Fremsat den 20. november 2015 af Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Karina Due (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Karin Nødgaard (DF), Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)

Fremsat den 20. november 2015 af Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Karina Due (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Karin Nødgaard (DF),
Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der giver opsættende virkning i klagesager for borgere med handi-
cap, der har fået frataget eller nedsat hjælp, selv om den pågældende ikke har forbedret sin funktionsevne.
Beslutningsforslag nr. B 36 Folketinget 2015-16
AX017923
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 101 som fremsat, folketingsåret
2013-14. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folke-
tingstidende 2013-14, sektion A, B 101 som fremsat, og sek-
tion F, møde 86 kl. 16.24. Der er indsat supplerende nye be-
mærkninger.
Borgere med handicap kan klage, hvis kommunen fratager
eller nedsætter den hjælp, som de er visiteret til af kommu-
nen. Den hjælp, borgere med handicap er visiteret til, har af-
gørende betydning for deres hverdag. Hjælpen kan f.eks. be-
stå af personlig hjælp og pleje, hjælpemidler, praktisk hjælp
og ledsagelse.
Forringelser i hjælpen kan finde sted, selv om borgeren
klager over afgørelsen, f.eks. indtil borgeren eventuelt får
medhold i sin klage, og indtil kommunen får efterlevet afgø-
relsen. Denne periode kan strække sig over et eller flere år,
hvor borgeren må klare sig uden den hjælp og støtte, som
den pågældende er blevet frakendt. Og efter de sociale nævn
er blevet nedlagt, er sagspuklen i Ankestyrelsen stor. Flere
borgere og flere handicaporganisationer har gentagne gange
påpeget problematikken. Hverdagen for mennesker med
handicap bliver besværliggjort i den periode, hvor de uret-
mæssigt må undvære den hjælp, der er med til at opretholde
deres almindelige livsførelse. Det kan gå ud over deres livs-
kvalitet, forringe deres funktionsevne, forringe deres jobsi-
tuation, gå ud over familielivet og påvirke dem hårdt psy-
kisk – alt sammen forhold, der kan medføre uoprettelige
skader.
Proceduren giver kommunerne et økonomisk incitament
til at fratage eller forringe hjælpen til borgere med handicap,
også når det virker i strid med loven. Da det er omkostnings-
frit at prøvekøre sager i Ankestyrelsen, sparer kommunerne,
uanset hvordan sagen ender, udgifter til hjælpen, mens kla-
gesagen kører. Jo længere sagsbehandlingstid, desto større
besparelse, hvilket er et incitament for kommunerne til at
trække sagerne i langdrag. Denne økonomiske gevinst får
kommunerne lov til at beholde, også selv om borgeren får
medhold i sin klage. Det er ikke rimeligt, og derfor genfrem-
sætter Dansk Folkeparti samtidig med dette beslutningsfor-
slag også beslutningsforslaget om økonomisk kompensation
i forbindelse med klagesager (B 110, folketingsåret
2012-13). Beslutningsforslaget går ud på, at handicappede
borgere skal have kompensation, hvis de får medhold i deres
klage.
Dansk Folkeparti ønsker med indeværende forslag at ind-
føre, at klager får opsættende virkning i de sager, hvor bor-
gerens funktionsevne ikke er forbedret, det vil sige, at bor-
geren først får frataget/nedsat vedkommendes hjælp, hvis
borgeren ikke får medhold i Ankestyrelsen. Reglerne for op-
sættende virkning inden for servicelovens område findes i
retssikkerhedslovens § 72. Hovedreglen fremgår af § 72,
stk. 1, hvor det er nævnt, at klage over en afgørelse ikke har
opsættende virkning. Herefter følger en række tilfælde, hvor
en klage alligevel har opsættende virkning. Det fremgår
endvidere af § 72, stk. 4, at Ankestyrelsen efter begæring
kan tillægge en klage, f.eks. over en afgørelse om botilbud
efter servicelovens kapitel 20, opsættende virkning. Erfarin-
gen viser dog, at det sjældent sker i praksis.
Der har været en række artikler om problemstillingen,
hvor bl.a. Ekstra Bladet har beskrevet, hvordan kommuner
tjener penge på dårlig sagsbehandling (»Kritik: Ministeren
tager ikke kommunernes lovbrud alvorligt«, www.ekstrabla-
det.dk, den 9. januar 2014). I artiklen tilkendegiver flere
partier, at dette ikke er rimeligt.
Også Landsforeningen LEV har påpeget problemstillin-
gen: »Det er en problematik, som LEV har forsøgt at rejse
over for ministre og Folketing gentagne gange. LEV mener
det er dybt problematisk hvis dårlig sagsbehandling og ret-
tighedskrænkelser skal være kommunernes måde at spare
penge på« (»Ser socialministeren gennem fingre med ulov-
lig sagsbehandling? « www.lev.dk, den 14. januar 2014).
Muskelsvindfonden har også ad flere omgange givet ud-
tryk for uhensigtsmæssighederne, bl.a. ved en henvendelse
til Socialudvalget den 14. november 2012 (folketingsåret
2012-13, Socialudvalget, alm. del, bilag 69) og i artiklen
»Socialminister Manu Sareen (R): O.k. at kommuner tjener
penge på lovbrud« i Ekstra Bladet den 22. marts 2014.
Derudover har formanden for Det Centrale Handicapråd,
Tue Byskov Bøtkjær, påpeget, at det er en forkert incita-
mentsstruktur: »Det er afgørende, at kommunerne ikke har
et økonomisk incitament til at være på den forkerte side af
loven« (»Ulovlige afgørelser skal ramme kommunekassen«,
Politiken, den 22. november 2012), ligesom også Spastiker-
foreningen er overbevist om, at kommunerne ikke træffer de
rigtige afgørelser af sparehensyn (»Handicappede får først
hjælp efter klagesager«, Kristeligt Dagblad, den 26. januar
2012.)
Senest har Scleroseforeningen problematiseret, at Anke-
styrelsen omgør 35 pct. af de klagesager, som styrelsen be-
handler. Scleroseforeningen fremkommer med en skarp kri-
tik af kommunerne, som foreningen mener enten ikke er
kompetente nok til at afgøre sagerne eller simpelthen speku-
lerer i at teste lovens nedre grænse. Af artiklen fremgår det
også, at Advokatrådet ønsker, at kommunernes afgørelser
skal have opsættende virkning (»Scleroseforeningen: KL
mangler vilje eller evne«, Altinget.dk, den 15. september
2015).
Ombudsmanden har også et stort fokus på området, og
med udgangspunkt i en sag fra Odense Kommune, hvor en
kvinde uretmæssigt blev frataget sin BPA-ordning, udtaler
han, at »Det kan have meget store konsekvenser for en bor-
ger med et alvorligt handicap at blive frataget en ydelse. Og-
så af den grund er det vigtigt, at myndighederne får oplyst
sagen tilstrækkeligt, inden de træffer en afgørelse, og at de
giver en fyldestgørende og forståelig forklaring på ændrin-
gen« (»Forkert at tage personlig hjælpeordning fra blind
kvinde«, www.ombudsmanden.dk, den 11. september
2015).
2
Formålet med beslutningsforslaget er at ændre loven, så
klagesager får opsættende virkning i de tilfælde, hvor borge-
re med handicap ikke har fået forbedret deres funktionsevne.
Der kan være eksempler, hvor det kan være i orden at ned-
sætte hjælpen til en borger, eksempelvis hvis vedkommende
har forbedret sin situation, f.eks. efter et lårbensbrud, hvor
man har fået hjælp efter servicelovens § 83, men gradvis har
forbedret sin funktionsevne.
Beslutningsforslaget løser flere problemer på én gang.
Borgerne kommer ikke til pludselig at stå uden hjælp, mens
den pågældendes klagesag behandles, og kommunernes
praksis med at føre sociale klagesager for at fastslå mini-
mumsstandarder vil blive begrænset. Hermed får kommu-
nerne et incitament til at behandle klagesager hurtigere, idet
der ikke vil kunne opnås en besparelse under sagsbehand-
lingsforløbet. Incitamentet til at frakende eller forringe hjæl-
pen i strid med loven forsvinder, idet kommunerne fremover
ikke vil kunne opnå en besparelse, mens en klagesag pågår.
Retssikkerheden for borgere med handicap vil desuden
blive øget, så hovedvægten kommer til at ligge på netop so-
cial retssikkerhed frem for på det kommunale systems mu-
lighed for budgetstyring. Hvis beslutningsforslaget vedta-
ges, vil borgere med nedsat funktionsevne ikke længere
skulle lide under, at deres liv uretmæssigt falder fuldstændig
fra hinanden, mens de venter på, at klagen færdigbehandles i
Ankestyrelsen. I forhold til forslagets økonomiske omkost-
ninger har Dansk Folkeparti spurgt ind til dette, og ministe-
ren har svaret: »Det er ikke muligt at foretage en præcis op-
gørelse over merudgifterne ved at indføre en ret til opsæt-
tende virkning i klagesager, hvor borgere ikke har forbedret
deres livssituation, herunder funktionsevne« (folketingsåret
2013-14, Socialudvalget, alm. del, svar på spørgsmål 217).
Forslagsstillerne mener, at hvis en borger én gang er visite-
ret til hjælp, må man gå ud fra, at hjælpen er medregnet i det
kommunale budget.
Dansk Folkeparti ønsker at præcisere, at forslaget er møn-
tet på de borgere med handicap, der ikke har fået forbedret
deres funktionsevne. På hjemmesiden for Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet fremgår det, »at hvis
kommunen har givet en bevilling, er hovedreglen, at kom-
munen ikke kan trække den tilbage, medmindre der er sket
ændringer i din situation og i din funktionsevne, som bety-
der, at du ikke længere opfylder betingelserne« (»Elscooter:
Kan et forbrugsgode bevilges som et hjælpemiddel? «,
www.dukh.dk, den 27. januar 2014).
Det er den hovedregel, som Dansk Folkeparti ønsker ef-
terlevet med genfremsættelsen af dette beslutningsforslag.
3
Skriftlig fremsættelse
Karina Adsbøl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om opsættende virkning i
klagesager for borgere med handicap.
(Beslutningsforslag nr. B 36)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4