B 26 - svar på spm. 7 om der er fastsat en deadline for, hvornår FN skal have en klarmelding om Danmarks bidrag, fra forsvarsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af FOU B 26 spm. 7 [DOK442658].DOCX
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B26/spm/7/svar/1278337/1567673.pdf
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________ HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35 1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200 Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 13. november 2015 Folketingets Forsvarsudvalg har den 11. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 7 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem Rene Gade (ALT). Spørgsmål nr. 7: ”Er der fastsat en deadline for, hvornår FN skal have en klarmelding om Danmarks bidrag?” Svar: Forsvarsministeriet har anmodet den danske FN mission i New York om en udtalelse til brug for besvarelsen. Den danske FN mission i New York har i den anledning oplyst følgende: ”Når der foreligger et mandat fra Sikkerhedsrådet indeholder det blandt andet det antal militære styrker, som FNs hovedkvarter i New York skal tilvejebringe. FNs hovedkvarter vil herefter anmode medlemslandene om at stille styrker til rådighed for FN til indsættelse i den pågældende mission. Medlemslandene vil således tilbyde styrkebidrag i forhold til det udmeldte behov, og så længe FN ikke har fået opfyldt alle behov, vil medlemslande kunne tilbyde styrkebidrag. Undervejs under en fredsbevarende missions levetid, vil der kunne opstå situationer, hvor medlemslande hjemtager deres bidrag af den ene eller anden årsag. Derved opstår et nyt behov for FN, hvilket giver medlemslandene mulighed for igen at tilbyde styrkebidrag. Der er således ikke begrænsninger for, hvornår et medlemsland kan tilbyde et styrkebidrag, så længe der mangler styrker ved en FN-mission. Forsvarsudvalget 2015-16 B 26 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt FN vil dog til en hver tid, i samarbejde med medlemslandene, forsøge at få inddækket mangler ved de forskellige FN-missioner så hurtigt som muligt således, at missionerne har det fastsatte antal styrker til løsning af de pålagte opgaver.” Der kan i øvrigt henvises til Udenrigsministerens besvarelse af forsvarsudvalgsspørgsmål nr. 4 til beslutningsforslaget. Med venlig hilsen Peter Christensen