Henvendelse af 18/11-15 fra Søfartens Ledere

Søfartens Ledere
NOTAT
Introduktion til Søfartens Lederes punkter ved foretræde i Skatteudvalget 19.
november 2015 kl. 10.15 om udvidelse af DIS og tonnageskat til offshore og
specialskibe (L 16).
Ved ansøgning om foretræde er vedlagt Søfartens Lederes høringssvar af 5. november 2014, da
udvidelsen af tonnageskat og DIS var under overvejelse og forberedelse af den forrige regering.
Vores holdninger og argumentation heri er stadig aktuelle.
Søfartens Ledere vil gerne slå helt fast, at vi er positive for en udvidelse af DIS til at dække
offshore skibsfart og andre specialskibe, samt udvidelse af tonnageskatteordningen til samme
områder af skibsfarten. Vi er stærke tilhængere af både at bevare og udvikle denne ”moderne”
del af skibsfarten som en dansk styrkeposition, ligesom vi er interesserede i at bevare og gerne
udvikle dansk beskæftigelse samt Danmarks maritime kompetencer. Vi er dog bekymrede for
om det er klogt blot at gøre det som en udvidelse af det DIS system, der blev etableret i 1988, og
vi opfordrer Regeringen og Folketinget til at vurdere om DIS og tonnageskatten (statsstøtten)
også har haft den tilsigtede bevarelse af dansk beskæftigelse, uddannelse af nye danske søfolk
og skibsofficerer samt om regelværket fra 1988 lever op til samfundet forventninger i 2015.
I tillæg hertil ønsker vi kort at redegøre mundtligt for følgende fire emner/problemstillinger:
1. Behovet for valg af et sammenhængende nettolønssystem ved udvidelse en evt. af DIS
ordningen. Et valg der har den sammenhæng til skattesystemet, som EU
statsstøtteretningslinjer tilsiger, og hvor den danske stat kan føre den nødvendige
kontrol.
Efter den borgerlige regerings skattereform (Forårspakke 2.0) i 2010, som gennemførte
den anden store nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst i Danmark siden etableringen
af DIS og et nettolønssystem for danske søfolk i 1988, nægtede rederierne at regulere de
søfarendes nettolønninger i overensstemmelse med Forårspakke 2.0
I foråret 2012 valgte Søfartens Ledere, efter Danmarks Rederiforening ensidigt havde valgt
Skatteudvalget 2015-16
L 16 Bilag 7
Offentligt
at vores overenskomster skulle bortfalde, at indlede to prøveretssager for domstolene
mod to rederier. Sagen mod rederiet DFDS blev fremmet ved Østre Landsret og der afsiges
dom den 19. november 2015.
I sagen er der nedlagt påstand om betaling af den forhøjelse af nettolønningerne, som
tilkommer de to medlemmer (sagsøgere), svarende til værdien af den skattelettelse andre
skatteborgere i Danmark har fået ved et tilsvarende bruttolønsniveau siden 2010. Begge
sagsøgere er juniorstyrmænd og har krav på hhv. 78.000 og 49.000 kr i manglende
regulering af deres nettolønninger (beløb for seniorofficerer og skibsførere vil være større).
Samlet har Søfartens Lederes medlemmer beskæftiget i DIS af danske rederier over 250
mio. kr. til gode hos deres arbejdsgivere.
Både Forårspakke 2.0 og skattereformen fra 2012 er fuldt finansierede reformer, der er i
gang med at omlægge vores skattesystem. DIS søfolk betaler alle andre skatter og afgifter
som alle andre borgere, de har også fået deres skattefradrag reduceret af rederierne,
ligesom alle andre borgere har fået deres fradragsværdier reduceret. Danske søfolk i DIS
har derfor behov for at få de samme skattelettelser udmøntet som alle andre borgere.
Det mener vi også Østre Landsret skal komme frem til. DIS nettolønssystem er en
statsstøtteordning til rederierne, som reducerer deres lønomkostninger. Ordningen er
godkendt af EU. Statsstøtteretningslinjerne i EU har et støtteloft. Et rederi kan ikke få mere
end den sparede skat i statsstøtte. En stat kan vælge enten at tillade en nettolønsordning
uden skattebetaling eller vælge at beholde søfolk på bruttoløn, opkræve skat og kanalisere
skatten tilbage til rederierhvervet i støtte. Der er dog ikke forskel på om man vælger det
ene eller det andet system. Rederierne må få det samme. Statsstøtten må ikke være større
end den sparede skat.
Det er også sådan, vi mener man skal forstå Lov om beskatning af søfolk § 5 og § 11. Det er
også sådan man etablerede DIS i 1988 i erhvervet med regeringen og Folketingets
mellemkomst, og rederiforeningen og de søfarendes organisationer forvaltede tillige
nettolønningerne under fuld respekt af beskatningen af arbejdsindkomst i årene efter
1988.
I 2010 mente rederierne ikke længere der skulle være en sammenhæng. De mener kort
fortalt, at ”den danske model” på arbejdsmarkedet er den eneste regulering
nettolønningerne og at DIS over tid har ”dekoblet” sig fra det almindelige skattesystem i
Danmark.
Søfartens Ledere valgte i efteråret 2012 at medindstævne Staten i sagen, som siden er delt
i to hovedsager – en mod DFDS og en mod Staten. Måtte Søfartens Ledere tabe sagen mod
DFDS starter der allerede den 1. december hovedforhandling i Østre Landsret i sagen mod
Staten, der er anlagt som en erstatningssag. Kort fortalt baseret på en argumentation om,
at Staten (Skatteministeriet) ikke kontrollerer og håndhæver sin egen lovgivning overfor
rederierne, at der udover en forpligtelse hertil i loven også sker en overtrædelse af EU’s
retningslinjer for statsstøtte - idet man tillader rederierne end større støtte end den
sparede skat. I sagen ligger også spørgsmålet om ulovlig delegation af
beskatningskompetencen fra staten (folketinget) til en privat arbejdsgiver (et rederi) i strid
med Grundlovens § 43.
Søfartens Ledere støtter en evt. udvidelse af DIS, men vi finder det ikke rimeligt, at man
fortsætter med et nettolønssystem uden rettigheder og sikkerhed for egen økonomi for
den ansatte sømand. Vi håber selvfølgelig at vinde vores retssager, men uanset udfaldet af
retssagerne er tiden er inde til en revision af hvordan man giver og regulerer
nettolønsordninger. Det kunne være en opstramning af lov om beskatning af søfolk på
dette punkt – måske helt ændre system.
2. Behovet for en bevarelse af forhandlingsretten til de danske organisationer ved en evt.
udvidelse af DIS
I forbindelse med etableringen af DIS i 1988 afskar man med DIS lovens § 10, stk. 2 og 3
danske faglige organisationer retten til at kræve forhandlingsret og overenskomster for
udenlandske søfarende. Rederierne kunne, og kan stadig, frit indgå aftaler om løn og
ansættelsesvilkår med lavt/lavere lønnet udenlandsk arbejdskraft.
Søfartens Ledere mener ikke at en udvidelse af DIS til offshore og specialskibe skal gives
med opretholdelse af DIS lovens § 10 stk. 2 og 3:
 Den store world wide skibsfart er blevet internationaliseret med billig arbejdskraft.
DIS lovens § 10, stk. 2 og 3 har således opfyldt sit formål.
 Offshore og specialskibssegmentet har udover en høj andel af dansk beskæftigelse
en udenlandsk arbejdskraft på niveau med vores danske forhold. DIS vil her
primært skulle bruges til at gøre den danske arbejdskraft mere konkurrencedygtig.
 Ved indførelsen af DIS i vores udenrigsfærger, fik vi det vi kalder ”Færge DIS” og det
var uden DIS Lovens § 10, stk. 2 og 3.
 DIS lovens § 10, stk. 2 og 3 (fra 1988) er reelt lovbestemt adgang til social dumping.
 DIS lovens § 10, stk. 2 og 3 er i strid med ILO konventionen, som Danmark har
ratificeret.
 Forhandlingsret til danske organisationer vil være det bedste middel til at sikre
fortsat dansk beskæftigelse i dette nye mulige DIS segment. Det er også
rederiforeningens udmeldte begrundelse for at ønske denne DIS udvidelse. Derfor
burde rederierne heller ikke modsætte sig en DIS udvidelse uden DIS lovens
nuværende § 10, stk. 2 og 3
3. Behovet for at statsstøtte (tonnageskat og DIS nettoløn) også har en
positiv beskæftigelsesmæssig effekt.
Indførelsen af DIS i 1988 har ikke haft en gavnlig effekt på beskæftigelsen af danske menige
søfolk og i tiden efter 2000, som var kendetegnet af vækst, er det tillige gået tilbage med
antallet af officerer. Folketinget har også imødekommet rederiernes ønsker om delvist at
ophæve nationalitetskravet om dansk skibsfører i danske skibe. Alle skibe kan i dag sejle
med 100 procent EU skibsførere og op til 40 procent af skibene kan have internationale
skibsførere fra tredjelande. Heller ikke tonnageskatten har haft nogen effekt på den
danske beskæftigelse i skibene, på trods af en stor vækst i den samlede tonnage under
dansk flag.
Argumentet for DIS og Tonnageskat som statsstøtte synes i nyere tid at være, at den
afledte beskæftigelse i land (i det man kalder ”Det Blå Danmark”) er stor som følge af vores
skibsfart. Skønnet svinger mellem 75.000 til 100.000 samlede ansatte. Det er uvist for
mange brancher der tæller med i den opgørelse.
Søfartens Ledere har ca. 25 % af medlemmerne ansat i land i den maritime klynge, og
dækker i dag vitale funktioner. Men vi har med bekymring kunnet følge, at rederierne
optager færre og færre skibsførerstuderende. Ved det store optag i sommers gav
rederierhvervet kun uddannelsesaftale til 19 mand m/k. Vejen til skibsfører, hvor man
starter fra bunden som ubefaren skibsassistent er også ved at tørre ud, idet der heller ikke
gives nok pladser til de unge fra søfartsskolerne.
Søfartens Ledere har fået gennemført en analyse af firmaet COWI, som viser at der vil over
de kommende 10 år opstå en betydelig mangelsituation, hvor mere end 20 % af
arbejdspladserne, som i dag er besat af danske navigatører, muligvis ikke vil kunne
besættes.
Søfartens Ledere har i forbindelse ved vores arbejde stillet spørgsmål med Statens
indberetninger om statsstøtten til EU. Skatteministeriet oplyser, at man ikke har opgørelser
over den beskæftigelsesmæssige effekt af DIS – og ej heller af den beskæftigelsesmæssige
effekt af tonnageskatten.
Søfartens Ledere støtter udvidelsen af DIS og tonnageskatten til offshore- og specialskibe,
men vil gerne gøre opmærksom på at beskæftigelse er det primære formål for EU til at
tillade statsstøtte. Ligeledes vil det for det danske samfund også være gavnligt, at vide
hvad man investerer i et erhverv i form af statsstøtte, og hvad man får tilbage. Vi ved at
man får en stor valutaindsejling, men giver det blivende jobs i Danmark og fremtidssikrer vi
vores maritime branche og vores maritime kompetencer gennem uddannelse af unge
danskere?
Med en udvidelse af DIS bør der følge krav om øget uddannelse og beskæftigelse af den
danske ungdom. Det skal være både større og klarere krav end ”den fælles forståelse” der
er etableret mellem Danmarks Rederiforening og Regeringen om 200 uddannelsesaftaler
om året. Der bør indgås en ”samfundskontrakt” med rederierhvervet.
4. Belysning af hvordan man provenumæssigt ville kunne finde mulighed for en evt.
udvidelse af DIS ordningen til offshore og specialskibsfarten.
Vi forstår, at en udvidelse af DIS til offshore specialskibe muligvis ikke kan finde sin
finansiering.
Vi har noteret os i debatten, at Danmarks Rederiforening har forklaret, at tonnageskatten
ikke alene gør valget af dansk flag for disse skibe. Det gør DIS, idet det skal sikre den
danske beskæftigelse. Vi anbefaler at Folketinget holder rederierhvervet op på tilsagnet,
om at DIS skal give dansk beskæftigelse.
Interessant ved Danmarks Rederiforenings udmelding er jo også, om man kan slutte
modsætningsvist. At skibe helt uden dansk beskæftigelse ikke længere har brug for DIS?
Man kan derfor måske provenumæssigt argumentere for at udmeldelsen af nogle skibe fra
DIS (fx alle bulkskibe) vil give plads til de nye offshore specialskibe?
Som nævnt under punkt 3 er den danske bestand af søfolk dalet på trods af DIS og
tonnageskat. Vi kan oplyse, at vores gruppes ledighed er på ca. 1,65 pct. Hvis disse nye
skibe kommer ind i DIS vil danske stillinger blive besat af allerede danske DIS søfolk eller
søfolk på bruttoløn, der allerede i dag ville kunne skifte til tjeneste i eksisterende DIS skibe.