Betænkning afgivet 12/11-15

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 12. november 2015
Betænkning
over
Forslag til udbudsloven
[af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 32 ændringsforslag til lovforslaget. Sociali-
stisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-
dringsforslag nr. 1, Alternativets medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 2, 4, 8, 12, 13 og 22, Enhedsli-
stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
3, 16 og 25-28, erhvervs- og vækstministeren har stillet æn-
dringsforslag nr. 5-7, 9-11, 17-21, 23, 24 og 30-32, Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-
slag nr. 29 og Enhedslistens og Alternativets medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 14 og 15.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2015 og var til
1. behandling den 29. oktober 2015. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 164 (folketings-
året 2014-15, 1. samling) med visse ændringer. Dette udkast
til lovforslag blev sendt i høring, og den daværende er-
hvervs- og vækstminister sendte den 17. december 2014 det-
te udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2014-15, 1. sam-
ling) ERU alm. del – bilag 88. Den 20. marts 2015 sendte
den daværende erhvervs- og vækstminister de indkomne hø-
ringssvar og et notat herom til udvalget. Den 8. oktober
2015 sendte erhvervs- og vækstministeren et brev til udval-
get om de foretagne ændringer i forhold til det tidligere
fremsatte lovforslag, jf. L 19 – bilag 1.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Amgros,
Danske Slagtermestre,
Dansk Vand- og Spildevandsforening og
IKA's bestyrelse, KL, SKI, Danske Regioner, DI og
Dansk Erhverv.
Erhvervs- og vækstministeren har over for udvalget kom-
menteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Danske Slagtermestre mundtligt over for
udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 10 spørgsmål til erhvervs- og vækst-
ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Endvidere er et af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og
vækstministeren og dennes svar herpå optrykt som bilag 2
til betænkningen.
3. Tilkendegivelse fra erhvervs- og vækstministeren
Erhvervs- og vækstministeren har anmodet om, at følgen-
de tilkendegivelse indgår i betænkningen:
»Erhvervs- og vækstministeren tilkendegiver, at Er-
hvervs- og Vækstministeriet vil lave en evaluering af ud-
budsloven i 2020, som det fremgår af svaret på spm. 8. Eva-
lueringen vil blive oversendt til Erhvervs-, Vækst- og Eks-
portudvalget«.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, LA og KF) indstiller lovforsla-
get til vedtagelse med de af erhvervs- og vækstministeren
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de af erhvervs- og vækstministeren stillede
ændringsforslag og det under nr. 29 stillede ændringsfor-
slag.
Til lovforslag nr. L 19 Folketinget 2015-16
AX017898
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 19 Bilag 14
Offentligt
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Mindretallet
kan stemme for lovforslaget, såfremt de af ALT og EL stil-
lede ændringsforslag bliver vedtaget. I modsat fald stemmer
mindretallet imod.
Et tredje mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-
get til vedtagelse med de af erhvervs- og vækstministeren og
de under nr. 1-4, 8, 12-16, 22, 25, 27 og 28 stillede æn-
dringsforslag.
Et fjerde mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de af erhvervs- og vækstministeren og de
under nr. 1-4, 12-16, 22 og 25-29 stillede ændringsforslag.
Et femte mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Politiske bemærkninger
Et flertal af udvalgets medlemmer (S, DF, V, LA, ALT,
RV og KF) bemærker, at flertallet støtter forslaget om at
indføre et følg eller forklar-princip, hvorefter ordregiver skal
opdele kontrakter i delkontrakter eller forklare, hvorfor kon-
trakten ikke opdeles. Det er vigtigt, at SMV’er har gode mu-
ligheder for at være med, når det offentlige sender opgaver i
udbud, og det glæder derfor flertallet, at ministeren vil un-
dersøge, om følg eller forklar-princippet bliver brugt hen-
sigtsmæssigt. Flertallet opfordrer alle offentlige myndighe-
der til at gøre brug af princippet på en hensigtsmæssig må-
de, så kontrakter, der med fordel kan opdeles, også bliver
det.
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at EL
anerkender, at der med den foreslåede lovgivning sker nogle
vigtige forbedringer af offentlige myndigheders muligheder
for i forbindelse med udbud at stille krav om social, miljø-
mæssig og økonomisk bæredygtighed, herunder krav om
overholdelse af arbejder- og menneskerettigheder. Men det
skal være en forpligtelse for alle offentlige myndigheder at
stille sådanne krav – ikke en mulighed, som kan fravælges.
Skattekroner skal altid anvendes på en måde, som gavner
social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, og det
kan kun sikres ved at indføre det som en forpligtelse at stille
sådanne krav.
Herudover er EL principielt modstander af at sende soci-
ale og sundhedsmæssige tjenesteydelser i udbud. Det bør
kun ske i undtagelsestilfælde, hvor det offentlige ikke selv
er i stand til med kort varsel at udføre disse. Derfor kan EL
under ingen omstændigheder tilslutte sig en lovgivning, hvis
overordnede formål er at øge konkurrencen om sådanne tje-
nesteydelser, hvilket uundgåeligt vil gå ud over både kvali-
teten i tilbuddene til borgerne og forsyningssikkerheden, li-
gesom det vil påføre det offentlige unødvendige transakti-
onsomkostninger.
De aktuelle konkurser i hjemmeplejen, hvor mere end
7.000 borgere, mange hundrede ansatte og skatteyderne i
mange kommuner er blevet berørt, er et slående eksempel
på, hvor galt det kan gå, hvis udførelsen af velfærdsydelser
baseres på private virksomheder.
Lovforslaget medfører ikke i sig selv en forpligtelse for
offentlige myndigheder til at udlicitere disse eller andre tje-
nesteydelser. Men det medfører, at udbud af sociale og
sundhedsmæssige tjenesteydelser i højere grad underlægges
EU´s udbudsregler, ligesom den foreslåede § 1 klart siger, at
»Formålet med loven er at fastlægge procedurerne for of-
fentlige indkøb, så der gennem effektiv konkurrence opnås
den bedst mulige udnyttelse af de offentlige midler«, hvilket
ligger i forlængelse af de indledende bemærkninger til ud-
budsdirektivet.
EL er helt uenig i, at »effektiv konkurrence« i lovforsla-
gets forstand er den bedste måde at udnytte offentlige midler
på, ligesom der heller ikke er nogen forpligtelse for offentli-
ge myndigheder til at udnytte alle muligheder for at undlade
udbud. Begge dele er i stedet valgfri for den enkelte offentli-
ge udbyder. Da offentlige myndigheder er underlagt meget
snævre økonomiske rammer gennem stram sparepolitik,
budgetlofter og sanktionsregler, vil det medføre, at myndig-
hederne ensidigt lægger vægt på prisen til skade for borger-
ne.
Med hensyn til privatisering af sociale tilbud så deler EL
de bekymringer og kritikpunkter, som er fremsat af Danske
Handicaporganisationer og LOS. Som de to organisationer
påpeger, egner de fleste sociale tilbud sig overhovedet ikke
til udbudsprocesser som foreslået. Det foreslåede »light re-
gime« giver ikke den fornødne sikkerhed for, at brugernes
interesser bliver tilgodeset. Det er positivt, at en offentlig
myndighed kan reservere kontrakterne til socialøkonomiske
virksomheder, men det modvirker hensigten, at sådanne
kontrakter ikke må have en længere varighed end 3 år, og at
der derudover er en karensperiode på 3 år. Det kan eksem-
pelvis medføre, at et anbragt barn skal skifte anbringelses-
sted hvert tredje år, hvilket kan være skadeligt for barnets
udvikling. Generelt finder EL ligesom en række af hørings-
parterne, at der er mange uklarheder i lovforslaget, specielt
med hensyn til mulighederne for at fravige de generelle ud-
budsregler og spørgsmålet om, hvornår der er tale om of-
fentlige indkøb med grænseoverskridende interesse, hvilket
i sig selv er kritisabelt, da det øger risikoen for retssager
imod offentlige udbydere, hvor EU-domstolen i endnu høje-
re grad kommer til at fastlægge reglerne.
I øvrigt vil EL henvise til det fælles høringssvar fra IBIS,
Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke, Clean
Clothes, Verdens Skove m.fl. Her er tale om yderst relevan-
te anbefalinger til ændringer i lovforslaget, som på afgøren-
de vis vil styrke mulighederne for at anvende offentlige ind-
køb til at styrke det offentliges samfundsansvar– anbefalin-
ger, som regeringen desværre ikke har fulgt.
EL og ALT har hver for sig og sammen stillet en række
ændringsforslag, som vil rette op på nogle af de afgørende
svagheder, der er i lovforslaget. Såfremt disse ændringsfor-
slag vedtages, kan EL stemme for lovforslaget. Her vil EL
ikke mindst henlede opmærksomheden på EL’s ændrings-
forslag til lovforslagets § 190. Hvis dette ændringsforslag
vedtages, vil det begrænse mulighederne for udbud af tjene-
steydelser på sundheds-, social- og kulturområdet til organi-
sationer, der lever op til de krav, som i øvrigt beskrives i §
190. Dette ændringsforslag vil sikre, at disse tjenesteydelser
ikke underlægges profitinteresser. Dette vil sammen med de
øvrige ændringsforslag stillet af EL og ALT føre til meget
vigtige begrænsninger af de skadelige virkninger af lovfor-
2
slaget, og derfor kan EL stemme for loven, såfremt de bliver
vedtaget. I modsat fald stemmer EL imod lovforlaget.
Alternativets medlemmer af udvalget finder det beklage-
ligt, at lovforslaget ikke går længere for at sikre miljø og so-
cial bæredygtighed i offentlige udbud. Lovforslaget rummer
gode elementer, men fraviger uhensigtsmæssigt fra det op-
rindelig direktiv på flere områder. ALT foreslår derfor, at
formålsparagraffen ændres, så den ligner direktivets oprin-
delige formulering. Dertil foreslår ALT, at alle led i leveran-
dørkæden til det offentlige bidrager til at sikre ordentlige ar-
bejdsforhold og respekt for menneskerettigheder og miljø,
og at der stilles samme krav til rapportering om samfunds-
ansvar til det offentlige, som der stilles til de største danske
virksomheder.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-
ker, at med indkøb for omkring 300 mia. kr. årligt har of-
fentlige myndigheder i Danmark en enorm købekraft og der-
med et enormt potentiale for at indfri visioner om bedre mil-
jø og klima, respekt for menneske- og arbejdstagerrettighe-
der og ansvarlig skattepraksis. Som det fremgår af det af SF
stillede ændringsforslag til lovforslagets formålsparagraf og
bemærkningerne hertil, er dette et centralt formål med Euro-
pa-Parlamentets og Rådets Direktiv af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF. I
EU-direktivet lægges der klart op til en bred samfundsmæs-
sig fortolkning af den bedst mulige udnyttelse af offentlige
midler, og den danske udbudslov bør afspejle dette. Derfor
har SF stillet ændringsforslag om en ændret formulering af
formålsparagraffen.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Til § 1
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, ALT og
RV):
1) Efter »midler« indsættes: », og at disse bidrager til at
opnå en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.«
[Præcisering af, at udbud skal bidrage til en intelligent, bæ-
redygtig og inklusiv vækst]
Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (EL, RV og
SF):
2) Som stk. 2 indsættes:
»Stk. 2. En ordregiver skal ved tildelingen af kontrakter
lægge vægt på hensyn til arbejdsforhold, menneskerettighe-
der og miljøkrav.«
[Hensyn til miljø og menneske- og arbejdstagerrettigheder
skal indgå som krav i alle udbud og kontrakter]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, RV og
SF):
Til § 2
3) Som stk. 3 og 4 indsættes:
»Stk. 3. En ordregiver skal stille enslydende etiske krav
om samfundsansvar i alle udbud og kontrakter omfattet af
loven. Kravene skal stilles konkret i relation til vareproduk-
tionen eller leveringen, således at der i forbindelse med pro-
duktionen eller leveringen ikke må være sket brud på grund-
læggende arbejdstagerrettigheder, jf. ILO-konventionens be-
stemmelser, menneskerettigheder, internationale miljøstan-
darder og international folkeret.
Stk. 4. En ordregiver skal stille krav om, at de enslydende
etiske krav, jf. stk. 3, overholdes af den samlede leverandør-
kæde.«
[En ordregiver skal stille enslydende etiske krav om sam-
fundsansvar i alle udbud og kontrakter, ligesom ordregive-
ren skal sikre, at leverandører indestår for deres underleve-
randører]
Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (EL, RV og
SF):
Ny paragraf
4) Efter § 2 indsættes før overskriften før § 3 som ny pa-
ragraf:
»§ 01. Ordregivere skal offentligt redegøre for samfunds-
ansvar i relation til deres indkøbspraksis, og der skal derfor
gælde de samme krav til rapportering om samfundsansvar,
som gælder for de største danske virksomheder i medfør af §
99 a i årsregnskabsloven.«
[Ordregivere underlægges pligt til at redegøre for samfunds-
ansvar i relation til deres indkøbspraksis]
Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 41
5) I stk. 1, nr. 2, litra a og f, ændres »Danske standarder«
til: »Nationale standarder«.
[Teknisk korrektion]
6) I stk. 1, nr. 2, litra g, ændres »Danske tekniske godken-
delser« til: »Nationale tekniske godkendelser«.
[Teknisk korrektion]
7) I stk. 1, nr. 2, litra h, ændres »Danske tekniske specifi-
kationer « til: »Nationale tekniske specifikationer«.
[Teknisk korrektion]
Til § 46
Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (EL og SF):
8) I stk. 1 affattes den indledende tekst til nr. 1-5 således:
3
»Når ordregivende myndigheder agter at igangsætte byg-
ge- og anlægsarbejder eller anskaffe varer eller tjenesteydel-
ser med specifikke miljømæssige, sociale eller andre egen-
skaber, kan de i de tekniske specifikationer, tildelingskriteri-
erne eller vilkårene for kontraktens udførelse kræve et be-
stemt mærke som dokumentation for, at bygge- og anlægs-
arbejderne, varerne eller tjenesteydelserne svarer til sådanne
påkrævede egenskaber, når.«
[Præcisering af, at mærker kan dække over både sociale
egenskaber og kendetegn]
Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
9) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3. En ordregiver, som kræver et bestemt mærke,
skal acceptere alle mærker, der opfylder tilsvarende mærke-
krav.«
[Præcisering af, at ordregiver altid skal acceptere tilsvarende
mærker]
10) Som stk. 4 indsættes:
»Stk. 4. En ordregiver skal altid acceptere anden passende
dokumentation, hvis
1) en tilbudsgiver ikke har mulighed for at få det krævede
mærke eller et tilsvarende mærke inden for den gæl-
dende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den på-
gældende, eller
2) en tilbudsgiver ikke har det krævede mærke, selv om
det har været muligt at opnå det inden for den gælden-
de frist, og ordregiveren kan konstatere, at mærkekra-
vene er opfyldt, uden at de ressourcer, som ordregive-
ren skal bruge på dette, efter en konkret vurdering i
uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som
ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at til-
budsgiveren er i besiddelse af det krævede mærke.«
[Præcisering af, under hvilke vilkår der kan kræves anden
dokumentation]
Til § 48
11) Paragraffen affattes således:
Ȥ 48. En ordregiver skal altid acceptere anden passende
dokumentation, hvis
1) en tilbudsgiver ikke har adgang til at få udstedt de kræ-
vede testrapporterer eller certifikater, jf. § 47, stk. 1, el-
ler ikke har mulighed for at få de krævede testrapporter
eller certifikater, jf. § 47, stk. 1, inden for den gælden-
de frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågæl-
dende, eller
2) en tilbudsgiver ikke har de krævede testrapporter eller
certifikater, selv om det har været muligt at opnå dem
inden for den gældende frist, og ordregiveren kan kon-
statere, at kravene i de tekniske specifikationer, kriteri-
erne for tildeling eller vilkårene for kontraktens udfø-
relse er opfyldt, uden at de ressourcer, som ordregive-
ren skal bruge på dette, efter en konkret vurdering i
uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som
ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at til-
budsgiveren er i besiddelse af de krævede testrapporter
eller certifikater.«
[Præcisering af, under hvilke vilkår der kan kræves anden
dokumentation]
Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (EL, RV og
SF):
Til § 129
12) I stk. 2 indsættes efter »(EU-Tidende 2014, nr. L 94,
side 65)«: » , og oplysninger om de leverandørkæder, der
anvendes til opfyldelse af kontrakten, dog med mulighed for
dispensation i særlige tilfælde, hvor der måtte være behov
for fortrolighed«.
[Offentlighed om leverandørkæder]
Til § 135
13) I stk. 1, nr. 6, indsættes efter »(EU-Tidende 2011, nr.
4, 101, side 1)«: »eller brud på menneskerettighederne eller
arbejdsrettighederne i øvrigt«.
[Brud på menneskerettighederne eller arbejdsrettighederne
generelt fører til obligatorisk udelukkelse]
Af et mindretal (EL og ALT), tiltrådt af et mindretal (RV og
SF):
Til § 136
14) Som nr. 4 indsættes:
»4) ansøgeren eller tilbudsgiveren har tilsidesat gældende
forpligtelser inden for det miljø-, social- eller arbejds-
retlige område i henhold til EU-retten, national lovgiv-
ning eller kollektive aftaler eller de miljø-, social- eller
arbejdsretlige forpligtelser, der er afledt af konventio-
nerne, der er nævnt i bilag X til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) eller
er omfattet af retsakter, der vedtages af Europa-Kom-
missionen i medfør af direktivets artikel 57, stk. 4, jf.
artikel 88.«
[Brud på miljø-, social- eller arbejdsretlige forpligtelser ge-
nerelt fører til obligatorisk udelukkelse]
Til § 137
15) Stk. 1, nr. 1, udgår.
Nr. 2-7 bliver herefter nr. 1-6.
[Teknisk korrektion som konsekvens af ændringsforslag nr.
14]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, RV og
SF):
16) I stk. 1 indsættes som nr. 8:
4
»8) ansøgeren eller tilbudsgiveren er baseret i skattely eller
på anden måde unddrager sig den generelle beskatning
af selskabets fortjeneste.«
[Indførelse af mulighed for at udelukke virksomheder, der er
baseret i skattely eller på anden måde unddrager sig den ge-
nerelle beskatning af selskabets fortjeneste]
Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 152
17) I stk. 2 indsættes efter »§§ 153-155, 157 og 158«: »,
samt dokumentation krævet i henhold til § 141«.
[Teknisk korrektion]
Til § 157
18) Stk. 2, 2. pkt., udgår.
[Præcisering af, at ordregiver altid skal acceptere tilsvarende
kvalitetssikringsstandarder]
19) Som stk. 3 indsættes:
»Stk. 3. En ordregiver skal altid acceptere anden passende
dokumentation, hvis
1) en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for at få
det krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard
eller et tilsvarende certifikat inden for den gældende
frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende,
eller
2) en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certi-
fikat for en kvalitetssikringsstandard, selv om det har
været muligt at opnå det, inden for den gældende frist,
og ordregiveren kan konstatere, at de foreslåede kvali-
tetssikringsforanstaltninger svarer til foranstaltninger-
ne, der kræves i forhold til den krævede kvalitetssik-
ringsstandard, uden at de ressourcer, som ordregiveren
skal bruge på dette, efter en konkret vurdering i uhen-
sigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som or-
dregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at til-
budsgiveren er i besiddelse af den krævede kvalitets-
sikringsstandard.«
[Præcisering af, under hvilke vilkår der kan kræves anden
dokumentation]
Til § 158
20) Stk. 2, 2. pkt., udgår.
[Præcisering af, at ordregiver altid skal acceptere tilsvarende
miljøledelsessystemer eller miljøledelsesstandarder]
21) Som stk. 3 indsættes:
»Stk. 3. En ordregiver skal altid acceptere anden passende
dokumentation, hvis
1) en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for at få
det krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller
en miljøledelsesstandard eller et tilsvarende certifikat
inden for den gældende frist af årsager, der ikke kan til-
skrives den pågældende, eller
2) en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certi-
fikat for et miljøledelsessystem eller en miljøledelses-
standard, selv om det har været muligt at opnå det, in-
den for den gældende frist, og ordregiveren kan konsta-
tere, at de foreslåede foranstaltninger svarer til foran-
staltningerne, der kræves i forhold til det krævede mil-
jøledelsessystem eller den krævede miljøledelsesstan-
dard, uden at de ressourcer, som ordregiveren skal bru-
ge på dette, efter en konkret vurdering i uhensigtsmæs-
sigt omfang overstiger de ressourcer, som ordregiveren
ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgiveren er i
besiddelse af det krævede miljøledelsessystem eller den
krævede miljøledelsesstandard.«
[Præcisering af, under hvilke vilkår der kan kræves anden
dokumentation]
Til § 177
Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (EL, RV og
SF):
22) I stk. 1, 3, 4 og 5 ændres »kan« til: »skal«.
[Det gøres obligatorisk for ordregivere at stille de anførte
krav i bestemmelsen til tilbudsgivernes benyttelse af under-
leverandører]
Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
23) I stk. 2 og 3 ændres »udførelsen af kontakten« til:
»udførelsen af kontrakten«.
[Korrektion]
Til § 185
24) I stk. 2 ændres »lov om håndhævelse af udbudsregler-
ne« til: »lov om Klagenævnet for Udbud«.
[Korrektion]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, RV og
SF):
25) Som stk. 3 indsættes:
»Stk. 3. Ordregiveren kan bringe en kontrakt eller ramme-
aftale til ophør, når de enslydende etiske krav, som ordregi-
veren har stillet i medfør af § 2, stk. 3, er overtrådt.«
[Sanktionsbestemmelse i lovforslaget, hvorefter det sikres,
at en ordregiver kan hæve kontrakten uden at skulle svare
erstatning, såfremt de enslydende etiske krav er overtrådt]
Til § 190
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (RV og SF):
26) I stk. 1 ændres »kan« til: »skal«.
[Obligatorisk anvendelse af organisationer, der udelukkende
beskæftiger sig med sådanne tjenesteydelser, som omhand-
let i lovens afsnit III]
5
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, RV og
SF):
27) Stk. 2, nr. 4, udgår.
[Karensperiode for organisationer, der tidligere har fået til-
delt kontrakten, udgår]
28) Stk. 3 udgår.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
[Tidsbegrænsning på løbetid af kontrakterne udgår]
Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL, RV og
SF):
Til § 196
29) I stk. 1, 2 og 3 ændres »1. januar« til: »1. april«.
[Udskudt ikrafttræden]
Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 197
30) I den under nr. 20 foreslåede § 14 a indsættes før »§
185, stk. 2«: »udbudslovens«.
[Teknisk præcisering]
Til § 198
31) I den under nr. 6 foreslåede ændring af § 1, stk. 3, nr.
1, ændres »udbudsdirektivets artikel 9« til: »direktivets arti-
kel 9«.
[Teknisk præcisering]
32) Nr. 9 udgår.
[Teknisk korrektion]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget præciseres det i formålsbestem-
melsen, hvad der skal forstås ved den bedst mulige udnyttel-
se af offentlige midler, og herved bringes loven i bedre
overensstemmelse med formålet i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentli-
ge udbud og om ophævelse af Direktiv 2004/18/EF.
Til nr. 2
Formålet med ændringsforslaget er at understrege hensy-
net til miljø og mennesker. Det skal efter forslaget indgå
som krav ved tildelingen af alle kontrakter, at der ikke må
ske brud på menneskerettighederne i forbindelse med pro-
duktionen eller leveringen af en genstand eller en tjenestey-
delse.
Til nr. 3
Formålet med ændringsforslaget er at sikre samfundsan-
svar i offentlige indkøb.
Det skal efter ændringsforslaget indgå som krav, at en or-
dregiver skal stille enslydende etiske krav om samfundsan-
svar i alle udbud og kontrakter, der er omfattet af loven.
Det følger af ændringsforslaget, at ordregivere skal stille
krav om, at de enslydende etiske krav overholdes af den
samlede leverandørkæde. Til sikring heraf kan ordregiveren
udføre stikprøvekontroller hos sin leverandør og dennes un-
derleverandører i forhold til overholdelsen af de enslydende
etiske krav. Sådanne stikprøvekontroller kan foretages i alle
led af leverandørkæden. En leverandør indestår for sine un-
derleverandører. Dette indebærer, at hovedleverandøren er
ansvarlig over for ordregiveren for, at de enslydende etiske
krav overholdes af den samlede leverandørkæde.
Til nr. 4
Det følger af ændringsforslaget, at ordregivere skal rede-
gøre for samfundsansvar i relation til deres indkøbspraksis.
Redegørelsen skal være offentlig tilgængelig, f.eks. på or-
dregiverens hjemmeside.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget præciseres det, at en ordregiver
ikke blot kan henvise til danske standarder, men til nationale
standarder. Det kan ikke udelukkes, at der i Danmark kunne
være interesse i at henvise til en national standard fra en an-
den medlemsstat, f.eks. en tysk standard. Præciseringen føl-
ger af udbudsdirektivets ordlyd.
Til nr. 6
Med ændringsforslaget præciseres det, at en ordregiver
ikke blot kan henvise til danske tekniske godkendelser, men
til nationale tekniske godkendelser. Det kan ikke udelukkes,
at der i Danmark kunne være interesse i at henvise til en na-
tional teknisk godkendelse fra en anden medlemsstat, f.eks.
en tysk teknisk godkendelse. Præciseringen følger af ud-
budsdirektivets ordlyd.
Til nr. 7
Med ændringsforslaget præciseres det, at en ordregiver
ikke blot kan henvise til danske tekniske specifikationer,
men til nationale tekniske specifikationer. Det kan ikke ude-
lukkes, at der i Danmark kunne være interesse i at henvise
til en national teknisk specifikation fra en anden medlems-
stat, f.eks. en tysk teknisk specifikation. Præciseringen føl-
ger af udbudsdirektivets ordlyd.
Til nr. 8
Formålet med ændringsforslaget er at fastlægge, at mær-
ker kan dække både sociale egenskaber og kendetegn, og at
begge dele kan benyttes som tekniske specifikationer. Socia-
le egenskaber refererer til forhold omkring produktionen af
et produkt. Dette kan bl.a. være forhold omkring vilkår for
arbejdstagere.
Til nr. 9
Ændringsforslaget medfører, at ordregivere som kræver
et bestemt mærke, altid skal acceptere alle mærker, der op-
fylder tilsvarende mærkekrav. Ændringsforslaget er en kon-
sekvens af, at kravene til, hvornår ordregivere skal acceptere
6
anden dokumentation, beskrives i et nyt § 46, stk. 4, jf. æn-
dringsforslag nr. 10
Til nr. 10
Ændringsforslaget medfører, at en ordregiver under visse
betingelser altid har en pligt til at acceptere anden passende
dokumentation.
Hvis en tilbudsgiver ikke har mulighed for at få det kræ-
vede mærke eller et tilsvarende mærke inden for den gæl-
dende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågælden-
de, skal ordregiveren altid acceptere anden dokumentation. I
dette tilfælde anses anden dokumentation for at være pas-
sende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregi-
ver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan
konstatere, at mærkekravene indeholdt i det krævede mærke
er opfyldt.
Årsager, der ikke kan tilskrives tilbudsgiveren, kan f.eks.
være, hvis tilbudsfristen er kortere end den tid, det tager at
opnå et mærke.
Anden passende dokumentation kan eksempelvis være
verificeret dokumentation eller erklæringer fra tredjepart el-
ler dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er
tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken dokumentation denne
ønsker at indlevere for at påvise, at tilbuddet lever op til de
tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkå-
rene for kontraktens udførelse. Som følge heraf kan ordregi-
veren ikke fastsætte specifikke formkrav for den passende
dokumentation. Det er tilbudsgiveren, der har bevisbyrden
for, at den anden dokumentation er passende i forhold til at
påvise, at tilbuddet lever op til de tekniske specifikationer,
kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens udfø-
relse.
Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis
en tilbudsgiver ikke har det krævede mærke, selv om det har
været muligt at opnå inden for den gældende frist, og ordre-
giveren kan konstatere, at mærkekravene er opfyldt, uden at
de ressourcer, som ordregiveren skal bruge på dette, efter en
konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de
ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konsta-
tere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede mærke.
Med ressourcer menes både administrative og økonomiske
ressourcer.
Det er således muligt at afvise passende dokumentation,
hvis ressourcerne efter en konkret vurdering i uhensigts-
mæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet
med at konstatere, at tilbudsgiveren har det krævede mærke.
Det vil sige, at i den situation, hvor ordregiveren har krævet
et bestemt mærke, der er udstedt og dokumenteret af en uaf-
hængig tredjepart, kan ordregiveren afvise tilbudsgivere
med passende dokumentation, hvis dokumentationen nød-
vendiggør, at ordregiveren skal bruge flere ressourcer i
uhensigtsmæssigt omfang på at konstatere, at de krævede
mærkekrav er opfyldt. I forhold til den nye affattelse af §
46, stk. 4, nr. 1 anses anden dokumentation for at være pas-
sende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregi-
ver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan
konstatere, at mærkekravene indeholdt i det krævede mærke
er opfyldt. I forhold til den nye affattelse af § 46, stk. 4, nr.
2, vil den samme vurdering ikke være gældende, idet der er
mulighed for at afvise tilbud, selv om det ikke kræver et
uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug. Det væsentlige er,
om ordregiveren skal bruge uhensigtsmæssigt flere ressour-
cer ud fra en konkret vurdering. Hvis tilbudsgivere kan
fremvise dokumentation fra en uafhængig tredjepart på, at
produktet har det krævede mærke, vil det være en nem ar-
bejdsgang for ordregiverne at konstatere, at tilbudsgiveren
lever op til de stillede krav. I denne forbindelse vil det være
forbundet med brugen af flere ressourcer i uhensigtsmæssigt
omfang, hvis ordregiveren skal bruge mere end 1 time pr.
tilbud, ud over hvad ordregiveren ville skulle bruge på at
konstatere, at tilbudsgiveren har det krævede mærke, på at
konstatere, at den anden dokumentation er passende.
Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen anføre, hvor-
ledes tilbudsgiveren skal dokumentere, at denne er i besid-
delse af det krævede mærke. Dette sætter tilbudsgivere, der
ikke er i besiddelse af det krævede mærke, i stand til at vur-
dere, hvordan de på anden vis kan dokumentere, at mærke-
kravene er opfyldt, uden at det vil medføre, at de ressourcer,
som ordregiveren skal bruge på at konstatere, om de kræve-
de mærkekrav er opfyldt, i uhensigtsmæssigt omfang over-
stiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på
at konstatere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af det kræve-
de mærke.
Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden pas-
sende dokumentation, uanset at de ressourcer, som ordregi-
veren skal bruge på at konstatere, om de krævede mærke-
krav er opfyldt, i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de
ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konsta-
tere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede mærke.
Til nr. 11
Ændringsforslaget medfører, at en ordregiver under visse
betingelser altid har en pligt til at acceptere anden passende
dokumentation.
Hvis en tilbudsgiver ikke har mulighed for at få de kræ-
vede testrapporter eller certifikater inden for den gældende
frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende, skal
ordregiveren altid acceptere anden dokumentation. I dette
tilfælde anses anden dokumentation for at være passende,
hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver
uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konsta-
tere, at kravene til de tekniske specifikationer, kriterierne for
tildeling eller vilkårene for kontraktens udførelse er opfyldt.
Årsager, der ikke kan tilskrives tilbudsgiveren, kan f.eks.
være, hvis tilbudsfristen er kortere end den tid, det tager at
opnå de krævede testrapporter eller certifikater.
Anden passende dokumentation kan eksempelvis være
verificeret dokumentation eller erklæringer fra tredjepart el-
ler dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er
tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken dokumentation denne
ønsker at indlevere for at påvise, at tilbuddet lever op til de
tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkå-
rene for kontraktens udførelse. Som følge heraf kan ordregi-
veren ikke fastsætte specifikke formkrav for den passende
dokumentation. Det er tilbudsgiveren, der har bevisbyrden
for, at den anden dokumentation er passende i forhold til at
7
påvise, at tilbuddet lever op til de tekniske specifikationer,
kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens udfø-
relse.
Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis
en tilbudsgiver ikke har de krævede testrapporter eller certi-
fikater, selv om det har været muligt at opnå inden for den
gældende frist, og ordregiveren kan konstatere, at kravene til
de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vil-
kårene for kontraktens udførelse er opfyldt, uden at de res-
sourcer, som ordregiveren skal bruge på dette, efter en kon-
kret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de res-
sourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konstate-
re, at tilbudsgiveren er i besiddelse af de krævede testrap-
porter eller certifikater. Med ressourcer menes både admini-
strative og økonomiske ressourcer.
Det er således muligt at afvise passende dokumentation,
hvis ressourcerne efter en konkret vurdering i uhensigts-
mæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet
med at konstatere, at tilbudsgiveren har de krævede testrap-
porter eller certifikater. Det vil sige, at i den situation, hvor
ordregiveren har krævet, at tilbudsgiveren er i besiddelse af
bestemte testrapporter eller certifikater, der er udstedt af et
specifikt overensstemmelsesvurderingsorgan, kan ordregive-
ren afvise tilbudsgivere med passende dokumentation, hvis
dokumentationen nødvendiggør, at ordregiveren skal bruge
flere ressourcer i uhensigtsmæssigt omfang på at konstatere,
at kravene til de tekniske specifikationer, kriterierne for til-
deling eller vilkårene for kontraktens udførelse er opfyldt. I
forhold til den nye affattelse af § 48, nr. 1, anses anden do-
kumentation for at være passende, hvis en rimeligt oplyst og
normalt påpasselig ordregiver uden et uforholdsmæssigt
stort ressourceforbrug kan konstatere, at kravene til de tek-
niske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkårene
for kontraktens udførelse er opfyldt. I forhold til den nye af-
fattelse af § 48, nr. 2, vil den samme vurdering ikke være
gældende, idet der er mulighed for at afvise tilbud, selv om
det ikke kræver et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug.
Det væsentlige er, om ordregiveren skal bruge uhensigts-
mæssigt flere ressourcer. Hvis tilbudsgivere kan fremvise de
krævede testrapporter eller certifikater via et certifikat ud-
stedt af et overensstemmelsesvurderingsorgan, vil det være
en nem arbejdsgang for ordregiverne at konstatere, at til-
budsgiveren lever op til de stillede krav. I denne forbindelse
vil det være forbundet med brugen af flere ressourcer i
uhensigtsmæssigt omfang, hvis ordregiveren skal bruge end
1 time pr. tilbud på at konstatere, at den anden dokumenta-
tion er passende.
Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen anføre, hvor-
ledes tilbudsgiveren skal dokumentere, at denne er i besid-
delse af de krævede testrapporter eller certifikater. Dette
sætter tilbudsgivere, der ikke er i besiddelse af de krævede
testrapporter eller certifikater, i stand til at vurdere, hvordan
de på anden vis kan dokumentere, at kravene til de tekniske
specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkårene for
kontraktens udførelse er opfyldt, uden at det vil medføre, at
de ressourcer, som ordregiveren skal bruge på at konstatere,
om kravene er opfyldt, i uhensigtsmæssigt omfang oversti-
ger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at
konstatere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af de krævede
testrapporter eller certifikater.
Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden pas-
sende dokumentation, uanset at de ressourcer, som ordregi-
veren skal bruge på at konstatere, om kravene er opfyldt, i
uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som or-
dregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgive-
ren er i besiddelse af de krævede testrapporter eller certifi-
kater.
Til nr. 12
Formålet med ændringsforslaget er at skabe offentlighed
omkring offentlige leverandørkæder.
Der kan være tilfælde, hvor væsentlige eller særlige grun-
de taler for, at disse oplysninger ikke bør være offentligt til-
gængelige. Det fremgår derfor af bestemmelsen, at der kan
dispenseres for kravet om offentlighed, hvor der måtte være
behov for fortrolighed.
Til nr. 13
Det følger af ændringsforslaget, at brud på menneskeret-
tighederne eller arbejdsrettighederne generelt fører til obli-
gatorisk udelukkelse.
Til nr. 14
Det følger af ændringsforslaget, at den frivillige udeluk-
kelsesgrund i lovforslagets § 137, stk. 1, nr. 1, bliver obliga-
torisk. Efter ændringsforslaget skal ordregiver udelukke en
ansøger eller en tilbudsgiver fra deltagelse i en udbudspro-
cedure, når ordregiveren kan påvise, at ansøgeren eller til-
budsgiveren har tilsidesat gældende forpligtelser inden for
det miljømæssige, sociale, eller arbejdsretlige område i hen-
hold til EU-retten, national lovgivning, kollektive aftaler el-
ler de miljø-, social- eller arbejdsretlige forpligtelser, der er
afledt af konventionerne, der er nævnt i bilag X til Udbuds-
direktivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L
94, side 65), eller er omfattet af retsakter, der vedtages af
Europa-Kommissionen i medfør af direktivets artikel 57,
stk. 4, jf. artikel 88.
Til nr. 15
Ændringen er en konsekvens af, at udelukkelsesgrunden i
§ 137, stk. 1, nr. 1, gøres obligatorisk og dermed flyttes fra
bestemmelsen i § 137 om de frivillige udelukkelsesgrunde
til bestemmelsen i § 136 om de obligatoriske udelukkelses-
grunde.
Til nr. 16
Det følger af ændringsforslaget, at virksomheder, der er
baseret i skattely eller på anden måde unddrager sig den ge-
nerelle beskatning af selskabets fortjeneste, skal udelukkes
fra deltagelse i procedurer for indgåelse af offentlige kon-
trakter efter udbudsloven.
Til nr. 17
Ændringsforslaget præciserer, hvilke former for bevis en
ordregiver kan kræve af en tilbudsgiver som dokumentation
8
for, at der ikke er grundlag for udelukkelse af tilbudsgive-
ren. Der tilføjes med ændringsforslaget en henvisning til do-
kumentation i medfør af § 141, der vedrører egnethed til ud-
førelsen af det pågældende erhverv.
Til nr. 18
Ændringsforslaget medfører, at ordregiver, som kræver et
bestemt certifikat for en kvalitetssikringsstandard, altid skal
acceptere tilsvarende certifikater fra organer i andre med-
lemsstater. Ændringsforslaget er en konsekvens af, at krave-
ne til, hvornår ordregivere skal acceptere anden dokumenta-
tion, beskrives i et nyt § 157, stk. 3, jf. ændringsforslag nr.
19.
Til nr. 19
Ændringsforslaget medfører, at en ordregiver under visse
betingelser altid har en pligt til at acceptere anden passende
dokumentation.
Hvis en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for
at få det krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard
eller et tilsvarende certifikat inden for den gældende frist af
årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende, skal ordre-
giveren altid acceptere anden dokumentation. I dette tilfælde
anses anden dokumentation for at være passende, hvis en ri-
meligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et ufor-
holdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at de
foreslåede foranstaltninger svarer til foranstaltningerne, der
kræves i forhold til den krævede kvalitetssikringsstandard.
Årsager, der ikke kan tilskrives ansøgeren eller tilbudsgi-
veren, kan f.eks. være, hvis tilbudsfristen er kortere end den
tid, det tager at opnå et certifikat for en kvalitetssikrings-
standard.
Anden passende dokumentation kan eksempelvis være
verificeret dokumentation eller erklæringer fra tredjepart el-
ler dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er
ansøgeren eller tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken doku-
mentation denne ønsker at indlevere for at påvise, at tilbud-
det lever op til de foranstaltninger, der kræves i forhold til
den krævede kvalitetssikringsstandard. Som følge heraf kan
ordregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav for den pas-
sende dokumentation. Det er ansøgeren eller tilbudsgiveren,
der har bevisbyrden for, at den anden dokumentation er pas-
sende i forhold til at påvise, at tilbuddet lever op til de for-
anstaltningerne, der kræves i forhold til den krævede kvali-
tetssikringsstandard.
Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis
en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certifikat
for en kvalitetssikringsstandard, selv om det har været mu-
ligt at opnå inden for den gældende frist, og ordregiveren
kan konstatere, at foranstaltningerne, der kræves i forhold til
den krævede kvalitetssikringsstandard, er opfyldt, uden at de
ressourcer, som ordregiveren skal bruge på dette, efter en
konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de
ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konsta-
tere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er i besiddelse af det
krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard. Med res-
sourcer menes både administrative og økonomiske ressour-
cer.
Det er således muligt at afvise passende dokumentation,
hvis ressourcerne efter en konkret vurdering i uhensigts-
mæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet
med at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har det
krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard. Det vil
sige, at i den situation, hvor ordregiveren har krævet et be-
stemt certifikat for en kvalitetssikringsstandard udstedt af et
uafhængigt organ, kan ordregiveren afvise ansøgere eller til-
budsgivere med passende dokumentation, hvis dokumentati-
onen nødvendiggør, at ordregiveren skal bruge flere ressour-
cer i uhensigtsmæssigt omfang på at konstatere, at de kræve-
de foranstaltninger for at få et certifikat for en kvalitetssik-
ringsstandard er opfyldt. I forhold til den nye affattelse af §
157, stk. 3, nr. 1, anses anden dokumentation for at være
passende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig or-
dregiver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug
kan konstatere, at foranstaltningerne, der kræves i forhold til
den krævede kvalitetssikringsstandard, er opfyldt. I forhold
til den nye affattelse af § 157, stk. 3, nr. 2, vil den samme
vurdering ikke være gældende, idet der er mulighed for at
afvise tilbud, selv om det ikke kræver et uforholdsmæssigt
stort ressourceforbrug. Det væsentlige er, om ordregiveren
skal bruge uhensigtsmæssigt flere ressourcer ud fra en kon-
kret vurdering. Hvis ansøgere eller tilbudsgivere har et certi-
fikat for en kvalitetssikringsstandard, der er udstedt af et
uafhængigt organ, vil det være en nem arbejdsgang for or-
dregiverne at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren
lever op til de krævede foranstaltninger. I denne forbindelse
vil det være forbundet med brugen af flere ressourcer i
uhensigtsmæssigt omfang, hvis ordregiveren skal bruge me-
re end 1 time pr. tilbud ud over, hvad ordregiveren ville
skulle bruge på at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgive-
ren har det krævede certifikat, på at konstatere, at den anden
dokumentation er passende.
Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden pas-
sende dokumentation, uanset at de ressourcer, som ordregi-
veren skal bruge på at konstatere, om de krævede foranstalt-
ninger for at få et certifikat for en kvalitetssikringsstandard,
er opfyldt, i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressour-
cer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede
certifikat.
Til nr. 20
Ændringsforslaget medfører, at ordregivere, som kræver
et bestemt certifikat for et miljøledelsessystem eller en mil-
jøledelsesstandard, altid skal acceptere tilsvarende certifika-
ter fra organer i andre medlemsstater. Ændringsforslaget er
en konsekvens af, at kravene til, hvornår ordregivere skal
acceptere anden dokumentation, beskrives i et nyt § 158,
stk. 3, jf. ændringsforslag nr. 21.
Til nr. 21
Ændringsforslaget medfører, at en ordregiver under visse
betingelser altid har en pligt til at acceptere anden passende
dokumentation.
Hvis en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for
at få det krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller
9
en miljøledelsesstandard eller et tilsvarende certifikat inden
for den gældende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den
pågældende, skal ordregiveren altid acceptere anden doku-
mentation. I dette tilfælde anses anden dokumentation for at
være passende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig
ordregiver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug
kan konstatere, at de foreslåede foranstaltninger svarer til
foranstaltningerne, der kræves i forhold til det krævede mil-
jøledelsessystem eller den krævede miljøledelsesstandard.
Årsager, der ikke kan tilskrives ansøgeren eller tilbudsgi-
veren, kan f.eks. være, hvis tilbudsfristen er kortere end den
tid, det tager at opnå et certifikat for et miljøledelsessystem
eller en miljøledelsesstandard.
Anden passende dokumentation kan eksempelvis være
verificeret dokumentation eller erklæringer fra tredjepart el-
ler dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er
ansøgeren eller tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken doku-
mentation denne ønsker at indlevere for at påvise, at tilbud-
det lever op til de foranstaltningerne, der kræves i forhold til
det krævede miljøledelsessystem eller den krævede miljøle-
delsesstandard. Som følge heraf kan ordregiveren ikke fast-
sætte specifikke formkrav for den passende dokumentation.
Det er ansøgeren eller tilbudsgiveren, der har bevisbyrden
for, at den anden dokumentation er passende i forhold til at
påvise, at tilbuddet lever op til de foranstaltningerne, der
kræves i forhold til det krævede miljøledelsessystem eller
den krævede miljøledelsesstandard.
Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis
en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certifikat
for et miljøledelsessystem eller en miljøledelsesstandard,
selv om det har været muligt at opnå inden for den gældende
frist, og ordregiveren kan konstatere, at foranstaltningerne,
der kræves i forhold til det krævede miljøledelsessystem el-
ler den krævede miljøledelsesstandard, er opfyldt, uden at de
ressourcer, som ordregiveren skal bruge på dette, efter en
konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de
ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konsta-
tere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er i besiddelse af det
krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller en miljø-
ledelsesstandard. Med ressourcer menes både administrative
og økonomiske ressourcer.
Det er således muligt at afvise passende dokumentation,
hvis ressourcerne efter en konkret vurdering i uhensigts-
mæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet
med at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har det
krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller en miljø-
ledelsesstandard. Det vil sige, at i den situation, hvor ordre-
giveren har krævet et bestemt certifikat for et miljøledelses-
system eller en miljøledelsesstandard udstedt af et uafhæn-
gigt organ, kan ordregiveren afvise ansøgeren eller tilbuds-
giveren med passende dokumentation, hvis dokumentatio-
nen nødvendiggør, at ordregiveren skal bruge flere ressour-
cer i uhensigtsmæssigt omfang på at konstatere, at de kræve-
de foranstaltninger for at få et certifikat for et miljøledelses-
system eller en miljøledelsesstandard er opfyldt. I forhold til
den nye affattelse af § 158, stk. 3, nr. 1, anses anden doku-
mentation for at være passende, hvis en rimeligt oplyst og
normalt påpasselig ordregiver uden et uforholdsmæssigt
stort ressourceforbrug kan konstatere, at foranstaltningerne,
der kræves i forhold til det krævede miljøledelsessystem el-
ler den krævede miljøledelsesstandard er opfyldt. I forhold
til den nye affattelse af § 158, stk. 3, nr. 2, vil den samme
vurdering ikke være gældende, idet der er mulighed for at
afvise tilbud, selv om det ikke kræver et uforholdsmæssigt
stort ressourceforbrug. Det væsentlige er, om ordregiveren
skal bruge uhensigtsmæssigt flere ressourcer ud fra en kon-
kret vurdering. Hvis ansøgere eller tilbudsgivere kan fremvi-
se certifikat for et miljøledelsessystem eller en miljøledel-
sesstandard, der er udstedt af et uafhængigt organ, vil det
være en nem arbejdsgang for ordregiverne at konstatere, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren lever op til stillede krav. I
denne forbindelse vil det være forbundet med brugen af fle-
re ressourcer i uhensigtsmæssigt omfang, hvis ordregiveren
skal bruge mere end 1 time pr. tilbud, ud over hvad ordregi-
veren ville skulle bruge på at konstatere, at ansøgeren eller
tilbudsgiveren har det krævede certifikat, på at konstatere, at
den anden dokumentation er passende.
Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden pas-
sende dokumentation, uanset at de ressourcer, som ordregi-
veren skal bruge på at konstatere, om de krævede foranstalt-
ninger for at få et certifikat for et miljøledelsessystem eller
en miljøledelsesstandard er opfyldt, i uhensigtsmæssigt om-
fang overstiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle
bruge på at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er i
besiddelse af det krævede certifikat.
Til nr. 22
Det følger af ændringsforslaget, at en ordregiver i ud-
budsmaterialet skal kræve, at en tilbudsgiver i sit tilbud an-
giver, hvilke dele af den udbudte kontrakt tilbudsgiveren har
til hensigt at give i underleverance til tredjemand, og hvilke
underleverandører tilbudsgiveren foreslår.
Til nr. 23
Ændringsforslaget er en korrekturrettelse, så lovteksten
rettes til udførelsen af kontrakten i stedet for udførelsen af
kontakten.
Til nr. 24
I § 185, stk. 2, henvises der til lov om håndhævelse af ud-
budsreglerne. I medfør af lovforslagets § 197, nr. 1, ændres
titlen på lov om håndhævelse af udbudsreglerne til lov om
Klagenævnet for Udbud. Med ændringsforslaget rettes hen-
visningen i § 185, stk. 2, derfor til lov om Klagenævnet for
Udbud.
Til nr. 25
Formålet med ændringsforslaget er at sikre gennemførel-
sen af de enslydende etiske krav, som ordregiveren har stil-
let i medfør af § 2, stk. 3. Bringer en ordregiver en kontrakt
til ophør i medfør af denne bestemmelse, skal ordregiveren
ikke svare erstatning til den leverandør, der er indgået kon-
trakt med.
Til nr. 26
Formået med ændringsforslaget er at gøre det obligato-
risk for ordregiver, når det drejer sig om tjenesteydelser på
10
sundheds-, social- og kulturområdet som omhandlet i lovens
afsnit 3, at indgå kontrakter med organisationer, der udeluk-
kende beskæftiger sig med disse områder, og som skal leve
op til de krav, der fremgår af § 190, stk. 2.
Til nr. 27 og 28
Med ændringsforslaget udgår den foreslåede maksimale
løbetid på 3 år for kontrakter, der indgås i medfør af § 190
på sundheds-, social- og kulturområdet. Samtidig udgår den
foreslåede karensperiode for organisationer, der tidligere har
fået tildelt kontrakten.
Til nr. 29
Med ændringsforslaget udskydes lovforslagets ikrafttræ-
den fra den 1. januar 2016 til den 1. april 2016. Herved gi-
ves virksomheder og tilbudsgivere længere tid til at imple-
mentere de nye regler, og den periode, hvori loven eventuelt
vil skulle administreres uden brug af de elektroniske ud-
budsdokumenter, der udvikles af Europa-Kommissionen, og
som endnu ikke er færdigudviklede, forkortes. Gennemfø-
relsesfristen i direktivet, hvorefter reglerne skal gennemfø-
res i medlemsstaterne senest den 18. april 2016, vil fortsat
være overholdt.
Til nr. 30
Det præciseres med ændringsforslaget, at der henvises til
§ 185, stk. 2, i udbudsloven.
Til nr. 31
I § 198, nr. 6, er den tekst, der ønskes ændret i lov om
indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støtte-
de kontrakter, ikke gengivet korrekt. Ændringsforslaget in-
debærer derfor, at udbudsdirektivets artikel 9 korrigeres til
direktivets artikel 9, der er den gældende ordlyd.
Til nr. 32
Lovforslagets § 198, nr. 9, ophæver § 1, stk. 5, i lov om
indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støtte-
de kontrakter. Dette forslag er overflødigt, da lovforslagets §
198, nr. 10, nyaffatter bestemmelsen. Med ændringsforsla-
get udgår § 198, nr. 9, derfor.
Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Lise Bech (DF) Tilde Bork (DF)
Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Jacob Jensen (V)
Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Christina Egelund (LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Malte Larsen (S) Mette Reissmann (S) Morten Bødskov (S) fmd.
Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning Hyllested (EL) Rasmus Nordqvist (ALT)
Christian Poll (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 9
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 19
Bilagsnr. Titel
1 Brev fra erhvervs- og vækstministeren vedr. genfremsættelsen af for-
slag til udbudslov
2 Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren
3 Foreløbig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5 Henvendelse af 23/10-15 fra Danske Slagtermestre
6 Henvendelse af 29/10-15 fra IKA's bestyrelse, KL, SKI, Danske Re-
gioner, DI og Dansk Erhverv
7 Henvendelse af 2/11-15 fra Dansk Vand- og Spildevandsforening
8 Henvendelse af 26/10-15 fra Amgros
9 Ændringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
10 1. udkast til betænkning
11 2. udkast til betænkning
12 Orientering fra erhvervs- og vækstministeren om tilbagetagelse af æn-
dringsforslag nr. 30
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 19
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/10-15 fra Danske Slagter-
mestre, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm. tilbagetaget
3 Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/10-15 fra IKA's bestyrel-
se, KL, SKI, Danske Regioner, DI og Dansk Erhverv , til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå
4 Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/11-15 fra Dansk Vand- og
Spildevandsforening, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens
svar herpå
5 Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/10-15 fra Amgros, til er-
hvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
6 Spm. om, hvordan og hvorfor det med loven bliver lettere for små og
mellemstore virksomheder at byde ind på offentlige opgaver, til er-
hvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
7 Spm. om, hvordan udbudsloven kan bruges til at fremme iværksætteri
og lokale virksomheder, til erhvervs- og vækstministeren, og ministe-
rens svar herpå
8 Spm., om ministeren vil overveje indsættelse af en bestemmelse i lov-
forslaget om, at der skal foretages en evaluering af loven, eksempelvis
senest 2 år efter lovens ikrafttræden, til erhvervs- og vækstministeren,
og ministerens svar herpå
9 Spm. om, hvorfor regeringens forslag til udbudslov ikke har bæredyg-
tighed som en central del af formålsparagraffen, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå
12
10 Spm. om at sikre udbudsloven krav om redegørelse for samfundsan-
svar, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
13
Bilag 2
1 af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpå
Svar på spørgsmål 3 er optrykt efter ønske fra udvalget
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29/10-15 fra IKA's bestyrelse, KL, SKI, Danske Regioner,
DI og Dansk Erhverv, jf. L 19 – bilag 6.
Svar:
IKA, KL, SKI, Danske Regioner, DI og Dansk Erhverv har henvendt sig til Erhvervs-, Vækst- og Eks-
portudvalget vedrørende § 5, stk. 3 i forslaget til udbudsloven (L19) om kommunikation i forbindelse
med udbud. Organisationerne udtrykker bekymring for, at den konkrete bestemmelse skal medføre, at det
fremover ikke vil være muligt at lave mundtlige tilbudspræsentationer.
§ 5 stk. 3 lyder som følger: Kommunikation om grundlæggende elementer må ikke være mundtlig. Kom-
munikationen vedrørende ikkegrundlæggende elementer kan foretages mundtligt, såfremt ordregiveren
foretager en tilstrækkelig dokumentation af kommunikationen.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at kommunikation om vigtige elementer ikke må være mundtlig. Især
vil afgivelse af udbudsmaterialet, ansøgninger og tilbud være vigtige elementer. I forhold til tilbudspræ-
sentationer er følgende anført: »Denne bestemmelse betyder, at det ikke er muligt for ordregivere at kræ-
ve en tilbudspræsentation, der skal indgå i tilbuddet. Det skyldes, at tilbudspræsentationen udgør den
mundtlige kommunikation, der kan have væsentlig betydning for indholdet af tilbuddet og vurderingen he-
raf, og som følge heraf kan det karakteriseres som mundtlig kommunikation om vigtige elementer.«
Da lovbestemmelsen implementerer en bestemmelse i udbudsdirektivet, er det ikke muligt at slette den,
som det foreslås i henvendelsen. Derimod er jeg indstillet på, at der foretages nedenstående præcisering,
således at lovbestemmelsen fortolkes mere fleksibelt end lovbemærkningerne umiddelbart lægger op til
og som der er rum for i forhold til EU-direktivet:
»Lovteksten skal forstås således, at tilbud ikke må indgives mundtligt, men mundtlig kommunikation, der
kan have væsentlig betydning for indholdet af tilbuddet og vurderingen heraf, fx en tilbudspræsentation,
er tilladt, såfremt ordregiver foretager en tilstrækkelig dokumentation af kommunikationen. Dokumentati-
on kan fx bestå i skriftlige fortegnelser, lydoptagelser eller resuméer af hovedelementer i kommunikatio-
nen. Ordregiver har således mulighed for at anvende mundtlige tilbudspræsentationer, når disse udgør et
supplement til et skriftligt afgivet tilbud og på betingelse af, at dokumentationen af tilbudspræsentationen
er tilstrækkelig.«
Det bliver dermed gjort klart, at det fremover vil være muligt at lave mundtlige tilbudspræsentationer.
Der er ikke behov for et ændringsforslag, da der jf. ovenfor er tale om en præcisering vedr. lovbemærk-
ningerne, men jeg skal anmode om, at dette svar indgår som bilag til udvalgsbetænkningen over lovforsla-
get.
Med venlig hilsen
14
Troels Lund Poulsen
15