Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Side 1/4
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
Post 1216 København K
Tel. 7226 8400
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Ref.-nr. 1781410
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af
erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark m.v.)
I. Høringen
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner mv.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty Interna-
tional, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes
Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebu-
reau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiver-
forening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsy-
net, Den Danske Dommerforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicap-
råd, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, For-
eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/Danmark, Indvandrerrådgivningen,
Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsfor-
ening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Landsforeningen Adoption og Samfund,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hoved-
organisation, Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut
(Grønlands Selvstyre), Politiforbundet i Danmark, Præsidenterne for Østre og Vestre
Landsret, Red Barnet, RCT – Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Retspoli-
tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rotary Denmark, Røde Kors Asylkontoret,
Røde Kors Landskontoret, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børne-
konventionen, samtlige byretter, SOS mod Racisme, Statsborger.dk, Statsforvaltningen,
Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigudvalget, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesstyrelsen,
UNHCR, Ægteskab uden Grænser og 3F.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Børnerådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Datatil-
synet, Den Danske Dommerforening, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Race-
diskrimination, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Institut
for Menneskerettigheder, Landsforeningen Adoption og Samfund, Rigsadvokaten, Rigs-
politiet, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, Statsforvaltningen, Sydsle-
svigsk Forening, samtlige byretter (ved Præsidenten for Københavns Byret), Vestre
Landsret samt Østre Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
Indfødsretsudvalget, Indfødsretsudvalget, Indfødsretsudvalget 2015-16
L 53 Bilag 1, L 53 A Bilag 1, L 53 B Bilag 1
Offentligt
Side 2/4
Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.
II. Høringssvarene
1. Generelle bemærkninger
Dansk Arbejdsgiverforening, Den Danske Dommerforening, Færøernes Landsstyre, Rigs-
advokaten, Rigspolitiet, Statsforvaltningen, Sydslesvigsk Forening, samtlige byretter
(Præsidenten for Københavns Byret), Vestre Landsret samt Østre Landsret har ingen
bemærkninger til lovforslaget.
Børnerådet kan ikke tilslutte sig lovforslaget.
Dansk Flygtningehjælp finder, at det er urimeligt, at man igen ændrer i retstilstanden
omkring indfødsret.
Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination og SOS mod Racisme
er enige i den del af lovforslaget, der sikrer børn en bedre retsstilling i henhold til lov-
forslagets § 2, men tager skarpt afstand fra ophævelsen af erklæringsadgangen i § 3 A. Det
anføres, at ophævelsen af § 3 A vil ekskludere de unge fra fællesskabet, hvilket vil være
meget skadeligt for integrationen. Det anføres i relation hertil, at mange unge i forbindel-
se med en naturalisationssag vil være ude af stand til at bestå Prøve i Dansk 3, ligesom
genindførelsen af indfødsretsprøven vil udgøre endnu en hindring.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater konstaterer med glæde, at lovudkastet indehol-
der den foreslåede ændring af § 4 i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov
om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om
dansk indfødsret). Det er herudover foreningens opfattelse, at der ved ophævelsen af
bestemmelsen i § 3 A stilles unødvendigt vidtgående krav til personer, der er født og op-
vokset i Danmark, og som nu vil være henvist til at søge om dansk indfødsret ved naturali-
sation. Det forekommer foreningen stødende, at disse personer fremover skal opfylde
betingelsen om bestået Prøve i Dansk 3.
Institut for Menneskerettigheder mener, at det er velbegrundet at ændre § 4 i lov nr.
1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt
statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret), men finder ikke, at
indfødsretslovens § 3 A bør ophæves.
Rådet for etniske minoriteter finder, at ophævelsen af § 3 A er et stort tilbageskridt for
integrationen af børn og unge med udenlandsk baggrund.
Som anført i lovforslagets pkt. 1.1. er det regeringens grundlæggende opfattelse, at tilde-
ling af indfødsret er af stor betydning både for den enkelte ansøger og for det danske sam-
fund, og at der derfor skal stilles høje krav, der sikrer, at kun personer, som reelt er inte-
grerede og har vist, at de vil Danmark, tildeles indfødsret.
Regeringen finder ikke, at erklæringsadgangen i indfødsretslovens § 3 A, hvorefter unge
udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, kan erhverve dansk indfødsret ved over for
Statsforvaltningen at afgive en erklæring herom, i tilstrækkelig grad sikrer, at personer,
som i dag erhverver dansk indfødsret i medfør af bestemmelsen, reelt er integrerede i det
danske samfund.
Side 3/4
Over for denne gruppe af unge udlændinge stilles der således f.eks. ikke krav om dansk-
kundskaber på et vist niveau og kendskab til det danske samfund. Der henvises til lov-
forslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.
Personer, som ikke længere vil være omfattet af erklæringsordningen, vil være henvist til at
søge om dansk indfødsret ved naturalisation og skal dermed bl.a. opfylde de krav i relation
til danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, som er en betingelse for at
blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Det bemærkes i denne forbindelse, at ud over bestået Prøve i Dansk 3 anses også Folkesko-
lens afsluttende prøver 9. eller 10. klasse bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6
(efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden for
fornøden dokumentation for en naturalisationsansøgers danskkundskaber, jf. bilag 3.a.,
nr. 2, til cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation.
2. Særligt om lovudkastets overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtel-
ser
Advokatrådet anfører, at det forhold, at indfødsret skal erhverves ved naturalisation, ikke
antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, men henleder dog op-
mærksomheden på FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed
(Statsløsekonventionen), FN’s konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder
(Børnekonventionen) og Den Europæiske Konvention af 6. november 1997 om statsbor-
gerret (Statsborgerretskonventionen).
Dansk Flygtningehjælp beklager den foreslåede ændring. Beklagelsen bygger bl.a. på en
bekymring for, om Danmark lever op til internationale konventioner og intentionerne bag
dem. Der henvises henholdsvis til FN’s konvention af 28. juli 1951 om Flygtninges Retsstil-
ling (Flygtningekonventionen) og konventionens bestemmelser om at lette flygtninges
adgang til naturalisation, til bestemmelserne i Statsborgerretskonventionen om at lette
erhvervelsen af statsborgerskab for børn samt til bestemmelserne i Børnekonventionen
om børns ret til statsborgerskab.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at undgå en krænkelse af
menneskeretten – at indfødsretslovens § 3 A ikke ophæves. Instituttet henviser til sit hø-
ringssvar af 9. december 2013, og til Statsborgerretskonventionens artikel 6, stk. 4, litra e,
hvoraf det følger, at deltagerstaterne i deres lovgivning skal lette erhvervelsen af indføds-
ret for personer, som er født på deres område, og som har lovligt og fast ophold dér. Det
anføres, at hvis § 3 A ophæves, vil personer, der er født og opvokset i Danmark, som regel
først kunne søge indfødsret som 18-årige og således først kunne opnå indfødsret efter 18
års ophold, og kun såfremt de opfylder alle de almindelige krav til naturalisation.
Det følger af Statsborgerretskonventions artikel 6, stk. 4, litra e, at erhvervelsen af indføds-
ret skal lettes for personer, som er født på medlemsstatens område og har lovligt og fast
ophold i det pågældende land. Konventionen regulerer imidlertid ikke, hvorledes den lette-
re adgang til indfødsret skal udmøntes i praksis. Ifølge punkt 52 i den forklarende rapport
til Statsborgerretskonventionen kan medlemsstaterne med henblik på at sikre opfyldelse af
konventionens artikel 6, stk. 4, eksempelvis lempe opholdskravet, sprogkravet, sagsbe-
handlingstiden eller gebyrstørrelsen. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan i
den forbindelse henvise til, at det følger af § 10 i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. okto-
ber 2015 om naturalisation, at der gælder et lempet opholdskrav for ansøgere, der er ind-
Side 4/4
rejst i Danmark inden det fyldte 15. år. Disse personer kan således som udgangspunkt
optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, når de er fyldt 18 år, og vil således
ikke skulle opfylde det almindelige opholdskrav i cirkulæreskrivelsens § 7, 2.-3. pkt., hvoref-
ter personer, som er anerkendt som flygtninge, personer, der må sidestilles hermed, og
statsløse personer, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 8 års
uafbrudt ophold, mens andre udlændinge kan optages efter 9 års uafbrudt ophold. Cirku-
læreskrivelsens § 10 fortolkes i praksis således, at bestemmelsen tillige omfatter personer,
som er født i Danmark.
For så vidt angår Flygtningekonventionen forpligter konventionens artikel 34 medlemssta-
terne til så vidt muligt at lette flygtninges optagelse i samfundet og adgang til naturalisa-
tion. Staterne skal endvidere bestræbe sig på at fremskynde behandlingen af naturalisati-
onssager og nedsætte afgifterne og omkostningerne ved denne behandling til det mindst
mulige. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan i denne forbindelse henvise til,
at det følger af § 7 i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation, at
personer, der er anerkendt som flygtninge og personer, der må sidestilles hermed, kan
optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 8 års uafbrudt ophold. Andre
udlændinge kan først optages efter 9 års uafbrudt ophold.
For så vidt angår Statsløsekonventionen optages personer, der er født statsløse i Danmark,
og som opfylder de særligt lempede betingelser, der kan stilles efter Statsløsekonventio-
nen, endvidere på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset at de almindelige be-
tingelser for naturalisation ikke er opfyldt, jf. § 26 i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13.
oktober 2015 om naturalisation.
I overensstemmelse med Børnekonventionen optages børn, der er født statsløse i Dan-
mark, ligeledes på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige
betingelser for naturalisation, hvis de opfylder de særligt lempede betingelser, der kan
stilles efter konventionen, jf. § 17 i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om
naturalisation.
På baggrund af ovenstående er det Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets opfat-
telse, at den foreslåede ophævelse af indfødsretslovens § 3 A ikke rejser spørgsmål i for-
hold til de ovenfor nævnte konventioner.
3. Øvrige spørgsmål
Datatilsynet bemærker, at det bør overvejes, om der i forbindelse med de behandlinger af
personoplysninger, som lovforslaget måtte medføre, er anledning til nye anmeldelser af
behandling af personoplysninger eller ændringer i de relevante myndigheders eksisteren-
de anmeldelser til Datatilsynet.
Der pågår overvejelser i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om, hvorvidt lov-
forslaget giver anledning til nye anmeldelser eller ændring af eksisterende anmeldelser til
Datatilsynet.
III. Lovforslaget
Det fremsatte lovforslag svarer med redaktionelle ændringer til det lovudkast, der har
været i høring.


Side 1/1
11. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
Post 1216 København K
Tel. 7226 8400
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Ref.-nr. 2015-9300-0024
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Til brug for behandling af forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark m.v.) (L53)
vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar
vedrørende lovforslaget.
Inger Støjberg
/
Jesper Jarnit
Indfødsretsudvalget, Indfødsretsudvalget, Indfødsretsudvalget 2015-16
L 53 Bilag 1, L 53 A Bilag 1, L 53 B Bilag 1
Offentligt


Indfødsretsudvalget,
Indfødsretsudvalget,
Indfødsretsudvalget
2015-16
L
53
Bilag
1,
L
53
A
Bilag
1,
L
53
B
Bilag
1
Offentligt