Henvendelse af 8/11-15 fra FDEL - Forenede Danske El-bilister vedrørende foretræde

Tilhører sager:

Aktører:


    Hv L 61.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L61/bilag/1/1569674.pdf

    FDEL - Asger Grønkjær – Østergade 5, 5300 Kerteminde tel. 40558771
    e mail : Asger.Groenkjaer@FDEL.dk
    Side 1
    Skatteministeriet
    Nicolai Eigtveds Gade 28
    DK 1402 – København K
    Kerteminde d. 6. november 2015
    Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk
    Skatteministeriet j. nr. 15-1604999
    Vedr. høringssvar – Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven,
    brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love (Indfasning af eldrevne og
    brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v.)
    Foreningen af Danske Elbilister, FDEL er en forbrugerorganisation for elbilister. FDEL har
    hverken kommercielle eller partipolitiske interesser. FDEL har til formål at udbrede kendskabet til
    elbiler og påvirke samt understøtte løsninger, der gør det let og attraktivt at køre elbil – og dermed
    aktivt hjælpe til med at fremme den grønne omstilling i Danmark.
    FDEL har følgende høringssvar til det fremsendte lovforslag.
    Vi mener, at man skal fremme udbredelsen af elbiler af en række miljømæssige årsager.
    En elbil forurener ved kørsel hverken med CO2, NOx, partikler, reaktive metaller platin og rhodium
    (fra katalysatorer) eller støj. En stor del af energien fra opbremsninger tilbageføres til bilens batteri
    i stedet for at afsættes i friktionsbremserne. Det tæller både i CO2-regnskabet og giver en
    væsentlig reduktion i partikeludledning (bremsestøv).
    Strømmen, som produceres i Danmark, stammer i høj grad fra vedvarende energikilder. I 2020
    skønner Elselskabernes Brancheforening at andelen vil være 84%. I det omfang strømmen
    produceres på kraftvarmeværkerne, er energieffektiviteten meget høj, fordi spildvarmen udnyttes,
    og udledningen af partikler er minimal på grund af store og effektive rensningssystemer. Tilmed
    kan elbilerne lade om natten, hvor der ofte findes overskudsproduktion af strøm, som Danmark i
    perioder må betale for at komme af med.
    Lovforslagets intention er over en 4-årig periode at pålægge samme afgifter på elbiler som på
    benzin- og dieselbiler. Vi mener at lovforslaget diskriminerer elbiler, med det resultat at elbilerne
    får ekstra afgifter sammenlignet med benzin og dieselbiler (se note 1). Vi mener, at en
    afgiftsmæssige sidestilling med benzin- og dieselbiler sker for tidligt og vil stoppe det aktuelle,
    spæde opsving i elbilisme.
    Elbiler produceres i relativt lille antal og med relativt nyudviklet teknologi. Derfor vil elbiler i en
    årrække være dyrere at producere end tilsvarende benzin- og dieselbiler.
    Skatteudvalget 2015-16
    L 61 Bilag 1
    Offentligt
    FDEL - Asger Grønkjær – Østergade 5, 5300 Kerteminde tel. 40558771
    e mail : Asger.Groenkjaer@FDEL.dk
    Side 2
    Vi mener ikke, at lovforslaget i sin nuværende form ligestiller elbiler. Vi mener, at Danmark bør
    vente med at tage stilling til, hvornår en fuldstændig ligestilling med benzin- og dieselbiler skal ske,
    f.eks. til der opnås en vis volumen i markedet for elbiler. Det, mener vi, sker omkring 50.000 elbiler.
    Vi skal på baggrund af ovennævnte anbefale:
    At man udsætter lovforslaget til udbredelsen af elbiler og ladesystemer har nået en fastlagt kvote
    på f.eks. 50,000 elbiler.
    Hvis man fastholder forslaget, vil vi anbefale at følgende indarbejdes i lovforslaget:
    1. At energiafgiften på 1 KWh til fremdrift af biler gøres ens uanset om den leveres i form af
    diesel, benzin, brint eller el.
    2. At anvende de officielle EU-normer for hvor langt en bil kan køre - NEDC (New European
    Driving Cycle), når energiforbruget beregnes og inkludere det i beregningen for
    beskatningen.
    3. At beregning af registreringsafgift med el som drivmiddel sidestilles med metoderne for de
    andre drivmidler og derfor inddrager et estimat for den reelle CO2-udledning fra EL
    produktionen. Det bør ske efter samme målestok, som er brugt for de andre drivmidler.
    Altså at det skal gives samme nedslag i registreringsafgiften for at udlede mindre end 150 g
    CO2/km, uafhængigt af drivmiddel.
    4. At man fra grundlaget for afgiftsberegningen giver fradrag for elbilens fremdriftsbatteri i
    lighed med fradrag for sikkerhedsmæssige forbedringer som ABS, airbag mv.
    Begrundelsen er dels at prisen på batteriet er relativ høj og at det ikke kan sidestilles med
    “luksus” ekstraudstyr, men en nødvendighed for driften af bilen. Afgiftsreduktionen kunne
    fastsættes til et beløb pr. KWh i elbilens fremdriftsbatteri.
    5. At man i lovens CO2-beregninger indregner den samledes CO2-udledning fra
    brændstofferne medtaget den CO2, der udledes såvel ved produktion og transport af
    brændstoffet og den CO2, der udledes under fremdrift af bilen. Herunder løbende justering
    i forhold til den del af elproduktionen der produceres med vedvarende energikilder.
    Vi er selvfølgelig til rådighed for en uddybning af vores synspunkter.
    Med venlig hilsen på vegne af FDEL’s bestyrelse
    Asger Grønkjær, Formand
    FDEL - Asger Grønkjær – Østergade 5, 5300 Kerteminde tel. 40558771
    e mail : Asger.Groenkjaer@FDEL.dk
    Side 3
    Note 1: Elbiler diskrimineres i den nye aftale om registreringsafgift.
    Formålet med aftalen er at afgiftsbelægge elbiler på lige fod med diesel- og benzinbiler. Vi mener,
    at elbilerne frem mod 2020 udsættes for en langt hårdere afgiftsbelægning end tilsvarende benzin-
    og dieselbiler.
    Afgiftsreduktionen beregnes ikke med samme målestok.
    Tærskel-referencen for afgiftsnedslag for benzin- og dieselbiler er hhv. 16 og 18 km/l.
    Begrundelsen er, at der ved denne energiøkonomi udledes 150 g CO2/km, for hhv. benzin- og
    dieselbiler. I det nye lovforslag står der i §2 stk.2, at naturgas- og biogasdrevne biler kan omregnes
    til diesel ud fra g CO2/km. Man har således brugt CO2-udledning som omregning mellem de
    forskellige energikilder benzin, diesel, naturgas og biogas. Dette passer fint med, at formålet med
    denne afgiftsreduktion er at reducere CO2-udledningen. Men elbilernes afgiftsreduktion beregnes
    kun ud fra energieffektivitet uden hensyn til CO2-udledning.
    Det er derfor faktuelt forkert, at elbiler er kommet ind i afgiftssystemet på lige vilkår, da man
    her alene har brugt energi-ækvivalenter som reference uden hensyn til den reelle CO2-
    udledning fra el-produktionen.
    I Bemærkninger til Lovforslag afsnit 6, side 19 nævnes under miljømæssige konsekvenser, at
    lovforslaget vil sikre indfasning af elbiler og dermed understøtte mindre CO2-udledning.
    Hvis det er målet, så skal man også se på, hvordan og med med hvilken udledning af CO2
    elbilernes strøm produceres. Det indgår slet ikke i beregningen af afgifterne for elbilerne, hvorfor vi
    påpeger at elbiler reelt diskrimineres.
    For at vise hvor voldsom diskriminering elbiler vil blive udsat for i 2020, hvor registreringsafgiften er
    fuldt indfaset, har vi beregnet afgiftsreduktion efter gældende regler for drivmidlerne benzin og el
    og som funktion af den samme CO2-udledning (g CO2/km).
    Se figuren på næste side.
    FDEL - Asger Grønkjær – Østergade 5, 5300 Kerteminde tel. 40558771
    e mail : Asger.Groenkjaer@FDEL.dk
    Side 4
    Figuren viser, at en meget økonomisk benzinbil, der f.eks. udleder 80 g CO2/km, får 45.000 kr.
    mere i afgiftsreduktion end en elbil, der udleder samme mængde CO2.
    Elbilens CO2-udledning reduceres af flere faktorer. Dels er produktionen som nævnt i stigende
    omfang baseret på vedvarende energi. Dels lader elbiler altovervejende om natten og dermed
    typisk med endnu lavere CO2-udledning til følge. Undersøgelser viser, at elbilister lader 95% af
    forbruget om natten. En benzin- eller dieselbil udleder ikke mindre CO2, hvis man tanker om
    natten.
    Yderligere CO2-reduktion vil kunne opnås med smartgrid-ladestandere. Opladning optimeres til at
    foregå præcis på tidspunkter med høj produktion af CO2-neutral vindmøllestrøm. Smartgrid-styring
    af strøm skal udvikles i de kommende år. Elbiler kan spille en væsentlig rolle i at drive denne
    udvikling, såfremt der er et tilstrækkeligt antal elbiler på vejene. Dette begrunder en fortsat
    fritagelse af energiafgifter for strøm til opladning af elbiler.
    FDEL - Asger Grønkjær – Østergade 5, 5300 Kerteminde tel. 40558771
    e mail : Asger.Groenkjaer@FDEL.dk
    Side 5
    Afgiften på den energi der bruges til fremdrift af bilen.
    Om 5 år betaler elbilerne MERE i afgift end benzin- og dieselbiler. En liter benzin giver ca 5,50 kr. i
    afgift og indeholder 9 kWh energi. Når en elbil køber 9 kWh betales der ca 10,20 kr i afgift. FDEL
    kan ikke forestille sig nogen regering i Danmark ønsker at “stå på mål” for denne politik i
    International sammenhæng. Det synes desuden inkonsistent at husstande med elvarme skal have
    afgiftsreduktion på el, mens husstande med elbil ikke skal have det.
    Hvis målet med afgiftsstrukturen er at lave en fair løsning baseret på energieffektivitet, kan man
    ikke vælge at se bort fra hele processen med at udvinde, raffinere og distribuere benzin og diesel.
    Olieselskaberne bruger i runde tal 6 kWh energi på at raffinere en liter benzin. Dette bør medtages
    i beregningen.
    Note 2: Om beregning af ækvivalent ”km/l” for elbiler ud fra CO2-udledning
    Den ækvivalente ”km/l”-værdi er et udtryk for hvor mange km/l en benzin-/dieselbil skal køre for at
    give samme CO2-udledning som elbilen.
    Hvor langt kører en elbil egentlig ”pr.liter” og hvor mange gram CO2 ”udledes” pr. kørt kilometer?
    Det kan vi udregne, når vi har tal for CO2-udledning ved elproduktion i Danmark.
    Når kulstof i benzin-/dieselbill reagerer med ilten i luften, dannes der CO2. Det betyder, at
    mængden af dannet CO2 på vægtbasis er større end den mængde benzin/diesel der forbrændes.
    Forbrænding af 1 liter benzin skaber en CO2 udledning på 2400 gram.
    Tilsvarende skaber forbrænding af 1 liter diesel en CO2 udledning på 2700 gram.
    En benzinbil med et normeret forbrug på 16 km/l udleder således 2400/16 = 150 g/km.
    En dieselbil med et normeret forbrug på 18 km/l udleder tilsvarende 2700/18 = 150 g/km.
    Produktion og distribution af benzin og diesel er absolut ikke CO2-neutral. Flere kilder peger på at
    den virkelige CO2 udledning er ca. 50 % højere end den direkte udledning under kørsel.
    Det elektriske forbrug for en elbil findes ud fra den normerede NEDC-rækkevidde i km og
    tilgængelig batterikapacitet.
    Beregning af elektrisk forbrug ud fra NEDC-værdien modsvarer den beregning af km/l der
    foretages for benzin/diesel.
    Elektrisk forbrug i Wh/km bliver: [tilgængelig kapacitet i kWh] * 1000 / [ NEDC i km].
    Eksempler:
    For Renault ZOE er værdien 22*1000/210 = 105 Wh/km
    For Tesla Model S 70D (tilgængelig batterikapacitet ca. 66 kWh) er værdien 66*1000/442 = 149
    Wh/km.
    Ifølge ENERGINET.DK har den gennemsnitlige udledning i 2014 været ca. 300 g/kWh.
    Prognosen for 2020 siger et fald til 150 g/kWh p.g.a stigende andel af vindenergi i elproduktionen.
    FDEL - Asger Grønkjær – Østergade 5, 5300 Kerteminde tel. 40558771
    e mail : Asger.Groenkjaer@FDEL.dk
    Side 6
    En Renault ZOE vil i 2014 have en km/l værdi på 2400/300*1000/105 = 76 km/l
    I 2020 vil samme bil køre 2400/150*1000/105 = 152 km/l
    En Tesla Model S 70D vil i 2014 have en km/l værdi på 2400/300*1000/149 = 54 km/l
    I 2020 vil samme bil køre 2400/150*1000/149 = 107 km/l
    Mange oplader deres elbil om natten hvor andelen af vindenergi ofte kan være meget stor og
    dermed resultere i endnu højere ”km/l”-værdier.
    Andelen af fossilt brændsel til elproduktion i Danmark desuden er faldende (i 2020 skønner
    energiproducenternes brancheforening, at den er 16%). Det betyder, at elbilen år for år kører flere
    ”km/l” og dermed bliver stadig mere CO2-venlig sammenlignet med benzin-/dieselbiler.
    

    ElbilensUndertrykkelse ver 4.pptx

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L61/bilag/1/1569675.pdf

    Man kan få en afgiftreduktion på
    økonomiske biler der udleder
    mindre end 150 g CO2 per km
    Dvs man kan få afgiftreduktion på benzinbiler, der kører længere end 16 km/l og diesel, der kører
    længere end 18 km/l. Forskellen mellem benzin og diesel skyldes at benzin ikke leder helt
    så meget CO2 ud sammenlignet med diesel.
    I det nye lovforslag kan der også reduceres for afgifter, hvis man blander biogas i
    gassen til gasbiler fordi det reducer netto udledningen af CO2
    Men for elbiler ophæves hele princippet om CO2 som ellers er grundlaget for at der findes en
    Afgiftreduktionen. Man ”leger” at strømmen er Benzin, når man beregner elbilens afgifter,
    selvom strømmen laves med vindmøller, solceller, atomkraft, vandkraft, naturgas, biomasse, og
    lidt kul til at fylde efter med.
    Skatteudvalget
    2015-16
    L
    61
    Bilag
    1
    Offentligt
    Data
    • Energi-indhold i 1 l benzin: 9,125 kwt/l (jvf lovforslag)
    • CO2 udledning fra 1 kwt i 2020: 150 gCO2/kwt (side 49 i:
    http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/dokumenter/publikationer/downloads/
    danmarks_energi_og_klimafremskrivning_2014.pdf)
    • Afbrænding af 1 liter benzin giver 2400 g CO2 ( http://ing.dk/artikel/hvordan-
    vejer-man-co2-udledningen-109457 )
    • Lovforslaget betyder at CO2 pr. kWh låses fast til 2400/9,125 = 263g
    CO2/kWh selvom CO2 pr. produceret kWh er konstant faldende og iflg.
    prognosen og eksempelvis vil være nede på 150g CO2/kWh i 2020
    • Selvom miljøbelastningen fra elbiler vil være konstant faldende øges
    afgiftsreduktionen altså ikke tilsvarende
    Beregning af afgift-reduktion
    • Reduktion=4000*(x-16), hvor x er hvor lang bilen kører per liter benzin. Gælder for
    x>16. En elbilens elforbrug omregnes til energien svarende til ”en liter benzin” ved
    at bruge omregningsfaktor 9,125 kwt per liter benzin.
    • Reduktion=-1000*(16-x), for x-værdien under 16 km/l, dvs for biler, der ikke kører
    langt på literen og derfor straffes, ved at afgiften øges (negativ reduktion)
    • Beregning af ækvivalent km/l for en elbil sker ud fra formlen 9125/elektrisk
    forbrug i Wh/km
    • Lovforslaget lægger op til at benytte et elektrisk forbrug der p.g.a.
    uhensigtsmæssig testmetode er højere end forbruget i praksis.
    • For ICE biler er det modsat. Praktisk forbrug er typisk 25% højere end det forbrug
    der benyttes ved beregning af afgiftsreduktion.
    • Beregning af elektrisk forbrug ud fra NEDC rækkevidde vil ligestille elbiler og ICE
    biler.
    • En Tesla 70D får 42 km/l ud fra lovforslaget men 62 km/l på basis af NEDC
    • En ZOE får 63 km/l ud fra lovforslaget men 105 km/l ud fra NEDC
    Afgiftreduktion ved benzinbil, der udleder 80 g CO2/km fra dens motor:
    80 gCO2 per km svarer til afbrænding af 0.033 l benzin per km. Det giver 30 km kørsel
    på en hel liter benzin: Afgiftsreduktion på: 4000*(30-16) = 56,000
    Afgiftreduktion ved Elbil, der udleder 80 g CO2/km fra den strøm som bilen bruger:
    80 gCO2 per km i 2020 betyder at det elektriske forbrug kan være 1000/150*80 = 533
    Wh/km. Ækvivalent km/l bliver 9125/533 = 17,12 km/l
    Afgiftreduktion på: 4000*(17,12-16) = 4.480
    I år 2020: Hvordan ville man behandle en elbiler, der
    havde samme CO2 udledning som en økonomisk
    Benzinbil?
    Benzinbilen får ca 52.000 kr ekstra i afgiftreduktion (rabat) sammenlignet med elbilen
    For at udlede den sammen mængde CO2
    Afgiftreduktion ved elbiler, der udleder 20 g CO2/km fra den strøm bilen bruger.
    På vilkår som benzinbil:
    20 gCO2 per km svarer til afbrænding af 0.008 l benzin per km. Det giver 120 km kørsel
    på en hel liter benzin: Afgiftreduktion på: 4000*(120-16) = 416.000 kr
    Afgiftreduktion ved Elbil, der udleder 20 g CO2/km fra den strøm som bilen bruger.
    På vilkår som elbil:
    20 gCO2 per km svarer til forbrug af 69 kwt per km. Det giver 69 km kørsel
    på en hel liter benzin: Afgiftreduktion på: 4000*(69-16) = 212.000 kr
    I år 2020: Hvordan ville man behandle en elbil,
    hvis den var en benzinbil med samme lave miljø-
    Belastning som elbilen?
    Så hvis en benzin kunne køre så langt på en liter benzin at den var lige så miljøvenlig som
    en elbil, ville den få 416.000 kr i afgiftreduktion. Men elbilen får kun 212.000 og snydes
    derfor for 204.000 kr
    Hvilken CO2 udledning vil en elbil der i 2015 har 80 g/km have i 2020 ?
    • En elbil der i 2015 har 80 g/km svarer til 1000/263*80 = 304 Wh/km
    elektrisk forbrug hvilket betyder 9125/304 = 30 km/l ækvivalent
    • Samme bil vil i 2020 udlede 150/263*80 = 45,6 gCO2/km
    • Dette svarer til 2400/45,6 = 52,6 km/l for en benzinbil
    • Afgiftsreduktion bør derfor stige til 4000*(52,6-16) = 146.000
    • Elbiler bliver snydt for 146.000 – 56.000 = 90.000
    Hvilken CO2 udledning vil en elbil der i 2015 har 40 g/km have i 2020 ?
    • En elbil der i 2015 har 40 g/km svarer til 1000/263*40 = 152 Wh/km
    elektrisk forbrug hvilket betyder 9125/152 = 60 km/l ækvivalent
    • Samme bil vil i 2020 udlede 150/263*40 = 22,8 gCO2/km
    • Dette svarer til 2400/22,8 = 105,2 km/l for en benzinbil
    • Afgiftsreduktion bør derfor stige til 4000*(105,2-16) = 356.800
    • Uden kredit for faldende CO2 pr. kWh vil elbilen stadig kun få reduktion ud
    fra 60 km/l
    • Lovforslaget giver for 40 g/km derfor kun et fradrag på
    4000*(60-16) = 176.000
    • Elbiler bliver snydt for 356.800 – 176.000 = 180.800