Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • web
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015 - 7846
12. november 2015
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar samt høringsnotat vedr.
Forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner, som er fremsat for Folketinget
den 12. november 2015.
Eva Kjer Hansen / Simon Apelblat Thomsen
./.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 59 Bilag 1
Offentligt


NaturErhvervstyrelsen
jura@naturerhverv.dk
16. oktober 2015
Høring over udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
Sagsnummer 15-0121-000024
Modtag venligst Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) bemærkninger til udkast til forslag
til lov om ophævelse af lov om randzoner.
DOF finder det meget beklageligt, at der nu lægges op til en fjernelse af randzonerne.
Randzonerne er dokumenteret effektive og betydningsfulde i forhold til tilbageholdelse af
næringsstoffer og partikler fra agerjord til vandmiljøet. Det er fuldstændig uafklaret, hvilke
tiltag, der stilles i stedet, så Danmark kan leve op til målsætningerne op reduktion af
kvælstofudledningen fra agerjord til vandmiljøet (bl.a. EU’s vandrammedirektiv).
Fjernelsen af randzonerne vil derfor været et alvorligt svigt i forhold til vandmiljøet i vores
vandløb, søer og havområder
Randzonerne er også særdeles væsentlige levesteder og spredningskorridorer for
biodiversiteten (dyre- og plantelivet), der blev hårdt ramt, da regeringen og Folketinget
tillod opdyrkning af knap ca. 122.000 hektar brakarealer i 2008. Dengang lovede
regeringen ved fødevareministeren, at naturen ville blive kompenseret, og det skete siden
delvis ved etableringen af randzonerne på foranledning af den daværende VK-regering,
men først effektueret af den efterfølgende regering.
På ovenstående baggrund fraråder DOF på det kraftigste, at ophæve randzoneloven.
Med venlig hilsen
Dansk Ornitologisk Forening
/BirdLife in Denmark
Knud Flensted
Biolog
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 59 Bilag 1
Offentligt


Dokumentnummer D15-60009
Scandiagade 13  DK-2450 København SV
Tel +45 33 79 00 79 (10-15/10-14)
fr@friluftsraadet.dk  www.friluftsraadet.dk
NaturErhvervstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V.
15. oktober 2015
Friluftsrådets høringssvar til lov om ophævelse af lov om randzoner (j. nr. 15-0121-000024)
Hermed fremsendes Friluftsrådets høringssvar til lov om ophævelse af lov om randzoner med
høringsfrist den 16. oktober 2015.
Det er med stor beklagelse, at Friluftsrådet konstaterer, at regeringen har valgt at gøre op med
de obligatoriske randzoner, der har fungeret siden september 2012. I Friluftsrådet er der be-
kymring over konsekvenser for både vandmiljø, natur og adgangsrettigheder.
Historien bag randzonerne er værd at huske på. I bemærkningerne til lovforslaget er baggrun-
den for randzonerne alene forklaret med et mål om at opfylde EU’s Vandrammedirektiv, hvor
reduktion af kvælstof og fosfor til overfladevand var afgørende. Mens de øvrige elementer i de
oprindelige politiske forhandlinger kun er nævnt en passant. Men historien bag randzonerne
viser, at de skulle mere end ’blot’ at beskytte overfladevandet. De obligatoriske randzoner er en
udløber af aftalen om Grøn Vækst fra 2009 vedtaget under den daværende borgerlige regering.
Aftalen var bl.a. en konsekvens af den kritik, der var tilgået daværende Fødevareminister Eva
Kjer Hansen over ophævelsen af 100.000 ha brakmarker i 2008/2009. I 2012 trådte randzonelo-
ven i kraft og 50.000 ha blev udlagt langs vandløb og søer, som både skulle tjene vandmiljøet og
naturen, desuden havde befolkningen adgang til randzonerne efter adgangsbestemmelserne i
naturbeskyttelsesloven. Senere blev arealet reduceret til 25.000 ha under SR-regeringen.
Adgang
Som rekreativ organisation beklager Friluftsrådet, at en af de få forbedringer af befolkningens
adgang til landbrugslandskabet nu bortfalder. Adgangen til det åbne land er gennem de sidste
årtier blevet ringere og ringere, idet markveje, naturarealer og stier er fjernet til fordel for et
intensivt dyrket landbrug. Det kan vi som samfund ikke være tilfredse med, hvilket også er årsa-
gen til, at Friluftsrådet har kæmpet for randzonerne.
I regeringsgrundlaget nævnes det eksplicit, at befolkningens mulighed for rekreative friluftsop-
levelser er vigtig. Derfor forventer Friluftsrådet, at miljø- og fødevareministeren fremlægger
klare planer for, hvordan reduktionen af befolkningens adgang til det åbne land ved en op-
hævelse af lov om randzoner vil blive kompenseret af andre tiltag, der sikrer befolkningen ad-
gang til landbrugslandskabet.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 59 Bilag 1
Offentligt
Side 2
Naturareal
Fjernelse af randzonerne vil betyde en reduktion i naturarealet i Danmark svarende til arealet
på Langeland. Som det forklares på side 5 i høringsmaterialet, vil ophævelsen af randzonerne
betyde forringede vilkår for vilde dyr og planter. Randzonerne er måske ikke karakteriseret ved
sjælden og unik natur, men er trods alt natur placeret i et meget intensivt dyrket landbrugs-
landskab. Natur langs markante landskabselementer nemlig vores vandløb og søer. Randzo-
nerne er tilmed værdifulde ledelinjer og korridor for mange arter.
Friluftsrådets vil bede miljø- og fødevareministeren oplyse, hvordan der kompenseres for det
tab af natur, der er en konsekvens af ophævelsen af randzoneloven samt fremlægge visioner
for regeringens fremtidige natur- og miljøindsats.
Vandmiljø
Ophævelsen af randzonerne vil få negative konsekvenser for vandmiljøet. Dette vedgår ministe-
ren også i høringsmaterialet. Det fremgår, at ”ophævelsen af randzoneloven skulle modsvares af
miljøkompenserende foranstaltninger…”.
Desværre er det ikke kun i forhold til randzonerne, hvor regeringen lemper miljøkravene. En
række udmeldinger fra miljø- og fødevareministeren tegner et billede af en regering der ønsker
at gøre op med mange års indsats for et bedre vandmiljø. Der har således været ytret ønske om
at slække på ambitioner om reduceret ammoniakudledning, varslet et opgør med den såkaldte
overimplementering og senest er der i regeringens lovkatalog varslet en række lovændringer
der vil resultere i en øget belastning af vandmiljøet.
Samtidig forsikrer miljø- og fødevareministeriet, at miljøet ikke skal forringes, og at der vil
komme nye tiltag der kompenserer bl.a. fjernelse af kravet om randzoner. Friluftsrådet er af
den mening, at det vil klæde regeringen at have en ny regulering på plads, før man fjerner den
eksisterende regulering. Friluftsrådet ser frem til, at ministeren præsenterer planer for, hvor-
dan miljøet skal kompenseres tilfredsstillende for de miljøforringelser der vil ske som følge af
fjernelse af randzonerne, og de øvrige ændringer ministeren lægger op til. Friluftsrådet indgår
gerne i konstruktiv dialog herom, men vil også holde ministeren op på de ambitioner der
fremsættes.
Det er Friluftsrådets håb, at miljø- og fødevareministeren vil lytte til den konstruktive kritik, der
fremkommer, og fremadrettet vil gå i dialog med rekreative og grønne interesser, så vi sikrer et
landskab der både tager hensyn til landbrugsproduktion, befolkningens legitime interesse i at
færdes i landskabet samt natur og miljø.
Venlig hilsen
Lars Mortensen
Formand for Friluftsrådet


D89279
Til NaturErhvervstyrelsen 9. oktober 2015
jura@naturerhverv.dk
Bemærkninger til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner af 18. september 2015
jf. jeres journalnummer 15-0121-000024
Positivt tiltag for lettelse af landbrugets vilkår
Som en del af regeringsgrundlaget bliver der nu lagt op til en ophævelse af lov om randzo-
ner. Med ophævelsen forventes, at ca. 25.000 ha jord kan indgå i den landbrugsmæssig
drift igen med en erhvervsøkonomisk gevinst på ca. 68 mio. kr.
Den finansielle sektor har tidligere været kritiske overfor ordningen, der har betydet en for-
ringelse af landmændenes økonomi. Derfor støtter vi også en ophævelse af loven.
Med venlig hilsen
Marie Lund Bendtsen
Realkreditrådet
Niels Storm Stenbæk
Finansrådet
Flemming Dengsø Nielsen
Realkreditforeningen
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 59 Bilag 1
Offentligt


Til NaturErhvervstyrelsen
15. oktober 2015
Høringssvar til lov om ophævelse af lov om randzoner (j. nr. 15-0121-000024)
Naturbeskyttelse.dk afgiver hermed høringssvar til udkast til lov om ophævelse af lov om randzoner.
Regeringen har lagt hårdt fra start med at gøre op med en række tiltag og ordninger, hvis formål det er
at beskytte miljø og natur i Danmark. Ammoniak-ambitionerne, der skulle sænkes, den såkaldte
”overimplementering” af bl.a. EU´s vandrammedirektiv, afskaffelse af forbud mod gødskning og
sprøjtning på §3 arealer, og nu også fjernelse af randzoner.
Miljø- og fødevareministeren lover godt nok, at miljøet ikke skal få det værre som følge af regeringens
politik, men Naturbeskyttelse.dk mener, at det er rettidig omhu at have en ny natur- og
miljøbeskyttelse på plads, inden man fjerner den gamle. Derfor opfordres ministeren til hurtigst muligt
at fremlægge planer for de tiltag, der skal kompensere de naturforringelser og den miljøbelastning,
som bl.a. skrotning af randzonerne resulterer i.
Renere vandmiljø
Det primære formål med randzonerne er at reducere tabet af næringsstoffer og pesticider til
vandmiljøet (vandløb, søer og kystnærefarvande) som led i implementeringen af EU´s
vandrammedirektiv. Brugen af kunstgødning, gylle og pesticider op til rindende eller stillestående vand
kan ikke undgå at give forurening, da det i praksis er umuligt at dyrke jorden, uden at gylle,
kunstgødning og sprøjtegift ender uden for marken. 10-20 meter er en absolut minimumsbeskyttelse,
hvis denne direkte forurening skal reduceres. Derfor var randzonerne et målrettet og effektivt
virkemiddel. Alternativet er flere efterafgrøder og en generel reduktion af den mængde gylle,
landbruget må udsprede på markerne, hvilket næppe står øverst på erhvervets ønskeliste.
Mere natur – plads til overdrev
Men selvom randzonernes primære sigte er renere vandmiljø, skal ikke glemmes, at den oprindelige
randzonelov også havde en række andre mål, hvilket fremgår af bemærkningerne til lov om randzoner
(L 158) fra 2011. Her fremgår det bl.a., at randzonerne skal effektuere Grøn Vækst-aftalen om
etablering af 75.000 ha ny natur. Naturtilstanden er ikke blevet bedre siden 2011, og behovet for
beskyttelsen og udtagning op til natur er derfor ikke blevet mindre.
Dette er en vigtig pointe, for randzonerne skulle ikke kun medføre et bedre vandmiljø, randzonerne
skulle også give mere plads til truede naturtyper og arter. En af de naturtyper, som gisper efter plads,
er overdrevene, også kaldet græsland. Naturtypen er en af de mest artsrige af de lysåbne, men også
den, som er trængt mest tilbage. Optimistisk sat er 0,6 pct. af Danmarks areal overdrev, og stort set
det hele er i ugunstig bevaringsstatus. Naturbeskyttelse.dk vil i den forbindelse minde om
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 59 Bilag 1
Offentligt
målsætningen om at standse tilbagegangen af biodiversitet inden 2020 – det mål kan ikke realiseres
uden mere plads og beskyttelse til naturen.
Randzoner bør derfor få en bredere funktion, som udover at begrænse tabet af næringsstoffer til
vandmiljøet, også bliver et generelt værktøj til beskyttelse af §3 natur. Det kunne hjælpe både
vandmiljø og natur, da mange naturtyper lider under høj tilførsel af næringsstoffer og manglende
afgræsning, hvilket får dem til at gro til i almindelige og dominerende arter. Naturpleje alene er ikke
nok, hvis kilden til forureningen ikke også stoppes, derfor er randzoner et vigtigt værktøj.
Naturbeskyttelse.dk har følgende opfordringer til miljø- og fødevareministeren:
Forslag 1 er: at sikre truede naturtyper og arter:
Hvis regeringen fastholder at fjerne randzonerne, kan det naturmæssigt erstattes ved at udtage
landbrugsjord op til beskyttet natur, eksempelvis de artsrige, men truede overdrev. En model kunne
være, at landmanden kan benytte gødningskvoten fra det udtagne areal på resten af marken, mod at
udtage jord op til overdrevene og andre sårbare naturarealer. En noget for noget-model, som vil gavne
både natur og landmand, da gødningskvoten kan hæves på noget af marken samtidig med, at
belastningen af naturen reduceres, og arterne får mere plads.
Forslag 2 er: at sikre naturlig dynamik:
Forslag 1 kan suppleres med ordninger, som støtter naturpleje af det eksisterende naturareal og det
udtagne areal, hvilket vil øge mulighederne for at stoppe artstilbagegangen væsentligt. Naturlig
dynamik er afgørende for en naturlig og artsrig fauna og flora, og der bør fokuseres på ordninger og
regelændringer, som tilskynder til helårsgræsning.
Forslag 3 er: at sikre et rent vandmiljø:
Naturbeskyttelse.dk mener, at randzoner er en effektiv beskyttelse af vandløb, søer og fjorde, og de
burde bibeholdes og gerne udvides som obligatoriske tiltag. Det skal også holdes for øje, at
randzonerne var en del af Danmarks opfyldelse af Vandrammedirektiv. Hvis ikke Danmark skal
risikere en sag for EU domstolen, må der på det kraftigste opfordres til, at regeringen oplyser, hvordan
den fremtidige miljøindsats udformes, og hvordan implementeringen vil se ud.
Afslutningsvis vil Naturbeskyttelse.dk således opfordre miljø- og fødevareministeriet til at se på den
samlede nødvendige kompensation både for ændrede randzoneregler, men også for de øvrige
lempelser, der p.t. pågår, og fremsætte en plan for kompenserende ny regulering. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at indsatsen skal være dér, hvor arter lever, hvad end det er på private eller
offentligt ejede areal. Arterne kender ikke til matrikelstreger eller ejerforhold – men er der, hvor
gunstige livsvilkår stadigvæk er til stede. De hårdt tiltrængte tiltag for af beskytte skovens arter kan
altså ikke erstatte en lige så tiltrængt indsats i det åbne land.
Desuden vil Naturbeskyttelse.dk opfordre regeringen, der har givet en forsikring om, at devalueringen
af randzonerne ikke må få konsekvenser for naturen, til ligeledes fremsætte en plan for, hvordan de
truede arter og naturtyper kompenseres, således at naturen ikke igen bliver taberen.
Venlig hilsen
Peder Størup
Naturbeskyttelse.dk
	
  


[Side #]
Dorthe Nielsen (NaturErhvervstyrelsen)
Fra: Dorthe Nielsen (NaturErhvervstyrelsen)
Sendt: 12. oktober 2015 11:15
Til: Dorthe Nielsen (NaturErhvervstyrelsen)
Emne: Høringssvar KU SCIENCE
Fra: Jura (NaturErhvervstyrelsen)
Sendt: 12. oktober 2015 11:10
Til: Dorthe Nielsen (NaturErhvervstyrelsen) <doni@naturerhverv.dk>
Emne: VS: Miljø- og Fødevareministeriets udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner
Fra: SCI-science [mailto:science@science.ku.dk]
Sendt: 12. oktober 2015 10:31
Til: Jura (NaturErhvervstyrelsen) <jura@naturerhverv.dk>
Emne: Miljø- og Fødevareministeriets udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner
Hej
Vi har følgende bemærkninger fra SCIENCE:
På side 5, næstnederste afsnit, kan man tilføje en sætning om, at de mest kritiske pesticider allerede
er udstyret med et afstandskrav, der er større end randzonebredden (for alphacypermetrin på 20-30
m), og fjernelsen af randzonerne vil derfor ikke betyde noget for anvendelsen af disse.
Mvh
Jeanette Jørgensen
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 59 Bilag 1
Offentligt


Miljø-
og
Fødevareudvalget
2015-16
L
59
Bilag
1
Offentligt


Miljø- og Fødevareministeriet
Institution: NaturErhvervstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen
Enhed/initialer: Jura/doni - Miljø & Biodiversitet/kihobo, mbri, sbhj Direkte Betalinger/jane -
Naturplanlægning og skov/mahje - Vandplaner og havmiljø/melje
Sagsnr.: 15-0121-000024
Dato: 22. oktober 2015
Til Folketingets Udvalg for Miljø og Fødevarer
Notat om høringssvar vedr.
Forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner
Baggrund
Lovforslaget om ophævelse af lov om randzoner er den del af den i regeringsgrundlaget
”Sammen for fremtiden” bebudede fødevare- og landbrugspakke.
Et udkast til lovforslag har været sendt i offentlig høring i perioden den 18. september 2015 til
den 16. oktober 2015 hos en bred kreds af myndigheder og organisationer, jf. den vedlagte
høringsliste. Der er i forbindelse med høringen modtaget bemærkninger til udkastet fra følgen-
de interessenter:
Realkreditforeningen, Finansrådet og Realkreditrådet, Friluftsrådet, KU SCIENCE, Danmarks
Biavlerforening, Naturbeskyttelse.dk Landbrug & Fødevarer, Det økologiske Råd, Danmarks
Jægerforbund, Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Ornitologisk For-
ening og Danmarks Naturfredningsforening.
Realkreditforeningen, Finansrådet og Realkreditrådet støtter ophævelsen af loven, da forenin-
gerne tidligere har været meget kritiske over for ordningen, der har betydet en forringelse af
landmændenes økonomi. Landbrug & Fødevarer ser med stor tilfredshed på ophøre af kravet
om obligatoriske randzoner, som organisationen altid har været stærke modstandere af, og
organisationens utilfredshed har været fokuseret på det mangelfulde grundlag, som organisa-
tionen finder loven hviler på, indgrebet i den private ejendomsret, den tilknyttede kompensati-
onsordning samt selve administrationen af loven. Bæredygtigt Landbrug støtter ophævelsen af
randzoneloven, som foreningen finder uden reel miljøeffekt, i strid med EU-retten og ulovlig
ekspropriation.
Friluftsrådet konstaterer med stor beklagelse, at regeringen har valgt at gøre op med de obli-
gatoriske randzoner, og udtrykker bekymring over konsekvenser for både vandmiljø, natur og
adgangsrettigheder. Danmarks Biavlerforening konstaterer med beklagelse, at udkastet til lov-
forslaget fjerne de muligheder, som randzoneloven åbnede for i forhold til at fremme flora- og
faunaforbedrende foranstaltninger i randzonerne – særligt med henblik på at fremme honning-
biernes og de vilde biers fødegrundlag i det åbne land. Naturbeskyttelses.dk opfordrer til, at
der hurtigst muligt fremlægges planer for de tiltag, der skal kompensere de naturforringelser
og den miljøbelastning, som bl.a. ophævelsen af loven resulterer i. Det Økologiske Råd be-
mærker, at det er af yderste vigtighed, at lempelse af eksisterende generel regulering sker i
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 59 Bilag 1
Offentligt
2
takt med indførelsen af den målrettede regulering. Danmarks Jægerforbund imødeser med be-
kymring ophævelsen af kravet om udlægning af randzoner på grund af vigtigheden af randzo-
nernes værdi for vildtbestandene og den øvrige biodiversitet. Danmarks Sportsfiskerforbund
beklager beslutningen om ophævelse af randzoneloven, da det vil betyde forringelser for det
danske vandmiljø. Dansk Ornitologisk Forening finder det meget beklageligt, at der nu lægges
op til en fjernelse af randzonerne. Danmarks Naturfredningsforening er lodret uenige i, at lov
om randzoner skal ophæves, og opfordrer til at lov om randzoner opretholdes.
Høringssvarene har især berørt følgende punkter:
1. Det faglige grundlag for randzoner
2. Reduktion af det danske naturareal
3. Konsekvenser for vandmiljøet
4. Lovforslagets økonomiske konsekvenser
5. Forholdet til EU-retten
6. Forholdet til igangværende kontrol og straffesager
7. Offentlighedens adgang til landbrugslandskabet bortfalder
8. Kompenserende ordninger ved lovens ophævelse
9. Frivillige randzoner som alternativ til efterafgrøder og som miljøfokusområder
10. Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
11. Målrettet regulering
I det følgende sammenfattes de væsentligste synspunkter vedrørende de ovennævnte punkter
og kommentarer hertil. Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For en nærmere uddyb-
ning henvises til de enkelte høringssvar.
Der er i forbindelse med høringen modtaget høringssvar, hvor der adresseres emner, der ikke
er omhandlet i det foreliggende forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Disse emner
indgår ikke i fuldt omfang i behandlingen af høringssvarene.
Der er i høringssvaret fra Bæredygtigt Landbrug anført en række betragtninger, der er gen-
stand for behandling i foreningen sagsanlæg mod staten. Miljø- og Fødevareministeriet afstår
derfor fra at kommentere mere indgående på de anførte anbringender vedr. de enkelte emner.
I høringssvaret har foreningen stillet en række yderligere spørgsmål, som i det væsentligste
ikke vedrører det konkrete lovforslag, men er udtryk for foreningens opfattelse af behovet for
regulering af landbrugets bidrag med hensyn til udvaskning af fosfor og kvælstof. De pågæl-
dende spørgsmål er heller ikke adresseret i høringsnotatet.
Foruden de ændringer, høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget visse redaktio-
nelle og lovtekniske ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudgaven af 18. september
2015.
1. Det faglige grundlag for randzoner
Landbrug & Fødevarer bemærker, at organisationen finder det glædeligt, at regeringen er enig
i, at randzoneloven er udtryk for en omkostningsfuld reguleringsmodel, hvis effekt er tvivlsom.
Det anføres, at organisationen finder, at der både skal godtgøres, hvor der er behov for en
indsats og hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå den ønskede tilstand i vandmiljøet.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at der i for-
bindelse med vandplanerne for 2015-2021 vil blive taget stilling til evt. kompenserende foran-
3
staltninger for fosfor- og kvælstofeffekterne med henblik på sikring af, at Danmark lever op til
EU-direktivforpligtelserne, herunder særligt vandrammedirektivet. Organisationen anfører, at
det findes bydende nødvendigt, at der i dette arbejde ses på alle presfaktorer og ikke alene fo-
kuseres ensidigt på kvælstof, idet andre forhold er medbestemmende for at opnå god økolo-
gisk tilstand.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at forskerne har oplyst, at randzoner har
en maksimal reduktionseffekt på op til 1.100 tons kvælstof, men på et meget usikkert data-
grundlag. Derfor har Miljø- og Fødevareministeriet anmodet forskningsinstitutionerne om også
at estimere den nedre grænse for effekten. Det vil indgå i det faglige grundlag for den danske
vandindsats, der for øjeblikket er under opdatering. Variationen i effekten viser, at randzoner
er et virkemiddel, hvis effekt afhænger af de konkrete lokale forhold, hvorfor et generelt krav
om randzoner ikke er ligeså effektivt som en mere målrettet regulering. Ministeriet noterer sig
organisationens bemærkninger.
Bæredygtigt Landbrug anfører, at foreningen er uenige i lovforslagets udlægning af, at land-
brugets bidrag med kvælstof og fosfor udgør et problem i forhold til opnåelse af god tilstand i
vandmiljøet. Foreningen anfører, at lovforslaget synes unødigt at binde ministeren ud i fremti-
den på den grundløse tese, at kvælstof og landbrugets udledning af kvælstof har afgørende
betydning for det danske vandmiljø skal opnå god tilstand. Det anføres, at det efter forenin-
gens opfattelse er på tide at gøre op med disse misforståelser og derfor bør bemærkningerne
laves markant om i denne henseende. Foreningen henviser i øvrigt til et notat udarbejdet af
foreningen som er vedlagt høringssvaret som bilag.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at det faglige grundlag for den danske
vandindsats for øjeblikket er under opdatering, men ministeriet noterer sig organisationens
bemærkninger. Bemærkningerne har ikke har ført til ændringer i lovforslaget.
2. Reduktion af det danske naturareal
Naturbeskyttelse.dk bemærker, at det er rettidig omhu at have en ny natur- og miljøbeskyttel-
se på plads, inden man fjerne den gamle. Foreningen opfordrer til, at der hurtigst muligt frem-
lægges planer for de tiltag, der skal kompensere for de naturforringelser, som bl.a. skrotning
af randzoner resulter i. Foreningen bemærker, at den oprindelige randzonelov havde også
havde andre mål end et renere vandmiljø. Foreningen anfører, at naturtilstanden ikke er blevet
bedre siden 2011, og at behovet for beskyttelsen og udtagning af natur efter foreningens op-
fattelse ikke er blevet mindre. Det anføres, at randzonerne også skulle give mere plads til tru-
ede naturtyper og arter. Foreningen påpeger, at en af disse naturtyper er overdrevene, også
kaldet græsland. Foreningen anfører, at naturtypen er en af de mest artsrige af de lysåbne,
men også den, som efter foreningens opfattelse af trængt mest tilbage. Foreningen bemærker,
at optimistisk sat er 0,6 pct. af Danmarks areal overdrev, og det er foreningens vurdering, at
stor set det hele er i ugunstig bevaringsstatus. Foreningen minder i den forbindelse om mål-
sætningen om at standse tilbagegangen af biodiversitet inden 2020, som efter foreningens op-
fattelse ikke kan realiseres uden mere plads og beskyttelse af naturen. Foreningen anfører, at
randzoner efter organisationens opfattelse derfor bør få en bredere funktion, som ud over at
begrænse tabet af næringsstoffer til vandmiljøet, også bliver et generelt værktøj til beskyttelse
af § 3-natur. Det anføres, at det kunne hjælpe både vandmiljø og natur, da mange naturtyper
lider under høj tilførsel af næringsstoffer og manglende afgræsning, hvilket får dem til at gro
til almindelige og dominerende arter. Det er foreningens opfattelse, at naturpleje alene ikke er
nok, hvis kilden til forureningen ikke også stoppes, og derfor er randzoner et vigtigt værktøj.
4
Foreningen opfordrer til, at der fremsættes en plan for, hvordan de truede arter og naturtyper
kompenseres, således at naturen ikke igen bliver taberen.
Friluftsrådet bemærker, at fjernelse af randzonerne vil betyde en reduktion i naturarealet i
Danmark svarende til arealet på Langeland. Organisationen anmoder om oplysning om, hvor-
dan der kompenseres for det tab af natur, der er en konsekvens af ophævelsen af randzonelo-
ven samt fremlægge visioner for regeringens fremtidige natur- og miljøindsats. Det Økologiske
Råd bemærker, at der er betydelige konsekvenser ved ophævelsen af loven i relation til natur,
og at randzonearealet allerede blev halveret i forbindelse med Vækstplan for Fødevarer i 2014
– vel at mærke uden at den reducerede effekt blev kompenseret ved alternative tiltag.
Danmarks Jægerforbund bemærker, at der må sikres en indsats for biodiversiteten i agerlan-
det, som modsvarer den mærkbare natureffekt, som randzonerne har haft ved at fungere som
levesteder og spredningskorridorer for den meget trængte landbrugsnatur.
Danmarks Sportsfiskerforbund bemærker, at konsekvensen af ophævelsen af loven er, at man
ikke får de større sammenhængende naturområder og spredningskorridorer, som efter for-
eningens opfattelse var stillet i udsigt. Foreningen finder, at muligheden for at landmændene
kan bibeholde randzoner på frivilligt grundlag er helt utilstrækkeligt.
Dansk Ornitologisk Forening bemærker, at randzonerne er særdeles væsentlige levesteder og
spredningskorridorer for biodiversiteten (dyre- og plantelivet), der blev hårdt ramt, da regerin-
gen og Folketinget tillod opdyrkning af knap 122.000 hektar brakarealer i 2008. Det anføres,
at regeringen dengang lovede, at naturen ville blive kompenseret, og det skete siden delvis
ved etablering af randzonerne på foranledning af den daværende VK-regering, men først effek-
tueret af den efterfølgende regering. Foreningen fraråder på det kraftigste, at ophæve randzo-
neloven.
Danmarks Naturfredningsforening finder det uacceptabelt at ophæve loven og dermed tillade,
at de berørte landmænd for lov at pløje randzonerne op, før der er fundet og implementeret en
liste tilstrækkelige virkemidler til at kompensere for den negative naturpåvirkning. Foreningen
opfordrer derfor til at udsætte eller helt opgive ophævelsen af loven, indtil en sådan liste fore-
ligger.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at det er hensigten, at de arealer, der tid-
ligere har været omfattet af randzoneloven efter lovens ophævelse vil kunne anvendes bl.a.
som alternativer til efterafgrøder, og dermed i et vist omfang opretholdes på frivilligt grundlag.
Herudover er det hensigten, at regeringen til næste år fremlægger en naturpakke.
Naturbeskyttelses.dk har følgende forslag til sikring af truede naturtyper og arter og sikring af
naturlig dynamik:
Forslag 1 er: at sikre truede naturtyper og arter:
Hvis regeringen fastholder at fjerne randzonerne, kan det naturmæssigt erstattes
ved at udtage landbrugsjord op til beskyttet natur, eksempelvis de artsrige, men
truede overdrev. En model kunne være, at landmanden kan benytte gødningskvo-
ten fra det udtagne areal på resten af marken, mod at udtage jord op til overdre-
vene og andre sårbare naturarealer. En noget for noget-model, som vil gavne bå-
de natur og landmand, da gødningskvoten kan hæves på noget af marken samti-
dig med, at belastningen af naturen reduceres, og arterne får mere plads.
Forslag 2 er: at sikre naturlig dynamik:
Forslag 1 kan suppleres med ordninger, som støtter naturpleje af det eksisterende
naturareal og det udtagne areal, hvilket vil øge mulighederne for at stoppe artstil-
5
bagegangen væsentligt. Naturlig dynamik er afgørende for en naturlig og artsrig
fauna og flora, og der bør fokuseres på ordninger og regelændringer, som tilskyn-
der til helårsgræsning.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig foreningens for-
slag. Med hensyn til foreningens forslag 2 skal det bemærkes, at der allerede findes en række
tilskudsordninger målrettet naturmæssigt værdifulde arealer, særligt Natura 2000-områder.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det under bemærkningerne til lovforslaget anførte om, at
op til 25.000 ha natur ikke vil blive etableret ved ophævelse af randzoneloven, og at den for-
udsatte effekt af randzonerne som grønne korridorer vil blive mindsket som konsekvens ikke
er korrekt, idet det af bemærkningerne ligeledes fremgår, at ca. 7.000 ha af randzonearealet
forsat vil være beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, og randzonerne fortsat kan anven-
des som frivilligt virkemiddel. Det anføres, at det er organisationens klare vurdering, at de ste-
der, hvor der fremadrettet vil være et ophør med udlæg af randzoner, er steder, hvor dyrk-
ningsforholdene er gunstlige, og hvor potentialet for udlæg af særlige værdifulde naturarealer
er ringe, idet arealerne her typisk er drænet og har været dyrket før randzoneloven.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at afsnittet afspejler, at reduktionen af na-
turarealet i Danmark ved ophævelsen af randzoneloven er op til 25.000 ha. Bemærkningerne
har ikke ført til ændringer i lovforslaget.
Ministeriet noterer sig organisationens øvrige bemærkninger til emnet.
3. Konsekvenser for vandmiljøet
Friluftsrådet bemærker, at ophævelsen vil få negative konsekvenser for vandmiljøet. Forenin-
gen anfører, at det vil klæde regeringen at have en ny regulering på plads, før man fjerner den
eksisterende regulering. Organisationen bemærker, at organisationen ser frem til, at der præ-
senteres planer for, hvordan miljøet skal kompenseres tilfredsstillede for de miljøforringelser,
der vil ske som følge af fjernelse af randzonerne og de øvrige ændringer, ministeren lægger op
til.
Naturbeskyttelse.dk bemærker, at det er rettidig omhu at have en ny natur- og miljøbeskyttel-
se på plads, inden man fjerne den gamle. Foreningen opfordrer til, at der hurtigst muligt frem-
lægges planer for de tiltag, der skal kompensere for den miljøbelastning, som bl.a. skrotning
af randzoner resulter i. Foreningen anfører, at brugen af kunstgødning, gylle og pesticider op
til rindende eller stillestående vand efter foreningens opfattelse ikke kan undgå at give forure-
ning, da det i praksis er umuligt at dyrke jorden uden at gylle, kunstgødning og sprøjtegift en-
der uden for marken. Foreningen anfører, at 10-20 meter efter foreningens opfattelse er en
absolut minimumsbeskyttelse, hvis denne direkte forurening skal reduceret. Foreningen be-
mærker, at randzonerne var et målrettet og effektivt virkemiddel, og alternativet efter for-
eningens opfattelse er flere efterafgrøder og en generel reduktion af den mængde gylle land-
bruget må udsprede på markerne, hvilket næppe står øverst på erhvervets ønskeliste. For-
eningen foreslår, at randzonerne bibeholdes og gerne udvides som obligatoriske tiltag.
Det økologiske Råd bemærker, at randzonerne pt. er den mest målrettede reguleringsform i
vandplanlægningen. Foreningen anerkender, at der potentielt kan tænkes en mere målrettet
regulering end randzonerne, så reguleringen i højere grad tager hensyn til forskellige lokale
forhold på arealerne, men det anføres, at det faglige grundlag herfor endnu ikke er færdigud-
viklet. Det anføres endvidere, at alene tætheden til vandløbene betyder, at der er tale om are-
aler med en væsentlig lavere retention og dermed en større udledning af nærringsstoffer til
vandløbene end fra arealer beliggende længere væk fra vandløbene. Foreningen henviser til, at
6
Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om en målrettet reguleringen indeholder en
klar forudsætning om, at eksisterende regulering ikke afvikles før ny regulering er udviklet og
klar til implementering, og foreningen finder, at det er af yderste vigtighed, at det sker i den
rigtige rækkefølge. Det anføres, at med ophævelsen af randzoneloven sker afviklingen af eksi-
sterende miljøregulering netop inden et nyt reguleringsregime er udviklet og på plads. For-
eningen finder endvidere at bæredygtig udvikling aldring må underlægges økonomisk vækst,
men bør være en forudsætning for denne. Foreningen bemærker, at det efter foreningens op-
fattelse er uden for enhver tvivl, at der er betydelige miljøskadelige konsekvenser ved ophæ-
velsen af loven. Hertil kommer efter foreningens opfattelse, at den anden halvdel af randzo-
nerne fra Grøn Vækst-aftalen, som blev fjernet i forbindelse med Vækstplan for Fødevarer i
2014, aldrig er blevet kompenseret, hvorfor det anføres, at de miljømæssige konsekvenser i
virkeligheden er dobbelt så store som angivet i lovforslaget. Vedrørende lovforslagets be-
mærkninger om, at randzonelovens fosforeffekt vurderes at blive modsvaret af effekten ved
den planlagte etablering af fosforvådområde og spildevandsindsatsen som følge af vandplaner-
ne 2009-2015, bemærker foreningen, at en allerede vedtaget og implementeret parallel ind-
sats efter foreningens opfattelse ikke kan kompensere for en forøget miljøbelastning som følge
af fjernelse af randzonerne. Det anføres, at fosforvådområder og spildevandsindsatsen efter
foreningens opfattelse skulle nedbringe belastninger – ikke opvejes af senere miljøforringelser.
Det anføres, at resultatet nu er en manko i forhold til målsætningerne i første generation af
vandplaner.
Danmarks Jægerforbund bemærker, at det ikke er foreningens opgave at forholde sig til meto-
der, der modvirker udvasknings af næringsstoffer fra landbruget. Det anføres, at hvis der kan
findes alternativer til randzonerne, der stadig udfører opgaven, og som samtidig er mere tåle-
lig for landbruget, så må det efter foreningens opfattelse være løsningen. Foreningen anfører
dog, at det efter foreningens opfattelse må være en betingelse at alternative virkemidler til
næringsstoffjernelse, der opfanger mindst lige så meget næringsstof som de randzoner, der
forsvinder, bringes i spil inden ophævelse af randzoneloven.
Danmarks Sportsfiskerforbund bemærker, at ved at ophæve loven skabes der et efterslæb i
indsatsen over for udledning af næringsstoffer, som randzonerne skulle medvirke til. Det anfø-
res, at det er foreningens opfattelse, at muligheden for, at landmændene forsat vil kunne bi-
beholde randzoner på frivillig basis er helt utilstrækkeligt og en løsning, der ikke giver den for-
nødne beskyttelse af vandløbene.
Dansk Ornitologisk Forening bemærker, at randzonerne er dokumenteret effektive og betyd-
ningsfulde i forhold til tilbageholdelse af nærringsstoffer og partikler fra agerjord til vandmiljø-
et. Det anføres, at det er fuldstændig uafklaret, hvilke tiltag, der stilles i stedet, så Danmark
kan leve op til målsætningerne om reduktion af kvælstofudledningen fra agerjord til vandmil-
jøet (bl.a. EU’s vandrammedirektiv). Foreningen bemærker, at fjernelsen af randzonerne der-
for vil være et alvorligt svigt i forhold til vandmiljøet i vandløb, søer og havområder.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at randzonerne er placeret specifik og målrettet
der, hvor det giver god mening i forhold til de områder, hvor randzonerne skulle have virk-
ning: kvælstof- og fosforbelastning, pesticidafstrømning og sammenhængende natur. Det an-
føres endvidere, at man desuden opnår en uproportional stor reduktion af landbrugets CO2-
udledning og rekreative værdier, der er knyttet til f.eks. lystfiskeri. Det bemærkes endvidere,
at lovbemærkningerne indeholder en liste med de negative miljøkonsekvenser, som en ophæ-
velse af lov om randzoner vil medføre. Foreningen finder det uacceptabelt at ophæve loven og
dermed tillade, at de berørte landmænd for lov at pløje randzonerne op, før der er fundet og
implementeret en liste tilstrækkelige virkemidler til at kompensere for den negative miljøpå-
7
virkning. Foreningen opfordrer derfor til at udsætte eller helt opgive ophævelsen af loven, ind-
til en sådan liste foreligger.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at det faglige grundlag for den danske
vandindsats er under opdatering. Kvælstofeffekten af ophævelsen af randzoneloven forventes
at blive modsvaret af effekterne af andre initiativer i den såkaldte baseline 2021, som bl.a. ud-
gøres af allerede vedtage initiativer og af den strukturelle udvikling. Ministeriet noterer sig for-
eningernes bemærkninger. De anførte bemærkninger medfører ingen ændringer i lovforslaget.
Danmarks Sportsfiskerforening bemærker, at det efter organisationens opfattelse ikke er seri-
øst, at en 2 meter bræmme nu kan opfylde, hvad en 10 meter beskyttelse ikke kan. Det anfø-
res, at vandløbene i stigende omfang er belastet med rester af sprøjtemidler, der har en lang
række negative konsekvenser for vandløbenes økosystemer.
Landbrug & Fødevarer bemærker vedrørende lovforslagets bemærkninger om, at de obligatori-
ske randzoner var forudsat at skulle reducere pesticidbelastningen i vandmiljøet, at udover det
forhold, at en større del af randzonerne fortsat vil være beskyttet efter naturbeskyttelseslo-
vens § 3 og/eller fortsætte som frivillige randzoner, finder organisationen at den reducerende
effekt i forhold til pesticider er begrænset, da der under godkendelsesordningen af pesticider
allerede gælder et krav om afstand til vandløb og søer på 2, 5, 10, 25 og 50 meter til vandløb,
afhængigt at det konkrete middel og dets toksikologi m.v. Ophævelse af randzonekravet burde
derfor efter organisations opfattelse ikke gøre nogen forskel i vandmiljøet, da beskyttelsen af
vandområdet allerede følger af krav til anvendelsen. KU SCIENCE bemærker, at afsnit 5 kan
udbygges med en henvisning til, at de mest kritiske pesticider allerede er udstyret med et af-
tandskrav, der er større end randzonebredden (for alphacypermetrin på 20-30 m), og fjernelse
af randzonerne vil derfor ikke betyde noget for anvendelsen af disse.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, lovforslagets afsnit 5 om miljømæssige
konsekvenser er udbygget med en beskrivelse af godkendelsesordningen for pesticider.
Bæredygtigt Landbrug anfører, at randzoneloven er uden miljøeffekt. Foreningen anfører, at
det er en vildfarelse, at kvælstof fra landbruget er et af de væsentligste problemer for det dan-
ske vandmiljø. Det anføres, at der tages generelt afstand fra dette dogme, og henviser i den
forbindelse til det af foreningen vedlagte notat. Foreningen anfører endvidere, at randzonelo-
ven heller ikke har nogen positiv effekt på fosfor. Det anføres, at i forhold til fosfor, at det er
helt entydigt, at den væsentligste kilde til fosfor kommer fra spildevand, herunder fra overløb
med urenset spildevand. Det anføres endvidere, at fosfor på veldrænede jorder er hårdt bun-
det og kommer med et begrænset bidrag til vandmiljøet. Efter foreningens opfattelse er det et
konkret problem, at staten giver støtte til, at gode danske marker skal omdannes til vådområ-
der eller når danske marker pga. manglende vandløbsvedligeholdelse forsumper, da det anfø-
res, at der i disse tilfælde sker en voldsom fosformobilisering, og fosfor fra disse marker ender
i vandmiljøet.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at det faglige grundlag for den danske
vandindsats for øjeblikket er under opdatering, men ministeriet noterer sig organisationens
bemærkninger. Bemærkningerne har ikke har ført til ændringer i lovforslaget.
Bæredygtigt Landbrug bemærker vedr. lovforslagets bemærkninger om konsekvenser i forhold
til randzonelovens klimaeffekter, at ophævelsen af randzoneloven er positiv i forhold til klima-
effekten, da danske landmænd ved at dyrke flere arealer kan binde mere kulstof i jorden. Det
8
anføres, at dette måske ikke lige passer ind i den måde Danmark har valgt at opgøre positive
og negative effekter på, men det anføres, at dette kan være lejlighed til at ændre på den måde
CO2 opgøres på.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at ministeriets klimaopgørelser er udarbej-
det af Aarhus Universitet ud fra de internationale standarder foreskrevet af FN, IPCC
(Intergovernmental Panel on Climate Change). Danmark følger således de standarder som re-
sten af EU og verden arbejder efter. Klimaeffekten for randzoner i forhold til almindelig dyrket
jord er af Aarhus Universitet/DCA opgjort til en reduceret drivhusgasudledning på ca. 2-4 ton
CO2-ækv. pr. ha. Denne positive klimaeffekt vil gå tabt, når randzonernes overgår til alminde-
lig dyrkning. De anførte bemærkninger medfører ingen ændringer i lovforslaget.
4. Lovforslagets økonomiske konsekvenser
Danmarks Biavlerforening anfører, at med ophævelsen af randzoneloven fjernes muligheden
for, at gøre det danske agerland mere blomsterrigt, hvilket ville have gavnet bierne og andre
insekter, som yder en vigtig økosystemydelse, nemlig bestøvning af naturens vilde planter.
Herudover anføres det, at honningbierne yder en meget vigtig bestøvning af mange af land-
brugets og frugtavlens afgrøder – en bestøvning, som årligt bidrager med 1-3 mia. kr. til land-
brugets og frugtavlens indtjening i form af øgende udbytter og afgrøder af højere kvalitet. For-
eningen stiler sig tvivlende overfor, hvor mange hektarer af de frivillige udlagte randzoner som
alternativ til efterafgrøder, der vil blive tilsået med blomstrende, bivenlige planter. Det anføres
endvidere, fødegrundlaget i agerlandet i perioder er meget beskedent, samtidig med, at der
mangler redesteder for de vilde bier. Foreningen bemærker, at i og med at fødegrundlaget for
de bestøvende insekter forringes yderligere, er der øget risiko for, at det vil føre til reduceret
bestøvning og dermed lavere udbytter og kvalitetsforringelser for de høstede afgrøder. Det an-
føres, at dette vil betyde en reduktion i dele af råvaregrundlaget (oftest i højværdiråvarer),
hvilket næppe vil bidrage positivt til vækst og beskæftigelse.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at det er muligt for landmændene inden
for reglerne for den direkte arealstøtte at etablere vildt- og bivenlige tiltag. Herudover er det
hensigten, at reglerne for jordbrugets anvendelse af gødning tilpasses i 2016, således at der
frivilligt kan udlægges 3 pct. naturstriber i en mark, uden at dette skal fradrages i jordbrugs-
virksomhedens gødningskvote. Ændringen foretages bl.a. for at favorisere honningbien, og
vurderes at være mere målrettet biernes fødegrundlag end randzonerne, som ofte er domine-
ret af konkurrencestærke græsser.
Bæredygtigt Landbrug bemærker, at det er foreningens opfattelse, at randzonearealets stør-
relse bygger på gisninger og gætværk på grund af fejl og fejludpegninger i kortgrundlaget Det
anføres, at det forekommer svært at vurdere de økonomiske konsekvenser, når myndigheder-
ne dårligt nok kender det samlede randzoneareal. Foreningen vurderer, at de økonomiske om-
kostninger er langt større end 68 mio. kr. eller 50-100 mio. kr.
Det Økologiske Råd bemærker, at foreningen finder de erhvervsøkonomiske omkostninger ved
randzonerne kraftigt overvurderede, idet hverken arealernes relative lave dyrkningsværdi eller
randzonekompensationen er indregnet. Der henvises til lovforslagets bemærkninger om, at de
erhvervsøkonomiske omkostninger ved randzonerne i 2014 er estimeret til ca. 68 mio. kr. om
året, svarende til 2.720 kr. per ha, når der ikke tages højde for evt. kompensation og værdien
af, at randzonerne kan anvendes til opfyldelse af kravet om miljøfokusarealer (MFO) under
Grundbetalingsordningen, og henvisningen til DCA Rapport nr. 52 "Virkemiddelkatalog 2014"
(AU/KU), hvor erhvervets aktuelle omkostninger til de generelle randzoner beregnes til ca. 50-
9
100 mio. kr. Det anføres, at disse tal er beregnet ud fra gennemsnitlige dækningsbidragstab
for plante-/svine-/kvægsædskifter, og at der her ikke er taget højde for, ”at der i randzonerne
er relativt mere miljøgræs i og udenfor omdrift end for landbrugsarealet i oplandene” (Virke-
middelkataloget 2014). Det anføres endvidere, at der heller ikke er taget højde for, at randzo-
nearealerne i mange tilfælde vil være forpløjninger, hvor der generelt set er et væsentligt re-
duceret udbytte pga. kørsel og trykskader. Endelig anføres det, at den 1-årige randzonekom-
pensation på 1.200 kr./ha for græsarealer og 2.100 kr./ha for øvrige støtteberettigede arealer
(satser 2015) ikke indregnet.
Danmarks Sportsfiskerforening efterlyser en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering. For-
eningen anfører, at den estimerede N-effekt på 1.100 ton svarer til N-effekten af den samlede
vådområdeindsats i vandplan 1 frem til 2015, som kosterede det offentlige mere end 1 mia.
kroner. Foreningen anfører, at foreningen har svært ved at se fornuften i at erhvervet får en
samlet økonomisk gevinst på 68 mio. kr., mens det offentlige står med en udfordring, der kan
koste mere end 1 mia. kr.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at foreningen ønsker at henlede opmærksomhe-
den på de meget store økonomiske værdier, der ligger i at satse på randonerne som et virke-
middel i at skabe bedre forhold for f.eks. lystfiskeriet. Det anføres, at randzonerne er med til
at skave både bedre biologiske og adgangsmæssige forhold i og til vandløb og søer. Det anfø-
res endvidere, at mere en 600.000 danskere bidrager i alt knap 3 mia. kr. til samfundsøkono-
miske gennem deres interesse i lystfiskeri, og at 80 pct. af disse ønsker at brugere mere tid på
deres hobby. Foreningen bemærker, at de erhvervsøkonomiske gevinster på 68 mio. kr. ved at
ophæve randzoneloven blegner ved siden af det potentiale, der ligger i at satse meget mere på
de rekreative værdier, som er knyttet til disse arealer.
Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig foreningernes synspunkter, men bemærkninger med-
fører ikke ændringer i lovforslaget. Ministeriet bemærker yderligere, at de erhvervsøkonomiske
beregninger er baseret på beregninger fra februar 2014 foretaget af Københavns Universitet,
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Randzonekompensationen er ikke medtaget i be-
regningerne, da denne fra og med 2015 er erstattet af muligheden for at anvende randzonerne
som miljøfokusområder i forbindelse med den direkte støtte til landbrugere efter grundbeta-
lingsordningen. Denne mulighed kan ikke umiddelbart værdisættes, ligesom værdien afhænger
af bedriftstype.
5. Forholdet til EU-retten
Bæredygtigt Landbrug bemærker, at de danske vandplaner efter foreningens opfattelse er
massivt fejlimplementeret. Foreningen anfører i den forbindelse, at der efter foreningens op-
fattelse udpeges for mange vandløb, at der ikke i tilstrækkelig grad er foretaget målinger i
vandmiljøet for kemiske stoffer og at vurderingen af den økologiske tilstand mildest talt er
fejlbehæftet. Det anføres, at det nok er muligt at et vandløb kun kan gå mod det bedre, men
når ingen reelt kender tilstanden, så bliver tilstand såvel som målsætning det rene gætværk.
Foreningen beder om en uddybet fortolkning af EU-domstolens præjudicielle afgørelse C-
461/13. Det anføres endvidere, at foreningen finder det positivt, at det det anføres, at det er
påvirkningen af recipienten, der er afgørende for forebyggelse af forringelse som følge af lo-
vens ophævelse, men at der sker en ugrundet klapjagt på kvælstof, som efter foreningens op-
fattelse ikke er videnskabeligt dokumenteret. Foreningen finder det stærkt problematisk, at
bemærkningerne efter foreningens opfattelse åbner for, at ministeren forpligtes til at tage en
række initiativer i fremtiden.
10
Det Økologiske Råd bemærker, at staten er forpligtet til at fastsætte et indsatsprogram, som
tilsikrer en forbedring af tilstanden, samtidige med at de sikres, at der ikke sker forringelser af
tilstanden. Foreningen anfører, at den finder det godtgjort, at der netop sker sådanne forrin-
gelser i alle recipienter, hvorfor forringelserne skal følges af en fuldstændig og samtidig kom-
pensation. Det anføres, at kompensationen efter foreningens opfattelse kun kan ske ved tiltag,
som har fuld effekt allerede på tidspunktet, hvor den negative effekt ved fjernelse af randzo-
nerne indtræffer. Det anføres endvidere, at det er foreningens opfattelse, at nye tiltag i en
målrettet regulering, som før vil kunne få reel effekt flere år inden i en ny vandplanperiode, ik-
ke er udtryk for kompensation. Foreningen opfordrer til, at denne problematik afprøves ved en
henvendelse til EU-Kommissionen før lovens vedtagelse. Foreningen bemærker endvidere, at
habitatdirektivet kræver, at myndighederne løbende arbejder henimod, at de beskyttede arter
og naturtyper opnår gunstig bevaringsstatus, og som led heri træffer passende foranstaltnin-
ger for at undgå forringelser. Foreningen anfører, at det er foreningens opfattelse, at ophævel-
sen af randzoneloven er i strid med habitatdirektivet, idet udledning af næringsstoffer medvir-
ker til at forhindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus.
Danmarks Sportsfiskerforbud bemærker, at foreningen ikke finder beskrivelsen af overholdel-
sen af direktivforpligtelserne særligt overbevisende, og det er foreningens forventning, at EU-
Kommissionen vil være lige så nysgerrige som foreningen selv efter af se hvilke tiltag, der skal
erstatte de nu historiske beskyttelseszoner.
Naturbeskyttelse.dk bemærker, randzonerne var en del af Danmarks opfyldelse af vandram-
medirektivet, og foreningen opfordrer til, at det oplyses hvordan den fremtidige miljøindsats
udformes, og hvordan implementeringen vil se ud, hvis Danmark ikke skal risikere en sag for
EU-domstolen.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig foreningernes
synspunkter, men at bemærkningerne ikke har ført til ændringer i lovforslaget. Kvælstofeffek-
ten af ophævelsen af randzoneloven forventes at blive modsvaret af effekterne af andre initia-
tiver i den såkaldte baseline 2021, som bl.a. udgøres af allerede vedtage initiativer og af den
strukturelle udvikling.. Det Økologiske Råd henviser til kvalitetselementer for alle vandområ-
der. Miljøvurderingen i lovforslaget er foretaget for de kvalitetselementer, der vurderes rele-
vante. Bæredygtigt Landbrug ønsker en uddybet fortolkning af dommen C-461/13. Her henvi-
ses til lovforslagets bemærkninger.
6. Forholdet til igangværende kontrol og straffesager
Bæredygtigt Landbrug anfører, det i bemærkningerne til lovforslaget bør tydeliggøres, at loven
utvetydigt angiver, at alle de kontroller, der har angået randzoner, straks annulleres og dette
straks meddeles landmændene. Det anføres endvidere, at det samtidig tydeligt bør fremgå, at
alle tiltaler og straffesager imod danske landmænd straks skal frafaldes. Herudover anføres, at
det bør angives, at hvis der er tilfælde, hvor danske landmænd har betalt en bøde i forbindelse
med den efter foreningens opfattelse ulovlige og snart ophævede randzonelov, så skal denne
bøde tilbagebetale til de respektive landmænd. Slutteligt anfører foreningen, at danske land-
mænd bør få erstatning for den tid og de ressourcer, de har brugt til bl.a. advokater, rådgivere
m.v.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at ministeriet er forpligtet til at administre-
re den gældende lovgivning indtil det tidspunkt, Folketinget har vedtaget, at loven skal ophæ-
ves. Hertil kommer at randzoner efter de gældende regler om direkte betalinger til landbrugere
kan anvendes som miljøfokusområder.
11
Tiltalekompetencen vedr. overtrædelse af randzonelovens regler tilkommer efter retsplejelo-
vens § 96 anklagemyndigheden, og det vil derfor være op til anklagemyndigheden, om der
skal ske frafald af allerede rejste tiltaler. Efter lovens ophævelse vil spørgsmålet om straf for
overtrædelse af randzoneloven blive reguleret efter straffelovens § 3, der har følgende ordlyd:
§ 3. Er den ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse,
afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter
den ældre lov. Beror ophøret af lovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, bliver handlingen at bedømme
efter den ældre lov.
Stk. 2. Bortfalder uden for sidstnævnte tilfælde ved lov en handlings strafbarhed, bortfalder også den for sådan handling idøm-
te, men ikke fuldbyrdede straf. Den dømte kan forlange, at spørgsmålet om straffens bortfald ved påtalemyndighedens foran-
staltning indbringes for den ret, der har påkendt sagen i første instans. Afgørelsen træffes ved kendelse.
De i høringssvaret anførte betragtninger vedr. lovens gyldighed er genstand for behandling i
foreningens sagsanlæg mod staten. Miljø- og Fødevareministeriet afstår derfor fra at kommen-
tere mere indgående på de anførte betragtninger vedr. dette punkt.
De anførte bemærkninger medfører ingen ændringer i lovforslaget.
7. Offentlighedens adgang til landbrugslandskabet bortfalder
Friluftsrådet bemærker, at organisationen som en rekreativ organisation beklager at en af de
få forbedringer af befolkningens adgang til landbrugsarealet bortfalder. Foreningen giver ud-
tryk for en forventning om, at der fremlægges klare planer for, hvordan reduktionen af befolk-
ningens adgang til det åbne land ved en ophævelse af lov om randzoner vil blive kompenseret
af andre tiltag, der sikrer befolkningen adgang til landbrugslandskabet.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at offentligheden adgang til udyrkede
arealer jf. naturbeskyttelseslovens § 24 ikke ændres af randzonelovens ophævelse. Der vil
fortsat være adgang til visse af de arealer, der tidligere var omfattet af randzoneloven, hvis
arealerne henligger som udyrkede i den forstand, at arealerne fremstår med alsidig plante-
vækst, hvilket beror på en konkret vurdering , og der i øvrigt er lovlig adgang til arealerne.
I forhold til spørgsmålet om kompenserende naturtiltag henvises der til afsnit 2 ovenfor vedrø-
rende naturpakken.
8. Kompenserende ordninger ved lovens ophævelse
Danmarks Biavlerforening opfordrer til, at der prioriteres, udevides og åbnes for tiltag, som til-
godeser de bestøvende insekters fødegrundlag igennem hele sæsonen. Foreningen anbefaler
endvidere, at der iværksættes initiativer, der giver incitament til at vælge ordninger, der øger
biernes fødegrundlag. Foreningen henviser til NaturErhvervstyrelsens liste over bivenlige plan-
ter, som kan tjene som inspiration i fremtidige ordninger.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at det er muligt for landmændene inden
for reglerne for den direkte arealstøtte at etablere vildt- og bivenlige tiltag. Herudover er det
hensigten, at reglerne for jordbrugets anvendelse af gødning tilpasses i 2016, således at der
kan udlægges 3 pct. naturstriber i en mark, uden at dette skal fradrages i jordbrugsvirksom-
hedens gødningskvote. Ændringen foretages bl.a. for at favorisere honningbien, og vurderes at
være mere målrettet biernes fødegrundlag end randzonerne, som ofte er domineret af konkur-
rencestærke græsser.
Det Økologiske Råd bemærker, at der i forslag til ændring af Landdistriktsprogrammet 2014-
2020, som er i høring parallelt med nærværende lovforslag, er afsat midler til kompenserede
12
foranstaltninger. Det anføres således, at der er afsat 20 mio. kr. i 2016 til minivådområder
samt 10 mio. kr. til Miljøteknologi som kompensation for randzoner i 2017. Foreningen anfø-
rer, at det er foreningens opfattelse, at der ikke er fremlagt dokumentation for effekten af dis-
se tiltag, men at en sådan indsats umiddelbart vurderes til dels at være utilstrækkelig, dels at
den fornødne effekt opnås længe efter at skaderne ved en påregnet fjernelse af randzonerne i
foråret 2016 er indtruffet.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig foreningens
synspunkter. De anførte bemærkninger medfører ingen ændringer i lovforslaget.
9. Frivillige randzoner som alternativ til efterafgrøder og som miljøfokusområder
Landbrug & Fødevarer bemærker, at organisationen finder det positivt, at landbrugere frivilligt
kan anlægge randzoner, hvor dette viser sig hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt med
henblik på at opfylde de grønne krav i reglerne om direkte betalinger og snarest muligt som al-
ternativ til efterafgrøder. Det anføres, at det i den forbindelse er nødvendigt, at det er gen-
nemskueligt og meningsfyldt hvilke betingelser, som gælder i forhold til at få godskrevet ud-
læg af randzoner under de to forskellige regelsæt. Organisationen opfordrer til, at randzoner,
der udlægges efter gødskningslovens regler også kan indgå som miljøfokusarealer (såkaldte
MFO-randzoner), som er del af de grønne krav i reglerne om direkte betalinger til landbrugere.
På den måde skabes den nødvendige logik og sammenhæng mellem miljøreglerne, som land-
manden skal leve op til.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at bemærkningerne ikke retter sig mod det
foreliggende lovforslag, men derimod til kravene om direkte til støtte til landbrugere efter
grundbetalingsordningen og efterafgrødereglerne i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække.
NaturErhvervstyrelsen, der administrerer de to regelsæt, har oplyst, at reglerne allerede i dag i
videst muligt omfang er ensrettet med henblik på at skabe den nødvendige gennemskuelighed
for landbrugerne. Det skal dog bemærkes, at reglerne om miljøfokusområder er forordningsre-
guleret, og forordning 1307/2013, som ændret ved 639/2014, bilag II, indebærer, at det alene
er randzonearealer, der støder op til bedriftens omdriftsareal, der kan medregnes som MFO-
randzone med en vægtningsfaktor på 1,5. Vægtningsfaktoren betyder, at 1 hektar randzone
svarer til 1,5 hektar miljøfokusområde.
Bæredygtigt Landbrug bemærker, at foreningen finder det fint at der er flere valgmuligheder
for at opfylde MFO-kravet. Foreningen anfører dog, at det store problem er, at danske land-
mænd er afskåret fra at bruge de muligheder, der fremgår af landbrugsforordningerne som
f.eks. enkeltstående træder, træer på række og meget mere. Det anføres endvidere, at Dan-
mark overimplementerer MFO-kravet, og at danske landmænd presses ud i dårlige løsninger
såsom brak, randzoner og MFO-afgrøder. Foreningen bemærker, at ingen af delene har nogen
særlig entydig gavnlig generel miljøeffekt, men bebyrder landbruget. Foreningen opfordrer til
at Danmark straks bør indføre, at danske landmænd kan bruge alle forordningen muligheder
for at opfylde MFO-kravene, og at landmændene selv må fastlægge bredden på randzonen i
MFO-sammenhæng.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at bemærkningerne ikke retter sig mod det
foreliggende lovforslag, men derimod til reglerne om direkte til støtte til landbrugere efter
grundbetalingsordningen. Foreningens bemærkninger adresseres derfor ikke yderligere.
13
10. Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
Danmarks Biavlerforening opfordrer til, at der stilles krav om, at randzonerne kun kan være et
alternativ til efterafgrøder, såfremt de etableres med mindst 3 meter bred bræmme ind mod
omdriftsarealet tilsået med bivenlige planter. Foreningen bemærker endvidere, at flere bivenli-
ge planter udmærker sig ved at reducere udvaskningen af næringsstoffer fra jorden. Det anfø-
res, at honningurt eksempelvis er i stand til at optage en del kvælstof og overskydende forfor
fra jorden. Foreningen understreger dog, at det er af afgørende vigtighed, at de bivenlige
fangplanter får lov at blomstre. Det anføres, at der derved fås en reduktion i udvaskningen af
næringsstoffer, samtidig med at planterne udgør en attraktiv fødekilde for bl.a. honningbier og
vilde bier.
Bæredygtigt Landbrug bemærker, at der er behov for at landbruget kan få lov at gøde efter li-
gevægtsprincippet. Det anføres, at gødskning efter ligevægtsprincippet udgør efter foreningens
opfattelse den ægte vækstmotor, der kan igangsættes fra i morgen, uden det vil skade miljø-
et. Det bemærkes, at reguleringen naturligvis skal baseres på målinger. Foreningens anfører,
at foreningens model efter foreningens estimat kan levere en vækst på 34 procent, 34 milliar-
der på betalingsbalancen og dertil 35.000 nye jobs.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at de fremsatte bemærkninger ikke retter
sig mod det foreliggende lovforslag, men angår reguleringen efter lov om jordbrugets anven-
delse af gødning og om plantedække. Foreningernes bemærkninger adresseres derfor ikke
yderligere.
11. Målrettet regulering
Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der med sigte på evt. brug af frivillige randzoner som
virkemiddel i en kommende målrettet regulering inddrages viden om, hvor det ud fra et miljø-
og naturmæssigt perspektiv er hensigtsmæssigt at udlægge frivillige randzoner, således at det
ikke alene begrænses af en zone op til 20 meter, som alternativet braklagte arealer langs
vandløb og søer i § 8 i bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag ud-
stedt i medfør af bl.a. gødskningslovens §§ 18-19. Det anføres endvidere, at det er vigtigt at
inddrage de lokale hydrologiske forhold sm bl.a. er påpeget af Aarhus Universitet.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig organisationens
bemærkninger. Forslaget vil indgå i de videre overvejelser om udformningen af den fremtidige
mere målrettede regulering.
Bæredygtigt Landbrug anfører, at danske landmænd bør få mulighed for at måle sin udledning
og støtte ret på målinger.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at de fremsatte bemærkninger ikke retter
sig mod det foreliggende lovforslag, og de fremsatte bemærkninger adresseres derfor ikke
yderligere.


Miljø- og Fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen
(Sendt elektronisk jura@naturerhverv.dk)
Vingsted, den 15. oktober 2015
Bemærkninger til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner j. nr. 15-0121-
000024:
Danmarks Sportsfiskerforbund har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring og skal i den
anledning udtale følgende.
Danmarks Sportsfiskerforbund vil indledningsvis beklage beslutningen om at ophæve randzonelo-
ven, da det vil betyde forringelser for det danske vandmiljø. Det er helt uforståeligt, at denne sik-
ring af vandløbene mod sprøjtegifte, fosforudvaskning og mindre kvælstof i det marine miljø nu
forsvinder.
Ved at ophæve loven, skabes der et efterslæb i indsatsen over for udledning af næringsstoffer, som
randzonerne skulle medvirke til.
Vi får ikke de større sammenhængende naturområder og spredningskorridorer, som var stillet i ud-
sigt. I bemærkningerne til randzoneloven i 2011 stod ”Det er en del af Grøn Vækst aftalen, at der
skal etableres op til ca. 75.000 ha nye og mere sammenhængende naturarealer, og etableringen
af de dyrkningsfrie randzoner er med et forventet areal på ca. 50.000 ha et meget væsentligt ele-
ment heri”
At landmændene fortsat vil kunne beholde randzoner på frivillig basis til opfyldelse af andre miljø-
krav, finder vi helt utilstrækkeligt og en løsning, der ikke giver den nødvendige beskyttelse af vand-
løbene.
Der er udarbejdet Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af lovforslag om ophævelse af
Randzoneloven hvori der står: ved ophævelse af Randzoneloven vil 25.000 ha randzoner kunne
indgå i landbrugsmæssig drift. Der vurderes en samlet erhvervsøkonomisk gevinst af dette ca. 68
mio. kr.
Danmarks Sportsfiskerforbund efterlyser en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering. Vi ved at
de nemme og omkostningssvage indsatser mod kvælstofudledningen, er taget i anvendelse.
I bemærkninger til lovforslaget står: For at sikre at der ikke sker en forringelse, vil ophævelsen af
randzoneloven skulle modsvares af miljøkompenserende foranstaltninger nødvendiggjort af lo-
vens ophævelse, herunder effekterne af andre initiationer i den såkaldte baseline 2021. Baseline
2021 omfatter effekter af bl.a. vådområdeindsatser i henhold til det gældende landdistriktspro-
gram, den tekniske justering af kvælstofnormsystemet, etablering af energiafgrøder, miljøgod-
kendelser af husdyrbrug, udvikling af slet i stedet for afgræsning, udvikling i udbytter m.v. Desu-
den indgår kvælstofsideeffekterne af spildevandsindsatsen i vandplanerne.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 59 Bilag 1
Offentligt
Det maksimale estimat af randzonernes N-effekt er 1.100 tons. Dette svarer til N-effekten af den
samlede vådområde indsats i vandplan 1 frem til 2015, og som kostede det offentlige mere end 1
milliard kroner.
Danmarks Sportsfiskerforbund har vanskeligt ved at se fornuften i at erhvervet får en samlet øko-
nomisk gevinst på 68 millioner, mens det offentlige står med en udfordring, der kan koste op mod
1 milliard kroner.
I redegørelsen nævnes at randzoneloven indgår i opfyldelsen af målsætningerne i en række af na-
tur- og miljødirektiverne, og her med særlig fokus på vandrammedirektivet. Det bemærkes desu-
den at grundlaget for den danske vandindsats er under revision, uden dette kommenteres yderli-
gere. Dog henvises til, at der i forbindelse med vandområdeplanerne for 2015-2021, vil blive taget
stilling til kompenserende foranstaltninger nødvendiggjort af lovens ophævelse. Det er noget som
vi ser frem til at få præsenteret.
Der bruges megen plads af miljø- og fødevareministeriet, til at skrive sig ud af at ministeriet mener
at kunne opretholde direktivforpligtigelser i forhold til EU. Dette virker bare ikke specielt overbevi-
sende. At en 2 meter zone, nu kan opfylde hvad en 10 meter beskyttelse ikke kan, virker ikke seri-
øst. Vi har i de sidste måneder kunne konstatere, at vandløbene i stigende omfang er belastet med
rester af sprøjtemidler, der har en lang række negative konsekvenser for vandløbenes økosyste-
mer.
Vi forventer at EU-Kommissionen vil være lige så nysgerrige som vi efter at se hvilke tiltag, der skal
erstatte de nu historiske beskyttelseszoner.
DSF beklager at der nu fjernes et omkostningseffektivt virkemiddel, som opfyldte så mange funkti-
oner.
Med venlig hilsen
Lars Brinch Thygesen
Miljøkonsulent


København den 16. oktober 2015
Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om
ophævelse af lov om randzoner.
Resumé:
Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere den fremtidige
miljøindsats i de områder af landet, hvor udfordringerne er størst.
DØR anerkender, at der potentielt kan tænkes en mere målrettet regulering end randzonerne.
Men alt andet lige, så betyder alene nærheden til vandløbene, at der er tale om arealer med en
væsentlig lavere retention og dermed en større udledning af næringsstoffer til vandløbene
end fra arealer beliggende længere væk fra vandløbene. Derfor er randzonerne pt den mest
målrettede reguleringsform i vandplanlægningen.
Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om en målrettet regulering indeholder en klar
forudsætning om, at eksisterende regulering ikke afvikles før ny regulering er udviklet og klar
til implementering. Men med dette lovforslag vil regeringen netop ophæve Randzoneloven,
inden et nyt reguleringsregime er udviklet og på plads.
Først i forbindelse med vandområdeplanerne for 2016-2021 er det Regeringens hensigt, at
der vil blive taget stilling til kompenserende foranstaltninger nødvendiggjort af lovens
ophævelse.
Det Økologiske Råd finder de erhvervsøkonomiske omkostninger ved randzonerne kraftigt
overvurderede, idet hverken arealernes relative lave dyrkningsværdi eller Randzone-
kompensationen er indregnet.
Der er betydelige miljømæssige konsekvenser ved ophævelse af loven, både i relation til
kvælstof, fosfor, natur, klima og pesticider. Samtidig blev randzone-arealet allerede halveret i
forbindelse med Vækstplan for Fødevarer i 2014 – vel at mærke uden at den reducerede
effekt er blevet kompenseret ved alternative tiltag.
I henhold til EU-direktiverne er staten forpligtiget til at fastsætte et indsatsprogram, som
tilsikrer en forbedring af tilstanden, samtidig med at det sikres, at der ikke sker forringelser af
tilstanden. Men Det Økologiske Råd finder det godtgjort, at der netop sker sådanne
forringelser i alle recipienter, hvorfor forringelserne skal følges af en fuld og samtidig
kompensation. Kompensationen kan kun ske ved tiltag, som har fuld effekt allerede fra
tidspunktet, hvor den negative effekt ved fjernelse af randzonerne indtræffer. Derfor er nye
tiltag i en målrettet regulering, som først vil kunne få reel effekt flere år inde i en ny
vandplanperiode, ikke udtryk for en kompensation. Denne problematik bør afprøves ved en
henvendelse til Kommissionen før lovens vedtagelse.
Forslag til ændring af Landdistriktsprogrammet 2014-2020, som er i høring parallelt med
denne høring, har afsat midler til kompensation, men effekten er udokumenteret, for sen og
utilstrækkelig.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 59 Bilag 1
Offentligt
- 2 -
Indholdet af og baggrunden for lovforslaget
Randzoneloven blev besluttet som et led i Grøn Vækstaftalen i 2009 og indebar på daværende
tidspunkt en udtagning af 50.000 ha dyrknings-, sprøjte- og gødningsfrie randzoner. Arealet
blev siden halveret i forbindelse med Vækstplan for Fødevarer i 2014.
Allerede i forbindelse med forarbejdet til Vandmiljøplan III i 2003 og igen ved Grøn Vækst-
aftalen i 2009 var der bred konsensus om, at regulering ved generelle virkemidler ikke
længere var hensigtsmæssig, og at en kommende regulering burde være mere målrettet. Dette
blev senere forstærket via anbefalingen om målrettet regulering fra Natur og
Landbrugskommissionen.
Randzonerne er det mest målrettede virkemiddel i vandplanlægningen – det var det i 2009,
og det er det stadig i 2015. I Grøn Vækst-aftalen var der desuden et forslag om Omsættelige
kvælstofkvoter, som var tænkt som en endnu mere målrettet reguleringsform. Omsættelige
kvoter er imidlertid aldrig blevet udviklet eller implementeret.
I høringsudkastet skrives: Randzoneloven er udtryk for den hidtidige generelle
reguleringsmodel, hvor der stilles de samme krav uafhængigt af lokale forhold. Det er
regeringens hensigt at fokusere den fremtidige miljøindsats i de områder af landet, hvor
udfordringerne er størst.
DØR anerkender, at der potentielt kan tænkes en mere målrettet regulering end randzonerne,
så reguleringen i højere grad tager hensyn til forskellige lokale forhold på arealerne – men det
faglige grundlag herfor er endnu ikke færdigudviklet. Og alt andet lige, så betyder alene
tætheden til vandløbene, at der er tale om arealer med en væsentlig lavere retention og
dermed en større udledning af næringsstoffer til vandløbene end fra arealer beliggende
længere væk fra vandløbene. Som sådan giver det mening at opfatte randzonerne som en
form for målrettet regulering – og pt den absolut mest målrettede reguleringsform i
vandplanlægningen.
Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om en målrettet regulering åbnede for en
lempelse af eksisterende generel regulering i takt med indførelsen af den målrettede
regulering. DØR bakker helt op om denne anbefaling. Men det er af yderste vigtighed, at det
sker i den rigtige rækkefølge. NLK-rapporten siger således på side 41: Det er en klar
forudsætning for den nye model for kvælstofregulering, at EU-målsætninger for vandmiljøets
tilstand opfyldes, og at eksisterende regulering ikke afvikles før ny regulering er udviklet
og klar til implementering (vores fremhævning). Men ophævelsen af Randzoneloven sker
netop inden et nyt reguleringsregime er udviklet og på plads. Først i forbindelse med
vandområdeplanerne for 2015-2021 er det Regeringens hensigt at tage stilling til
kompenserende foranstaltninger nødvendiggjort af lovens ophævelse.
Regeringens hensigt med lovændringen fremgår i teksten således: Af regeringsgrundlaget
fremgår, at natur og miljø skal gives videre til de kommende generationer i god stand, men at
det er en forudsætning herfor, at der skabes vækst, job og velfærd.
DØR finder tværtimod, at bæredygtig udvikling aldrig må underlægges økonomisk vækst, men
bør være en forudsætning for denne. Samtidig er de foreslåede miljøforringelser i strid med
en række af EU’s natur- og miljødirektiver – se senere.
- 3 -
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
De erhvervsøkonomiske omkostninger ved randzonerne er i 2014 estimeret til ca. 68 mio. kr.
om året, svarende til 2.720 kr. per ha, når der ikke tages højde for evt. kompensation og
værdien af, at randzonerne kan anvendes til opfyldelse af kravet om miljøfokusarealer (MFO)
under Grundbetalingsordningen. Der refereres endvidere til DCA Rapport nr. 52
"Virkemiddelkatalog 2014" (AU/KU), hvor erhvervets aktuelle omkostninger til de generelle
randzoner beregnes til ca. 50-100 mio. kr.
Disse tal er beregnet ud fra gennemsnitlige dækningsbidragstab for plante-/svine-
/kvægsædskifter. Her er der altså ikke taget højde for, ”at der i randzonerne er relativt mere
miljøgræs i og udenfor omdrift end for landbrugsarealet i oplandene” (Virkemiddelkataloget
2014). Der er heller ikke taget højde for, at randzonearealerne i mange tilfælde vil være
forpløjninger, hvor der generelt set er et væsentligt reduceret udbytte pga. kørsel og
trykskader.
Endelig er den 1-årige Randzone-Kompensation på 1.200 kr./ha for græsarealer og 2.100
kr./ha for øvrige støtteberettigede arealer (satser 2015) ikke indregnet. Denne udgift dækkes
af staten (med 75% finansieret via EU).
På baggrund af ovenstående er det Det Økologiske Råds opfattelse, at de erhvervsøkonomiske
omkostninger ved randzonerne er kraftigt overvurderede.
Miljømæssige konsekvenser
De miljømæssige konsekvenser ved en ophævelse af randzonerne er betydelige. De opgøres i
Høringsudkastet således:
Det er Miljø- og fødevareministeriets vurdering, at ophævelsen af randzoneloven vil medføre en
øget kvælstoftilførsel til vandmiljøet på op til ca. 1.100 tons årligt, jf. rapport nr. 31, december
2013. (DCE og DCA har i notat af 1. september 2015 vurderet effekten på 1.100 tons årligt for
usikker og baseret på ekspertskøn uden væsentligt datagrundlag).
Der vil desuden være en øget tilførsel af fosfor til vandmiljøet på ca. 3-19 tons årligt, jf. teknisk
rapport Fastsættelse af baseline 2021, Aarhus Universitet, 2014.
Ved ophævelse af randzoneloven vil op til 25.000 ha natur ikke blive etableret som forudsat, og
den forudsete effekt af randzonerne som grønne korridorer vil blive mindsket som konsekvens af
ophævelse af loven.
Synergieffekten af loven i forhold til klima på baggrund af angivelserne i Virkemiddelkatalog
2014 vurderes at blive reduceret med 56.000-125.000 ton CO2-ækvivalent (inkl.
gødskningseffekt) afhængig af fordelingen mellem mineralsk og organisk jord (dvs. en øget
udledning af drivhusgasser), Virkemiddelkatalog 2014, samt medføre en mindre stigning i
brugen af pesticider.
- 4 -
Det er således uden for enhver tvivl, at der er betydelige miljøskadelige konsekvenser ved
ophævelse af loven. Hertil kommer, at den anden halvdel af randzonerne fra Grøn Vækst-
aftalen, som blev fjernet ifm. Vækstplan for Fødevarer i 2014, aldrig er blevet kompenseret. I
virkeligheden er de miljømæssige konsekvenser derfor dobbelt så store som her angivet.
Høringsmaterialet anfører: Denne fosforeffekt vurderes at ville blive modsvaret af effekten ved
den planlagte etablering af fosforvådområder og spildevandsindsatsen som følge af
vandplanerne 2009-2015. Men en allerede vedtaget og implementeret parallel indsats kan ikke
kompensere for en forøget miljøbelastning som følge af fjernelse af randzonerne.
Fosforvådområder og spildevandsindsats skulle nedbringe belastningen – ikke opvejes af
senere miljøforringelser. Resultatet er nu en manko ift målsætningerne i første generation af
vandplaner.
Forholdet til EU-retten
I henhold til Vandrammedirektivet skal medlemsstaterne ”… iværksætte de nødvendige
foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle
overfladevandområder”. Og: ”I vandområder, hvor der ikke er målopfyldelse, skal der således i
hver af vandrammedirektivets planperioder fastsættes et indsatsprogram, som tilsikrer en vis
forbedring af tilstanden, herunder skal eventuelle forudsete forringelser inden for
tilstandsklassen, som følge af øget menneskelig påvirkning, neutraliseres”.
Det er således helt klart og præciseret, at ”For at sikre at der ikke sker en forringelse, vil
ophævelsen af randzoneloven skulle modsvares af miljøkompenserende foranstaltninger
nødvendiggjort af lovens ophævelse”.
Det Økologiske Råd er uforstående over for Miljø- og Fødevareministeriets vurdering i
relation til en merudledning af kvælstof og fosfor som følge af ophævelsen af randzoneloven,
hvor de siger: ”at forpligtelsen til at forebygge forringelse ikke umiddelbart kan antages at være
til hinder for at øge udledningen af kvælstof og fosfor under forudsætning af, at ingen af de
marine kvalitetselementer herved ændrer tilstandsklasse”.
Som baggrund for denne vurdering henviser de til følgende: ”Ifølge EU-Domstolens
præjudicielle afgørelse C-461/13, særligt punkt 70, foreligger der en forringelse af tilstanden af
et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne i vandrammedirektivets bilag V
falder et niveau, selvom denne forringelse ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en
klasse ned”.
Ministeriet henviser således kun til de marine kvalitetselementer, men Vandrammedirektivet
omfatter alle vandområder, inkl. vandløb, søer og indre fjorde. Det Økologiske Råd finder det
godtgjort, at der vil ske sådanne forringelser i recipienterne. Sådanne forringelser kan ikke
ske uden fuld og samtidig kompensation.
Habitatdirektivet kræver tilsvarende, at myndighederne løbende arbejder henimod, at de
beskyttede arter og naturtyper opnår gunstig bevaringsstatus, og som led heri træffer
passende foranstaltninger for at undgå forringelser. Ophævelsen af loven er således også i
strid med Habitatdirektivet, idet udledningen af næringsstoffer medvirker til at hindre
opnåelse af gunstig bevaringsstatus. I Høringsudkastet anføres det da også: ”I en række Natura
- 5 -
2000-områder er der således på linje med, hvad der gælder efter vandrammedirektivet, behov
for at reducere udledningen af næringsstoffer for at medvirke til at nå gunstig bevaringsstatus,
mens der i andre områder for at undgå forringelser er behov for at sikre, at belastningen ikke
forøges. 80 % af det danske landareal ligger i oplandet til marine Natura 2000-områder.
Randzonerne ville derudover have understøttet forbedring af levesteder for vilde dyr og planter,
herunder arter, som er generelt beskyttet efter habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
bl.a. bilag IV-arter og agerlandsfugle”.
Forslag til ændring af Landdistriktsprogrammet 2014-2020, som er i høring parallelt med
denne høring, har afsat 20 mio. kr. i 2016 til minivådområder samt 10 mio. kr. til
Miljøteknologi som kompensation for randzoner – disse imidlertid først fra 2017. Der er pt
ikke fremlagt dokumentation for effekten af disse tiltag. En sådan indsats vurderes
umiddelbart til dels at være utilstrækkelig, dels at opnå den fornødne effekt længe efter at
skaderne ved en påregnet fjernelse af randzonerne i foråret 2016 er indtruffet.
På vegne af Det Økologiske Råd
Leif Bach Jørgensen Christian Ege Jørgensen
Landbrugsfaglig medarbejder Sekretariatsleder
leif@ecocouncil.dk christian@ecocouncil.dk
33 18 19 35 33 18 19 33


Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail: borupgaard@mail.tele.dk
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail: bni@baeredygtigtlandbrug.dk
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
Roskilde, den 16. oktober 2015
Høringssvar til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner
Tak for muligheden for at komme med høringssvar på lov om ophævelse af lov om randzoner, Jeres j.nr. 15-
0121-000024.
Konklusion
Bæredygtigt Landbrug støtter i den grad ophævelsen af randzoneloven. Loven har ikke haft nogen reel
miljøeffekt, loven er ulovlig ekspropriation og er i strid med EU-retten. Bæredygtigt Landbrugs sejr i
straffesagen mod Bojer ved Holstebro Byret gjorde det fuldstændig klart, at loven ikke kan håndhæves,
kortene er fejlfyldt, kompensationsordningen kom aldrig på plads eller var utilstrækkelig. Slutteligt er loven
formentlig også i strid med Grundlovens bestemmelser om ejendomsrettens ukrænkelighed og EU-retten.
Mere generelt er vi helt uenige i lovforslagets udlægning af, at landbrugets bidrag med kvælstof og fosfor
udgør et problem ift. at opnå god tilstand i vandmiljøet.
Lovforslaget synes helt unødigt at binde ministeren ud i fremtiden på den grundløse tese, at kvælstof og
landbrugets udledning af kvælstof har afgørende betydning for at det danske vandmiljø skal opnå god
tilstand. Det er på tide at gøre op med disse misforståelser, og derfor bør bemærkningerne laves markant
om i denne henseende.
Slutteligt bør danske landmænd få mulighed for at måle sin udledning og støtte ret på målingerne.
Opsummering
Randzoneloven er uden miljøeffekt. Der er ingen dokumenteret effekt på hverken kvælstof eller fosfor, og
det er derfor også glædeligt, at det tydeligt fremgår af bemærkningerne, at:
”[...]DCE og DCA anfører i et opfølgende notat af 1. september 2015 at vurderingen af effekten på 1.100 tons årligt
anses for usikker og er baseret på ekspertskøn uden væsentligt datagrundlag[...]”
Vi anser det for en stor sejr for danske landmænd, at denne lov nu ophæves. Der er dog flere forhold, der
alligevel forundrer og er problematiske. For det første, så forholder lovforslaget sig ikke til sager, der fortsat
er i live enten i det administrative kontrolsystem eller beliggende hos anklagemyndigheden. For det andet
er det tankevækkende, at ophævelse af en lov uden miljøeffekt skal ledsages af så mange lovbemærkninger
ift. miljøområdet generelt.
Efter der blev afsagt dom i Bojer-sagen ved Holstebro Byret, blev randzoneloven reelt sat ud af kraft. Efter
dommen er der også kommet det ene tiltalefrafald efter det andet, alligevel har vi fået oplyst fra vores
medlemmer, at NaturErhvervstyrelsen fortsat har foretaget randzonekontrol. Det er samtidig uklart, hvor
mange sager, der fortsat ligger hos anklagemyndigheden.
Det bør i lovbemærkningerne tydeliggøres, at loven utvetydigt angiver, at alle de kontroller, der har angået
randzoner, straks annulleres og dette straks meddeles landmændene. Det bør samtidig tydeligt fremgå af
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 59 Bilag 1
Offentligt
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail: borupgaard@mail.tele.dk
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail: bni@baeredygtigtlandbrug.dk
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
bemærkningerne, at alle tiltaler og straffesager imod danske landmænd straks skal frafaldes. Der bør
samtidig angives, at hvis der er tilfælde, hvor danske landmænd har betalt en bøde i forbindelse med den
ulovlige og snart ophævede randzonelov, så skal denne bøde tilbagebetales til de respektive landmænd.
Slutteligt bør danske landmænd få erstatning for den tid og de ressourcer de har brugt til bl.a. advokater,
rådgivere, m.v. Alle disse forhold bør utvetydigt anføres i lovforslaget.
Randzoneloven ophæves ikke kun fordi den er bøvlet at administrere og forstå for danske landmænd, men
ophæves fordi randzoneloven er i strid med Grundloven og EU-retten. Loven er med andre ord ikke ugyldig.
Miljøet tabte ikke med randzoneloven, landmænd, der brugte deres sunde fornuft og ikke udlagde
randzoner blev ej heller tabere. De største tabere har været de landmænd, der rettede sig efter den
fejlslagne lov, og udlagde randzoner. Vi håber, at randzoneloven var en enlig svale og et vendepunkt i den
måde danske landmænd skal reguleres på. Reguleringen skal bygge på saglighed, faglighed og juridiske
korrekt lovgivning.
Ophævelsen af randzoneloven er meget glædelig, men bemærkningerne bygger overordnet set videre på
myten om, at kvælstof fra landbruget er et problem og formuleres som om, at kvælstof fra landbruget er et
af de væsentligste problemer for det danske vandmiljø. Det er en vildfarelse. Vi tager således generelt
afstand fra hele dette dogme, og vedlægger som bilag til denne høring et notat om, hvorfor det er så
nødvendigt at gøre op med myten om, at kvælstof er et væsentligt problem for vandmiljøet, når det ikke er
tilfældet. Det er alene af praktiske årsager, at notatet ikke er inkluderet direkte i høringssvaret.
Det anføres i lovforslaget her ud over, at der med randzonernes afvikling kommer 3-19 tons mere fosfor.
Dette er stærkt tvivlsomt, fordi randzoneloven heller ikke har nogen positiv effekt på fosfor. Det er samtidig
problematisk, at den påståede merudledning ophæves af nogle andre initiativer et helt sted (spildevand og
fosforområder). Det er så helt igennem uigennemskueligt, hvad der bidrager med hvad, og lovforslaget gør
intet for at redegøre detaljeret for sammenhængene. Dette er formentlig også en videreførelse af
modelberegninger, der ikke har rod i målinger.
Ift. fosfor er det helt entydigt, at den væsentligste kilde til fosfor kommer fra spildevand, herunder fra
overløb med urenset spildevand. Fosfor er på veldrænede jorde hårdt bundet og kommer med et ganske
begrænset bidrag til vandmiljøet. Det er dog et konkret problem, når staten giver støtte til, at gode danske
marker skal omdannes til vådområder eller når danske marker pga. manglende vandløbsvedligeholdelse,
forsumper. I disse tilfælde sker der en voldsom fosformobilisering, og fosfor fra disse marker ender i
vandmiljøet. Disse udledninger er formentlig ikke inddraget i modelberegningerne, og derfor har
modellerne igen understreget, at de ikke har nogen værdi i relation til at udgøre reguleringsgrundlaget for
danske landmænd.
Vi kan ikke sige det nok gange. Der er behov for at indføre målinger nu for dansk landbrug, og lade danske
landmænd støtte ret på målingerne, der så kan sammenlignes med de nuværende beskyttelsesniveauer.
Der er behov for, at landbruget kan få lov til at gøde efter ligevægtsprincippet. Gødskning efter
ligevægtsprincippet udgør den ægte vækstmotor, der kan igangsættes fra i morgen, uden det vil skade
miljøet. Reguleringen skal naturligvis baseres på målinger. Vores model vil levere en vækst på 34 procent,
34 milliarder på betalingsbalancen og dertil 35.000 nye jobs.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail: borupgaard@mail.tele.dk
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail: bni@baeredygtigtlandbrug.dk
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
Nitrat
For snart 30 år siden – i efteråret 1986 - blev der under panikagtige forhold truffet nogle forhastede
konklusioner af de daværende miljømyndigheder. Det daværende Miljøministerium fejlanalyserede
situationen, da der skulle handles hurtigt efter et omfattende iltsvind i et havområde nord for Gilleleje. Der
var tale om en kollektiv ”tanketorsk” baseret på en fejvurdering af begrebet ”kvælstofbegrænsning”.
Lige siden har danske miljøforskere og embedsmænd fastholdt det tvivlsomme koncept og fortalt politikere
og befolkning, at vandmiljøet kan forbedres ved fortsatte nedskæringer i danske landmænds brug af
kvælstofgødning.
Denne kvælstofstrategi har kostet landbruget og samfundet trecifrede milliardbeløb. Men den har i sagens
natur ikke medført afgørende ændringer for miljøet. Miljøministeriet bekræfter i de årlige NOVANA-
tilstandsrapporter, at de forventede resultater er udeblevet.
13 af de centrale forskere har i 2015 forsøgt at dokumentere en sammenhæng mellem positive resultater i
vandmiljøet ved danske kyster og nedskæringer i kvælstofudledningen. Det sker med artiklen: “Recovery of
Danish Coastal Ecosystems After Reductions in Nutrient Loading: A Holistic Ecosystem Approach”, der har
professor Bo Riemann, DCE, som hovedforfatter.
Mens danske forskere og embedsmænd hårdnakket fastholder, at kvælstof fra landbruget er det store
problem for vandmiljøet, ser andre landes myndigheder mere nuanceret på sagen. De erkender, at det er
fosfor og undertiden organisk materiale, der er hovedansvarlige for skader på vandmiljøet.
At kvælstof er af mindre betydning, har man erkendt i Sverige og mange andre lande.
Det er nitratdirektivet, der sætter objektive grænser for udledning af kvælstof. Men herudover forsøger
miljømyndighederne at skærpe udledningskravene med begrundelse i urealistiske modelberegninger, der
er baseret på subjektive holdninger og rent gætteri.
Danske miljømyndigheder bør agere efter ny viden om kvælstof, fosfor og vandmiljø og rette de systemfejl,
der er ved at kvæle store dele af dansk landbrug – uden at de gavner miljøet.
De voldsomme restriktioner på danske landmænds brug af livsvigtigt kvælstof, er en af de største skandaler
i danmarkshistorien. Indicierne er overvældende!
Som en del af vores høringssvar, vedlægges notat om misforståelserne ved den danske kvælstofregulering.
Vi anmoder venligst om, at der i høringsnotatet, tages stilling til notatet, og vi bidrager gerne til yderligere
oplysninger, så vi kan få ændret den nuværende regulering.
Klima
Det fremgår af lovforslaget på side 5-6, at:
”Synergieffekten af loven i forhold til klima på baggrund af angivelserne i Virkemiddelkatalog 2014 vurderes at blive
reduceret med 56.000-125.000 ton CO2-ækvivalent (inkl. gødskningseffekt) afhængig af fordelingen mellem
mineralsk og organisk jord (dvs. en øget udledning af drivhusgasser), Virkemiddelkatalog 2014, samt medføre en
mindre stigning i brugen af pesticider.”
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail: borupgaard@mail.tele.dk
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail: bni@baeredygtigtlandbrug.dk
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
For det første er det sprogligt forvirrende at bruge ordet: ”synergieffekt”. Det er vel strengt taget bare en
effekt? Det er samtidig lidt uklart om der sker en forøgelse eller en reduktion af CO2? Vi anmoder om en
begrundelse for vurderingen, og nærmere forklaring. Det fremgår af det sammenfattende skema, at der
vurderes at komme mere CO-2.
Hvis der endelig er en synergieffekt, så er den positiv, fordi danske landmænd ved at dyrke flere arealer kan
binde mere kulstof i jorden. Dette passer måske så ikke lige ind i den måde Danmark har valgt at opgøre
positive og negative effekter på, men dette kan jo så være en lejlighed til at ændre på den måde CO-2
opgøres på. Hvis der bindes mere kulstof i jorden, så er det i hvert svært at se, at dette kan være en negativ
virkning?
Pesticider
Vi noterer, at 2 meter bræmmerne efter vandløbslovens § 69, vurderes at være tilstrækkelige til at opfylde
direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider.
Randzoner som MFO-virkemiddel
Randzoneloven har ingen positiv effekt på miljøet. Lovforslaget angiver også dette helt tydeligt følgende:
”[...]DCE og DCA anfører i et opfølgende notat af 1. september 2015 at vurderingen af effekten på 1.100 tons årligt
anses for usikker og er baseret på ekspertskøn uden væsentligt datagrundlag[...]”
Alligevel anføres det, at randzonerne fortsat skal kunne anvendes til opfyldelse af MFO-forpligtelsen. Nu
bygger MFO-kravet jo så netop på randzoneloven, der nu ophæves. Fremover får randzonerne altså lov til
at leve videre sådan lidt spøgelsesagtigt videre i en helt anden sammenhæng. Det er sådan også fint, at der
er flere valgmuligheder for at opfylde MFO-kravet. Det store problem er dog, at danske landmænd er
afskåret fra at bruge alle de muligheder, der fremgår af landbrugsforordningerne som fx enkeltstående
træer, træer på række og meget mere.
Danmark overimplementerer MFO-kravet, og danske landmænd presses ud i dårlige løsninger så som brak,
randzoner og MFO-afgrøder. Ingen af delene har nogen særlig entydig generel gavnlig miljøeffekt, men
bebyrder landbruget. Det er fint, at randzoner bliver et ekstra middel til at opfylde MFO-forpligtelsen, men
Danmark bør straks indføre, at danske landmænd kan bruge alle forordningens muligheder for at opfylde
MFO-kravene.
Her ud over er det så bizart, at randzonerne i MFO-sammenhæng formentlig fastholdes til at være netop 9
meter. Dette blev oprindeligt valgt, fordi randzoneloven jo netop har denne bredde. Nu er randzoneloven
snart historie, så hvorfor fastholde netop 9 meter i MFO-sammenhæng? Dette skal ses på baggrund af, at
ministeriet indrømmer, at kvælstof-effekten er det rene gætværk. Vi opfordrer ministeren til at benytte
lejligheden til at gøre det klart, at danske landmænd må bruge alle forordningens MFO-muligheder og
randzoner i den forbindelse bliver en ekstra mulighed, og landmændene selv må fastlægge bredden på
randzonen i MFO-sammenhæng.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail: borupgaard@mail.tele.dk
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail: bni@baeredygtigtlandbrug.dk
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
Opgørelsen af randzonearealet og økonomiske konsekvenser
Det påstås igen og igen, at randzonearealet oprindeligt var cirka 50.000 ha og efter den eneste lovændring,
25.000 ha. Dette bygger på gisninger og gætværk. Tallet er formentlig langt højere, og kortværket er fyldt
med fejl og fejludpegninger. NaturErhvervstyrelsen er aldrig kommet med et tilstrækkeligt klar svar på,
hvordan de metodisk har opgjort arealstørrelsen. Det forekommer svært at vurdere de økonomiske
konsekvenser, når myndighederne dårlig nok kender det samlede randzoneareal.
Det er vores vurdering, at de økonomiske konsekvenser ved randzonerne er langt større end 68 mio. kr.,
eller 50-100 mio. kr. Tallene beror på det rene gætværk.
Forholdet til EU-retten
I dommen citeres C-461/13. Vi gør indledningsvis opmærksom på, at de danske vandplaner er massivt
fejlimplementeret. Blandt de største fejl er, at der udpeges for mange vandløb og der ikke i tilstrækkelig
grad er foretaget målinger af vandmiljøet for kemiske stoffer, og vurderingen af den økologiske tilstand
mildest talt er fejlbehæftet. Med andre ord er det nok muligt, at et vandløb kun må gå mod det bedre, men
når ingen reelt kender tilstanden, så bliver tilstand såvel som målsætning det rene gætværk.
Lovforslaget indeholder tydeligvis en fortolkning af C-461/13. Det er dog ikke helt klart, hvad konsekvensen
af fortolkningen egentlig indebærer. Vi anmoder venligst om, at fortolkningen uddybes langt grundigt og
perspektiveres i langt højere grad, så det står helt klart, hvad ministeriet mener, at dommen betyder i
praksis og for målopfyldelse, m.v. Det skal stå helt klart og være helt utvetydigt, hvad der menes.
Positive toner
Det er meget positive toner, når det af lovforslaget fremgår, at:
”[...]Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering i relation til en merudledning af kvælstof og fosfor som følge af
ophævelsen af randzoneloven, at forpligtelsen til at forebygge forringelse ikke umiddelbart kan antages at være til
hinder for at øge udledningen af kvælstof og fosfor under forudsætning af, at ingen af de marine kvalitetselementer
herved ændrer tilstandsklasse.[...]”
Dette må forstås derhen, at sagligheden og fagligheden bringes i højsædet. Det afgørende er ikke tilførslen
og muligvis heller ikke udledningen, men selve påvirkningen på recipienten. Der lægges med ovenstående
optil, at udgangspunktet i en kommende regulering, og den røde tråd for fremtiden, skal være hvordan
recipienten påvirkes.
Dette giver i særdeleshed god mening, fordi det største bidrag med kvælstof kommer fra de
omkringliggende farvande og ikke fra dansk landbrug. Her ud over, så foretages der ikke målinger for
miljøfremmede, farlige og prioriterede stoffer, der jo netop har miljøfarlige egenskaber i modsætning til
kvælstof. Helt grundlæggende sker der en ugrundet klapjagt på kvælstof. Klapjagten burde snarere
fokusere på de farlige og miljøfremmede stoffer som aldrig måles.
Ovenstående bygger på saglighed. Derfor er det også problematisk, at der i de efterfølgende
bemærkningerne fremgår følgende:
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail: borupgaard@mail.tele.dk
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail: bni@baeredygtigtlandbrug.dk
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
”Merudledningen vil skulle ses i sammenhæng med andre initiativer, der måtte påvirke udledningen af kvælstof og
fosfor. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at forpligtelsen til forbedring indebærer, at der skal -
tilvejebringes de evt. nødvendiggjorte kompenserende foranstaltninger, som for hvert enkelt overfladevandområde
samlet for planperioden neutraliserer en eventuel merudledning samt – hvor det er relevant – sikrer fremdrift i form
af yderligere reduktion med henblik på en gradvis opfyldelse af miljømålet.”
Ovenstående bemærkningerne er elastik i metermål, fordi der så måske alligevel lægges op til stramninger.
Problemet er, at kvælstof og landbrugets brug af kvælstof igen mistænkeliggøres i en grad, der ikke er
videnskabeligt underbygget. Dermed åbner bemærkningerne for, at ministeren forpligtes til at tage række
initiativer i fremtiden. Dette er stærkt problematisk.
De specielle bemærkninger til § 1
Vandrammedirektivet opstiller ikke krav til fosfor eller kvælstof. Vandrammedirektivet stiller et krav om, at
der skal opnås ”god tilstand”. Der ligger implicit i bemærkningen en stillingtagen til, at kvælstof og fosfor er
de væsentligste udfordringer for, at Danmark kan opnå ”god tilstand”.
Vi er af den opfattelse, at fosfor udgør en udfordring for det danske vandmiljø. Den primære kilde til fosfor
i det danske vandmiljø er bl.a. spildevand, herunder urenset spildevand fra overløb. Det skal samtidig
bemærkes, at der er store mængder sediment i de danske fjorde og farvande, der formentlig indeholder
store mængder fosfor, samt andre uønskede stoffer.
Kvælstof udgør derimod ikke en trussel for det danske vandmiljø, og slet ikke i det omfang, at
ligevægtsprincippet iagttaget og grænseværdierne i nitratdirektivet overholdes.
Bemærkningerne er således vildledende fordi man kunne få den opfattelse, at vandrammedirektivet
direkte stiller krav til fosfor og kvælstof. Dette er ikke tilfældet. Det er afgørende, at de specielle
bemærkninger ikke skaber den vildfarelse. Der er behov for en præcisering.
Spørgsmål
- Den oprindelige vurdering af 1.100 tons kvælstof
o Mener ministeriet, at det var ansvarligt at anføre, at loven reducerede 1.100 tons kvælstof,
når reduktionen var baseret på et skøn uden væsentligt datagrundlag?
o Hvordan nåede ministeriet oprindeligt frem til de 1.100 tons og hvad var metoden?
o Har ministeriet brugt metoden i andre sammenhænge?
- Følgende sætning fremgår på side 5: ”[...]Det følger desuden af havstrategidirektivet, at Danmark
skal opnå god miljøtilstand i havmiljøet senest i 2020. De kompenserende tiltag for kvælstof og
fosfor, der skal sikre målopfyldelse efter vandrammedirektivet skal samtidig bidrage til at opfylde
Danmarks forpligtelser efter havstrategirammedirektivet.[...]”
o Hvoraf fremgår det af de to direktiver, at der skal laves kompenserende tiltag for kvælstof
og fosfor for at opnå god miljøtilstand?


1
Vedr. Høring over udkast til forslag til lov om
ophævelse af lov om randzoner.
j.nr. 15-0121-000024
Danmarks Biavlerforening gennemgået det fremsendte udkast til ”Lov om
ophævelse af lov om randzoner” og må med beklagelse konstatere, at
udkastet fjerner de muligheder, som randzoneloven åbnede for i forhold
til at fremme flora- og faunaforbedrende foranstaltninger i randzonerne –
særligt med henblik på at fremme honningbiernes og de vilde biers
fødegrundlag i det åbne land.
Med ophævelsen af randzoneloven fjernes muligheden for, at gøre det
danske agerland mere blomsterrigt. Dette ville have gavnet både bierne
og de andre insekter, som yder en vigtig økosystemydelse, nemlig
bestøvning af naturens vilde planter. Herudover yder særligt
honningbierne en meget vigtig bestøvning af mange af landbrugets og
frugtavlens afgrøder – en bestøvning, som årligt bidrager med 1-3 mia.
kr. til landbrugets og frugtavlens indtjening i form af øgede udbytter og
afgrøder af højere kvalitet.
For at biavlernes bifamilier kan yde den nødvendige bestøvning, er det
essentielt for at sikre bifamiliernes vitalitet, at der er en rigelig og
kontinuert forsyning af særligt pollen gennem hele bisæsonen. Danmarks
Biavlerforening har med sine observationsbigårde dokumenteret, at der i
agerlandet er perioder i løbet af sæsonen, hvor der stort set ikke er føde
at finde for bierne. Denne fødemangel er særligt kritisk mht.
pollenforsyning, da pollen er bifamiliens eneste proteinkilde og bruges af
Miljø- og Fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Dato: 15. oktober 2015
·········································
DANMARKS
BIAVLERFORENING
Fulbyvej 15
4180 Sorø
Telefon 57 86 54 70
Telefontider
man-tor: 9.00-14.00
E-mail dansk@biavl.dk
www.biavl.dk
CVR 60997314
·········································
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 59 Bilag 1
Offentligt
2
bierne til at opfostre yngel. En utilstrækkelig pollenforsyning vil føre til, at
der opfostres mindre mængder yngel – og oftest underernæret – hvilket
gør bifamilien mere modtagelig og sårbar over for sygdomme og
pesticider.
Med randzoneloven og efterfølgende bekendtgørelse blev der åbnet
muligheden for at udså bivenlige planter i en 3 m bred bræmme ind mod
omdriftsarealet. I NaturErhvervstyrelsens ”Vejledning om randzoner”
(februar 2015) er der en liste over bivenlige planter, der kan anvendes i
randzonen. Disse planter vil være en hjælp både for honningbierne, men
også de vilde bier og andre bestøvende insekter. Med forslaget om
ophævelse af randzoneloven fjernes denne mulighed. Selv om
randzonerne fremover vil kunne anvendes som et frivilligt middel, så
stiller Danmarks Biavlerforening sig tvivlende overfor, hvor mange hektar
der vil blive tilsået med blomstrende, bivenlige planter.
Ifølge høringsmaterialet er det regeringens hensigt at fokusere den
fremtidige miljøindsats i de områder af landet, hvor udfordringerne er
størst. Set med biernes øjne – både de vilde bier og honningbierne – så
er udfordringerne størst netop i agerlandet, hvor fødegrundlaget i
perioder er meget beskedent. Samtidig mangler der egnede redesteder
for de vilde bier.
Ifølge regeringen vil den fokuserede miljøindsats bl.a. føre til at
råvaregrundlaget øges til gavn for vækst og beskæftigelse. Men i og med,
at fødegrundlaget for de bestøvende insekter forringes yderligere, er der
en øget risiko for, at det vil føre til reduceret bestøvning og dermed
lavere udbytter og kvalitetsforringelser af de høstede afgrøder. Dette vil
betyde en reduktion i dele af råvaregrundlaget (og oftest i højværdi
råvarer), hvilket næppe vil bidrage positivt til vækst og beskæftigelse.
Danmark er for eksempel det førende – og nærmest eneherskende - land
i Europa når det gælder produktion af hvidkløverfrø. Denne produktion
ville stort set være ikke-eksisterende, hvis ikke det var for biavlerne og
deres bifamilier.
Danmarks Biavlerforening vil derfor opfordre til, at der prioriteres,
udvides og åbnes for tiltag som tilgodeser de bestøvende insekters
fødegrundlag igennem hele sæsonen. Det anbefales endvidere, at
iværksætte initiativer, der giver incitament til at vælge ordninger, der
3
øger biernes fødegrundlag. NaturErhvervstyrelsens oversigt over bivenlige
planter (Vejledning om randzoner. Januar 2015) kan tjene som inspiration
i fremtidige ordninger.
I høringsmaterialet fremgår det, at randzonerne kan benyttes som
alternativ til efterafgrøder. Danmarks Biavlerforening skal i den
forbindelse opfordre til, at randzonerne kun kan være et alternativ til
efterafgrøder, såfremt de etableres med mindst 3 meter bred bræmme
ind mod omdriftsarealet tilsået med bivenlige planter.
Flere arter af bivenlige planter udmærker sig ved at reducere
udvaskningen af næringsstoffer fra jorden. Honningurt er eksempelvis i
stand til at optage en del kvælstof og overskydende fosfor fra jorden. Det
skal dog understreges, at det er af afgørende vigtighed, at de bivenlige
fangplanter får lov til at blomstre. Derved fås en reduktion i udvaskningen
af næringsstoffer, samtidig med at planterne udgør en attraktiv fødekilde
for bl.a. honningbier og vilde bier.
En forbedring af de bestøvende insekters fødegrundlag vil være med til at
sikre regeringens ønske om et øget råvaregrundlag til gavn for vækst og
beskæftigelse.
Danmarks Biavlerforening stiller sig naturligvis altid til rådighed for
yderligere information i sagen.
Med venlig hilsen
Knud Graaskov
Formand


1
NaturErhvervstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
E-mail: jura@naturerhverv.dk
16. oktober 2015
Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner
J.Nr. 15-0121-000024
NaturErhvervstyrelsen har den 18/8 2015 udsendt udkast til forslag til lov om ophævelse
af lov om randzoner i høring, og i denne forbindelse ønsker Danmarks Jægerforbund at
give nedenstående bemærkninger.
Danmarks Jægerforbund arbejder for mere og bedre naturindhold i det åbne
landbrugsland, og har tidligere indsendt høringssvar til randzonebekendtgørelsen, hvor vi
har påpeget vigtigheden af randzonernes værdi for vildtbestandene og den øvrige
biodiversitet. Det er således med bekymring vi imødeser en ophævelse af kravet om
udlægning af randzoner.
Det er ikke Danmarks Jægerforbunds opgave, at forholde sig til metoder, der modvirker
udvaskning af næringsstoffer fra landbruget. Kan der findes alternativer til randzonerne,
der stadig udfører opgaven, og som samtidig er mere tålelig for landbruget, må det være
løsningen.
Men med den nuværende lov opfylder randzonerne to formål: Fjernelse af en beregnet
mængde næringsstof fra vandmiljøet samt erstatning for det naturindhold, der forsvandt
under oppløjningen af de tidligere brakmarker.
Derfor må der også være to betingelser, der følger med den forestående ophævelse af lov
om randzoner. For det første må alternative virkemidler til næringsstoffjernelse forinden
bringes i spil. Virkemidler der opfanger mindst lige så meget næringsstof som de
randzoner, der forsvinder. For det andet må der sikres en indsats for biodiversiteten i
agerlandet, der modsvarer den mærkbare natureffekt, som randzonerne har haft, ved at
fungere som levesteder og spredningskorridorer for den meget trængte landbrugsnatur.
Med venlig hilsen
Claus Lind Christensen
Formand
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 59 Bilag 1
Offentligt


19. oktober 2015
rl@dn.dk, 23203007
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: dn@dn.dk
Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om op-
hævelse af lov om randzoner, j.nr. 15-0121-000024
Danmarks Naturfredningsforening (DN) takker for muligheden for at afgive høringssvar i denne
sag.
Vi er i DN lodret uenige i, at lov om randzoner skal ophæves. Der er en lang række områder,
hvor randzonerne er et effektivt og billigt virkemiddel til at opnå gevinster for natur, miljø,
klima og rekreative interesser.
Vi opfordrer derfor til, at loven ikke gennemføres og, at lov om randzoner derfor opretholdes.
Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at randzoneloven er et udtryk for den generelle
reguleringsmodel. Det er DN uenige i. Randzonerne er placeret specifikt og målrettet der, hvor
det giver god mening i forhold til netop de områder, hvor randzonerne skulle have en virkning:
Kvælstof- og fosforbelastning, pesticidafstrømning og sammenhængende natur. Desuden op-
når man også en uproportional stor reduktion af landbrugets CO2-udledning og på de rekreati-
ve værdier, der er knyttet til f.eks. lystfiskeri gennem randzonerne. Randzonerne ligger langs
med vandløb og søer. Dermed ligger de også der, hvor man får en god effekt, målt pr. ha., i
forhold til de ovennævnte områder. Der er altså ikke tale om generel regulering, men om den
målrettede regulering, som alle parter efterspørger.
Lovbemærkningerne indeholder en liste med de negative miljøkonsekvenser, som en ophævel-
se af lov om randzoner vil medføre. DN finder det uacceptabelt at ophæve loven og dermed
tillade, at de berørte landmænd får lov til at pløje randzonerne op, før der er fundet og imple-
menteret en liste tilstrækkelige virkemidler til at kompensere for den negative miljø- og natur-
påvirkning. Vi opfordrer derfor til at udsætte eller helt opgive ophævelsen af loven, indtil en
sådan liste foreligger.
Vi ønsker også at henlede opmærksomheden på de meget store økonomiske værdier, der lig-
ger i at satse på randzonerne som et virkemiddel i at skabe bedre forhold for f.eks. lystfiskeri-
et. Randzonerne er med til at skabe både bedre biologiske og adgangsmæssige forhold i og til
vandløb og søer. Mere end 600.000 danskere bidrager i alt knap 3 mia. kr. til samfundsøko-
nomien gennem deres interesse i lystfiskeri. Og 80 pct. af disse ønsker at bruge mere tid på
deres hobby. De erhvervsøkonomiske gevinster på 68 mio. kr. ved at ophæve randzoneloven
blegner ved siden af det potentiale, der ligger i at satse meget mere på de rekreative værdier,
som er knyttet til disse arealer.
Venlig hilsen
Rikke Lundsgaard
Landbrugspolitisk seniorrådgiver
Danmarks Naturfredningsforening
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 59 Bilag 1
Offentligt