Fremsat den 19. november 2015 af Ellen Trane Nørby

Fremsat den 19. november 2015 af Ellen Trane Nørby
Forslag
til
Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v
(Bedre rammer for skoletilbud på 27 småøer)
§ 1
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 786 af 15. juni 2015, foretages
følgende ændring:
1. Efter kapitel 8 a indsættes:
»Kapitel 8 b
Frie grundskoler på småøer
§ 36 c. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter følgende
småøer: Agersø, Anholt, Askø inklusiv Lilleø, Avernakø,
Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave,
Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø,
Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø.
36 d. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
godkende, at en fri grundskole, der modtager statstilskud ef-
ter denne lov og ikke ligger på en småø, jf. § 36 c, uanset
bestemmelsen i § 5, stk. 6, 1. pkt., kan oprette et skoletilbud
på en af de i § 36 c nævnte småøer som en afdeling af den
frie grundskole. For et skoletilbud oprettet efter 1. pkt. på en
småø gælder klassetrinskrav i § 2, stk. 1 og 2, og elevtals-
krav i § 19, stk. 1, ikke.
Stk. 2. En fri grundskoles beslutning om at oprette et sko-
letilbud efter stk. 1 skal være truffet i overensstemmelse
med skolens procedure for vedtægtsændring og indarbejdes
i vedtægten, når oprettelsen er godkendt. Skolens ansøgning
om oprettelse af et skoletilbud skal være modtaget af Mini-
steriet for Børn, Undervisning og Ligestilling senest den 15.
august året forud for skoleårets start. Der indbetales ikke de-
positum efter § 8, stk. 2, 2. pkt., for oprettelse af et skoletil-
bud efter stk. 1.
Stk. 3. Det er en betingelse for godkendelse efter stk. 1, at
1) den frie grundskole, der ønsker at oprette en afdeling
på en småø, ligger i den samme kommune som små-
øen,
2) der ikke er en folkeskole eller en fri grundskole, der
opfylder betingelserne for at oppebære statstilskud, på
småøen, og
3) kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori småøen er
beliggende, tilslutter sig oprettelsen af skoletilbuddet.
Stk. 4. En fri grundskole kan højst oprette skoletilbud på
to småøer. Der kan højst oprettes ét skoletilbud som en afde-
ling af en fri grundskole pr. småø. Skoletilbuddet efter stk. 1
kan ikke oprettes som en kostafdeling.
Stk. 5. Eleverne i et skoletilbud på en småø tæller ikke
med ved beregningen af klassetrinskrav, jf. § 2, stk. 1 og 2,
eller i elevtalskrav, jf. § 19, stk. 1, for den del af den frie
grundskole, der ikke ligger på småøen
Stk. 6. Der ydes kun ét grundtilskud, jf. § 11, stk. 6, til frie
grundskoler, der opretter skoletilbud efter stk. 1.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan udover tilskud efter §
23 yde tilskud til en fri grundskoles driftsudgifter ved et
skoletilbud på en småø.
§ 36 e. Det bidrag efter § 26, som kommunen skal betale
til staten ud fra antallet af elever pr. 5. september året før fi-
nansåret for et skoletilbud på en småø godkendt efter § 36 d,
stk. 1, svarer til statens gennemsnitlige driftstilskud pr. års-
elev og bygningstilskud for elever i frie grundskoler.
§ 36 f. En fri grundskole på en småø, som modtog statstil-
skud i skoleåret 2015-16 efter denne lov, kan uanset klasse-
trinskrav i § 2, stk. 1 og 2, og elevtalskrav i § 19, stk. 1, 1.
og 2. pkt., modtage tilskud i henhold til denne lov, hvis sko-
len sammenlagt i børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin har
mindst 24 elever beregnet enten som elevtallet pr. 5. sep-
tember året før finansåret eller som et gennemsnit af elevtal-
lene pr. 5. september året før finansåret og de 2 forudgående
år.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2016.
Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2015-16
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr. 15/01715
AT005253
Stk. 2. Ansøgningsfristen i § 36 d, stk. 2, 2. pkt., i lov om
friskoler og private grundskoler m.v. som indsat ved denne
lovs § 1, nr. 1, gælder ikke for ansøgning om oprettelse af
skoletilbud på småøer med start i skoleårene 2016-17,
2017-18, 2018-19 og 2019-20. Ansøgningsfristen er i disse
tilfælde henholdsvis den 15. maj 2016, den 15. maj 2017,
den 15. maj 2018 og den 15. maj 2019.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Oprettelse af skoletilbud som afdelinger af frie
grundskoler på småøer
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Kommunale bidrag og tilskud
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Lempelse af elevtalskrav og klassetrinskrav for eksi-
sterende frie grundskoler på småøer
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås, at der åbnes mulighed for, at
frie grundskoler, der ikke ligger på en småø, som en afde-
ling af en eksisterende fri grundskole med statstilskud kan
oprette et skoletilbud på en af de 27 småøer uanset elevtallet
og klassetrinsfordelingen i dette skoletilbud. Oprettelsen
skal godkendes af ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling med tilslutning fra kommunalbestyrelsen i den kom-
mune, hvori småøen er beliggende. Elevens bopælskommu-
ne skal betale bidrag til staten med 100 pct. af statens gen-
nemsnitlige driftstilskud pr. årselev og bygningstilskud for
elever i frie grundskoler. Der åbnes herudover mulighed for,
at beliggenhedskommunen kan yde driftstilskud til et skole-
tilbud på en småø.
Med lovforslaget foreslås endvidere, at en eksisterende fri
grundskole med statstilskud på en småø undtages fra klasse-
trinskravene i § 2, stk. 1 og 2, og elevtalskravet i lovens §
19, stk. 1. Elevtalskravet for en eksisterende fri grundskole
med statstilskud på en småø foreslås fastsat til mindst 24
elever pr. 5. september året før finansåret. Det betyder, at
eksisterende skoletilbud på småøer, hvis elevtal falder i de
kommende år, vil kunne opretholdes.
Forslaget har til formål at skabe bedre rammer for skole-
tilbud på de mindre øer. Det er vigtigt for udviklingen af
landets lokalsamfund, at indbyggerne har gode rammer for
etablering af skoletilbud. På de danske småøer er det i dag
vanskeligt at opretholde et skoletilbud i de tilfælde, hvor der
ikke er et kommunalt tilbud. Forslaget vil styrke muligheden
for, at også børn og unge bosat på småøerne kan tage grund-
skoleuddannelse i deres nærområde.
Med forslaget imødekommer regeringen et ønske om at
give mulighed for at etablere små skoletilbud på småøer
som en afdeling af en fri grundskole på fastlandet eller stør-
re øer, fx Lolland. Ønsket er fremkommet på baggrund af en
henvendelse fra Fejøforeningen. På Fejø har Lolland Kom-
mune besluttet at nedlægge den eksisterende folkeskole for
de mindre elever, hvorfor disse må rejse til Lolland, hvis der
ikke etableres et andet skoletilbud på øen. Sammenslutnin-
gen af Danske Småøer støtter en sådan ordning på Fejø, men
der bør efter sammenslutningens mening ikke indføres en
generel ordning, der kan anspore til nedlæggelse af folke-
skoler på småøerne.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Oprettelse af skoletilbud som afdelinger af frie grund-
skoler på småøer
2.1.1 Gældende ret
Lov om friskoler og private grundskoler m.v. regulerer til-
skudsbetingelserne for frie grundskoler. Der er i dag ingen
særlige regler om frie grundskoler på småøer, hvorfor de al-
mindelige regler for oprettelse og drift af frie grundskoler
også gælder for skolerne på småøerne.
Det følger af § 5, stk. 6, i lov om friskoler og private
grundskoler m.v. (friskoleloven), at en fri grundskoles byg-
ninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden. Skoler,
der har fået godkendt et andet undervisningssprog end
dansk, jf. § 2, stk. 3, 3. pkt., kan dog give undervisning i
dette sprog i en filial, der har mindst 32 elever. Kravet om
geografisk og bygningsmæssig enhed blev indført ved lov
nr. 411 af 6. juni 1991 om friskoler og private grundskoler
m.v. og havde til formål at hindre oprettelse af filialer.
Det følger endvidere af friskolelovens § 2, at frie grund-
skoler skal have mindst ni elever i de små klasser op til 2.
klassetrin, seks elever på 3. og 4. klassetrin og ni elever på
5.-7. klassetrin. Herudover skal skolen for at modtage stats-
tilskud efter friskolelovens § 19, stk. 1, have mindst 32 ele-
ver. For nyoprettede skoler indfases klasse- og elevtalskrav
over en årrække.
Ved lov nr. 290 af 29. marts 2010 indførtes ret til for frie
grundskoler, der har fået godkendt et andet undervisnings-
sprog end dansk, at give undervisning i dette sprog i filialer,
det vil sige i en bygning, der ikke opfylder kravet om, at
skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinan-
den. Loven havde sin baggrund i, at der var registreret et be-
hov for internationale skolepladser i Danmark.
Det er ikke i øvrigt muligt efter den gældende lovgivning,
at en fri grundskole kan etablere et skoletilbud som en del af
en fri grundskole på en lokalitet, der ligger længere væk fra
skolens bygningskompleks end ca. 1 kilometer. Etablering
3
af et skoletilbud i form af en afdeling af en fri grundskole,
der ikke ligger på en småø, på en af de 27 småøer vil derfor
kræve en lovændring.
Ifølge friskolelovens § 8 skal anmeldelse af en ny fri
grundskole ske senest 15. august året før skolestart. Ved an-
meldelsen indbetales et depositum til Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling, jf. § 8, stk. 2. Det samlede de-
positum, der indbetales over to omgange, er fastsat til
30.000 kr.
En kommune kan ikke oprette en fri grundskole.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Med forslaget åbnes der mulighed for, at ministeren for
børn, undervisning og ligestilling kan godkende oprettelse af
et skoletilbud efter friskoleloven, idet en eksisterende fri
grundskole, der ikke ligger på en småø, kan beslutte at etab-
lere et skoletilbud på en af de 27 småøer uanset elevtallet og
elevfordelingen på klassetrin i skoletilbuddet. Særligt for de
mindre børn er det ønskeligt at have et skoletilbud på øen, så
børnene slipper for den daglige færgetur frem og tilbage til
øen. Formålet herved er at tilskynde børnefamilier til at tage
bopæl på øerne.
De 27 småøer er: Aarø, Agersø, Anholt, Askø inkl. Lilleø,
Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm,
Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø,
Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø og Venø.
Disse øer er ikke selvstændige kommuner, men er øer, der
alle modtager ø-tilskud i henhold til § 20 i lov om kommu-
nal udligning og generelle tilskud til kommuner og omfattes
af lov om støtte til de små øsamfund.
Det foreslås endvidere, at ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling efter tilslutning fra den stedlige kommu-
nalbestyrelse kan godkende, at en fri grundskole, der modta-
ger statstilskud efter friskoleloven, opretter en afdeling af
den frie grundskole i form af et skoletilbud på en af de 27
småøer, der er nævnt i forslaget til § 36 c.
Skoletilbuddet vil være en del af skolen på fastlandet eller
en større ø, hvilket indebærer, at skolen har én bestyrelse, én
skoleleder, fælles mål og planer efter lovens § 1 a og én til-
synsmodel for tilsyn med undervisningen m.v. efter lovens
kapitel 3. Såfremt skolen efter lovens § 9 h fratages retten til
at være en fri grundskole, omfatter dette derfor også et sko-
letilbud på en småø. En afgørelse om at fratage en skole
statstilskud, jf. §§ 21 og 21 a, omfatter i givet fald også et
skoletilbud på en småø, der er en afdeling af skolen.
Der stilles ikke krav om, at skoletilbuddet skal have be-
stemte klassetrin. Frie grundskoler, der ønsker at oprette
skoletilbud på en småø, skal ansøge ministeren for børn, un-
dervisning og ligestilling herom senest den 15. august året
forud for skoleårets start, jf. lovens § 8, stk. 2. Dog foreslås
det, at fristen i skoleårene 2016-17, 2017-18, 2018-19 og
2019-20 i stedet fastsættes til hhv. den 15. maj 2016, den 15.
maj 2017, den 15. maj 2018 og den 15. maj 2019, jf. lovfor-
slagets § 2, stk. 2.
Ved godkendelsen af et skoletilbud vil der blive lagt vægt
på, om skoletilbuddet er indrettet på en sådan måde, at un-
dervisningen kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræ-
ves i folkeskolen. Der vil ligeledes blive lagt vægt på, at ele-
verne i skoletilbuddet kan opleve et godt undervisnings- og
læringsmiljø med udfordringer og gode udviklingsmulighe-
der, herunder med en kontaktflade til den øvrige del af sko-
len og dens elever. Vurderingen sker på grundlag af beskri-
velsen af skolens mål og undervisningsplaner, jf. § 1 a.
Det foreslås, at kommunen ligeledes skal tilslutte sig, at
der etableres et skoletilbud på øen. Den kommunale tilslut-
ning vil ikke kunne trækkes tilbage, så længe skoletilbuddet
på øen er i drift. Forslaget hænger sammen med, at kommu-
nen, hvori øen er beliggende, skal betale bidrag til staten for
børn i skoletilbud på småøer svarende til hele det gennem-
snitlige driftstilskud pr. årselev og bygningstilskud for ele-
ver i frie grundskoler, jf. den foreslåede § 36 e.
Endvidere er det en betingelse for oprettelse af et skoletil-
bud, at der ikke i forvejen er et grundskoletilbud på den på-
gældende småø i form af en folkeskole eller en fri grundsko-
le, herunder et skoletilbud efter dette lovforslag.
Det foreslås, at oprettelsen af et skoletilbud på en småø ik-
ke påvirker kravene til skolen på fastlandet eller en større ø
for så vidt angår fordeling af elever på klassetrin i lovens §
2, stk. 1 og 2, og antal elever i lovens § 19, stk. 1, som be-
tingelse for at udløse statstilskud. Eleverne i skoletilbuddet
indgår derfor ikke i elevtallet for skolen på fastlandet eller
en større ø for så vidt angår opfyldelsen af de to betingelser.
Kommunen gives efter forslaget endvidere ret til at yde
tilskud til driften af et skoletilbud efter friskoleloven på en
småø, således at forældrebetalingen kan begrænses, evt. helt
bortfalde.
Der henvises til den foreslåede § 36 c og § 36 d.
2.2. Kommunale bidrag og tilskud
2.2.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevers bo-
pælskommune kan efter friskolelovens § 23 yde følgende
tilskud: 1) Tilskud til nedbringelse af skolepenge, herunder
til nedbringelse af betaling for skolefritidsordninger og for
ophold på en kostafdeling. Tilskuddet kan ydes under hen-
syn til elevernes og forældrenes indtægtsforhold, 2) tilskud
til driften af skolefritidsordninger, 3) tilskud til specialun-
dervisning og anden specialpædagogisk bistand samt til sær-
lig støtteundervisning i dansk af tosprogede elever og 4) til-
skud til anlægsudgifter eller lignende investeringsudgifter.
Tilskuddene er frivillige for kommunen.
Ifølge friskolelovens § 26 betaler bopælskommunen til al-
mindelig undervisning i en fri grundskole et bidrag til staten
for elever bosat i kommunen. Kommunens bidrag fastsættes
på de årlige finanslove som en andel af statens gennemsnit-
lige driftstilskud pr. årselev efter § 10, stk. 3, nr. 1, og stk. 4.
I 2015 er bidraget efter § 26 på finansloven fastsat til 91 pct.
af statens gennemsnitlige driftstilskud.
I dag findes på disse småøer ifølge oplysninger fra Sam-
menslutningen af Danske Småøer en kommunal folkeskole
4
(anført med årgange/klassetrin og antal elever pr. februar
2015) på:
Orø 0.-6. kl. og 30 elever, Sejerø 0.-7. kl. og 20 elever,
Anholt 0.-9. kl. og 13 elever, Endelave 0.-6. kl. og 5 elever,
Tunø 0.-7. kl. og 5 elever, Fejø 0.- 4. kl. og 13 elever, Omø
0.-6. kl. og 6 elever og Strynø 0.-4. kl. og 15 elever.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Det er regeringens ønske, at den stedlige kommune så vidt
muligt fortsat opretholder et folkeskoletilbud på øerne. Ad-
gangen til efter forslaget at oprette et skoletilbud på en småø
indrettes derfor således, at kommuner ikke som følge af lov-
forslaget tilskyndes til at nedlægge folkeskoletilbuddet på
småøerne.
Forslaget indebærer på den baggrund, at kommunen for
eleverne i et skoletilbud på en småø skal betale et bidrag til
staten svarende til hele det gennemsnitlige driftstilskud pr.
årselev og bygningstilskud for elever i frie grundskoler.
Kommunen skal som følge heraf tilslutte sig oprettelsen af
et skoletilbud på en småø, jf. den foreslåede § 36 d, stk. 3,
nr. 3.
Der henvises til den foreslåede § 36 e.
2.3. Lempelse af elevtalskrav og klassetrinskrav for eksister-
ende frie grundskoler på småøer
2.3.1. Gældende ret
Der er i dag ingen særlige regler om tilskud til frie grund-
skoler på småøer, hvorfor de almindelige regler for oprettel-
se og drift af frie grundskoler også gælder for skolerne på
småøerne.
Det følger af friskolelovens § 2, at frie grundskoler skal
have mindst ni elever i de små klasser op til 2. klassetrin,
seks elever på 3. og 4. klassetrin og ni elever på 5.-7. klasse-
trin, dog gælder for nye skoler en indfasningsperiode. Her-
udover skal skolen for at modtage statstilskud efter friskole-
lovens § 19, stk. 1, have mindst 32 elever (gælder ikke ny-
oprettede skoler, for hvilke elevtalskravene indfases over en
årrække).
Frem til 2002 kunne undervisningsministeren fravige
elevtalskravene i særlige tilfælde. Denne dispensationshjem-
mel blev ophævet ved lovændring i 2002, jf. lov nr. 275 af
8. maj 2002, og herefter kunne der ikke dispenseres fra
mindsteelevtalskravene. Frie grundskoler, der hidtil havde
kunnet få dispensation fra elevtalskravet, fik en permanent
godkendelse af det elevtal, som dispensationen giver mulig-
hed for, jf. friskolelovens § 19, stk. 1, 6. pkt.
De skoler, der tidligere kunne få dispensation, var skoler,
der i henhold til tidligere lovgivning havde fået godkendelse
til at omfatte 1.- 6. klassetrin og 1.- 5. klassetrin, og skoler,
der udelukkende henvendte sig til nationale mindretal, samt
skoler, der var i virksomhed i skoleåret 1976-77, og som er
eller efter 1967 havde været beliggende i landzone eller et
hertil svarende område. For skoler, der alene omfatter 1. - 6.
klassetrin og 1.- 5. klassetrin, er mindsteelevtalskravet hen-
holdsvis 24 og 20 elever. Skoler beliggende i landzone og
oprettet før 1946 skal have mindst 10 elever på 1.- 7. klasse-
trin, skoler, der er oprettet mellem 1946 og 1971 skal have
mindst 15 elever på 1.- 7. klassetrin, og skoler der er oprettet
mellem 1971 og 1976/77 skal have mindst 20 elever på 1. til
7. klassetrin.
De permanente godkendelser blev fastholdt i forbindelse
med indførelsen af det nugældende mindsteelevtalskrav ved
lov nr. 289 af 29. marts 2010, hvoraf det fremgår, at skoler,
der i overensstemmelse med § 19, stk. 1, 6. pkt., har kunnet
få dispensation fra kravet om pr. 5. september at have
mindst 32 elever i alt i børnehaveklasse og på 1.-7. klasse-
trin, ikke skal overholde de generelle elevtalskrav i § 19,
stk. 1, 1. og 2. pkt., men det elevtalskrav, som den enkelte
skoles dispensation har givet mulighed for.
For de skoler, der har en permanent dispensation fra elev-
talskravet, gælder der altså et elevtalskrav fra 10 og op til 24
elever, som blev fastsat særskilt for hver enkelt skole. Det
bemærkes, at skoler med permanent dispensation fra elev-
talskravet også er undtaget fra klassetrinskravet efter lovens
§ 2, stk. 1 og 2, jf. § 2, stk. 5, nr. 3.
Følgende skoler har fået permanent dispensation: Bjergby
Friskole, Bonnet Friskole, Bøgballe Friskole, Bøvling Frisk-
ole, Druestrup Friskole, Egebjerg Friskole, Egense Friskole,
Fjaltring Friskole, Fårevejle Fri(- og Efter) skole, Galten
Friskole, Guldbæk Friskole, Haubro-Søttrup Friskole, Hav-
regården Lille Kost- og Dagskole, Hedegaard Friskole,
Hestkær Friskole, Hundborg Friskole, Højbo Friskole, Høve
Friskole, Jerslev-Østervrå Friskole, Kassebølle Friskole,
Klim Friskole, Lille Egede Friskole, Nordskovens Friskole,
Oure Friskole, Refs Vindinge Friskole, Rudme Friskole,
Rødding Friskole (Spøttrup), Skallerup Friskole, Skanderup
Friskole, Skovby Friskole, Skørbæk-Ejdrup Friskole, Thor-
sted Friskole, Trunderup Friskole, Vedsted Friskole, Vest-
birk Friskole, Vilsted Friskole, Vindblæs Friskole og Øster
Jølby Friskole.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at eksisterende frie grundskoler på en småø
kan opfylde mindsteelevtalskravet på lignende vilkår med
skoler, der allerede er omfattet af dispensationsordningen i
friskolelovens § 19, stk. 1, 6. pkt. Det er regeringens ønske,
at sikre bedre rammer for at eksisterende grundskoletilbud
kan opretholdes på de 27 småøer. Den foreslåede mulighed
for at oprette skoletilbud på småøer vurderes ikke at sikre
bedre rammer for at opretholde allerede eksisterende frie
grundskoler på småøerne. Derfor stilles der særskilt forslag
med dette formål.
Det foreslås, at der indføjes en regel i loven, hvorefter
elevtalskravet for en friskole på en småø, der modtog stats-
tilskud i skoleåret 2015-16, er på mindst 24 elever pr. 5. sep-
tember året før finansåret. Det foreslås samtidig, at disse
skoler ikke skal opfylde kravene til antal elever på bestemte
klassetrin i friskolelovens § 2, stk. 1 og 2. Den foreslåede re-
gel afgrænses til kun at omfatte eksisterende friskoler på
småøer, der allerede modtager statstilskud efter friskolelo-
ven.
5
Det bemærkes, at Fur Friskole er den eneste eksisterende
friskole på de 27 småøer. Skolen har i sine to første år haft
elevtal på hhv. 30 og 31 og er derfor bekymret for udsving i
elevtal.
Den foreslåede regel vil derfor alene gælde for Fur Frisk-
ole. Det må understreges, at skolen ikke kan blive omfattet
af den gældende ordning i lovens § 19, stk. 1, 6. pkt., da der
ikke er hjemmel i friskoleloven til at give nye dispensationer
fra elevtalskravet. Ordningen kræver derfor særskilt hjem-
mel. Det skal endelig bemærkes, at friskolelovens øvrige al-
mindelige tilskudsbetingelser fortsat gælder for eksisterende
frie grundskoler på småøer.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vil væ-
re særligt opmærksomt på, at eleverne i skoletilbud omfattet
af den foreslåede bestemmelse kan opleve et godt undervis-
nings- og læringsmiljø med udfordringer og gode udvik-
lingsmuligheder.
Der henvises til den foreslåede § 36 f.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Efter gældende regler i friskoleloven betaler bopælskom-
munen et bidrag til staten på 91 pct. af det gennemsnitlige
driftstilskud, excl. pensionstillæg pr. årselev i frie grundsko-
ler. Med forslaget skal kommunen for elever i skoletilbud på
en småø som en filial af en fri grundskole betale et bidrag til
staten svarende til hele det gennemsnitlige driftstilskud pr.
årselev og bygningstilskud for elever i frie grundskoler.
Derudover kan bopælskommunen yde et kommunalt
driftstilskud til frie grundskoler på småøer.
Den enkelte kommune kan selv vælge, om den vil yde et
kommunalt driftstilskud til et skoletilbud på småøer som fi-
lial af en fri grundskole, hvis kommunen nedlægger et evt.
folkeskoletilbud på småøen. Det forudsættes, at de kommu-
nale udgifter til en fri grundskole på småøer kan afholdes in-
den for udgifterne til at drive en folkeskole.
Med lovforslaget vil skoler, der undtages fra lovens al-
mindelige mindsteelevtalskrav, kunne videreføres med stats-
tilskud. Med de almindelige mindsteelevtalskrav ville de ha-
ve mistet berettigelsen til statstilskuddet. De statslige mer-
udgifter vil dog være begrænsede og udgøre differencen
mellem det statslige tilskud og det kommunale bidrag på 91
pct. af det gennemsnitlige driftstilskud, excl. pensionstillæg
pr. årselev i frie grundskoler. De kommunale udgifter til
kommunalt bidrag til staten forudsættes at kunne afholdes
inden for udgifterne til at drive en folkeskole.
Forslaget vil have administrative konsekvenser for kom-
munerne, idet kommunerne efter forslaget skal træffe beslut-
ninger om hhv. tilslutning til oprettelse af nye skoletilbud på
småøerne, og beslutninger om ydelse af driftstilskud til nye
skoletilbud på småøer. De kommunale udgifter til disse op-
gaver, hvoraf førstnævnte alene er en engangsopgave, forud-
sættes at kunne afholdes inden for udgifterne til at drive en
folkeskole.
Lovforslaget er herved udgiftsneutralt for kommunerne.
Lovforslaget vil indebære statslige engangsudgifter på op
til 0,5 mio. kr. til systemtilpasning m.v., som afholdes inden
for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings øko-
nomiske ramme.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller administrati-
ve konsekvenser for regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. septem-
ber 2015 til den 13. oktober 2015 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Dan-
marks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Dan-
marks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, DI,
Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervs-
skoler – Lederne, Danske Handicaporganisationer, Danske
Regioner, Danske Skoleelever, Det Centrale Handicapråd,
Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Ef-
terskoleforeningen, Erhvervsskolelederne i Danmark, Er-
hvervsskolernes Elevorganisation, Foreningen af Frie Fag-
skoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Forenin-
gen for Kristne Friskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd,
Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøj-
skoler, Foreningen Frie Fagskoler, Frie Skolers Lærerfor-
ening - (FSL), KL, Landboungdom, Landsforeningen af 10.
klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Produktions-
skoleledere, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, LO,
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssam-
råd for PPR-chefer, Landsforeningen for PPR-chefer, Leder-
foreningen for VUC, Lilleskolerne, Lærernes Centralorgani-
sation, Netværket for Kostafdelinger, Private Gymnasier og
Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisio-
nen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Erhvervsrettet Vok-
sen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Etniske Mi-
noriteter, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammen-
slutningen af Unge Med Handicap, Skole og Forældre, Ud-
dannelsesforbundet, Ungdomsskoleforeningen, UU Dan-
mark og VUC Bestyrelsesforening.
6
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vil indebære statslige en-
gangsudgifter på op til 0,5 mio. kr. til sy-
stemtilpasning m.v., som afholdes inden
for Ministeriet for Børn, Undervisning
og Ligestillings økonomiske ramme
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige konsekvenser
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 36 c, at den særlige ordning med adgang
til oprettelse af skoletilbud på en småø som en del af en fri
grundskole omfatter de angivne 27 små øer: Aarø, Agersø,
Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Baagø, Barsø, Bir-
kholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur,
Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø,
Skarø, Strynø, Tunø og Venø. Disse øer er ikke selvstændi-
ge kommuner, men er øer, der alle er omfattet af ordningen
med ø-tilskud til beliggenhedskommunen i henhold til § 20 i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-
ner og omfattes af lov om støtte til de små øsamfund.
Det foreslås i forslag til ny § 36 d, stk. 1, at ministeren for
børn, undervisning og ligestilling kan godkende, at en fri
grundskole, der modtager statstilskud efter finansloven og
ikke ligger på en småø, kan etablere en afdeling på en af de
27 småøer. Skoletilbud på en småø skal ikke opfylde krave-
ne om elevfordeling på klassetrin i friskolelovens § 2, stk. 1
og 2, eller opfylde kravet om, at der skal være mindst 32
elever, jf. friskolelovens § 19, stk. 1.
Skoletilbuddet på en småø er ikke en selvstændig skole,
men en del af den frie grundskole på fastlandet eller en stør-
re ø, og har dermed samme bestyrelse, samme tilsynsmodel
m.v. som skolen på fastlandet eller en større ø. Forældre til
børn i et skoletilbud på en småø har således samme rettighe-
der som forældre til børnene i skoledelen på fastlandet eller
en større ø, fx i forhold til deltagelse i valg til skolens besty-
relse og beslutninger om tilsynet med skolens virksomhed i
friskolelovens §§ 9 og 9 a.
Hvis den frie grundskole mister retten til at være en fri
grundskole, jf. § 9 h, vil skoletilbuddet samtidig ophøre. Til-
svarende gælder, hvis skolen af andre årsager bliver nedlagt.
For den frie grundskole på fastlandet eller en større ø og
skoletilbuddet på en småø gælder i øvrigt med de i forslaget
nævnte undtagelser reglerne i friskoleloven og regler udstedt
i medfør heraf.
Det foreslås i § 36 d, stk. 2, at det er den frie grundskole,
som ikke ligger på en småø, dvs. på fastlandet eller en større
ø, fx Lolland, der træffer beslutning om at ansøge om opret-
telse af et skoletilbud på en småø. Det betyder, at det er reg-
lerne i skolens vedtægt for beslutninger om vedtægtsændrin-
ger, der skal følges ved beslutning om at ansøge om at op-
rette et skoletilbud på en småø. Det skal indarbejdes i sko-
lens vedtægt, at den driver et godkendt skoletilbud på en gi-
ven småø, når skolen har fået godkendt oprettelsen af skole-
tilbuddet. Vedtægtsændringen skal ikke godkendes af Mini-
steriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Frie grund-
skolers vedtægtsforhold er reguleret i lovens § 5, stk. 3 og 4,
samt i bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private
grundskoler.
Ansøgning om godkendelse af oprettelse af et skoletilbud
skal indgives til Ministeriet for Børn, Undervisning og Lige-
stilling (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) senest den
15. august året forud for skoleårets start. Der indbetales ikke
depositum ved ansøgning om oprettelse af et skoletilbud på
en småø.
Det foreslås i § 36 d, stk. 3, at der stilles følgende betin-
gelser for, at et skoletilbud på en småø kan oprettes: 1) den
frie grundskole på fastlandet eller en større ø ligger i samme
kommune som den pågældende småø, 2) der findes ikke i
forvejen på småøen et grundskoletilbud for børnene i form
af folkeskole eller fri grundskole, herunder et skoletilbud ef-
ter lovforslaget, og 3) kommunen skal tilslutte sig etablering
af et skoletilbud på en småø beliggende i kommunen. Da
kommunen skal betale bidrag til staten ud fra antallet af ele-
ver i skoletilbuddet på småøen pr. 5. september året før fi-
nansåret svarende til hele det gennemsnitlige driftstilskud
pr. årselev og bygningstilskud pr. elev i frie grundskoler, til-
lægges kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori øen er
7
beliggende, denne tilslutningsbeføjelse, således at kommu-
nen inddrages i overvejelserne om etablering af en afdeling
på en småø med en større kommunal medfinansiering end
normalt for frie grundskoler. Kommunen kan dermed ud fra
en konkret lokal afvejning af kommunens skolepolitik, den
eksisterende skolestruktur, geografiske og demografiske for-
hold, økonomiske hensyn o. lign., vurdere, om et skoletilbud
vil være den relevante løsning for at sikre et fortsat skoletil-
bud for børn på en småø. Økonomiske hensyn vil dog ikke
kunne stå alene som begrundelse for, at kommunen ikke til-
slutter sig etableringen af skoletilbuddet. Den kommunale
tilslutning vil ikke kunne trækkes tilbage, så længe skoletil-
buddet på øen er i drift.
Det foreslås i § 36 d, stk. 4, at én fri grundskole højst kan
oprette skoletilbud på to småøer. Der kan højest oprettes ét
skoletilbud som en afdeling af en fri grundskole pr. småø.
Da skoletilbuddet er et tilbud, der har til formål at tilskynde
børnefamilier til at tage bopæl på øerne, er der ikke grund-
lag for at skoletilbuddet oprettes med kostafdeling.
Det foreslås i § 36 d, stk. 5, at der for frie grundskoler, der
opretter et skoletilbud på en småø, gælder uændret samme
krav til elevantal og klassetrin for hovedskolen, således at
elever fra skoletilbuddet på småøen ikke tæller med ved op-
gørelse af elevtal pr. klassetrin og samlet antal elever for
skolen på fastlandet eller en større ø, jf. friskolelovens § 2,
stk. 1 og 2, og § 19, stk. 1. Elever fra skoletilbud, der flytter
fra skoletilbuddet til skolen på fastlandet eller en større ø i
løbet af skoleåret efter den 5. september kan efter gældende
regler medtælles pr. førstkommende 5. september som ele-
ver i skolen på fastlandet eller en større ø.
Det foreslås i § 36 d, stk. 6, at en fri grundskole, der har
skoletilbud på småøer, kun modtager grundtilskud efter
friskolelovens § 11, stk. 6, som én skole. Eleverne i skoletil-
bud på småøer vil sammen med eleverne på skolen på fast-
landet eller en større ø indgå i beregningen af skolens grund-
tilskud.
Det foreslås i § 36 d, stk. 7, at kommunen – udover de til-
skud, som en kommune kan beslutte at give en fri grundsko-
le efter § 23 – yderligere kan yde tilskud til driften af skole-
tilbuddet på småøen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Med forslaget til § 36 e skal kommunen for elever i skole-
tilbud som en afdeling af en fri grundskole på en småø beta-
le et bidrag til staten svarende til hele det gennemsnitlige
driftstilskud pr. årselev og bygningstilskud for elever i frie
grundskoler. Efter gældende regler i friskolelovens § 26 be-
taler bopælskommunen et bidrag til staten på en andel af sta-
tens gennemsnitlige driftstilskud, excl. pensionstillæg, pr.
årselev i frie grundskoler. Andelen er for finansåret 2015
fastsat til 91 pct. i finansloven. Med forslaget bliver denne
andel altid 100 pct.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.
Der foreslås en ny § 36 f, hvorefter en eksisterende fri
grundskole på en småø, dvs. en skole der modtog statstil-
skud i skoleåret 2015-16, undtages fra klassetrinskravene i
friskolelovens § 2, stk. 1 og 2, og elevtalskravet i lovens §
19, stk. 1. Der indføjes en regel i loven, hvorefter elevtals-
kravet for en friskole på en småø er på mindst 24 elever pr.
5. september året før finansåret. En fri grundskole på en
småø kan således fortsat opnå statstilskud, hvis skolen har et
elevtal sammenlagt i børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin
på mindst 24 elever pr. 5. september året før finansåret. Den
foreslåede regel afgrænses til kun at omfatte eksisterende
friskoler på småøer.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at Fur Friskole får
bedre rammer for at opretholde et grundskoletilbud på Fur.
Som den eneste eksisterende frie grundskole på en småø, der
modtager statstilskud, er det i overensstemmelse med lov-
forslagets primære formål at give skolen bedre rammer for
at opretholde skoletilbuddet. Evt. nyoprettede friskoler på
småøer er omfattet af det almindelige elevtalskrav i lovens §
19, stk. 1, på mindst 32 elever pr. 5. september året før fi-
nansåret. Friskolelovens øvrige almindelige tilskudsbetin-
gelser gælder for eksisterende tilskudsberettigede frie grund-
skoler på småøer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2. 3.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2016.
Det foreslås, at skoletilbud på småøer med start i skoleå-
rerne 2016-17, 2017-18, 2018-19 og 2019-20 ikke omfattes
af den foreslåede ansøgningsfrist på den 15. august året for-
ud for skoleårets start. Skoletilbud, der skal starte i skoleåre-
ne 2016-17, 2017-18, 2018-19 og 2019-20 foreslås at skulle
indsende deres ansøgning henholdsvis senest den 15. maj
2016, den 15. maj 2017, den 15. maj 2018 og den 15. maj
2019. Det vil betyde, at skoletilbud på småøer efter den
foreslåede ordning allerede vil kunne etableres i skoleåret
2016-17 og ikke skal vente til skoleåret 2017-18. Det vil
endvidere lette processen for oprettelse af skoletilbud på
småøer, således at den nye ordning kan fremmes i dens før-
ste fire skoleår.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 786 af 15. juni 2015, foretages følgende
ændring:
1. Efter kapitel 8 a indsættes:
»Kapitel 8 b
Frie grundskoler på småøer
§ 36 c. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter følgende
småøer: Agersø, Anholt, Askø inklusiv Lilleø, Avernakø,
Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave,
Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø,
Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø.
§ 36 d. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan godkende, at en fri grundskole, der modtager statstil-
skud efter denne lov og ikke ligger på en småø, jf. § 36 c,
uanset bestemmelsen i § 5, stk. 6, 1. pkt., kan oprette et sko-
letilbud på en af de i § 36 c nævnte småøer som en afdeling
af den frie grundskole. For et skoletilbud oprettet efter 1.
pkt. på en småø gælder klassetrinskrav i § 2, stk. 1 og 2, og
elevtalskrav i § 19, stk. 1, ikke.
Stk. 2. En fri grundskoles beslutning om at oprette et sko-
letilbud efter stk. 1 skal være truffet i overensstemmelse
med skolens procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i
vedtægten, når oprettelsen er godkendt. Skolens ansøgning
om oprettelse af et skoletilbud skal være modtaget af Mini-
steriet for Børn, Undervisning og Ligestilling senest den 15.
august året forud for skoleårets start. Der indbetales ikke de-
positum efter § 8, stk. 2, 2. pkt., for oprettelse af et skoletil-
bud efter stk. 1.
Stk. 3. Det er en betingelse for godkendelse efter stk. 1, at
1) den frie grundskole, der ønsker at oprette en afdeling på
en småø, ligger i den samme kommune som småøen,
2) der ikke er en folkeskole eller en fri grundskole, der op-
fylder betingelserne for at oppebære statstilskud, på småøen,
og
3) kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori småøen er
beliggende, tilslutter sig oprettelsen af skoletilbuddet.
Stk. 4. En fri grundskole kan højst oprette skoletilbud på
to småøer. Der kan højst oprettes ét skoletilbud som en afde-
ling af en fri grundskole pr. småø. Skoletilbuddet efter stk. 1
kan ikke oprettes som en kostafdeling.
9
Stk. 5. Eleverne i et skoletilbud på en småø tæller ikke
med ved beregningen af klassetrinskrav, jf. § 2, stk. 1 og 2,
eller i elevtalskrav, jf. § 19, stk. 1, for den del af den frie
grundskole, der ikke ligger på småøen.
Stk. 6. Der ydes kun ét grundtilskud, jf. § 11, stk. 6, til frie
grundskoler, der opretter skoletilbud efter stk. 1.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan udover tilskud efter § 23
yde tilskud til en fri grundskoles driftsudgifter ved et skole-
tilbud på en småø.
§ 36 e. Det bidrag efter § 26, som kommunen skal betale
til staten ud fra antallet af elever pr. 5. september året før fi-
nansåret for et skoletilbud på en småø godkendt efter § 36 d,
stk. 1, svarer til statens gennemsnitlige driftstilskud pr. års-
elev og bygningstilskud for elever i frie grundskoler.
§ 36 f. En fri grundskole på en småø, som modtog statstil-
skud i skoleåret 2015-16 efter denne lov, kan uanset klasse-
trinskrav i § 2, stk. 1 og 2, og elevtalskrav i § 19, stk. 1, 1.
og 2. pkt., modtage tilskud i henhold til denne lov, hvis sko-
len sammenlagt i børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin har
mindst 24 elever beregnet enten som elevtallet pr. 5. septem-
ber året før finansåret eller som et gennemsnit af elevtallene
pr. 5. september året før finansåret og de 2 forudgående år.«
10