Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 13. november 2015

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. B 16.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B16/bilag/3/1567925.pdf

    Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 13. november 2015
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af overenskomst om
    oprettelse af Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank
    [af udenrigsministeren (Kristian Jensen)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. oktober 2015
    og var til 1. behandling den 10. november 2015. Beslut-
    ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
    i Udenrigsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 8 spørgsmål til udenrigsministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, DF, V, RV, SF, KF og SIU) ind-
    stiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Socialdemokratiet og Radikale Venstre kan tilslutte sig
    forslaget. Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank kan
    få stor strategisk betydning for den økonomiske udvikling i
    hele Asien, og partierne finder det vigtigt at benytte enhver
    anledning til at øve indflydelse på udviklingen og de strate-
    giske valg, som ikke mindst Kina foretager i disse år. Den
    nye investeringsbank kan således opfattes som en sjælden
    åben invitation til verden om at bidrage og engagere sig i
    Kinas udvikling. Endvidere finder Socialdemokratiet og Ra-
    dikale Venstre det vigtigt, at banken kan blive et udviklings-
    politisk værktøj med særlig opmærksomhed på de mindst
    udviklede lande. Endelig vil banken kunne være med til at
    åbne markeder for danske virksomheder og dermed bidrage
    til arbejdspladser, vækst og velfærd i Danmark. Partierne
    lægger i støtten til forslaget afgørende vægt på, at regerin-
    gen vil arbejde målrettet på at skabe åbenhed, transparens og
    ligeværdighed i bankens besluttende organer. Ligeledes bør
    Danmark ses som en af de klare og stærke stemmer, der for-
    følger et bæredygtigt spor i investeringerne både socialt,
    miljømæssigt og økonomisk. Endelig bør også dette nye fo-
    rum benyttes til at føre en kritisk dialog om fremme af men-
    neskerettigheder og bekæmpelse af korruption.
    Et mindretal i udvalget (EL og LA) indstiller beslut-
    ningsforslaget til forkastelse.
    Enhedslisten vender sig mod at bruge så mange midler
    fra udviklingsbistanden på at fremme danske kommercielle
    interesser, når man samtidig skærer så brutalt ned – især på
    udviklingsbistanden.
    Enhedslisten ser dansk deltagelse i banken som en del af
    regeringens samtænkningspolitik på det udviklings- og
    udenrigspolitiske område. Altså, at dansk deltagelse i udvik-
    ling skal samtænkes med erhvervs- og sikkerhedspolitiske
    interesser – som regel på udviklingsbistandens bekostning.
    I denne sammenhæng gælder det særligt danske kommer-
    cielle interesser i Asien. I forslag til finanslov 2016 står
    f.eks.: »Danmark skal også gøre en forskel i andre lande,
    f.eks. i Asien, hvor mulighederne for samspil med Dan-
    marks kommercielle interesser også er markante« og »[... ]
    udviklingsbistanden fokuseres på organisationer og temaer,
    der mest effektivt fremmer danske prioriteter og leverer re-
    sultater«.
    Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB) er
    blevet kaldt Kinas trojanske hest. Den må ses som udtryk
    for kinesisk interesse i at styrke sin position i området og in-
    ternationalt.
    Selvom det er Kina, der er den største investor, tyder alt
    på, at AIIB vil blive oprettet med inspiration fra andre ud-
    viklingsbanker. I en officiel udtalelse står bl.a.: »[…] foun-
    dation will be built on international best practices and the
    lessons and experiences of existing multilateral development
    banks and the private sector.«
    Banken vil sandsynligvis låne penge til gengæld for libe-
    raliseringer/strukturtilpasning etc. Det er desuden sandsyn-
    ligt, at den type infrastruktur, der vil blive ydet lån til, for-
    Til beslutningsforslag nr. B 16 Folketinget 2015-16
    AX017896
    Udenrigsudvalget 2015-16
    B 16 Bilag 3
    Offentligt
    trinsvis handler om at forbedre eksport og transport af natur-
    ressourcer og varer.
    Endelig kan Enhedslisten ikke se, hvordan banken vil
    sikre arbejderrettighederne og miljøet i en organisation do-
    mineret af Kina, der ikke er domineret af disse hensyn.
    Derfor kan Enhedslisten ikke støtte etableringen af Den
    Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank.
    Et andet mindretal i udvalget (ALT) stemmer hverken
    for eller imod beslutningsforslaget.
    Alternativet ser mange positive elementer i Den Asiatiske
    Infrastrukturinvesteringsbanks opbygning og formål, men
    kan ikke bakke op om den tiltænkte finansieringsmåde.
    Vi bakker op om bankens hovedformål om at fremme en
    bæredygtig økonomisk udvikling og regionalt samarbejde i
    Asien gennem investeringer i infrastruktur.
    Vi anerkender ligeledes vigtigheden af, at Danmark tyde-
    ligt giver signal til de asiatiske lande om, at Danmark ønsker
    tættere tilknytning til Asien. Det vil både kunne anvendes til
    at påvirke landenes udvikling i positiv retning samt udbrede
    kendskabet til danske spidskompetencer inden for bl.a. ener-
    gisektoren. Det danske medlemskab af banken vil derfor
    være udenrigspolitisk, udenrigsøkonomisk og udviklingspo-
    litisk vigtig for Danmark.
    Det tæller også på plussiden, at Danmark under forhand-
    lingerne om oprettelse af banken har arbejdet for, at banken
    lever op til internationale standarder for bl.a. ledelse, ud-
    budsregler, fattigdomsorientering, miljø- og klimahensyn
    samt social ansvarlighed. Det er vigtigt, at Danmark i sine
    internationale relationer altid søger at arbejde for at gøre sin
    indflydelse gældende ved at trække samarbejdet i en bære-
    dygtig retning. Forhandlingerne i forbindelse med Den Asia-
    tiske Infrastrukturinvesteringsbank synes at have levet op til
    dette, om end den mere præcise udmøntning af den danske
    indsats på området stadig fremstår noget sløret.
    Alternativet mener imidlertid, at det er et afgørende pro-
    blem, at det er forventningen, at det danske kapitalindskud
    på ca. 500 mio. kr. helt eller delvis vil kunne kategoriseres
    som udviklingsbistand. Dette synspunkt skal særligt ses i ly-
    set af, at regeringen i sit finanslovsforslag for 2016 kraftigt
    har nedprioriteret de bilaterale samarbejder med de asiatiske
    lande.
    Alternativet er ligeledes generelt meget kritisk over for
    regeringens samtænkningspolitik, som vi frygter vil under-
    lægge de udviklingspolitiske ambitioner danske erhvervs-
    og sikkerhedspolitiske interesser. Vi frygter, at den danske
    ratifikation af medlemskab af infrastrukturinvesteringsban-
    ken vil have denne effekt.
    Når Danmark bruger midler, der er øremærket til at be-
    kæmpe fattigdom, skal der være et klart resultat for verdens
    fattigste. Denne effekt skal være det primære sigte med
    Danmarks udviklingspolitiske aktiviteter, og det skal kunne
    måles og dokumenteres.
    Alternativet kan på baggrund af de ovenstående betragt-
    ninger hverken stemme for eller imod den danske ratifice-
    ring af Den Asiatiske infrastrukturinvesteringsbank.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
    et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
    mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
    Claus Kvist Hansen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Søren Espersen (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Marie Krarup (DF)
    Kenneth Kristensen Berth (DF) Michael Aastrup Jensen (V) Morten Løkkegaard (V) Marcus Knuth (V)
    Jakob Ellemann-Jensen (V) Peter Juel Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Christina Egelund (LA) Mette Bock (LA)
    Naser Khader (KF) nfmd. Malte Larsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Jeppe Bruus (S) Mette Gjerskov (S)
    Mogens Jensen (S) Nick Hækkerup (S) fmd. Yildiz Akdogan (S) Aleqa Hammond (SIU) Christian Juhl (EL)
    Eva Flyvholm (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Martin Lidegaard (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Holger K. Nielsen (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 9
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 16
    Bilagsnr. Titel
    1 Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
    2 1. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 16
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om, hvordan ordvalget »lægger sig op ad« i bemærkningerne
    skal forstås, herunder navnlig på hvilke punkter der er afvigelser fra
    internationalt anerkendte standarder, hvorfor der er afvigelser og mini-
    sterens vurdering heraf, til udenrigsministeren, og ministerens svar
    herpå
    2 Spm. om, i hvilket omfang Danmarks arbejde for, »at banken lever op
    til internationale standarder i forhold til bl.a. ledelse, udbudsregler,
    fattigdomsorientering, miljø- og klimahensyn samt social ansvarlig-
    hed« er kronet med held, til udenrigsministeren, og ministerens svar
    herpå
    3 Spm. om, hvorfor USA har valgt ikke at deltage i forhandlingerne og i
    første omgang står uden for overenskomsten, til udenrigsministeren,
    og ministerens svar herpå
    4 Spm., om der allerede foreligger konkrete planer eller overvejelser
    om, hvilke danske virksomheder der eventuelt vil kunne gøre sig håb
    om at blive involveret i projekter fra Den Asiatiske Infrastrukturinve-
    steringsbank, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    5 Spm., om ministeren ingen betænkeligheder har ved at bevilge ca. 500
    mio. kr. til en kinesisk bank, som det kan være svært at kontrollere, til
    udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    6 Spm., om ministeren vil uddybe artikel 50 (i) og artikel 51, 2., til
    udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    7 Spm. om, hvordan bestyrelsesposterne fordeles, og om der er udsigt
    til, at nordiske eller andre europæiske lande får sæde i bestyrelsen, til
    udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    8 Spm. om, hvordan Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank adskil-
    ler sig fra Den Asiatiske Udviklingsbank, til udenrigsministeren, og
    ministerens svar herpå
    3