Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges et supplerende høringsskema samt et høringssvar fra
Finansrådet vedrørende L 46 - Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, arbejds-
markedsbidragsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven. (Ind-
førelse af land-for-land-rapportering for store multinationale koncerner, gennemførelse af
ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet m.v.).
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
16. november 2015
J.nr. 15-1342223
Skatteudvalget 2015-16
L 46 Bilag 2
Offentligt
Side 2 af 4
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Finansrådet Til forslagets § 1, nr. 3, foreslår Finans-
rådet, at kombinere den konsoliderede
omsætning på 5,6 mia. euro med en
intern minimumsomsætning på fx 1
mio., 5. mio. eller 10 mio. euro, således
at der ses bort fra rent bagatelagtige
juridiske enheder, da der jo også for
disse enheder gælder krav om transfer
pricing-rapportering.
Hvad angår forslagets § 1, nr. 4 og 5,
finder Finansrådet bestemmelsen om, at
personer skal underrettes om brud på
sikkerheden med hensyn til oplysninger
om vedkommende, når det er sandsyn-
ligt, at dette brud kan skade beskyttelsen
af personoplysninger om den pågæl-
dende eller vedkommendes privatliv,
unødvendig. Finansrådet anfører, at
databeskyttelsesforordningen forventes
vedtaget i marts 2016, og at den foreslå-
ede bestemmelse er meget lig forord-
ningen og dermed unødvendig i særskilt
skattemæssig sammenhæng.
Finansrådet bemærker endvidere, at det
i lovforslaget er uomtalt, hvornår det
må anses for ”sandsynligt”, at et brud
på beskyttelsen af personoplysninger
”kan skade” beskyttelsen af oplysninger
eller vedkommendes privatliv. Finans-
rådet bemærker, at en ensartet admini-
stration af bestemmelsen kan blive van-
skelig, når denne lægger op til en
skønsmæssig vurdering på flere områ-
der, uden at der er angivet nærmere
retningslinjer herfor.
Finansrådet finder, at persondataloven
bør være den lov, der gælder for alle
forhold vedrørende datasikkerhed. Fi-
nansrådet anser det for uhensigtsmæs-
sigt og unødvendigt at fastsætte regler i
Den foreslåede definition af et
koncernselskab svarer til den in-
ternationale standard. Hvis der
indførtes en bagatelgrænse målt på
intern minimumsomsætning, ville
der være risiko for, at fx penge-
tankselskaber i lavskattelande ikke
ville fremgå af land-for-land-
rapporteringen.
Så længe forordningen ikke er ved-
taget og trådt i kraft, vil en sådan
bestemmelse være nødvendig for,
at dansk ret er i overensstemmelse
med EU-retten - mere specifikt di-
rektiv 2014/107/EU. Såfremt for-
ordningen vedtages og træder i
kraft med indhold, svarende til be-
stemmelsen, kan den foreslåede
regel ophæves.
Hvorvidt det er ”sandsynligt” af-
hænger af, hvilke oplysninger der
er blevet kompromitteret, og hvem
der har fået oplysningerne. Derfor
kan der ikke på forhånd fastsættes
meget detaljerede og præcise ret-
ningslinjer herom i lovforslaget.
På en række punkter går direkti-
vets bestemmelser om underret-
ning videre end persondataloven,
og derfor er de foreslåede regler
nødvendige.
Side 3 af 4
Organisation Bemærkninger Kommentarer
skattelovgivningen, der er mere byrde-
fulde for pengeinstitutterne end de reg-
ler, der er fastsat i forhold til personda-
taloven.
Finansrådet finder, at den foreslåede
ubetingede forhåndsorientering af kun-
den, om hvad pengeinstituttet efterføl-
gende indberetter til SKAT, er byrde-
fuld og vil være en stor arbejdsopgave
for de enkelte pengeinstitutter.
Finansrådet finder, at forhåndsoriente-
ring om, hvad der agtes indberettet
forekommer som en form for ”anteci-
peret ligning”, idet skatteyderen i dag,
når vedkommende modtager oplysnin-
ger om, hvad der er indberettet, har
mulighed for at henvende sig til penge-
instituttet og få dette til at korrigere
oplysningerne, såfremt de findes urigti-
ge. Finansrådet anfører, at dette er den
sædvanlige procedure, og at den ikke
hidtil har givet SKAT anledning til rets-
sikkerhedsmæssige overvejelser.
Finansrådet understreger, at det af per-
sondatalovens § 29 fremgår, at under-
retning kan undlades, når indberetnin-
gen er fastsat ved lov. I henhold til per-
sondatalovens § 29 er der således ikke
noget krav om underretning, hvorfor
den foreslåede indførsel af ubetinget
underretningspligt synes at være en
overimplementering af direktivet.
De finansielle institutter skal i for-
bindelse med forhåndsorienterin-
gen ikke oplyse om konkrete beløb
m.v., som det finansielle institut
efterfølgende skal indberette til
SKAT. Derimod skal de finansielle
institutter give en række grundlæg-
gende oplysninger, som den, der
indberettes om, har ret til i hen-
hold til persondatalovens § 28 og
29. Hvilke oplysninger, der vil
skulle gives, vil afhænge af modta-
geren. Det kan f.eks. være oplys-
ninger om navn og adresse, konto
og oplysninger på depotniveau,
samt hvor kunden anses for at væ-
re hjemmehørende. Dette kan gø-
res som led i de oplysninger, som
kunden får i forbindelse med kon-
to- eller depotåbninger.
Finansrådets forståelse af bestem-
melsens indhold er derfor for vidt-
gående.
Det fremgår af ordlyden i direkti-
vets bestemmelser, at oplysninger
skal meddeles i alle tilfælde. Det
fremgår af præamblen, at de finan-
sielle institutter kan give oplysnin-
ger til kunderne i overensstemmel-
se med deres almindelige procedu-
rer for kommunikation med kun-
derne i overensstemmelse med na-
tional lovgivning, som de er un-
dergivet.
Som nævnt foreskriver direktivet,
at der i alle tilfælde skal ske under-
Side 4 af 4
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Endelig bemærker Finansrådet, at
SKAT i relation til FATCA underret-
ter kunden om, at SKAT giver oplys-
ninger om kundens konti til USA. En
tilsvarende procedure forventes ved-
rørende CRS, hvorfor den foreslåede
underretningsprocedure også som
følge heraf må anses som overflødig.
retning, også selvom kravet om ef-
terfølgende indberetning af beløb
m.v. i øvrigt er fastsat i henhold til
lov. Den foreslåede regel er ude-
lukkende en gengivelse af direkti-
vets bestemmelse og er blot sprog-
ligt tilpasset dansk ret. Der vurde-
res således ikke at være tale om
overimplementering.
Direktivets regel går ud på, at un-
derretning skal ske før første ind-
beretning. Formålet er, at kunden
fx kan give det finansielle institut
oplysninger, som viser, at kontoen
ikke er indberetningspligtig. SKAT
kan i sagens natur ikke underrette
kunden, før SKAT har modtaget
en indberetning, og direktivets re-
gel kan derfor ikke opfyldes af
SKAT.


H Ø R I N G
14. oktober 2015
Finanssektorens Hus
Amaliegade 7
1256 København K
Telefon 3370 1000
mail@finansraadet.dk
www.finansraadet.dk
Kontakt Neel Frederikke Grone-
mann
Direkte +45 3370 1063
nfg@finansraadet.dk
Journalnr. 115/13
Dok. nr. 543868-v1
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København
Att.: juraogsamfundsoekonomi@skm.dk
Høringssvar vedrørende lov om ændring af skattekontrolloven, ar-
bejdsmarkedsbidragsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pen-
sionsbeskatningsloven - Skatteministeriets j.nr. 15-1342223
Finansrådet har den 18. september 2015 modtaget forslag til lov om æn-
dring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskatteloven,
ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Indførelse af land-for-land rap-
portering for store multinationale koncerner, gennemførelse af ændring af
direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og konse-
kvensændringer som følge af ophævelse af rentebeskatningsdirektivet) i
høring og har følgende bemærkninger hertil:
Forslagets § 1, nr. 3
I skattekontrollovens § 3 B foreslås indsat et nyt stk. 10-16. I stk. 15, nr. 3,
defineres et koncernselskab. Finansrådet skal foreslå at kombinere den kon-
soliderede omsætning på 5,6 mia. euro, jf. stk. 10, med en intern mini-
mumsomsætning på fx 1 mio., 5. mio. eller 10 mio. euro, således at der ses
bort fra rent bagatelagtige juridiske enheder, hvorved det erindres, at der jo
også for disse enheder gælder krav om transfer pricing-rapportering.
Forslagets § 1, nr. 4 og 5
Det foreslås at ophæve § 8 X og i § 8 Å indsætte stk. 7 og 8.
I henhold til forslag til nyt stk. 7 skal personer underrettes om brud på sik-
kerheden med hensyn til oplysninger om vedkommende, når det er sand-
synligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den
pågældende eller vedkommendes privatliv.
Indledningsvis bemærkes, at databeskyttelsesforordningen forventes vedta-
get i marts 2016. Forslagets stk. 7 er meget lig forordningen og dermed
unødvendig i særskilt skattemæssig sammenhæng.
Endvidere bemærkes, at det i lovforslaget er uomtalt, hvornår det må anses
for ”sandsynligt”, at et brud på beskyttelsen af personoplysninger ”kan ska-
de” beskyttelsen af oplysninger eller vedkommendes privatliv. Finansrådet
skal herved bemærke, at en ensartet administration af bestemmelsen kan
blive vanskelig, når denne lægger op til en skønsmæssig vurdering på flere
områder, uden at der er angivet nærmere retningslinjer herfor.
Skatteudvalget 2015-16
L 46 Bilag 2
Offentligt
Side 2
Journalnr. 115/13
Dok. nr. 543868-v1
Det følger endvidere af de specielle bemærkninger, at indførelsen af en un-
derretningspligt ved datasikkerhedsbrud må anses for at være en forbedring
af den registreredes retsstilling, og at en sådan regel vil gå forud for regler-
ne i persondataloven. Dette vil indebære, at det på visse områder som følge
af lex specialis-princippet vil være skattekontrollovens § 8 Å, der finder an-
vendelse, medens det på andre områder vil være persondatalovens regler,
der gælder.
Hertil skal Finansrådet bemærke, at persondataloven bør være den lov, der
gælder for alle forhold vedrørende datasikkerhed. Det forekommer uhen-
sigtsmæssigt og unødvendigt at fastsætte regler i skattelovgivningen, der er
mere byrdefulde for pengeinstitutterne end de regler, der er fastsat i forhold
til persondataloven og skal have forrang for denne. Persondatalovens regler
erstattes i øvrigt i et vist omfang af ovenfor nævnte databeskyttelsesforord-
ning.
Det foreslås endvidere i stk. 8, at indberetningspligtige institutter skal un-
derrette enhver person, hvorom der skal indberettes oplysninger til SKAT.
Kunden skal således modtage en form for forhåndsorientering om, hvilke
oplysninger pengeinstituttet vil indberette til SKAT.
En sådan ubetinget forhåndsorientering af kunden, om hvad pengeinstituttet
efterfølgende indberetter til SKAT, er byrdefuldt og vil være en stor arbejds-
opgave for de enkelte pengeinstitutter.
En forhåndsorientering om, hvad der agtes indberettet forekommer som en
form for ”anteciperet ligning”, idet skatteyderen i dag, når vedkommende
modtager oplysninger om, hvad der er indberettet, har mulighed for at hen-
vende sig til pengeinstituttet og få dette til at korrigere oplysningerne, så-
fremt de findes urigtige. Dette er den sædvanlige procedure og har ikke hid-
til givet SKAT anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser.
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at underretningspligten i stk. 8
indføres for at imødekomme reglerne om underretningspligt i DIREKTIV
2014/107/EU. Af præamblen til direktivet følger af nr. 11, at de indberet-
tende finansielle institutter kan opfylde deres oplysningsforpligtelser over
for individuelle personer, hvorom der skal indberettes, ved at følge de nær-
mere regler for kommunikation, herunder hyppigheden heraf, i deres inter-
ne procedurer i overensstemmelse med deres nationale lovgivning.
Finansrådet skal understrege, at det af persondatalovens § 29 fremgår, at
underretning kan undlades, når indberetningen er fastsat ved lov. I henhold
til persondatalovens § 29 er der således ikke noget krav om underretning,
hvorfor den foreslåede indførsel af ubetinget underretningspligt synes at
være en overimplementering af direktivet.
Side 3
Journalnr. 115/13
Dok. nr. 543868-v1
Endelig bemærkes at SKAT i relation til FATCA underretter kunden om, at
SKAT giver oplysninger om kundens konti til USA. En tilsvarende procedure
forventes vedrørende CRS, hvorfor den foreslåede underretningsprocedure
også som følge heraf må anses som overflødig.
Med venlig hilsen
Neel Frederikke Gronemann
Direkte +45 3370 1063
nfg@finansraadet.dk