Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 17. november 2015

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17906

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L38/20151_L38_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 17. november 2015
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om betalingstjenester og elektroniske penge
    (Loft over interbankgebyrer, tilsyn med forordningen om interbankgebyrer m.v.)
    [af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)]
    1. Ændringsforslag
    Erhvervs- og vækstministeren har stillet 1 ændringsfor-
    slag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 29. oktober 2015 og var til
    1. behandling den 6. november 2015. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
    Eksportudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
    Teknisk gennemgang
    Udvalget afholdt den 11. november 2015 en teknisk gen-
    nemgang om lovforslaget ved erhvervs- og vækstministeren.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den
    28. september 2015 dette udkast til udvalget, jf. folketings-
    året 2014-15, 2. samling, ERU alm. del – bilag 36. Den 29.
    oktober 2015 sendte erhvervs- og vækstministeren de ind-
    komne høringssvar og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 6 spørgsmål til erhvervs- og vækstmi-
    nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, V, ALT, RV og KF) indstiller
    lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (DF og LA) indstiller lovforslaget
    til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
    det stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (EL og SF) indstiller lov-
    forslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
    stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at det er en
    udmærket idé, at EU sætter et loft over gebyrer for kredit-
    kort, der bruges internationalt. Det er fornuftig regulering.
    EL mener derimod ikke, at EU skal blande sig i regulerin-
    gen af nationale debitkort som dankortet. I Danmark er der
    allerede en regulering af dankortet, som har sikret en billig
    og effektiv betalingsinfrastruktur, og vi skal gøre alt for at
    sikre, at det vedbliver med at være sådan. Det kan imidlertid
    blive svært, når dankortet kommer under EU’s forordning,
    fordi det vil kræve en helt anden indretning af systemet.
    Selv om det er positivt, at EU giver mulighed for at udskyde
    totalharmoniseringen af også de nationale debitkort til 2020,
    så er der desværre ingen sikkerhed for, at Danmark kan be-
    vare dankortet og infrastrukturen bag kortet efter 2020. Der-
    for kan Enhedslisten ikke stemme for lovforslaget.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udval-
    get med undtagelse af EL og SF):
    Til § 2
    1) Som stk. 2 indsættes:
    »Stk. 2. Lovforslaget kan stadsfæstes straks efter dets ved-
    tagelse.«
    [Hjemmel til stadfæstelse straks efter vedtagelsen, jf. grund-
    lovens § 42, stk. 7]
    Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2015-16
    AX017906
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som
    kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende til-
    fælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når lovforsla-
    get indeholder en bestemmelse herom.
    Artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
    2015/751/EU om interbankgebyrer for kortbaserede beta-
    lingstransaktioner, der ligger til grund for dele af lovforsla-
    get, finder anvendelse fra den 9. december 2015. Medmin-
    dre Danmark fastsætter supplerende regler, vil det derfor fra
    denne dato være ulovligt for betalingstjenesteudbydere i for-
    bindelse med gennemførelse af forbrugerrelaterede debet-
    korttransaktioner at tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr.
    transaktion, som udgør mere end 0,2 pct. af transaktionens
    værdi. For at sikre, at ingen betalingstjenesteudbydere kom-
    mer i en situation, hvor de overtræder forordningens loft for
    interbankgebyrer, er det derfor nødvendigt, at lovforslaget
    træder i kraft inden eller samme dato, så erhvervs- og vækst-
    ministeren på samme tidspunkt kan udnytte sin bemyndigel-
    se til at fastsætte regler, der gør det muligt for betalingstje-
    nesteudbydere at anvende et vægtet gennemsnitligt inter-
    bankgebyr på højst 0,2 pct., i stedet for forordningens ud-
    gangspunkt, som er et fast loft på 0,2 pct. af transaktionens
    værdi.
    Da der skal gå 3 søgnedage mellem vedtagelse og dron-
    ningens stadfæstelse af et lovforslag, vil det ikke være mu-
    ligt, at lovforslaget kan træde i kraft inden den 9. december,
    hvis lovforslaget behandles efter de normale procedurer. Det
    er derfor påtrængende nødvendigt, at ændringsforslaget stil-
    les, så det sikres, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter
    dets vedtagelse, så ingen betalingstjenesteudbydere kommer
    i en situation, hvor de overtræder forordningens loft for in-
    terbankgebyrer.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Lise Bech (DF) Tilde Bork (DF)
    Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Jacob Jensen (V)
    Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Christina Egelund (LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
    Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Malte Larsen (S) Mette Reissmann (S) Morten Bødskov (S) fmd.
    Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning Hyllested (EL) Rasmus Nordqvist (ALT)
    Christian Poll (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 9
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 38
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
    2 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Teknisk gennemgang af lovforslaget den 11. november 2015
    4 Ændringsforslag fra erhvervs- og vækstministeren
    5 1. udkast til betænkning
    6 2. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 38
    Spm.nr. Titel
    1 Spm., om der med lovforslaget skabes risiko for prisstigninger på bru-
    gen af dankortet, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
    herpå
    2 Spm., om ministeren kan bekræfte, at ministeren ved udnyttelsen af
    bemyndigelsesbestemmelsen i loven vil sikre, at den fleksibilitet, der
    ligger i forordningen frem til 2020, udnyttes fuldt ud i forhold til dan-
    kortet, således at det i så vid udstrækning som muligt – og så længe
    som muligt – undtages fra reglerne om interbankgebyrer, til erhvervs-
    og vækstministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm., om ministeren vil oversende sit talepapir fra den tekniske gen-
    nemgang af lovforslaget den 11/11-15, til erhvervs- og vækstministe-
    ren, og ministerens svar herpå
    4 Spm., om ministeren vil oversende en oversigt, der viser strukturen for
    gebyrtransaktioner for hvert af de forskellige betalingskort, sådan som
    den er i dag, og sådan som den vil se ud, når forordningen træder i
    kraft, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
    5 Spm. om, hvor meget loftet for interbankgebyrer i forordningen vil be-
    tyde for pengeinstitutterne i form af mindre indtjening, til erhvervs- og
    vækstministeren, og ministerens svar herpå
    6 Spm. om, hvad betydningen vil være for dankortet efter 2020, når
    fleksibiliteten i form af vægtet gennemsnit ikke længere kan benyttes
    – både i forhold til behov for ændret gebyrstruktur og i forhold til
    eventuelle andre konsekvenser, til erhvervs- og vækstministeren, og
    ministerens svar herpå
    3