Fremsat den 20. november 2015 af Maria Reumert Gjerding (EL), Stine Brix (EL), Pelle Dragsted (EL), Jesper Kiel (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)

Fremsat den 20. november 2015 af Maria Reumert Gjerding (EL), Stine Brix (EL), Pelle Dragsted (EL), Jesper Kiel (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL), Lisbeth Bech Poulsen (SF),
Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod bisfenol-A m.v.
Folketinget pålægger regeringen at arbejde for, at der i EU
indføres et totalt stop for brug af bisfenol-A i fødevarekon-
taktmaterialer og salg af fødevarekontaktmaterialer indehol-
dende bisfenol-A og at følge Frankrigs eksempel og indføre
særregler i Danmark, der sikrer dette, indtil de skærpede
regler er indført i EU. Folketinget pålægger endvidere rege-
ringen at foretage en hurtig undersøgelse af, om forbuddet
også bør omfatte andre bisfenoler som f.eks. bisfenol S og
F.
Beslutningsforslag nr. B 38 Folketinget 2015-16
AX017929
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 68 folketingsåret 2014-15, 1. samling,
B 87 folketingsåret 2012-13 og B 17, folketingsåret
2010-11, 1. samling.
Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingsti-
dende 2014-15, 1. samling, beslutningsforslag nr. B 68, sek-
tion A, B 68 som fremsat, og sektion F, møde 74 kl. 13.43,
Folketingstidende 2012-13, beslutningsforslag nr. B 87, sek-
tion A, B 87 som fremsat, og sektion F, møde 98 kl. 11.04,
og Folketingstidende 2010-11, 1. samling), sektion A, B 17
som fremsat, og sektion F, møde 28 kl. 11.21.
Forslaget om et forbud genfremsættes, fordi regeringen
har annonceret, at den ikke agter at gennemføre nogen regu-
leringer af hormonforstyrrende stoffer nationalt, selv om der
er mulighed herfor ifølge EU’s regler. Fremover skal det
ifølge regeringen alene ske på EU-plan. Den kemiske indu-
stri har imidlertid i årevis haft succes med at blokere for ef-
fektiv regulering af hormonstoffer i EU. Derfor sker der ik-
ke noget på EU-plan. Derfor er der behov for en national re-
gulering, mens vi venter på EU.
Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti vil ikke længere
acceptere, at myndigheder og den ene regering efter den an-
den ser gennem fingre med, at alle danskere dagligt via de
produkter, vi omgås med, udsættes for hormonforstyrrende
stoffer, som stadig flere undersøgelser forbinder med en
lang række skadelige effekter på mennesker og fostre. Vi er
omgivet af hormonstoffer i så høje koncentrationer, at det er
sundhedsskadeligt.
Der eksisterede under den tidligere regering et klart fler-
tal, som dengang var interesseret i et indgreb, men hvor den
daværende regering ville afvente effekten af en frivillig afta-
le. En sådan er ikke etableret. Derfor forventer Enhedslisten
og Socialistisk Folkeparti, at der nu er flertal for en øget re-
gulering.
Bisfenol-A er et organisk stof, der har vist sig at være bå-
de hormonforstyrrende og kræftfremkaldende i ganske små
koncentrationer. Bisfenol-A anvendes i produktionen af
klart plastik, som er næsten brudsikkert, og som benyttes i
mange forskellige dagligdags produkter, bl.a. vandflasker,
beholdere til fødevarer og epoxybelægninger i konservesdå-
ser.
Bisfenol-A forekommer ikke i naturen, så mennesker ud-
sættes hovedsagelig for bisfenol-A gennem kosten, idet bis-
fenol-A vandrer over i fødevarer fra beholdere, der indehol-
der bisfenol-A. Bisfenol-A er optaget på Miljøstyrelsens li-
ste over uønskede stoffer og findes på EUʼs liste over stof-
fer, som anses for at have hormonforstyrrende effekter. Ud
over sine hormonforstyrrende egenskaber, der menes at kun-
ne give brystkræft, livmoderskader og forringet sædkvalitet,
menes bisfenol-A også at påvirke hjernens udvikling samt
adfærd og indlæringsevne.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA)
offentliggjorde sin nyeste risikovurdering af bisfenol-A i ja-
nuar 2015. EFSAʼs anbefaling til en værdi for tolerabelt
dagligt indtag (TDI) lyder på 4 μg/kg kropsvægt/dag. Den
tidligere TDI-værdi var på 50 μg/kg kropsvægt/dag.
DTU Fødevareinstituttet forventes at være uenig med EF-
SAʼs sundhedsvurdering af bisfenol-A, fordi EFSA ved fast-
sættelse af den nye TDI ikke tager højde for effekterne på
udvikling af brystkræft, eventuelle hormonforstyrrende ef-
fekter og effekterne på hjernens udvikling. DTU Fødeva-
reinstituttet foreslår i stedet et markant lavere TDI på 0,7
μg/kg kropsvægt/dag. Dette vil medføre en grænseværdi for
afsmitning til fødevarer på 0,04 mg/kg fødevarer (folke-
tingsåret 2014-15, 1. samling, Udvalget for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, alm. del – bilag 45).
Det er Enhedslistens opfattelse, at man ikke skal vente på
et fuldstændigt videnskabeligt bevis, før der gribes ind over
for hormonforstyrrende stoffer. EFSA har i årevis afvist
forskningsresultater, der påviste alvorlige negative effekter
på den menneskelige sundhed som følge af eksponering med
bisfenol-A. Disse studier, hvoraf der er henvist til et udpluk
i nærværende forslag, viser ændringer på centralnervesyste-
met, effekter på immunsystemet, påvirkning af adfærden
hos piger, reproduktionsforstyrrelser hos mænd og øget ten-
dens til brystkræft. EFSA finder imidlertid, at det videnska-
belige design på disse undersøgelser er ufuldstændigt, hvor-
for EFSA har valgt at se bort fra disse undersøgelser i sine
bestræbelser på at vurdere, om der findes et endegyldigt vi-
denskabeligt bevis for, at bisfenol-A er farligt under det an-
befalede niveau. Det er Enhedslistens og Socialtisk Folke-
partis opfattelse, at EFSA i årevis har haft mere travlt med at
beskytte industriens interesser end befolkningens sundhed.
Enhedslisten og Socialitisk Folkeparti mener, at regerin-
gen skal følge DTUʼs indstilling til det fremtidige TDI. Det
er vigtigt at understrege, at det TDI, som DTU peger på, er
baseret på talrige videnskabelige undersøgelser.
Det vil ikke være første gang, at en dansk regering handler
på baggrund af en indstilling fra DTU Fødevareinstituttet og
i modstrid med EFSA. Den tidligere, borgerlige regering
valgte i 2010 at følge folketingsflertallets beslutning om at
forbyde bisfenol-A i fødevarekontaktmaterialer til 0-3 årige
på baggrund af DTU Fødevareinstituttets nye vurderinger af
bisfenol-A fra marts 2010. Der henvises til www.folketings-
tidende.dk, Folketingstidende 2009-10, sektion A, B 42 som
fremsat, sektion B, betænkning over B 42, og sektion C, B
42 som vedtaget, og sektion F, møde 23 kl. 11.40 og møde
51 kl. 13.02.
At det er nødvendigt at indføre et lavere TDI for hele be-
folkningen og ikke kun beskytte spædbørn og småbørn, un-
derstreges af undersøgelser, der viser, at bisfenol-A langtfra
udelukkende er problematisk for spædbørn og småbørn.
F.eks. blev bisfenol-A i DTU Fødevareinstituttets undersø-
gelse afprøvet på drægtige hunrotter i hele drægtighedspe-
2
rioden og i dieperioden. Her fandt man forringet indlærings-
evne hos de hanunger, hvor moderen var udsat for lave kon-
centrationer af bisfenol-A, (»DTU Fødevareinstituttets vur-
dering af industriens nye developmental neurotoxicity studie
(DNT, OECD TG 426) med bisphenol-A og studiets betyd-
ning for Fødevareinstituttets vurdering af bisphenol Aʼs
eventuelle skadelige effekter på udvikling af nervesystem og
adfærd«, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universi-
tet, 2010).
Et større studie fra 2007, hvor 12 uafhængige eksperter
gennemgik mere end 500 videnskabelige undersøgelser af
bisfenol-A, peger ligeledes på, at det særlig er fostre og små
børn, der påvirkes, når de udsættes for stoffet. Ekspertpane-
let var nedsat af det amerikanske center for risikovurdering
(Center for the Evaluation of Risk to Human Reproduction
(CERHR)) med henblik på at vurdere sundhedsrisikoen ved
bisfenol-A.
At eksponering for bisfenol-A er særlig problematisk i fo-
stertilstanden bekræftes af et studie fra 2012, hvor kvinder
og deres børn er blevet fulgt fra fostertilstanden, til børnene
var 5 år gamle. Studiet beskæftiger sig særlig med den ef-
fekt fra bisfenol-A, der forekommer i fostertilstanden, og
konkluderer, at der er en indikation af, at børnenes adfærd
påvirkes af bisfenol-A, og at påvirkningen er forskellig mel-
lem drenge og piger (Environmental Health Perspectives
120, 2012). Dette bekræfter en amerikansk undersøgelse fra
2009, som viste en sammenhæng mellem udadvendt og ag-
gressiv adfærd hos piger og deres eksponering for bisfenol-
A i fostertilstanden (»Perinatal Exposure to Bisphenol A Al-
ters Early Adipogenesis in the Rat«, Environmental Health
Perspectives 117, 2009).
En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Reproductive
Toxicology 30, 2010 har imidlertid også påvist, at bisfenol-
A er problematisk for mænd. Undersøgelsen, der er foreta-
get af Michigan University, viser, at flertallet af mænd med
lav sædkvalitet også har et mistænkeligt højt indhold af bis-
fenol-A i urinen. Forskerne fandt endvidere, at graden af
skade på sædens dna så ud til at være proportionel med ind-
holdet af bisfenol-A i urinen, (»Bisphenol A formentlig
medskyldig i dårlig sædkvalitet«, Ingeniøren, den 13. august
2010).
Dette bekræftes af et studie fra 2013, hvor man konstate-
rer negativ påvirkning af funktionerne i testiklerne selv ved
meget lave koncentrationer af bisfenol-A, (»Differential Ef-
fects of Bisphenol A and Diethylstilbestrol on Human, Rat
and Mouse Fetal Leydig Cell Function«, PLOS ONE 2012).
Disse undersøgelser peger på, at selv om et forbud mod
bisfenol-A i produkter til 0-3 årige er et vigtigt skridt i den
rigtige retning, er det langt fra nok. Det er nødvendigt at be-
skytte børnene allerede i fostertilstanden. Dette betyder, at
det er gravide, der skal undgå indtagelse af bisfenol-A, selv i
helt lave doser.
Danske forskere har undersøgt den danske befolknings
udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, herunder bisfe-
nol-A. Mere end 2.200 børn, ca. 900 yngre mænd og 565
gravide kvinder har deltaget i undersøgelserne, som viste, at
fire ud af fem af de undersøgte børn, næsten alle mænd og
ni ud af ti gravide kvinder havde bisfenol-A i deres urin, jf.
»Hverdagen er stopfuld af usynlige hormoner«, kronik i Po-
litiken, den 10. november 2014.
Bisfenol-A optages typisk via kosten og udskilles i urinen
inden for et døgn. En række andre undersøgelser har påvist
den direkte sammenhæng mellem indtagelse af fødevarer fra
beholdere, der indeholder bisfenol-A, som er udbredt i Dan-
mark, og tilstedeværelsen af stoffet i urinen. Således har en
undersøgelse foretaget af forskere fra Harvard Universitet
vist, at når man f.eks. drikker vand fra beholdere af polykar-
bonatplast, stiger indholdet af bisfenol-A i urinen med 69
pct. på en uge (»Polycarbonate Bottle Use and Urinary Bi-
sphenol A Concentrations«, Environmental Health Perspec-
tive 117, 2009). Dåsemad er ligeledes blandt de fødevarer,
hvor bisfenol-A er udbredt og dermed også en af de væsent-
lige eksponeringskilder. Dette viste en amerikansk forbru-
gertest. Undersøgelsen bekræfter, at bisfenol-A vandrer fra
beholderen over i fødevarerne.
Den 13. oktober 2012 forbød Frankrig bisfenol-A i føde-
varekontaktmaterialer, (»Loi no 2012-1442 du 24 décembre
2012 visant à la suspension de la fabrication, de l’importati-
on, de l’exportation et de la mise sur le marché de tout con-
ditionnement à vocation alimentaire contenant du bisphénol
A (1)«). Frankrig blev dermed det første land i Europa, der
besluttede at beskytte hele befolkningen mod eksponering
for bisfenol-A gennem kosten. Forbuddet trådte i kraft den
1. januar 2015. I Sverige drøfter man ligeledes en udfasning
af brugen af bisfenol-A i termisk papir og i produkter, der er
i direkte kontakt med fødevarer. Sverige ønsker, at udfasnin-
gen skal ske så hurtigt så muligt og senest i 2020. De sven-
ske myndigheder vil arbejde for et forbud i EU. Hvis et EU-
forbud ikke er klar i 2017, vil man undersøge muligheden
for et nationalt forbud. Den svenske undersøgelse peger på,
at en udfasning af brugen af bisfenol-A vil kunne gennemfø-
res uden større konsekvenser for økonomien (http://
www.regeringen.se/sb/d/19851/a/252812).
Det er Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis opfattelse,
at et totalforbud vil være den mest effektive måde at beskyt-
te befolkningen mod bisfenol-A. Men indtil et forbud kan
træde i kraft, bør man som minimum følge DTUʼs anbefa-
linger om et lavere TDI, som er baseret på talrige studier af
de problematiske effekter af bisfenol-A på den menneskeli-
ge sundhed.
Der er desuden behov for, at der hurtigt bliver foretaget en
undersøgelse af, om forbuddet også bør omfatte andre bisfe-
noler som f.eks. bisfenol S og F. ANSES, den franske myn-
dighed for fødevarer, miljø og arbejdsmiljø, skriver i en rap-
port fra 2013 (www.anses.fr, ANSES Opinions Request no.
2009-SA-0331 and no. 2010-SA-0197 »on the assessment of
the risks associated with bisphenol A for human health, and
on toxicological data and data on the use of bisphenols S, F,
M, B, AP, AF and BADGE2« https://www.anses.fr/fr/
system/files/CHIM2009sa0331Ra-0EN. PDF Uautoriseret
oversættelse:
3
»Anbefaling om andre bisfenoler og/eller erstatninger for
BPA:
ANSES insisterer på behovet for, at industrien vurderer de
potentielle risici ved BPA-erstatningsprodukter og andre
bisfenoler. ANSES finder, for så vidt angår de stoffer, der
har en effekt ved lave doser eller potentielt har hormonfor-
styrrende effekt, at risikovurderingen af stofferne bør foreta-
ges uanset mængden af det anvendte stof, hvis forbrugerne
ventes at blive eksponeret for stoffet.
Denne ekspertundersøgelse giver ikke et fuldstændigt bil-
lede af de undersøgte stoffers farlighed for menneskers hel-
bred. De undersøgte bisfenoler og erstatninger for BPA bør
undersøges yderligere for at kortlægge deres toksikologiske
profiler i forhold til deres toksikokinetiske egenskaber (BPS,
BPB etc.), reproduktionstoksicitet (BPS, BPF, BPAP etc.)
og mekanistiske egenskaber (BPAP, BPM).
Stoffernes strukturelle lighed med BPA og deres østroge-
niske potentiale gør, at der bør udvises den største forsigtig-
hed over for disse. Der må forventes at blive præsenteret
nye alternativer til stofferne, men disses sikkerhed bør vur-
deres i hvert enkelt tilfælde forud for enhver brug.«
4