Fremsat den 18. november 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 18. november 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og
forskellige andre love1)
(Indfasning af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v.)
§ 1
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af
10. januar 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1503 af 23.
december 2014 og § 24 i lov nr. 1532 af 27. december 2014,
foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 14, affattes således:
»14) brændselscelledrevet motorkøretøj, hvis køretøjet er
anmeldt til registrering inden udgangen af 2018,«.
2. I § 2, stk. 1, nr. 18, ændres »regering,« til: »regering, og«
3. I § 2, stk. 1, nr. 19, ændres »adgang, og« til: »adgang.«
4. § 2, stk. 1, nr. 20, ophæves.
5. I § 3 a, stk. 8, ændres »§ 4« til: »§§ 4-5 d«.
6. I § 3 b, stk. 10, ændres »§§ 4, 5, 5 a, 6, 6 a eller 6 b« til:
»§§ 4-5 d«.
7. § 4, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 og 12 bliver herefter stk. 10 og 11.
8. I § 4, stk. 12, der bliver stk. 11, ændres »stk. 11« til: »stk.
10«.
9. Efter § 5 a indsættes før overskriften før § 7:
»§ 5 b. For eldrevne køretøjer beregnes afgiften, jf. dog
stk. 2 og 3:
1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2016 som
20 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2017 som
40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2018 som
65 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2019 som
90 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Stk. 2. Stk. 1 finder alene anvendelse for den del af regi-
streringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, der udgør op til
800.000 kr.
Stk. 3. Ved køretøjets registrering i 2016 og 2017 gives et
fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 og 2 på 10.000 kr.
Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1 og
2.
§ 5 c. For biler, der drives af el i kombination med ben-
zin, diesel, naturgas eller biogas, og hvor opladningen af kø-
retøjet kan ske ved hjælp af en ekstern strømforsyning, be-
regnes registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 med et brænd-
stofforbrug efter § 4, stk. 2 og 3 og § 5, stk. 4 og 5, der op-
gøres efter § 8, nr. 1, i lov nr. 1353 af 21. december 2012.
Stk. 2. I tillæg til registreringsafgiften efter stk. 1, bereg-
nes følgende afgift:
1) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2016 beregnes
20 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter
§§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.
2) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2017 beregnes
40 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter
§§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.
3) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2018 beregnes
65 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter
§§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet),
som ændret ved direktiv 98/48/EF.
Lovforslag nr. L 61 Folketinget 2015-16
Skattemin., j.nr. 15-1604999
AN012290
4) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2019 beregnes
90 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter
§§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.
Stk. 3. Stk. 2 finder alene anvendelse for den del af diffe-
rencen, der udgør op til 800.000 kr.
Stk. 4. Ved bilens registrering i 2016 og 2017 gives et fra-
drag i registreringsafgiften efter stk. 2 og 3 på 10.000 kr.
Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 2 og
3.
§ 5 d. For brændselscelledrevne køretøjer beregnes afgif-
ten, jf. dog stk. 2:
1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2019 som
20 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2020 som
40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2021 som
65 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2022 som
90 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Stk. 2. Stk. 1 finder alene anvendelse for den del af regi-
streringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, der udgør op til
800.000 kr.«
10. I § 7 b, stk. 1, ændres »§§ 4, 5, 5 a, 6,« til: »§§ 4-5 d,«.
11. I § 7 b, stk. 2, indsættes som nr. 5:
»5) For køretøjer afgiftsberigtiget efter §§ 5 b-5d som af-
giften efter §§ 5 b-5d.«
12. I § 8, stk. 3, 2. pkt., ændres »1.000 kr.« til: »600 kr.«.
13. § 8, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
14. I § 8, stk. 3, 3. pkt., der bliver 2. pkt., udgår »endvidere«.
15. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 5 eller § 5 a, stk. 1 og 2,«
til: »§ 5, § 5 a, stk. 1 og 2, eller §§ 5 b-5 d,«.
§ 2
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
40 af 16. januar 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1503 af
23. december 2014 og § 3 i lov nr. 1532 af 27. december
2014, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Indtil den 31. december 2018 omfatter afgiftsplig-
ten efter stk. 1 ikke biler, der alene anvender brændselsceller
som drivmiddel.«
2. § 3, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Af natur- og biogasdrevne biler betales afgift som
af dieseldrevne biler, jf. stk. 1, litra B. Foreligger der oplys-
ning om bilens udledning af CO2 målt i gram pr. kilometer,
omregnes denne udledning til liter diesel pr. 100 km. Om-
regningen foretages ved at dividere den oplyste udledning af
CO2 målt i gram pr. kilometer med en fast faktor på 26,5.
Foreligger der ikke oplysning om udledningen af CO2, beta-
les afgift efter den i stk. 2, 2. pkt., foretagne omregning.
Stk. 4. Af eldrevne biler betales afgift som af benzindrev-
ne biler, jf. stk. 1, litra A. Foreligger der oplysning om bi-
lens forbrug af Wh pr. kilometer, omregnes dette forbrug til
antal kilometer pr. liter benzin. Omregningen fra energifor-
brug målt i Wh pr. kilometer til benzinforbrug målt i liter pr.
100 km foretages ved at dividere det oplyste energiforbrug
målt i Wh pr. kilometer med en fast faktor på 91,25. Forelig-
ger der ikke oplysning om energiforbruget målt i Wh pr. ki-
lometer, betales afgift efter den i stk. 2, 1. pkt., foretagne
omregning.
Stk. 5. Af biler, der drives af el i kombination med benzin,
og hvor opladning kan ske ved hjælp af en ekstern strømfor-
syning, betales afgift som af benzindrevne biler, jf. stk. 1, li-
tra A. Foreligger der oplysning om bilens energiforbrug
målt i Wh pr. kilometer, og benzinforbrug målt i liter pr. 100
km, foretages en omregning til et samlet benzinforbrug målt
i liter pr. 100 km. Ved denne omregning beregnes energifor-
bruget målt i Wh pr. kilometer til benzinforbrug målt i liter
pr. 100 km ved at dividere det oplyste energiforbrug målt i
Wh pr. kilometer med en fast faktor på 91,25. Foreligger der
ikke oplysning om bilens energiforbrug målt i Wh pr. kilo-
meter og benzinforbrug pr. kilometer, betales afgift efter den
i stk. 2, 1. pkt., foretagne omregning.
Stk. 6. Af biler, der drives af el i kombination med diesel,
og hvor opladning kan ske ved hjælp af en ekstern strømfor-
syning, betales afgift som af benzindrevne biler, jf. stk. 1, li-
tra A. Foreligger der oplysning om bilens energiforbrug
målt i Wh pr. kilometer, og dieselforbrug målt i liter pr. ki-
lometer, foretages en omregning til et samlet benzinforbrug
målt i liter pr. 100 km. Ved denne omregning beregnes ener-
giforbruget målt i Wh pr. kilometer til benzinforbrug målt i
liter pr. 100 km ved at dividere det oplyste energiforbrug
målt i Wh pr. 100 km med en fast faktor på 91,25. Bilens
dieselforbrug målt i liter pr. 100 km omregnes til benzinfor-
brug målt i liter pr. 100 km ved at gange med bilens diesel-
forbrug målt i liter pr. 100 km med en fast faktor på 1,092.
Foreligger der ikke oplysning om bilens energiforbrug målt i
Wh pr. kilometer og bilens dieselforbrug pr. kilometer, beta-
les afgift efter den i stk. 2, 1. pkt., foretagne omregning.
Stk. 7. Af biler, der drives af el i kombination med natur
og biogas, og hvor opladning kan ske ved hjælp af en eks-
tern strømforsyning, betales afgift som af benzindrevne bi-
ler, jf. stk. 1, litra A. Foreligger der oplysning om bilens
energiforbrug målt i Wh pr. kilometer og bilens udledning af
CO2 målt i gram pr. kilometer, foretages en omregning til et
samlet benzinforbrug målt i liter pr. 100 km. Ved denne om-
regning beregnes energiforbruget målt i Wh pr. kilometer til
benzinforbrug målt i liter pr. 100 km ved at dividere det op-
lyste energiforbrug målt i Wh pr. kilometer med en fast fak-
tor på 91,25. Bilens udledning af CO2 målt i gram pr. kilo-
meter omregnes til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km ved
at dividere den målte udledning af CO2 målt i gram pr. kilo-
meter med en fast faktor på 24. Foreligger der ikke oplys-
ning om bilens energiforbrug målt i Wh pr. kilometer og bi-
lens udledning af CO2 målt i gram pr. kilometer, betales af-
gift efter den i stk. 2, 1. pkt., foretagne omregning.
Stk. 8. Af brændselscelledrevne biler betales afgift som af
benzindrevne biler, jf. stk. 1, litra A. Foreligger der oplys-
2
ning om bilens forbrug af Wh pr. kilometer, omregnes for-
bruget til antal kilometer pr. liter benzin. Omregningen fra
energiforbrug målt i Wh pr. kilometer til benzinforbrug målt
i liter pr. 100 km foretages ved at dividere det oplyste ener-
giforbrug målt i Wh pr. kilometer med en fast faktor på
91,25. Foreligger der ikke oplysning om energiforbruget
målt i Wh pr. kilometer, betales afgift efter den i stk. 2, 1.
pkt., foretagne omregning.
Stk. 9. Af biler, der ikke omfattes af stk. 1-8, betales afgift
som af dieseldrevne biler efter den i 2, 2. pkt., foretagne om-
regning.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 10-13.
3. I § 3, stk. 8, der bliver stk. 13, ændres »stk. 5 og den i stk.
6« til: »stk. 10 og den i stk. 11«.
§ 3
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014, som ændret
ved § 2 i lov nr. 745 af 25. juni 2014, § 3 i lov nr. 1503 af
23. december 2014, § 30 i lov nr. 1532 af 27. december
2014 og § 6 i lov nr. 540 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, ændres »samt indtil den 31. december 2015
køretøjer, der alene anvender el eller brint som drivmiddel«
til: »samt indtil den 31. december 2018 køretøjer, der alene
drives ved hjælp af brændselsceller«.
2. I § 2, stk. 2, indsættes efter »benzin«: »og elektricitet«.
3. I § 2 b indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for die-
seldrevne varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over
3.500 kg, der er registreret første gang før den 18. marts
2009. Tillægget efter 1. pkt. udgør dog 400 kr. i 2017 og
600 kr. i 2018.«
4. § 15, stk. 1, nr. 7, ophæves.
5. I § 15, stk. 3, indsættes efter »satserne i«: »§ 2 b, stk. 1,«.
§ 4
I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov
om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og
råstoffer (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning
af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende
komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk
justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne om
fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen
cementproduktion) foretages følgende ændring:
1. I § 21, stk. 2, 3. pkt., ændres »2015« til: »2016«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk.
2 og stk. 3.
Stk. 2. § 1, nr. 13 og 14, og § 3, nr. 3, træder i kraft den 1.
januar 2017.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
træden af § 1, nr. 1-6, nr. 9-11 og nr. 15, § 2, nr. 1, og § 3,
nr. 1. Ministeren kan herunder fastsætte, at § 1, nr. 1-6, nr.
9-11 og nr. 15, § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1, træder i kraft på for-
skellige tidspunkter.
Stk. 4. § 1, nr. 9, har ikke virkning for køretøjer, hvis der
for køretøjet er underskrevet en bindende købsaftale mellem
forhandler og slutbruger senest den 8. oktober 2015, og hvis
køretøjet anmeldes til registrering i perioden fra den 1. janu-
ar 2016 til den 1. juli 2016. Disse køretøjer fritages fortsat
for registreringsafgift.
Stk. 5. § 1, nr. 9, har ikke virkning for køretøjer, der dri-
ves af el i kombination med diesel, benzin, naturgas eller
biogas, og hvor opladning kan ske ved hjælp af en ekstern
strømforsyning, hvis der for køretøjet er underskrevet en
bindende købsaftale mellem forhandler og slutbruger senest
den 8. oktober 2015, og hvis køretøjet anmeldes til registre-
ring i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. juli 2016.
For disse køretøjer betales registreringsafgift efter §§ 4 eller
5, hvor brændstofforbruget, der indregnes efter § 4, stk. 2 og
3, og § 5, stk. 4 og 5, opgøres efter § 8, nr. 1 i lov nr. 1353
af 21. december 2012.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Indfasning af el- og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejer- og registreringsafgift
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Justering af beregningen af brændstofforbrug for plug-in-hybridbiler og gradvis indfasning heraf
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Afskaffelse af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 10 om skematisk værdiansættelse for brugte biler med en alder under
1 år
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
3.4. Reduktion af radiofradraget
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.5. Indfasning af tillæg i grøn ejerafgift for manglende partikelfiltre for ældre dieselvarebiler
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
3.6. Forlængelse af den midlertidige godtgørelsesordning for elektricitet anvendt til opladning af elbiler som led i moms-
registreret virksomhed
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
10.1. Notifikation efter informationsproceduredirektivet
10.2. Statsstøtteretlig vurdering
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
4
1. Indledning
Regeringen (V), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og
Radikale Venstre har den 9. oktober 2015 indgået en aftale
om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændselscelle-
biler, herunder brintbiler. Lovforslaget fremsættes med hen-
blik på at udmønte denne aftale.
Efter lovforslaget vil eldrevne køretøjer over en 5-årig pe-
riode få en lempelig og balanceret overgang til fuld registre-
ringsafgift. Der vil skulle betales grøn ejerafgift for eldrevne
køretøjer fra den 1. januar 2016.
Der foreslås en justering af beregningen af brændstoffor-
bruget for plug-in hybridbiler, så der fremover skal tages
højde for elektricitetsforbruget, når brændstofforbruget be-
regnes. Dette vil føre til en merafgift ved beregningen af re-
gistreringsafgiften for disse biler, som tilsvarende vil blive
indfaset over en 5-årig periode.
Lovforslaget indebærer også, at der efter en 3-årig afgifts-
fritagelse for brændselscelledrevne køretøjer vil ske en til-
svarende indfasning af registreringsafgiften som for eldrev-
ne køretøjer. Der vil desuden skulle betales grøn ejerafgift
for brændselscelledrevne køretøjer fra den 1. januar 2019.
Det foreslås endvidere, at den midlertidige godtgørelses-
ordning for elektricitet, der anvendes til opladning af batteri-
er i registrerede elbiler som led i momsregisteret virksom-
hed, forlænges til den 31. december 2016.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget »Sammen for
fremtiden«, har regeringen indført et skatte- og byrdestop.
Undtaget fra skattestoppet er dog muligheden for at lave en
provenuneutral omlægning af bilafgifter, som blandt andet
også skal rumme en langsigtet holdbar model beskatning af
elbiler m.v.
Det foreslås derfor at afskaffe særreglen om skematisk
værdiansættelse af biler under 1 år, og at nedsætte radiofra-
draget i registreringsafgiften til 600 kr. i 2016. Dette inde-
bærer, at indfasningen for eldrevne køretøjer, plug-in-hy-
bridbiler og brændselscelledrevne kørertøjer er fuldt finan-
sieret i 2016, mens der forsat skønnes at være et finansie-
ringsbehov på 100 mio. kr. i 2017, 150 mio. kr. i 2018 og
175 mio. kr. i 2019.
Aftaleparterne er enige om, at finansiering for 2017 til
2019 skal aftales i 2016. Finansieringsbehovet for 2017 til
2019 er i aftalen teknisk set tilvejebragt ved at afskaffe ra-
diofradraget fuldt ud med virkning fra 2017 og ved at udvi-
de partikeludledningsafgiften til også at omfatte ældre die-
selvarebiler.
Aftaleparterne er også enige om, at såfremt forudsætnin-
gerne for aftalen ændrer sig markant i løbet af indfasnings-
perioden, vil aftaleparterne drøfte indfasningen. Aftalepar-
terne vil desuden drøfte indfasningsmodellen for brændsels-
cellebilerne, hvis antallet af nyregistrerede brændselscellebi-
ler overstiger 500 i et givent kalenderår i indfasningsperio-
den (2016-2023).
2. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget har til formål at udmønte aftalen mellem re-
geringen (V), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Ra-
dikale Venstre af den 9. oktober 2015 om de fremtidige af-
giftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler, herunder brint-
biler.
Formålet med lovforslaget er dels at sikre en gradvis ind-
fasning af eldrevne køretøjer og brændselscelledrevne køre-
tøjer i registreringsafgiften, dels at skabe ro om rammevilkå-
rene for eldrevne køretøjer og brændselscelledrevne køretø-
jer i Danmark. Med lovforslaget skabes grundlag for, at der
fortsat kan ske en balanceret udbredelse af eldrevne køretø-
jer og brændselscelledrevne køretøjer i Danmark.
Indfasningen af afgiften for eldrevne køretøjer vil som ud-
gangspunkt træde i kraft den 1. januar 2016. Indfasningen af
afgiften for brændselscelledrevne køretøjer udsættes til den
1. januar 2019, idet der indledningsvist foreslås en 3-årig af-
giftsfritagelse for disse køretøjer. Indfasningsordningerne
kan dog ikke træde i kraft, før der foreligger en statsstøtte-
godkendelse fra Europa-Kommissionen.
Det foreslås nærmere, at
– Eldrevne køretøjer indfases gradvist i registreringsafgif-
ten over en 5-årig periode og med et loft på 800.000 kr.
Loftet på 800.000 kr. betyder, at den del af den fulde re-
gistreringsafgift, der overstiger 800.000 kr., skal betales
under hele indfasningsperioden. Under loftet betales en
nærmere bestemt andel af registreringsafgiften, som sti-
ger gradvist over indfasningsperioden: 20 pct. i 2016, 40
pct. i 2017, 65 pct. i 2018, 90 pct. i 2019 og 100 pct. i
2020. I tillæg hertil ydes i 2016 og 2017 et bundfradrag i
registreringsafgiften på 10.000 kr., dog maksimalt af-
giftsbeløbet. Eldrevne køretøjer indpasses endvidere i
reglerne om grøn ejerafgift og vægtafgift fra den 1. janu-
ar 2016.
– Reglerne om opgørelsen af brændstofforbruget ved be-
regningen af grøn ejerafgift og registreringsafgift for
plug-in-hybridbiler, dvs. biler, der drives af el i kombi-
nation med benzin, diesel m.v., og hvor opladning kan
ske ved hjælp af en ekstern strømforsyning, justeres, så
reglerne svarer til opgørelsen af brændstofforbruget for
eldrevne køretøjer. Ændringen vil medføre en højere re-
gistreringsafgift for plug-in-hybridbiler, og ændringen
indfases derfor gradvist i registreringsafgiften på så vidt
muligt samme måde som registreringsafgiften for el-
drevne køretøjer, dvs. over en 5-årig periode og med et
loft på 800.000 kr.
– Der foreslås en 3-årig afgiftsfritagelse for brændselscel-
ledrevne køretøjer, herunder brintdrevne køretøjer.
Brændselscelledrevne køretøjer indfases herefter grad-
vist i registreringsafgiften på samme måde som registre-
ringsafgiften for eldrevne køretøjer, dvs. over en 5-årig
periode og med et loft på 800.000 kr. Brændselscelle-
drevne køretøjer indpasses desuden i reglerne om grøn
ejerafgift og vægtafgift fra den 1. januar 2019.
– Den midlertidige godtgørelsesordning for elektricitet an-
vendt til opladning af batterier til registrerede elbiler
5
som led i momsregistreret virksomhed forlænges til 31.
december 2016.
– Som led i finansieringen af lovforslaget afskaffes sær-
reglen om skematisk værdiansættelse i forbindelse med
beregningen af registreringsafgiften for brugte biler og
motorcykler, der er under 1 år, da denne regel indebærer
en utilsigtet begunstigelse i registreringsafgiften for
blandt andet de såkaldte »valutaudlejningsbiler« ved vi-
deresalg af disse biler som brugte biler. Desuden ned-
sættes radiofradraget i registreringsafgiften til 600 kr. i
2016. Det indebærer, at indfasningen er fuldt finansieret
i 2016, mens der fortsat skønnes at være et finansierings-
behov på 100 mio. kr. i 2017, 150 mio. kr. i 2018 og 175
mio. kr. i 2019.
– Aftaleparterne er enige om, at finansieringen for 2017 til
2019 skal tilvejebringes i 2016 inden for bilområdet.
Med henblik på at sikre at aftalen inden for rammerne af
budgetloven ikke reducerer udgiftslofterne og dermed
råderummet til offentlige serviceudgifter og øvrige prio-
riteringer, er finansieringsbehovet for 2017 til 2019 tek-
nisk set tilvejebragt i dette lovforslag ved at afskaffe ra-
diofradraget fuldt ud fra 2017 og at udvide tillægget i
den grønne ejerafgift for manglende partikelfilter til og-
så at omfatte ældre dieselvarebiler fra den 1. januar
2017, men aftaleparterne er som nævnt enige om, at fi-
nansieringen først aftales i 2016. Af tekniske årsager er
tillægget for de ældre dieselbiler for manglende partikel-
filter i lovforslaget fastsat til 400 kr. i 2017, 600 kr. i
2018, og 1000 kr. i 2019.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Indfasning af el- og brændselscelledrevne køretøjer i
grøn ejerafgift og registreringsafgift
3.1.1. Gældende ret
Ved første registrering af personbiler, motorcykler, vare-
biler, busser og autocampere i Køretøjsregisteret betales re-
gistreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf.
§§ 4-5 a.
For nye personbiler udgør afgiften 105 pct. af 81.700 kr.
(2015-niveau) og 180 pct. af resten af køretøjets afgiftsplig-
tige værdi. For nye motorcykler udgør afgift 105 pct. af
9.200 kr. – 25.800 kr. (2015-niveau) og 180 pct. af resten af
køretøjets afgiftspligtige værdi. For varebiler op til 4 tons
udgør afgiften 0 kr. af 17.500 kr. (2015-niveau), og 50 pct.
af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi. For varebiler
mellem 2,5 tons og 4 tons udgør afgiften 0 kr. af 34.100 kr.
(2015-niveau) og 30 pct. af resten af køretøjets afgiftspligti-
ge værdi. For busser udgør afgiften 0 kr. af 12.100 kr.
(2015-niveau) og 60 pct. af de af resten af køretøjets afgifts-
pligtige værdi. For autocampere udgør afgiften 105 pct. af
81.700 kr. (2015-niveau) og 180 pct. af resten af køretøjets
afgiftspligtige værdi, men dog mindst 0 kr. af kr. 12.100 og
60 pct. af de af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi.
Der gives fradrag og tillæg ved beregningen af registre-
ringsafgiften for personbiler og varebiler efter bilens brænd-
stofforbrug, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 3, og
§ 5, stk. 4 og 5. Fradraget udgør 4.000 kr. pr. km, hvis bilen
kan køre mere end 16 km pr. liter benzin eller 18 km pr. liter
diesel. Kører køretøjet færre end 16 km pr. liter benzin eller
18 km pr. liter diesel, bliver der omvendt tillagt 1000 kr. pr.
km.
Bilens brændstofforbrug opgøres med udgangspunkt i
brændstofforbrugsafgiftslovens §§ 2 og 3, hvorefter der fast-
sættes et brændstofforbrug i liter benzin eller diesel pr. 100
km. Brændstofforbruget for eldrevne biler oplyses imidlertid
i Wh pr. 100 km og ikke i benzin eller diesel pr. 100 km. En
elbils brændstofforbrug i Wh pr. 100 km omregnes derfor til
liter benzin pr. 100 km på baggrund af køretøjets vægt.
Der betales tilsvarende registreringsafgift for brugte køre-
tøjer ved disse køretøjers første registrering i Køretøjsregi-
steret. Der gives dog alene et forholdsmæssigt fradrag eller
tillæg svarende til den ændrede værdi i sammenligning med
tilsvarende køretøjer, der afgiftsberigtiges som nye køretø-
jer.
El- og brintdrevne køretøjer er fritaget for registreringsaf-
gift, hvis køretøjet anmeldes til registrering inden udgangen
af 2015, jf. registreringsafgiftslovens § 2, nr. 14 og 20. Af-
giftsfritagelsen omfatter kun egentlige el- og brintdrevne kø-
retøjer, dvs. køretøjer med drivkraftsystem, som udelukken-
de består af el- og brintmotorer.
Ud over registreringsafgiften betales løbende grøn ejeraf-
gift for nyere personbiler og varebiler, mens der betales
vægtafgift for de øvrige køretøjer.
El- og brintdrevne køretøjer er ligeledes fritaget for grøn
ejerafgift og vægtafgift frem til den 31. december 2015, jf.
brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 3 og vægtafgiftslo-
vens § 1, stk. 2.
3.1.2. Lovforslaget
Der foreslås en gradvis indfasning af eldrevne køretøjer i
registreringsafgiften over en 5-årig periode fra den 1. januar
2016, dog med et loft på 800.000 kr. Ved et eldrevet køretøj
forstås et egentligt eldrevet køretøj, dvs. et køretøj med et
drivkraftsystem, som udelukkende består af elmotorer.
Registreringsafgiften vil blive indfaset med en nærmere
bestemt andel, som stiger gradvist over indfasningsperioden:
20 pct. i 2016, 40 pct. i 2017, 65 pct. i 2018, 90 pct. i 2019
og 100 pct. i 2020. Dette gælder dog alene for den del af re-
gistreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, der udgør et beløb
på op til 800.000 kr.
Den del af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, der
overstiger 800.000 kr. betales fuldt ud. Den maksimale af-
giftsrabat aftrappes derved over indfasningsperioden og vil i
2016 udgøre 640.000 kr. og i 2017 udgøre 480.000 kr. I til-
læg til den gradvise indfasning ydes i 2016 og 2017 et bund-
fradrag i registreringsafgiften for eldrevne køretøjer på
10.000 kr., dog maksimalt afgiftsbeløbet.
Der foreslås desuden, at brændselscelledrevne køretøjer,
herunder brintdrevne køretøjer fritages for registreringsaf-
gift, hvis køretøjet anmeldes til registrering inden udgangen
af 2018. Det foreslås endvidere, at afgiftsfritagelsen for
6
brændselscelledrevne køretøjer efterfølges af en gradvis ind-
fasning i registreringsafgiften over en 5-årig periode fra den
1. januar 2019. Ved et brændselscelledrevet køretøj forstås
et egentligt brændselscelledrevent køretøj, dvs. et køretøj,
der alene drives af elektricitet genereret af en intern strøm-
forsyning baseret på brændselsceller.
Den gradvise indfasning for eldrevne køretøjer og brænd-
selscelledrevne køretøjer skal ses i lyset af den seneste tek-
nologiske og markedsmæssige udvikling for elbiler og
brændselscellebiler, som viser tegn på, at elbilerne står over
for et mindre gennembrud i Danmark, mens udviklingen for
brændselscellebiler endnu ikke er nået samme niveau.
Ved fastlæggelsen af modellen for indfasningen af afgift
for eldrevne køretøjer og brændselscelledrevne køretøjer er
der tale om en balance mellem to hensyn. På den ene side
vil en langsom indfasning medføre risiko for et stort statsligt
provenutab. På den anden side vil en for hurtig indfasning
svække udbredelsen af elbiler og brændselscellebiler i Dan-
mark.
Det foreslås desuden, at eldrevne køretøjer indpasses i
reglerne om grøn ejerafgift og vægtafgift fra den 1. januar
2016. Denne indpasning vil ske gennem en omregning af
disse køretøjers elektricitetsforbrug i Wh pr. 100 km til
brændstofforbrug i liter benzin pr. 100 km.
Endeligt foreslås en tilsvarende indpasning af brændsels-
celledrevne køretøjer i reglerne om grøn ejerafgift og vægt-
afgift fra den 1. januar 2019.
3.2. Justering af beregningen af brændstofforbrug for plug-
in-hybridbiler og gradvis indfasning heraf
3.2.1. Gældende ret
Plug-in-hybridkøretøjer er køretøjer, som drives af el i
kombination med benzin, diesel, naturgas eller biogas, og
som kan oplades ved hjælp af en ekstern strømforsyning.
Der betales registreringsafgift for plug-in-hybridkøretøjer
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Der gives fradrag og tillæg ved beregningen af registre-
ringsafgiften for personbiler og varebiler efter bilens brænd-
stofforbrug, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 3, og
§ 5, stk. 4 og 5. Fradraget udgør 4.000 kr. pr. km, hvis bilen
kan køre mere end 16 km pr. liter benzin eller 18 km pr. liter
diesel. Kører køretøjet færre end 16 km pr. liter benzin eller
18 km pr. liter diesel, bliver der omvendt tillagt 1000 kr. pr.
km.
Bilens brændstofforbrug opgøres med udgangspunkt i
brændstofforbrugsafgiftslovens §§ 2 og 3, hvorefter der fast-
sættes et brændstofforbrug i liter benzin eller diesel pr. 100
km. Brændstofforbruget for plug-in-hybridbiler opgøres ale-
ne på baggrund af køretøjets benzin- eller dieselforbrug.
Disse bilers forbrug af elektricitet indgår således ikke ved
beregningen af bilens brændstofforbrug.
Det betyder, at der for plug-in-hybridbiler gives meget hø-
je fradrag for brændstofforbrug i sammenligning med tilsva-
rende konventionelle biler.
Ud over registreringsafgiften betales løbende grøn ejeraf-
gift for nyere plug-in-hybridpersonbiler og -varebiler, mens
der betales vægtafgift for de øvrige plug-in-hybridkøretøjer.
Det ekstraordinært lave brændstofforbrug for plug-in-hy-
bridbiler betyder, at der for nyere plug-in-hybridpersonbiler
og -varebiler ofte betales den laveste sats i grøn ejerafgift.
3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås at justere reglerne om beregningen af brænd-
stofforbrug for plug-in-hybridbiler med henblik på at lige-
stille elbiler og plug-in-hybridbiler i afgiftsmæssig henseen-
de.
Med lovforslaget foreslås, at der fremover skal tages høj-
de for elektricitetsforbruget, når brændstofforbruget for dis-
se biler opgøres. Plug-in-hybridbilers elektricitetsforbrug vil
herefter skulle medregnes ved beregningen af brændstoffor-
bruget på samme måde, som det er tilfældet for eldrevne
personbiler og varebiler. Denne ændrede beregning af
brændstofforbruget for plug-in-hybridbiler vil medføre føre
til en merafgift ved beregningen af registreringsafgiften for
disse biler. Det foreslås, at denne merafgift indfases over en
5-årig periode og på så vidt muligt samme måde som indfas-
ningsmodellen for eldrevne køretøjer.
Registreringsafgiften i indfasningsperioden vil blive be-
regnet som hidtil, dvs. uden indregning af elektricitetsfor-
bruget ved beregningen af køretøjets brændstofforbrug. I til-
læg hertil betales gennem indfasningsperioden en andel af
differencen mellem registreringsafgiften ved en fuld indreg-
ning af elektricitetsforbruget, og registreringsafgiften uden
indregning af elektricitetsforbruget. Den andel af differen-
cen, der skal betales i indfasningsperioden, stiger gradvist
og udgør 20 pct. i 2016, 40 pct. i 2017, 65 pct. i 2018, 90
pct. i 2019 og 100 pct. i 2020.
Der indføres som for eldrevne køretøjer et loft på 800.000
kr. Loftet på 800.000 kr. betyder, at der gennem hele indfas-
ningsperioden skal afregnes fuld registreringsafgift for den
del af merafgiften, der overstiger 800.000 kr. Den maksima-
le afgiftsrabat aftrappes hermed over indfasningsperioden og
vil således udgøre 640.000 kr. i 2016, 480.000 kr. i 2017,
280.000 kr. i 2018 og 80.000 kr. i 2019. I tillæg til den grad-
vise indfasning ydes i 2016 og 2017 et bundfradrag i meraf-
giften for plug-in-hybridbiler på 10.000 kr., dog maksimalt
afgiftsbeløbet.
3.3. Afskaffelse af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 10 om
skematisk værdiansættelse for brugte biler med en alder
under 1 år
3.3.1. Gældende ret
Ved beregningen af registreringsafgiften for brugte per-
sonbiler og motorcykler foretages en vurdering af køretøjets
afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 10, stk.
1 og 2. Denne vurdering foretages med udgangspunkt i den
almindelige handelspris (dvs. den pris, som en bruger gene-
relt må forventes at skulle betale for et tilsvarende køretøj
ved salg her i landet). Den afgiftspligtige værdi kan imidler-
7
tid ikke overstige køretøjets oprindelige nypris. Er køretøjets
nypris ukendt, fastsættes nyprisen skønsmæssigt.
For brugte personbiler og motorcykler med en alder under
1 år kan registreringsafgiften imidlertid fastsættes skema-
tisk, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 10. Ved den ske-
matiske fastsættelse af afgiften tages ikke udgangspunkt i
den almindelige handelspris, men derimod i køretøjets ny-
pris og et skematisk beregnet værdifald. Baggrunden herfor
er, at køretøjer, der er under 1 år gamle, som udgangspunkt
har en ensartet afskrivningsprofil og dermed også en ensar-
tet nedskrivningsprofil for værdien af registreringsafgiften.
Hvis der ikke er anmeldt en nypris for køretøjet til brug
for den skematiske værdiansættelse, fastsættes nyprisen
skønsmæssigt.
3.3.2. Lovforslaget
Det foreslås at afskaffe registreringsafgiftslovens § 4, stk.
10, om skematisk fastsættelse af registreringsafgiften for
brugte biler med en alder under 1 år. Denne regel indebærer
en særlig begunstigelse ved afgiftsberigtigelsen af blandt an-
det de såkaldte »valutaudlejningsbiler«. En valutaudlej-
ningsbil er et køretøj, der udelukkende anvendes til udlej-
ning til valutaudlændinge, dvs. fysiske eller juridiske perso-
ner, der ikke er hjemmehørende her i landet, og som derfor
er afgiftsfritaget efter de særlige regler herom.
Hvis disse biler videresælges og afgiftsberigtiges inden
for et år, vil særreglen om en skematisk fastsættelse af regi-
streringsafgiften finde anvendelse. Nyprisen for disse køre-
tøjer vil imidlertid ofte være beregnet på grundlag af en sær-
lig rabatpris (flåderabat) til de udlejningsselskaber, som an-
skaffer nye biler til brug som valutaudlejningsbiler. Da net-
op nyprisen lægges til grund for den skematiske fastsættelse
af registreringsafgiften, bliver den afgiftspligtige værdi lave-
re end markedsprisen for det brugte køretøj. Det samme gør
sig gældende for f.eks. leasingkøretøjer, der videresælges
som brugte biler efter leasingkontraktens udløb.
Ved afskaffelsen af reglen sikres det, at der ved afgiftsbe-
rigtigelsen foretages en egentlig værdifastsættelse for brugte
køretøjer, der er under 1 år gamle, som svarer til værdifast-
sættelsen for alle andre brugte køretøjer.
3.4. Reduktion af radiofradraget
3.4.1. Gældende ret
Ved beregningen af registreringsafgiften for et nyt køretøj
medregnes værdien af alt udstyr, som leveres med køretøjet,
i den afgiftspligtige værdi, jf. § 8, stk. 3.
Den afgiftspligtige værdi danner grundlaget for beregnin-
gen af registreringsafgiften efter registreringsafgiftslovens
§§ 4, 5 og 5 a.
Det følger dog af § 8, stk. 3, at værdien af køretøjets ra-
dioudstyr kun medregnes i den afgiftspligtige værdi i det
omfang, som værdien overstiger et beløb på 1.000 kr.
3.4.2. Lovforslaget
Det foreslås at nedsætte fradraget for radioudstyr fra 1.000
kr. til 600 kr. i 2016, hvorved radiofradraget delvist udfases.
Fradraget for radioudstyr kan højest udgøre 1.000 kr. og
blev indført i 1978 på baggrund af et skøn over, hvad mer-
omkostningen for en fabriksmonteret bilradio af rimelig
kvalitet kunne beløbe sig til. Den teknologiske udvikling har
siden da ændret sig markant. En bilradio er i dag standard-
udstyr, hvorfor hensigten bag fradraget er forældet.
Med henblik på at sikre at aftalen inden for rammerne af
budgetloven ikke reducerer udgiftslofterne og dermed råde-
rummet til offentlige serviceudgifter og øvrige prioriterin-
ger, er finansieringsbehovet for 2017 til 2019 teknisk set til-
vejebragt i lovforslaget ved, at radiofradraget afskaffes fuldt
ud fra 2017 og frem. Aftaleparterne vil i 2016 aftale finan-
sieringen i årene 2017 til 2019, hvilket indebærer, at afskaf-
felsen af radiofradraget kan blive revideret.
3.5. Indfasning af tillæg i grøn ejerafgift for manglende
partikelfiltre for ældre dieselvarebiler
3.5.1. Gældende ret
Det følger af vægtafgiftslovens § 2 b, stk. 1, at der for die-
seldrevne personbiler og nyere dieseldrevne varebiler skal
betales årligt et tillæg på 1.000 kr. i den grønne ejerafgift
(også kaldet partikeludledningsafgift), hvis EU-normen om
udledning af højst 5 mg partikler pr. kilometer ikke overhol-
des, eller hvis ikke der er eftermonteret et godkendt partikel-
filter.
Tillægget omfatter dieseldrevne personbiler, der er indret-
tet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, og
dieseldrevne varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over
3.500 kg., der er registreret første gang den 18. marts 2009
eller senere.
Varebiler, der er registreret første gang før den 18. marts
2009 med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, betaler
ikke partikeludledningsafgift.
3.5.2. Lovforslaget
Med henblik på at sikre at aftalen inden for rammerne af
budgetloven ikke reducerer udgiftslofterne og dermed råde-
rummet til offentlige serviceudgifter og øvrige prioriterin-
ger, er finansieringsbehovet for 2017 til 2019 teknisk set til-
vejebragt i lovforslaget ved, at partikeludledningsafgiften
udvides. Aftaleparterne vil i 2016 aftale finansieringen i åre-
ne 2017 til 2019, hvilket indebærer, at udvidelsen af partike-
ludledningsafgiften kan blive revideret. Efter forslaget vil
partikeludledningsafgiften også omfatte dieseldrevne varebi-
ler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, der er re-
gisteret første gang før den 18. marts 2009. Udvidelsen af
partikeludledningsafgiften indfases over en 3-årig periode
fra den 1. januar 2017 med 400 kr., til 600 kr. i 2018 og med
et fuldt tillæg på 1.000 kr. i 2019.
8
3.6. Forlængelse af den midlertidige godtgørelsesordning
for elektricitet anvendt til opladning af elbiler som led i
momsregistreret virksomhed
3.6.1. Gældende ret
Efter elafgiftslovens § 11 har momsregistrerede virksom-
heder som udgangspunkt, og under nærmere betingelser, ad-
gang til en delvis godtgørelse af elafgift for elektricitet, der
er forbrugt af virksomheden til procesformål. I forhold til
denne godtgørelsesordning er det således afgørende, hvor-
vidt den pågældende elektricitet anses for at være forbrugt
af den momsregistrerede virksomhed. Der gives dog alene
godtgørelse for elafgift i samme omfang, som den momsre-
gistrerede virksomhed har fradragsret for købsmomsen i re-
lation til indkøbet af elektriciteten.
Skatterådet traf den 27. april 2010 afgørelse i en sag om
godtgørelse for el, der var forbrugt til opladning af batterier
af elbiler. Skatterådet slog i afgørelsen fast, at servicevirk-
somheder, der har aktiviteter med opladning af batterier til
elbiler, kunne få godtgørelse for den el, der var forbrugt her-
til. Skatterådet lagde her særlig vægt på, at den pågældende
el måtte anses for at være forbrugt af virksomheden ved op-
ladningen af batteriet. Afgørelsen er gengivet i forkortet
form i SKATs styresignal SKM2011. 259. SKAT.
Med § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 blev der
vedtaget midlertidige regler, der præciserer og udbreder reg-
lerne om godtgørelse af elafgift af elektricitet til opladning
af batterier til registrerede elbiler. De midlertidige regler om
godtgørelse gælder til udgangen af 2015.
Den midlertidige godtgørelsesordning indebærer, at der
ydes godtgørelse for elafgift af den af virksomheden for-
brugte elektricitet anvendt til opladning af batterier til regi-
strerede elbiler. Tilbagebetalingen omfatter både elektricitet
anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for
virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til
opladning af batterier på batteriskiftestationer. Godtgørelsen
ydes ned til satsen for elektricitet til proces. Der stilles ikke
krav om, at virksomheden har fradragsret for købsmomsen i
relation til indkøbet af elektriciteten.
3.6.2. Lovforslaget
Det foreslås, at den midlertidige godtgørelsesordning for
elektricitet, der anvendes til opladning af batterier i registre-
rede elbiler som led i momsregisteret virksomhed, forlænges
til den 31. december 2016.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om indfasning af afgift for eldrevne køretøjer
skønnes med betydelig usikkerhed at indebære et mindre-
provenu efter tilbageløb og adfærd på 150 mio. kr. i 2016
stigende til et mindreprovenu på 275 mio. kr. i 2019, jf. ta-
bel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved indfasning af elbiler
Mio. kr. (2016-niveau) 2016 2017 2018 2019
Konventionelle køretøjer -225 -425 -700 -1.075
Eldrevne køretøjer 25 150 400 725
Umiddelbart nettoprovenu -200 -275 -300 -325
Adfærd 25 50 50 50
Provenu efter tilbageløb og adfærd -150 -225 -250 -275
Den gennemsnitlige pris for et eldrevet køretøj skønnes på
baggrund af nyregistrerede eldrevne køretøjer i perioden fra
august 2014 til juli 2015 at udgøre omkring 430.000 kr. inkl.
moms. Dette skal dog ses i lyset af, at de luksusprægede el-
drevne køretøjer vejer tungt. Da indfasningen af afgift for
eldrevne køretøjer især medfører betydelige prisstigninger
for de luksusprægede eldrevne køretøjer, forventes gennem-
snitsprisen for et eldrevet køretøj i 2016 at falde og skønnes
at udgøre ca. 260.000 kr. inkl. moms og registreringsafgift,
hvoraf registreringsafgiften udgør ca. 23.000 kr. i gennem-
snit.
Det er herudover forudsat, at køb af et eldrevet køretøj til
ca. 260.000 kr. inkl. moms og registreringsafgift i 2016 er-
statter købet af et konventionelt køretøj til samme pris inkl.
moms og registreringsafgift.
I et konventionelt gennemsnitskøretøj til ca. 260.000 kr.
inkl. moms og registreringsafgift, skønnes registreringsaf-
giften at udgøre ca. 127.000 kr., således at det umiddelbare
nettomindreprovenu pr. eldrevet køretøj fra registreringsaf-
gift udgør ca. 104.000 kr. i 2016. Nettomindreprovenuet pr.
eldrevet køretøj vil være faldende frem mod 2019 som følge
af indfasningen af afgift, og skønnes at udgøre ca. 51.000 kr.
(2016-niveau) i 2019.
Det er herudover ved provenuberegningen lagt til grund,
at salget af eldrevne køretøjer vil udgøre ca. 1.800 stk. i
2016, 3.100 stk. i 2017, 4.500 stk. i 2018 og 6.400 stk. i
2019. Endelig er det beregningsteknisk forudsat, at eldrevne
køretøjers pris vil falde med ca. 4 pct. årligt bl.a. som følge
af teknologisk udvikling.
De effekter der indgår som adfærd i tabel 1 består som det
væsentligste i, at der for de eldrevne køretøjer, der sælges i
stedet for de konventionelle køretøjer, forventeligt betales
mere i moms.
Herudover vil der være et merprovenu fra ejerafgift samt
elafgift og moms af el fra de eldrevne køretøjer. Omvendt
vil der være et provenutab fra ejer- og udligningsafgift samt
brændstofafgift og moms på brændstof fra de konventionelle
9
biler, som de eldrevne køretøjer erstatter. Provenutabet fra
de konventionelle biler fra ejer- og brændstofafgift mv.
skønnes at overstige merprovenuet fra elbilerne fra ejer- og
elafgift mv.
Der er endvidere et begrænset tilbageløb af andre afgifter,
idet de, som køber et eldrevet køretøj i stedet for et konven-
tionel køretøj, forventes at have lavere udgifter til brændstof
og løbende bilafgifter. Samlet set forventes de hermed at ha-
ve færre udgifter til bilforbrug og dermed et øget forbrug af
andre varer, som vil øge statens indtægter fra moms og af-
gifter.
Som finansiering af indfasningen af eldrevne køretøjer
foreslås det at afskaffe særreglen om skematisk værdiansæt-
telse for brugte biler med en alder under 1 år og en nedsæt-
telse af fradraget for radioudstyr til 600 kr. i 2016.
En afskaffelse af særreglen skønnes at medføre et umid-
delbart merprovenu på ca. 400 mio. kr. i 2016 og 2017, fal-
dende til ca. 375 mio. kr. i 2019, jf. tabel 2. Provenuet efter
tilbageløb og adfærd skønnes med betydelig usikkerhed at
udgøre ca. 100 mio. kr. i 2016, som falder til ca. 75 mio. kr.
i 2017-2019. I varig virkning skønnes merprovenuet at ud-
gøre ca. 75 mio. kr. årligt.
Det er lagt til grund for beregningen, at der indregistreres
10.000 biler omfattet af særreglen årligt. På baggrund af da-
ta fra Det Digitale Motorregister skønnes det med betydelig
usikkerhed, at forskellen mellem den registreringsafgift, der
betales for valutaudlejningsbiler m.v., og den registrerings-
afgift, der betales for tilsvarende brugte biler under 1 år,
som ikke er valutaudlejningsbiler m.v., gennemsnitligt ud-
gør omkring 40.000 kr. pr. bil.
Afgiftsforhøjelsen skønnes hovedsageligt at belaste ud-
lændinge, hvorfor der ikke indregnes et tilbageløb af moms
og andre afgifter eller en arbejdsudbudseffekt.
Den relativt kraftige forudsatte adfærdseffekt skal således
ses i lyset af, at en ophævelse af særreglen må forventes at
reducere brugen af registrering af valutaudlejningsbiler uden
registreringsafgift og i stedet føre til at udlejningsselskaber-
ne indregistrerer bilerne som almindelige personbiler.
Reduktionen af radiofradraget skønnes at medføre et
umiddelbart merprovenu på ca. 125 mio. kr. i 2016 og fal-
dende til ca. 75 mio. kr. i 2017- 2019. Provenuet efter tilba-
geløb og adfærd skønnes med usikkerhed at udgøre ca. 50
mio. kr. i 2016 og 2017, som falder til ca. 25 mio. kr. i
2018-2019. I varig virkning skønnes merprovenuet at udgø-
re ca. 25 mio. kr. årligt.
Der er i 2016 taget udgangspunkt i bilsalget som budgette-
ret på FFL16 og i de efterfølgende år med et strukturelt ni-
veau for bilsalget, svarende til at bestanden af personbiler og
varebiler udskiftes på hhv. 15 og 16 år.
Finansieringsforslagene i 2016 medfører skønsmæssigt et
varigt merprovenu på 75 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,
mens der udestår et finansieringsbehov på 100 mio. kr. i
2017, 150 mio. kr. i 2018 og 175 mio. kr. i 2019.
Tabel 2. Finansiering af indfasning af eldrevne køretøjer i 2016
Mio. kr. (2016-niveau)
Varig
virkning
2016 2017 2018 2019
Finansårs-
virkning 2016
Provenu fra indfasning af eldrevne køre-
tøjer -25 -150 -225 -250 -275 -100
Umiddelbart provenu
Afskaffelse af særregel 350 400 400 375 375 400
Reduktion af radiofradrag til 600 kr. 75 125 75 75 75 75
Provenu efter tilbageløb og adfærd
Afskaffelse af særregel 75 100 75 75 75 100
Reduktion af radiofradrag til 600 kr. 25 50 50 25 25 25
Nettofinansiering efter adfærd og tilbage-
løb
75 0 -100 -150 -175 25
Med henblik på at sikre, at aftalen ikke reducerer udgifts-
lofterne inden for rammerne af budgetloven er det i lovfor-
slaget rent teknisk lagt til grund, at radiofradraget afskaffes
helt fra 2017 samt at partikeludledningsafgiften for de ældre
varebiler indfases over en 3-årig periode fra den 1. januar
2017 med 400 kr., til 600 kr. i 2018, og med et fuldt tillæg
på 1.000 kr. fra 2019. Herved skønnes der et merprovenu ef-
ter tilbageløb og adfærd på 100 mio. kr. i 2017, 150 mio. kr.
i 2018 og 175 mio. kr. i 2019, jf. tabel 3. Finansieringen i
årene 2017-2019 vil blive besluttet i 2016, hvor udvidelsen
af partikeludledningsafgiften og afskaffelse af radiofradra-
get i 2017 derfor kan blive ændret.
Tabel 3. Teknisk finansiering af indfasning af eldrevne køretøjer efter 2016
Mio. kr. (2016-niveau) Varig 2016 2017 2018 2019 Finansårs-
10
virkning virkning 2016
Umiddelbart provenu 125 0 225 200 250 0
Provenu efter tilbageløb og adfærd 50 0 100 150 175 0
Forslaget medfører en reduktion af skatteudgifter. Skatte-
udgifter er afvigelser fra det almindelige skattesystem, hvor
konkrete aktiviteter opnår en begunstigelse. Almindeligvis
svarer skatteudgiften til det umiddelbare provenutab, dvs.
provenutabet uden korrektion for tilbageløb og eventuelle
adfærdseffekter. Indfasningen af eldrevne køretøjer i det al-
mindelige afgiftssystem vil på den baggrund kunne anslås at
øge skatteudgifterne med i størrelsesordenen 25 mio. kr.,
mens nedsættelsen af fradraget for radioer vil medføre en re-
duktion af skatteudgifterne med i størrelsesordenen 75 mio.
kr. opgjort i varig virkning.
Når det gælder særreglen for registreringsafgiften af de
0-1 årige brugte køretøjer, stiller sagen sig lidt anderledes.
Det skyldes, at det hovedsagligt er udlejningsvirksomheder,
der anvender reglen, og at udlejningsvirksomheder i kraft af
deres status som flådeejere, også ved brug af de almindelige
regler, er i stand til at opnå lavere indkøbspriser og dermed
lavere registreringsafgift, end der typisk gælder ved enkelt-
stående bilkøb. Det vurderes derfor, at reduktionen af skatte-
udgiften, i dette tilfælde, bør opgøres efter adfærd, hvor ud-
lejningsvirksomhederne forudsættes at afgiftsberigtige køre-
tøjerne efter de almindelige regler. På den måde kan ophæ-
velsen af særreglen for registreringsafgiften af de 0 - 1 årige
brugte køretøjer anslås at reducere skatteudgifter med i stør-
relsesordenen 75 mio. kr. opgjort i varig virkning.
Samlet set anslås skatteudgifterne således i varig virkning
reduceret med i størrelsesordenen 125 mio. kr. årligt.
Den tekniske finansiering skønnes endvidere at medføre
en reduktion af skatteudgifter på ca. 125 mio. kr. opgjort i
varig virkning som følge af den fulde afskaffelse af radiofra-
draget.
Forslagets øvrige ændringer skønnes ikke at have nævne-
værdige provenumæssige konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at medføre en engangsudgift på
500.000 kr. til tilretning af Køretøjsregisteret.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Hvis det lægges til grund, at erhvervenes køb af eldrevne
køretøjer udgør omkring 50 pct. af de samlede nyregistrerin-
ger, vil erhvervene få en lempelse som følge af indfasningen
af eldrevne køretøjer som umiddelbart udgør ca. 100 mio.
kr. i 2016, 150 mio. kr. i 2017 og 2018 og 175 mio. kr. i
2019.
Finansieringsforslagene i 2016 skønnes at medføre en va-
rig belastning af erhvervene på ca. 75 mio. kr. årligt som
følge af afskaffelse af særreglen, svarende til den skønnede
merregistreringsafgift når køretøjerne afgiftsberigtiges efter
de almindelige regler.
Reduktionen af radiofradraget forventes først og fremmest
at berøre private. Under forudsætning af, at 10 pct. af per-
sonbilerne og 60 pct. af varebilerne benyttes af erhvervene,
skønnes belastningen af erhvervene som følge af reduktio-
nen af radiofradraget at være begrænset.
Under samme forudsætninger skønnes den tekniske finan-
siering som følge af den fulde afskaffelse af radiofradraget
med betydelig usikkerhed at medføre en varig umiddelbar
belastning af erhvervene på 25 mio. kr. årligt fra 2017.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vur-
derer, at lovforslaget medfører administrative byrder for er-
hvervslivet.
De administrative byrder består i, at der fremover vil skul-
le angives Wh-forbrug og brændstofforbrug for plug-in hy-
brid biler. I lyset af det forholdsvis begrænsede antal af dis-
se biler, og da de administrative byrder for erhvervslivet kun
retter sig mod de erhvervsrelaterede køretøjer, vil de admi-
nistrative byrder i relation til udkastet være relativt begræn-
sede.
TER vurderer, at de samlede administrative byrder ikke
overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt.
I alle lovforslag skal der foretages en vurdering af de er-
hvervsøkonomiske konsekvenser. Erhvervsstyrelsen har
fastsat en bagatelgrænse på 4 mio. kr. for, om der skal fore-
tages en yderligere kvantificering af de erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Idet lovforslagets administrative konsekven-
ser er vurderet til under 4 mio. kr., er disse ikke væsentlige,
og der foretages ikke yderligere vurderinger.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige admini-
strative konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
De fortsatte afgiftsfritagelser for brændselscelledrevne kø-
retøjer og den gradvise indfasning af el– og brændselscelle-
drevne køretøjer i registreringsafgiftsloven forventes at bi-
drage til en fortsat udbredelse af el- og brændselscelledrevne
køretøjer, som har flere miljø- og klimamæssige fordele.
Lovforslaget forventes at understøtte et skifte fra benzin-
og dieselkøretøjer til eldrevne køretøjer, hvilket reducerer
CO2-udledningen fra benzin og diesel i transportsektoren.
Reduktionen skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre
omkring 340.000 tons CO2 over bilernes levetid.
Eldrevne køretøjer udleder ikke CO2. CO2-udledningen
fra eldrevne køretøjer er knyttet til udledningen forbundet
med produktionen af den el, der anvendes til opladning af
11
batterierne. Hvis der anvendes vedvarende energi, vil CO2-
udledningen være nul. Er elektriciteten produceret i den
kvotebelagte sektor, vil de samlede CO2-udledninger på
EU-plan (og globalt) ikke påvirkes af den umiddelbare
CO2-udledning, idet antallet af CO2-kvoter ikke påvirkes af
ændringer i det danske elektricitetsforbrug. Det vil sige, at
højere CO2-udledninger som følge af højere dansk elektrici-
tetsforbrug neutraliseres via højere CO2-kvotepriser og der-
med lavere CO2-udledninger i andre EU-lande mv.
Ses isoleret på CO2-udledningerne fra elproduktion i Dan-
mark, må udledningerne imidlertid forventes at stige som
følge af stigningen i forbruget af el til eldrevne køretøjer. På
mellemlangt sigt må det forventes, at en betydelig andel af
merforbruget vil komme fra VE. Den faktiske stigning i den
danske elproduktion forventes endvidere kun at udgøre ca.
35 pct. af stigningen i det danske elektricitetsforbrug, idet
resten forventes dækket af øget import af el. Forudsættes
det, at 65 pct. af merforbruget importeres, mens 60 pct. af
den danske merproduktion dækkes af vedvarende energi, når
der har været mulighed for at tilpasse den danske kapacitet
til de højere markedspriser, skønnes det højere elektricitets-
forbrug at øge CO2-udledningen fra elproduktion i Danmark
med omkring 60.000 tons CO2.
Hvis forøgelsen af det danske elektricitetsforbrug til el-
drevne køretøjer forudsættes hovedsageligt at blive dækket
via større el-produktion fra danske kulfyrede kondensværker
(svarende til forudsætningerne ved beregningen af den så-
kaldte el-udenrigshandelskorrektion), skønnes CO2-udled-
ningerne forbundet med flere eldrevne køretøjer at stige med
ca. 440.000 ton CO2, og overstiger således reduktionen i
CO2-udledningerne fra de konventionelle køretøjer, som el-
drevne køretøjer fortrænger.
Idet el- og brændselscelledrevne køretøjer ikke udleder
skadelige stoffer, når de kører, bidrager de desuden ikke til
en lokal luftforurening, hvilket særligt er til gavn for luft-
kvaliteten i bymiljøerne. Hertil kommer, at el- og brændsels-
celledrevne køretøjer støjer mindre, hvilket også særligt er
en fordel i forhold til bymiljøerne.
Reduktionen af fradraget for radio må endvidere forventes
at medføre en beskeden miljøforbedring, idet den højere re-
gistreringsafgift, trækker i retning af færre biler.
Tilsvarende må den forudsatte tekniske finansiering via
den fulde afskaffelse af fradraget for radio forventes at med-
føre en beskeden miljøforbedring. Den forudsatte tekniske
finansiering via indfasning af partikeludledningsafgiften for
de ældre varebiler må endvidere forventes at føre til et høje-
re antal skrotninger af gamle varebiler end ellers, hvilket vil
have positive miljøeffekter.
10. Forholdet til EU-retten
10.1. Notifikation efter informationsproceduredirektivet
Lovforslaget notificeres som udkast efter direktiv
98/34/EF (informations-proceduredirektivet), som ændret
ved direktiv 98/48/EF. Der er tale om en skattemæssig for-
anstaltning, som ikke er omfattet af en stand still-periode, og
ændringen kan dermed umiddelbart sættes i kraft.
10.2. Statsstøtteretlig vurdering
Ved vurderingen af, om en foranstaltning udgør statsstøt-
te, skal det efter artikel 107 TEUF undersøges om, (i) der er
tale om en økonomisk fordel, (ii) der ydes af statsmidler (iii)
til visse virksomheder eller produktioner, og som (iv) der-
ved fordrejer konkurrencen og påvirker samhandlen mellem
medlemsstaterne. Disse 4 betingelser skal alle være opfyld-
te, før der er tale om statsstøtte.
I forhold til de afgiftsrabatter og fritagelser (afgiftsforde-
le), som efter lovforslaget gives i forbindelse med registre-
ring af eldrevne køretøjer, plug-in-hybridbiler og brændsels-
celledrevne køretøjer under indfasningsperioderne, er det
her afgørende, at de pågældende afgiftsfordele gælder gene-
relt, dvs. at afgiftsfordelene tilfalder alle, der registrerer et
sådant køretøj i Danmark, uanset ejers/brugers bopæl eller
køretøjets model, type, mærke og oprindelse.
Tilsvarende gælder det for det foreslåede loft for indfas-
ningsordningerne, at denne begrænsning finder anvendelse
for alle køretøjer uanset ejers/brugers bopæl eller køretøjets
model, type, mærke og oprindelse. Der er således ikke tale
om selektive afgiftsfordele, der alene gives til visse virk-
somheder eller produktioner, og der er derfor ikke tale om
(direkte) statsstøtte.
Selv om de pågældende afgiftsfordele ikke anses for at
udgøre en (direkte) statsstøtte til ejerne/brugerne af eldrevne
køretøjer m.v., kan der imidlertid argumenteres for, at af-
giftsfordelene indirekte kommer visse virksomheder eller
produktioner til gode, da afgiftsfordelene skaber en øget ef-
terspørgsel efter eldrevne køretøjer etc. Det er imidlertid ik-
ke i Europa-Kommissionens praksis afklaret, om en sådan
indirekte effekt kan udgøre (indirekte) statsstøtte, når støtte-
foranstaltningen ikke i sig selv udgør (direkte) statsstøtte.
Indfasningsordningerne er derfor anmeldt til Europa-
Kommissionen med henblik på en afklaring af, om ordnin-
gerne udgør statsstøtte.
I tilfælde af, at Europa-Kommissionen måtte finde, at ord-
ningerne udgør statsstøtte, kan denne støtte søges godkendt
som lovlig statsstøtte efter artikel 107 (3), litra c TEUF.
I forbindelse med vurderingen af, om indfasningsordnin-
gerne kan statsstøttegodkendes, forventes Europa-Kommis-
sionen, blandt andet, at lægge vægt på de miljømæssige for-
dele, som er forbundet med anvendelsen af eldrevne køretø-
jer etc. Desuden forventes det, at der lægges vægt på, at støt-
ten er proportional (dvs. ikke gives i et videre omfang end
nødvendigt), og at støttemodtagerne ikke over-kompenseres
i kraft af de givne afgiftsfordele. Heri ligger blandt andet, at
afgiftsfordelene for det enkelte køretøj ikke må overstige de
teknologiske og prismæssige ulemper, der er ved at købe et
eldrevet køretøj etc., i sammenligning med et konventionelt
køretøj. Dette sikres i lovforslaget ved, at der sættes et loft
over den maksimale afgiftsfordel for hvert køretøj.
Hvis Europa-Kommissionen finder, at indfasningsordnin-
gerne udgør statsstøtte og derfor skal statsstøttegodkendes,
12
kan ordningerne først træde i kraft, når der foreligger en
godkendelse.
Den midlertidige godtgørelsesordning for elektricitet an-
vendt til opladning af elbiler som led i momsregistreret virk-
somhed er notificeret (SA 36121 (13/X)) efter Europa-Kom-
missionens forordning (EF) nr. 800/2008 om visse former
for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til
traktatens artikel 87 og 88. Forlængelsen af ordningen vil
tilsvarende blive notificeret efter Europa-Kommissionens
forordning (EU) nr. 651 af 17. juni 2014 om visse kategorier
af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. oktober
2015 til den 9. november 2015 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark,
Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Brancheforenin-
gen for Biogas, Business Danmark, CAD, Centralforeningen
af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA,
Danish Operators, Danmarks Motor Union, Dansk Aktio-
nærforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Auto-
mobil Sports Union, Dansk Automobilforhandler Forening,
Dansk Bilforhandler Union, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Taxi Råd, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske
Advokater, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd,
Danske Synsvirksomheder, DANVA, De Danske Bilimpor-
tører, Den Danske Bilbranche, DI, ERFAgruppen-Bilsyn,
Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Energi- og
Olieforum, Energi Danmark, FDM, Finans og Leasing, Fi-
nansforbundet, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Forenin-
gen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Greenpeace
Danmark, HORESTA, International Transport Danmark,
KL, Kraka, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesska-
dede, Landsskatteretten, Miljøstyrelsen, Mineralolie Bran-
cheforeningen, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motor-
historisk Samråd, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nor-
disk Folkecenter for Vedvarende Energi, Rejsearrangører i
Danmark, Sammenslutningen af Karosseribyggere og Auto-
oprettere i Danmark, SRF Skattefaglig Forening, Trafik- og
Byggestyrelsen, Vedvarende Energi, VisitDenmark og
WWF.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/Mindre udgifter Negative konsekvenser/Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Finansieringsforslagene i 2016 skønnes at
medføre et varigt merprovenu efter tilba-
geløb og adfærd på omkring 100 mio. kr.
Den forudsatte tekniske finansiering fra
2017 skønnes at medføre et varigt merpro-
venu efter tilbageløb og adfærd på 50 mio.
kr.
Indfasningen af elbilerne frem mod
2020 skønnes at medføre et varigt min-
dreprovenu på 25 mio. kr.
Administrative konsekvenser for det
offentlige
Ingen. Lovforslaget skønnes at medføre en en-
gangsudgift på 500.000 kr. til tilretning
af Køretøjsregistret.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget skønnes at medføre en lempelse
af erhvervene som følge af indfasningen af
eldrevne køretøjer som umiddelbart udgør
ca. 100 mio. kr. i 2016, 150 mio. kr. i 2017
og i 2018 og 175 mio. kr. i 2019.
Forslaget skønnes varigt at belaste er-
hvervene med omkring 75 mio. kr.
Den tekniske finansiering skønnes end-
videre med betydelig usikkerhed at
medføre en varig umiddelbar belast-
ning af erhvervene på 25 mio. kr. årligt
fra 2017.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Re-
gulering (TER) vurderer, at lovforsla-
get medfører administrative byrder for
erhvervslivet.
De administrative byrder består i, at der
fremover vil skulle angives Wh-forbrug
og brændstofforbrug for plug-in hybrid
biler. I lyset af det forholdsvis begræn-
sede antal af disse biler, og da de admi-
nistrative byrder for erhvervslivet kun
retter sig mod de erhvervsrelaterede
13
køretøjer, vil de administrative byrder i
relation til udkastet være relativt be-
grænsede.
TER vurderer, at de samlede admini-
strative byrder ikke overstiger 4 mio.
kr. på samfundsniveau årligt. De bliver
derfor ikke kvantificeret yderligere.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Forslaget skønnes ikke at medføre nævne-
værdige administrative konsekvenser for
borgerne.
Forslaget skønnes ikke at medføre
nævneværdige administrative konse-
kvenser for borgerne.
Miljømæssige konsekvenser De fortsatte afgiftsfritagelser for brænd-
selscelledrevne køretøjer og den gradvise
indfasning af el- og brændselscelledrevne
køretøjer i registreringsafgiftsloven for-
ventes at bidrage til en fortsat udbredelse
af el- og brændselscelledrevne køretøjer,
som har flere miljømæssige fordele. En
fortsat udbredelse af el- og brændselscelle-
drevne køretøjer forventes at bidrage til en
reduktion af CO2-udledningen fra trans-
portsektoren. El- og brændselscelledrevne
køretøjer bidrager desuden ikke til en lokal
luftforurening, hvilket særligt er til gavn
for luftkvaliteten i bymiljøerne. Hertil
kommer, at el- og brændselscelledrevne
køretøjer støjer mindre, hvilket også sær-
ligt er en fordel i forhold til bymiljøerne.
Reduktionen af fradraget for radio må end-
videre forventes at medføre en beskeden
miljøforbedring, idet den højere registre-
ringsafgift, trækker i retning af færre biler.
Tilsvarende må den forudsatte tekniske fi-
nansiering via den fulde afskaffelse af fra-
draget for radio forventes at medføre en
beskeden miljøforbedring. Den forudsatte
tekniske finansiering via indfasning af par-
tikeludledningsafgiften for de ældre vare-
biler må endvidere forventes at føre til et
højere antal skrotninger af gamle varebiler
end ellers.
Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget notificeres som udkast efter direktiv 98/34/EF (informations-procedure-
direktivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF. Der er tale om en skattemæssig foran-
staltning, som ikke er omfattet af en stand still-periode, og ændringen kan dermed
umiddelbart sættes i kraft.
Det kan ikke udelukkes, at de afgiftsfordele, som gives til ejerne/brugerne af de el-
drevne køretøjer, plug-in-hybridbiler og brændselscelledrevne køretøjer, som regi-
streres under indfasningen i registreringsafgiften, kan udgøre statsstøtte.
Indfasningsordningerne er derfor anmeldt til Europa-Kommissionen. Hvis Europa-
Kommissionen vurderer, at indfasningsordningerne indebærer statsstøtte, kan ord-
ningerne først træde i kraft, når en statsstøttegodkendelse foreligger.
Den midlertidige godtgørelsesordning for elektricitet anvendt til opladning af elbiler
som led i momsregistreret virksomhed er notificeret (SA 36121 (13/x)) efter Europa-
Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 om visse former for støttes forenelig-
hed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88. Forlængelsen af
14
ordningen vil tilsvarende blive notificeret efter Europa-Kommissionens forordning
(EU) nr. 651 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det
indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-4
El- og brintdrevne køretøjer er fritaget for registreringsaf-
gift, hvis køretøjet anmeldes til registrering senest den 31.
december 2015, jf. § 2, stk. 1, nr. 14 og 20.
Det foreslås at ophæve § 2, stk. 1, nr. 14, som følge af ud-
løbet af afgiftsfritagelsen for eldrevne køretøjer ved udgan-
gen af 2015.
Det foreslås desuden at ophæve § 2, stk. 1, nr. 20, som
følge af udløbet af afgiftsfritagelsen for brintdrevne køretø-
jer ved udgangen af 2015.
Det foreslås endvidere i den nyaffattede § 2, stk. 1, nr. 14,
at brændselscelledrevne køretøjer fritages for registrerings-
afgift, hvis køretøjet anmeldes til registrering senest den 31.
december 2018. Ved et brændselscelledrevet køretøj forstås
et egentligt brændselscelledrevent køretøj, dvs. et køretøj,
der alene drives af elektricitet genereret af en intern strøm-
forsyning baseret på brændselsceller. Teknologien for
brændselscelledrevne køretøjer er ikke så moden, som det er
tilfældet for teknologien for eldrevne køretøjer. Formålet
med afgiftsfritagelsen er således fortsat at understøtte den
teknologiske udvikling og udbredelse af brændselscelledrev-
ne køretøjer.
Til nr. 5 og 6
Efter § 3 a, stk. 1, kan SKAT give tilladelse til, at der ikke
betales registreringsafgift for køretøjer, der stilles til rådig-
hed for en herboende arbejdstager, men som ejes af en ar-
bejdsgiver, der er etableret i et andet i et andet EU/EØS-land
eller der anvendes af en herboende selvstændig erhvervsdri-
vende, der leverer ydelser i et andet EU/EØS-land, jf. § 1,
stk. 4. Overdrages et køretøj, der hidtil har været afgiftsfrit
til en person eller virksomhed, der ikke er omfattet af af-
giftsfritagelsen, forfalder resten af afgiften, medmindre kø-
retøjet i stedet afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslo-
vens § 4, jf. § 3 a, stk. 8.
Efter § 3 b, stk. 1, kan SKAT give tilladelse til, at der ale-
ne betales forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkø-
retøjer. Den forholdsmæssige afgift opgøres på baggrund af
den periode, som køretøjet anvendes her i landet. Overgår et
leasingkøretøj til varig anvendelse her i landet ved salg eller
anden overdragelse, forfalder resten af afgiften, medmindre
køretøjet i stedet afgiftsberigtiges efter reglerne i registre-
ringsafgiftslovens §§ 4, 5, 5 a, 6, 6 a eller 6 b, jf. § 3b, stk.
10.
Det foreslås, at der foretages konsekvensrettelser af § 3 a,
stk. 8, og § 3 b, stk. 10, så det herefter fremgår, at afgiftsbe-
rigtigelsen for eldrevne køretøjer, plug-in-hybridbiler og
brændselscelledrevne køretøjer skal ske efter registrerings-
afgiftslovens §§ 5 b- d. Desuden rettes henvisningen i § 3 b,
stk. 10, til alene at omfatte §§ 4-5 d, da §§ 6-6 b er ophævet.
Til nr. 7 og 8
Ved beregningen af registreringsafgiften for brugte per-
sonbiler og motorcykler foretages en vurdering af køretøjets
afgiftspligtige værdi, jf. § 10, stk. 1 og 2. Denne vurdering
foretages med udgangspunkt i den almindelige handelspris
(dvs. den pris, som en bruger generelt må forventes at ville
betale for et tilsvarende køretøj ved salg her i landet) uanset,
hvad der faktisk er betalt for det brugte køretøj. Den afgifts-
pligtige værdi kan imidlertid ikke overstige køretøjets oprin-
delige nypris. Er køretøjets nypris ukendt, fastsættes nypri-
sen skønsmæssigt.
For brugte personbiler og motorcykler med en alder under
1 år kan registreringsafgiften imidlertid fastsættes skema-
tisk. Ved den skematiske fastsættelse af registreringsafgiften
tages ikke udgangspunkt i den almindelige handelspris, men
derimod i køretøjets nypris og et skematisk beregnet værdi-
fald. Baggrunden herfor er, at køretøjer, der er under 1 år
gamle, som udgangspunkt har en ensartet afskrivningsprofil,
og dermed også en ensartet nedskrivningsprofil for værdien
af registreringsafgiften. Det skematiske værdifald udgør 1
pct. pr. 1.000 km, som bilen har tilbagelagt. Værdifaldet kan
dog højst udgøre 2 pct. pr. afsluttet måned de første 3 måne-
der og højst 1 pct. for de følgende måneder. For en bil på 6
eller 11 måneder svarer det til et maksimalt værdifald på
henholdsvis 9 pct. og 14 pct.
Hvis der ikke er anmeldt en nypris for køretøjet til brug
for den skematiske værdiansættelse, fastsættes nyprisen
skønsmæssigt. Det kan f.eks. være aktuelt for sjældne køre-
tøjer eller køretøjer, der har været udsat for en særligt bela-
stende brug.
Det foreslås at afskaffe § 4, stk. 10, om skematisk vær-
diansættelse for brugte biler med en alder under 1 år, som
særligt benyttes for valutaudlejningsbiler. En valutaudlej-
ningsbil er et køretøj, der udelukkende anvendes til udlej-
ning til valutaudlændige, dvs. fysiske og juridiske personer,
der ikke er hjemmehørende her i landet, og som derfor er af-
giftsfritaget efter de særlige regler herom.
Nyprisen for disse køretøjer vil imidlertid oftest være be-
regnet på grundlag af en særlig rabatpris (flåderabat) til de
udlejningsselskaber, som anskaffer nye (afgiftsfrie) biler til
brug som valutaudlejningsbiler. Da netop nyprisen lægges
til grund for den skematiske værdiansættelse, bliver den af-
giftspligtige værdi lavere end markedsprisen for det brugte
køretøj.
Registreringsafgiften af en valutaudlejningsbil fastsat efter
den skematiske værdiansættelse med nedskrivning på f.eks.
15
8 pct. som følge af 5 måneders brug vil som udgangspunkt
være lavere end den registreringsafgift, der er indeholdt i
den almindelige handelspris for en 5 måneder gammel til-
svarende bil.
§ 4, stk. 10 foreslås afskaffet for at sikre, at der ved af-
giftsberigtigelsen fremover foretages en egentlig værdifast-
sættelse for alle brugte køretøjer, der er under 1 år gamle,
som svarer til værdifastsættelsen for alle andre brugte køre-
tøjer. Afskaffelsen af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 10,
indgår endvidere som i finansieringen af indfasningen af re-
gistreringsafgiften for eldrevne køretøjer, og plug-in hybrid-
biler samt af den fortsatte afgiftsfritagelse og efterfølgende
indfasning af brændselscelledrevne køretøjer.
§ 4, stk. 11 rykkes som konsekvens heraf til§ 4, stk. 10. I
§ 4, stk. 12, der bliver stk. 11, ændres stk. 11 til stk. 10.
Til nr. 9
§ 5 b
Eldrevne køretøjer er fritaget for afgift, hvis køretøjet an-
meldes til registrering senest ved udgangen af 2015, jf. § 2.
stk. 1, nr. 14. Herefter vil der skulle betales fuld registre-
ringsafgift for el- og brintdrevne køretøjer som beregnet ef-
ter § 4 for personbiler og motorcykler, § 5 for varebiler eller
5 a for autocampere og busser, med virkning fra den 1. janu-
ar 2016.
Der gives fradrag og tillæg ved beregningen af registre-
ringsafgiften for personbiler og varebiler efter bilens brænd-
stofforbrug, jf. § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5. Fradraget
udgør 4.000 kr. pr. km, hvis bilen kan køre mere end 16 km
pr. liter benzin eller 18 km pr. liter diesel. Kører køretøjet
færre end 16 km pr. liter benzin eller 18 km pr. liter diesel,
bliver der omvendt tillagt 1000 kr. pr. km.
Bilens brændstofforbrug opgøres med udgangspunkt i
brændstofforbrugsafgiftslovens §§ 2 og 3, hvorefter der fast-
sættes et brændstofforbrug i liter benzin eller diesel pr. 100
km. Brændstofforbruget for eldrevne biler opgøres imidler-
tid i Wh pr. 100 km og ikke i benzin eller diesel pr. 100 km.
En elbils brændstofforbrug i Wh pr. 100 km omregnes der-
for til liter benzin pr. 100 km på baggrund af køretøjets
vægt.
Det foreslås, at den beregnede registreringsafgift efter §§
4, 5 eller 5 a indfases over en 5-årig periode fra 1. januar
2016.
Det foreslås nærmere i medfør af stk. 1, at der gives en af-
giftsrabat ved registrering af køretøjet under indfasningspe-
rioden (2016-2019).
Ved beregningen af afgiftsrabatten tages udgangspunkt i
den fulde registreringsafgift, dvs. registreringsafgiften for
det eldrevne køretøj som beregnet efter §§ 4, 5 eller 5 a. En
eldrevet personbil behandles således som en personbil, jf. §
4, en eldrevet varebil som en varebil, jf. § 5, og eldrevne
autocampere og busser behandles som autocampere og bus-
ser, jf. § 5 a. Der foretages ved beregningen af den fulde re-
gistreringsafgift fradrag efter § 3, stk. 2.
Der betales herefter en nærmere bestemt andel af den
fulde registreringsafgift, som stiger gradvist over indfas-
ningsperioden: 20 pct. i 2016, 40 pct. i 2017, 65 pct. i 2018,
90 pct. i 2019 og fuld indfasning 100 pct. i 2020.
Det foreslås desuden i stk. 2, at der gennem hele indfas-
ningsperioden indføres et loft for beregningsgrundlaget for
afgiftsrabatten på 800.000 kr. pr. eldrevet køretøj. Loftet be-
tyder, at afgiftsrabatten efter stk. 1, alene finder anvendelse
for den del af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, der
ikke overstiger 800.000 kr. Den del af afgift efter §§ 4, 5 el-
ler 5 a, der overstiger 800.000 kr. betales fuldt ud gennem
hele indfasningsperioden. Den maksimale afgiftsrabat pr.
køretøj vil således udgøre 640.000 kr. i 2016, 480.000 kr. i
2017, 280.000 kr. i 2018 og 80.000 kr. i 2019.
Det foreslås endvidere i stk. 3, at der ved køretøjets første
registrering i 2016 og 2017 gives et bundfradrag i den be-
regnede registreringsafgift efter § 5 b, stk. 1 og 2, på 10.000
kr., dog maksimalt den beregnede registreringsafgift efter §
5 b, stk. 1 og 2.
Det er ved fastlæggelsen af indfasningsmodellen for de el-
drevne køretøjer forudsat, at reglerne om beregningen af
brændstofforbruget for disse køretøjer justeres som beskre-
vet i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2. En elbils
brændstofforbrug i Wh pr. 100 km vil herefter blive omreg-
net fra Wh pr. 100 kilometer til liter benzin pr. 100 km ved
at dividere det oplyste energiforbrug målt i Wh pr. kilometer
med en fast faktor på 91,25. Hvis der for bilen ikke er oplyst
et energiforbrug, vil omregningen fortsat ske efter elbilens
vægt.
Eksempel 1. Eldrevet personbil med en afgiftspligtig værdi på 178.700 kr., inkl. moms, men eksklusiv afgift, der ind-
registreres i 2016
Beregning Kr.
1. Forhandlers udsalgspris ekskl. moms 142.960
2. Moms 25 pct. * (1.) 35.740
3. Elbilens pris inkl. moms 1. + 2. 178.700
Fradrag i beskattet værdi
4. Radio 600
16
5. Airbag (3.-6. airbag, dvs. 4 stk.) 4 * 1.280 5.120
6. ABS 3.750
7. ESP (anti-spin) 2.500
8. Max NCAP-stjerner 2.000
9. Beskattet værdi 3. – (4. + 5. + 6. + 7. + 8.) 164.730
10. Registreringsafgift under progressionsknæk på 82.800 kr. 105 pct. * 82.800 86.940
11. Registreringsafgift over progressionsknæk på 82.800 kr. 180 pct. * ((9.) – 82.800) 147.474
12. Registreringsafgift før fradrag i afgiften 10. + 11. 234.414
Fradrag i afgiften
13. Nedslag for energieffektivitet, ækvivalent til 78 km/l benzin -4.000 * (78-16) -248.000
14. Nedslag for selealarmer (3 stk.) -600
15. Samlet registreringsafgift - dog mindst 20.000 kr. fratrukket
nedslag for selealarmer
12. + 13. + 14. 19.400
Afgift ved indfasning
16. Afgift over loft på 800.000 kr. 15. - 800.000 0
17. Afgift under loft - 20 pct. af afgiften under loftet 20 pct.* (15.) 3.880
18. Bundfradrag på 10.000 kr. - dog højst den indfasede afgift -3.880
19. Afgift i alt i 2016 16. + 17. +18. 0
20. Elbilens pris inkl. moms og registreringsafgift 3. + 19. 178.700
Eksempel 2. Eldrevet personbil med en afgiftspligtig værdi på 839.400 kr., inkl. moms, men eksklusiv afgift, der ind-
registreres i 2016
Beregning Kr.
1. Forhandlers udsalgspris ekskl. moms 671.520
2. Moms 25 pct. * (1.) 167.880
3. Elbilens pris inkl. moms 1. + 2. 839.400
Fradrag i beskattet værdi
4. Radio 600
5. Airbag (3.-6. airbag, 4 stk.) 4 * 1.280 5.120
6. ABS 3.750
7. ESP (anti-spin) 2.500
8. Max NCAP-stjerner 2.000
9. Beskattet værdi 3. – (4. + 5. + 6. + 7. + 8.) 825.430
10. Registreringsafgift under progressionsknæk på 82.800 kr. 105 pct. * 82.800 86.940
11. Registreringsafgift over progressionsknæk på 82.800 kr. 180 pct. * ((9.) – 82.800) 1.336.734
12. Registreringsafgift før fradrag i afgiften 10. + 11. 1.423.674
Fradrag i afgiften
13. Nedslag for energieffektivitet, ækvivalent til 38,3 km/l benzin -4.000 * (38,3-16) -89.200
14. Nedslag for selealarmer (3 stk.) -600
15. Samlet registreringsafgift - dog mindst 20.000 kr. fratrukket nedslag for
selealarmer
12. + 13. + 14. 1.333.874
17
Afgift ved indfasning
16. Afgift over loft på 800.000 kr. 15. - 800.000 533.874
17. Afgift under loft - 20 pct. af afgiften under loftet 20 pct.* 800.000 160.000
18. Bundfradrag på 10.000 kr. - dog højst den indfasede afgift -10.000
19. Afgift i alt i 2016 16. + 17. +18. 683.874
20. Elbilens pris inkl. moms og registreringsafgift 3. + 19. 1.523.274
§ 5 c
Plug-in-hybridkøretøjer er køretøjer, som drives af el i
kombination med benzin, diesel, naturgas eller biogas, og
som kan oplades ved hjælp af en ekstern strømforsyning.
For plug-in-hybridkøretøjer betales registreringsafgift ef-
ter § 4 for personbiler og motorcykler, § 5 for varebiler eller
§ 5 a for autocampere og busser.
Der gives fradrag og tillæg ved beregningen af registre-
ringsafgiften for personbiler og varebiler efter bilens brænd-
stofforbrug, jf. § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5. Fradraget
udgør 4.000 kr. pr. km, hvis bilen kan køre mere end 16 km
pr. liter benzin eller 18 km pr. liter diesel. Kører køretøjet
færre end 16 km pr. liter benzin eller 18 km pr. liter diesel,
bliver der omvendt tillagt 1000 kr. pr. km.
Bilens brændstofforbrug opgøres med udgangspunkt i
brændstofforbrugsafgiftslovens §§ 2 og 3, hvorefter der fast-
sættes et brændstofforbrug i liter benzin eller diesel pr. 100
km.
Plug-in-hybridbiler elektricitetsforbrug indgår imidlertid
ikke ved opgørelsen af bilens brændstofforbrug i liter benzin
eller diesel pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens §
3 som affattet ved § 8, nr. 1, i lov nr. 1353 af 21. december
2012.
Beregningen af registreringsafgiften for disse biler baseres
derfor på et ekstraordinært lavt brændstofforbrug pr. km.
Derfor foreslås det at justere reglerne om beregningen af
brændstofforbruget for plug-in-hybridbiler, jf. lovforslagets
§ 2, stk. 2. Plug-in-hybridbilers elektricitetsforbrug vil her-
efter skulle medregnes ved beregningen af brændstofforbru-
get på samme måde, som det er tilfældet for elbiler.
Formålet med denne ændring er at sidestille eldrevne biler
og plug-in-hybridbiler i afgiftsmæssig henseende. Det ka-
rakteristiske ved plug-in-hybridbiler er således, at disse kø-
retøjer i overvejende grad drives af el. Beregningen af biler-
nes brændstofforbrug til brug for afgiftsberegningen bør
derfor ske på samme måde som for elbiler.
Denne ændrede beregning af brændstofforbruget for plug-
in-biler vil imidlertid medføre meget store engangsstignin-
ger i registreringsafgiften for plug-in hybrid biler.
Det foreslås derfor, at den merafgift, der følger ved bereg-
ningen af registreringsafgiften efter de ændrede regler om
beregningen af brændstofforbruget for plug-in-hybridbiler,
elektricitetsforbrug indfases parallelt med og på stort set
samme måde som indfasningsmodellen for registreringsaf-
giften for eldrevne køretøjer.
Det foreslås nærmere i stk. 1, at der for plug-in-hybridbi-
ler fortsat beregnes registreringsafgift efter §§ 4 eller 5 med
brændstofforbrug efter § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5,
der opgøres efter § 8, nr. 1, i lov nr. 1353 af 21. december
2012. Registreringsafgiften i indfasningsperioden beregnes
således som hidtil, dvs. uden indregning af elektricitetsfor-
bruget ved beregningen af køretøjets brændstofforbrug.
Det foreslås desuden i stk. 2, at der gennem indfasnings-
perioden i tillæg til registreringsafgiften efter stk. 1, betales
en nærmere bestemt andel af differencen mellem registre-
ringsafgiften ved en fuld indregning af elektricitetsforbru-
get, og registreringsafgiften uden indregning af elektricitets-
forbruget. Den andel af differencen, der skal betales i ind-
fasningsperioden, stiger gradvist og udgør 20 pct. i 2016, 40
pct. i 2017, 65 pct. i 2018, 90 pct. i 2019 og 100 pct. i 2020.
Det foreslås endvidere i stk. 3, at der gennem hele indfas-
ningsperioden indføres et loft for beregningsgrundlaget for
afgiftsrabatten på 800.000 kr. pr. plug-in-hybridbil. Loftet
betyder, at afgiftsrabatten efter stk. 1, alene finder anvendel-
se for den del af merafgiften efter stk. 2, der ikke overstiger
800.000 kr. Den del af afgiften efter stk. 2, der overstiger
800.000 kr. betales fuldt ud gennem hele indfasningsperio-
den. Den maksimale afgiftsrabat pr. køretøj vil således ud-
gøre 640.000 kr. i 2016, 480.000 kr. i 2017, 280.000 kr. i
2018 og 80.000 kr. i 2019.
Endeligt foreslås i stk. 4, at ved køretøjets første registre-
ring i 2016 og 2017 gives et bundfradrag i den beregnede re-
gistreringsafgift efter § 5 c, stk. 2 og 3, på 10.000 kr., dog
maksimalt den beregnede registreringsafgift efter § 5 c, stk.
2 og 3.
Eksempel 1. Personbil, der drives på el i kombination med benzin med en afgiftspligtig værdi på 300.000 kr., inkl.
moms, men eksklusiv afgift, der indregistreres i 2016
Beregning Kr.
1. Forhandlers udsalgspris ekskl. moms 240.000
18
2. Moms 25 pct. * (1.) 60.000
3. Elbilens pris inkl. moms 1. + 2. 300.000
Fradrag i beskattet værdi
4. Radio 600
5. Airbag (3.-6. airbag, dvs. 4 stk.) 4 * 1.280 5.120
6. ABS 3.750
7. ESP (anti-spin) 2.500
8. Max NCAP-stjerner 2.000
9. Beskattet værdi 3. – (4. + 5. + 6. + 7. + 8.) 286.030
10. Registreringsafgift under progressionsknæk på 82.800 kr. 105 pct. * 82.800 86.940
11. Registreringsafgift over progressionsknæk på 82.800 kr. 180 pct. * ((9.) – 82.800) 365.814
12. Registreringsafgift før fradrag i afgiften 10. + 11. 452.754
Fradrag i afgiften ved gældende regler
13. Nedslag for energieffektivitet, ækvivalent til 166,7 km/l benzin -4.000 * (166,7-16) -602.800
14. Nedslag for selealarmer (3 stk.) -600
15. Samlet registreringsafgift - dog mindst 20.000 kr. fratrukket
nedslag for selealarmer
12. + 13. + 14. 19.400
Fradrag i afgiften efter lovforslaget
16. Nedslag for energieffektivitet, ækvivalent til 53,8 km/l benzin -4.000 * (53,8-16) -151.200
17. Nedslag for selealarmer (3 stk.) -600
18. Samlet registreringsafgift - dog mindst 20.000 kr. fratrukket
nedslag for selealarmer
12. + 16. + 17. 300.954
Afgift ved indfasning
19. Merafgift ved fuld indfasning 18. – 15. 281.554
20. Merafgift over loft på 800.000 kr. 19. - 800.000 0
21. Merafgift under loft - 20 pct. af merafgiften under loftet 20 pct.* (19.) 56.311
22. Bundfradrag på 10.000 kr. - dog højst den indfasede merafgift -10.000
23. Afgift i alt i 2016 15. + 20. + 21. + 22. 65.711
24. Plug-in hybridbilens pris inkl. moms og registreringsafgift 3. + 23. 365.711
§ 5 d
Brintdrevne køretøjer er fritaget for afgift, hvis køretøjet
anmeldes til registrering senest ved udgangen af 2015, hvor
afgiftsfritagelsen udløber, jf. § 2. stk. 1, nr. 20. Herefter vil
der skulle betales fuld registreringsafgift for brintdrevne kø-
retøjer som beregnet efter § 4 for personbiler og motorcyk-
ler, § 5 for varebiler eller § 5 a for autocampere og busser
med virkning fra den 1. januar 2016.
Der gives fradrag og tillæg ved beregningen af registre-
ringsafgiften for personbiler og varebiler efter bilens brænd-
stofforbrug, jf. § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5. Fradraget
udgør 4.000 kr. pr. km, hvis bilen kan køre mere end 16 km
pr. liter benzin eller 18 km pr. liter diesel. Kører køretøjet
færre end 16 km pr. liter benzin eller 18 km pr. liter diesel,
bliver der omvendt tillagt 1000 kr. pr. km.
Bilens brændstofforbrug opgøres med udgangspunkt i
brændstofforbrugsafgiftslovens §§ 2 og 3, hvorefter der fast-
sættes et brændstofforbrug i liter benzin eller diesel pr. 100
km. Brændstofforbruget for brintdrevne biler opgøres imid-
lertid i Wh pr. 100 km og ikke i benzin eller diesel pr. 100
km. En brintbils brændstofforbrug i Wh pr. 100 km omreg-
nes derfor til liter benzin pr. 100 km på baggrund af køretø-
jets vægt.
Med henblik på at sikre en gradvis og balanceret indfas-
ning af brintdrevne køretøjer i registreringsafgiften foreslås
det, at der for brændselscelledrevne køretøjer anvendes en
identisk indfasningsmodel som for eldrevne køretøjer. Den
beregnede registreringsafgift efter §§ 4, 5 eller 5 a indfases
således over en 5-årig periode. Indfasningen påbegyndes
den 1. januar 2019. Det foreslås endvidere, at indfasnings-
ordningen udvides til at omfatte alle brændselscelledrevne
køretøjer. Ved et brændselscelledrevet køretøj forstås et
19
egentligt brændselscelledrevent køretøj, dvs. et køretøj, der
alene drives af elektricitet genereret af en intern strømforsy-
ning baseret på brændselsceller.
Det foreslås nærmere i stk. 1, at der gives en afgiftsrabat
ved registrering af køretøjet under indfasningsperioden
(2019-2022). Ved beregningen af afgiftsrabatten tages ud-
gangspunkt i den fulde registreringsafgift, dvs. registrerings-
afgiften for det brændselscelledrevne køretøj som beregnet
efter §§ 4, 5 eller 5 a. En brændselscelledrevet personbil be-
handles således som en personbil, jf. § 4, en brændselscel-
ledrevet varebil som en varebil, jf. § 5, og brændselscelle-
drevne autocampere og busser behandles som autocampere
og busser, jf. § 5 a. Der foretages ved beregningen af den
fulde registreringsafgift desuden fradrag efter § 3, stk. 2.
Af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a betales alene
en nærmere bestemt andel af afgiften, som stiger gradvist
over indfasningsperioden: 20 pct. i 2019, 40 pct. i 2020, 65
pct. i 2021, 90 pct. i 2022 og fuld indfasning 100 pct. i 2023.
Det foreslås endvidere desuden i stk. 2, at der gennem hele
indfasningsperioden indføres et loft for beregningsgrundla-
get for afgiftsrabatten på 800.000 kr. pr. eldrevet køretøj.
Loftet på 800.000 kr. betyder, at afgiftsrabatten efter stk. 1,
alene finder anvendelse for den del af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a, der ikke overstiger 800.000 kr. Den
del af afgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, der overstiger 800.000
kr. betales fuldt ud gennem hele indfasningsperioden. Den
maksimale afgiftsrabat pr. køretøj vil således udgøre
640.000 kr. i 2019, 480.000 kr. i 2020, 280.000 kr. i 2021 og
80.000 kr. i 2022.
Der henvises til desuden til bemærkningerne til § 5 b.
Til nr. 10 og 11
Det følger af § 7 b, stk. 1 og 2, at afgiften af et brugt mo-
torkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4, 5, 5 a, 6, 29 el-
ler 29 a godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjs-
registeret og udføres fra landet.
Godtgørelsesbeløbet fastsættes i medfør af § 10 således:
For motorcykler afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, nr. 1, eller
§ 4, stk. 7, som afgiften efter § 4, stk. 7. For personbiler af-
giftsberigtiget efter § 4, stk. 1, nr. 2, eller § 4, stk. 7, som
afgiften efter § 4, stk. 7. For varebiler afgiftsberigtiget efter
§ 5, stk. 1, 2 eller 8, § 29 eller § 29 a, som afgiften efter § 5,
stk. 8. Dog godtgøres afgiften af en varebil, der er afgiftsbe-
rigtiget med 95 pct., på grundlag af en afgiftssats på 95 pct.
For autocampere og busser afgiftsberigtiget efter § 5 a, stk.
1 og 2, som afgiften efter § 5 a, stk. 1 og 2.
Det foreslås, at der foretages en konsekvensrettelse af § 7
b, stk. 2, hvorefter beregningen af eksportgodtgørelse for el-
drevne køretøjer, brændselscelledrevne køretøjer og plug-in-
hybridbiler skal ske efter §§ 5 b, 5 c eller 5 d, hvis køretøjet
er afgiftsberigtiget efter disse bestemmelser.
Der vil således ved beregningen af eksportgodtgørelse bli-
ve taget højde for de afgiftsrabatter, som er givet i registre-
ringsafgiften ved afgiftsberigtigelsen efter §§ 5 b, 5 c eller 5
d.
Desuden gælder det i forhold til beregningen af eksport-
godtgørelsen, at godtgørelsesbeløbet ikke kan overstige den
afgift, der oprindeligt er betalt ved afgiftsberigtigelsen efter
§§ 5 b, 5 c eller 5 d, fratrukket 15 pct., dog mindst 8.500 kr.
for personbiler og 4.500 for varebiler og motorcykler, jf. § 7
b, stk. 2.
Til nr. 12-14
Ved beregningen af registreringsafgiften for et nyt køretøj
medregnes værdien af alt udstyr, som leveres med køretøjet,
i den afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 8,
stk. 3. Den afgiftspligtige værdi danner grundlaget for be-
regningen af registreringsafgift efter registreringsafgiftslo-
vens § 4, § 5 og § 5 a.
Det følger dog af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, at
værdien af køretøjets radioudstyr alene medregnes i den af-
giftspligtige værdi, hvis værdien overstiger et beløb på
1.000 kr., og kun med det overskydende beløb.
Det foreslås, at fradraget for radioudstyr nedsættes til 600
kr. i 2016, idet fradraget derved delvist udfases.
Fradraget for radioudstyr blev indført i 1978 som et fra-
drag for sikkerhedsudstyr. Værdien af fradraget er fastsat på
baggrund af et skøn over, hvad meromkostningen for en fa-
briksmonteret bilradio af rimelig kvalitet kunne beløbe sig
til.
Den teknologiske udvikling har siden da ændret sig mark-
ant. En bilradio er i dag standardudstyr, hvorfor hensigten
bag fradraget er forældet. Det foreslås derfor at udfase ra-
diofradraget gradvist fra 2016, hvor fradraget nedsættes til
600 kr.
I lovforslaget afskaffes fradraget desuden fuldt ud fra
2017 og frem. Det medvirker til at sikre, at aftalen ikke re-
ducerer udgiftslofterne inden for rammerne af budgetloven
og dermed råderummet til offentlige serviceudgifter og øvri-
ge prioriteringer. Aftaleparterne vil i 2016 aftale finansierin-
gen i årene 2017 til 2019, hvilket indebærer, at afskaffelsen
af radiofradraget kan blive revideret.
Til nr. 16
Det følger af § 27, stk. 1, nr. 4, at den, anvender et afgifts-
pligtigt køretøj, hvoraf der er betalt afgift efter bestemmel-
serne i § 5 eller § 5 a, stk. 1 og 2, i strid med de betingelser,
der gælder for afgiftsberigtigelsen efter den pågældende be-
stemmelse, straffes med bøde.
Der foreslås en justering af denne bestemmelse, hvorefter
bestemmelsen udvides til også at omfatte tilfælde, hvor et
køretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 5 b, 5 c eller 5 d, an-
vendes i strid med de betingelser, der er lagt til grund for af-
giftsberigtigelsen af varebiler, jf. § 5, og busser og autocam-
pere, jf. § 5 a, stk. 1 og 2.
Herefter straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
har anvendt et eldrevet køretøj, en plug-in-hybridbil, eller et
brændselscelledrevet køretøj i strid med de givne betingelser
for afgiftsberigtigelsen med bøde, som det tilsvarende gæl-
der for benzin– og dieseldrevne varebiler, busser og auto-
campere.
20
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 1, stk. 3, er biler, der alene anvender el eller brint
som drivmiddel, undtaget for grøn ejerafgift.
Det foreslås, at afgiftsfritagelsen ikke videreføres, da el-
drevne biler skal indpasses i den grønne ejerafgift med virk-
ning fra den 1. januar 2016.
Det foreslås desuden, at § 1, stk. 3 nyaffattes, så brænd-
selscelledrevne biler herefter fritages for grøn ejerafgift,
hvis køretøjet anmeldes til registrering senest den 31. de-
cember 2018. Ved en brændselscelledreven bil forstås et kø-
retøj, der alene drives af elektricitet genereret af en intern
strømforsyning baseret på brændselsceller.
Til nr. 2
Ved beregningen af grøn ejerafgift tages udgangspunkt i
et brændstofforbrug i liter benzin eller diesel pr. 100 km, jf.
§ 2 og § 3.
Brændstofforbruget for eldrevne biler oplyses i Wh pr.
100 km. Brændstofforbruget for en eldreven bil fastsættes
derfor i liter pr. 100 km som summen af et fast element på 3
l pr. 100 km og et variabelt element, der beregnes som 0,5
pct. af bilens egenvægt i kilogram. Eldrevne biler sidestilles
således med benzindrevne biler.
Pluginhybridbilers forbrug af elektricitet medregnes des-
uden ikke ved beregningen af køretøjets brændstofforbrug i
liter benzin eller diesel pr. 100 km.
Det foreslås at justere reglerne om beregning af brænd-
stofforbruget for elbiler, -plugin-hybridbiler, og brændsels-
cellebiler, så opgørelsen af brændstofforbruget inkluderer
bilens forbrug af elektricitet.
I forhold til beregning af grøn ejerafgift vil dette betyde,
at eldrevne biler, og brændselscellebiler generelt vil have et
lavt brændstofforbrug og disse køretøjer vil derfor som ud-
gangspunkt blive indplaceret på den laveste sats i den grøn-
ne ejerafgift, svarende til 620 kr. i 2016 for benzindrevne bi-
ler.
For plug-in-hybridbiler fastsættes efter gældende regler et
brændstofforbrug, der ikke medregner den del af energifor-
bruget, der er elektricitet. For disse køretøjer beregnes der-
for allerede de laveste satser. For plug-in-hybridbiler, der
drives af elektricitet i kombination med diesel, vil der som
følge af forslaget ske en mindre afgiftsforhøjelse. Det skyl-
des, at den laveste sats på afgiftsskalaen for dieseldrevne kø-
retøjer er lavere end den laveste sats for benzindrevne køre-
tøjer. Stigningen er fra 260 kr. til 620 kr. i 2016. Disse biler
vil ligeledes fremover blive behandlet som benzinbiler, da
plug-in-hybridbilerne i overvejende grad drives af elektrici-
tet og plug-in-hybridbilerne bør derfor behandles som elbi-
ler i afgiftsmæssig sammenhæng.
Den gældende beregning af brændstofforbruget bygger på
de harmoniserede målemetoder, som er fastsat i Rådets di-
rektiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes til-
nærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne
køretøjers brændstofforbrug eller Europa-Parlamentet og
Rådets forordning 715/2007 om typegodkendelse af motor-
køretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og
lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til re-
parations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.
Det beregnede brændstofforbrug angives i liter pr. 100 km,
som herefter omregnes til km/l.
Der er ligeledes fastsat en harmoniseret målemetode for
energiforbrug målt i Wh pr. liter, hvoraf der kan udledes føl-
gende omregningsfaktorer, jf. Energistyrelsens nøgletal:
Tabel 1. Omregning Wh til benzin
Vægtfylde benzin (uden iblanding af biobrændstoffer) 0,75 ton/m3
Brændværdi benzin (uden iblanding af biobrændstoffer) 43,80 GJ/ton
Energiindhold benzin (uden iblanding af biobrændstoffer) 32,85 MJ/liter
Energiindhold Wh 3,60 KJ
Energiindhold benzin omregnet til Wh 91,25 Wh/liter
Tabel 2. Omregning diesel til benzin
Vægtfylde benzin (uden iblanding af biobrændstoffer) 0,75 ton/m3
Brændværdi benzin (uden iblanding af biobrændstoffer) 43,80 GJ/ton
Energiindhold benzin (uden iblanding af biobrændstoffer) 32,85 MJ/liter
Vægtfylde diesel (uden iblanding af biobrændstoffer) 0,84 ton/m3
Brændværdi diesel (uden iblanding af biobrændstoffer) 42,70 GJ/ton
Energiindhold diesel (uden iblanding af biobrændstoffer) 35,87 MJ/liter
Energiindhold diesel i forhold til energiindhold benzin 1,092
21
Tabel 3. Omregning naturgas til benzin
Vægtfylde benzin (uden iblanding af biobrændstoffer) 0,75 ton/m3
Brændværdi benzin (uden iblanding af biobrændstoffer) 43,80 GJ/ton
Energiindhold benzin (uden iblanding af biobrændstoffer) 32,85 MJ/liter
CO2-indhold benzin (uden iblanding af biobrændstoffer) 73 kg/GJ
CO2-udledning benzin (uden iblanding af biobrændstoffer) 2400 g CO2/liter
Opgjort pr. 100 km 1/24
For eldrevne biler og plug-in-hybridbiler, hvor der ikke er
oplyst et brændstofforbrug, der er målt i Wh pr. kilometer,
foreslås det, at brændstofforbruget fortsat beregnes på bag-
grund af bilens vægt. Da disse biler ofte er tungere end al-
mindelige biler, kan bilens vægt føre til et højt brændstoffor-
brug. Da eldrevne biler og plug-in-hybridbiler som udgangs-
punkt er nye bilmodeller, formodes der i de fleste tilfælde at
foreligge oplysninger om bilens energiforbrug, hvorfor den-
ne bestemmelse alene vil finde anvendelse i særlige tilfælde.
På den baggrund foreslås følgende metoder for omregnin-
gen af brændstofforbruget for eldrevne biler, brændselscel-
ledrevne biler og plug-in-hybridbiler, hvorefter bilernes
energiforbrug omregnes til et benzinforbrug:
Det følger af § 3, stk. 3, 1. pkt., at der af natur- og biogas-
drevne biler betales afgift som af dieseldrevne biler. Forelig-
ger der oplysning om en natur- og biogasdrevet bils udled-
ning af CO2 udtrykt i gram pr. kilometer, omregnes denne
udledning til antal kilometer pr. liter diesel. Omregningen
foretages ved at dividere en fast faktor på 2.650 med den op-
lyste udledning af CO2 udtrykt i gram pr. kilometer.
Det forslås i stk. 3, at nyaffatte denne bestemmelse, så det
herefter fremgår af bestemmelsen, at der ikke foretages en
omregning til »antal kilometer pr. liter«, men en omregning
til »liter pr. 100 km« Dette sikrer en konsekvent angivelse i
alle omregningsmetoderne i § 3.
Det foreslås desuden, at stk. 4 nyaffattes, så det herefter
fremgår, at der for eldrevne biler fastsættes en fast omreg-
ningsmetode fra Wh pr. kilometer til liter pr. 100 km ved
fastsættelsen af brændstofforbruget. Omregningen fra ener-
giforbruget målt i Wh pr. kilometer til benzinforbruget målt
i liter pr. 100 km foretages ved at dividere det oplyste ener-
giforbrug målt i Wh pr. kilometer med en fast faktor på
91,25. Foreligger der ikke oplysning om energiforbruget
målt i Wh pr. kilometer, betales der afgift som for benzin-
drevne biler efter en beregning af brændstofforbrug i liter pr.
100 km på baggrund af bilens vægt som angivet i § 3, stk. 2,
1. pkt.
Eksempel 1. Eldrevet køretøj
Elektricitetsforbrug 158 Wh/ km
Omregningsfaktor elektricitetsforbrug til benzinforbrug 91,25 Wh/liter
Omregning til liter benzin/100 km 158 Wh/km/91,25 Wh/liter = 1,73 liter /100 km
Omregning til km/liter 100/1,73 liter benzin/100 km = 57,8 km/liter
Det foreslås desuden en ny stk. 5, hvoraf det fremgår, at
der for plug-in-hybridbiler, der drives af el i kombination
med benzin, fastsættes en fast omregningsmetode fra Wh pr.
kilometer til liter og benzinforbrug målt i liter pr. 100 km,
hvorefter der foretages en omregning til et samlet benzinfor-
brug målt i liter pr. 100 km. Ved denne beregning omregnes
energiforbruget målt i Wh pr. kilometer til benzinforbrug
målt i liter 100 pr. km ved at dividere det oplyste energifor-
brug målt i Wh pr. kilometer med en fast faktor på 91,25.
Foreligger der ikke oplysning om energiforbruget målt i Wh
pr. kilometer, betales der afgift som for benzindrevne biler
efter en beregning af brændstofforbrug i liter pr. 100 km på
baggrund af bilens vægt som angivet i § 3, stk. 2, 1. pkt.
Eksempel 2. Plug-in-hybridbiler, der drives af el i kombination med benzin
Elektricitetsforbrug 115 Wh/km
Benzinforbrug 0,6 liter/100 km
Omregningsfaktor elektricitetsforbrug til benzinforbrug 91,25 Wh/liter
Omregning elektricitetsforbrug til liter benzin/100 km 115 Wh/km/91,25 Wh/liter = 1,26 liter /100 km
Samlet benzinforbrug (1,26+0,6) liter/100 km = 1,86 liter/100 km
Omregning til km/liter 100/1,86 liter benzin/100 km = 53,8 km/liter
22
Det foreslås desuden en ny stk. 6, hvoraf det fremgår, at
der for plug-in-hybridbiler, der drives af el i kombination
med diesel, fastsættes en fast omregningsmetode fra Wh pr.
kilometer og dieselforbrug målt i liter pr. kilometer, hvoref-
ter der foretages en omregning til et samlet benzinforbrug
udtrykt målt i liter pr. 100 km. Ved denne beregning omreg-
nes energiforbruget målt i Wh pr. kilometer til benzinfor-
brug målt i liter pr. 100 km ved at dividere det oplyste ener-
giforbrug målt i Wh pr. 100 km med en fast faktor på 91,25.
Køretøjets dieselforbrug målt i liter pr. 100 km omregnes til
benzinforbrug målt i liter pr. 100 km ved at gange dieselfor-
bruget målt i liter pr. 100 km med en fast faktor på 1,092.
Foreligger der ikke oplysning om energiforbruget målt i Wh
pr. kilometer, betales der afgift som for benzindrevne biler
efter en beregning af brændstofforbrug i liter pr. 100 km på
baggrund af bilens vægt som angivet i § 3, stk. 2, 1. pkt.
Eksempel 3. Plug-in-hybridbiler, der drives af el i kombination med diesel
Elektricitetsforbrug 133 Wh/km
Dieselbrug 1,8 liter/100 km
Omregningsfaktor elektricitetsforbrug til benzinforbrug 91,25 Wh/liter
Omregning elektricitetsforbrug til liter benzin/100 km 133 Wh/km/91,25 Wh/liter = 1,46 liter /100 km
Omregningsfaktor dieselektricitetsforbrug til benzinforbrug 1,092
Omregning diesel til benzin 1,8 liter/100 km *1,092 = 1,97 liter benzin/100 km
Samlet benzinforbrug (1,46+1,97) liter/100 km = 3,43 liter/100 km
Omregning til km/liter 100/3,43 liter benzin/100 km = 29,2 km/liter
Det foreslås desuden en ny stk. 7, hvoraf det fremgår, at
der for plug-in-hybridbiler, der drives af el i kombination
med naturgas eller biogas, fastsættes en fast omregningsme-
tode udtrykt i Wh pr. kilometer og køretøjets udledning af
CO2 målt i gram pr. kilometer, hvorefter der foretages en
omregning til et samlet benzinforbrug målt i liter pr. 100
km. Ved denne beregning omregnes energiforbruget målt i
Wh pr. kilometer til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km
ved at dividere det oplyste energiforbrug målt i Wh pr. kilo-
meter med en fast faktor på 91,25. Bilens udledning af CO2
målt i gram pr. kilometer omregnes til benzinforbrug målt i
liter pr. 100 km ved at dividere den målte udledning af CO2
med en fast faktor på 24. Foreligger der ikke oplysning om
energiforbruget målt i Wh pr. kilometer, betales der afgift
som for benzindrevne biler efter en beregning af brændstof-
forbrug i liter pr. 100 km på baggrund af bilens vægt som
angivet i § 3, stk. 2, 1. pkt.
Eksempel 4. Plug-in-hybridbiler, der drives af el i kombination med naturgas
Elektricitetsforbrug 116 Wh/km
CO2-udledning 18 g/km
Omregningsfaktor elektricitetsforbrug til benzinforbrug 91,25 Wh/liter
Omregning elektricitetsforbrug til liter benzin/100 km 116 Wh/km/91,25 Wh/liter = 1,27 liter/100 km
Omregningsfaktor CO2-udledning til benzinforbrug 1/24 liter
Omregning CO2-udledning til liter benzin/100 km 18 g/km/24 = 0,75 liter benzin/pr. 100 km
Samlet benzinforbrug (1,27+0,75) liter/100 km = 2,02 liter/100 km
Omregning til km/liter 100/2,02 liter benzin/100 km = 49,5 km/liter
Det foreslås desuden en ny stk. 8, hvoraf det fremgår, at
der for brændselscelledrevne køretøjer fastsættes en fast om-
regningsmetode fra Wh pr. kilometer til liter pr. 100 km ved
fastsættelsen af brændstofforbruget. Omregningen fra ener-
giforbruget målt i Wh pr. kilometer til benzinforbruget målt
i liter pr. 100 km foretages ved at dividere det oplyste ener-
giforbrug målt i Wh pr. kilometer med en fast faktor på
91,25. Foreligger der ikke oplysning om energiforbruget
målt i Wh pr. kilometer, betales der afgift som for benzin-
drevne biler efter en beregning af brændstofforbrug i liter pr.
100 km på baggrund af bilens vægt som angivet i § 3, stk. 2,
1. pkt.
Stk. 5-8 bliver herefter til stk. 10-13.
Til nr. 3
Det følger af § 3, stk. 8, at reguleringer efter stk. 5 og den
i stk. 6 fastsatte forhøjelse har virkning for det enkelte køre-
tøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1.
januar eller senere i kalenderåret.
Det foreslås, at henvisningerne i stk. 5 og stk. 6 ændres til
stk. 10 og stk. 11. Der er tale om konsekvensændring som
følge af lovforslagets nr. 2.
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 1, stk. 2, er biler, der alene anvender el eller brint
som drivmiddel, undtaget for vægtafgift.
23
Det foreslås, at afgiftsfritagelsen for eldrevne køretøjer ik-
ke videreføres, da eldrevne biler køretøjer skal indpasses i
vægtafgiften med virkning fra den 1. januar 2016.
Det foreslås desuden, at § 1, stk. 2 nyaffattes, så brænd-
selscelledrevne køretøjer herefter fritages for vægtafgift,
hvis køretøjet anmeldes til registrering senest den 31. de-
cember 2018. Ved en brændselscelledreven bil forstås et kø-
retøj, der alene drives af elektricitet genereret af en intern
strømforsyning baseret på brændselsceller.
Til nr. 2
Efter § 2, stk. 2, er benzindrevne køretøjer fritaget for ud-
ligningsafgift.
Det foreslås, at eldrevne køretøjer ligeledes fritages for
udligningsafgift, da eldrevne køretøjer sidestilles derved
med benzindrevne køretøjer ved beregningen af vægtafgif-
ten.
Til nr. 3
Det følger af vægtafgiftslovens § 2 b, stk. 1, at der for die-
seldrevne personbiler og nyere dieseldrevne varebiler skal
betales et årligt tillæg på 1.000 kr. i den grønne ejerafgift
(også kaldet partikeludledningsafgift), såfremt EU-normen
om udledning af højst 5 mg partikler pr. kilometer ikke
overholdes som angivet i Rådets direktiv 70/220/EØF af 20.
marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissi-
on fra motorkøretøjer eller Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motor-
køretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og
lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til re-
parations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer,
eller hvis ikke der er eftermonteret et godkendt partikelfilter.
Tillægget omfatter dieseldrevne personbiler, der er indret-
tet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, og
dieseldrevne varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over
3.500 kg., der er registreret første gang den 18. marts 2009
eller senere.
Varebiler, der er registreret første gang før den 18. marts
2009 med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, betaler
ikke partikeludledningsafgift.
I lovforslaget udvides tillægget for manglende partikelfil-
ter til også at omfatte dieseldrevne varebiler med en tilladt
totalvægt på ikke over 3.500 kg, der er registeret første gang
før den 18. marts 2009. Tillægget indfases over en 3-årig pe-
riode fra den 1. januar 2017 med 400 kr., til 600 kr. i 2018
og med et fuldt tillæg på 1.000 kr. i 2019.
Det medvirker til at sikre, at aftalen ikke reducerer ud-
giftslofterne inden for rammerne af budgetloven og dermed
råderummet til offentlige serviceudgifter og øvrige priorite-
ringer. Aftaleparterne vil i 2016 aftale finansieringen i årene
2017 til 2019, hvilket indebærer, at udvidelsen af partikelud-
ledningsafgiften kan blive revideret.
Til nr. 4
Det følger af § 15, nr. 7, at trehjulede eldrevne motorcyk-
ler fritages for afgift.
Det foreslås, at afgiftsfritagelsen for trehjulede eldrevne
motorcykler ophæves, da eldrevne køretøjer indpasses i
vægtafgiften.
Til nr. 5
Når der er forløbet 35 år fra et køretøjs 1. registrering,
skal der kun betales vægtafgift, udligningsafgift, privatbe-
nyttelsestillæg og partikeludledningstillæg med ¼ af satser-
ne i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 fra den følgende afgiftsperiode,
jf. § 15, stk. 3. Det er en betingelse, at køretøjet fremtræder
som ved 1. registrering.
Det foreslås, at der indsættes en henvisning til § 2 b, stk.
1, der angiver satsen for partikeludledningstillægget. Der er
således alene om en præcisering.
Til § 4
Til nr. 1
Der gives efter § 21, stk. 1, delvis godtgørelse af elafgif-
ten for afgiftspligtig elektricitet til opladning af batterier til
registrerede elbiler som led i momsregistreret virksomhed.
Godtgørelsen udgør differencen mellem den indbetalte afgift
og 0,4 øre pr. kWh, jf. elafgiftslovens § 11 c, stk. 1.
Godtgørelsen omfatter afgiftspligtig elektricitet anvendt i
ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for virksom-
hedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til oplad-
ning af batterier på batteriskiftestationer. Der stilles ikke
krav om, at virksomheden har fradragsret for købsmomsen i
relation til indkøbet af elektriciteten.
Som dokumentation for godtgørelsesbeløbet skal virksom-
heden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af
den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigla-
dere, og på batteriskiftestationer.
Adgangen til godtgørelse af afgiftspligtig elektricitet an-
vendt til opladning af batterier til registrerede elbiler gælder
i perioden fra den 27. april 2010 og til den 31. december
2015.
Det foreslås, at adgangen til at opnå godtgørelse af elafgif-
ten for afgiftspligtig elektricitet, som er forbrugt af virksom-
heden til opladning af batterier til registrerede elbiler, for-
længes til den 31. december 2016.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2016, jf. stk. 2 og 3.
Lovens § 1, nr. 7, 8 og 12, § 2, nr. 2 og 3, § 3, nr. 2 og 4,
og § 4 vil således træde i kraft den 1. januar 2016.
Det foreslås desuden i stk. 2, at § 1, nr. 13 og 14, og § 3,
nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2017.
Det foreslås endvidere i stk. 3, at skatteministeren fastsæt-
ter tidspunktet for ikrafttræden af indfasningen af afgiften
for eldrevne, plug-in hybrid og brændselscelledrevne køre-
24
tøjer efter § 1, nr. 1 til 6, nr. 9-11 og nr. 15, § 2, nr. 1 og § 3,
nr. 1, samt at ministeren kan fastsætte, at § 1, nr. 1 til 6, nr.
9-11 og nr. 16, § 2, nr. 1 og § 3, nr. 1, kan træde i kraft på
forskellige tidspunkter. Disse bestemmelser kan dog tidligst
træde i kraft, når der enten foreligger en tilkendegivelse fra
Europa-Kommissionen om, at indfasningsordningerne ikke
indebærer statsstøtte, eller når der er opnået en statsstøtte-
godkendelse fra Europa-Kommissionen. Der henvises til be-
mærkningerne i afsnit 10.2 om den EU-retlige vurdering af
lovforslaget.
De gældende afgiftsfritagelser for el- og brintbiler i regi-
streringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14 og 20, vil fortsat fin-
de anvendelse for køretøjer, der senest er anmeldt til regi-
strering den 31. december 2015.
Anmeldelsen til registrering sker i tilknytning til køretø-
jets ibrugtagning her i landet, jf. registreringsafgiftslovens §
1, stk. 1. Anmeldelsen til registrering forudsætter, at køretø-
jet er solgt til en slutbruger, og den afgiftspligtige værdi be-
regnes på baggrund heraf, jf. registreringsafgiftslovens § 8,
stk. 1 og 9, og § 10, stk. 1. En forhandler kan betragtes som
slutbruger ved afgiftsberigtigelsen af et nyt køretøj, men ale-
ne i det omfang, at køretøjet udtages til brug for forhandle-
rens virksomhed som eksempelvis demobil, firmabil, værk-
stedsbil og lignende.
Der foreslås i stk. 4 en overgangsordning for eldrevne kø-
retøjer, hvis der for køretøjet er underskrevet en bindende
købsaftale mellem forhandler og slutbruger senest den 8. ok-
tober 2015, og hvis køretøjet er anmeldes til registrering i
perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 1. ju-
li 2016. Disse køretøjer fritages for registreringsafgift, lige-
som det efter gældende regler er tilfældet for eldrevne køre-
tøjer, der anmeldes til registrering senest den 31. december
2015. Denne regel har til formål at sikre, at slutbrugere, der
har indgået en bindende købsaftale senest den 8. oktober
2015, kan indregistrere køretøjet afgiftsfrit, selv om køretø-
jet ikke når at blive leveret og anmeldt til registrering inden
udgangen af 2015. Den 8. oktober 2015 er anvendt som
skæringsdato, da aftalen om de fremtidige afgiftsvilkår mv.
for el- og brændselscellebiler blev offentliggjort den 9. okto-
ber 2015.
Der foreslås ligeledes i stk. 5 en overgangsordning for
plug-in-hybridbiler i forhold til beregningen af registrerings-
afgift, hvis der for køretøjet er underskrevet en bindende
købsaftale mellem forhandler og slutbruger senest den 8. ok-
tober 2015, og hvis køretøjet anmeldes til registrering i pe-
rioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 1. juli
2016. For disse køretøjer betales registreringsafgift efter §§
4 eller 5, hvor brændstofforbruget, der indregnes efter § 4,
stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5, opgøres efter § 8 i lov nr.
1353 af 21. december 2012. Denne regel har til formål at
sikre, at slutbrugere, der har indgået en bindende købsaftale
senest den 8. oktober 2015, kan indregistrere køretøjet uden
merafgift, selv om køretøjet ikke når at blive leveret og an-
meldt til registrering inden udgangen af 2015. Den 8. okto-
ber 2015 er anvendt som skæringsdato, da aftalen om de
fremtidige afgiftsvilkår mv. for el- og brændselscellebiler
blev offentliggjort den 9. oktober 2015.
25
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 29 af 10. januar 2014, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1503 af 23. december 2014 og § 24 i lov nr.
1532 af 27. december 2014, foretages følgende æn-
dringer:
§ 2. Fritaget for afgift er:
1-13) ---
14) Eldrevet motorkøretøj, hvis køretøjet er an-
meldt til registrering inden udgangen af 2015,
15-17) ---
18) køretøjer midlertidigt indregistreret til brug i
forbindelse med arrangementer afholdt af eller
sammen med den danske regering,
1. § 2, stk. 1, nr. 14, affattes således:
»14) brændselscelledrevet motorkøretøj, hvis kø-
retøjet er anmeldt til registrering inden udgangen
af 2018,«.
2. I § 2, stk. 1, nr. 18, ændres »regering,« til: »re-
gering, og«
19) køretøjer, som udelukkende benyttes i lukke-
de dyreparker med fritgående levende dyr, hvortil
publikum har adgang, og
3. I § 2, stk. 1, nr. 19, ændres »adgang, og« til:
»adgang.«
20) brintdrevet motorkøretøj, hvis køretøjet er
anmeldt til registrering inden udgangen af 2015.
Stk. 2-4. ---
4. § 2, stk. 1, nr. 20, ophæves.
§ 3 a. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Overgår et motorkøretøj, der hidtil har væ-
ret afgiftsfrit, jf. § 1, stk. 4, til en person eller virk-
somhed, der ikke er omfattet af § 1, stk. 4, ved salg
eller anden overdragelse, forfalder resten af afgif-
ten, medmindre afgiften af motorkøretøjet i stedet
berigtiges efter § 4.
Stk. 9-11. ---
5. I § 3 a, stk. 8, ændres »§ 4« til: »§§ 4-5 d «.
§ 3 b. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. Overgår et motorkøretøj til varig anven-
delse her i landet ved salg eller anden overdragel-
se, forfalder resten af afgiften, medmindre afgiften
6. I § 3 b, stk. 10, ændres »§§ 4, 5, 5 a, 6, 6 a eller
6 b« til: »§§ 4-5 d«.
26
af køretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i §§ 4,
5, 5 a, 6, 6 a eller 6 b.
§ 4. ---
Stk. 2-9 ---
Stk. 10. For brugte personbiler og motorcykler
med en alder under 1 år, jf. stk. 8, kan afgiften fast-
sættes til den afgift, der ville have været gældende
ved bilens eller motorcyklens afgiftsberigtigelse
som ny, jf. § 9, stk. 2, med fradrag af 1 pct. pr.
1.000 km, som køretøjet har tilbagelagt efter regi-
streringen eller ibrugtagningstidspunktet. Fradraget
kan dog højst udgøre 2 pct. pr. afsluttet måned ef-
ter registrerings- eller ibrugtagningstidspunktet i de
første 3 måneder og højst 1 pct. pr. afsluttet måned
efter registrerings- eller ibrugtagningstidspunktet
for de efterfølgende måneder. For biler og motor-
cykler, der her eller i udlandet har været anvendt til
formål omfattet af § 2, stk. 1, eller anvendt under
omstændigheder, der hverken her eller i udlandet
medfører registreringspligt, fradrages yderligere
5.000 kr., hvis bilen eller motorcyklen har været
registreret eller taget i anvendelse i mindst 2 måne-
der og kørt mindst 5.000 km. Køretøjets alder reg-
nes fra første registrerings- eller ibrugtagningstids-
punkt, jf. stk. 8. Er der ikke anmeldt en pris for kø-
retøjet efter § 9, stk. 1, fastsættes den afgiftspligti-
ge værdi til den værdi, der ville have været gæl-
dende ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt, jf.
§ 10, stk. 2.
Stk. 11. ---
7. § 4, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 og 12 bliver herefter stk. 10 og 11.
Stk. 12. Korrektioner af afgiftssatserne beregnet
efter stk. 11 har virkning for personbiler, der af-
giftsberigtiges i den kalendermåned, for hvilken
korrektionen er beregnet.
8. I § 4, stk. 12, der bliver stk. 11, ændres »stk. 11«
til: »stk. 10«.
9. Efter § 5 a indsættes før overskriften før § 7:
»§ 5 b. For eldrevne køretøjer beregnes afgiften,
jf. dog stk. 2 og 3:
1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2016 som 20 pct. af registreringsafgiften efter §§
4, 5 eller 5 a.
2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2017 som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§
4, 5 eller 5 a.
27
3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2018 som 65 pct. af registreringsafgiften efter §§
4, 5 eller 5 a.
4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2019 som 90 pct. af registreringsafgiften efter §§
4, 5 eller 5 a.
Stk. 2. Stk. 1 finder alene anvendelse for den del
af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, der
udgør op til 800.000 kr.
Stk. 3. Ved køretøjets registrering i 2016 og 2017
gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1
og 2 på 10.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt
udgøre afgiften efter stk. 1 og 2.
§ 5 c. For biler, der drives af el i kombination
med benzin, diesel, naturgas eller biogas, og hvor
opladningen af køretøjet kan ske ved hjælp af en
ekstern strømforsyning, beregnes registreringsaf-
giften efter §§ 4 eller 5 med et brændstofforbrug
efter § 4, stk. 2 og 3 og § 5, stk. 4 og 5, der opgø-
res efter § 8, nr. 1, i lov nr. 1353 af 21. december
2012.
Stk. 2. I tillæg til registreringsafgiften efter stk. 1,
beregnes følgende afgift:
1) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2016
beregnes 20 pct. af differencen mellem registre-
ringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsaf-
giften efter stk. 1.
2) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2017
beregnes 40 pct. af differencen mellem registre-
ringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsaf-
giften efter stk. 1.
3) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2018
beregnes 65 pct. af differencen mellem registre-
ringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsaf-
giften efter stk. 1.
4) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2019
beregnes 90 pct. af differencen mellem registre-
ringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsaf-
giften efter stk. 1.
Stk. 3. Stk. 2 finder alene anvendelse for den del
af differencen, der udgør op til 800.000 kr.
Stk. 4. Ved bilens registrering i 2016 og 2017 gi-
ves et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 2 og
3 på 10.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgø-
re afgiften efter stk. 2 og 3.
28
§ 5 d. For brændselscelledrevne køretøjer bereg-
nes afgiften, jf. dog stk. 2:
1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2019 som 20 pct. af registreringsafgiften efter §§
4, 5 eller 5 a.
2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2020 som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§
4, 5 eller 5 a.
3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2021 som 65 pct. af registreringsafgiften efter §§
4, 5 eller 5 a.
4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2022 som 90 pct. af registreringsafgiften efter §§
4, 5 eller 5 a.
Stk. 2. Stk. 1 finder alene anvendelse for den del
af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, der
udgør op til 800.000 kr. «
§ 7 b. Afgiften af et brugt motorkøretøj, der er
afgiftsberigtiget efter §§ 4, 5, 5 a, 6, 29 eller 29 a,
godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjs-
registeret og udføres fra landet
10. I § 7 b, stk. 1, ændres »§§ 4, 5, 5 a, 6,« til: »§§
4-5 d,«.
Stk. 2. Godtgørelsesbeløbet fastsættes i medfør af
§ 10 således:
1) For motorcykler afgiftsberigtiget efter § 4, stk.
1, nr. 1, eller § 4, stk. 7, som afgiften efter § 4, stk.
7.
2) For personbiler afgiftsberigtiget efter § 4, stk.
1, nr. 2, eller § 4, stk. 7, som afgiften efter § 4, stk.
7.
3) For varebiler afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1,
2 eller 8, § 29 eller § 29 a, som afgiften efter § 5,
stk. 8. Dog godtgøres afgiften af en varebil, der er
afgiftsberigtiget med 95 pct., på grundlag af en af-
giftssats på 95 pct.
4) For autocampere og busser afgiftsberigtiget
efter § 5 a, stk. 1 og 2, som afgiften efter § 5 a, stk.
1 og 2.
Stk. 3-7. ---
11. I § 7 b, stk. 2, indsættes som nr. 5:
»5) For køretøjer afgiftsberigtiget efter §§ 5 b-5d
som afgiften efter §§ 5 b-5d.
§ 8. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Til den afgiftspligtige værdi medregnes
værdien af alt udstyr, som leveres med køretøjet,
12. I § 8, stk. 3, 2. pkt., ændres »1.000 kr.« til:
»600 kr.«.
29
eller hvortil køretøjet er indrettet. Der kan dog ses
bort fra betalingen for radioapparater, der indgår i
handelen, dog højst for et beløb af 1.000 kr. Uden
for afgiftsberegningen kan endvidere holdes eks-
traudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse
med køretøjets salg til bruger og efter særskilt afta-
le mellem forhandleren og brugeren, dog betinget
af, at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt
på køretøjet ikke foretages af fabrikations- eller
importørvirksomheden. Til den afgiftspligtige vær-
di medregnes heller ikke betaling for sidevogne,
som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til gods-
transport og ikke benyttes til persontransport. ¬Stk.
4-10. ---
13. § 8, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
14. I § 8, stk. 3, 3. pkt., der bliver 2. pkt., udgår
»endvidere«.
§ 27. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
1-3) ---
4) Anvender et afgiftspligtigt køretøj, der er frita-
get for afgift, eller hvoraf der er betalt afgift efter
bestemmelserne i § 5 eller § 5 a, stk. 1 og 2, i strid
med de betingelser, der gælder for fritagelsen eller
afgiftsberigtigelsen efter den pågældende bestem-
melse,
5-6) ---
Stk. 2-5. ---
15. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 5 eller § 5 a, stk.
1 og 2,« til: »§ 5, § 5 a, stk. 1 og 2, eller §§ 5 b-5
d,«.
§ 2
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 40 af 16. januar 2014, som ændret ved §
2 i lov nr. 1503 af 23. december 2014 og § 3 i lov
nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende
ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Indtil den 31. december 2015 omfatter af-
giftspligten efter stk. 1 ikke biler, der alene anven-
der el eller brint som drivmiddel.
1. § 1, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Indtil den 31. december 2018 omfatter
afgiftspligten efter stk. 1 ikke biler, der alene an-
vender brændselsceller som drivmiddel.«
§ 3. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Af natur- og biogasdrevne biler betales af-
gift som af dieseldrevne biler. Foreligger der op-
2. § 3, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
30
lysning om en natur- og biogasdrevet bils udled-
ning af CO2 udtrykt i gram pr. kilometer, omreg-
nes denne udledning til antal kilometer pr. liter die-
sel. Omregningen foretages ved at dividere en fast
faktor på 2.650 med den oplyste udledning af CO2
udtrykt i gram pr. kilometer. Foreligger der ikke
oplysning om udledningen af CO2, betales afgift
efter den i stk. 2, 2. pkt., foretagne omberegning.
Stk. 4. Af eldrevne biler betales afgift som af
benzindrevne biler efter den i stk. 2, 1. pkt., fore-
tagne omregning. Af biler, der hverken er benzin-
drevne, dieseldrevne, natur- og biogasdrevne eller
eldrevne, betales afgift som af dieseldrevne biler
efter den i stk. 2, 2. pkt., foretagne omregning.
Stk. 5-7. ---
»Stk. 3. Af natur- og biogasdrevne biler betales
afgift som af dieseldrevne biler, jf. stk. 1, litra B.
Foreligger der oplysning om bilens udledning af
CO2 målt i gram pr. kilometer, omregnes denne
udledning til liter diesel pr. 100 km. Omregningen
foretages ved at dividere den oplyste udledning af
CO2 målt i gram pr. kilometer med en fast faktor
på 26,5. Foreligger der ikke oplysning om udled-
ningen af CO2, betales afgift efter den i stk. 2, 2.
pkt., foretagne omregning.
Stk. 4. Af eldrevne biler betales afgift som af
benzindrevne biler, jf. stk. 1, litra A. Foreligger der
oplysning om bilens forbrug af Wh pr. kilometer,
omregnes dette forbrug til antal kilometer pr. liter
benzin. Omregningen fra energiforbrug målt i Wh
pr. kilometer til benzinforbrug målt i liter pr. 100
km foretages ved at dividere det oplyste energifor-
brug målt i Wh pr. kilometer med en fast faktor på
91,25. Foreligger der ikke oplysning om energifor-
bruget målt i Wh pr. kilometer, betales afgift efter
den i stk. 2, 1. pkt., foretagne omregning.
Stk. 5. Af biler, der drives af el i kombination
med benzin, og hvor opladning kan ske ved hjælp
af en ekstern strømforsyning, betales afgift som af
benzindrevne biler, jf. stk. 1, litra A. Foreligger der
oplysning om bilens energiforbrug målt i Wh pr.
kilometer, og benzinforbrug målt i liter pr. 100 km,
foretages en omregning til et samlet benzinforbrug
målt i liter pr. 100 km. Ved denne omregning be-
regnes energiforbruget målt i Wh pr. kilometer til
benzinforbrug målt i liter pr. 100 km ved at divide-
re det oplyste energiforbrug målt i Wh pr. kilome-
ter med en fast faktor på 91,25. Foreligger der ikke
oplysning om bilens energiforbrug målt i Wh pr.
kilometer og benzinforbrug pr. kilometer, betales
afgift efter den i stk. 2, 1. pkt., foretagne omreg-
ning.
Stk. 6. Af biler, der drives af el i kombination
med diesel, og hvor opladning kan ske ved hjælp
af en ekstern strømforsyning, betales afgift som af
benzindrevne biler, jf. stk. 1, litra A. Foreligger der
oplysning om bilens energiforbrug målt i Wh pr.
kilometer, og dieselforbrug målt i liter pr. kilome-
ter, foretages en omregning til et samlet benzinfor-
brug målt i liter pr. 100 km. Ved denne omregning
beregnes energiforbruget målt i Wh pr. kilometer
til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km ved at divi-
31
dere det oplyste energiforbrug målt i Wh pr. 100
km med en fast faktor på 91,25. Bilens dieselfor-
brug målt i liter pr. 100 km omregnes til benzinfor-
brug målt i liter pr. 100 km ved at gange med bi-
lens dieselforbrug målt i liter pr. 100 km med en
fast faktor på 1,092. Foreligger der ikke oplysning
om bilens energiforbrug målt i Wh pr. kilometer og
bilens dieselforbrug pr. kilometer, betales afgift ef-
ter den i stk. 2, 1. pkt., foretagne omregning.
Stk. 7. Af biler, der drives af el i kombination
med natur og biogas, og hvor opladning kan ske
ved hjælp af en ekstern strømforsyning, betales af-
gift som af benzindrevne biler, jf. stk. 1, litra A.
Foreligger der oplysning om bilens energiforbrug
målt i Wh pr. kilometer og bilens udledning af
CO2 målt i gram pr. kilometer, foretages en om-
regning til et samlet benzinforbrug målt i liter pr.
100 km. Ved denne omregning beregnes energifor-
bruget målt i Wh pr. kilometer til benzinforbrug
målt i liter pr. 100 km ved at dividere det oplyste
energiforbrug målt i Wh pr. kilometer med en fast
faktor på 91,25. Bilens udledning af CO2 målt i
gram pr. kilometer omregnes til benzinforbrug
målt i liter pr. 100 km ved at dividere den målte
udledning af CO2 målt i gram pr. kilometer med
en fast faktor på 24. Foreligger der ikke oplysning
om bilens energiforbrug målt i Wh pr. kilometer og
bilens udledning af CO2 målt i gram pr. kilometer,
betales afgift efter den i stk. 2, 1. pkt., foretagne
omregning.
Stk. 8. Af brændselscelledrevne biler betales af-
gift som af benzindrevne biler, jf. stk. 1, litra A.
Foreligger der oplysning om bilens forbrug af Wh
pr. kilometer, omregnes forbruget til antal kilome-
ter pr. liter benzin. Omregningen fra energiforbrug
målt i Wh pr. kilometer til benzinforbrug målt i li-
ter pr. 100 km foretages ved at dividere det oplyste
energiforbrug målt i Wh pr. kilometer med en fast
faktor på 91,25. Foreligger der ikke oplysning om
energiforbruget målt i Wh pr. kilometer, betales af-
gift efter den i stk. 2, 1. pkt., foretagne omregning.
Stk. 9. Af biler, der ikke omfattes af stk. 1-8, be-
tales afgift som af dieseldrevne biler efter den i 2,
2. pkt., foretagne omregning.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 10-13.
32
Stk. 8. Reguleringer efter stk. 5 og den i stk. 6
fastsatte forhøjelse har virkning for det enkelte kø-
retøj fra og med den første afgiftsperiode, der be-
gynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.
3. I § 3, stk. 8, der bliver stk. 13, ændres »stk. 5 og
den i stk. 6« til: »stk. 10 og den i stk. 11«.
§ 3
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014, som
ændret ved § 2 i lov nr. 745 af 25. juni 2014, § 3 i
lov nr. 1503 af 23. december 2014, § 30 i lov nr.
1532 af 27. december 2014 og § 6 i lov nr. 540 af
29. april 2015, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1 omfatter ikke
køretøjer, der er afgiftspligtige efter brændstoffor-
brugsafgiftsloven, samt indtil den 31. december
2015 køretøjer, der alene anvender el eller brint
som drivmiddel.
1. I § 1, stk. 2, ændres »samt indtil den 31. decem-
ber 2015 køretøjer, der alene anvender el eller brint
som drivmiddel« til: »samt indtil den 31. december
2018 køretøjer, der alene drives ved hjælp af
brændselsceller«.
§ 2. ---
Stk. 2. For afgiftspligtige køretøjer omfattet af §
3, stk. 1, A-D, og § 4, stk. 1, I og II, som er indret-
tet til at benytte anden drivkraft end benzin, eller
som fremføres af et sådant køretøj, svares tillige en
udligningsafgift, jf. dog § 15.
2. I § 2, stk. 2, indsættes efter »benzin«: »og elek-
tricitet«.
§ 2 b. ---
Stk. 2. ---
3. I § 2 b indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
for dieseldrevne varebiler med en tilladt totalvægt
på ikke over 3.500 kg, der er registreret første gang
før den 18. marts 2009. Tillægget efter 1. pkt. ud-
gør dog 400 kr. i 2017 og 600 kr. i 2018.«
§ 15. ---
Stk. 1. ---
7. Trehjulede eldrevne motorcykler.
Stk. 2. ---
4. § 15, stk. 1, nr. 7, ophæves.
Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra et køretøjs 1.
registrering, skal der fra den følgende afgiftsperio-
de kun betales vægtafgift, udligningsafgift, privat-
benyttelsestillæg og partikeludledningstillæg med
¼ af satserne i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Det er en
betingelse, at køretøjet fremtræder som ved 1. regi-
strering.
Stk. 4-5. ---
5. I § 15, stk. 3, indsættes efter »satserne i«: »§ 2 b,
stk. 1,«.
33
§ 4
I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring
af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre
love og om ophævelse af lov om ændring af lov
om afgift af affald og råstoffer (Godtgørelse af el-
afgift for el forbrugt til opladning af batterier til re-
gistrerede elbiler, lempelse vedrørende komfortkø-
ling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk juste-
ring af energiafgifter m.v. og ophævelse af regle-
rne om fritagelse for afgift af visse typer af affald
fra egen cementproduktion) foretages følgende æn-
dring:
§ 21. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen
i lov om afgift af elektricitet § 11, stk. 15, om fra-
dragsret i samme omfang, som virksomheden har
fradragsret for merværdiafgift for elektricitet og
varme. Som dokumentation for tilbagebetalingsbe-
løbet skal virksomheden på anmodning fremlægge
opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet
i ladestandere, herunder hurtigladere, og på batteri-
skiftestationer. Der ydes tilbagebetaling med virk-
ning fra og med den 27. april 2010 og til og med
den 31. december 2015.
1. I § 21, stk. 2, 3. pkt., ændres »2015« til: »2016«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf.
dog stk. 2 og stk. 3.
Stk. 2. § 1, nr. 13 og 14, og § 3, nr. 3, træder i
kraft den 1. januar 2017.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 1-6, nr. 9-11 og nr. 15, § 2,
nr. 1, og § 3, nr. 1. Ministeren kan herunder fast-
sætte, at § 1, nr. 1-6, nr. 9-11 og nr. 15, § 2, nr. 1,
og § 3, nr. 1, træder i kraft på forskellige tidspunk-
ter.
Stk. 4. § 1, nr. 9, har ikke virkning for køretøjer,
hvis der for køretøjet er underskrevet en bindende
købsaftale mellem forhandler og slutbruger senest
den 8. oktober 2015, og hvis køretøjet anmeldes til
registrering i perioden fra den 1. januar 2016 til
34
den 1. juli 2016. Disse køretøjer fritages fortsat for
registreringsafgift.
Stk. 5. § 1, nr. 9, har ikke virkning for køretøjer,
der drives af el i kombination med diesel, benzin,
naturgas eller biogas, og hvor opladning kan ske
ved hjælp af en ekstern strømforsyning, hvis der
for køretøjet er underskrevet en bindende købsafta-
le mellem forhandler og slutbruger senest den 8.
oktober 2015, og hvis køretøjet anmeldes til regi-
strering i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1.
juli 2016. For disse køretøjer betales registrerings-
afgift efter §§ 4 eller 5, hvor brændstofforbruget,
der indregnes efter § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og
5, opgøres efter § 8, nr. 1 i lov nr. 1353 af 21. de-
cember 2012.
35