Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
19-11-2015
Til Udvalgets orientering vedlægges høringsnotat og høringssvar ad For-
slag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
(Bedre rammer for skoletilbud på 27 småøer).
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
L 63 Bilag 1
Offentligt


1
Sagsnr.: 177.14M.351
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
November 2015
Høringsnotat
til
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Bedre rammer for
skoletilbud på 27 småøer)
1. Indledning
Et udkast til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Bedre rammer for skole-
tilbud på 27 småøer) har i perioden fra den 17. september 2015 til den 13. oktober 2015 kl. 12.00 været
sendt i høring hos 56 myndigheder og organisationer. Udkastet blev også offentliggjort på Høringspor-
talen.
Der er modtaget 21 høringssvar fra de hørte myndigheder og organisationer. 12 høringssvar indeholder
bemærkninger til lovforslagsudkastet.
Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.
2. Ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De modtagne høringssvar har givet anledning til fire ændringer i lovforslagsudkastet:
 Der indføjes en regel i lovforslaget (ny § 36 f), hvorefter hhv. elevtals- og klassetrinskravet for
eksisterende friskoler på en småø, dvs. Fur Friskole, er lavere. Den nye regel afgrænses til kun at
omfatte eksisterende friskoler på de 27 småøer. Elevtalskravet for en eksisterende friskole på en
småø fastsættes til 24 elever.
 Som en konsekvens af ovenstående ændring vil reglen (det tidligere udkasts § 36 d, stk. 2) om,
at en fri grundskole på en småø kan fusionere med en skole på fastlandet, blive fjernet. Af
samme årsag fjernes bestemmelsen i det tidligere udkasts § 36 d, stk. 3, 3. pkt.
 Det er gjort muligt for de foreslåede skoletilbud på småøer at optage elever, som ikke har bopæl
på øen.
 Der er indsat en overgangsordning i forhold til ansøgningsfrister om oprettelse af skoletilbud på
småøer, således at ansøgningsfristen ligger senere end ellers frem til skoleåret 2019/20.
3. De væsentligste bemærkninger til lovforslaget
3.1. Generelle bemærkninger
Friskoleforeningen ønsker, at dette lovforslag kan danne grundlag for en generel lovmæssig mulighed
for oprettelse af filialer.
Danmarks Privatskoleforening giver udtryk for visse principielle forbehold over for lovforslaget, da den
finder, at vilkårene for oprettelse af frie grundskoler er blevet for vilkårlige. Foreningen håber, at lov-
forslaget kan danne grundlag for en generel lovmæssig mulighed for oprettelse af filialer.
Efterskoleforeningen er positiv over for forslaget og ser gerne muligheden for at oprette afdelinger på
de pågældende småøer udbredt yderligere. Foreningen anfører, at der er behov for en opblødning af
kravet om geografisk enhed for efterskoler, således at efterskoler kan have afdelinger i geografisk nær-
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
L 63 Bilag 1
Offentligt
2
Sagsnr.: 177.14M.351
hed af skolens hovedmatrikel. Foreningen finder ligeledes, at der er behov for at se på de kombinerede
skolers muligheder for at ligge med en vis geografisk afstand mellem afdelingerne.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at kravet om geografisk og bygningsmæssig enhed har til
formål at hindre oprettelse af filialer. Der er ingen planer om at ændre denne regel. Lovforslaget har kun til formål at give
bedre rammer for skoletilbud på 27 konkrete småøer og har ikke til hensigt at ændre på de generelle styring- og regule-
ringsprincipper for den frie skolesektor. Der er særlige forhold, der gør det svært at fastholde og etablere et fagligt og øko-
nomisk bæredygtig skoletilbud på de danske småøer, og samtidig har skoletilbud stor betydning ift. at fastholde og styrke
bosætningen på småøerne. Disse særlige hensyn gør det hensigtsmæssigt konkret at fravige hovedreglen om forbud mod
filialer.
Danmarks Lærerforening (DLF) påpeger, at oprettelse af en friskoleafdeling på en ø i henhold til for-
slaget skal finansieres af de ressourcer, der kommunalt er afsat til folkeskolen. Foreningen forudser, at
det vil kunne medføre en merudgift for kommunen, der vil få konsekvenser for ressourcerne til de
kommunale folkeskoler. Foreningen foreslår derfor, at der i loven stilles krav om, at der skal afsættes en
ekstra bevilling for at dække de øgede udgifter, hvis kommunalbestyrelsen beslutter sig for at give tilla-
delse til oprettelse af en afdeling af en friskole. Foreningen finder, at der er behov for at skabe de øko-
nomiske rammer for fastholdelse af en folkeskole på småøerne, uden at det får konsekvenser for folke-
skolerne på fastlandet.
Frie Skolers Lærerforening er meget skeptiske over for forslaget. Foreningen finder, at forslaget skub-
ber økommunernes ansvar for skoledriften over til de frie skoler. Foreningen frygter, at det er første
skridt mod en situation, hvor også andre små folkeskoler af kommunen kan omdannes til friskoler, når
kommunerne ikke længere ønsker at drive dem som folkeskoler.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at lovforslaget har til formål at skabe bedre rammer for at
kunne fastholde skoledrift på 27 konkrete småøer. Lovforslaget har derimod ikke til formål at ændre kommunernes
ansvar for at fastsætte det lokale serviceniveau for folkeskolen, herunder ressourcetildeling, rammer for skolestrukturen mv.
Dette reguleres ikke via friskolelovgivningen. I forhold til gældende ret medfører lovforslaget ikke, at kommunerne får en
øget tilskyndelse til at nedlægge folkeskoler på småøer for at samle eleverne i et kommunalt tilbud på fastlandet, ligesom
lovforslaget ikke forventes at medføre kommunale merudgifter med afledte konsekvenser for ressourcerne til den kommuna-
le folkeskole. Etableringen af en filial af en fri grundskole på en af de 27 småøer forudsætter endvidere, at en fri grund-
skole frivilligt ønsker at oprette et skoletilbud på øen. En kommune kan ikke tvinge en fri grundskole til at overtage en
kommunal skole. Tværtimod har kommunerne fortsat en forpligtelse til at sikre borgerne et tilbud om vederlagsfri under-
visning i folkeskolen. Lovforslaget medfører dermed ikke, at der er en øget tilskyndelse for kommunerne til at lukke sko-
ler end i dag – tværtimod giver det kommunerne et alternativ til at flytte alle elever til fastlandet ved at muliggøre filialer af
frie grundskoler og dermed opretholdelse af skoletilbud på øer.
KL, Børne- og Kulturchefforeningen, DI, Danske Regioner og Danske Skoleelever bifalder de foreslå-
ede ændringer.
3.2. Det kommunale bidrag til staten
Friskoleforeningen støtter op om, at bopælskommunen skal betale et bidrag til staten på 100 pct. af
statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev mv., og hensigten om at kommuner ikke tilskyndes til at
3
Sagsnr.: 177.14M.351
nedlægge folkeskoletilbud på småøer. Foreningen ønsker dog, at reglen også skal omfatte SFO og spe-
cialundervisning for at undgå kassetænkning fra kommunernes side.
Sammenslutningen af Danske Småøer finder det utilstrækkeligt at fastsætte det kommunale bidrag til
100 pct. af det statslige tilskud til friskoler, da kommunen fortsat vil kunne spare penge ved at nedlægge
skoletilbuddet fremfor at godkende oprettelsen af et nyt skoletilbud. Foreningen foreslår, at kommunen
skal yde et tilskud pr. elev til filialen svarende til elevtaksten for kommunens folkeskoleelever.
Danmarks Privatskoleforening ønsker, at kravet om kommunens medfinansiering også omfatter det
pågældende skoletilbuds SFO-ordning.
Frie Skolers Lærerforening finder, at forslaget giver kommunerne et incitament til at overdrage driften
til frie skoler. Foreningen finder, at det vil være en bedre løsning at lade kommunen betale den frie sko-
le for driften, og prisen bør svare til det, som kommunen i gennemsnit bruger på en elev.
KL lægger vægt på, at lovforslaget ikke pålægger kommunerne en højere udgift pr. barn.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at lovforslaget har til formål at skabe bedre rammer for at
kunne fastholde skoledrift på 27 konkrete småøer. Som alternativ til en eventuel sammenlægning med en kommunal
folkeskole på fastlandet muliggør lovforslaget, at der kan oprettes en filial af en fri grundskole på de 27 småøer, hvis dette
vurderes hensigtsmæssigt af såvel kommune som en fri grundskole. Hermed bliver filialen på småøen en del af en fri
grundskole. Det er et bærende princip i den eksisterende tilskudsmodel for frie grundskoler, at de frie grundskoler finan-
sieres via tilskud fra staten og en egendækning i form af forældrebetaling, donationer mv. – og ikke via tilskud fra kom-
munerne. Dette sikrer de frie grundskolers uafhængighed og dermed eksistensberettigelse som alternativt tilbud til den
kommunale folkeskole, ligesom det sikrer en ensartet landsdækkende standard for de frie grundskoler uafhængig af for-
skelle i kommunalt serviceniveau. Dette princip ønskes opretholdt, hvorfor der ikke med lovforslaget indføres en pligtig
direkte kommunal finansiering af frie grundskoler. Herudover etableres muligheden for frivilligt at yde driftstilskud. Det
bemærkes, at kommunerne hidtil kun har haft mulighed for frivilligt at yde tilskud til nedbringelse af skolepenge, anlægs-
udgifter mv.
De statslige udgifter til frie grundskoler, herunder filialer, dækkes delvist af et kommunalt bidrag pr. elev. Med lovforsla-
get etableres et forhøjet kommunalt bidrag til elever på filialer svarende til 100 pct. af statens gennemsnitlige driftstilskud
pr. elev og bygningstilskud pr. elev. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at opkræve mere fra kommunerne, end staten rent
faktisk udbetaler i tilskud til den frie grundskole.
I forhold til SFO bemærkes det, at friskolelovens § 28 allerede i dag fastsætter, at kommunerne betaler et bidrag til sta-
ten, der svarer til statens fulde tilskud til SFO ved frie grundskoler. Denne retstilstand gælder således allerede for alle frie
grundskoler – ikke kun filialer på småøer.
Til forslaget om, at det kommunale bidrag også skal omfatte specialundervisning, bemærkes, at statens tilskud til special-
undervisning afholdes af midler, som afsættes af det samlede driftstilskud i en pulje på de årlige finanslove. Det kommu-
nale bidrag til staten på 100 pct. af statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev omfatter dermed en gennemsnitlig andel
af statens tilskud til specialundervisning. Regeringen er opmærksom på, at den eksisterende finansieringsmodel kan være
en barriere for, at elever med særlige behov oplever at have et frit skolevalg. Denne problemstilling skal dog analyseres og
adresseres for alle frie grundskoler – ikke kun for filialer af frie grundskoler på de 27 konkrete småøer.
4
Sagsnr.: 177.14M.351
3.3. Den kommunale godkendelsesret/tilslutning
Friskoleforeningen finder det betænkeligt, at øskolerne skal opfylde både almindelige krav til oprettelse,
herunder frister, og samtidig skal have kommunens godkendelse, da den frygter, at nogle kommuner vil
blokere oprettelse af nye friskoler.
Sammenslutningen af Danske Småøer finder det problematisk, at kommuner har godkendelsesret, da
kommunen dermed kan blokere for oprettelse af nye skoletilbud for at spare penge. Foreningen ønsker
derfor at reglen fjernes.
Danske Skoleelever mener, at der bør opstilles krav for, hvilke forhold kommunerne må lægge vægt på
i forbindelse med godkendelsen, så muligheden for at oprette et skoletilbud på en småø ikke bliver for-
skellig, alt efter hvilken kommune øen ligger i.
KL lægger vægt på, at kommunerne skal godkende oprettelsen af skoletilbud på småøer, og at der ikke
samtidig må være en folkeskole på småøer.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at den kommunale godkendelsesret/tilslutning er hensigts-
mæssig, fordi kommunen med forslaget pålægges at finansiere 100 pct. af den statslige udgift til frie grundskoler på små-
øerne, hvorfor kommunen også skal have godkendelsesret, så finansierings- og beslutningskompetence følges ad. Forslaget
indebærer således, at kommunen for eleverne i et skoletilbud på en småø skal betale et bidrag til staten svarende til hele
det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev og bygningstilskud for elever i frie grundskoler. Lovforslaget er dog præciseret
således, at det fremhæves, at økonomiske hensyn ikke vil kunne stå alene som begrundelse for, at kommunen ikke god-
kender skoletilbuddet. Derudover fremgår det ikke af lovforslaget, hvilke nærmere kriterier kommunen skal lægge vægt på
i sin vurdering. Det afgøres lokalt, men alle kriterier, der inddrages i vurderingen, skal naturligvis være saglige. Det vil
være sagligt at inddrage et kriterium om elevdemokrati.
Den kommunale godkendelsesret skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at der med lovforslaget som noget nyt indføres en
mulighed for, at kommuner kan yde et frivilligt driftstilskud til den frie grundskole på småøen. Denne mulighed er ind-
ført, da et frivilligt kommunalt driftstilskud kan give en ekstra økonomisk soliditet til opretholdelsen af skoletilbuddet på
småøen.
3.4. Klassetrins- og elevtalskrav
Fur Friskole ønsker at få dispensation fra klassetrins- og elevtalskravet, så den kan være sikker på at
modtage statstilskud fremover. Som eneste friskole på en småø ønsker den ligesom filialerne at blive
undtaget fra disse krav. Skolen har ikke umiddelbart nogen fusionsplaner og ønsker, at lovforslaget
åbner mulighed for, at friskoler på småøer også gives bedre rammevilkår.
Friskoleforeningen foreslår, at der dispenseres fra de almindelige klassetrins- og elevtalskrav for frie
skoler på småøer, selv om de ikke er en filial. Alternativt foreslås det, at der gives dispensation til allere-
de eksisterende friskoler på småøer. Foreningen ønsker desuden at fjerne reglen om, at ø-skolens elever
[filialen] ikke tæller med i fastlandsskolens elevtal, da man ellers risikerer, at velfungerende skoler luk-
ker.
5
Sagsnr.: 177.14M.351
Sammenslutningen af Danske Småøer foreslår, at der indføres hjemmel til at dispensere for klassetrins-
og elevtalskrav på selvstændige friskoler på en småø ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Foreningen ønsker desuden at fjerne reglen om, at ø-skolens elever [filialen] ikke tæller med i fastlands-
skolens elevtal, da den efter foreningens opfattelse er urimelig over for fastlandsskolen.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at lovforslaget har til formål at finde brugbare løsninger for
skoledrift på de 27 småøer. I forbindelse med den offentlige høring er ministeriet blevet opmærksom på, at Fur Friskole
ikke vurderer, at de kan anvende den nye fusionsmulighed, men i stedet peger på den mulighed som en række skoler, hhv.
de tyske mindretalsskoler, og skoler, der var i virksomhed i skoleåret 1976-77, og som er eller efter 1967 har været belig-
gende i landzone eller et hertil svarende område, har for ikke at leve op til elevtalskrav. For en række navngivne skoler
gælder således lavere elevtalskrav. Det må understreges, at skolen ikke kan blive omfattet af den gældende dispensations-
ordning, da der ikke er hjemmel i friskoleloven til at give nye dispensationer fra elevtalskravet. Derfor kræves særskilt
hjemmel.
Om Fur Skole bemærkes, at den er eneste eksisterende friskole på de 27 småøer. Som skolen angiver i sit høringssvar,
har den i sine to første år haft elevtal på hhv. 30 og 31. Skolen er derfor bekymret for udsving i elevtal. Med henblik på
at opretholde skoletilbud på Fur er det derfor indarbejdet en særlig bestemmelse i lovforslaget, så der fastsættes et elevtals-
krav på eksisterende friskoler på de 27 småøer, dvs. Fur Friskole, på 24 elever. Bestemmelsen omfatter alene eksisterende
tilbud på de 27 småøer, da de har særlige vilkår og udfordringer i forhold til at fastholde skoletilbud.
3.5. Ansøgningsfrister
Sammenslutningen af Danske Småøer finder, at reglen om, at ansøgningen om at oprette en filial skal
være indleveret inden den 15. august året før, er urimelig, da kommunerne kan beslutte at lukke skole-
afdelinger med meget kort varsel. Foreningen ønsker derfor, at fristen gøres mere fleksibel eller bort-
falder helt, og henviser til, at fristen allerede kan fraviges, hvis skoler ønsker at fusionere.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at lovforslaget kun har til formål at give bedre rammer for
skoletilbud på 27 konkrete småøer og har ikke til hensigt at ændre på de generelle styring- og reguleringsprincipper for
den frie skolesektor. Der er fastsat en overgangsregel, hvorefter den almindelige frist (den 15. august) ikke gælder for an-
søgning om oprettelse af skoletilbud på småøer med start i skoleåret 2016-17, 2017-18, 2018-19 og 2019-20. Fristen
for at indsende ansøgning herom er hhv. den 15. maj 2016, den 15. maj 2017, den 15. maj 2018 og den 15. maj 2019.
Den omtalte fusionsordning, som nu er udgået af lovforslaget, idet der på baggrund af høringen i stedet foreslås en lempelse
af elevtalskravet for eksisterende frie grundskoler på småøer, vedrørte eksisterende friskoler. Der er således tale om en
skole, som allerede er oprettet som friskole, hvorfor de to situationer ikke kan sidestilles.
3.6. Andet
Frie Skolers Lærerforening udtrykker bekymring over, at forældre, som vælger at benytte en friskoleaf-
deling på en småø, ikke vælger skolen pga. skolens værdier og pædagogiske overvejelser, men fordi det
er den eneste skole, der er på øen. Dermed forsvinder ifølge foreningen idéen med de værdibaserede
frie skoler. Foreningen anfører, at loven skriver forældrene helt ud af tilblivelsen af de lokale satellitsko-
ler, hvilket, foreningen finder, er et grundlæggende brud med hele friskoletanken.
6
Sagsnr.: 177.14M.351
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at lovforslaget ikke ændrer ved kommunernes forpligtelse til
at sikre borgerne et tilbud om vederlagsfri undervisning i folkeskolen, hvorfor forældrene fortsat har valget mellem folke-
skolen og en evt. fri grundskole på småøen.
DI og Børne- og Kulturchefforeningen ønsker, at der er et særligt tilsyn med den faglige kvalitet af sko-
letilbud på småøer.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at ministeriet vil være særligt opmærksomt på, at eleverne i
skoletilbud omfattet af den foreslåede bestemmelse kan opleve et godt undervisnings- og læringsmiljø med udfordringer og
gode udviklingsmuligheder.
Danske Skoleelever opfordrer til, at der ved godkendelsen af et skoletilbud på en småø også lægges
vægt på, hvordan man vil arbejde med elevdemokrati i de pågældende skoletilbud.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at der ved ministeriets god-
kendelse af et skoletilbud på en småø vil blive lagt vægt på, at eleverne i skoletilbuddet kan opleve et godt undervisnings-
og læringsmiljø med udfordringer og gode udviklingsmuligheder, herunder med en kontaktflade til den øvrige del af skolen
og dens elever. Heri kan indgå skolens arbejde med elevdemokrati.
Frie Skolers Lærerforening udtrykker bekymring for, om det er mere rentabelt at drive friskoleafdelin-
ger på småøer frem for folkeskoler pga. lavere lønninger til lærere på friskoler. Foreningen finder end-
videre ikke, at løsningen på problemerne med at opretholde et skoletilbud på småøerne er at udlicitere
driften og gøre de frie skoler til private virksomheder, som løser skoleopgaver for kommunerne. For-
eningen finder i stedet, at man kunne løse problemstillingen ved økonomisk at understøtte den kom-
munale skoledrift med et særtilskud.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at lovforslaget har til formål at skabe bedre rammer for at
kunne fastholde skoledrift på 27 konkrete småøer. Lovforslaget har derimod ikke til formål at ændre kommunernes
ansvar for at fastsætte det lokale serviceniveau for folkeskolen, herunder ressourcetildeling, rammer for skolestrukturen mv.
Dette reguleres ikke via friskolelovgivningen.
Frie Skolers Lærerforening finder ikke, at lovforslaget giver bedre rammer, men friere rammer. For-
eningen foreslår derfor, at lovforslagets undertitel ændres fra ”Bedre rammer for skoletilbud på 27
småøer” til ”Ændrede rammer for skoletilbud på 27 småøer”.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at lovforslaget giver en mulighed for, at hvis kommunerne
ikke ønsker at videreføre et kommunalt tilbud på småøen, kan skoletilbuddet på øen i stedet varetages af en filial af en fri
grundskole, hvilket der kan være et lokalpolitisk ønske om. Sammenlignet med den nuværende retstilstand indebærer
lovforslaget dermed en klar forbedring for elever og forældre på småøer, der gerne vil opretholde et skoletilbud på øen.
Sammenslutningen af Danske Småøer ønsker, at filialer også skal kunne optage elever fra fastlandet.
Foreningen foreslår desuden, at filialer ikke nødvendigvis skal være omfattet af afgørelser om fratagelse
af retten til at være en fri grundskole, men bør have mulighed for at søge om optagelse under en anden
fri grundskole på fastlandet.
7
Sagsnr.: 177.14M.351
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at lovforslaget er ændret således, at filialer på småøer også
kan optage elever, der ikke bor på øen.
Mister en skole på fastlandet med en filial på en småø retten til at være en fri grundskole, så gælder det for såvel skolen
på fastlandet som filialen på øen, da der er tale om samme skole. Det forhindrer ikke, at filialen oprettes på ny som en del
af en anden fri grundskole på fastlandet.


Børne-
og
Undervisningsudvalget
2015-16
L
63
Bilag
1
Offentligt


1
Sagsnr.: 041.83Q.351
Forslag
til
Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
(Bedre rammer for skoletilbud på 27 småøer)
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 15. juni 2015, foreta-
ges følgende ændring:
§ 1
1. Efter kapitel 8 a indsættes:
"Kapitel 8 b
Frie grundskoler på småøer
§ 36 c. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter følgende småøer: Agersø, Anholt, Askø inklusiv Lil-
leø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø,
Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø.
§ 36 d. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan godkende, at en fri grundskole, der
modtager statstilskud efter denne lov og ikke ligger på en småø, jf. § 36 c, uanset bestemmelsen i § 5,
stk. 6, 1. pkt., kan oprette et skoletilbud på en af de i § 36 c nævnte småøer som en afdeling af den frie
grundskole. For et skoletilbud oprettet efter 1. pkt. på en småø gælder klassetrinskrav i § 2, stk. 1 og 2,
og elevtalskrav i § 19, stk. 1, ikke.
Stk. 2. En fri grundskoles beslutning om at oprette et skoletilbud efter stk. 1 skal være truffet i over-
ensstemmelse med skolens procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i vedtægten, når oprettelsen
er godkendt. Skolens ansøgning om oprettelse af et skoletilbud skal være modtaget af Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestilling senest den 15. august året forud for skoleårets start. Der indbetales
ikke depositum efter § 8, stk. 2, 2. pkt., for oprettelse af et skoletilbud efter stk. 1.
Stk. 3. Det er en betingelse for godkendelse efter stk. 1, at
1) den frie grundskole, der ønsker at oprette en afdeling på en småø, ligger i den samme kommune
som småøen,
2) der ikke er en folkeskole eller en fri grundskole, der opfylder betingelserne for at oppebære stats-
tilskud, på småøen, og
3) kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori småøen er beliggende, tilslutter sig oprettelsen af
skoletilbuddet.
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
L 63 Bilag 1
Offentligt
2
Sagsnr.: 041.83Q.351
Stk. 4. En fri grundskole kan højst oprette skoletilbud på to småøer. Der kan højest oprettes ét sko-
letilbud som en afdeling af en fri grundskole pr. småø. Skoletilbuddet efter stk. 1 kan ikke oprettes som
en kostafdeling.
Stk. 5. Eleverne i et skoletilbud på en småø tæller ikke med ved beregningen af klassetrinskrav, jf. §
2, stk. 1, eller i elevtalskrav, jf. § 19, stk. 1, for den del af den frie grundskole, der ikke ligger på småøen.
Stk. 6. Der ydes kun ét grundtilskud, jf. § 11, stk. 6, til frie grundskoler, der opretter skoletilbud efter
stk. 1.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan udover tilskud efter § 23 yde tilskud til en fri grundskoles drifts-
udgifter ved et skoletilbud på en småø.
§ 36 e. Det bidrag efter § 26, som kommunen skal betale til staten ud fra antallet af elever pr. 5. sep-
tember året før finansåret for et skoletilbud på en småø godkendt efter § 36 d, stk. 1, svarer til statens
gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev og bygningstilskud for elever i frie grundskoler.
§ 36 f. En fri grundskole på en småø, som modtog statstilskud i skoleåret 2015-16 efter denne lov,
kan uanset klassetrinskrav i § 2, stk. 1 og 2, eller elevtalskrav i § 19, stk. 1, 1. og 2. pkt., modtage tilskud
i henhold til denne lov, hvis skolen sammenlagt i børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin har mindst 24
elever beregnet enten som elevtallet pr. 5. september året før finansåret eller som et gennemsnit af elev-
tallene pr. 5. september året før finansåret og de 2 forudgående år.”
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2016.
Stk. 2. Ansøgningsfristen i § 36 d, stk. 2, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som
indsat ved denne lovs § 1, nr. 1, gælder ikke for ansøgning om oprettelse af skoletilbud på småøer med
start i skoleårene 2016-17, 2017-18, 2018-19 og 2019-20. Ansøgningsfristen er i disse tilfælde henholds-
vis den 15. maj 2016, den 15. maj 2017, den 15.maj 2018 og den 15. maj 2019.
3
Sagsnr.: 041.83Q.351
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås, at der åbnes mulighed for, at frie grundskoler, der ikke ligger på en småø,
som en afdeling af en eksisterende fri grundskole med statstilskud kan oprette et skoletilbud på en af de
27 småøer uanset elevtallet og klassetrinsfordelingen i dette skoletilbud. Oprettelsen skal godkendes af
ministeren for børn, undervisning og ligestilling med tilslutning fra kommunalbestyrelsen i den kom-
mune, hvori småøen er beliggende. Elevens bopælskommune skal betale bidrag til staten med 100 pct.
af statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev og bygningstilskud for elever i frie grundskoler. Der
åbnes herudover mulighed for, at beliggenhedskommunen kan yde driftstilskud til et skoletilbud på en
småø.
Med lovforslaget foreslås endvidere, at en eksisterende fri grundskole med statstilskud på en småø
undtages fra klassetrinskravene i § 2, stk. 1 og 2, og elevtalskravet i lovens § 19, stk. 1. Elevtalskravet
for en eksisterende fri grundskole med statstilskud på en småø foreslås fastsat til mindst 24 elever pr. 5.
september året før finansåret. Det betyder, at eksisterende skoletilbud på småøer, hvis elevtal falder i de
kommende år, vil kunne opretholdes.
Forslaget har til formål at skabe bedre rammer for skoletilbud på de mindre øer. Det er vigtigt for
udviklingen af landets lokalsamfund, at indbyggerne har gode rammer for etablering af skoletilbud. På
de danske småøer er det i dag vanskeligt at opretholde et skoletilbud i de tilfælde, hvor der ikke er et
kommunalt tilbud. Forslaget vil styrke muligheden for, at også børn og unge bosat på småøerne kan
tage grundskoleuddannelse i deres nærområde.
Med forslaget imødekommer regeringen et ønske om at give mulighed for at etablere små skoletil-
bud på småøer som en afdeling af en fri grundskole på fastlandet eller større øer, fx Lolland. Ønsket er
fremkommet på baggrund af en henvendelse fra Fejøforeningen. På Fejø har Lolland Kommune be-
sluttet at nedlægge den eksisterende folkeskole for de mindre elever, hvorfor disse må rejse til Lolland,
hvis der ikke etableres et andet skoletilbud på øen. Sammenslutningen af Danske Småøer støtter en
sådan ordning på Fejø, men der bør efter sammenslutningens mening ikke indføres en generel ordning,
der kan anspore til nedlæggelse af folkeskoler på småøerne.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Oprettelse af skoletilbud som afdelinger af frie grundskoler på småøer
2.1.1 Gældende ret
Lov om friskoler og private grundskoler m.v. regulerer tilskudsbetingelserne for frie grundskoler.
Der er i dag ingen særlige regler om frie grundskoler på småøer, hvorfor de almindelige regler for opret-
telse og drift af frie grundskoler også gælder for skolerne på småøerne.
Det følger af § 5, stk. 6, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. (friskoleloven), at en fri
grundskoles bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden. Skoler, der har fået godkendt et andet
undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 3. pkt., kan dog give undervisning i dette sprog i en filial,
der har mindst 32 elever. Kravet om geografisk og bygningsmæssig enhed blev indført ved lov nr. 411
af 6. juni 1991 om friskoler og private grundskoler m.v. og havde til formål at hindre oprettelse af filia-
ler.
Det følger endvidere af friskolelovens § 2, at frie grundskoler skal have mindst ni elever i de små
klasser op til 2. klassetrin, seks elever på 3. og 4. klassetrin og ni elever på 5.-7. klassetrin, dog gælder
4
Sagsnr.: 041.83Q.351
for nye skoler en indfasningsperiode. Herudover skal skolen for at modtage statstilskud efter friskolelo-
vens § 19, stk. 1, have mindst 32 elever (gælder ikke nyoprettede skoler, for hvilke elevtalskravene ind-
fases over en årrække).
Ved lov nr. 290 af 29. marts 2010 indførtes ret til for frie grundskoler, der har fået godkendt et andet
undervisningssprog end dansk, at give undervisning i dette sprog i filialer, det vil sige i en bygning, der
ikke opfylder kravet om, at skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden. Loven havde
sin baggrund i, at der var registreret et behov for internationale skolepladser i Danmark.
Det er ikke i øvrigt muligt efter den gældende lovgivning, at en fri grundskole kan etablere et skole-
tilbud som en del af en fri grundskole på en lokalitet, der ligger længere væk fra skolens bygningskom-
pleks end ca. 1 kilometer. Etablering af et skoletilbud i form af en afdeling af en fri grundskole, der ikke
ligger på en småø, på en af de 27 småøer vil derfor kræve en lovændring.
Ifølge friskolelovens § 8 skal anmeldelse af en ny fri grundskole ske senest 15. august året før skole-
start.
En kommune kan ikke oprette en fri grundskole. Ved anmeldelsen indbetales et depositum til Mini-
steriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, jf. § 8, stk. 2. Det samlede depositum, der indbetales over
to omgange, er fastsat til 30.000 kr.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Med forslaget åbnes der mulighed for, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan god-
kende oprettelse af et skoletilbud efter friskoleloven, idet en eksisterende fri grundskole, der ikke ligger
på en småø, kan beslutte at etablere et skoletilbud for skolebørn på en af de 27 småøer uanset elevtallet
og elevfordelingen på klassetrin i skoletilbuddet. Særligt for de mindre børn er det ønskeligt at have et
skoletilbud på øen, så børnene slipper for den daglige færgetur frem og tilbage til øen. Formålet herved
er at tilskynde børnefamilier til at tage bopæl på øerne.
De 27 småøer er: Aarø, Agersø, Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm,
Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø,
Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø og Venø. Disse øer er ikke selvstændige kommuner, men er øer, der alle
modtager ø-tilskud i henhold til § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
og omfattes af lov om støtte til de små øsamfund.
Der henvises til den foreslåede § 36 c.
Det foreslås endvidere, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling efter tilslutning fra den
stedlige kommunalbestyrelse kan godkende, at en fri grundskole, der modtager statstilskud efter frisko-
leloven, opretter en afdeling af den frie grundskole i form af et skoletilbud på en af de 27 småøer, der er
nævnt i forslaget til § 36 c.
Skoletilbuddet vil være en del af skolen på fastlandet eller en større ø, hvilket indebærer, at skolen
har én bestyrelse, én skoleleder, fælles mål og planer efter lovens § 1 a og én tilsynsmodel for tilsyn med
undervisningen m.v. efter lovens kapitel 3. Såfremt skolen efter lovens § 9 h fratages retten til at være
en fri grundskole, omfatter dette derfor også et skoletilbud på en småø. En afgørelse om at fratage en
skole statstilskud, jf. §§ 21 og 21 a, omfatter i givet fald også et skoletilbud på en småø, der er en afde-
ling af skolen.
Der stilles ikke krav om, at skoletilbuddet skal have bestemte klassetrin. Frie grundskoler, der ønsker
at oprette skoletilbud på en småø, skal ansøge ministeren for børn, undervisning og ligestilling herom
senest den 15. august året forud for skoleårets start, jf. lovens § 8, stk. 2. Dog foreslås det, at fristen i
5
Sagsnr.: 041.83Q.351
skoleårene 2016-17, 2017-18, 2018-19 og 2019-20 i stedet fastsættes til hhv. den 15. maj 2016, den 15.
maj 2017, den 15. maj 2018 og den 15. maj 2019, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.
Ved godkendelsen af et skoletilbud vil der blive lagt vægt på, om skoletilbuddet er indrettet på en
sådan måde, at undervisningen kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Der vil
ligeledes blive lagt vægt på, at eleverne i skoletilbuddet kan opleve et godt undervisnings- og læringsmil-
jø med udfordringer og gode udviklingsmuligheder, herunder med en kontaktflade til den øvrige del af
skolen og dens elever. Vurderingen sker på grundlag af beskrivelsen af skolens mål og undervisnings-
planer, jf. § 1 a.
Det foreslås, at kommunen ligeledes skal tilslutte sig, at der etableres et skoletilbud på øen. Den
kommunale tilslutning vil ikke kunne trækkes tilbage, så længe skoletilbuddet på øen er i drift. Forslaget
hænger sammen med, at kommunen, hvori øen er beliggende, skal betale bidrag til staten for børn i
skoletilbud på småøer svarende til hele det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev og bygningstilskud
for elever i frie grundskoler, jf. den foreslåede § 36 e.
Endvidere er det en betingelse for oprettelse af et skoletilbud, at der ikke i forvejen er et grundskole-
tilbud på den pågældende småø i form af en folkeskole eller en fri grundskole, herunder et skoletilbud
efter dette lovforslag.
Det foreslås, at oprettelsen af et skoletilbud på en småø ikke påvirker kravene til skolen på fastlandet
eller en større ø for så vidt angår fordeling af elever på klassetrin i lovens § 2, stk. 1 og 2, og antal elever
i lovens § 19, stk. 1, som betingelse for at udløse statstilskud. Eleverne i skoletilbuddet indgår derfor
ikke i elevtallet for skolen på fastlandet eller en større ø for så vidt angår opfyldelsen af de to betingel-
ser.
Kommunen gives efter forslaget endvidere ret til at yde tilskud til driften af et skoletilbud efter fri-
skoleloven på en småø, således at forældrebetalingen kan begrænses, evt. helt bortfalde.
Der henvises til den foreslåede § 36 d.
2.2. Kommunale bidrag og tilskud
2.2.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevers bopælskommune kan efter friskolelovens § 23
yde følgende tilskud: 1) Tilskud til nedbringelse af skolepenge, herunder til nedbringelse af betaling for
skolefritidsordninger og for ophold på en kostafdeling. Tilskuddet kan ydes under hensyn til elevernes
og forældrenes indtægtsforhold, 2) tilskud til driften af skolefritidsordninger, 3) tilskud til specialunder-
visning og anden specialpædagogisk bistand samt til særlig støtteundervisning i dansk af tosprogede
elever og 4) tilskud til anlægsudgifter eller lignende investeringsudgifter.
Tilskuddene er frivillige for kommunen.
Ifølge friskolelovens § 26 betaler bopælskommunen til almindelig undervisning i en fri grundskole et
bidrag til staten for elever bosat i kommunen. Kommunens bidrag fastsættes på de årlige finanslove
som en andel af statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev efter § 10, stk. 3, nr. 1, og stk. 4. I 2015
er bidraget efter § 26 på finansloven fastsat til 91 pct. af statens gennemsnitlige driftstilskud.
I dag findes på disse småøer ifølge oplysninger fra Sammenslutningen af Danske Småøer en kom-
munal folkeskole (anført med årgange/klassetrin og antal elever pr. februar 2015) på:
Orø 0.-6. kl. og 30 elever, Sejerø 0.-7. kl. og 20 elever, Anholt 0.-9. kl. og 13 elever, Endelave 0.-6. kl.
og 5 elever, Tunø 0.-7. kl. og 5 elever, Fejø 0.- 4. kl. og 13 elever, Omø 0.-6. kl. og 6 elever og Strynø
0.-4. kl. og 15 elever.
6
Sagsnr.: 041.83Q.351
2.2.2. Den foreslåede ordning
Det er regeringens ønske, at den stedlige kommune så vidt muligt fortsat opretholder et folkeskole-
tilbud på øerne. Adgangen til efter forslaget at oprette et skoletilbud på en småø indrettes derfor såle-
des, at kommuner ikke som følge af lovforslaget tilskyndes til at nedlægge folkeskoletilbuddet på små-
øerne.
Forslaget indebærer på den baggrund, at kommunen for eleverne i et skoletilbud på en småø skal be-
tale et bidrag til staten svarende til hele det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev og bygningstilskud
for elever i frie grundskoler. Kommunen skal som følge heraf tilslutte sig oprettelsen af et skoletilbud
på en småø, jf. den foreslåede § 36 d, stk. 3, nr. 3.
Der henvises til den foreslåede § 36 e.
2.3. Lempelse af elevtalskrav og klassetrinskrav for eksisterende frie grundskoler på småøer
2.3.1. Gældende ret
Der er i dag ingen særlige regler om tilskud til frie grundskoler på småøer, hvorfor de almindelige
regler for oprettelse og drift af frie grundskoler også gælder for skolerne på småøerne.
Det følger af friskolelovens § 2, at frie grundskoler skal have mindst ni elever i de små klasser op til
2. klassetrin, seks elever på 3. og 4. klassetrin og ni elever på 5.-7. klassetrin, dog gælder for nye skoler
en indfasningsperiode. Herudover skal skolen for at modtage statstilskud efter friskolelovens § 19, stk.
1, have mindst 32 elever (gælder ikke nyoprettede skoler, for hvilke elevtalskravene indfases over en
årrække).
Frem til 2002 kunne undervisningsministeren fravige elevtalskravene i særlige tilfælde. Denne
dispensationshjemmel blev ophævet ved lovændring i 2002, jf. lov nr. 275 af 8. maj 2002, og herefter
kunne der ikke dispenseres fra mindsteelevtalskravene. Frie grundskoler, der hidtil havde kunnet få
dispensation fra elevtalskravet, fik en permanent godkendelse af det elevtal, som dispensationen giver
mulighed for, jf. friskolelovens § 19, stk. 1, 6. pkt.
De skoler, der tidligere kunne få dispensation, var skoler, der i henhold til tidligere lovgivning havde
fået godkendelse til at omfatte 1.- 6. klassetrin og 1.- 5. klassetrin, og skoler, der udelukkende henvendte
sig til nationale mindretal, samt skoler, der var i virksomhed i skoleåret 1976-77, og som er eller efter
1967 havde været beliggende i landzone eller et hertil svarende område. For skoler, der alene omfatter
1. - 6. klassetrin og 1.- 5. klassetrin, er mindsteelevtalskravet henholdsvis 24 og 20 elever. Skoler belig-
gende i landzone og oprettet før 1946 skal have mindst 10 elever på 1.- 7. klassetrin, skoler, der er op-
rettet mellem 1946 og 1971 skal have mindst 15 elever på 1.- 7. klassetrin, og skoler der er oprettet mel-
lem 1971 og 1976/77 skal have mindst 20 elever på 1. til 7. klassetrin.
De permanente godkendelser blev fastholdt i forbindelse med indførelsen af det nugældende mind-
steelevtalskrav ved lov nr. 289 af 29. marts 2010, hvoraf det fremgår, at skoler, der i overensstemmelse
med § 19, stk. 1, 6. pkt., har kunnet få dispensation fra kravet om pr. 5. september at have mindst 32
elever i alt i børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin, ikke skal overholde de generelle elevtalskrav i § 19,
stk. 1, 1. og 2. pkt., men det elevtalskrav, som den enkelte skoles dispensation har givet mulighed for.
For de skoler, der har en permanent dispensation fra elevtalskravet, gælder der altså et elevtalskrav
fra 10 og op til 24 elever, som blev fastsat særskilt for hver enkelt skole. Det bemærkes, at skoler med
permanent dispensation fra elevtalskravet også er undtaget fra klassetrinskravet efter lovens § 2, stk. 1
og 2, jf. § 2, stk. 5, nr. 3.
Følgende skoler har fået permanent dispensation: Bjergby Friskole, Bonnet Friskole, Bøgballe Fri-
skole, Bøvling Friskole, Druestrup Friskole, Egebjerg Friskole, Egense Friskole, Fjaltring Friskole, Få-
7
Sagsnr.: 041.83Q.351
revejle Fri(- og Efter) skole, Galten Friskole, Guldbæk Friskole, Haubro-Søttrup Friskole, Havregården
Lille Kost- og Dagskole, Hedegaard Friskole, Hestkær Friskole, Hundborg Friskole, Højbo Friskole,
Høve Friskole, Jerslev-Østervrå Friskole, Kassebølle Friskole, Klim Friskole, Lille Egede Friskole,
Nordskovens Friskole, Oure Friskole, Refs Vindinge Friskole, Rudme Friskole, Rødding Friskole
(Spøttrup), Skallerup Friskole, Skanderup Friskole, Skovby Friskole, Skørbæk-Ejdrup Friskole, Thor-
sted Friskole, Trunderup Friskole, Vedsted Friskole, Vestbirk Friskole, Vilsted Friskole, Vindblæs Fri-
skole og Øster Jølby Friskole.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at eksisterende frie grundskoler på en småø kan opfylde mindsteelevtalskravet på lig-
nende vilkår med skoler, der allerede er omfattet af dispensationsordningen i friskolelovens § 19, stk. 1,
6. pkt. Det er regeringens ønske, at sikre bedre rammer for at eksisterende grundskoletilbud kan opret-
holdes på de 27 småøer. Den foreslåede mulighed for at oprette skoletilbud på småøer vurderes ikke at
sikre bedre rammer for at opretholde allerede eksisterende frie grundskoler på småøerne. Derfor stilles
der særskilt forslag med dette formål. Det bemærkes, at Fur Friskole er den eneste eksisterende friskole
på de 27 småøer. Skolen har i sine to første år haft elevtal på hhv. 30 og 31 og er derfor bekymret for
udsving i elevtal.
Det foreslås, at der indføjes en regel i loven, hvorefter elevtalskravet for en friskole på en småø, der
modtog statstilskud i skoleåret 2015-16, er på mindst 24 elever pr. 5. september året før finansåret. Det
foreslås samtidig, at disse skoler ikke skal opfylde kravene til antal elever på bestemte klassetrin i frisko-
lelovens § 2, stk. 1. Den foreslåede regel afgrænses til kun at omfatte eksisterende friskoler på småøer,
der allerede modtager statstilskud efter friskoleloven. Da Fur Friskole er den eneste eksisterende til-
skudsberettigede friskole på en småø, vil den nye regel alene gælde for Fur Friskole. Det må understre-
ges, at skolen ikke kan blive omfattet af den gældende ordning i lovens § 19, stk. 1, 6. pkt., da der ikke
er hjemmel i friskoleloven til at give nye dispensationer fra elevtalskravet. Ordningen kræver derfor
særskilt hjemmel. Det skal endelig bemærkes, at friskolelovens øvrige almindelige tilskudsbetingelser
gælder for eksisterende frie grundskoler på småøer.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vil være særligt opmærksomt på, at eleverne i sko-
letilbud omfattet af den foreslåede bestemmelse kan opleve et godt undervisnings- og læringsmiljø med
udfordringer og gode udviklingsmuligheder.
Der henvises til den foreslåede § 36 f.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Efter gældende regler i friskoleloven betaler bopælskommunen et bidrag til staten på 91 pct. af det
gennemsnitlige driftstilskud, excl. pensionstillæg pr. årselev i frie grundskoler. Med forslaget skal kom-
munen for elever i skoletilbud på en småø som en filial af en fri grundskole betale et bidrag til staten
svarende til hele det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev og bygningstilskud for elever i frie grund-
skoler.
Derudover kan bopælskommunen yde et kommunalt driftstilskud til frie grundskoler på småøer.
Den enkelte kommune kan selv vælge, om den vil yde et kommunalt driftstilskud til et skoletilbud på
småøer som filial af en fri grundskole, hvis kommunen nedlægger et evt. folkeskoletilbud på småøen.
Det forudsættes, at de kommunale udgifter til en fri grundskole på småøer kan afholdes inden for ud-
gifterne til at drive en folkeskole.
8
Sagsnr.: 041.83Q.351
Med lovforslaget vil skoler, der undtages fra lovens almindelige mindsteelevtalskrav, kunne viderefø-
res med statstilskud. Med de almindelige mindsteelevtalskrav ville de have mistet berettigelsen til stats-
tilskuddet. De statslige merudgifter vil dog være begrænsede og udgøre differencen mellem det statslige
tilskud og det kommunale bidrag på 91 pct. af det gennemsnitlige driftstilskud, excl. pensionstillæg pr.
årselev i frie grundskoler. De kommunale udgifter til kommunalt bidrag til staten forudsættes at kunne
afholdes inden for udgifterne til at drive en folkeskole.
Forslaget vil have administrative konsekvenser for kommunerne, idet kommunerne efter forslaget
skal træffe beslutninger om hhv. tilslutning til oprettelse af nye skoletilbud på småøerne, og beslutnin-
ger om ydelse af driftstilskud til nye skoletilbud på småøer. De kommunale udgifter til disse opgaver,
hvoraf førstnævnte alene er en engangsopgave, forudsættes at kunne afholdes inden for udgifterne til at
drive en folkeskole.
Lovforslaget er herved udgiftsneutralt for kommunerne.
Lovforslaget vil indebære statslige engangsudgifter på op til 0,5 mio. kr. til systemtilpasning m.v.,
som afholdes inden for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings økonomiske ramme.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. september 2015 til den 13. oktober 2015 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Læ-
rerforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, DI, Danske Erhvervsskoler - Be-
styrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Danske Skoleelever, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig,
Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Forenin-
gen af Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen for Kristne Friskoler,
Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler, For-
eningen Frie Fagskoler, Frie Skolers Lærerforening - (FSL), KL, Landboungdom, Landsforeningen af
10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsforeningen af Ungdoms-
skoleledere, LO, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lands-
foreningen for PPR-chefer, Lederforeningen for VUC, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation,
Netværket for Kostafdelinger, Private Gymnasier og Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen,
Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser,
9
Sagsnr.: 041.83Q.351
Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Etniske Minoriteter,
Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Skole og Forældre,
Uddannelsesforbundet, Ungdomsskoleforeningen, UU Danmark og VUC Bestyrelsesforening.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter
Negative konsekven-
ser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vil indebære stats-
lige engangsudgifter på op til
0,5 mio. kr. til systemtilpasning
m.v., som afholdes inden for
Ministeriet for Børn, Undervis-
ning og Ligestillings økonomi-
ske ramme
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige konsekvenser
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 36 c, at den særlige ordning med adgang til oprettelse af skoletilbud på en småø som
en del af en fri grundskole omfatter de angivne 27 små øer: Aarø, Agersø, Anholt, Askø inkl. Lilleø,
Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjor-
tø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø og Venø. Disse øer er ikke selvstæn-
dige kommuner, men er øer, der alle er omfattet af ordningen med ø-tilskud til beliggenhedskommunen
i henhold til § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og omfattes af lov
om støtte til de små øsamfund.
Det foreslås i forslag til ny § 36 d, stk. 1, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan god-
kende, at en fri grundskole, der modtager statstilskud efter finansloven og ikke ligger på en småø, kan
etablere en afdeling på en af de 27 småøer. Skoletilbud på en småø skal ikke opfylde kravene om elev-
fordeling på klassetrin i friskolelovens § 2, stk. 1, eller opfylde kravet om, at der skal være mindst 32
elever, jf. friskolelovens § 19, stk. 1.
Skoletilbuddet på en småø er ikke en selvstændig skole, men en del af den frie grundskole på fast-
landet eller en større ø, og har dermed samme bestyrelse, samme tilsynsmodel m.v. som skolen på fast-
10
Sagsnr.: 041.83Q.351
landet eller en større ø. Forældre til børn i et skoletilbud på en småø har således samme rettigheder som
forældre til børnene i skoledelen på fastlandet eller en større ø, fx i forhold til deltagelse i valg til sko-
lens bestyrelse og beslutninger om tilsynet med skolens virksomhed i friskolelovens §§ 9 og 9 a.
Hvis den frie grundskole mister retten til at være en fri grundskole, jf. § 9 h, vil skoletilbuddet samti-
dig ophøre. Tilsvarende gælder, hvis skolen af andre årsager bliver nedlagt.
For den frie grundskole på fastlandet eller en større ø og skoletilbuddet på en småø gælder i øvrigt
med de i forslaget nævnte undtagelser reglerne i friskoleloven og regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslås i § 36 d, stk. 2, at det er den frie grundskole, som ikke ligger på en småø, dvs. på fastlan-
det eller en større ø, fx Lolland, der træffer beslutning om at ansøge om oprettelse af et skoletilbud på
en småø. Det betyder, at det er reglerne i skolens vedtægt for beslutninger om vedtægtsændringer, der
skal følges ved beslutning om at ansøge om at oprette et skoletilbud på en småø. Det skal indarbejdes i
skolens vedtægt, at den driver et godkendt skoletilbud på en given småø, når skolen har fået godkendt
oprettelsen af skoletilbuddet. Vedtægtsændringen skal ikke godkendes af Ministeriet for Børn, Under-
visning og Ligestilling. Frie grundskolers vedtægtsforhold er reguleret i lovens § 5, stk. 3 og 4, samt i
bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler.
Ansøgning om godkendelse af oprettelse af et skoletilbud skal indgives til Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) senest den 15. august året forud for
skoleårets start. Der indbetales ikke depositum ved ansøgning om oprettelse af et skoletilbud på en
småø.
Det foreslås i § 36 d, stk. 3, at der stilles følgende betingelser for, at et skoletilbud på en småø kan
oprettes: 1) den frie grundskole på fastlandet eller en større ø ligger i samme kommune som den pågæl-
dende småø, 2) der findes ikke i forvejen på småøen et grundskoletilbud for børnene i form af folke-
skole eller fri grundskole, herunder et skoletilbud efter lovforslaget, og 3) kommunen skal tilslutte sig
etablering af et skoletilbud på en småø beliggende i kommunen. Da kommunen skal betale bidrag til
staten ud fra antallet af elever i skoletilbuddet på småøen pr. 5. september året før finansåret svarende
til hele det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev og bygningstilskud pr. elev i frie grundskoler, tillæg-
ges kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori øen er beliggende, denne tilslutningsbeføjelse, således
at kommunen inddrages i overvejelserne om etablering af en afdeling på en småø med en større kom-
munal medfinansiering end normalt for frie grundskoler. Kommunen kan dermed ud fra en konkret
lokal afvejning af kommunens skolepolitik, den eksisterende skolestruktur, geografiske og demografiske
forhold, økonomiske hensyn o. lign., vurdere, om et skoletilbud vil være den relevante løsning for at
sikre et fortsat skoletilbud for børn på en småø. Økonomiske hensyn vil dog ikke kunne stå alene som
begrundelse for, at kommunen ikke tilslutter sig etableringen af skoletilbuddet. Den kommunale tilslut-
ning vil ikke kunne trækkes tilbage, så længe skoletilbuddet på øen er i drift.
Det foreslås i § 36 d, stk. 4, at én fri grundskole højst kan oprette skoletilbud på to småøer. Der kan
højest oprettes ét skoletilbud som en afdeling af en fri grundskole pr. småø. Da skoletilbuddet er et
tilbud, der har til formål at tilskynde børnefamilier til at tage bopæl på øerne, er der ikke grundlag for at
skoletilbuddet oprettes med kostafdeling.
Det foreslås i § 36 d, stk. 5, at der for frie grundskoler, der opretter et skoletilbud på en småø, gælder
uændret samme krav til elevantal og klassetrin for hovedskolen, således at elever fra skoletilbuddet på
småøen ikke tæller med ved opgørelse af elevtal pr. klassetrin og samlet antal elever for skolen på fast-
landet eller en større ø, jf. friskolelovens § 2, stk. 1 og 2, og § 19, stk. 1. Elever fra skoletilbud, der flyt-
ter fra skoletilbuddet til skolen på fastlandet eller en større ø i løbet af skoleåret efter den 5. september
11
Sagsnr.: 041.83Q.351
kan efter gældende regler medtælles pr. førstkommende 5. september som elever i skolen på fastlandet
eller en større ø.
Det foreslås i § 36 d, stk. 6, at en fri grundskole, der har skoletilbud på småøer, kun modtager grund-
tilskud efter friskolelovens § 11, stk. 6, som én skole. Eleverne i skoletilbud på småøer vil sammen med
eleverne på skolen på fastlandet eller en større ø indgå i beregningen af skolens grundtilskud.
Det foreslås i § 36 d, stk. 7, at kommunen – udover de tilskud, som en kommune kan beslutte at give
en fri grundskole efter § 23 – yderligere kan yde tilskud til driften af skoletilbuddet på småøen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Med forslaget til § 36 e skal kommunen for elever i skoletilbud som en afdeling af en fri grundskole
på en småø betale et bidrag til staten svarende til hele det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev og
bygningstilskud for elever i frie grundskoler. Efter gældende regler i friskolelovens § 26 betaler bopæls-
kommunen et bidrag til staten på en andel af statens gennemsnitlige driftstilskud, excl. pensionstillæg,
pr. årselev i frie grundskoler. Andelen er for finansåret 2015 fastsat til 91 pct. i finansloven. Med forsla-
get bliver denne andel altid 100 pct.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.
Der foreslås en ny § 36 f, hvorefter en eksisterende fri grundskole på en småø, dvs. en skole der
modtog statstilskud i skoleåret 2015-16, undtages fra klassetrinskravene i friskolelovens § 2, stk. 1, og
elevtalskravet i lovens § 19, stk. 1. Der indføjes en regel i loven, hvorefter elevtalskravet for en friskole
på en småø er på mindst 24 elever pr. 5. september året før finansåret. En fri grundskole på en småø
kan således fortsat opnå statstilskud, hvis skolen har et elevtal sammenlagt i børnehaveklasse og på 1.-7.
klassetrin på mindst 24 elever pr. 5. september året før finansåret. Den foreslåede regel afgrænses til
kun at omfatte eksisterende friskoler på småøer. Bestemmelsen har til formål at sikre, at Fur Friskole
får bedre rammer for at opretholde et grundskoletilbud på Fur. Som den eneste eksisterende frie grund-
skole på en småø, der modtager statstilskud, er det i overensstemmelse med lovforslagets primære for-
mål at give skolen bedre rammer for at opretholde skoletilbuddet. Evt. nyoprettede friskoler på småøer
er omfattet af det almindelige elevtalskrav i lovens § 19, stk. 1, på mindst 32 elever pr. 5. september året
før finansåret. Friskolelovens øvrige almindelige tilskudsbetingelser gælder for eksisterende tilskudsbe-
rettigede frie grundskoler på småøer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2. 3.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2016.
Det foreslås, at skoletilbud på småøer med start i skoleårerne 2016-17, 2017-18, 2018-19 og 2019-20
ikke omfattes af den foreslåede ansøgningsfrist på den 15. august året forud for skoleårets start. Skole-
tilbud, der skal starte i skoleårene 2016-17, 2017-18, 2018-19 og 2019-20 foreslås at skulle indsende
deres ansøgning henholdsvis senest den 15. maj 2016, den 15. maj 2017, den 15. maj 2018 og den 15.
maj 2019. Det vil betyde, at skoletilbud på småøer efter den foreslåede ordning allerede vil kunne etab-
leres i skoleåret 2016-17 og ikke skal vente til skoleåret 2017-18. Det vil endvidere lette processen for
oprettelse af skoletilbud på småøer, således at den nye ordning kan fremmes i dens første fire skoleår.