Henvendelse af 13/11-15 fra Søfartens Ledere vedrørende høringssvar og foretræde

Tilhører sager:

Aktører:


    Henvendelse fra Søfartens Ledere_foretræde.docx

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L16/bilag/5/1568392.pdf

    Søfartens Ledere ansøger hermed om foretræde for Skatteudvalget.
    Formålet med foretræde er at give vores syn på udvidelse af såvel Tonnageskatteordningen og DIS-
    ordningen til offshore og specialskibsfarten.
    Vi henviser til Søfartens Lederes oprindelige høringssvar, da lovforslaget var under forberedelse før
    folketingsvalget. Dette høringssvar er vedhæftet
    I tillæg hertil ønsker Søfartens Ledere at informere Skatteudvalget om:
    Behovet for valg af et sammenhængende nettolønssystem ved udvidelse en evt. af DIS ordningen. Et valg
    der har den sammenhæng til skattesystemet, som EU statsstøtteretningslinjer tilsiger, og hvor den danske
    stat kan føre den nødvendige kontrol.
    Behovet for en bevarelse af forhandlingsretten til de danske organisationer ved en evt. udvidelse af DIS
    Behovet for at statsstøtte givet i tonnageskatten også har en positiv beskæftigelsesmæssig effekt.
    Belysning af hvordan man provenumæssigt ville kunne finde mulighed for en evt. udvidelse af DIS
    ordningen til offshore og specialskibsfarten.
    Med venlig hilsen
    Fritz Ganzhorn
    Direktør
    fg@soefartens.org
    (+45) 33455565
    (+45) 33 45 55 51 (direkte)
    (+45) 21 42 13 06 (mobil)
    Søfartens Ledere
    Havnegade 55
    1058 København K
    Skatteudvalget 2015-16
    L 16 Bilag 5
    Offentligt
    

    Udvidelse af tonnagesat og DIS til nye skibstyper og offshore - nov 2014.docx

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L16/bilag/5/1568393.pdf

    Skatteministeriet
    Nicolai Eigtveds Gade 28
    DK 1402 - København V
    5. november 2014
    Høring vedrørende udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe
    Søfartens Ledere vil hermed give sine bemærkninger til Skatteministeriet og Regeringens forslag
    til lov om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningslovens.
    Indledningsvis støtter vi 3F’s bemærkninger i deres høringssvar om den manglende
    tilstedeværelse af erhvervets faglige organisationer på høringslisten.
    Når det er sagt ønsker vi fra Søfartens Ledere med dette høringssvar, at støtte op sammen de
    øvrige interessenter i erhvervet og give udtryk for behovet for handling for, at sikre Danmarks
    fortsatte udvikling som centrum for maritime offshore relaterede aktiviteter.
    Der sker i disse år en rivende udvikling, hvor ældre traditionel tonnage udskiftes med mere
    kompliceret og avanceret tonnage, som kan imødekomme kundernes forskellige behov offshore.
    Ud over at transportere forsyninger og holde vagt, skal skibene i dag også kunne betjene
    undervandsudstyr, konstruere og reparere offshore-installationer med mere. Det stiller nye krav til
    skibenes udstyr og til kompetencerne hos Søfartens Lederes medlemmer – skibsførere,
    dæksofficerer, duale skibsofficerer, maskinmestre samt mange andre branchespecifikke stillinger
    indenfor olie og gas offshore samt vindenergi offshore.
    Udviklingen sker nu, og vi er bekymrede for, om det kan lade sig gøre at fastholde dansk flag og
    dansk beskæftigelse på de skibe, der er aktive i betjening af offshore olie/gas og vind, og som
    erstatter de ældre skibe. Dette segment er på mange måder en dansk styrkeposition med
    mulighed for at fastholde og udvikle danske arbejdspladser med et højt kompetenceniveau til søs
    og i land, men markederne er nu så udviklede, at de møder samme skarpe konkurrencesituation
    som anden skibsfart.
    Derfor støtter Søfartens Ledere udvidelsen af tonnageskatteordningen med de berørte special-
    skibe. Det fremlagte forslag er et godt skridt i retning af at sikre den fortsatte positive udvikling i
    dette segment, men det er vigtig, at vi i Danmark går videre. Det er erfaringsmæssigt afgørende
    for valget af dansk flag og brugen af danske søfolk, at skibenes besætning også bliver omfattet af
    DIS-nettolønsordningen.
    Endvidere mener vi det er afgørende at tonnageskatteordningen udvides med boreskibe og –rigge.
    Disse meget avancerede enheder har, så vidt vi er orienteret, i de senere år fået mulighed for at
    blive registreret og drevet inden for søfartsordningen i Singapore, og at dette har betydet at
    tilgangen af nye enheder til Danmark er stoppet. Det er derfor efter vores mening nødvendigt at
    ændre de danske regler for at sikre, at borerigge og –skibe også fremover bliver ejet, registret og
    drevet fra Danmark. Det vil sikre en fortsat vækst i beskæftigelsen af højt specialiseret arbejdskraft
    på disse enheder og på land, samt betydelige afledte aktivitets –og beskæftigelseseffekter.
    Skatteudvalget 2015-16
    L 16 Bilag 5
    Offentligt
    Selvom vi er opmærksomme på, at sandpumpere, stenfiskere mv. er reguleret efter andre EU
    regler, vil vi benytte anledningen til endnu en gang at gøre opmærksom på, at disse skibstyper og
    virksomheder også yder deres gode bidrag til den maritime klynge i Danmark. Derfor opfordrer vi
    skatteministeriet og regeringen til også fortsat at arbejde på at denne del af branchen kan komme
    ind under tonnageskatte- og DIS- nettolønsordningerne.
    Vi er enige med arbejdsgiversiden og erhvervsorganisationerne, når de siger, at Danmark risikerer
    at gå glip af muligheden for fortsat at udvikle sig som centrum for maritime offshore aktiviteter med
    flere tusinde økonomisk og kompetencemæssigt attraktive jobs, hvis der ikke handles nu.
    Overordnet handler det for Søfartens Ledere om at vi i Danmark udnytter, forvalter og investerer
    de statsstøttemuligheder EU giver på en klog og rigtig måde. Det er i vores øjne ensbetydende
    med at give statsstøtte i form af tonnageskat og DIS nettoløn i de skibssegmenter og enheder,
    som anvender og efterspørger en højtuddannet og kompetencetung maritim arbejdskraft – altså
    dansk arbejdskraft.
    Som organisation på lønmodtagersiden støtter vi Dansk Metals bemærkninger omkring DIS-lovens
    § 10, stk. 2 og 3 i deres høringssvar. Idet vi håber på at drøftelser indenfor erhvervet eller
    trepartsdrøftelser med regeringen vil kunne resultere i brugbare løsninger i forhold til ovennævnte
    behov for udvidelse af den danske maritime branche med fremtidens skibstyper og maritime
    virksomheder.
    Med venlig hilsen
    Søfartens Ledere
    Fritz Ganzhorn
    Direktør