Skriftlig fremsættelse (12. november 2015)

Tilhører sager:

Aktører:


    CK179

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L59/20151_L59_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (12. november 2015)
    Miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner
    (Lovforslag nr. L 59)
    Lovforslagets formål er at ophæve lov om randzoner som
    en del af fødevare- og landbrugspakken.
    Efter lovens ophævelse vil der ikke længere være krav
    om, at landbruget etablerer randzoner langs vandløb og
    rundt om søer.
    Lov om randzoner indgår i opfyldelsen af målsætninger-
    ne i en række af natur- og miljødirektiverne, særligt Europa-
    Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober
    2000 (vandrammedirektivet). Kvælstofeffekten af ophævel-
    sen forventes på landsplan at blive modsvaret af effekterne
    af bl.a. allerede vedtagne initiativer og den strukturelle ud-
    vikling.
    Den fremtidige miljøindsats vil blive fokuseret i de områ-
    der af landet, hvor udfordringerne er størst. Det vil give en
    samfundsøkonomisk mere effektiv miljøindsats samtidig
    med, at råvaregrundlaget kan øges til gavn for vækst og be-
    skæftigelse i landdistrikterne.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 59 Folketinget 2015-16
    Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2015-7846
    CK000179