Fremsat den 18. november 2015 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)

Tilhører sager:

Aktører:


    CG71

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20151/lovforslag/L60/20151_L60_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 18. november 2015 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)
    Forslag
    til
    Lov om Indfødsretsprøven af 2015
    § 1. Udlændinge-, integrations- og boligministeren be-
    myndiges til at etablere Indfødsretsprøven af 2015.
    Stk. 2. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
    fastsætte nærmere regler om etablering og afholdelse af
    Indfødsretsprøven af 2015, herunder regler om udpegning af
    prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om
    opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven, om prøvens
    gennemførelse, om tilsyn samt om klageadgang m.v.
    § 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
    Stk. 2. Lov nr. 1456 af 17. december 2013 om statsbor-
    gerskabsprøve ophæves.
    § 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
    kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
    for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøs-
    ke og grønlandske forhold tilsiger.
    Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2015-16
    Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, j.nr. 2015-1097
    CG000071
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Den 5. oktober 2015 indgik regeringen en aftale om ind-
    fødsret med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal
    Alliance og Det Konservative Folkeparti. Aftalen om ind-
    fødsret indeholder de generelle retningslinjer for udlændin-
    ge-, integrations- og boligministerens udarbejdelse af lov-
    forslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Aftalen
    er optrykt som bilag til cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13.
    oktober 2015 2015 om naturalisation.
    Det følger af aftalen, at det bl.a. er en betingelse for opta-
    gelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøge-
    ren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold,
    dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået Ind-
    fødsretsprøven af 2015, jf. herved aftalens § 24, stk. 3. Med
    lovforslaget bemyndiges udlændinge-, integrations- og bo-
    ligministeren til at etablere Indfødsretsprøven af 2015 og til
    at fastsætte nærmere regler om prøvens etablering og afhol-
    delse. Lovforslaget skaber således den fornødne lovgiv-
    ningsmæssige ramme for udmøntning af de dele af aftalen af
    5. oktober 2015 om indfødsret, som omhandler Indfødsrets-
    prøven af 2015.
    Lovforslaget indebærer, at Indfødsretsprøven af 2015 ud-
    arbejdes af udlændinge-, integrations- og boligministeren.
    Prøven etableres som en skriftlig prøve, hvor ansøgeren skal
    besvare et antal spørgsmål om danske samfundsforhold,
    dansk kultur og historie. Udlændinge-, Integrations- og Bo-
    ligministeriet fastlægger det nærmere indhold af prøven og
    prøvens faglige og sproglige niveau.
    Lovforslaget indebærer endvidere, at udlændinge-, inte-
    grations- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte reg-
    ler om prøvens etablering og afholdelse. Bemyndigelsen på-
    tænkes anvendt til at fastsætte regler om bl.a. udpegning af
    prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om
    gennemførelsen af prøven, om tilsyn, om klageadgang m.v.
    2. Lovforslagets baggrund
    2.1. Indledning
    Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding opnå ind-
    fødsret uden ved lov (naturalisation). Naturalisation beror
    derfor udelukkende på lovgivningsmagtens bestemmelse.
    Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes i praksis
    to gange årligt af udlændinge-, integrations- og boligmini-
    steren.
    Den 5. oktober 2015 indgik regeringspartiet Venstre med
    Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
    Det Konservative Folkeparti en aftale om indfødsret, jf. cir-
    kulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturali-
    sation. Aftalen indeholder de generelle retningslinjer for ud-
    lændinge-, integrations- og boligministerens udarbejdelse af
    lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Ret-
    ningslinjerne beskriver de krav, der skal være opfyldt, for at
    regeringen uden forelæggelse for Folketingets Indfødsrets-
    udvalg kan optage en ansøger på et lovforslag om indføds-
    rets meddelelse. Personer, der er optaget på regeringens lov-
    forslag om indfødsrets meddelelse, vil enten opfylde krave-
    ne i disse retningslinjer eller være optaget på lovforslaget ef-
    ter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.
    Det følger af aftalens § 1, at personer, der opfylder betin-
    gelserne i aftalen for så vidt angår ophold, alder, vandel, for-
    falden gæld til det offentlige, selvforsørgelse, danskkund-
    skaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kul-
    tur og historie, optages på regeringens lovforslag om ind-
    fødsrets meddelelse. Optagelse er dog betinget af, at ansøge-
    ren afgiver de erklæringer på tro og love, som er nødvendige
    for Folketingets behandling af ansøgningen jf. aftalens § 1,
    2. pkt.
    Det er i henhold til aftalen således bl.a. en betingelse for
    optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at an-
    søgeren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold,
    dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået Ind-
    fødsretsprøven af 2015, jf. aftalens § 24, stk. 3. Der henvises
    nærmere herom til afsnit 3.
    2.2. Statsborgerskabsprøven
    Statsborgerskabsprøven blev etableret som følge af en po-
    litisk aftale om indfødsret, der den 23. maj 2013 blev indgå-
    et mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Ra-
    dikale Venstre og Enhedslisten, jf. cirkulæreskrivelse nr.
    9253 af 6. juni 2013 om naturalisation.
    Efter § 24, stk. 2, i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni
    2013 om naturalisation var det således en betingelse for op-
    tagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansø-
    geren dokumenterede at have bestået en statsborgerskab-
    sprøve, der vægtede aspekter af det hverdagsliv og det akti-
    ve politiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund.
    Ved lov nr. 1456 af 17. december 2013 om statsborgers-
    kabsprøve blev justitsministeren bemyndiget til efter for-
    handling med undervisningsministeren at etablere en stats-
    borgerskabsprøve. Loven bemyndigede desuden justitsmini-
    steren til efter forhandling med undervisningsministeren at
    fastsætte regler om etablering, administration og afholdelse
    af statsborgerskabsprøven, herunder regler om udpegning af
    prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om
    opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven, om prøvens
    gennemførelse, om tilsyn og om klageadgang m.v.
    Med hjemmel i lov om statsborgerskabsprøve udstedte ju-
    stitsministeren efter forhandling med undervisningsministe-
    ren den 8. april 2014 bekendtgørelse nr. 370 om statsbor-
    gerskabsprøven. Bekendtgørelsen om statsborgerskabsprø-
    ven fastsætter nærmere regler om bl.a. prøvens form og ind-
    hold, prøvetermin, tilmelding, hjælpemidler, bortvisning fra
    2
    prøve, prøvens afholdelse, bedømmelse, prøveprotokol og
    prøvebeviser, tilsyn, dispensation, klager og indberetninger
    til ministeriet.
    2.3. Aftale af 5. oktober 2015 om indfødsret
    Den 5. oktober 2015 indgik regeringspartiet Venstre med
    Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
    Det Konservative Folkeparti en aftale om indfødsret, jf. cir-
    kulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturali-
    sation. Aftalen trådte i kraft den 15. oktober 2015, jf. afta-
    lens § 33, stk. 1.
    Det fremgår af aftalens § 33, stk. 1, at aftalen gælder for
    behandlingen af alle ansøgninger om naturalisation uanset
    tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Ansøgninger og
    anmodninger om genoptagelse, der er modtaget i Udlændin-
    ge-, Integrations- og Boligministeriet inden den 15. august
    2014, samt ansøgninger og anmodninger modtaget den 15.
    august 2014 eller senere, og som er færdigbehandlet med til-
    kendegivelse om optagelse på et lovforslag om indfødsrets
    meddelelse uden forbehold for nye retningslinjer, behandles
    efter cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturali-
    sation, jf. aftalens § 33, stk. 2.
    Det følger af aftalens § 24, stk. 1, at det er en betingelse
    for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at
    ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at
    have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en
    af de prøver, der er angivet i bilag 3.a til aftalen.
    Det fremgår derudover af aftalens § 23, stk. 1, at det er en
    betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets
    meddelelse, at ansøgeren er selvforsørgende, det vil sige, at
    ansøgeren ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv social-
    politik eller integrationsloven inden for det seneste år forud
    for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
    Endvidere må ansøgeren i forbindelse med fremsættelse af
    et lovforslag om indfødsrets meddelelse i de seneste 5 år
    forud for lovforslagets fremsættelse ikke have modtaget den
    i § 23, stk. 1, nævnte offentlige hjælp i en periode på sam-
    menlagt mere end 6 måneder, jf. aftalens § 23, stk. 2.
    For ansøgere, der opfylder selvforsørgelseskravet i afta-
    lens § 23, stk. 1, og som i forbindelse med fremsættelse af et
    lovforslag om indfødsrets meddelelse i de seneste 9 år ikke
    har modtaget den i § 23, stk. 1, nævnte offentlige hjælp i en
    periode på sammenlagt mere end 6 måneder, er det en betin-
    gelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets medde-
    lelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved be-
    vis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2
    eller en af de i aftalens bilag 3.b angivne prøver, jf. aftalens
    § 24, stk. 2.
    Af aftalens § 24, stk. 3, følger det endvidere, at det er en
    betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets
    meddelelse, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske
    samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at
    have bestået Indfødsretsprøven af 2015.
    Indfødsretsprøven af 2015 erstatter statsborgerskabsprø-
    ven, således at optagelse på regeringens lovforslag om ind-
    fødsrets meddelelse fremover vil forudsætte, at ansøgerne
    bl.a. opfylder aftalens betingelse om en bestået Indfødsrets-
    prøve af 2015.
    Aftalens § 24, stk. 3, om Indfødsretsprøven af 2015 træder
    dog først i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af denne lov,
    jf. aftalens § 33, stk. 3. Det forventes, at den første Indføds-
    retsprøve af 2015 vil blive afholdt i juni 2016.
    Der vil fortsat blive afholdt statsborgerskabsprøve, indtil
    den første Indfødsretsprøve af 2015 kan afholdes.
    Det følger af aftalens § 33, stk. 5, at for ansøgninger, her-
    under anmodninger om genoptagelse, som er indgivet før
    den 1. juli 2016, finder § 24, stk. 2, om bevis for en bestået
    statsborgerskabsprøve i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. ju-
    ni 2013 om naturalisation fortsat anvendelse. Ansøgere, der
    har bestået indfødsretsprøven aflagt ved prøveterminen maj
    2007 til og med prøveterminen december 2013, vil blive an-
    set for at opfylde betingelsen i § 24, stk. 2, om bevis for en
    bestået statsborgerskabsprøve i cirkulæreskrivelse nr. 9253
    af 6. juni 2013 om naturalisation.
    Det følger endvidere af aftalens § 33, stk. 6, at ansøgere,
    der har bestået indfødsretsprøven aflagt ved prøveterminen
    december 2008 til og med prøveterminen december 2013,
    vil blive anset for at opfylde betingelsen i aftalens § 24, stk.
    3, om dokumentation for at have bestået Indfødsretsprøven
    af 2015.
    2.3.1. Ansøgere, der er undtaget fra kravet om
    dokumentation for bestået Indfødsretsprøve af 2015.
    Det følger af aftalens bilag 4, at visse grupper af ansøgere
    er undtaget fra kravet om dokumentation for at have bestået
    Indfødsretsprøven af 2015.
    Det gælder:
    1. Børn under 12 år.
    2. Børn, der er fyldt 12 år, men endnu ikke har aflagt Fol-
    keskolens afgangsprøve (9. eller 10. klasse), jf. dog
    kravet i aftalens bilag 3, pkt. 19, om bl.a. en udtalelse
    fra ansøgerens skole om, at ansøgerens kendskab til
    danske samfundsforhold, dansk kultur og historie er på
    et niveau svarende til dét, der kan forventes af et barn
    på den pågældende ansøgers alderstrin.
    3. Ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland.
    4. Svensk- eller norsktalende ansøgere.
    5. Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har
    gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig
    har vist tilknytning til danske forhold.
    6. Ansøgere omfattet af aftalens § 12, som har bopæl i ud-
    landet (den såkaldte prinsesseregel).
    2.3.2. Dispensation fra kravet om dokumentation for bestået
    Indfødsretsprøve af 2015
    3
    Det følger af aftalens § 24, stk. 4, 1. pkt., at hvor ganske
    særlige forhold taler herfor, forelægges det for Folketingets
    Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra kravet om do-
    kumentation for bestået Prøve i Dansk 3, jf. aftalens § 24,
    stk. 1, samt Indfødsretsprøven af 2015.
    Forelæggelse efter § 24, stk. 4, vil ske, hvis ansøgeren læ-
    geligt diagnosticeres med en langvarig fysisk, psykisk,
    sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som føl-
    ge heraf ikke er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at
    kunne opfylde kravet om dokumentation for bestået Prøve i
    Dansk 3 samt Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved prø-
    veaflæggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler,
    jf. aftalens § 24, stk. 4, 2. pkt. Det er herudover en forudsæt-
    ning for forelæggelse, at ansøgeren afgiver oplysning på tro
    og love om at have deltaget i Danskuddannelse 1, 2 eller 3
    samt at have forsøgt at tage Prøve i Dansk 3 og Indfødsrets-
    prøven af 2015, jf. aftalens § 24, stk. 4, 3. pkt. Hvis ansøge-
    ren ikke har deltaget i Danskuddannelse 1, 2 eller 3 og ikke
    har forsøgt at tage Prøve i Dansk 3 og Indfødsretsprøven af
    2015, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og
    ved brug af hjælpemidler, vil forelæggelse for Folketingets
    Indfødsretsudvalg dog ske, hvis ansøgeren kan fremlægge
    dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk
    eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel
    den manglende deltagelse i danskundervisning som de man-
    glende forsøg på at tage Prøve i Dansk 3 og Indfødsretsprø-
    ven af 2015, jf. aftalens § 24, stk. 4, 4. pkt.
    For ansøgere, der opfylder selvforsørgelseskravet, jf. afta-
    lens § 23, stk. 1, og som i forbindelse med fremsættelse af et
    lovforslag om indfødsrets meddelelse i de seneste 9 år ikke
    har modtaget den i aftalens § 23, stk. 1, nævnte offentlige
    hjælp i en periode på sammenlagt mere end 6 måneder, kan
    det, hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges for
    Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra
    kravet om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 2, jf. af-
    talens § 24, stk. 2, samt Indfødsretsprøven af 2015. Forelæg-
    gelse vil ske, hvis ansøgeren lægeligt diagnosticeres med en
    langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funkti-
    onsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til – eller
    har rimelig udsigt til – at kunne opfylde kravet om doku-
    mentation for bestået Prøve i Dansk 2 og Indfødsretsprøven
    af 2015, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og
    ved brug af hjælpemidler, jf. aftalens § 24, stk. 5, 2. pkt. Det
    er herudover en forudsætning for forelæggelse, at ansøgeren
    afgiver oplysning på tro og love om at have deltaget i
    Danskuddannelse 1, 2 eller 3 samt at have forsøgt at tage
    Prøve i Dansk 2 og Indfødsretsprøven af 2015, jf. aftalens §
    24, stk. 5, 3. pkt. Hvis ansøgeren ikke har deltaget i Dansk-
    uddannelse 1, 2 eller 3 og ikke har forsøgt at tage Prøve i
    Dansk 2 og Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved prøve-
    aflæggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler, vil
    forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg dog ske,
    hvis ansøgeren kan fremlægge dokumentation for, at en
    langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funkti-
    onsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse
    i danskundervisning som de manglende forsøg på at tage
    Prøve i Dansk 2 og Indfødsretsprøven af 2015, jf. aftalens §
    24, stk. 5, pkt. 4.
    De forhold, der er omtalt i aftalens § 24, stk. 4, 2. og 4.
    pkt., og stk. 5, 2. og 4. pkt., skal være dokumenteret ved en
    erklæring fra en person med lægefaglig baggrund, jf. afta-
    lens § 24, stk. 6, 1. pkt. Det skal af erklæringen bl.a. fremgå,
    om behandlingsmulighederne er udtømte, om den pågælden-
    de er ude af stand til at bestå en prøve, som anført i aftalens
    § 24, stk. 1 eller 2 og stk. 3, og om den pågældende frem-
    over vil blive i stand til at tilegne sig dansk på det krævede
    niveau, jf. aftalens § 24, stk. 6, 2. pkt.
    Har ansøgeren en langvarig funktionsnedsættelse på bag-
    grund af en psykisk lidelse, skal de forhold, der er omtalt i
    aftalens § 24, stk. 4, 2. og 4. pkt., og stk. 5, 2. og 4. pkt.,
    være dokumenteret ved en erklæring fra en speciallæge i
    psykiatri eller en person med anden lægefaglig baggrund ba-
    seret på en forudgående psykiatrisk udredning af ansøgeren,
    jf. aftalens § 24, stk. 7.
    En forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med
    henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispense-
    res fra kravet om dokumentation for danskkundskaber samt
    Indfødsretsprøven af 2015, er ikke ensbetydende med, at an-
    søgeren meddeles dispensation, jf. aftalens § 24, stk. 8.
    3. Generelt om Indfødsretsprøven af 2015
    Som anført i afsnit 2 vil det blive betingelse for optagelse
    på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren do-
    kumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk
    kultur og historie ved bevis for Indfødsretsprøven af 2015,
    jf. aftalens § 24, stk. 3.
    Indfødsretsprøven af 2015 udarbejdes af Udlændinge-, In-
    tegrations- og Boligministeriet på grundlag af aftalen om
    indfødsret af 5. oktober 2015. Prøven etableres som en
    skriftlig prøve, hvor ansøgeren skal besvare et antal spørgs-
    mål om danske samfundsforhold, dansk kultur og historie i
    overensstemmelse med aftalen om indfødsret. Det er hensig-
    ten, at prøven skal indeholde spørgsmål, hvis besvarelse kan
    bedømmes objektivt. Der kan f.eks. være tale om spørgsmål,
    hvor prøvedeltageren skal angive det korrekte svar blandt
    flere svarmuligheder (multiple-choice-spørgsmål). Det
    dansksproglige niveau for prøven fastsættes under hensyn til
    det dansksproglige krav ved meddelelse af dansk indfødsret
    ved naturalisation. Det påtænkes, at ansøgeren skal besvare
    40 spørgsmål, hvoraf mindst 32 skal besvares korrekt for at
    bestå prøven. Det endelige indhold af prøven og prøvens
    faglige og sproglige niveau fastlægges af Udlændinge-, Inte-
    grations- og Boligministeriet.
    Etablering af Indfødsretsprøven af 2015 indebærer, at der
    udarbejdes lærebogsmateriale, som skal danne grundlag for
    35 af de spørgsmål, der stilles til prøven. Ud over de 35
    spørgsmål, der relaterer sig til lærebogsmaterialet, stilles
    fem spørgsmål, der vedrører aktuelle forhold. Lærebogsma-
    terialet skal give den enkelte ansøger mulighed for at forbe-
    rede sig til prøven. Endvidere etableres et ikke offentligt til-
    4
    gængeligt prøvegrundlag (prøvebank), der skal danne
    grundlag for udarbejdelsen af de enkelte prøvesæt.
    Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vil i for-
    bindelse med udarbejdelse af lærebogsmateriale og i forbin-
    delse med udarbejdelse af spørgsmål inddrage den nødven-
    dige sagkundskab.
    Indfødsretsprøven af 2015 vil blive afholdt to gange årligt.
    Prøven påtænkes afholdt af prøveafholdende udbydere af
    danskuddannelse på linje med den nuværende statsborgers-
    kabsprøve. Ved seneste statsborgerskabsprøve var der 45
    sprogcentre, hvor prøven kunne tages.
    Det er hensigten, at der på sigt skal etableres et digitalt
    prøvesystem, således at prøverne kan afholdes og bedøm-
    mes digitalt. Af kontrolhensyn m.v. vil digitale prøver også
    blive afholdt på godkendte sprogcentre.
    4. Lovforslagets indhold
    Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til udlændinge-,
    integrations- og boligministeren til at etablere Indfødsrets-
    prøven af 2015 og til at fastsætte nærmere regler om prø-
    vens etablering og afholdelse m.v.
    Prøveberettiget vil være enhver udlænding med lovligt op-
    hold i Danmark uanset alder og opholdstid, der har ansøgt
    eller vil ansøge om dansk indfødsret.
    Bemyndigelsen påtænkes anvendt til ved bekendtgørelse
    at fastsætte nærmere regler bl.a. om udpegning af prøveaf-
    holdere, tidspunktet for prøvernes afholdelse, tilmelding til
    prøven, betingelser for deltagelse i prøven, prøvens gennem-
    førelse, bedømmelse, klageadgang samt om udstedelse og
    udformning af prøvebeviser. Der påtænkes endvidere bl.a.
    fastsat nærmere regler om betaling af gebyr for deltagelse i
    prøven.
    Den foreslåede bemyndigelse påtænkes således anvendt til
    at fastsætte regler af mere administrativ karakter vedrørende
    prøvens etablering og afholdelse.
    Der følger ikke af lovforslaget nogen nærmere regulering
    af indholdet af Indfødsretsprøven af 2015, herunder af, hvil-
    ke spørgsmål der skal indgå i prøven, og af prøvens niveau.
    Selve Indfødsretsprøven af 2015 udarbejdes af Udlændin-
    ge-, Integrations- og Boligministeriet og etableres som en
    skriftlig prøve. Udlændinge-, Integrations- og Boligministe-
    riet fastlægger det nærmere indhold af prøven og prøvens
    faglige og sproglige niveau. Styrelsen for International Re-
    kruttering og Integration har ansvaret for den løbende prøve-
    afholdelse, tilsyn og den løbende udarbejdelse af prøvesæt
    til hver prøvetermin.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Etablering og afholdelse af Indfødsretsprøven af 2015 vil
    medføre udgifter til udvikling af prøven i 2015 og 2016 på
    Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets område på i
    alt ca. 1,5 mio. kr. Etablering og afholdelse af Indfødsrets-
    prøven af 2015 vil fra 2016 medføre løbende udgifter på
    Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets område på i
    alt 0,8 mio. kr. årligt. Merudgifterne afholdes inden for Ud-
    lændinge-, Integrations- og Boligministeriets ramme.
    Afholdelse af prøven vil endvidere indebære løbende ud-
    gifter til dækning af prøveafholdernes udgifter til admini-
    stration og gennemførelse af prøverne, herunder udgifter til
    administration af tilmeldinger til prøverne, prøveafholdel-
    sen, udlån af it-udstyr, tilsyn med prøvens afholdelse og ud-
    stedelse af prøvebeviser. Udgifterne hertil dækkes af et ge-
    byr, som prøvedeltagerne afholder direkte med prøveafhol-
    derne.
    Det forventes, at der på sigt etableres et digitalt prøvesy-
    stem til afholdelse og bedømmelse af Indfødsretsprøven af
    2015.
    Det bemærkes, at ansøgning om naturalisation normalt
    indgives på et særligt ansøgningsskema til politiet i den po-
    litikreds, hvor ansøgeren bor, og at politiet i den forbindelse
    gennemgår ansøgerens oplysninger og de vedlagte bilag, jf.
    §§ 28-30 i aftalen om indfødsret. Ved indgivelse af ansøg-
    ning om naturalisation for ansøgere, der er fyldt 18 år, beta-
    les et gebyr på 1.200 kr., jf. indfødsretslovens § 12, stk. 1.
    Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
    konsekvenser for regioner og kommuner.
    6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet
    Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
    konsekvenser for erhvervslivet.
    7. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
    borgerne.
    8. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
    9. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. oktober
    til den 3. november 2015 været sendt i høring hos følgende
    myndigheder og organisationer m.v.:
    Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International,
    Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Arbejdsmarkedets Tillægs-
    pension, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelses-
    udvalg, Børne og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børns
    5
    Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Da-
    nes Worldwide, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygt-
    ningehjælp, Dansk Oplysnings Forbund, Danske Advokater,
    Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk
    Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Vejleder-
    forening , Datatilsynet, De Danske Sprogcentre (DDS), Den
    Danske Dommerforening, Den Katolske Kirke i Danmark,
    Det Centrale Handicapråd, Dignity – Dansk Institut mod
    Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedi-
    skrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-
    relsen, Finansrådet, FOA – Foreningen af Offentlige Ansat-
    te, FOF’s Landsorganisation, Folkehøjskolernes Forening i
    Danmark, FORA, Foreningen af kommunale social-, sund-
    heds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
    Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Offentlige
    Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, For-
    eningen Nydansker, Fredsfonden, Frivilligrådet, Færøernes
    Landsstyre, HK/Danmark, Indvandrerrådgivningen, Institut
    for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening,
    Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Landsforeningen Adop-
    tion og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
    Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere,
    Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisati-
    on, Liberalt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Lærernes
    Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakker-
    suisut (Grønlands Selvstyre), Oplysningsforbundenes Fæl-
    lesråd, Politiforbundet i Danmark, Praktiserende Lægers Or-
    ganisation, Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Red
    Barnet, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne,
    Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rigsrevisio-
    nen, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte, Røde
    Kors Asylkontoret, Røde Kors Landskontoret, Rådet for Et-
    niske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventio-
    nen, samtlige byretter, SOS mod racisme, Statsborger.dk,
    Statsforvaltningen, Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigudval-
    get, Uddannelsesforbundet, Udbetaling Danmark, UNHCR,
    Ægteskab uden Grænser og 3F.
    11. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Lovforslaget skønnes at medføre udgif-
    ter til udvikling af prøven i 2015 og
    2016 på Udlændinge-, Integrations- og
    Boligministeriets område på i alt ca. 1,5
    mio. kr.
    Etablering og afholdelse af Indfødsrets-
    prøven af 2015 vil fra 2016 medføre lø-
    bende udgifter på Udlændinge-, Integra-
    tions- og Boligministeriets område på i
    alt 0,8 mio. kr. årligt. Merudgifterne af-
    holdes inden for Udlændinge-, Integrati-
    ons- og Boligministeriets ramme.
    Administrative konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for
    Erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    Erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    Borgerne
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indeholder bemyndi-
    gelse til udlændinge-, integrations- og boligministeren til at
    etablere Indfødsretsprøven af 2015.
    Indfødsretsprøven af 2015 udarbejdes af Udlændinge-, In-
    tegrations- og Boligministeriet og etableres som en skriftlig
    prøve, hvor ansøgeren skal besvare et antal spørgsmål om
    danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Udlæn-
    dinge-, Integrations- og Boligministeriet vil i den forbindel-
    se fastlægge det nærmere indhold af prøven og prøvens fag-
    lige og sproglige niveau. Der kan henvises til afsnit 3 i de
    almindelige bemærkninger.
    6
    Det følger af forslaget om at etablere et prøvegrundlag til
    Indfødsretsprøven af 2015, at hverken prøvegrundlag eller
    afholdte prøver vil være offentligt tilgængelige.
    Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indeholder bemyndi-
    gelse til udlændinge-, integrations- og boligministeren til at
    fastsætte nærmere regler om etablering og afholdelse af Ind-
    fødsretsprøven af 2015, herunder regler om udpegning af
    prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om
    opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven og om prøvens
    gennemførelse m.v.
    Bemyndigelsen påtænkes anvendt til bl.a. at fastsætte nær-
    mere regler om udpegning af prøveafholdere og om prøveaf-
    holderens opgaver i forbindelse med prøvens afholdelse.
    Ved udpegning af prøveafholdere vil ministeriet bl.a. lægge
    vægt på, at den enkelte prøveafholder har erfaring med af-
    holdelse af prøver. Prøveafholdelse kan foregå hos såvel of-
    fentlige som private, herunder selvejende, institutioner.
    Der påtænkes endvidere bl.a. fastsat regler om betingelser
    for deltagelse i prøven, tilmelding til prøven, herunder krav
    om billedlegitimation ved deltagelse i indfødsretsprøven,
    om tidspunktet for prøvens afholdelse og om gennemførelse
    af prøven, herunder regler om brug af hjælpemidler og om
    adgang til aflæggelse af prøven på særlige vilkår for prøve-
    deltagere med særlige behov. Bemyndigelsen påtænkes lige-
    ledes anvendt til at fastsætte regler om bedømmelse af prø-
    ven og om prøvegrundlaget.
    Der vil desuden blive fastsat regler om bortvisning fra
    prøven og om adgang til annullation af et prøveresultat i til-
    fælde, hvor prøvedeltageren uretmæssigt har skaffet sig eller
    givet en anden prøvedeltager hjælp til besvarelse af prøven
    eller i øvrigt har overtrådt reglerne om afholdelse af prøven.
    Bemyndigelsen påtænkes desuden anvendt til at fastsætte
    regler om opkrævning af et gebyr hos personer, der indstiller
    sig til prøven. Gebyret har til formål at dække de gennem-
    snitlige omkostninger, der er forbundet med afholdelse af
    indfødsretsprøven hos de udpegede prøveafholdere, og op-
    kræves af prøveafholderne i forbindelse med tilmelding til
    prøven. Fastsættelse af gebyrets størrelse foretages, når mi-
    nisteriet har truffet aftale om de enkelte prøveafholderes ud-
    gifter til afholdelse af prøven.
    Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil
    føre tilsyn med afholdelse af prøver, og der vil i den forbin-
    delse blive fastsat nærmere regler om styrelsens tilsyn, her-
    under regler om indhentning af oplysninger fra prøveafhol-
    dere, ligesom der vil blive fastsat regler om klageadgang til
    Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
    Til § 2
    Det foreslås i bestemmelsen i § 2, at loven træder i kraft
    den 1. januar 2016. Samtidig ophæves lov nr. 1456 af 17.
    december 2013 om statsborgerskabsprøve.
    Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt indebærer, at stats-
    borgerskabsprøven fortsat vil blive afholdt ved prøvetermi-
    nen december 2015. Den første Indfødsretsprøve af 2015
    forventes at blive afholdt i juni 2016.
    Det følger af aftalens § 33, stk. 5, at for ansøgninger, her-
    under anmodninger om genoptagelse, som er indgivet før
    den 1. juli 2016 finder § 24, stk. 2, om bevis for en bestået
    statsborgerskabsprøve i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. ju-
    ni 2013 om naturalisation fortsat anvendelse. Ansøgere, der
    har bestået indfødsretsprøven aflagt ved prøveterminen maj
    2007 til og med prøveterminen december 2013, vil blive an-
    set for at opfylde betingelsen i § 24, stk. 2, om bevis for en
    bestået statsborgerskabsprøve i cirkulæreskrivelse nr. 9253
    af 6. juni 2013 om naturalisation.
    Det bemærkes, at det følger af cirkulæreskrivelse nr.
    10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation, at ansøgere,
    der har bestået indfødsretsprøven aflagt ved prøveterminen
    december 2008 til og med prøveterminen december 2013,
    vil blive anset for at opfylde betingelsen om dokumentation
    for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015, jf. aftalens §
    33, stk. 6.
    Til § 3
    Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven ikke gæl-
    der for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig
    anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og
    Grønland med de ændringer, som de færøske og grønland-
    ske forhold tilsiger.
    7