Betænkning afgivet 13/11-15

Tilhører sager:

Aktører:


    Betænkning over B 26.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B26/bilag/7/1568027.pdf

    Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 13. november 2015
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om yderligere dansk militært bidrag til FN’s
    fredsbevarende operation MINUSMA i Mali
    [af udenrigsministeren (Kristian Jensen)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. november 2015
    og var til 1. behandling den 10. november 2015. Beslut-
    ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
    i Forsvarsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    1 skriftlig henvendelse fra Rådet for International Konflikt-
    løsning, RIKO.
    Udenrigsministeren har over for udvalget kommenteret
    den skriftlige henvendelse til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 25 spørgsmål til udenrigsministeren
    og 16 spørgsmål til forsvarsministeren til skriftlig besvarel-
    se, som disse har besvaret.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, V, LA, RV, SF og SIU) indstiller
    beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Radikale Venstre bemærker, at der er et klart behov for
    det danske bidrag, ligesom der er et klart folkeretsligt man-
    dat fra FN og en klart defineret mission. RV lægger særlig
    vægt på, at det militære bidrag ikke sker på bekostning af
    Danmarks udviklingsbistand til Mali, men tværtimod vil
    kunne fungere i samspil med denne, ligesom partiet lægger
    afgørende vægt på, at der fra FNs side foreligger klare in-
    strukser og regler for, hvordan pågribelse og tilbageholdelse
    af eventuelle fanger kan og skal foregå. RV noterer i den
    sammenhæng, at regeringen vil vende tilbage med en udfør-
    lig beskrivelse af de samlede instruktioner til de danske sol-
    dater til Mali, inden disse sendes af sted.
    Et mindretal i udvalget (DF, EL og KF) indstiller beslut-
    ningsforslaget til forkastelse.
    Dansk Folkeparti bemærker, at det danske forsvar natur-
    ligvis skal bruges til at forsvare Danmark. Det ligger i nav-
    net. Når der er krige fjernt fra Danmark, hvor Danmark ikke
    har nogen nationale interesser, og der ikke er nogen trusler
    imod Danmark, giver det ikke altid mening at bruge det dan-
    ske forsvar. Det er i så tilfælde »nice to do«-missioner og ik-
    ke »need to do«-missioner. Mali er en sådan »nice to do«-
    mission, men en sådan »nice to do«-mission er ikke særlig
    »nice«, hvis der er meget stor sikkerhedsrisiko for det ind-
    satte personel – og det er der her. Adskillige FN-soldater er
    døde som følge af bl.a. vejsidebomber. Det er heller ikke
    særlig »nice«, når operationen er kostbar og forsvaret fattes
    penge. Endelig er det heller ikke så »nice«, at vores special-
    enheder skal udsendes som FN-soldater, men med opgaver,
    der nedtoner det neutrale FN-perspektiv. De kommer under
    deres opgaver med indhentning af efterretninger mistænke-
    ligt meget til at ligne deltagere i en afrikansk borgerkrig.
    Det er en usikker situation, som bekymrer os i Dansk Folke-
    parti. Enten er man FN-soldat med alt, hvad det kræver af
    neutralitet og tydelig lyseblå afmærkning, eller også er man
    aktiv krigsdeltager. Det bekymrer os meget at sende soldater
    af sted på noget, der ligner en mellemting imellem disse to
    poler. Omstændighederne angående denne mission bekym-
    rer os alt i alt så meget, at Dansk Folkeparti mener, det vil
    være forkert at støtte dette beslutningsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (ALT) vil redegøre for sin
    indstilling til beslutningsforslaget ved 2. behandling.
    Et tredje mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken
    for eller imod beslutningsforslaget.
    Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for be-
    tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
    udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
    indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
    Til beslutningsforslag nr. B 26 Folketinget 2015-16
    AX017897
    Forsvarsudvalget 2015-16
    B 26 Bilag 7
    Offentligt
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Marie Krarup (DF) Søren Espersen (DF) Jan Erik Messmann (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Henrik Brodersen (DF)
    Ib Poulsen (DF) Peter Juel Jensen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Marcus Knuth (V) Kristian Pihl Lorentzen (V)
    Torsten Schack Pedersen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Carsten Bach (LA) Leif Mikkelsen (LA) Rasmus Jarlov (KF) fmd.
    Annette Lind (S) Bjarne Laustsen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Jan Johansen (S) nfmd. Jesper Petersen (S)
    Simon Kollerup (S) Trine Bramsen (S) Eva Flyvholm (EL) Nikolaj Villumsen (EL) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV)
    Holger K. Nielsen (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aleqa Hammond (SIU)
    Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 9
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 26
    Bilagsnr. Titel
    1 Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
    2 Henvendelse af 10/11-15, fra Rådet for International Konfliktløsning,
    RIKO
    3 Kopi til orientering af udenrigsministerens svar på FOU alm. del –
    spørgsmål 28-31, 35-39, 42 og 45-48 vedrørende MINUSMA
    4 Kopi til orientering af forsvarsministerens svar på FOU alm. del –
    spørgsmål 32-34, 40, 41, 43 og 44 vedrørende MINUSMA
    5 Udkast til betænkning
    6 Notat om MINUSMA's mandat, fra forsvarsministeren
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 26
    Spm.nr. Titel
    1 MFU spm., om ministeren vil oversende en dansk oversættelse af
    fredsaftalen i Mali, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om kommentar til henvendelse af 10/11-15, fra Rådet for Inter-
    national Konfliktløsning, RIKO, til udenrigsministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    3 MFU spm. om, hvad årsagen er til, at ministeren ikke bruger Uden-
    rigsministeriets egen oversætterservice til at oversætte tre FN-resoluti-
    oner, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm. om, hvorfor forslaget om udsendelse af danske soldater til den
    fredsbevarende indsats i Mali skal færdigbehandles på kun 1 uge, til
    udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    5 Spm., om indsatsområderne for det danske bidrag er klart defineret,
    inden Folketinget skal træffe beslutning om udsendelsen, til forsvars-
    ministeren, og ministerens svar herpå
    6 Spm., om det er nødvendigt for Danmarks bidrag i forhold til FN´s an-
    modning om støtte, at beslutningen skal træffes på 1 uge, til udenrigs-
    ministeren, og ministerens svar herpå
    7 Spm., om der er fastsat en deadline for, hvornår FN skal have en klar-
    melding om Danmarks bidrag, til forsvarsministeren, og ministerens
    svar herpå
    8 Spm. om, hvilke andre lande der på nuværende tidspunkt har sagt ja til
    at bidrage, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    9 Spm. om, hvad årsagen er til, at regeringen vælger at afvige fra den
    militærfaglige vurdering fra FN med hensyn til bidragets størrelse, til
    forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
    10 Spm. om, hvem der har truffet beslutning om ikke at lytte til den mili-
    tærfaglige vurdering fra generalmajoren og FN's chef for missionen,
    til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
    11 Spm., om regeringen vil lytte til RIKO's anbefaling, til udenrigsmini-
    steren, og ministerens svar herpå
    3
    12 Spm., om regeringen er sikker på, at den fredsproces, det danske bi-
    drag skal understøtte, er bred nok i sin inddragelse af de stridende par-
    ter i Mali, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    13 Spm. om, hvad regeringens forventning er til den samlede FN-indsats
    mulighed for at skabe fred i området, til udenrigsministeren, og mini-
    sterens svar herpå
    14 Spm., om det er regeringens opfattelse, at bidraget til FN-indsatsen i
    Mali er det sted, det danske forsvar gør mest gavn med de mange mil-
    lioner, som indsatsen vil komme til at koste, til forsvarsministeren, og
    ministerens svar herpå
    15 Spm., om et militært bidrag er nok til at skabe fred i Mali, til udenrigs-
    ministeren, og ministerens svar herpå
    16 Spm., om regeringen vil prioritere flere midler til det humanitære ar-
    bejde i området, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    17 Spm., om det er regeringens opfattelse, at de militærfaglige vurderin-
    ger generelt bør følges, til forsvarsministeren, og ministerens svar her-
    på
    18 Spm., om det er muligt at få en samlet udmelding fra en talsmand for
    de danske soldater, der skal udsendes, som tydeligt fortæller, at de
    danske soldater er trygge ved det mandat og den mission, de skal ud
    på, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
    19 Spm., om de danske soldater er fuldstændigt informerede om, hvordan
    eventuelle tilfangetagelser skal håndteres, til forsvarsministeren, og
    ministerens svar herpå
    20 Spm. om, hvordan reglerne for de danske soldaters håndtering af fan-
    ger er defineret, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
    4