3. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den [12. november 2015]
3. udkast
(Justering af ændringsforslag nr. 4)
Betænkning
over
Forslag til udbudsloven
[af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 33 ændringsforslag til lovforslaget. Sociali-
stisk Folkepartis medlemmer udvalget har stillet ændrings-
forslag nr. 1, Alternativets medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 2, 4, 8, 12, 13 og 22, Enhedslistens med-
lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3, 16 og
25-28, erhvervs- og vækstministeren har stillet ændringsfor-
slag nr. 5-7, 9-11, 17-21, 23, 24, og 30-33, Dansk Folkepar-
tis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 29
og ændringsforslag nr. 14 og 15 er stillet af Enhedslistens og
Alternativets medlemmer af udvalget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2015 og var til
1. behandling den 29. oktober 2015 Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 164 (folketings-
året 2014-15, 1. samling) med visse ændringer. Dette lovfor-
slag blev sendt i høring, og den daværende erhvervs- og
vækstminister sendte den 17. december 2014 dette udkast til
udvalget, jf. (folketingsåret 2014-15, 1. samling) ERU alm.
del – bilag 88. Den 20. marts 2015 sendte den daværende er-
hvervs- og vækstminister de indkomne høringssvar og et no-
tat herom til udvalget. Den 8. oktober 2015 sendte erhvervs-
og vækstministeren et brev til udvalget om de foretagne æn-
dringer i forhold til det tidligere fremsatte lovforslag, jf. L
19 – bilag 1.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Amgros
Danske Slagtermestre
Dansk Vand- og Spildevandsforening og
IKA᾽s bestyrelse, KL, SKI, Danske Regioner, DI og
Dansk Erhverv
Erhvervs- og vækstministeren har over for udvalget kom-
menteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Danske Slagtermestre mundtligt over for
udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 10 spørgsmål til erhvervs- og vækst-
ministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret. ]
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal af udvalgets medlemmer (V, DF, ALT, RV,
KF) bemærker, at flertallet støtter forslaget om at indføre et
følg- eller forklar-princip, hvorefter ordregiver skal opdele
kontrakter i delkontrakter, eller forklare, hvorfor kontrakten
ikke opdeles. Det er vigtigt, at SMV’er har gode muligheder
for at være med, når det offentlige sender opgaver i udbud
og det glæder derfor flertallet, at ministeren vil undersøge,
om følg- eller forklar-princippet bliver brugt hensigtsmæs-
sigt. Flertallet opfordrer alle offentlige myndigheder til at
gøre brug af princippet på en hensigtsmæssig måde, så kon-
trakter, der med fordel kan opdeles, også bliver det.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-
ker, at med indkøb for omkring 300 mia. kroner årligt har
offentlige myndigheder i Danmark en enorm købekraft og
Til lovforslag nr. L 19 Folketinget 2015-16
Journalnummer
DokumentId
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 19 Bilag 12
Offentligt
dermed et enormt potentiale for at indfri visioner om bedre
miljø og klima, respekt for menneske- og arbejdstagerettig-
heder og ansvarlig skattepraksis. Som det fremgår af det af
Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag til lovens
formålsparagraf og bemærkningerne hertil, er dette et cen-
tralt formål med Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv af
26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af
direktiv 2004/18/EF. I EU-direktivet lægges der klart op til
en bred, samfundsmæssig fortolkning af den bedst mulige
udnyttelse af offentlige midler, og den danske udbudslov
bør afspejle dette. Derfor har SF stillet ændringsforslag om
en ændret formulering af formålsparagraffen.
Alternativets medlemmer af udvalget finder det beklage-
ligt, at forslaget ikke går længere for at sikre, miljø og social
bæredygtighed i offentlige udbud. Alternativets medlemmer
af udvalget bemærker, at forslaget rummer gode elementer,
men fraviger uhensigtsmæssigt fra det oprindelig direktiv på
flere områder. ALT foreslår derfor, at formålsparagraffen
ændres, så den ligner direktivets oprindelige formulering.
Dertil foreslår ALT, at alle led i leverandørkæden til det of-
fentlige bidrager til at sikre ordentlige arbejdsforhold, re-
spekt for menneskerettigheder og miljø, samt at der stilles
samme krav til rapportering om samfundsansvar for det of-
fentlige, som der stilles til de største danske virksomheder.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Til § 1
Af et mindretal (SF), tiltrådt af: <>
1) Efter »midler« indsættes: »,og at disse bidrager til at
opnå en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.«.
[Præcisering af, at udbud skal bidrage til en intelligent, bæ-
redygtig og inklusiv vækst]
Af et mindretal (ALT), tiltrådt af: <>
2) Som stk. 2 indsættes:
»Stk. 2. Ordregiver skal ved tildelingen af kontrakter læg-
ge vægt på hensyn til arbejdsforhold, menneskerettigheder
og miljøkrav.«
[Hensyn til miljø-, menneske- og arbejdstagerrettigheder
skal indgå som krav i alle udbud og kontrakter]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af: <>
Til § 2
3) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker:
»Stk. 3. Ordregiver skal stille enslydende etiske krav om
samfundsansvar i alle udbud og kontrakter, omfattet af lo-
ven. Kravene skal stilles konkret på vareproduktionen eller
leveringen, således at der i forbindelse med produktionen el-
ler leveringen ikke må være sket brud på grundlæggende ar-
bejdstagerrettigheder, jf. ILO-konventionens bestemmelser,
menneskerettigheder, internationale miljøstandarder og in-
ternational folkeret.
Stk. 4. Ordregiver skal stille krav om, at de enslydende
etiske krav, jf. stk. 3, overholdes af den samlede leverandør-
kæde.«.«
[Ordregiver skal stille enslydende etiske krav om samfunds-
ansvar i alle udbud og kontrakter, ligesom ordregiver skal
sikre, at leverandører indestår for sine underleverandører]
Af et mindretal (ALT), tiltrådt af: <>
Ny paragraf
4) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»01. Ordregivere skal offentlig redegøre for samfundsansvar
i relation til deres indkøbspraksis, og der skal derfor gælde
de samme krav til rapportering om samfundsansvar, som der
gælder for de største danske virksomheder i medfør af § 99
a i årsregnskabsloven.«
[Ordregivere underlægges pligt til at redegøre for samfunds-
ansvar i relation til deres indkøbspraksis]
Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af: <>
Til § 41
5) I stk. 1 nr. 2 litra a) og f) ændres »Danske standarder«
til: »Nationale standarder«
[Teknisk korrektion]
6) I stk. 1 nr. 2 litra g) ændres »Danske tekniske godken-
delser« til: »Nationale tekniske godkendelser«
[Teknisk korrektion]
7) I stk. 1 nr. 2 litra h) ændres »Danske tekniske specifi-
kationer « til: »Nationale tekniske specifikationer«
[Teknisk korrektion]
Til § 46
Af et mindretal (ALT), tiltrådt af: <>
8) Stk. 1 affattes således:
»Når ordregivende myndigheder agter at anskaffe bygge-
og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser med specifik-
ke miljømæssige, sociale eller andre egenskaber, kan de i de
tekniske specifikationer, tildelingskriterierne eller vilkårene
for kontraktens udførelse kræve et bestemt mærke som do-
kumentation for, at bygge- og anlægsarbejderne, varerne el-
ler tjenesteydelserne svarer til sådanne påkrævede egenska-
ber, når
1) mærkekravene kun vedrører krav, der er forbundet med
kontraktens genstand, og er egnede til at definere egen-
2
skaberne ved de bygge- og anlægsarbejder, varer eller
tjenesteydelser, der er genstand for kontrakten,
2) mærkekravene er fastsat på grundlag af objektivt verifi-
cerbare og ikkediskriminerende kriterier,
3) mærkerne er udviklet på grundlag af en åben og gen-
nemsigtig procedure, i hvilken alle relevante interes-
senter kan deltage,
4) mærkerne er tilgængelige for alle potentielle tilbudsgi-
vere, og
5) mærkekravene er fastsat af en tredjemand, som den
økonomiske aktør, der ansøger om mærket, ikke udø-
ver en afgørende indflydelse på.«
[Præcisering af, at mærker kan dække over både sociale
egenskaber og kendetegn]
Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af: <>
9) Stk. 3 affattes således:
»En ordregiver, som kræver et bestemt mærke, skal ac-
ceptere alle mærker, der opfylder tilsvarende mærkekrav.«
[Præcisering af at ordregiver altid skal acceptere tilsvarende
mærker]
10) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. En ordregiver skal altid acceptere anden passende
dokumentation, hvis
1) en tilbudsgiver ikke har mulighed for at få det krævede
mærke eller et tilsvarende mærke inden for den gæl-
dende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den på-
gældende, eller
2) en tilbudsgiver ikke har det krævede mærke, selvom
det har været muligt at opnå inden for den gældende
frist, og ordregiveren kan konstatere, at mærkekravene
er opfyldt uden, at de ressourcer som ordregiveren skal
bruge på dette, efter en konkret vurdering i uhensigts-
mæssigt omfang overstiger de ressourcer, som ordregi-
veren ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgive-
ren er i besiddelse af det krævede mærke.«
[Præcisering af under hvilke vilkår, der kan kræves anden
dokumentation]
Til § 48
11) Paragraffen affattes således:
Ȥ 48. En ordregiver skal altid acceptere anden passende
dokumentation, hvis
1) en tilbudsgiver ikke har adgang til at få udstedt de kræ-
vede testrapporter eller certifikater, jf. § 47, stk. 1, eller
ikke har mulighed for at få de krævede testrapport eller
certifikater, jf. § 47, stk. 1, inden for den gældende frist
af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende, eller
2) en tilbudsgiver ikke har de krævede testrapporter eller
certifikater, selvom det har været muligt at opnå inden
for den gældende frist, og ordregiveren kan konstatere,
at kravene i de tekniske specifikationer, kriterierne for
tildeling eller vilkårene for kontraktens udførelse er op-
fyldt uden, at de ressourcer som ordregiveren skal bru-
ge på dette, efter en konkret vurdering i uhensigtsmæs-
sigt omfang overstiger de ressourcer, som ordregiveren
ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgiveren er i
besiddelse af de krævede testrapporter eller certifika-
ter.«
[Præcisering af under hvilke vilkår, der kan kræves anden
dokumentation]
Af et mindretal (ALT), tiltrådt af: <>
Til § 129
12) Stk. 2 affattes således:
»Bekendtgørelser om indgåede kontrakter skal indeholde
de oplysninger, der er anført i bilag V, del D, til Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/24 EU af 26. februar
2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) samt op-
lysninger om de leverandørkæder, der anvendes til opfyldel-
se af kontrakten, dog med mulighed for dispensation i særli-
ge tilfælde, hvor der måtte være behov for fortrolighed.«
[Offentlighed om leverandørkæder]
Til § 135
13) Stk. 1, nr. 6, affattes således:
»overtrædelse af straffelovens § 262 a, eller for så vidt
angår en dom fra et andet land angående børnearbejde og
andre former for menneskehandel, som defineret i artikel 2 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5.
april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneske-
handel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af
Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EU-Tidende nr. L
101 af 15.4.2011, s. 1) eller brud på menneskerettighederne
eller arbejdsrettighederne i øvrigt.«
[Brud på menneskerettighederne eller arbejdsrettighederne
generelt fører til obligatorisk udelukkelse]
Af et mindretal (EL og ALT), tiltrådt af: <>
Til § 136
14) I stk. 1, indsættes efter nr. 3, som nyt nummer:
»4) ansøgeren eller tilbudsgiveren har tilsidesat gældende
forpligtelser inden for det miljø-, social- eller arbejds-
retlige område i henhold til EU-retten, national lovgiv-
ning, kollektive aftaler eller de miljø-, social- eller ar-
bejdsretlige forpligtelser, der er afledt af konventioner-
ne, der er nævnt i bilag X til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/24 EU af 26. februar 2014 om of-
fentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), eller
er omfattet af retsakter, der vedtages af Europa-Kom-
missionen i medfør af direktivets artikel 57, stk. 4, jf.
artikel 88.«
[Brud på miljø- social eller arbejdsretlige forpligtelser gene-
relt fører til obligatorisk udelukkelse]
3
Til § 137
15) I stk. 1 udgår nr. 1.
Nr. 2-7 bliver herefter nr. 1-6.
[Teknisk korrektion, som konsekvens af ændringsforslag nr.
14]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af: <>
16) Efter nr. 7, der bliver nr. 6, indsættes som nyt num-
mer:
»7) ansøgeren eller tilbudsgiveren er baseret i skattely eller
på anden måde unddrager sig den generelle beskatning
af selskabets fortjeneste.«
[Indførelse af mulighed for at udelukke virksomheder, der er
baseret i skattely eller på anden måde unddrager sig den ge-
nerelle beskatning af selskabets fortjeneste, udelukkes]
Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af: <>
Til § 152
17) I stk. 2 indsættes efter »§§ 153-155, 157 og 158«: »,
samt dokumentation krævet i henhold til § 141«
[Teknisk korrektion]
Til § 157
18) Stk. 2 affattes således:
»En ordregiver skal acceptere tilsvarende certifikater fra
organer i andre medlemsstater.«
[Præcisering af at ordregiver altid skal acceptere tilsvarende
kvalitetssikringsstandarder]
19) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. En ordregiver skal altid acceptere anden passende
dokumentation, hvis
1) en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for at få
det krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard
eller et tilsvarende certifikat inden for den gældende
frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende,
eller
2) en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certi-
fikat for en kvalitetssikringsstandard, selvom det har
været muligt at opnå inden for den gældende frist, og
ordregiveren kan konstatere, at de foreslåede kvalitets-
sikringsforanstaltninger svarer til foranstaltningerne,
der kræves i forhold til den krævede kvalitetssikrings-
standard, uden at de ressourcer som ordregiveren skal
bruge på dette, efter en konkret vurdering i uhensigts-
mæssigt omfang overstiger de ressourcer, som ordregi-
veren ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgive-
ren er i besiddelse af den krævede kvalitetssikrings-
standard.«
[Præcisering af under hvilke vilkår, der kan kræves anden
dokumentation]
Til § 158
20) Stk. 2 affattes således:
»En ordregiver skal acceptere tilsvarende certifikater fra
organer i andre medlemsstater.«
[Præcisering af at ordregiver altid skal acceptere tilsvarende
miljøledelsessystemer eller miljøledelsesstandarder]
21) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. En ordregiver skal altid acceptere anden passende
dokumentation, hvis
1) en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for at få
det krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller
en miljøledelsesstandard eller et tilsvarende certifikat
inden for den gældende frist af årsager, der ikke kan til-
skrives den pågældende, eller
2) en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certi-
fikat for et miljøledelsessystem eller en miljøledelses-
standard, selvom det har været muligt at opnå inden for
den gældende frist, og ordregiveren kan konstatere, at
de foreslåede foranstaltninger svarer til foranstaltnin-
gerne, der kræves i forhold til det krævede miljøledel-
sessystem eller den krævede miljøledelsesstandard,
uden at de ressourcer som ordregiveren skal bruge på
dette, efter en konkret vurdering i uhensigtsmæssigt
omfang overstiger de ressourcer, som ordregiveren vil-
le skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgiveren er i
besiddelse af det krævede miljøledelsessystem eller den
krævede miljøledelsesstandard.«
[Præcisering af under hvilke vilkår, der kan kræves anden
dokumentation]
Til § 177
Af et mindretal (ALT), tiltrådt af: <>
22) I stk. 1,3,4 og 5 ændres »kan« til: »skal«
[Det gøres obligatorisk for ordregivere at stille de anførte
krav i bestemmelsen til tilbudsgivernes benyttelse af under-
leverandører]
Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af: <>
23) I stk. 2 og 3 ændres »udførelsen af kontakten« til:
»udførelsen af kontrakten«
[Korrektion]
Til § 185
24) I stk. 2 ændres »lov om håndhævelse af udbudsregler-
ne« til: »lov om Klagenævnet for Udbud«
[Korrektion]
Af et mindretal, (EL) tiltrådt af: <>
25) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Ordregiver kan bringe en kontrakt eller rammeaf-
tale til ophør, når de enslydende etiske krav, som ordregive-
ren har stillet i medfør af § 2, stk. 3, er overtrådt.«
4
[Sanktionsbestemmelse i lovforslaget, hvorefter det sikres,
at en ordregiver kan hæve kontrakten uden at skulle svare
erstatning, såfremt de enslydende etiske krav er overtrådt]
Til § 190
26) I stk. 1 ændres »kan« til: »skal«.
[Obligatorisk anvendelse af organisationer, der udelukkende
beskæftiger sig med sådanne tjenesteydelser, som omhand-
let i lovens afsnit 3]
27) I stk. 2 udgår pkt. 4.
[Karensperiode for organisationer, der tidligere har fået til-
delt kontakten udgår]
28) Stk. 3 udgår.
[Tidsbegrænsning på løbetid af kontrakterne udgår]
Til § 196
Af et mindretal, (DF), tiltrådt af: <>
29) I stk. 1, 2 og 3 ændres »januar« til: »april«.
[Udskudt ikrafttræden]
Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af: <>
30) Efter stk. 8 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 9. Udbudsloven evalueres 2 år efter, at loven er fuldt
indfaset.«
[Fastsættelse af evaluering af loven]
Til § 197
31) I nr. 20 indsættes »udbudslovens« før »§ 185, stk. 2«
[Teknisk præcisering]
Til § 198
32) I nr. 6 ændres »udbudsdirektivets artikel 9« til »direk-
tivets artikel 9«
[Teknisk præcisering]
33) Nr. 9 udgår.
[Teknisk korrektion]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget præciseres det i formålsbestem-
melsen, hvad er skal forstås ved den bedst mulige udnyttelse
af offentlige midler, og herved bringes loven i bedre over-
ensstemmelse med formålet i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige
udbud og om ophævelse af Direktiv 2004/18/EF.
Til nr. 2
Formålet med forslaget er at understrege hensynet til mil-
jø og mennesker. Det skal efter forslaget indgå som krav
ved tildelingen af alle kontrakter, at der ikke må ske brud på
menneskerettighederne i forbindelse med produktionen eller
leveringen af en genstand eller en tjenesteydelse.
Til nr. 3
Formålet med forslaget er at sikre samfundsansvar i of-
fentlige indkøb.
Det skal efter forslaget indgå som krav, at ordregiver skal
stille enslydende etiske krav om samfundsansvar i alle ud-
bud og kontrakter, der er omfattet af loven.
Det følger af forslaget, at ordregivere skal stille krav om,
at de enslydende etiske krav overholdes af den samlede le-
verandørkæde. Til sikring heraf kan ordregiveren udføre
stikprøvekontroller hos sin leverandør og dennes underleve-
randører i forhold til overholdelsen af de enslydende etiske
krav. Sådanne stikprøvekontroller kan foretages i alle led af
leverandørkæden. En leverandør indestår for sine underleve-
randører. Dette indebærer, at hovedleverandøren er ansvar-
lig i forhold til ordregiveren for, at de enslydende etiske
krav overholdes af den samlede leverandørkæde.
Til nr. 4
Det følger af forslaget, at ordregivere skal redegøre for
samfundsansvar i relation til deres indkøbspraksis. Redegø-
relsen skal være offentlig tilgængelig, f.eks. på ordregive-
rens hjemmeside.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget præciseres det, at ordregiver ikke
blot kan henvise til danske standarder, men til nationale
standarder. Det kan ikke udelukkes, at der i Danmark kunne
være interesse i at henvise til en national standard fra en an-
den medlemsstat f.eks. en tysk standard. Præciseringen føl-
ger af udbudsdirektivets ordlyd.
Til nr. 6
Med ændringsforslaget præciseres det, at ordregiver ikke
blot kan henvise til danske tekniske godkendelser, men til
nationale tekniske godkendelser. Det kan ikke udelukkes, at
der i Danmark kunne være interesse i at henvise til en natio-
nal teknisk godkendelse fra en anden medlemsstat f.eks. en
tysk teknisk godkendelse. Præciseringen følger af udbudsdi-
rektivets ordlyd.
Til nr. 7
Med ændringsforslaget præciseres det, at ordregiver ikke
blot kan henvise til danske tekniske specifikationer, men til
nationale tekniske specifikationer. Det kan ikke udelukkes,
at der i Danmark kunne være interesse i at henvise til en na-
tional teknisk specifikation fra en anden medlemsstat f.eks.
en tysk teknisk specifikation. Præciseringen følger af ud-
budsdirektivets ordlyd.
Til nr. 8
Formålet med forslaget er at fastlægge, at mærker kan
dække både sociale egenskaber og kendetegn, og at begge
dele kan benyttes som tekniske specifikationer. Sociale
egenskaber refererer til forhold omkring produktionen af et
produkt. Dette kan blandt andet være forhold omkring vilkår
for arbejdstagere.
5
Til nr. 9
Ændringsforslaget medfører, at ordregivere som kræver
et bestemt mærke, altid skal acceptere alle mærker, der op-
fylder tilsvarende mærkekrav. Ændringsforslaget er en kon-
sekvens af, at kravene, til hvornår ordregivere skal acceptere
anden dokumentation, beskrives i et nyt § 46, stk. 4 jf. æn-
dringsforslag nr. 610
Til nr. 10
Ændringsforslaget medfører, at ordregiver under visse
betingelser altid har en pligt til at acceptere anden passende
dokumentation.
Hvis en tilbudsgiver ikke har mulighed for at få det kræ-
vede mærke eller et tilsvarende mærke inden for den gæl-
dende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågælden-
de, skal ordregiver altid acceptere anden dokumentation. I
dette tilfælde anses anden dokumentation for at være pas-
sende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregi-
ver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan
konstatere, at mærkekravene indeholdt i det krævede mærke
er opfyldt.
Årsager, der ikke kan tilskrives tilbudsgiveren, kan f.eks.
være hvis tilbudsfristen er kortere, end den tid det tager at
opnå et mærke.
Anden passende dokumentation kan eksempelvis være
verificeret dokumentation eller erklæringer fra tredjepart el-
ler dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er
tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken dokumentation, som
denne ønsker at indlevere for at påvise, at tilbuddet lever op
til de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller
vilkårene for kontraktens udførelse. Som følge heraf kan or-
dregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav for den pas-
sende dokumentation. Det er tilbudsgiver, der har bevisbyr-
den for, at den anden dokumentation er passende i forhold
til at påvise, at tilbuddet lever op til de tekniske specifikatio-
ner, kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens
udførelse.
Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis
en tilbudsgiver ikke har det krævede mærke, selvom det har
været muligt at opnå inden for den gældende frist, og ordre-
giveren kan konstatere, at mærkekravene er opfyldt uden, at
de ressourcer som ordregiveren skal bruge på dette, efter en
konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de
ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konsta-
tere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede mærke.
Med ressourcer menes både administrative og økonomiske
ressourcer.
Det er således muligt at afvise passende dokumentation,
hvis ressourcerne efter en konkret vurdering i uhensigts-
mæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet
med at konstatere, at tilbudsgiveren har det krævede mærke.
Det vil sige, at i den situation, hvor ordregiveren har krævet
et bestemt mærke, der er udstedt og dokumenteret af en uaf-
hængig tredjepart, kan ordregiveren afvise tilbudsgivere
med passende dokumentation, hvis dokumentationen nød-
vendiggør, at ordregiveren skal bruge flere ressourcer i
uhensigtsmæssigt omfang på at konstatere, at de krævede
mærkekrav er opfyldt. I forhold til den nye affattelse af §
46, stk. 4, nr. 1 anses anden dokumentation for at være pas-
sende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregi-
ver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan
konstatere, at mærkekravene indeholdt i det krævede mærke
er opfyldt. I forhold til den nye affattelse af § 46, stk. 4, nr.
2, vil den samme vurdering ikke være gældende, idet der er
mulighed for at afvise tilbud, selvom det ikke kræver et
uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug. Det væsentlige er,
om ordregiveren skal bruge uhensigtsmæssigt flere ressour-
cer ud fra en konkret vurdering. Hvis tilbudsgivere kan
fremvise dokumentation fra en uafhængig tredjepart på, at
produktet har det krævede mærke, vil det være en nem ar-
bejdsgang for ordregiverne at konstatere, at tilbudsgiveren
lever op til de stillede krav. I denne forbindelse vil det være
forbundet med brugen af flere ressourcer i uhensigtsmæssigt
omfang, hvis ordregiveren skal bruge mere end en time pr.
tilbud, ud over hvad ordregiveren ville skulle bruge på at
konstatere, at tilbudsgiveren har det krævede mærke, på at
konstatere, at den anden dokumentation er passende.
Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen anføre, hvor-
ledes tilbudsgiveren skal dokumentere, at denne er i besid-
delse af det krævede mærke. Dette sætter tilbudsgivere, der
ikke er i besiddelse af det krævede mærke, i stand til at vur-
dere, hvordan de på anden vis kan dokumentere, at mærke-
kravene er opfyldt, uden at det vil medføre, at de ressourcer
som ordregiveren skal bruge på at konstatere, om de kræve-
de mærkekrav er opfyldt, i uhensigtsmæssigt omfang over-
stiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på
at konstatere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af det kræve-
de mærke.
Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden pas-
sende dokumentation, uanset at de ressourcer som ordregi-
veren skal bruge på at konstatere, om de krævede mærke-
krav er opfyldt, i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de
ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konsta-
tere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede mærke.
Til nr. 11
Ændringsforslaget medfører, at ordregiver under visse
betingelser altid har en pligt til at acceptere anden passende
dokumentation.
Hvis en tilbudsgiver ikke har mulighed for at få de kræ-
vede testrapporter eller certifikater inden for den gældende
frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende, skal
ordregiver altid acceptere anden dokumentation. I dette til-
fælde anses anden dokumentation for at være passende, hvis
en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et
uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at
kravene til de tekniske specifikationer, kriterierne for tilde-
ling eller vilkårene for kontraktens udførelse er opfyldt.
Årsager, der ikke kan tilskrives tilbudsgiveren, kan f.eks.
være hvis tilbudsfristen er kortere, end den tid det tager at
opnå de krævede testrapporter eller certifikater.
Anden passende dokumentation kan eksempelvis være
verificeret dokumentation eller erklæringer fra tredjepart el-
ler dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er
tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken dokumentation, som
denne ønsker at indlevere for at påvise, at tilbuddet lever op
6
til de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller
vilkårene for kontraktens udførelse. Som følge heraf kan or-
dregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav for den pas-
sende dokumentation. Det er tilbudsgiver, der har bevisbyr-
den for, at den anden dokumentation er passende i forhold
til at påvise, at tilbuddet lever op til de tekniske specifikatio-
ner, kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens
udførelse.
Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis
en tilbudsgiver ikke har de krævede testrapporter eller certi-
fikater, selvom det har været muligt at opnå inden for den
gældende frist, og ordregiveren, kan konstatere, at kravene
til de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller
vilkårene for kontraktens udførelse er opfyldt uden, at de
ressourcer som ordregiveren skal bruge på dette, efter en
konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de
ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konsta-
tere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af de krævede testrap-
porter eller certifikater. Med ressourcer menes både admini-
strative og økonomiske ressourcer.
Det er således muligt at afvise passende dokumentation,
hvis ressourcerne efter en konkret vurdering i uhensigts-
mæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet
med at konstatere, at tilbudsgiveren har de krævede testrap-
porter eller certifikater. Det vil sige, at i den situation, hvor
ordregiveren har krævet, at tilbudsgiveren er i besiddelse af
et bestemte testrapporter eller certifikater, der er udstedt af
et specifikt overensstemmelsesvurderingsorgan, kan ordre-
giveren afvise tilbudsgivere med passende dokumentation,
hvis dokumentationen nødvendiggør, at ordregiveren skal
bruge flere ressourcer i uhensigtsmæssigt omfang på at kon-
statere, at kravene til de tekniske specifikationer, kriterierne
for tildeling eller vilkårene for kontraktens udførelse er op-
fyldt. I forhold til den nye affattelse af § 48, nr. 1, anses an-
den dokumentation for at være passende, hvis en rimeligt
oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et uforholds-
mæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at kravene til
de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vil-
kårene for kontraktens udførelse er opfyldt. I forhold til den
nye affattelse af § 48, nr. 2, vil den samme vurdering ikke
være gældende, idet der er mulighed for at afvise tilbud,
selvom det ikke kræver et uforholdsmæssigt stort ressource-
forbrug. Det væsentlige er, om ordregiveren skal bruge
uhensigtsmæssigt flere ressourcer. Hvis tilbudsgivere kan
fremvise de krævede testrapporter eller certifikater via et
certifikat udstedt af et overensstemmelsesvurderingsorgan,
vil det være en nem arbejdsgang for ordregiverne at konsta-
tere, at tilbudsgiveren har lever op til de stillede krav. I den-
ne forbindelse vil det være forbundet med brugen af flere
ressourcer i uhensigtsmæssigt omfang, hvis ordregiveren
skal bruge end en time pr tilbud på at konstatere, at den an-
den dokumentation er passende.
Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen anføre, hvor-
ledes tilbudsgiveren skal dokumentere, at denne er i besid-
delse af de krævede testrapporter eller certifikater. Dette
sætter tilbudsgivere, der ikke er i besiddelse af de krævede
testrapporter eller certifikater, i stand til at vurdere, hvordan
de på anden vis kan dokumentere, at kravene til de tekniske
specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkårene for
kontraktens udførelse er opfyldt, uden at det vil medføre, at
de ressourcer som ordregiveren skal bruge på at konstatere,
om kravene er opfyldt, i uhensigtsmæssigt omfang oversti-
ger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at
konstatere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af de krævede
testrapporter eller certifikater.
Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden pas-
sende dokumentation, uanset at de ressourcer som ordregi-
veren skal bruge på at konstatere, om kravene er opfyldt, i
uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som or-
dregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgive-
ren er i besiddelse af de krævede testrapporter eller certifi-
kater.
Til nr. 12
Formålet med forslaget er at skabe offentlighed omkring
offentlige leverandørkæder.
Der kan være tilfælde, hvor væsentlige eller særlige grun-
de taler for, at disse oplysninger ikke bør være offentligt til-
gængelige. Det fremgår derfor af bestemmelsen, at der kan
dispenseres for kravet om offentlighed, hvor der måtte være
behov for fortrolighed.
Til nr. 13
Det følger af forslaget, at brud på menneskerettighederne
eller arbejdsrettighederne generelt fører til obligatorisk ude-
lukkelse.
Til nr. 14
Det følger af forslaget, at den frivillige udelukkelses-
grund i lovforslagets § 137, stk. 1, nr. 1, bliver obligatorisk.
Efter forslaget skal ordregiver udelukke en ansøger eller en
tilbudsgiver fra deltagelse i en udbudsprocedure, når ordre-
giveren kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har til-
sidesat gældende forpligtelser inden for det miljømæssige-,
sociale- eller arbejdsretlig område i henhold til EU-retten,
national lovgivning, kollektive aftaler eller de miljø-, social-
eller arbejdsretlige forpligtelser, der er afledt af konventio-
nerne, der er nævnt i bilag X til Udbudsdirektivet, jf. Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. fe-
bruar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direk-
tiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), eller
er omfat-tet af retsakter, der vedtages af Europa-Kommissi-
onen i medfør af direktivets artikel 57, stk. 4, jf. artikel 88.
Til nr. 15
Ændringen er en konsekvens af, at udelukkelsesgrunden i
§ 137, stk. 1, nr. 1, gøres obligatorisk og dermed flyttes fra
bestemmelsen i § 137 om de frivillige udelukkelsesgrunde
til bestemmelsen i § 136 om de obligatoriske udelukkelses-
grunde.
Til nr. 16
Det følger af forslaget, at virksomheder, der er baseret i
skattely eller på anden måde unddrager sig den generelle be-
skatning af selskabets fortjeneste, skal udelukkes fra delta-
gelse i procedurer for indgåelse af offentlige kontrakter efter
udbudsloven.
7
Til nr. 17
Ændringsforslaget præciserer, hvilke former for bevis en
ordregiver kan kræve af tilbudsgiver som dokumentation
for, at der ikke er grundlag for udelukkelse af tilbudsgive-
ren. Der tilføjes med ændringsforslaget en henvisning til do-
kumentation i medfør af § 141, der vedrører egnethed til ud-
førelsen af det pågældende erhverv.
Til nr. 18
Ændringsforslaget medfører, at ordregivere som kræver
et bestemt certifikat for en kvalitetssikringsstandard, altid
skal acceptere tilsvarende certifikater fra organer i andre
medlemsstater. Ændringsforslaget er en konsekvens af, at
kravene, til hvornår ordregivere skal acceptere anden doku-
mentation, beskrives i et nyt § 157, stk. 3, jf. ændringsfor-
slag nr. 19.
Til nr. 19
Ændringsforslaget medfører, at ordregiver under visse
betingelser altid har en pligt til at acceptere anden passende
dokumentation.
Hvis en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for
at få det krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard
eller et tilsvarende certifikat inden for den gældende frist af
årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende, skal ordre-
giver altid acceptere anden dokumentation. I dette tilfælde
anses anden dokumentation for at være passende, hvis en ri-
meligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et ufor-
holdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at de
foreslåede foranstaltninger svarer til foranstaltningerne, der
kræves i forhold til den krævede kvalitetssikringsstandard.
Årsager, der ikke kan tilskrives ansøgeren eller tilbudsgi-
veren, kan f.eks. være hvis tilbudsfristen er kortere, end den
tid det tager at opnå et certifikat for en kvalitetssikringsstan-
dard.
Anden passende dokumentation kan eksempelvis være
verificeret dokumentation eller erklæringer fra tredjepart el-
ler dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er
ansøgeren eller tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken doku-
mentation, som denne ønsker at indlevere for at påvise, at
tilbuddet lever op til de foranstaltningerne, der kræves i for-
hold til den krævede kvalitetssikringsstandard. Som følge
heraf kan ordregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav
for den passende dokumentation. Det er ansøger eller til-
budsgiver, der har bevisbyrden for, at den anden dokumen-
tation er passende i forhold til at påvise, at tilbuddet lever op
til de foranstaltningerne, der kræves i forhold til den kræve-
de kvalitetssikringsstandard.
Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis
en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certifikat
for en kvalitetssikringsstandard, selvom det har været muligt
at opnå inden for den gældende frist, og ordregiveren kan
konstatere, at foranstaltningerne, der kræves i forhold til den
krævede kvalitetssikringsstandard er opfyldt uden, at de res-
sourcer som ordregiveren skal bruge på dette, efter en kon-
kret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de res-
sourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konstate-
re, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er i besiddelse af det
krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard. Med res-
sourcer menes både administrative og økonomiske ressour-
cer.
Det er således muligt at afvise passende dokumentation,
hvis ressourcerne efter en konkret vurdering i uhensigts-
mæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet
med at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har det
krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard. Det vil
sige, at i den situation, hvor ordregiveren har krævet et be-
stemt certifikat for en kvalitetssikringsstandard udstedt af et
uafhængigt organ, kan ordregiveren afvise ansøgere eller til-
budsgivere med passende dokumentation, hvis dokumentati-
onen nødvendiggør, at ordregiveren skal bruge flere ressour-
cer i uhensigtsmæssigt omfang på at konstatere, at de kræve-
de foranstaltninger for at få et certifikat for en kvalitetssik-
ringsstandard er opfyldt. I forhold til den nye affattelse af §
157, stk. 3, nr. 1, anses anden dokumentation for at være
passende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig or-
dregiver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug
kan konstatere, at foranstaltningerne, der kræves i forhold til
den krævede kvalitetssikringsstandard er opfyldt. I forhold
til den nye affattelse af § 157, stk. 3, nr. 2, vil den samme
vurdering ikke være gældende, idet der er mulighed for at
afvise tilbud, selvom det ikke kræver et uforholdsmæssigt
stort ressourceforbrug. Det væsentlige er, om ordregiveren
skal bruge uhensigtsmæssigt flere ressourcer ud fra en kon-
kret vurdering. Hvis ansøgere eller tilbudsgivere har et certi-
fikat for en kvalitetssikringsstandard, der er udstedt af et
uafhængigt organ, vil det være en nem arbejdsgang for or-
dregiverne at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren
lever op til de krævede foranstaltninger. I denne forbindelse
vil det være forbundet med brugen af flere ressourcer i
uhensigtsmæssigt omfang, hvis ordregiveren skal bruge me-
re end en time pr. tilbud, ud over hvad ordregiveren ville
skulle bruge på at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgive-
ren har det krævede certifikat, på at konstatere, at den anden
dokumentation er passende.
Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden pas-
sende dokumentation, uanset at de ressourcer som ordregi-
veren skal bruge på at konstatere, om de krævede foranstalt-
ninger for at få et certifikat for en kvalitetssikringsstandard
er opfyldt, i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressour-
cer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede
certifikat.
Til nr. 20
Ændringsforslaget medfører, at ordregivere som kræver
et bestemt certifikat for et miljøledelsessystem eller en mil-
jøledelsesstandard, altid skal acceptere tilsvarende certifika-
ter fra organer i andre medlemsstater. Ændringsforslaget er
en konsekvens af, at kravene, til hvornår ordregivere skal
acceptere anden dokumentation, beskrives i et nyt § 158,
stk. 3, jf. ændringsforslag nr. 21.
8
Til nr. 21
Ændringsforslaget medfører, at ordregiver under visse
betingelser altid har en pligt til at acceptere anden passende
dokumentation.
Hvis en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for
at få det krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller
en miljøledelsesstandard eller et tilsvarende certifikat inden
for den gældende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den
pågældende, skal ordregiver altid acceptere anden dokumen-
tation. I dette tilfælde anses anden dokumentation for at væ-
re passende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig
ordregiver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug
kan konstatere, at de foreslåede foranstaltninger svarer til
foranstaltningerne, der kræves i forhold til det krævede mil-
jøledelsessystem eller den krævede miljøledelsesstandard.
Årsager, der ikke kan tilskrives ansøgeren eller tilbudsgi-
veren, kan f.eks. være hvis tilbudsfristen er kortere, end den
tid det tager at opnå et certifikat for et miljøledelsessystem
eller en miljøledelsesstandard.
Anden passende dokumentation kan eksempelvis være
verificeret dokumentation eller erklæringer fra tredjepart el-
ler dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er
ansøger eller ansøgeren eller tilbudsgiveren, der vurderer,
hvilken dokumentation, som denne ønsker at indlevere for at
påvise, at tilbuddet lever op til de foranstaltningerne, der
kræves i forhold til det krævede miljøledelsessystem eller
den krævede miljøledelsesstandard. Som følge heraf kan or-
dregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav for den pas-
sende dokumentation. Det er ansøger eller tilbudsgiver, der
har bevisbyrden for, at den anden dokumentation er passen-
de i forhold til at påvise, at tilbuddet lever op til de foran-
staltningerne, der kræves i forhold til det krævede miljøle-
delsessystem eller den krævede miljøledelsesstandard.
Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis
en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certifikat
for et miljøledelsessystem eller en miljøledelsesstandard,
selvom det har været muligt at opnå inden for den gældende
frist, og ordregiveren kan konstatere, at foranstaltningerne,
der kræves i forhold til det krævede miljøledelsessystem el-
ler den krævede miljøledelsesstandard er opfyldt uden, at de
ressourcer som ordregiveren skal bruge på dette, efter en
konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de
ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konsta-
tere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er i besiddelse af det
krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller en miljø-
ledelsesstandard. Med ressourcer menes både administrative
og økonomiske ressourcer.
Det er således muligt at afvise passende dokumentation,
hvis ressourcerne efter en konkret vurdering i uhensigts-
mæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet
med at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har det
krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller en miljø-
ledelsesstandard. Det vil sige, at i den situation, hvor ordre-
giveren har krævet et bestemt certifikat for et miljøledelses-
system eller en miljøledelsesstandard udstedt af et uafhæn-
gigt organ, kan ordregiveren afvise ansøgeren eller tilbuds-
givere med passende dokumentation, hvis dokumentationen
nødvendiggør, at ordregiveren skal bruge flere ressourcer i
uhensigtsmæssigt omfang på at konstatere, at de krævede
foranstaltninger for at få et certifikat for et miljøledelsessy-
stem eller en miljøledelsesstandard er opfyldt. I forhold til
den nye affattelse af § 158, stk. 3, nr. 1, anses anden doku-
mentation for at være passende, hvis en rimeligt oplyst og
normalt påpasselig ordregiver uden et uforholdsmæssigt
stort ressourceforbrug kan konstatere, at foranstaltningerne,
der kræves i forhold til det krævede miljøledelsessystem el-
ler den krævede miljøledelsesstandard er opfyldt. I forhold
til den nye affattelse af § 158, stk. 3, nr. 2, vil den samme
vurdering ikke være gældende, idet der er mulighed for at
afvise tilbud, selvom det ikke kræver et uforholdsmæssigt
stort ressourceforbrug. Det væsentlige er, om ordregiveren
skal bruge uhensigtsmæssigt flere ressourcer ud fra en kon-
kret vurdering. Hvis ansøgere eller tilbudsgivere kan fremvi-
se certifikat for et miljøledelsessystem eller en miljøledel-
sesstandard, der er udstedt af et uafhængigt organ, vil det
være en nem arbejdsgang for ordregiverne at konstatere, at
ansøgeren eller tilbudsgiveren lever op til stillede krav. I
denne forbindelse vil det være forbundet med brugen af fle-
re ressourcer i uhensigtsmæssigt omfang, hvis ordregiveren
skal bruge mere end en time pr. tilbud, ud over hvad ordre-
giveren ville skulle bruge på at konstatere, at ansøgeren eller
tilbudsgiveren har det krævede certifikat, på at konstatere, at
den anden dokumentation er passende.
Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden pas-
sende dokumentation, uanset at de ressourcer som ordregi-
veren skal bruge på at konstatere, om de krævede foranstalt-
ninger for at få et certifikat for et miljøledelsessystem eller
en miljøledelsesstandard er opfyldt, i uhensigtsmæssigt om-
fang overstiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle
bruge på at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er i
besiddelse af det krævede certifikat.
Til nr. 22
Det følger af forslaget, at en ordregiver i udbudsmateria-
let skal kræve, at en tilbudsgiver i sit tilbud angiver, hvilke
dele af den udbudte kontrakt tilbudsgiveren har til hensigt at
give i underleverance til tredjemand, samt hvilke underleve-
randører tilbudsgiveren foreslår.
Til nr. 23
Ændringsforslaget er en korrekturrettelse, så lovteksten
rettes til udførelsen af kontrakten i stedet for udførelsen af
kontakten.
Til nr. 24
I § 185, stk. 2, henvises det til lov om håndhævelse af ud-
budsreglerne. I medfør af lovforslagets § 197, nr. 1, ændres
titlen på lov om håndhævelse af udbudsreglerne til lov om
Klagenævnet for Udbud. Med ændringsforslaget rettes hen-
visningen i § 185, stk. 2, derfor til lov om Klagenævnet for
Udbud.
Til nr. 25
Formålet med forslaget er at sikre gennemførelsen af de
enslydende etiske krav, som ordregiveren har stillet i medfør
af § 2, stk. 3. Bringer en ordregiver en kontrakt til ophør i
9
medfør af denne bestemmelse skal ordregiveren ikke svare
erstatning til den leverandør, der er indgået kontrakt med.
Til nr. 26
Formået med forslaget er, at gøre det obligatorisk for or-
dregiver – når det drejer sig om tjenesteydelser på sund-
heds-, social- og kulturområdet, som omhandlet i lovens af-
snit 3 – at indgå kontrakter med organisationer, der udeluk-
kende beskæftiger sig med disse områder, og som skal leve
op til de krav, der fremgår af § 190, stk. 2.
Til nr. 27 og 28
Med forslaget udgår den foreslåede maksimale løbetid på
3 år for kontrakter, der indgås i medfør af § 190 på sund-
heds-, social- og kulturområdet. Samtidig udgår den foreslå-
ede karensperiode for organisationer, der tidligere har fået
tildelt kontrakten.
Til nr. 29
Med forslaget udskydes lovforslagets ikrafttræden fra
den 1. januar 2016 til den 1. april 2016. Herved gives virk-
somheder og tilbudsgivere længere tid til at implementere de
nye regler, og den periode, hvori loven evt. vil skulle admi-
nistreres uden brug af de elektroniske udbudsdokumenter,
der udvikles af EU-Kommissionen, og som endnu ikke er
færdigudviklede, forkortes. Gennemførelsesfristen i direkti-
vet, hvorefter reglerne skal gennemføres i medlemsstaterne
senest den 18. april 2016, vil fortsat være overholdt.
Til nr. 30
Ændringsforslaget indebærer, at der i lovforslagets § 196
indsættes et nyt stk. 9 om evaluering af udbudsloven. Lov-
forslaget vil blive evalueret 2 år efter, at loven er fuldt indfa-
set. Loven er fuldt indfaset i efteråret 2018, hvor det bliver
obligatorisk, at alle udbud skal gennemføres elektronisk som
e-udbud. Evalueringen af loven vil derfor blive foretaget i
efteråret 2020. Evalueringen vil blive oversendt til Folketin-
gets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.
Til nr. 31
Det præciseres med ændringsforslaget, at der henvises til
§ 185, stk. 2, i udbudsloven.
Til nr. 32
I § 198, nr. 6, er den tekst, der ønskes ændret i lov om
indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støtte-
de kontrakter, ikke gengivet korrekt. Ændringsforslaget in-
debærer derfor, at udbudsdirektivets artikel 9 korrigeres til
direktivets artikel 9, der er den gældende ordlyd.
Til nr. 33
Lovforslagets § 198, nr. 9, ophæver § 1, stk. 5, i lov om
indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støtte-
de kontrakter. Dette forslag er overflødigt, da lovforslagets §
198, nr. 10, nyaffatter bestemmelsen. Med ændringsforsla-
get udgår § 198, nr. 9, derfor.
Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Lise Bech (DF) Tilde Bork (DF)
Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Jacob Jensen (V)
Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Christina Egelund (LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Kirsten Brosbøl (S) Mette Reissmann (S) Morten Bødskov (S) fmd.
Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning Hyllested (EL) Rasmus Nordqvist (ALT)
Christian Poll (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 9
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
10
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 19
Bilagsnr. Titel
1 Brev fra erhvervs- og vækstministeren vedr. genfremsættelsen af for-
slag til udbudslov
2 Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren
3 Foreløbig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5 Henvendelse af 23/10-15 fra Danske Slagtermestre
6 Henvendelse af 29/10-15 fra IKA᾽s bestyrelse, KL, SKI, Danske Re-
gioner, DI og Dansk Erhverv
7 Henvendelse af 2/11-15 fra Dansk Vand- og Spildevandsforening
8 Henvendelse af 26/10-15 fra Amgros
9 Ændringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
10 1. udkast til betænkning
11 2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 19
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/10-15 fra Danske Slagter-
mestre, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm. tilbagetaget
3 Spm. om kommentar til henvendelse af 29/10-15 fra IKA᾽s bestyrelse,
KL, SKI, Danske Regioner, DI og Dansk Erhverv , og ministerens
svar herpå
4 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/11-15 fra Dansk Vand- og
Spildevandsforening, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens
svar herpå
5 Spm. om kommentar til henvendelse af 26/10-15 fra Amgros, til er-
hvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
6 Spm. om, hvordan og hvorfor det med loven bliver lettere for små og
mellemstore virksomheder at byde ind på offentlige opgaver, til er-
hvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
7 Spm. om, hvordan udbudsloven kan bruges til at fremme iværksætteri
og lokale virksomheder, til erhvervs- og vækstministeren, og ministe-
rens svar herpå
8 Spm. om ministeren vil overveje indsættelse af en bestemmelse i lov-
forslaget om, at der skal foretages en evaluering af loven, eksempelvis
senest 2 år efter lovens ikrafttræden, til erhvervs- og vækstministeren,
og ministerens svar herpå
9 Spm. om, hvorfor regeringens forslag til udbudslov ikke har bæredyg-
tighed som en central del af formålsparagraffen, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå
10 Spm. om at sikre udbudsloven krav om redegørelse for samfundsan-
svar, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
11