Råd, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Eks-
portrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og
Olieforum, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,
Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervssty-
relsen, FORCE Technology, Foreningen af Rådgivende In-
geniører, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen
for Danske Biogasanlæg, FSR - danske revisorer, Forenin-
gen af Danske Skatteankenævn, Greenpeace Danmark,
HOFOR, Ingeniørforeningen, Kraka, KL, Landsskatteretten,
Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Modernise-
ringsstyrelsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Natur-
styrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Ener-
gi, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende
Energi- og Miljøkontorer, Skatteankestyrelsen, SRF Skatte-
faglig Forening, Sikkerhedsstyrelsen, Spillemyndigheden,
Ungdomsboligrådet, Vedvarende Energi, VELTEK, Vind-
mølleindustrien, VisitDenmark, WWF og Økologisk Lands-
forening.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige
Forslaget om tilpasning af bundfradraget
i NOx–afgiftsloven kan i visse tilfælde
medføre et begrænset merprovenu, indtil
bundfradraget ophæves.
Forslaget om nedsættelse af NOx-afgif-
ten skønnes at medføre et varigt mindre-
provenu efter tilbageløb og adfærd på
ca. 240 mio. kr.
Administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget skønnes ikke at medføre
nævneværdige administrative konse-
kvenser for det offentlige.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Forslaget om nedsættelse af NOx-afgif-
ten skønnes at medføre en umiddelbar
lempelse for erhvervslivet på ca. 380
mio. kr.
Forslaget om nettoafregning af afgifter
på affaldsvarme forventes at medføre en
likviditetsfordel for de forbrugsregistre-
rede virksomheder, herunder større gart-
nerivirksomheder, på under 0,5 mio. kr.
årligt.
Forslaget om tilpasning af bundfradraget
i NOx–afgiftsloven kan i visse tilfælde
medføre en begrænset merudgift, indtil
bundfradraget ophæves.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget er i forbindelse med frem-
sættelsen sendt i høring hos Erhvervs-
styrelsens Team Effektiv Regulering
(TER).
Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Forslaget om nedsættelse af NOx-afgif-
ten kan isoleret set indebære en stigning
i NOx-udledningerne med op til ca. 10
mio. kg på sigt.
Forholdet til EU-retten Med lovforslaget nedsættes NOx-afgiften fra og med 1. juli 2016. En afskaffelse af
NOx-afgiften vil isoleret set medføre en stigning i udledningen af NOx i Danmark.
Danmark er i henhold til det nuværende NEC-direktiv forpligtet til at nedbringe
NOx-udledningen til maksimalt 127 mio. kg pr. år fra 2010. Denne forpligtigelse
opfylder Danmark allerede.
EU-Kommissionen har fremsat et fornyet NEC-direktiv med en reduktionsforplig-
telse for NOx-udledningen i 2020 svarende til målsætningen på 56 pct. i Gøteborg-
protokollen. Endvidere indeholder det reviderede NEC-direktiv også nye 2030-
mål. Valget af instrumenter til at nå målene vil være et nationalt anliggende.
Regeringen vil stadig leve op til de internationale forpligtelser på miljøområdet om
reduktioner af NOx-udledninger. NOx-udledningen vil løbende blive overvåget, og
15
der vil om nødvendigt blive iværksat alternative indsatser til reduktion af NOx-ud-
ledningen.
Lovforslaget indeholder forslag om en justering af bundfradraget i NOx-afgiften i
overensstemmelse med Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse. Bundfra-
draget foreslås herefter ophævet i forbindelse med nedsættelsen af NOx-afgiften
pr. 1. juli 2016. Ophævelse af bundfradraget medfører, at NOx-afgiftsloven ikke
længere indeholder statsstøtte.
Den resterende del af lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirekti-
vet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Afgiften på udledning af NO2-ækvivalenter (NOx) blev
indført i 2010. Da afgiften blev indført, udgjorde den 5,0 kr.
pr. kg udledt NOx. Afgiften blev senere i 2012 forhøjet til
25 kr. pr. kg udledt NOx. Afgiften er indekseret for at mod-
virke udhuling som følge af inflationen. Afgiftssatsen udgør
26,4 kr. pr. kg udledt NOx i 2015, jf. NOx-afgiftslovens § 2,
stk. 1.
Der betales afgift ved udledning af NO2-ækvivalenter til
luften ved forbrænding, jf. NOx-afgiftslovens § 1, stk. 1, 1.
pkt. Der er som udgangspunkt pligt for registrerede virk-
somheder til at måde udledning af NOx, jf. § 1, stk. 2 og 3.
Hvor der ikke sker måling, opgøres den udledte mængde af
NOx til luften i overensstemmelse med den leverede, udle-
verede og forbrugte mængde varer, jf. stk. 4.
Det foreslås, at NOx-afgiften nedsættes til det oprindelige
niveau på 5,0 kr. pr. kg udledt NOx for virksomheder, der
måler deres NOx-udledning.
NOx-afgiften fastlægges som en grundsats i 2015-niveau,
som er udgangspunktet for de fremtidige indekseringer. In-
dekseringen fra 2015 til 2016 udgør 0,8 pct. som følge af
udviklingen i nettoprisindekset fra 2013 til 2014. Grundsat-
sen i 2015-niveau på 5,0 kr. pr. kg udledt NOx medfører en
sats på 5,0*(1+0,008), som afrundes med 1 decimal til 5,0
kr. pr. kg NOx i 2016.
Der vil ikke med lovforslaget blive indført en kompense-
rede forhøjelse af energiafgifterne på motorbrændstof.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dring af satserne i lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 3
Det følger at NOx-afgiftslovens § 3, stk. 5, at virksomhe-
der, der opfylder betingelserne for bundfradrag efter § 10,
kan registreres hos SKAT.
Som følge af forslagets § 1, nr. 7, hvorefter bundfradraget
i NOx-afgiftslovens § 10 ophæves pr. 1. juli 2016, foreslås
det, at lovens § 3, stk. 5, samtidig ophæves.
Til nr. 4
For virksomheder med særligt store udledninger NOx pr.
anvendt energienhed (GJ) gælder et bundfradrag i afgiften,
jf. NOx-afgiftslovens § 10, stk. 2. Bundfradraget er begrun-
det med, at der for de virksomheder, der fra stationære an-
læg har særligt store udledninger NOx pr. anvendt energien-
hed, vil være risiko for, at de på grund af NOx-afgiften vil
blive særligt hårdt ramt i forhold til omsætning eller størrel-
se af virksomhedens energiforbrug. Bundfradraget udgør
0,15 kg NOx/GJ for fremstilling af hvid cement og 0,075 kg
NOx/GJ for fremstilling af grå cement.
Bundfradraget i NOx-afgiftsloven indeholder statsstøtte.
Europa-Kommissionen har godkendt statsstøtteforanstalt-
ningen i medfør af EF-retningslinjer for statsstøtte til miljø-
beskyttelse (2008/C 82/01). Ordningen er bl.a. godkendt un-
der den forudsætning, at NOx-afgiftsloven tilpasses, så
bundfradraget i afgiften også kan anvendes af nye markeds-
aktører inden for sektoren for cementproduktion. Der henvi-
ses til afsnit 46 i Europa-Kommissionens statsstøttegodken-
delse C(2013)9079.
Det foreslås at tilpasse § 10, stk. 2, til Europa-Kommissio-
nens statsstøttegodkendelse, så også nye virksomheder, der
opfylder betingelserne i § 10, stk. 2, kan anvende bundfra-
draget, indtil bundfradraget ophæves. Der henvises desuden
til bemærkningerne til nr. 5.
Til nr. 5
Bundfradraget i NOx-afgiftsloven blev indført for at und-
gå, at virksomheder med særligt store udledninger NOx pr.
anvendt energienhed (GJ) ville blive særligt hårdt ramt i for-
hold til omsætning eller størrelse af virksomhedens energi-
forbrug. Der henvises til forarbejderne til lovens § 10, jf.
lovforslag nr. L 169, fremsat den 28. marts 2008, Folke-
tingstidende 2007-08, tillæg A, side 5937.
Ved ikrafttræden af NOx-afgiftsloven den 1. januar 2010,
jf. lov nr. 472 af 17. juni 2008, var der samme bundfradrag
gældende for både hvid og grå cement. Som led i finanslo-
ven for 2012 blev der indført et særskilt bundfradrag for
fremstilling af grå cement, jf. lov nr. 1385 af 28. december
2011. Bundfradraget udgør i dag 0,15 kg/GJ for fremstilling
16
af hvid cement og 0,075 kg/GJ for fremstilling af grå ce-
ment, jf. NOx-afgiftslovens § 10, stk. 2.
Bundfradraget indeholder statsstøtte. Europa-Kommissio-
nen har godkendt statsstøtteforanstaltningen i medfør af EF-
retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (2008/C
82/01). Ordningen er godkendt under den forudsætning, at
afgiftsfradraget (bundfradraget) højest kan udgøre 80 pct. af
fradragets beregningsgrundlag. Der henvises til afsnit 65-67
i Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse
C(2013)9079. Europa-Kommissionen har herved stillet krav
om, at de virksomheder, der kan udnytte bundfradraget, altid
som minimum skal betale 20 pct. i NOx-afgift.
Indtil bundfradraget ophæves, foreslås det, at der indføres
et nyt stk. 3 i § 10 i NOx-afgiftsloven. Den foreslåede be-
stemmelse skal sikre, at der altid – uanset bundfradraget i §
10, stk. 2, - som minimum skal betales 20 pct. i afgift.
Kravet om en minimumsafgiftsbetaling på 20 pct. opgøres
som en samlet afgiftsbetaling for både hvid og grå cement.
Kravet om en minimumsafgiftsbetaling på 20 pct. anses for
opfyldt, hvis den samlede afgiftsbetaling for både hvid og
grå cement udgør 20 pct. af den afgift, der skulle have været
betalt uden bundfradrag.
I tabellerne nedenfor vises 3 eksempler på opgørelse af af-
giftsbetalingen. Eksemplerne er udtryk for, hvordan 20 pct.-
kravet skal opgøres i forhold til bundfradraget.
I eksempel 1 og 2 er 20 pct.-kravet opfyldt i forhold til
den samlede afgiftsbetaling. I eksempel 3 er 20 pct.-kravet
ikke opfyldt i forhold til den samlede afgiftsbetaling.
Eksempel 1. 20 pct.-kravet er opfyldt i forhold til den samlede afgiftsbetaling
Udledt NOx
kg
Energiforbrug
GJ
Emissionsfaktor
g/GJ
Bundfradrag
g/GJ
Afgiftspligtig
g NOx/GJ
Afgiftspligtig kg
NOx
Hvid cement 62.000 325.000 190,8 150 40,8 13.250
Grå cement 70.000 450.000 155,6 75 80,6 36.250
I alt 132.000 775.000 - - - 49.500
I eksempel 1 er kravet om en afgiftsbetaling på minimum
20 pct. opfyldt i forhold til den samlede afgiftsbetaling for
både hvid og grå cement. Samlet set betales der afgift af ca.
38 pct. NOx (49.500/132.000*100). Der betales afgift af
49.500 kg NOx ud af de samlede udledninger af NOx på
132.000 kg.
Eksempel 2. 20 pct.-kravet er opfyldt i forhold til den samlede afgiftsbetaling
Udledt Nox
kg
Energiforbrug
GJ
Emissionsfaktor
g/GJ
Bundfradrag
g/GJ
Afgiftspligtig
g Nox/GJ
Afgiftspligtig kg
Nox
Hvid cement 45.000 315.000 142,9 150 -7,1 0
Grå cement 60.000 350.000 171,4 75 96,4 33.750
I alt 105.000 665.000 - - - 33.750
I eksempel 2 er kravet om en afgiftsbetaling på minimum 20
pct. opfyldt i forhold til den samlede afgiftsbetaling for både
hvid og grå cement. Selv om der i forbindelse med fremstil-
ling af hvid cement udledes mindre end bundfradraget, udle-
des der i forbindelse med fremstilling af grå cement så me-
get NOx, at kravet om en afgiftsbetaling på 20 pct. er op-
fyldt i forhold til den samlede afgiftsbetaling. Der betales af-
gift af ca. 32 pct. (33.750/105.000*100). Der betales afgift
af 33.750 kg NOx ud af de samlede udledninger af NOx på
105.000 kg.
Eksempel 3. 20 pct.-kravet er ikke opfyldt i forhold til den samlede afgiftsbetaling
Udledt Nox
kg
Energiforbrug
GJ
Emissionsfaktor
g/GJ
Bundfradrag
g/GJ
Afgiftspligtig
g Nox/GJ
Afgiftspligtig kg
Nox
17
Hvid cement 55.000 330.000 166,7 150 16,7 5.500
Grå cement 65.000 725.000 89,7 75 14,7 10.625
I alt 120.000 1.055.000 - - - 16.125
I eksempel 3 er kravet om en afgiftsbetaling på minimum
20 pct. ikke opfyldt for den samlede afgiftsbetaling for både
hvid og grå cement, da alene ca. 13 pct. er afgiftspligtig
NOx (16.125/120.000*100). Derfor betales der ikke afgift af
de 16.125 kg, men i stedet for af 20 pct. af de samlede NOx-
udledninger. Det svarer til, at der betales afgift af 24.000 kg
NOx (0,2*120.000) ud af de samlede udledninger af NOx på
120.000 kg.
Til nr. 6
Det foreslås, at NOx-afgiftslovens § 10, stk. 4, der bliver
stk. 5, præciseres, så formålet med den gældende bestem-
melse bliver fremhævet. Efter gældende ret kan der alene,
uanset hvor mange ovn- og kedelanlæg der anvendes, bereg-
nes et bundfradrag inden for den samme cementtype. Et
samlet bundfradrag for hvid cement og et samlet bundfra-
drag for grå cement. Det er således ikke muligt efter gæl-
dende ret at overføre uudnyttede bundfradrag fra en cement-
type til en anden, f.eks. ved at overføre et uudnyttet bund-
drag fra hvid cement til grå cement. Det foreslås, at den gæl-
dende bestemmelse præciseres, så der ikke opstår fortolk-
ningstvivl.
Til nr. 7
For beskrivelse af § 10 i NOx-afgiftsloven henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 4-6.
Det foreslås, at bundfradraget i NOx-afgiftsloven ophæ-
ves. Ophævelsen træder i kraft, når NOx-afgiften nedsættes
den 1. juli 2016, jf. forslagets § 9, stk. 3.
Med ophævelse af bundfradraget i NOx-afgiften vurderes
NOx-afgiften ikke længere at indeholde statsstøtteelementer.
Til nr. 8
Bilag 1 til NOx-afgiftsloven indeholder standardsatserne
for årene 2010-2015 for virksomheder, der ikke måler deres
NOx-udledning, jf. NOx-afgiftslovens § 2, stk. 2.
Som følge af, at NOx-afgiften nedsættes fra 26,6 kr. pr. kg
udledt NOx til 5,0 kr. pr. kg i 2016 for virksomheder, der
måler deres udledning, jf. forslagets § 1, nr. 1, foreslås det,
at standardsatserne for de virksomheder, der ikke måler de-
res NOx-udledning, nedsættes tilsvarende.
Fra 2015 og frem reguleres afgiftssatserne efter § 32 a i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. på grundlag
af nettoprisindeksets årsgennemsnit to år forud for det ka-
lenderår, i hvilket satsen skal gælde, jf. forslagets § 1, nr. 1.
Satserne i det foreslåede bilag 1 er opgjort som grundsat-
sen i 2015-niveau. Eksempelvis udgør satsen for kul m.v.
15,9 kr. pr. ton i 2015-niveau, jf. bilag 1, nr. 16. Indekserin-
gen fra 2015 til 2016 udgør 0,8 pct. som følge af udviklin-
gen i nettoprisindekset fra 2013 til 2014. Dermed udgør sat-
sen for kul m.v. i 2016 15,9*(1+0,008)=16,0 kr./ton, da der
afrundes til 1 decimal, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mi-
neralolieprodukter mv.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
De gældende regler i elafgiftslovens § 6 a og § 11, stk. 2,
3. pkt., indebærer en ordning med fritagelse for elafgift ned
til EU’s minimumsafgift på 0,4 pr. kWh for elektricitet fra
land til forbrug om bord på krydstogtskibe og andre større
erhvervsmæssige skibe i havne, herefter benævnt landstrøm.
Med forslaget til § 2, nr. 5, foreslås der nye bestemmelser
indsat som stk. 3-5 i § 11 b i elafgiftsloven, hvorefter der
ydes godtgørelse af elafgift bortset fra EU´s minimumsafgift
på 0,4 øre pr. kWh for landstrøm. Ordningen skal træde i
kraft den 1. april 2016. Der henvises til bemærkningerne til
§ 2, nr. 5. Denne ordning med delvis godtgørelse har den
samme afgiftsmæssige nettoeffekt for landstrøm som oven-
nævnte ordning med delvis afgiftsfritagelse for landstrøm.
Det foreslås på den baggrund, at reglerne om delvis af-
giftsfritagelse for landstrøm i elafgiftslovens § 6 a og § 11,
stk. 2, 3. pkt., ophæves.
Den foreslåede ophævelse af elafgiftslovens § 6 a og § 11,
stk. 2, 3. pkt., træder i kraft den 1. april 2016 og har virk-
ning fra og med denne dato, jf. lovforslagets § 10.
Til nr. 3
Elafgiftslovens § 11, stk. 16, regulerer reglerne for moms-
registrerede varmeproducenter, der leverer varme uden sam-
tidig produktion af elektricitet. Det er hensigten, at satserne i
bestemmelsens 2. og 3. pkt. skal reguleres efter § 32 a i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Dette fremgik
oprindeligt i bestemmelsens 5. pkt. 5. pkt. blev ved en fejl
ophævet ved § 3, nr. 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2013. Det fore-
slås på denne baggrund, at det oprindelige 5. pkt. indsættes
igen.
Til nr. 4
Der er tale om rettelse af forkerte henvisninger.
Til nr. 5
I forbindelse med indførelsen af engrosmodellen på el-
markedet, jf. lov nr. 578 af 4. maj 2015, skulle der etableres
en ordning med fuld elafgift på købet af el og efterfølgende
godtgørelse af elafgiften på 87,8 øre pr. kWh (2015-satsen)
ned til EU’s minimumsafgift på 0,4 pr. kWh for landstrøm. I
18
loven udgør godtgørelsen dog kun 0,4 øre pr. kWh for
landstrøm, jf. § 1, nr. 12. Det er en formuleringsmæssig fejl.
Da lov nr. 578 af 4. maj 2015 endnu ikke er trådt i kraft,
foreslås det af lovtekniske grunde, at de hidtidige regler om
delvis afgiftsgodtgørelse ophæves, og nye regler med den
rette ordlyd indsættes i loven.
Med § 2, nr. 5, i dette lovforslag foreslås det derfor, at den
ovennævnte bestemmelse om godtgørelse for landstrøm for-
muleres korrekt, dvs. i harmoni med den oprindelige hen-
sigt, og indsættes i elafgiftsloven. Med lovforslagets § 9, nr.
1, foreslås herefter, at § 1, nr. 12, i lov nr. 578 af 4. maj
2015 ophæves. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 9, nr. 1.
Der redegøres nærmere for lovforslagets § 2, nr. 5, i det
følgende.
Med § 1 i lov nr. 555 af 2. juni 2014 er der vedtaget en
lempelse af elafgiften ned til EU’s minimumsafgift på 0,4
øre pr. kWh for landstrøm. Det var en forudsætning for, at
afgiftslempelsen kunne træde i kraft, at Rådet for Den Euro-
pæiske Union, herefter benævnt Rådet, først gav tilladelse til
ordningen. Denne tilladelse blev meddelt den 19. juni 2015.
Ovennævnte lempelse ifølge § 1 i lov nr. 555 af 2. juni
2014 har form af en delvis afgiftsfritagelse, dvs. en nedsæt-
telse af afgiften på elektriciteten. Denne reducerede afgift
faktureres til havnevirksomheden, som fakturerer den redu-
cerede afgift videre til de omfattede skibe. Elektriciteten le-
veres via en havnevirksomhed til skibene.
Der henvises til bemærkningerne til § 1 og § 9, stk. 2 og
5, i lovforslag nr. L 171, fremsat den 26. marts 2014, jf. Fol-
ketingstidende 2013-2014, tillæg A, side 16 og 24.
Den delvise afgiftsfritagelse for landstrøm er trådt i kraft
den 1. september 2015, jf. bekendtgørelse nr. 984 af 28. au-
gust 2015.
Med § 1, nr. 12, § 4, nr. 1, og § 5, stk. 3 og 4, i lov nr. 578
af 4. maj 2015 blev det fastsat, at denne delvise afgiftsfrita-
gelse ændres til en ordning med delvis afgiftsgodtgørelse på
baggrund af en tilladelse fra Rådet, og at denne delvise af-
giftsfritagelse ikke kan finde anvendelse fra den 1. april
2016. Der var tale om afgiftstekniske ændringer, som ud-
gjorde elementer i tilpasningerne til engrosmodellen på el-
markedet. Engrosmodellen indføres den 1. april 2016.
Det var hensigten, at lempelsen skulle ændres fra delvis
afgiftsfritagelse til en ordning med fuld elafgift på købet af
el og efterfølgende godtgørelse af elafgift ned til EU’s mini-
mumsafgift på 0,4 øre pr. kWh for landstrøm. Godtgørelsen
skulle ikke ydes direkte til de omfattede skibe, men til den
virksomhed i havnen, som aftagenummeret for elektriciteten
omfatter. Det er herved forudsat, at havnevirksomheden vi-
deresælger elektriciteten til skibene alene med tillæg af ikke
godtgjort elafgift, således at skibene ikke stilles anderledes
afgiftsmæssigt. Det er således ikke det enkelte skib, der skal
have godtgørelse, men den, som sælger el til skibet.
Der henvises til afsnit 2.1, 3.1.5, 10.1 og 12 i de alminde-
lige bemærkninger og til § 1, nr. 12, i de specielle bemærk-
ninger i lovforslag nr. L 144, fremsat den 25. februar 2015,
jf. Folketingstidende 2014-2015, tillæg A, side 7, 11, 14, 16
og 25.
Ved § 1, nr. 12, i lov nr. 578 af 4. maj 2015 indsattes reg-
lerne om delvis afgiftsgodtgørelse for landstrøm som stk.
3-5 i § 11 b i elafgiftsloven. Disse regler er ikke formuleret
korrekt. Der henvises til bemærkningerne til dette lovfor-
slags § 9, nr. 1.
Det er på denne baggrund, at det med § 2, nr. 5, i lovfor-
slaget foreslås, at ovennævnte regler om afgiftsgodtgørelse
for landstrøm formuleres korrekt, dvs. i harmoni med nævn-
te oprindelige hensigt, og indsættes i elafgiftsloven.
Det foreslås således, at de nye bestemmelser indsættes
som stk. 3-5 i § 11 b i elafgiftsloven med en ordlyd, som
fastslår, at der ydes godtgørelse af elafgift bortset fra EU’s
minimumsafgift på 0,4 øre pr. kWh for landstrøm.
Danmark fik tilladelse til afgiftslempelse for landstrøm
ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/993 af 19.
juni 2015 om tilladelse til Danmark til at anvende en reduce-
ret afgiftssats på elektricitet, der leveres direkte til fartøjer,
som ligger ved kaj i havn, i henhold til artikel 19 i direktiv
2003/96/EF, om omstrukturering af EF-bestemmelserne for
beskatning af energiprodukter og elektricitet. Det i tilladel-
sen omtalte direktiv betegnes også energibeskatningsdirekti-
vet. Det fremgår af Rådets tilladelse, at Danmark gives tilla-
delse til at anvende en reduceret afgiftssats på elektricitet,
der leveres direkte til andre fartøjer end private fritidsfartø-
jer, som ligger ved kaj i en havn, under forudsætning af, at
minimumsafgiftssatserne i artikel 10 i energibeskatningsdi-
rektivet overholdes. Det fremgår endvidere, at tilladelsen
udløber efter seks år regnet fra den 19. juni 2015. Endelig
fremgår det, at skulle Rådet på grundlag af artikel 113 i
TEUF fastsætte almindelige regler om skattemæssige forde-
le for strøm fra land, udløber tilladelsen på den dag, hvor
disse almindelige regler finder anvendelse.
Både den aktuelle danske ordning med afgiftsfritagelse
ned til EU’s minimumsafgift og den kommende danske ord-
ning med godtgørelse af afgift bortset fra EU’s minimums-
afgift anses for at være omfattet af tilladelsen. Medlemssta-
terne kan frit gennemføre de delvise afgiftsfritagelser og af-
giftslempelser, der er fastsat i energibeskatningsdirektivet,
enten direkte eller ved at refundere en del af den erlagte af-
gift, jf. artikel 6 i energibeskatningsdirektivet.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 9,
nr. 1, foreslås det, at der sker ophævelse af den tidligere
fastsatte ordning med delvis afgiftsgodtgørelse for lands-
trøm. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovfor-
slagets § 9, nr. 3, at det som en konsekvensændring foreslås,
at der sker ophævelse af § 5, stk. 3 og 4, i lov nr. 578 af 4.
maj 2015. Der henvises til bemærkninger til § 9, nr. 1 og 3.
De nævnte regler i § 5, stk. 3 og 4, i lov nr. 578 af 4. maj
2015, som foreslås ophævet, indeholdt nærmere regler om
ikraftsættelse af delvis afgiftsgodtgørelse for landstrøm, som
bl.a. tog hensyn til, at Rådets tilladelse til afgiftslempelse for
landstrøm endnu ikke forelå. Denne tilladelse blev som sagt
meddelt den 19. juni 2015.
19
På denne baggrund foreslås det med lovforslagets § 2, nr.
5, at der indsættes nye bestemmelser som stk. 6 og 7 i § 11 b
i elafgiftsloven, hvormed der tages hensyn til, at afgiftslem-
pelsen for landstrøm er tidsbegrænset afhængigt af den med-
delte tilladelse og eventuelle kommende tilladelser fra Rå-
det.
Det foreslås således i stk. 6 i § 11 b i elafgiftsloven, at
godtgørelsesordningen for landstrøm ifølge stk. 3-5 i § 11 b
i loven som udgangspunkt ikke kan finde anvendelse efter
den 18. juni 2021, hvilket svarer til den tidsbegrænsning,
som er nævnt i Rådets tilladelse.
Danmark har mulighed for at søge om Rådets tilladelse ef-
ter energibeskatningsdirektivets artikel 19 for nye perioder.
Derfor foreslås det – som en undtagelse til ovennævnte stk.
6 – i det foreslåede stk. 7 i § 11 b i elafgiftsloven, at skatte-
ministeren på baggrund af en ny tilladelse fra Rådet be-
kendtgør, at stk. 3-5 i § 11 b finder anvendelse indtil tids-
punktet for udløbet af den periode, hvori afgiftsgodtgørelse
efter reglerne i stk. 3-5 kan ske ifølge den nye tilladelse. Det
er en forudsætning, at der ikke er en periode mellem den tid-
ligere og den efterfølgende tilladelse, som ikke er omfattet
af en tilladelse fra Rådet.
Til § 3
Til nr. 1
Der er tale om rettelse af forkert henvisning. Den nuvæ-
rende bestemmelse i kulafgiftslovens § 7, stk. 8, var oprin-
deligt § 7, stk. 5. Ændringen fra stk. 5 til stk. 8 skete dels
med lov nr. 945 af 20. december 1999 og dels med lov nr.
1417 af 21. december 2005. § 7, stk. 1, nr. 3, i CO2-afgifts-
loven, som henviser til § 7, stk. 5, blev i den forbindelse ik-
ke konsekvensændret.
Til nr. 2
Der er tale om rettelse af en forkert henvisning. Den nu-
værende bestemmelse i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 2, henvi-
ser til lovens § 9, stk. 3. I lov nr. 903 af 4. juli 2013 blev § 9,
stk. 3 ophævet. Det foreslås derfor, at der i § 7, stk. 2, frem-
over henvises til § 9 a, stk. 3, som har samme ordlyd som
den dagældende § 9, stk. 3. Forslaget medfører, at praksis
for metoden for opgørelse i § 7, stk. 2, i CO2-afgiftsloven
bibeholdes uændret.
Til nr. 3
Afgifterne på forbrænding af affald blev omlagt i 2009, jf.
lovforslag nr. L 126, fremsat den 4. februar 2009, jf. Folke-
tingstidende 2008-09, tillæg A, side 3947. I forbindelse med
omlægningen blev den hidtidige forbrændingsafgift på af-
fald afskaffet. Til gengæld blev afgiften på affaldsvarme
forhøjet ved den såkaldte tillægsafgift, som blev tilføjet i
kulafgiftsloven. Endvidere blev der pålagt CO2-afgift på ik-
ke-bionedbrydeligt affald.
Afgifterne på forbrænding af affald består således i dag af:
– affaldsvarmeafgift, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5,
som er en afgift på den varme, som produceres ved for-
brænding af affald,
– tillægsafgift, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6, som er
en afgift af det affald, som anvendes til produktion af
varme, og
– CO2-afgift af ikke-bionedbrydeligt affald, jf. § 2, stk. 1,
nr. 14, i CO2-afgiftsloven, dvs. en afgift på det affald,
som anvendes til produktion af varme.
Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 126 fremgår det, at
omlægningen af afgifterne på forbrænding af affald er ud-
formet med udgangspunkt i det almindelige princip om, at
virksomheder ikke skal betale energiafgift af den energi,
som de anvender til elfremstilling, og som de dermed efter-
følgende bliver opkrævet afgift af i henhold til elafgiftslo-
ven. For affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften fremgår
dette princip af opgørelsesmetoden i kulafgiftslovens § 5.
I § 5, stk. 2, i CO2-afgiftsloven, bestemmes det ligeledes,
at virksomheder, som har tilladelse til udledning af CO2,
dvs. kvoteomfattede virksomheder, alene betaler CO2-afgift
af den mængde ikke-bionedbrydelige affald, som er anvendt
til fremstilling af varme. Ikke-bionedbrydeligt affald, som
anvendes til elproduktion, pålægges således ikke CO2-afgift.
Modsætningsvist fremgår det af § 5, stk. 3, at virksomheder,
som ikke har tilladelse til udledning af CO2, opgør den af-
giftspligtige mængde ikke-bionedbrydeligt affald som den
samlede indfyrede mængde affald, dvs. at der for disse virk-
somheder også betales CO2-afgift af den mængde ikke-bio-
nedbrydelige affald, som er anvendt til fremstilling af elek-
tricitet.
I visse tilfælde vil der opstå en situation, hvor et eksternt
affaldsforbrændingsanlæg, som har tilladelse til udledning
af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, leverer varme til en virk-
somhed og efterfølgende viderefakturerer affaldsvarmeafgif-
ten, tillægsafgiften og CO2-afgiften af ikke-bionedbrydeligt
affald – også selv om den pågældende virksomhed efterføl-
gende anvender den modtagne varme til produktion af elek-
tricitet, som vil være afgiftspligtig efter elafgiftsloven.
Kulafgiftslovens § 7, stk. 5, indeholder som følge heraf en
bestemmelse om, at virksomheder, som forbruger affaldsba-
seret varme leveret fra en ekstern varmeproducent, får godt-
gørelse for afgiften af den andel af varmen, der anvendes til
fremstilling af elektricitet, hvoraf der skal betales afgift efter
elafgiftsloven. Andelen beregnes som forholdet mellem på
den ene side energiindholdet i den elektricitet, der er frem-
stillet i perioden, og på den anden side summen af ener-
giindholdet i den elektricitet og varme, der er fremstillet i
perioden. Muligheden for godtgørelse gælder både for af-
faldsvarmeafgiften og tillægsafgiften.
Ved en fejl er en tilsvarende hjemmel i CO2-afgiftsloven
ikke indført. Det er derfor hensigten med forslaget at skabe
hjemmel for godtgørelse af CO2-afgiften i den situation,
som er beskrevet ovenfor. Derfor foreslås det at tilføje en
bestemmelse i CO2-afgiftsloven, som er enslydende med
kulafgiftslovens § 7, stk. 5. For at følge de almindelige prin-
20
cipper i CO2-afgiftssystemet tilføjes det dog, at muligheden
for godtgørelse alene er gældende i de tilfælde, hvor der er
tale om et eksternt affaldsforbrændingsanlæg med tilladelse
til udledning af CO2.
Der er dog efter de gældende regler i relation til tillægsaf-
giften og CO2-afgiften en række yderligere betingelser, som
skal være opfyldt, før den pågældende virksomhed kan søge
disse afgifter godtgjort. Disse regler ændres ikke med forsla-
get.
Hensigten bag tillægsafgiften og CO2-afgiften på ikke-
bionedbrydeligt affald er som udgangspunkt, at afgifterne
ikke skal belaste varmekunderne, og at varmeleverandøren
derfor ikke må overvælte disse afgifter i varmeprisen. Dette
reguleres i § 20, stk. 12, nr. 1 og 2, i lov om varmeforsyning
(varmeforsyningsloven). I kulafgiftslovens § 11, stk. 2, 3.
pkt., er det som følge heraf bestemt, at virksomheder, som er
registreret hos SKAT som indbetaler af tillægsafgiften, og
andre virksomheder, der leverer varme, ikke må påføre fak-
turaen oplysning om tillægsafgiften, for så vidt at afgiften
ikke kan indregnes i priser for indenlandsk varmelevering
efter lov om varmeforsyning. Det samme gør sig gældende i
forhold til CO2-afgift på ikke-bionedbrydeligt affald, jf.
CO2-afgiftslovens § 12, stk. 2, 2. pkt.
Som en undtagelse til ovenstående kan der dog, jf. varme-
forsyningslovens § 20, stk. 13, på visse betingelser indgås
en aftale mellem affaldsforbrændingsvirksomheden og den
pågældende aftager om, at tillægsafgiften og CO2-afgiften
af ikke-bionedbrydeligt affald alligevel viderefaktureres.
Det er derfor alene i de tilfælde, hvor en sådan aftale er
indgået, og tillægsafgiften og CO2-afgiften dermed videre-
faktureres, at en virksomhed vil kunne få tillægsafgiften og
CO2-afgiften godtgjort af den del af den modtagne varme,
som efterfølgende anvendes til produktion af elektricitet.
Forslaget indebærer således, at der skabes hjemmel til, at
virksomheder, som forbruger varme leveret fra en ekstern
varmeproducent med tilladelse til udledning af CO2, som in-
debærer betaling af afgift efter § 2, stk. 1, nr. 14, dvs. var-
me, som stammer fra ikke-bionedbrydeligt affald, kan få
godtgørelse af CO2-afgiften for så vidt angår den andel af
varmen, der anvendes til fremstilling af elektricitet, hvoraf
der skal betales afgift efter elafgiftsloven. Andelen beregnes
som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den
elektricitet, der er fremstillet i perioden, og på den anden si-
de summen af energiindholdet i den elektricitet og varme,
der er fremstillet i perioden. Afgiften vil udelukkende kunne
søges retur i de tilfælde, hvor den er viderefaktureret fra den
eksterne varmeproducent, jf. § 12, stk. 2, 2, pkt., i CO2-af-
giftsloven og varmeforsyningslovens § 20, stk. 12 og 13.
Forslaget stemmer overens med SKATs fortolkning af de
gældende regler, hvorefter der – ud fra samme principper,
som er gældende i kulafgiftslovens § 7, stk. 5, - gives godt-
gørelse for den CO2-afgift, som er betalt af den varme, som
en virksomhed får leveret fra et eksternt affaldsforbræn-
dingsanlæg, og som efterfølgende anvendes til fremstilling
af elektricitet. Forslaget medfører dog en justering i forhold
til SKATs nuværende fortolkning, idet det i forslaget under-
streges, at der skal være tale om en ekstern varmeproducent
med tilladelse til udledning af CO2, hvorimod det ikke er af-
gørende efter forslaget, om den virksomhed, som modtager
den pågældende affaldsvarme, er kvoteomfattet eller ej.
Til § 4
Til nr. 1
Vandafgiftslovens § 7, stk. 6, bestemmer den afgiftspligti-
ge mængde ledningsførte vand for de ejere af ejendomme,
der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 2, dvs. for ejere af ejen-
domme, der forsynes med ledningsført vand, men ikke får
leveret vand fra et alment vandforsyningsanlæg. Af § 7, stk.
6, fremgår det, at den afgiftspligtige mængde som udgangs-
punkt udgør 170 m3 årligt pr. helårsboligenhed og 70 m3 pr.
boligenhed, der ikke er en helårsbolig.
Af § 7, stk. 7, fremgår det dog, at skatteministeren kan
fastsætte regler om, at kommunen i stedet kan bestemme, at
den afgiftspligtige mængde i de ovennævnte tilfælde skal
opgøres ved hjælp af en måler. Skatteministeren kan endvi-
dere fastsætte regler om kommunernes kontrol, og om at
kommunerne kan opkræve et gebyr til dækning af udgifterne
ved ordningen. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgø-
relse nr. 892 af 18. oktober 2005 om kommunernes opkræv-
ning af afgift af ledningsført vand m.v.
Det foreslås, at det i vandafgiftslovens § 7, stk. 7, præcise-
res, at den mulighed, som skatteministeren har til at fastsæt-
te regler om, at kommunerne kan opkræve et gebyr til dækn-
ing af udgifterne ved en eventuel målerordning, også er gæl-
dende i forhold til de almene forsyningsselskaber, som vare-
tager opgaven på vegne af kommunen. Med almene vand-
forsyningsselskaber forstås anlæg, som forsyner eller har til
formål at forsyne mindst ti ejendomme, jf. vandforsynings-
afgiftslovens § 3, stk. 3.
Ændringen vil endvidere blive tilføjet i bekendtgørelsen.
Til nr. 2
Af vandafgiftslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at
afgift, der skal betales efter § 2, stk. 2, opkræves af den
kommune, hvori ejendommen er beliggende.
Det foreslås, at det i bestemmelsen fastslås, at kommunen
kan bestemme, at almene forsyningsselskaber kan opkræve
afgiften. Bestemmelsen udgør dermed kommunernes gene-
relle ret til at uddelegere opgaven i forhold til opkrævning af
afgifter efter vandafgiftslovens § 2, stk. 2.
Til nr. 3
Af vandafgiftslovens § 14, stk. 1, 3. pkt., fremgår det, at
hvis betaling ikke sker rettidigt, er kommunen berettiget til
at pålægge afgiftsbeløbet renter efter reglerne i § 7 opkræv-
ningsloven.
Det foreslås, at det i bestemmelsen præciseres, at mulighe-
den for at pålægge renter også er gældende for det selskab,
som varetager opgaven på vegne af kommunen.
21
Til nr. 4
Af vandafgiftslovens § 14, stk. 3, fremgår det, at skattemi-
nisteren kan fastsætte regler for kommunernes afregning af
afgift til SKAT. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgø-
relsen om kommunernes opkrævning af afgift af lednings-
ført vand m.v.
Det foreslås, at ordet ”kommunernes” i § 14, stk. 3, udgår,
så det dermed præciseres, at bemyndigelsen også er gælden-
de i forhold til de selskaber, som varetager opgaven på veg-
ne af kommunen. Dette vil endvidere blive tilføjet i bekendt-
gørelsen.
Til § 5
Til nr. 1
I henhold til § 8, stk. 1, nr. 6, i lov om energiafgift af mi-
neralolieprodukter m.v. kan der i den afgiftspligtige mæng-
de benzin fradrages 0,14 pct. af den afgiftspligtige mængde,
hvis den afgiftspligtige benzin ved udlevering gennemløber
et dampretursystem, som opfylder kravene i Miljøministeri-
ets bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved
oplagring og distribution af benzin.
For at sikre, at det omhandlede fradrag ikke er afhængigt
af regler, som uden ny lovgivning kan ændres af et andet
ministerium, foreslås det, at dampretursystemet skal over-
holde reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1670 af
14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved
oplagring og distribution af benzin. Dermed vil det være
reglerne i denne bekendtgørelse, som skal overholdes, uan-
set om reglerne efterfølgende ændres i form af en ny be-
kendtgørelse eller en ændringsbekendtgørelse.
Til § 6
Til nr. 1
Af spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 10, fremgår det, at
almene forsyningsanlæg efter anmodning fra de kommunale
myndigheder mindst én gang årligt skal afgive oplysninger
om fordelingen af den mængde vand, hvoraf der skal betales
afgift efter vandafgiftsloven, på de enkelte ejendomme.
Det foreslås, at det i bestemmelsen præciseres, at denne
forpligtelse også er gældende i forhold til det selskab, som
varetager opgaven på vegne af kommunen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, nr. 1.
Til nr. 2
Af spildevandsafgiftslovens § 15, stk. 2, 1. pkt., fremgår
det, at afgift, der betales af ejeren af en ejendom med afløb,
der udleder spildevand uden om visse spildevandsanlæg, jf.
§ 2, stk. 2, opkræves af den kommune, hvori ejendommen er
beliggende.
Det foreslås, at det i bestemmelsen fastslås, at kommunen
kan bestemme, at almene forsyningsselskaber kan opkræve
afgiften. Bestemmelsen udgør dermed kommunernes gene-
relle ret til at uddelegere opgaven i forhold til opkrævning af
afgifter efter spildevandsafgiftslovens § 2, stk. 2.
Til nr. 3
Af spildevandsafgiftslovens § 15, stk. 2, 3. pkt., fremgår
det, at hvis betaling ikke sker rettidigt, er kommunen beretti-
get til at pålægge afgiftsbeløbet renter efter reglerne i § 7 i
opkrævningsloven.
Det foreslås, at det i bestemmelsen præciseres, at mulighe-
den for at pålægge renter også er gældende for det selskab,
som varetager opgaven på vegne af kommunen.
Til nr. 4
Af spildevandsafgiftslovens § 15, stk. 3, fremgår det, at
skatteministeren kan fastsætte regler for kommunernes af-
regning af afgift til SKAT. Bemyndigelsen er udmøntet ved
bekendtgørelse nr. 981 af 18. oktober 2005 om måling af
spildevand m.v.
Det foreslås, at ordet ”kommunernes” i § 15, stk. 3, udgår,
så det dermed præciseres, at bemyndigelsen også er gælden-
de i forhold til det selskab, som varetager opgaven på vegne
af kommunen. Dette vil endvidere blive tilføjet i bekendtgø-
relsen.
Til nr. 5
Der er tale om rettelse af en forkert henvisning.
Til nr. 6
Der er tale om rettelse af en forkert henvisning.
Til § 7
Til nr. 1
For en gennemgang af afgifterne på affald henvises til be-
mærkningerne til § 3, nr. 3.
I henhold til kulafgiftslovens § 2, stk. 4, kan virksomheder
med et årligt forbrug på over 4000 GJ varme inden for sam-
me lokalitet registreres hos SKAT (forbrugsregistrering).
Reglerne blev indført med lov nr. 462 af 9. juni 2004.
Forbrugsregistrering medfører, at virksomheden afgiftsfrit
kan modtage en varmeleverance fra varmeleverandøren og
herefter nettoafregne afgiften direkte over for SKAT, når af-
giftsperioden er afsluttet. Se nærmere herom i de almindeli-
ge bemærkninger, afsnit 3.2.1.
Forbrugsregistrering i henhold til kulafgiftslovens § 2, stk.
4, er betinget af, at varmen leveres direkte fra et registreret
kraftvarmeværk omfattet af lovens bilag 1 eller fra et decen-
tralt eller industrielt kraftvarmeværk registreret efter § 2,
stk. 5. Varmen kan også være leveret fra en mellemhandler
registreret efter § 2, stk. 5, men her kræves det, at tilbagebe-
talingen af afgift efter lovens § 8 udgør mindst 80 pct. af af-
giften efter kulafgiftsloven, og at 30 pct. af virksomhedens
varmeforbrug bruges ved aktiviteter omfattet af bilag 1 til
CO2-afgiftsloven.
Af kulafgiftslovens § 3 fremgår det, at registrerede virk-
somheder er berettiget til, uden at afgiften efter § 1, stk. 1,
nr. 1-4, (stenkul, jordoliekoks, brunkul og lignende) er be-
talt, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at
22
modtage afgiftspligtige varer og varme. § 3 gælder ikke for
virksomheder, som forbrænder afgiftspligtigt affald og ude-
lukkende er registreret efter lovens § 2, stk. 2.
Af ovenstående kan udledes, at reglerne om forbrugsregi-
strering for varme i kulafgiftsloven alene er gældende for så
vidt angår kulbaseret varme. Det er således ikke efter gæl-
dende regler muligt at blive forbrugsregistreret efter lovens
§ 2, stk. 4, for afgifterne på affaldsvarme.
Det foreslås, at reglerne for forbrugsregistrering for varme
i kulafgiftslovens § 2, stk. 4, udvides, så de fremover vil væ-
re gældende for afgifterne på affaldsvarme, dvs. for hen-
holdsvis affaldsvarmeafgift, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1,
nr. 5, tillægsafgift, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6, og
CO2-afgift af ikke-bionedbrydeligt affald, jf. CO2-afgiftslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 14.
I lovforslagets § 7, nr. 1, foreslås som følge heraf, at reg-
lerne for forbrugsregistrering af varme i kulafgiftslovens §
2, stk. 4, udvides, så også varme, som leveres af virksomhe-
der, som er registreret efter kulafgiftslovens § 2, stk. 2, dvs.
virksomheder, der forbrænder afgiftspligtigt affald, kan om-
fattes af bestemmelsen.
Ved opgørelse af, hvorvidt en virksomhed opfylder krave-
ne i § 2, stk. 4, om et samlet forbrug af varme på over 4.000
GJ, kan affaldsbaseret varme således efter lovforslaget med-
regnes i den samlede mængde.
Der er i bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 3, rede-
gjort for, at det alene er muligt at viderefakturere tillægsaf-
giften og CO2-afgiften på ikke-bionedbrydeligt affald i den
situation, hvor der er indgået en aftale mellem affaldsfor-
brændingsvirksomheden og den pågældende aftager om vi-
derefakturering af afgifterne, jf. varmeforsyningslovens §
20, stk. 13.
Det vil som følge heraf heller ikke være muligt som for-
brugsregistreret virksomhed, jf. kulafgiftslovens § 2, stk. 4,
at afregne tillægsafgiften og CO2-afgiften af ikke bioned-
brydeligt affald, medmindre der er indgået en aftale i over-
ensstemmelse med reglerne i varmeforsyningsloven.
Til nr. 2
Af kulafgiftslovens § 2, stk. 5, fremgår det blandt andet, at
mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra
et kraftvarmeværk omfattet af bilag 1 til kulafgiftsloven, kan
registreres hos SKAT, hvis mindst 50 pct. af varmen i de se-
neste 12 måneder er transporteret til virksomheder registre-
ret efter stk. 4.
For at sikre, at affaldsvarme på lige vilkår med anden var-
me kan transporteres af en registreret mellemhandler, uden
at afgiften dermed skal berigtiges, foreslås det, at § 2, stk. 5,
udvides. Efter lovforslaget vil mellemhandlere således også
kunne registreres, hvis varmen transporteres fra en affalds-
forbrændingsvirksomhed, som er registreret efter lovens § 2,
stk. 2.
Til nr. 3
Af kulafgiftslovens § 3 fremgår det, at registrerede virk-
somheder er berettiget til, uden at afgiften efter § 1, stk. 1,
nr. 1-4, (stenkul, jordoliekoks, brunkul og lignende) er be-
rigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder
at modtage afgiftspligtige varer og varme. § 3 gælder ikke
for virksomheder, som forbrænder afgiftspligtigt affald og
alene er registreret efter lovens § 2, stk. 2.
Det er således ikke er muligt for virksomheder, der for-
brænder afgiftspligtigt affald, at modtage afgiftspligtigt af-
fald og affaldsvarme fra udlandet og fra andre registrerede
virksomheder.
Med lovforslaget foreslås det, at virksomheder med et
stort varmeforbrug får mulighed for at lade sig forbrugsregi-
strere for afgifterne på affaldsvarme og dermed nettoafregne
disse efter samme regler og principper, som er gældende for
afgifter af varme fra afgiftspligtigt kul. Der henvises til be-
mærkningerne til § 7, nr. 1 og 2.
Som følge af lovforslaget er der således behov for, at regi-
strerede virksomheder får mulighed for – uden at afgiften
dermed samtidig forfalder til betaling – at modtage afgifts-
pligtigt affald og affaldsvarme fra udlandet og fra andre re-
gistrerede virksomheder. Muligheden skal ligeledes gælde
for virksomheder, som udelukkende er registreret efter kul-
afgiftslovens § 2, stk. 2, dvs. for virksomheder, som for-
brænder afgiftspligtigt affald, da disse virksomheder skal
have mulighed for at viderefakturere afgiften af affaldet til
senere led.
Det foreslås på denne baggrund, at kulafgiftslovens § 3
generaliseres, så bestemmelsen fremover gælder alle varer
og al varme, som er afgiftspligtigt i henhold til kulafgiftslo-
ven. Dermed gives der mulighed for, at affaldsforbræn-
dingsanlæg og andre virksomheder, som kan registreres ef-
ter loven, kan modtage afgiftspligtigt affald og affaldsvarme
på samme vilkår, som de kan modtage afgiftspligtige kul og
kulbaseret varme.
Til nr. 4
Kulafgiftslovens § 5 fastsætter regler for registreringsplig-
tige virksomheders opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Hvilken opgørelsesmetode, der skal anvendes, afhænger
bl.a. af, hvilken type registrering virksomheden er omfattet
af.
De gældende regler for opgørelse af den afgiftspligtige
mængde blev indført ved lov nr. 461 af 12. juni 2009, hvor-
efter opgørelsesmetoden for kulprodukter blev samlet i § 5,
stk. 1, mens reglerne vedrørende opgørelse af den afgifts-
pligtige mængde for henholdsvis affaldsvarme og affald an-
vendt som brændsel i anlæg blev samlet i § 5, stk. 2-14.
I forbindelse med denne lovændring blev hjemlen for op-
gørelsesmetoden af den afgiftspligtige mængde for virksom-
heder omfattet af lovens § 2, stk. 3, dvs. virksomheder, der
afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige kulproduk-
ter, ved en fejl fjernet.
23
Det foreslås derfor at genindføre hjemlen for opgørelse af
den afgiftspligtige mængde for virksomheder omfattet af §
2, stk. 3.
Disse virksomheder skal således opgøre den afgiftspligti-
ge mængde på samme måde, som virksomheder, der er om-
fattet af lovens § 2, stk. 1, dvs. virksomheder, der udvinder
eller fremstiller afgiftspligtige kulprodukter. Opgørelsen
foretages som udgangspunkt efter lovens § 5, stk. 1, dvs.
som den mængde varer, der er udleveret fra virksomheden,
herunder virksomhedens eget forbrug af varer. Forslaget
svarer til den praksis, som i dag følges af SKAT.
Til nr. 5
Kulafgiftslovens § 5, stk. 15, indeholder opgørelsesmeto-
den for virksomheder omfattet af § 2, stk. 1, dvs. virksomhe-
der, der udvinder eller fremstiller afgiftspligtige kulproduk-
ter, og som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter dis-
se produkter.
Da det i forslagets § 7, nr. 4, foreslås at ensrette opgørel-
sesreglerne for virksomheder registreret efter lovens § 2, stk.
1, og stk. 3, dvs. virksomheder, der afsætter, oplagrer eller
forbruger afgiftspligtige kulprodukter, foreslås det endvidere
at udvide lovens § 5, stk. 15, til ligeledes at gælde virksom-
heder omfattet af § 2, stk. 3. Forslaget stemmer overens med
den fortolkning, som SKAT hidtil har anlagt af reglerne.
Til nr. 6
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr.
1-3.
Som følge af udvidelsen af reglerne for forbrugsregistre-
ring af varme i kulafgiftslovens § 2, stk. 4, og 5, foreslås
det, at opgørelsesbestemmelserne i § 5, stk. 15 og 20-23, for
forbrugsregistrerede virksomheder, mellemhandlere m.v.
udvides tilsvarende.
I kulafgiftslovens § 5, stk. 15, 2. pkt., fremgår det, at de-
centrale og industrielle kraftvarmeværker, der er omfattet af
§ 3, stk. 5, 2. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas m.v.
(gasafgiftsloven), ved opgørelsen kan fradrage kul, der er in-
deholdt i varmeleverancen til virksomheder, der er forbrugs-
registreret efter § 3, stk. 4, i gasafgiftsloven.
Det foreslås i § 8, nr. 6, at § 5, stk. 15, fremover omfatter
alle kulafgiftspligtige varer, herunder afgiftspligtigt affald.
Til nr. 7
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr.
1-3 og 6.
I kulafgiftslovens § 5, stk. 20, fremgår det, at for virksom-
heder registreret efter § 2, stk. 4, er den afgiftspligtige
mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtige
kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret
kraftvarmeværk omfattet af lovens bilag 1, et decentralt eller
industrielt kraftvarmeværk registreret efter § 2, stk. 5, i det
omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder
betingelserne for tilbagebetaling efter kulafgiftslovens § 8
og § 8 a.
Det foreslås i § 7, nr. 7, at § 5, stk. 20, fremover omfatter
alle kulafgiftspligtige varer, herunder afgiftspligtigt affald.
Til nr. 8
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr.
1-3 og 6.
Af kulafgiftslovens § 5, stk. 21, fremgår det, at for mel-
lemhandlere, som er registreret efter § 2, stk. 5, er den af-
giftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde af-
giftspligtige kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra
et registreret kraftvarmeværk omfattet af lovens bilag 1. Ved
opgørelsen kan fradrages afgiftspligtige kul, der er indeholdt
i varmeleverancer til virksomheder, som er forbrugsregistre-
ret efter § 2, stk. 4.
Det foreslås i § 7, nr. 8, at § 5, stk. 21, fremover omfatter
alle kulafgiftspligtige produkter, herunder afgiftspligtigt af-
fald.
Til nr. 9
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr.
1-3 og 6.
Af kulafgiftslovens § 15, stk. 22, fremgår det, at for de-
centrale og industrielle kraftvarmeværker registreret efter §
2, stk. 5, er den afgiftspligtige mængde kul for en afgiftspe-
riode den forbrugte mængde kul, som virksomheden ikke
kan få afgiftsfritagelse for efter reglerne i § 7, stk. 1. Ved
opgørelsen kan fradrages kul, der er indeholdt i varmeleve-
rancen til virksomheder registreret efter § 2, stk. 4.
Det foreslås i § 7, nr. 9, at § 5, stk. 22, fremover omfatter
alle kulafgiftspligtige produkter, herunder afgiftspligtigt af-
fald.
Til § 8
Til nr. 1
Svovlafgiftslovens § 1 fastsætter, hvilke varer der skal på-
lægges svovlafgift. Det følger af lovens § 1, nr. 2, at fuel-
olie, bitumen samt varer omfattet af kulafgiftslovens § 1, nr.
4, er omfattet af afgiftspligten. Kulafgiftslovens § 1, nr. 4,
blev imidlertid ophævet ved § 6, nr. 1, i lov nr. 1174 af 5.
november 2014, uden at henvisningen hertil blev ændret i
svovlafgiftsloven.
Da kulafgiften og CO2-afgiften på talolie, trætjære, beg og
lignende efterfølgende er blevet ophævet, foreslås det at
fjerne henvisningen til kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, i
svovlafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Til § 9
Til nr. 1
Det foreslås, at § 1, nr. 12, i lov nr. 578 af 4. maj 2015
ophæves. Bestemmelsen vedrører en ordning med afgifts-
godtgørelse for landstrøm. Med bestemmelsen indsættes
regler om denne godtgørelse som nye stykker, stk. 3-5, i §
24
11 b i elafgiftsloven. Bestemmelsen, som foreslås ophævet,
er ikke sat i kraft.
Hensigten med reglerne om afgiftsgodtgørelse for lands-
trøm var, at de skulle erstatte en ordning i elafgiftsloven
med delvis fritagelse for elafgift ned til EU’s minimumsaf-
gift på 0,4 øre pr. kWh for landstrøm. Der skulle således i
stedet for delvis afgiftsfritagelse ske godtgørelse af den al-
mindelige elafgift på 87,8 øre pr. kWh (2015-satsen) bortset
fra EU’s minimumsafgift på 0,4 øre pr. kWh for landstrøm.
Der henvises til afsnit 2.1, 3.1.5, 10.1. og 12 i de almindeli-
ge bemærkninger og til § 1, nr. 12, i de specielle bemærk-
ninger i lovforslag nr. L 144, fremsat den 25. februar 2015,
jf. Folketingstidende 2014-2015, tillæg A, side 7, 11, 14, 16
og 25.
Ordlyden af § 1, nr. 12, i lov nr. 578 af 4. maj 2015 har-
monerer dog ikke med hensigten med bestemmelsen, hvor-
efter der som nævnt skulle etableres en ordning med fuld el-
afgift på købet af el og efterfølgende godtgørelse af elafgif-
ten på 87,8 øre pr. kWh (2015-satsen) ned til EU’s mini-
mumsafgift på 0,4 pr. kWh for landstrøm. Efter bestemmel-
sens ordlyd udgør godtgørelsen kun 0,4 øre pr. kWh for
landstrøm. Det er en formuleringsmæssig fejl. På den bag-
grund foreslås bestemmelsen ophævet.
Med § 2, nr. 5, i dette lovforslag foreslås det, at den om-
handlede bestemmelse formuleres korrekt, dvs. i overens-
stemmelse med den oprindelige hensigt, og indsættes i elaf-
giftsloven. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 5.
Til nr. 2-4.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den
foreslåede ophævelse af § 1, nr. 12, i lov nr. 578 af 4. maj
2015. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1 ovenfor.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2016.
Det fremgår af stk. 2, at § 2, nr. 1, 2 og 5, og § 9 træder i
kraft den 1. april 2016. De omhandlede regler vedrører visse
afgiftsmæssige tilpasninger til engrosmodellen på elmarke-
det, som indføres den 1. april 2016.
Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 1-3, 7 og 8, som vedrører
nedsættelsen af satserne og ophævelse af bundfradraget i
NOx-afgiftsloven, træder i kraft den 1. juli 2016.
Det foreslås i stk. 4, at loven finder anvendelse på afgifts-
pligtige varer, der fra tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf.
stk. 1-3, udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder
eller forbruges af registrerede virksomheder.
25
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1072 af 26. august 2013, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1385 af 28. december 2011, § 6 i
lov nr. 555 af 2. juni 2014 og § 16 i lov nr. 1532 af
27. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, affattes således:
§ 2. Afgiften udgør pr. kg NO2-ækvivalenter ud-
ledt til luften ved forbrænding for perioden
2010-2015 og fremefter følgende:
»Afgiften udgør 5,0 kr. pr. kg NO2-ækvivalenter
udledt til luften ved forbrænding (grundsats i 2015-
niveau).«
1) Fra den 1. januar til den 31. december 2010
5,0 kr. pr. kg NOx.
2) Fra den 1. januar til den 31. december 2011
5,1 kr. pr. kg NOx.
3) Fra den 1. januar til den 30. juni 2012 5,2 kr.
pr. kg NOx.
4) Fra den 1. juli til den 31. december 2012 25,0
kr. pr. kg NOx.
5) Fra den 1. januar til den 31. december 2013
25,5 kr. pr. kg NOx.
6) Fra den 1. januar til den 31. december 2014
25,9 kr. pr. kg NOx.
7) Fra den 1. januar 2015 26,4 kr. pr. kg NOx.
Stk. 2-3. - - -
§ 2. - - - 2. § 2, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. For kalenderår efter 2015 reguleres satser-
ne i stk. 1, nr. 7, og stk. 2 efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
»For kalenderår efter 2015 reguleres satserne i
stk. 1 og 2, efter § 32 a i lov om energiafgift af mi-
neralolieprodukter m.v.«
§ 3. - - - 3. § 3, stk. 5, ophæves.
Stk. 5. Virksomheder, der opfylder betingelserne
for bundfradrag efter § 10, kan registreres hos told-
og skatteforvaltningen.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
Stk. 6. - - -
§ 10. - - - 4. To steder i § 10, stk. 2, indsættes efter »2006«:
»eller senere«.
26
Stk. 2. For virksomheder, hvis samlede udledning
af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding
oversteg 0,5 kg NOx/GJ brændselsforbrug i 2006,
og som havde et årligt brændselsforbrug på over 5
PJ fra stationære anlæg i 2006, betales der fra og
med den 1. januar 2011 alene afgift af den del af
udledningen, der ligger højere end 0,15 kg
NOx/GJ, for udledning vedrørende fremstilling af
grå cement dog 0,075 kg NOx/GJ fra og med den
1. juli 2012.
Stk. 3-5. - - -
§ 10. - - - 5. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
Stk. 3. Bundfradragene i stk. 1 og 2 finder endvi-
dere anvendelse på varer, der er modtaget afgifts-
frit og forbrugt i virksomheden. Bundfradragene
efter stk. 1 og 2 kan ikke overføres til andre afgifts-
perioder.
»Stk. 3. Uanset bundfradragene i stk. 2 skal der
som minimum betales 20 pct. af den afgift, der
skulle have været betalt uden bundfradrag.«
Stk. 4-5. - - Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§ 10. - - - 6. § 10, stk. 4, som bliver stk. 5, affattes således:
Stk. 4. Virksomheder, der opgør afgiften efter §
6, stk. 1, kan beregne et fælles fradrag for alle de
benyttede brændsler og for alle de benyttede ovn-
eller kedelanlæg, hvor der sker måling, forudsat at
ovn- eller kedelanlæggene m.v. befinder sig på
samme geografiske sted.
Stk. 5. - - -
»Stk. 5. Virksomheder, der opgør afgiften efter §
6, stk. 1, kan beregne et fradrag for fremstilling af
grå cement, som er fælles for alle de benyttede
brændsler og for alle de benyttede ovn- eller kede-
lanlæg, og et fradrag for fremstilling af hvid ce-
ment, som er fælles for alle de benyttede brændsler
og for alle de benyttede ovn- eller kedelanlæg. Fra-
drag er i begge tilfælde betinget af, at der sker mål-
ing, og at ovn- eller kedelanlæggene m.v. befinder
sig på samme geografiske sted.«
§ 10. For virksomheder, hvis samlede udledning
af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding
oversteg 0,5 kg NOx/GJ brændselsforbrug i 2006,
og som havde et årligt brændselsforbrug på over 5
PJ fra stationære anlæg i 2006, betales der fra den
1. januar 2010 til den 31. december 2010 alene af-
gift af den del af udledningen, der ligger højere end
0,18 kg NOx/GJ.
7. § 10 ophæves.
Stk. 2. For virksomheder, hvis samlede udledning
af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding
oversteg 0,5 kg NOx/GJ brændselsforbrug i 2006,
og som havde et årligt brændselsforbrug på over 5
PJ fra stationære anlæg i 2006, betales der fra og
med den 1. januar 2011 alene afgift af den del af
udledningen, der ligger højere end 0,15 kg
NOx/GJ, for udledning vedrørende fremstilling af
27
grå cement dog 0,075 kg NOx/GJ fra og med den
1. juli 2012.
Stk. 3. Bundfradragene i stk. 1 og 2 finder endvi-
dere anvendelse på varer, der er modtaget afgifts-
frit og forbrugt i virksomheden. Bundfradragene
efter stk. 1 og 2 kan ikke overføres til andre afgifts-
perioder.
Stk. 4. Virksomheder, der opgør afgiften efter §
6, stk. 1, kan beregne et fælles fradrag for alle de
benyttede brændsler og for alle de benyttede ovn-
eller kedelanlæg, hvor der sker måling, forudsat at
ovn- eller kedelanlæggene m.v. befinder sig på
samme geografiske sted.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler, der
nærmere angiver retningslinjerne for administratio-
nen af bundfradragene i stk. 1 og 2.
Se tabel 1 A 8. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 2
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 310 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 1
i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 70 af 30.
januar 2013, § 3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 1 i
lov nr. 555 af 2. juni 2014, § 7 i lov nr. 1532 af 27.
december 2014 og senest ved § 1 i lov nr. 578 af 4.
maj 2015, foretages følgende ændringer:
§ 6 a. I stedet for afgift efter § 6 betales en afgift
på 0,4 øre pr. kWh af elektricitet, der leveres fra
land direkte til skibe med en bruttotonnage på
mindst 400 t, som ligger ved kaj i havn, jf. dog stk.
2.
1. § 6 a ophæves.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang
1) elektricitetens spænding er under 380 V,
2) elektriciteten ikke forbruges om bord på ski-
bet,
3) elektriciteten forbruges til ikkeerhvervsmæssi-
ge formål eller
4) skibet er oplagt eller på anden måde ikke an-
vendes til søfart.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for opgørelsen af og dokumentation for den
afgiftspligtige mængde elektricitet efter stk. 1 og 2.
§ 11. - - - 2. § 11, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
28
Stk. 2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted
for så vidt angår afsætning af de i bilag 1 til nær-
værende lov nævnte ydelser, jf. dog stk. 3. Tilbage-
betaling finder endvidere ikke sted for virksomhe-
der, der afsætter belysning, med undtagelse af af-
sætning af belysning til virksomheder, der er regi-
streret efter momsloven, i det omfang modtager-
virksomheden har adgang til at få elafgiften af el til
belysning i virksomheden godtgjort. Afgift efter §
6 a, stk. 1, tilbagebetales ikke.
Stk. 3-20. - - -
§ 11. - - - 3. I § 11, stk. 16, indsættes som 5. pkt.:
Stk. 16. Momsregistrerede varmeproducenter, der
leverer varme uden samtidig produktion af elektri-
citet til de kollektive fjernvarmenet, og som har
kraft-varme-kapacitet efter stk. 17, eller som den 1.
oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk.
17, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om ener-
giafgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilba-
gebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftsplig-
tige varer anvendt til fremstilling af varme leveret
til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-
varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften,
der overstiger 58,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk
(2015-niveau) eller 21,2 øre pr. kWh fjernvarme ab
værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der
ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både af-
giftspligtig elektricitet efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de 58,9 kr.
pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 21,2 øre pr.
KWh fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. I
perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3.
pkt. som anført i bilag 5.
»Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«
Stk. 19-20. - - -
§ 11. - - - 4. I § 11, stk. 19, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 19« til:
»stk. 18«.
Stk. 19. Hvis en virksomhed vælger at opgøre til-
bagebetaling for varme efter reglerne i stk. 19, skal
virksomheden benytte denne opgørelsesmetode for
hele kalenderåret, hvorved der for samme år ikke
kan ske opgørelse af tilbagebetaling for varmen ef-
ter denne lovs øvrige regler om tilbagebetaling. I
givet fald finder denne lovs øvrige regler, herunder
regler om opgørelsesperioder og overskudsvar-
meafgifter, anvendelse, som om der ydes tilbagebe-
taling efter den eller de af denne lovs forskellige
29
andre regler om tilbagebetaling, som ville finde an-
vendelse, hvis det ikke var valgt at bruge mulighe-
den for særlig opgørelse af tilbagebetaling i stk. 19.
Stk. 20. - - -
5. I § 11 b indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Udleveres elektricitet til et aftagenum-
mer, hvorefter elektriciteten helt eller delvist leve-
res fra land til skibe med en bruttotonnage på
mindst 400 t, som ligger ved kaj i havn, godtgøres
afgiften af leverancen af elektriciteten til skibene
bortset fra 0,4 øre pr. kWh, jf. dog stk. 4. Godtgø-
relsen ydes til den, som aftagenummeret omfatter.
Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, i det om-
fang
1) elektricitetens spænding er under 380 V,
2) elektriciteten ikke forbruges om bord på ski-
bet,
3) elektriciteten forbruges til ikkeerhvervsmæssi-
ge formål eller
4) skibet er oplagt eller på anden måde ikke an-
vendes til søfart.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for opgørelse af og dokumentation for af-
giftsgodtgørelsen efter stk. 3 og 4.
Stk. 6. Stk. 3-5 kan dog ikke finde anvendelse ef-
ter den 18. juni 2021, jf. Rådets gennemførelsesaf-
gørelse (EU) 2015/993 af 19. juni 2015 om tilla-
delse til Danmark til at anvende en reduceret af-
giftssats på elektricitet, der leveres direkte til fartø-
jer, som ligger ved kaj i havn, i henhold til artikel
19 i direktiv 2003/96/EF, jf. dog stk. 7.
Stk. 7. Skatteministeren bekendtgør på baggrund
af en ny tilladelse fra Rådet, at stk. 3-5 finder an-
vendelse indtil tidspunktet for udløbet af den perio-
de, hvori godtgørelse efter reglerne i stk. 3-5 kan
ske ifølge den nye tilladelse. Det er en forudsæt-
ning for anvendelsen af 1. pkt., at der ikke er en
periode mellem den tidligere og den efterfølgende
tilladelse, som ikke er omfattet af en tilladelse. Stk.
6 finder ikke anvendelse for en periode, hvori 1.
pkt. finder anvendelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 8.
§ 3
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som
30
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og
senest ved § 6 i lov nr. 1532 af 27. december 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 7. Fritaget for afgift er 1. I § 7, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »§ 7, stk. 5«
til: »§ 7, stk. 8«.
3) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr.
5-7 og 12, der anvendes til fremstilling af elektrici-
tet i kraftværker og kraftvarmeværker, som har til-
ladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvo-
ter, og der afsætter elektricitet, eller til dampskibs-
fart og jernbanedrift efter bestemmelserne i hen-
holdsvis § 7, stk. 1 og 6, i lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. Bestemmelserne i § 7, stk. 5,
i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. fin-
der tilsvarende anvendelse, og
Stk. 2-7. - - -
§ 7. - - - 2. I § 7, stk. 2, 5. pkt., ændres »§ 9, stk. 3« til: »§ 9
a, stk. 3«.
Stk. 2. Fritaget for afgift er et brændsel omfattet
af § 2, stk. 1, der direkte medgår til produktionen
af et tilsvarende energiprodukt. Fritagelsen gælder
kun for energiprodukter, som er produceret på virk-
somhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke
for energiprodukter, der anvendes som motor-
brændstof. En forholdsmæssig del af brændslerne
kan henregnes under 1. pkt., i de tilfælde hvor sam-
me anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af 1.
pkt. som andre anvendelser i virksomheden, når en
sådan fordeling kan opgøres. Reglerne for forde-
ling i § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3-7. - - -
3. I § 7 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Virksomheder, som forbruger varme le-
veret fra en ekstern varmeproducent med tilladelse
til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, som
indebærer betaling af afgift efter § 2, stk. 1, nr. 14,
får godtgørelse for afgiften af den andel af varmen,
der anvendes til fremstilling af elektricitet, hvoraf
der skal betales afgift efter lov om afgift af elektri-
citet. Andelen beregnes som forholdet mellem på
den ene side energiindholdet i den elektricitet, der
er fremstillet i perioden, og på den anden side sum-
men af energiindholdet i den elektricitet og varme,
der er fremstillet i perioden.«
31
§ 4
I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013, som ændret
ved § 8 i lov nr. 924 af 18. september 2012, § 14 i
lov nr. 1634 af 26. december 2013 og § 2 i lov nr.
538 af 29. april 2015, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 7. - - - 1. I § 7, stk. 7, 2. pkt., indsættes efter »kommu-
nen«: »eller den, som på vegne af kommunen vare-
tager opgaven,«.
Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
at den afgiftspligtige mængde i de i stk. 6 nævnte
tilfælde efter den enkelte kommunes bestemmelse i
stedet kan opgøres ved hjælp af en måler. Ministe-
ren kan herunder fastsætte regler om kommunernes
kontrol og om, at kommunen kan opkræve et gebyr
til dækning af udgifterne ved ordningen. Ministe-
ren kan endvidere bemyndige kommunerne til at
fastsætte regler om regnskabsførelse og om indret-
ning, montering og kontrol af måler hos de afgifts-
pligtige.
§ 14. Afgift, der skal betales efter § 2, stk. 2, op-
kræves af den kommune, hvori ejendommen er be-
liggende. Afgiftsbeløbet forhøjes med 25 pct.
Kommunerne fastsætter de nærmere regler for ind-
betalingen af afgiften. Sker betaling ikke senest på
en af kommunen fastsat dato efter forfaldsdagen, er
kommunen berettiget til at fordre afgiftsbeløbet
forrentet efter reglerne i § 7 i lov om opkrævning
af skatter og afgifter mv.
2. I § 14, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»Kommunen kan bestemme, at almene forsy-
ningsselskaber kan opkræve afgiften.«.
Stk. 2-3. - - -
3. I § 14, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., indsættes
efter »er kommunen«: »eller den, som på vegne af
kommunen varetager opgaven,«.
§ 14. - - - 4. I § 14, stk. 3, udgår »kommunernes«.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler for
kommunernes afregning til told- og skatteforvalt-
ningen af afgift opkrævet efter stk. 1.
§ 5
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. septem-
32
ber 2014, som ændret senest ved § 18 i lov nr.
1532 af 27. december 2014, foretages følgende æn-
dring:
§ 8. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter §
7, stk. 1 og 2, fradrages
1. I § 8, stk. 1, nr. 6, ændres »Miljø- og energimi-
nisteriets bekendtgørelse« til: »bekendtgørelse nr.
1670 af 14. december 2006«.
- - -
6) 0,14 pct. af den mængde afgiftspligtig benzin,
der udleveres fra den autoriserede oplagshaver,
hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen
gennemløber et dampretursystem, som opfylder
kravene i Miljø- og energiministeriets bekendtgø-
relse om begrænsning af udslip af dampe ved op-
lagring og distribution af benzin.
Stk. 2. - - -
§ 6
I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 938 af 27. juni 2013, som ændret ved § 1 i
lov nr. 522 af 12. juni 2009, foretages følgende
ændringer:
§ 7. - - - 1. I § 7, stk. 10, indsættes efter »kommunale myn-
digheder«: »eller fra den, som på vegne af de kom-
munale myndigheder varetager opgaven med op-
krævning af afgifter efter denne lov,«.
Stk. 10. Almene vandforsyningsanlæg skal efter
anmodning fra de kommunale myndigheder mindst
een gang årligt afgive oplysninger om fordelingen
af den mængde vand, hvoraf der betales afgift efter
lov om afgift af ledningsført vand, på de enkelte
ejendomme.
§ 15. - - - 2. I § 15, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.: »Kommu-
nen kan bestemme, at almene forsyningsselskaber
kan opkræve afgiften«
Stk. 2. Afgift, der skal betales efter § 2, stk. 2, af
andre end registrerede spildevandsudledere, opkræ-
ves af den kommune, hvori ejendommen er belig-
gende. Kommunerne fastsætter de nærmere regler
for indbetalingen af afgiften. Sker betaling ikke se-
nest på en af kommunen fastsat dato efter forfalds-
dagen, er kommunen berettiget til at fordre afgifts-
beløbet forrentet efter reglerne i § 7 i lov om op-
krævning af skatter og afgifter mv. Kommunerne
kan fastsætte et minimumsgebyr på indtil 50 kr.
ved forsinket indbetaling.
33
Stk. 3. - - -
3. I § 15, stk. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt., indsættes
efter »er kommunen«: »eller den, som på vegne af
kommunen varetager opgaven,«.
§ 15. - - - 4. I § 15, stk. 3, udgår »kommunernes«.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler for
kommunernes afregning til told- og skatteforvalt-
ningen af afgift opkrævet efter stk. 4.
5. I § 15, stk. 3, ændres »stk. 4« til: »stk. 2«.
§ 18. - - - 6. I § 18, stk. 4, ændres »§ 15, stk. 4« til: »§ 15,
stk. 2«.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvaren-
de anvendelse på kommunernes kontrol af spilde-
vandsanlæg omfattet af § 15, stk. 4.
§ 7
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. september
2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. de-
cember 2010, foretages følgende ændringer:
§ 2. - - -
Stk. 4. Virksomheder med et årligt forbrug på
over 4.000 GJ varme inden for samme lokalitet15)
direkte leveret fra et registreret kraft-varme-værk
omfattet af bilag 1, fra et decentralt eller industrielt
kraft-varme-værk registreret efter stk. 5 eller fra en
mellemhandler registreret efter stk. 5, og hvor til-
bagebetalingen af afgift efter § 8 udgør mindst 80
pct. af afgiften efter denne lov og 30 pct. af virk-
somhedens varmeforbrug bruges ved aktiviteter
omfattet af bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af vis-
se energiprodukter, kan registreres hos told- og
skatteforvaltningen.
1. I § 2, stk. 4, indsættes efter »omfattet af bilag
1,«: »fra en affaldsforbrændingsvirksomhed regi-
streret efter stk. 2,«.
Stk. 5-11. - - -
§ 2. - - - 2. I § 2, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »bilag 1 til
denne lov: », eller fra en affaldsforbrændingsvirk-
somhed registreret efter stk. 2,«.
Stk. 5. Decentrale og industrielle kraft-varme-
værker samt mellemhandlere, som transporterer
varme leveret direkte fra et kraft-varme-værk om-
fattet af bilag 1 til denne lov, kan registreres hos
34
told- og skatteforvaltningen. Det er dog en betin-
gelse, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12
måneder er transporteret til virksomheder registre-
ret efter stk. 4.
Stk. 6-11. - - -
§ 3. Registrerede virksomheder med undtagelse
af virksomheder, som alene er registreret efter § 2,
stk. 2, er berettiget til, uden at afgiften efter § 1,
stk. 1, nr. 1-4, er berigtiget, fra udlandet at modtage
og fra andre registrerede virksomheder at få tilført
afgiftspligtige varer og varme.
3. I § 3 udgår »med undtagelse af virksomheder,
som alene er registreret efter § 2, stk. 2,« og »efter
§ 1, stk. 1, nr. 1-4,«.
§ 5. Virksomheder, der udvinder eller fremstiller
afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-4,
skal efter den valgte opgørelsesmetode opgøre den
afgiftspligtige mængde varer for en afgiftsperiode
som den mængde afgiftspligtige varer, der er udle-
veret fra virksomheden, jf. dog stk. 15. I opgørel-
sen skal endvidere medtages virksomhedens eget
forbrug af disse afgiftspligtige varer, i det omfang
det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling
efter § 8 og § 8 a.
4. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres », der udvinder eller
fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk.
1, nr. 1-4« til: »der er registreret efter § 2, stk. 1 el-
ler 3«.
Stk. 2-24. - - -
§ 5. - - - 5. I § 5, stk. 15, 1. pkt., indsættes efter »§ 2, stk.
1«: »eller 3«.
Stk. 15. Registrerede virksomheder efter § 2, stk.
1, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter
afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-4,
skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den
mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden
eller fraført denne. Decentrale og industrielle kraft-
varme-værker, der er omfattet af § 3, stk. 5, 2. pkt.,
i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., kan ved
opgørelsen fradrage kul, der er indeholdt i varmele-
verancen til virksomheder, der er registreret for
forbrug af varme, jf. § 3, stk. 4, i lov om afgift af
naturgas og bygas m.v.
Stk. 16-24. - - -
6. I § 5, stk. 15, 2. pkt., § 5, stk. 20, to steder i § 5,
stk. 21, tre steder i § 5, stk. 22, og i § 5, stk. 23, æn-
dres »kul« til: »varer«.
§ 5. - - -
Stk. 20. For virksomheder registreret efter § 2,
stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en afgifts-
7. I § 5, stk. 20, indsættes efter »omfattet af bilag 1
til denne lov,«: »en affaldsforbrændingsvirksom-
hed registreret efter § 2, stk. 2, eller«.
35
periode den mængde afgiftspligtige kul, der er in-
deholdt i leverancen af varme fra et registreret
kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov,
et decentralt eller industrielt kraft-varme-værk re-
gistreret efter § 2, stk. 5, i det omfang afgiften in-
deholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingel-
serne for tilbagebetaling efter § 8 og § 8 a.
Stk. 21-24. - - -
§ 5. - - - 8. I § 5, stk. 21, 1. pkt., indsættes efter »bilag 1 til
denne lov«: »eller fra en affaldsforbrændingsvirk-
somhed registreret efter § 2, stk. 2«.
Stk. 21. For mellemhandlere registreret efter § 2,
stk. 5, er den afgiftspligtige mængde for en afgifts-
periode den mængde afgiftspligtige kul, der er in-
deholdt i leverancen af varme fra et registreret
kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov.
Ved opgørelsen kan fradrages afgiftspligtige kul,
der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder
registreret efter § 2, stk. 4.
Stk. 22-24. - - -
§ 5. - - - 9. I § 5, stk. 22, 1. pkt., indsættes efter »§ 7, stk.
1«: »eller 5«.
Stk. 22. For decentrale og industrielle kraft-var-
me-værker registreret efter § 2, stk. 5, er den af-
giftspligtige mængde kul for en afgiftsperiode den
forbrugte mængde kul, som virksomheden ikke kan
få afgiftsfritagelse for efter reglerne i § 7, stk. 1.
Ved opgørelsen kan fradrages kul, der er indeholdt
i varmeleverancen til virksomheder registreret efter
§ 2, stk. 4.
Stk. 23-24. - - -
§ 8
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr.
335 af 18. marts 2015, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 1. Der betales afgift af svovlindholdet i følgen-
de varer, såfremt varen indeholder over 0,05 pct.
svovl:
1. I § 1, stk. 1, nr. 2, affattes således: »Fuelolie og
bitumen.«
- - -
2) Fuelolie, bitumen samt varer omfattet af § 1,
nr. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
mv.
36
§ 9
I lov nr. 578 af 4. maj 2015 om ændring af lov
om afgift af elektricitet og momsloven (Tilpasnin-
ger til engrosmodellen m.v. og indførelse af om-
vendt betalingspligt på gas- og elmarkedet) foreta-
ges følgende ændring:
§ 1. - - - 1. § 1, nr. 12, ophæves.
12) I § 11 b indsættes efter stk. 2 som nye styk-
ker:
»Stk. 3. Udleveres elektricitet til et aftagenum-
mer, hvorefter elektriciteten helt eller delvis leve-
res fra land til skibe med en bruttotonnage på
mindst 400 t, som ligger ved kaj i havn, godtgøres
afgiften af leverancen af elektriciteten til skibene
med 0,4 øre pr. kWh, jf. dog stk. 4. Godtgørelsen
ydes til den, som aftagenummeret omfatter. «
§ 5. - - - 2. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2«.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-6. - - -
§ 5. - - - 3. § 5, stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 1, nr. 12, til den 1. april 2016
eller en senere dato.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 4. § 1, nr. 12, finder anvendelse indtil tids-
punktet for udløbet af den periode, hvori afgifts-
lempelsen kan anvendes ifølge Rådets tilladelse ef-
ter artikel 19 i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.
oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestem-
melserne for beskatning af energiprodukter og
elektricitet, EU-Tidende 2003, nr. L 283, side 51.
Skatteministeren bekendtgør i forbindelse med
ikrafttrædelsen, jf. stk. 3, tidspunktet efter 1. pkt.
Skatteministeren kan på baggrund af en ny tilladel-
se fra Rådet bekendtgøre, at § 1, nr. 12, finder an-
vendelse indtil tidspunktet for udløbet af den perio-
de, hvori afgiftslempelsen kan anvendes ifølge den
nye tilladelse. Det er en forudsætning for anvendel-
sen af 3. pkt., at der ikke er en periode mellem den
tidligere og den efterfølgende tilladelse, som ikke
er omfattet af en tilladelse.
Stk. 5-6. - - -
37
§ 5. - - - 4. I § 5, stk. 6, der bliver stk. 4, ændres »stk. 5« til:
»stk. 3«.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler vedrørende overførslen af oplysninger nævnt
i stk. 5.
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 2, nr. 1, 2 og 5, og § 9 træder i kraft den
1. april 2016.
Stk. 3. § 1, nr. 1-3, 7 og 8, træder i kraft den 1.
juli 2016.
Stk. 4. Loven finder anvendelse på afgiftspligtige
varer, der fra tidspunktet for lovens ikrafttræden,
jf. stk. 1, udleveres til forbrug fra registrerede virk-
somheder eller forbruges af registrerede virksom-
heder.
Tabel 1 A (gældende formulering)
Bilag 1: Satser for § 2, stk. 2, i lov om afgift af kvælstofoxider
1. jan. -
31. dec.
2010
1. jan. -
31. dec.
2011
1. jan. -
30. juni
2012
1. juli -
31. dec.
2012
1. jan. -
31. dec.
2013
1. jan. -
31. dec.
2014
Fra 1.
jan.
2015
Satser ved dagtemperatur
1. Gas- og dieselolie, der an-
vendes som motorbrændstof
øre/l 0,9 0,9 0,9 4,5 4,6 4,6 4,7
2. Anden gas- og dieselolie øre/l 0,9 0,9 0,9 4,5 4,6 4,6 4,7
3. Svovlfri dieselolie øre/l 0,9 0,9 0,9 4,5 4,6 4,6 4,7
4. Fuelolie øre/kg 2,8 2,9 2,9 14,2 14,5 14,7 15,0
5. Fyringstjære øre/kg 2,6 2,6 2,7 12,8 13,0 13,3 13,5
6. Petroleum, der anvendes
som motorbrændstof
øre/l 0,9 0,9 0,9 4,5 4,6 4,6 4,7
7. Anden petroleum øre/l 0,9 0,9 0,9 4,5 4,6 4,6 4,7
8. Autogas øre/l 1,7 1,8 1,8 8,7 8,9 9,0 9,2
9. Anden flaskegas og gas,
der fremkommer ved raffine-
ring af mineralsk olie og an-
vendes som motorbrændstof
øre/kg 3,2 3,3 3,3 16,1 16,4 16,7 17,0
38
10. Anden flaskegas og gas,
der fremkommer ved raffine-
ring af mineralsk olie
øre/kg 0,9 0,9 1,0 4,6 4,7 4,8 4,9
11. Naturgas, dog ikke til
motorer
øre/Nm
3
0,8 0,8 0,8 4,0 4,0 4,1 4,2
12. Naturgas til motorer (in-
klusive stationære)
øre/Nm
3
2,8 2,8 2,9 13,9 14,1 14,4 14,6
13. Kul, koks, brunkul, ori-
mulsion og petroleumskoks
kr./GJ 0,5 0,5 0,5 2,5 2,5 2,6 2,6
14. Blyholdig benzin (blyind-
hold over 0,013 g/l)
øre/l 0,8 0,8 0,9 4,1 4,2 4,3 4,3
15. Blyfri benzin (blyindhold
højst 0,013 g/l)
øre/l 0,8 0,8 0,9 4,1 4,2 4,3 4,3
16. Kul, koks, brunkul, ori-
mulsion og petroleumskoks
kr./t 16,0 16,3 16,6 80,0 81,4 82,9 84,4
17. Biogas og anden flydende
VE til motor i store anlæg
med en indfyret effekt på over
1.000 kW
kr./GJ 1,3 1,3 1,3 5,0 5,1 5,2 5,3
18. Biogas og anden flydende
VE til andet end motor i store
anlæg med en indfyret effekt
på over 1.000 kW
kr./GJ 0,3 0,3 0,3 1,3 1,3 1,3 1,3
19. Halm og anden kr./t el-
ler
6,8 6,9 7,0 33,8 34,4 35,0 35,6
fast biomasse,
bortset fra træflis, i store an-
læg med en indfyret effekt på
over 1.000 kW
kr./GJ 0,5 0,5 0,5 2,3 2,3 2,3 2,4
20. Træflis i store anlæg med
en indfyret effekt på over
1.000 kW
kr./GJ 0,5 0,5 0,5 2,3 2,3 2,3 2,4
Satser ved 15 °C
1. Gas- og dieselolie, der an-
vendes som motorbrændstof
øre/l 0,9 0,9 0,9 4,5 4,5 4,6 4,7
2. Anden gas- og dieselolie øre/l 0,9 0,9 0,9 4,5 4,5 4,6 4,7
3. Svovlfri dieselolie øre/l 0,9 0,9 0,9 4,5 4,5 4,6 4,7
4. Fuelolie øre/kg
39
5. Fyringstjære øre/kg
6. Petroleum, der anvendes
som motorbrændstof
øre/l 0,9 0,9 0,9 4,5 4,5 4,6 4,7
7. Anden petroleum øre/l 0,9 0,9 0,9 4,5 4,5 4,6 4,7
8. Autogas øre/l
9. Anden flaskegas og gas,
der fremkommer ved raffine-
ring af mineralsk olie og an-
vendes som motorbrændstof
øre/kg
10. Anden flaskegas og gas,
der fremkommer ved raffine-
ring af mineralsk olie
øre/kg
11. Naturgas, dog ikke til
motorer
øre/Nm
3
12. Naturgas til motorer (in-
klusive stationære)
øre/Nm
3
13. Kul, koks, brunkul, ori-
mulsion og petroleumskoks
kr./GJ
14. Blyholdig benzin (blyind-
hold over 0,013 g/l)
øre/l 0,8 0,8 0,8 4,1 4,1 4,2 4,3
15. Blyfri benzin (blyindhold
højest 0,013 g/l)
øre/l 0,8 0,8 0,8 4,1 4,1 4,2 4,3
16. Kul m.v. kr./t
17. Biogas og anden flydende
VE til motor i store anlæg
med en indfyret effekt på over
1.000 kW
kr./GJ
18. Biogas og anden flydende
VE til andet end motor i store
anlæg med en indfyret effekt
på over 1.000 kW
kr./GJ
19. Halm og anden fast biom-
asse, bortset fra træflis, i sto-
re anlæg med en indfyret ef-
fekt på over 1.000 kW
kr./t el-
ler
kr./GJ
20. Træflis i store anlæg med
en indfyret effekt på over
1.000 kW
kr./GJ
40
Tabel 1 B (lovforslaget)
Bilag 1 affattes således:
Bilag 1: Satser for § 2, stk. 2, i lov om afgift af kvælstofoxider
Grundsats i
2015-niveau
Satser ved dagtemperatur
1. Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof øre/l 0,9
2. Anden gas- og dieselolie øre/l 0,9
3. Svovlfri dieselolie øre/l 0,9
4. Fuelolie øre/kg 2,8
5. Fyringstjære øre/kg 2,6
6. Petroleum, der anvendes som motorbrændstof øre/l 0,9
7. Anden petroleum øre/l 0,9
8. Autogas øre/l 1,7
9. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk
olie og anvendes som motorbrændstof
øre/kg
3,2
10. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk
olie
øre/kg
0,9
11. Naturgas, dog ikke til motorer øre/Nm3 0,8
12. Naturgas til motorer (inklusive stationære) øre/Nm3 2,8
13. Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks kr./GJ 0,5
14. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l) øre/l 0,8
15. Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l) øre/l 0,8
16. Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks kr./t 15,9
17. Biogas og anden flydende VE til motor i store anlæg med en indfyret
effekt på over 1.000 kW
kr./GJ
1,0
18. Biogas og anden flydende VE til andet end motor i store anlæg med en
indfyret effekt på over 1.000 kW
kr./GJ
0,3
19. Halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, i store anlæg med en
indfyret effekt på over 1.000 kW
kr./t eller
6,7
kr./GJ 0,5
20. Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW kr./GJ 0,5
Satser ved 15 °C
41
1. Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof øre/l 0,9
2. Anden gas- og dieselolie øre/l 0,9
3. Svovlfri dieselolie øre/l 0,9
4. Fuelolie øre/kg
5. Fyringstjære øre/kg
6. Petroleum, der anvendes som motorbrændstof øre/l 0,9
7. Anden petroleum øre/l 0,9
8. Autogas øre/l
9. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk
olie og anvendes som motorbrændstof
øre/kg
10. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk
olie
øre/kg
11. Naturgas, dog ikke til motorer øre/Nm3
12. Naturgas til motorer (inklusive stationære) øre/Nm3
13. Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks kr./GJ
14. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l) øre/l 0,8
15. Blyfri benzin (blyindhold højest 0,013 g/l) øre/l 0,8
16. Kul m.v. kr./t
17. Biogas og anden flydende VE til motor i store anlæg med en indfyret
effekt på over 1.000 kW
kr./GJ
18. Biogas og anden flydende VE til andet end motor i store anlæg med en
indfyret effekt på over 1.000 kW
kr./GJ
19. Halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, i store anlæg med en
indfyret effekt på over 1.000 kW
kr./t eller
kr./GJ
20. Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW kr./GJ
42