Fremsat den 20. november 2015 af Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Karina Due (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Karin Nødgaard (DF), Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17923

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20151/beslutningsforslag/B36/20151_B36_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 20. november 2015 af Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
    Karina Due (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Karin Nødgaard (DF),
    Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap
    Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der giver opsættende virkning i klagesager for borgere med handi-
    cap, der har fået frataget eller nedsat hjælp, selv om den pågældende ikke har forbedret sin funktionsevne.
    Beslutningsforslag nr. B 36 Folketinget 2015-16
    AX017923
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
    slutningsforslag nr. B 101 som fremsat, folketingsåret
    2013-14. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folke-
    tingstidende 2013-14, sektion A, B 101 som fremsat, og sek-
    tion F, møde 86 kl. 16.24. Der er indsat supplerende nye be-
    mærkninger.
    Borgere med handicap kan klage, hvis kommunen fratager
    eller nedsætter den hjælp, som de er visiteret til af kommu-
    nen. Den hjælp, borgere med handicap er visiteret til, har af-
    gørende betydning for deres hverdag. Hjælpen kan f.eks. be-
    stå af personlig hjælp og pleje, hjælpemidler, praktisk hjælp
    og ledsagelse.
    Forringelser i hjælpen kan finde sted, selv om borgeren
    klager over afgørelsen, f.eks. indtil borgeren eventuelt får
    medhold i sin klage, og indtil kommunen får efterlevet afgø-
    relsen. Denne periode kan strække sig over et eller flere år,
    hvor borgeren må klare sig uden den hjælp og støtte, som
    den pågældende er blevet frakendt. Og efter de sociale nævn
    er blevet nedlagt, er sagspuklen i Ankestyrelsen stor. Flere
    borgere og flere handicaporganisationer har gentagne gange
    påpeget problematikken. Hverdagen for mennesker med
    handicap bliver besværliggjort i den periode, hvor de uret-
    mæssigt må undvære den hjælp, der er med til at opretholde
    deres almindelige livsførelse. Det kan gå ud over deres livs-
    kvalitet, forringe deres funktionsevne, forringe deres jobsi-
    tuation, gå ud over familielivet og påvirke dem hårdt psy-
    kisk – alt sammen forhold, der kan medføre uoprettelige
    skader.
    Proceduren giver kommunerne et økonomisk incitament
    til at fratage eller forringe hjælpen til borgere med handicap,
    også når det virker i strid med loven. Da det er omkostnings-
    frit at prøvekøre sager i Ankestyrelsen, sparer kommunerne,
    uanset hvordan sagen ender, udgifter til hjælpen, mens kla-
    gesagen kører. Jo længere sagsbehandlingstid, desto større
    besparelse, hvilket er et incitament for kommunerne til at
    trække sagerne i langdrag. Denne økonomiske gevinst får
    kommunerne lov til at beholde, også selv om borgeren får
    medhold i sin klage. Det er ikke rimeligt, og derfor genfrem-
    sætter Dansk Folkeparti samtidig med dette beslutningsfor-
    slag også beslutningsforslaget om økonomisk kompensation
    i forbindelse med klagesager (B 110, folketingsåret
    2012-13). Beslutningsforslaget går ud på, at handicappede
    borgere skal have kompensation, hvis de får medhold i deres
    klage.
    Dansk Folkeparti ønsker med indeværende forslag at ind-
    føre, at klager får opsættende virkning i de sager, hvor bor-
    gerens funktionsevne ikke er forbedret, det vil sige, at bor-
    geren først får frataget/nedsat vedkommendes hjælp, hvis
    borgeren ikke får medhold i Ankestyrelsen. Reglerne for op-
    sættende virkning inden for servicelovens område findes i
    retssikkerhedslovens § 72. Hovedreglen fremgår af § 72,
    stk. 1, hvor det er nævnt, at klage over en afgørelse ikke har
    opsættende virkning. Herefter følger en række tilfælde, hvor
    en klage alligevel har opsættende virkning. Det fremgår
    endvidere af § 72, stk. 4, at Ankestyrelsen efter begæring
    kan tillægge en klage, f.eks. over en afgørelse om botilbud
    efter servicelovens kapitel 20, opsættende virkning. Erfarin-
    gen viser dog, at det sjældent sker i praksis.
    Der har været en række artikler om problemstillingen,
    hvor bl.a. Ekstra Bladet har beskrevet, hvordan kommuner
    tjener penge på dårlig sagsbehandling (»Kritik: Ministeren
    tager ikke kommunernes lovbrud alvorligt«, www.ekstrabla-
    det.dk, den 9. januar 2014). I artiklen tilkendegiver flere
    partier, at dette ikke er rimeligt.
    Også Landsforeningen LEV har påpeget problemstillin-
    gen: »Det er en problematik, som LEV har forsøgt at rejse
    over for ministre og Folketing gentagne gange. LEV mener
    det er dybt problematisk hvis dårlig sagsbehandling og ret-
    tighedskrænkelser skal være kommunernes måde at spare
    penge på« (»Ser socialministeren gennem fingre med ulov-
    lig sagsbehandling? « www.lev.dk, den 14. januar 2014).
    Muskelsvindfonden har også ad flere omgange givet ud-
    tryk for uhensigtsmæssighederne, bl.a. ved en henvendelse
    til Socialudvalget den 14. november 2012 (folketingsåret
    2012-13, Socialudvalget, alm. del, bilag 69) og i artiklen
    »Socialminister Manu Sareen (R): O.k. at kommuner tjener
    penge på lovbrud« i Ekstra Bladet den 22. marts 2014.
    Derudover har formanden for Det Centrale Handicapråd,
    Tue Byskov Bøtkjær, påpeget, at det er en forkert incita-
    mentsstruktur: »Det er afgørende, at kommunerne ikke har
    et økonomisk incitament til at være på den forkerte side af
    loven« (»Ulovlige afgørelser skal ramme kommunekassen«,
    Politiken, den 22. november 2012), ligesom også Spastiker-
    foreningen er overbevist om, at kommunerne ikke træffer de
    rigtige afgørelser af sparehensyn (»Handicappede får først
    hjælp efter klagesager«, Kristeligt Dagblad, den 26. januar
    2012.)
    Senest har Scleroseforeningen problematiseret, at Anke-
    styrelsen omgør 35 pct. af de klagesager, som styrelsen be-
    handler. Scleroseforeningen fremkommer med en skarp kri-
    tik af kommunerne, som foreningen mener enten ikke er
    kompetente nok til at afgøre sagerne eller simpelthen speku-
    lerer i at teste lovens nedre grænse. Af artiklen fremgår det
    også, at Advokatrådet ønsker, at kommunernes afgørelser
    skal have opsættende virkning (»Scleroseforeningen: KL
    mangler vilje eller evne«, Altinget.dk, den 15. september
    2015).
    Ombudsmanden har også et stort fokus på området, og
    med udgangspunkt i en sag fra Odense Kommune, hvor en
    kvinde uretmæssigt blev frataget sin BPA-ordning, udtaler
    han, at »Det kan have meget store konsekvenser for en bor-
    ger med et alvorligt handicap at blive frataget en ydelse. Og-
    så af den grund er det vigtigt, at myndighederne får oplyst
    sagen tilstrækkeligt, inden de træffer en afgørelse, og at de
    giver en fyldestgørende og forståelig forklaring på ændrin-
    gen« (»Forkert at tage personlig hjælpeordning fra blind
    kvinde«, www.ombudsmanden.dk, den 11. september
    2015).
    2
    Formålet med beslutningsforslaget er at ændre loven, så
    klagesager får opsættende virkning i de tilfælde, hvor borge-
    re med handicap ikke har fået forbedret deres funktionsevne.
    Der kan være eksempler, hvor det kan være i orden at ned-
    sætte hjælpen til en borger, eksempelvis hvis vedkommende
    har forbedret sin situation, f.eks. efter et lårbensbrud, hvor
    man har fået hjælp efter servicelovens § 83, men gradvis har
    forbedret sin funktionsevne.
    Beslutningsforslaget løser flere problemer på én gang.
    Borgerne kommer ikke til pludselig at stå uden hjælp, mens
    den pågældendes klagesag behandles, og kommunernes
    praksis med at føre sociale klagesager for at fastslå mini-
    mumsstandarder vil blive begrænset. Hermed får kommu-
    nerne et incitament til at behandle klagesager hurtigere, idet
    der ikke vil kunne opnås en besparelse under sagsbehand-
    lingsforløbet. Incitamentet til at frakende eller forringe hjæl-
    pen i strid med loven forsvinder, idet kommunerne fremover
    ikke vil kunne opnå en besparelse, mens en klagesag pågår.
    Retssikkerheden for borgere med handicap vil desuden
    blive øget, så hovedvægten kommer til at ligge på netop so-
    cial retssikkerhed frem for på det kommunale systems mu-
    lighed for budgetstyring. Hvis beslutningsforslaget vedta-
    ges, vil borgere med nedsat funktionsevne ikke længere
    skulle lide under, at deres liv uretmæssigt falder fuldstændig
    fra hinanden, mens de venter på, at klagen færdigbehandles i
    Ankestyrelsen. I forhold til forslagets økonomiske omkost-
    ninger har Dansk Folkeparti spurgt ind til dette, og ministe-
    ren har svaret: »Det er ikke muligt at foretage en præcis op-
    gørelse over merudgifterne ved at indføre en ret til opsæt-
    tende virkning i klagesager, hvor borgere ikke har forbedret
    deres livssituation, herunder funktionsevne« (folketingsåret
    2013-14, Socialudvalget, alm. del, svar på spørgsmål 217).
    Forslagsstillerne mener, at hvis en borger én gang er visite-
    ret til hjælp, må man gå ud fra, at hjælpen er medregnet i det
    kommunale budget.
    Dansk Folkeparti ønsker at præcisere, at forslaget er møn-
    tet på de borgere med handicap, der ikke har fået forbedret
    deres funktionsevne. På hjemmesiden for Den Uvildige
    Konsulentordning på Handicapområdet fremgår det, »at hvis
    kommunen har givet en bevilling, er hovedreglen, at kom-
    munen ikke kan trække den tilbage, medmindre der er sket
    ændringer i din situation og i din funktionsevne, som bety-
    der, at du ikke længere opfylder betingelserne« (»Elscooter:
    Kan et forbrugsgode bevilges som et hjælpemiddel? «,
    www.dukh.dk, den 27. januar 2014).
    Det er den hovedregel, som Dansk Folkeparti ønsker ef-
    terlevet med genfremsættelsen af dette beslutningsforslag.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Karina Adsbøl (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om opsættende virkning i
    klagesager for borgere med handicap.
    (Beslutningsforslag nr. B 36)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4