Ændringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 38 - ÆF -Ændringsforslag.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L38/bilag/4/1567696.pdf
Ændringsforslag stillet den [xx]. [november] 2015 Ændringsforslag Til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om betalingstjenester og elektroniske penge (loft over interbankgebyrer, tilsyn med forordningen om interbankgebyrer m.v.) Af erhvervs- og vækstministeren: Til § 2 1. Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke: »Stk. 2. Lovforslaget kan stadsfæstes straks efter dets vedtagelse.« [Hjemmel til stadfæstelse straks efter vedtagelsen, jf. grundlovens § 42, stk. 7] Bemærkninger Til nr. 1 Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdels påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når lovforslaget indeholder en bestemmelse herom. Artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/751/EU om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner, der ligger til grund for dels af lovforslaget, finder anvendelse fra den 9. december 2015. Medmindre Danmark fastsætter supplerende regler, vil det derfor fra denne dato være ulovligt for betalingstjenesteudbydere i forbindelsen med gennemførelse af forbrugerrelaterede debetkorttransaktioner at tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion, som udgør mere end 0,2 af transaktionens værdi. For at sikre, at ingen betalingstjenesteudbydere kommer i en situation, hvor de overtræder forordningens loft for interbankgebyrer, er det derfor nødvendigt, at lovforslaget træder i kraft inden eller samme dato, så erhvervs- og vækstministeren på samme tidspunkt kan udnytte sin bemyndigelse til at fastsætte regler, der gør det muligt for betalingstjenesteudbydere at anvende et vægtet gennemsnitligt interbankgebyr på højst 0,2 pct., i stedet forordningens udgangspunkt, som er et fast loft på 0,2 pct. af transaktionens værdi. Da der skal gå 3 søgnedage mellem vedtagelse og dronningens stadfæstelse af et lovforslag, vil det ikke være muligt, at lovforslaget kan træde i kraft inden den 9. december, hvis lovforslaget behandles under de normale procedurer. Det er derfor påtrængende nødvendigt, at ændringsforslaget fremsættes, så det sikres, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse, og ingen betalingstjenesteudbydere kommer i en situation, hvor de overtræder forordningens loft for interbankgebyrer. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 38 Bilag 4 Offentligt
L 38 - ÆF - Oversendelsesbrev.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L38/bilag/4/1567695.pdf
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 13. november 2015 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Vedlagt fremsender jeg til udvalget orientering ændringsforslag ad L 38 - Forslag til lov om ændring af lov om betalingstjenester og elektroniske penge (loft over interbankgebyrer, tilsyn med forordningen om interbank- gebyrer m.v.). Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 38 Bilag 4 Offentligt