Fremsat den 20. november 2015 af Maria Reumert Gjerding (EL), Stine Brix (EL), Pelle Dragsted (EL), Jesper Kiel (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Pernille Skipper (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17928

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20151/beslutningsforslag/B37/20151_B37_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 20. november 2015 af Maria Reumert Gjerding (EL), Stine Brix (EL), Pelle Dragsted (EL), Jesper Kiel (EL),
    Søren Egge Rasmussen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Pernille Skipper (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at forbyde brug af giftige fluorstoffer
    Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der forbyder anvendelsen af giftige fluorstoffer i Danmark.
    Samtidig opfordrer Folketinget regeringen til at fremskynde arbejdet for et generelt forbud mod anvendelse af stofferne i hele
    EU.
    Beslutningsforslag nr. B 37 Folketinget 2015-16
    AX017928
    Bemærkninger til forslaget
    En gruppe af skadelige stoffer i vores hverdag har opnået
    en bred udbredelse på grund af deres vand- og fedtafvisende
    egenskaber. Det er de såkaldte poly- og perfluorerede for-
    bindelser (fluorstoffer eller PFAS), der i dag anvendes i bl.a.
    emballage til fødevarer. Men de findes også i en række an-
    dre produkter, f.eks. til imprægnering af møbler og tæpper, i
    smudsafvisende og vandtætte tekstiler (som f.eks. GORE-
    TEX), på træmøbler og i rengøringsmidler, plastmaling og
    sliplet-pander. Giftige fluorstoffer omfatter PFAS med flu-
    orkæder med mindst fem fluorerede kulstofatomer, men alle
    fluorstoffer er i sidste ende unedbrydelige og ophobes i mil-
    jøet, som beskrevet i Helsingørerklæringen (http://
    www.sciencedirect.com/science/article/pii/
    S004565351400678X).
    I de senere år er indikationerne af, at fluorstofferne er ska-
    delige, blevet stadig tydeligere, og beviserne for de skadeli-
    ge virkninger vokser: kronisk nyresygdom, udvikling af
    brystkræft, lavere sædkvalitet og forringet kvindelig fertili-
    tet. En nylig undersøgelse har påpeget, at stofferne også
    overføres fra mødre til småbørn via brystmælken, og der er
    påvist en sammenhæng mellem stofferne og en forringet
    virkning af vacciner til børn. (»Brystmælk overfører farlig
    kemi fra mor til barn«, Politiken, 20. august 2015).
    Internationale forskere anbefaler, at man kun bruger fluor-
    stoffer til de allermest nødvendige formål og derfor udfaser
    deres brug i forbrugerprodukter (Madriderklæringen, http://
    ehp.niehs.nih.gov/1509934/).
    For at imødekomme kritikken af flourstofferne har rege-
    ringen opfordret industrien og erhvervslivet til at indføre
    nye frivillige grænseværdier i emballage til fødevarer. Der
    er ingen sanktioner, og om det har nogen effekt er p.t. et
    åbent spørgsmål.
    Enhedslisten finder, at grænseværdier ikke er tilstrække-
    ligt. Stofferne er svært nedbrydelige og ophobes i kroppen. I
    Norge har man allerede taget konsekvensen af advarslerne
    og forbudt det perfluorerede stof PFOA (perfluoroktansyre)
    og stoffer, der kan nedbrydes til PFOA fra den 1. januar
    2014 (»Kontroversielt stof forbud i Norge – Danmark afven-
    ter« bragt på taenk.dk den 24. oktober 2013).
    En lang række fluorstoffer, bl.a. perfluoroktansyre
    (PFOA), perfluorhexansyre (PFHxS) og deres prækursorer
    samt fluorstoffer på SIN-listen, er endvidere på Stockholm-
    konventionens liste over forbudte stoffer, mens andre er un-
    der overvejelse for, om de skal ind på denne liste. Imidlertid
    er en række produkter undtaget bl.a. til brug i fødevareem-
    ballage og tekstiler.
    Samtidig er en EU-restriktion på alle forbrugerprodukter
    inklusive fødevareemballage under udarbejdelse. Den lød
    oprindelig på, at produkter højst må indeholde 2 ppb for
    PFOA og stoffer, der nedbrydes til PFOA, hvilket svarer til
    et de facto-forbud. Men efter at det har været i høring, har
    industrien nu fået hævet grænsen til 2-20 ppb for PFOA og
    100-10.000 ppb for stoffer, der nedbrydes til PFOA (PFOA
    prækursorer), hvilket i praksis er fortsat at tillade brugen af
    stoffer (http://echa.europa.eu/restrictions-under-considerati-
    on). EU-tiltaget er således på vej til at blive massivt udvan-
    det.
    I forhold til denne lempelse argumenteres med, at det er
    umuligt at måle 2 ppb-niveauer, og at man ikke kan frem-
    stille andre fluorstoffer uden urenheder af PFOA i. Begge
    påstande er ukorrekte, da det af høringssvar fremgår, at der
    er tilsagn fra virksomheder, der ønsker at udvikle metoder,
    hvori der ikke indgår giftige fluorstoffer, og at der allerede
    findes alternativer (inkl. fluorstoffer) på markedet, der ikke
    indeholder giftige fluorstoffer.
    Selv om restriktionen er et skridt på vejen, dækker den
    kun en mindre del af fluorstofferne (PFOA og PFOA præ-
    kursorerne). EU-reglerne vil derfor ikke forhindre, at man
    blot skifter til andre og mere giftige langkædede fluorstoffer
    som f.eks. PFNA, der er sat i forbindelse med en øget risiko
    for abort for danske kvinder (http://www.sdu.dk/nyheder/
    nyt_fra_sdu/risiko+for+spontan+abort).
    Enhedslisten mener derfor, at det er nødvendigt med et di-
    rekte forbud, og at det skal omfatte alle anvendelser. For-
    buddet udmøntes ved en lav grænseværdi, som skal gælde
    for alle fluorstoffer i forbrugerprodukter og materialer til
    fremstilling af forbrugerprodukter. Grænsen skal ligge på
    enten 2 ppb som i Norge eller 5 ppb i PFOA-enheder, som
    er det niveau, som den frivillige grænseværdi i fødevarem-
    ballage ligger på (http://www.food.dtu.dk/Nyheder/2015/08/
    Fakta-om-fluorerede-stoffer? id=2d521b24-c383-43fd-8a17-
    b2f3ead03dc7).
    2